Revision af konkurrencemarginmodellen og prisklemmeforpligtelsen

Transkript

1 13. september 2013 /chkjgi Revision af konkurrencemarginmodellen og prisklemmeforpligtelsen Erhvervsstyrelsen påbegynder i løbet af 2014 analyserne på engrosmarkederne for henholdsvis fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og bredbåndstilslutninger (marked 5), som skal ligge til grund for de efterfølgende markedsafgørelser. I forbindelse med de seneste analyser af de to engrosmarkeder foretog Erhvervsstyrelsen en vurdering af konkurrencemarginerne. Erhvervsstyrelsen konkluderede, at der var udfordringer, og på baggrund heraf blev TDC pålagt en forpligtelse til ikke at iværksætte prisklemmer (prisklemmeforpligtelsen) 1. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr erst@erst.dk Konklusionerne i de markedsanalyser, som påbegyndes i 2014, er selvsagt afgørende for, hvordan forpligtelserne herunder prisklemmeforpligtelsen efterfølgende skal udformes i markedsafgørelserne. Ved de seneste markedsanalyser blev konkurrencemarginerne vurderet qua Erhvervsstyrelsens screeningsværktøj (konkurrencemarginmodellen). I den eksisterende version af konkurrencemarginmodellen indgår de traditionelle engros-kobberprodukter, det vil sige rå kobber og BSA, men ingen af de nyere engrosprodukter såsom VULA, vectoring eller pair bonding. Endvidere indgår ingen af de to teknologiske platforme fiber og kabel-tv. Hvis konkurrencemarginerne på de nyere engrosprodukter eller fiber- eller kabel-tv-platformen skal vurderes i forbindelse med markedsanalyserne, er det nødvendigt med en revision af konkurrencemarginmodellen. Yderligere finder Erhvervsstyrelsen det også relevant at genoverveje de slutbrugerbredbåndsprodukter, som indgår i vurderingen af konkurrencemarginer, ligesom en række omkostningsinput kan revurderes. Såfremt der i forbindelse med de kommende markedsanalyser konkluderes konkurrenceproblemer, som tilsiger, at prisklemmeforpligtelsen skal udvides til at omfatte eksempelvis nye engrosprodukter, teknologiske platforme eller slutbrugerbredbåndsprodukter, skal beregningsværktøjet til brug for prisklemmetilsynet (prisklemmeværktøjet) opdateres i overensstemmelse hermed. Hvis det vurderes, at prisklemmeforpligtelsen i et 1 Jf. afgørelserne på henholdsvis engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5), begge af 16. august 2012.

2 2/5 vist omfang skal opretholdes, bør omkostningsinput i prisklemmeværktøjet revurderes. Udviklingen af både den første konkurrencemarginmodel og det første prisklemmeværktøj var tidskrævende processer. Derfor ønsker Erhvervsstyrelsen allerede i løbet af 2013 at begynde at overveje de revisioner af konkurrencemarginmodellen og dermed potentielt prisklemmeværktøjet som kan være relevante, således at analyser og modellering kan ske i Erhvervsstyrelsen ønsker at inddrage branchen i dette arbejde for derigennem at sikre, at der kan foretages de ønskede konkurrencevurderinger i forbindelse med markedsanalyserne. Erhvervsstyrelsens forslag til emner i høring Hovedsageligt på baggrund af branchens tidligere tilbagemeldinger har Erhvervsstyrelsen identificeret en række emner, som det vil være relevant at behandle i forbindelse med revisionsarbejdet. Disse er: 1. Overordnede forudsætninger 2. Teknologiske platforme 3. Engrosprodukter 4. Detailtjenester 5. Slutbrugeromkostninger Erhvervsstyrelsen ønsker således branchens kommentarer til, hvorvidt konkurrencemarginmodellen (og potentielt prisklemmeværktøj) bør revurderes i henhold til de ovenstående punkter. Nedenfor er indholdet af de enkelte emner uddybet. 1. Overordnede forudsætninger Formålet med prisklemmeforpligtelsen er at sikre, at der er en tilstrækkelig margin mellem engros- og slutbrugerpriserne, så det er profitabelt for alternative selskaber at forblive på det danske bredbåndsmarked. Efter Erhvervsstyrelsens vurdering tilgodeses dette hensyn på bedst vis, når konkurrencemarginmodellen (og prisklemmeværktøjet) tager udgangspunkt i et rimeligt effektivt selskab (REO). REO-tilgangen er prøvet i Teleklagenævnet, som har afgjort, at denne tilgang er mulig efter den danske telelov. Uanset at REO-tilgangen fastholdes, finder Erhvervsstyrelsen det fortsat relevant at revurdere nedenstående forhold i forbindelse med revisionen:

3 3/5 Kundescenarier: I konkurrencemarginmodellen er defineret fire områder, henholdsvis: - Central København (store centraler) - Storkøbenhavn (store centraler) - Århus, Odense og Aalborg (store centraler) - Resterende store centraler REO ens dækning starter altid i central København og kan herefter opgraderes, indtil alle store centraler er dækket. REO en kan servicere slutkunderne via rå kobber, lag 3 BSA og National BSA. Gennemsnitlig kundelevetid: Denne er 5 år i konkurrencemarginmodellen. I prisklemmeværktøjet blev kundelevetiden reduceret til 4 år på baggrund af input fra branchen. WACC: I konkurrencemarginmodellen er denne 8 pct. og indeholder et tillæg (risikopræmie) i forhold til LRAIC-modellen for at afspejle, at REO en er mindre end TDC. I prisklemmeværktøjet indgår WACC en ikke direkte (men gennem de omkostningselementer, hvor der indgår en WACC). Forbindelser med samproduktion: Blev fastsat på baggrund af de alternative selskabers input og er 15 pct. for single play produkter og 0 pct. for double og triple play produkter. Taleopkald: En gennemsnitlig slutkunde ringer min/år til fastnet og 300 min/år til mobil. De gennemsnitlige opkaldslængder er henholdsvis 3,0 og 2,5 minutter. Disse er alle fastsat på baggrund af input fra branchen. I prisklemmeværktøjet er endvidere defineret specifikke talemønstre for forskellige typer af telefonabonnementer (ligeledes baseret på input fra branchen). Endvidere er der fastsat en mark-up på 20 pct., som afspejler, at takseringen typisk sker pr. påbegyndt minut. 2. Teknologiske platforme I forbindelse med de seneste afgørelser på marked 4 og marked 5 blev TDC pålagt en adgangs- og priskontrolforpligtelse for de to platforme kobber og fiber. På marked 5 blev TDC yderligere pålagt adgangs- og priskontrolforpligtelse på kabel-tv. Ved udarbejdelsen af de seneste markedsanalyser og -afgørelser var kobberplatformen langt den største bredbåndsplatform i Danmark, både hvad angår engros- og slutbrugerafsætning, og Erhvervsstyrelsen så på daværende tidspunkt ikke tydelige tegn på, at der inden for den kommende årrække ville ske markante skift. Derfor valgte Erhvervsstyrelsen, at konkurrencemarginmodellen og prisklemmeforpligtelsen udelukkende skulle omfatte kobberplatformen.

4 4/5 Kobberplatformen er fortsat den største bredbåndsplatform i Danmark, og derfor skal konkurrencemarginmodellen fortsat omfatte kobberplatformen. Erhvervsstyrelsen finder det dog relevant at overveje at udvide konkurrencemarginmodellen til også at omfatte kabel-tv- og/eller fiberplatformen: - Så vidt Erhvervsstyrelsen er bekendt, har TDC fortsat ikke afsat kabel-tv engrosprodukter eksternt. Derfor er Erhvervsstyrelsen i gang med en undersøgelse, som skal vurdere tiltag, som kan gøre kabeltv-platformen mere attraktiv for de alternative selskaber. - Udbredelsen af TDC s accessfiberplatform er relativt begrænset (sammenholdt med kobber- og kabel-tv-platformene), og for nærværende TDC s eksterne engrosafsætning ligeledes relativt begrænset. Erhvervsstyrelsens forventer dog, at udbredelsen af accessfiber kan stige i løbet af de kommende år. Efter Erhvervsstyrelsens vurdering kan de to ovenstående forhold være med til fremadrettet at gøre både kabel-tv- og fiberplatformen mere attraktiv for alternative selskaber. På den baggrund bør det overvejes at inkludere de to platforme i konkurrencemarginmodellen med henblik på at kunne vurdere eventuelle konkurrencemarginudfordringer. 3. Engrosprodukter I perioden er der blevet introduceret eller introduceres en række nye engrosprodukter VULA, vectoring, pair bonding og POI0 på det danske bredbåndsmarked. Ingen af disse engrosprodukter er omfattet af den eksisterende konkurrencemarginmodel og heller ikke prisklemmeforpligtelsen. I forbindelse med revisionen kan det overvejes at inkludere ét eller flere af disse engrosprodukter. 4. Detailtjenester Den gældende prisklemmeforpligtelse omfatter udelukkende single play (bredbåndsforbindelser) og double play (bredbåndsforbindelser bundtet med IP-telefoni). I forbindelse med revisionen kan det overvejes at inkludere nye detailtjenester såsom: - Triple play (bredbåndsforbindelser bundtet med IP-telefoni og IPtv), - andre bundter og - erhvervsprodukter. 5. Slutbrugeromkostninger De gældende slutbrugeromkostninger blev indhentet i 2009 og efterfølgende revideret og tilrettet i forbindelse med BWCS gennemgang af prisklemmeværktøjet i starten af Det reviderede prisklemmetilsyn

5 5/5 forventes at være gældende i en årrække efter ikrafttrædelsen, hvorfor Erhvervsstyrelsen finder det hensigtsmæssigt at opdatere slutbrugeromkostningerne, så de bliver retvisende for den tidsperiode forpligtelsen er gældende. I den forbindelse er Erhvervsstyrelsen særligt interesseret i branchens input til, hvordan der indsamles slutbrugeromkostninger, der er sammenlignelige på tværs af selskaberne, ligesom Erhvervsstyrelsen ønsker branchens input til, om der skal forudsættes produktivitetsudvikling i forbindelse med prisklemmetilsynet. Høring Erhvervsstyrelsen vil gerne bede branchen om at komme med input til hvert af de fem ovenstående emner. Hvis der er yderligere emner i relation til prisklemmetilsynet, som branchen finder relevante at revurdere eller tage op til overvejelse, er branchen også meget velkommen til at komme med input hertil. Høringssvar bedes sendt til chkjgi@erst.dk og postmar@erst.dk og skal være Erhvervsstyrelsen i hænde senest den 11. oktober 2013 Med venlig hilsen Christoffer Kjældgaard Giwercman