Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor."

Transkript

1 Februar Notat LIWJ Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag. - baggrunden for FTF-projektet om styringsforandringer i den offentlige sektor. Indledning FTF har gennemført et projekt, som sætter fokus på de styringsforandringer, som de offentligt ansatte mødes med i disse år. Projektet belyser konsekvenserne af styringsændringerne for de fagprofessionelle i den offentlige sektor og give nye bud på, hvordan sammenhængen mellem styreformer, kvalitet og effektivitet kan sikres. Den offentlige sektor er sat under pres. Serviceydelserne produceres under snævre økonomiske rammer, kravene til effektivitet øges, og borgerne forventer samtidig velfærdsydelser af høj kvalitet, som er tilgængelige, når de har behov for dem. Skiftende regeringer har lanceret en række nye styringstiltag i moderniseringsprogrammer gennem de sidste to årtier. Det drejer sig bl.a. om indførelse af markedslignende elementer i den offentlige sektor såsom frit valg, kontraktstyring og udlicitering, som sigter mod at øge effektiviteten. Aktuelt gennemføres også strukturreformen, som skal give større og mere effektive kommuner og regioner. Samtidig er der i stigende grad blevet stillet krav om, at der skal udarbejdes dokumentation for anvendelsen af de offentlige ressourcer og eventuelt også for effekten af velfærdsydelserne. Disse forskellige styringsforandringer har stor indflydelse på mange FTF eres daglige arbejde. Det er vigtigt, at den offentlige sektor udnytter de økonomiske ressourcer bedst muligt, men effektivitet må til stadighed ses i sammenhæng med kvalitet. Det er vigtigt fortsat at fastholde befolkningens opbakning til den offentlige sektor ved at sikre, at denne opleves som velfungerende og ved at sikre kvaliteten. Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem de ressourcer, der tilføres et givet område, og de krav der stilles til opgaveløsningen. I projektet har FTF sat sig for at udforske muligheden for, at man i højere grad kan bruge de offentlige ansattes viden og drivkraft som ressource i udviklingen af kvalitet i den offentlige sektor, således at udviklingen i højere grad tænkes bottom up frem for top down. Projektet er afgrænset og præciseret til tre områder, som kan bidrage til et nyt samspil mellem kvalitet, effektivitet og styreformer. De tre områder er: Øget medarbejderinddragelse i styringen Styrket professionalisme og videnbaseret praksis Dokumentation af kvalitet og effektivitet i velfærdsydelserne I det følgende skitseres mere uddybende de styringsforandringer, som er baggrunden for projektet. Moderniseringen af den offentlige sektor

2 2 Moderniseringen af den offentlige sektor er en lang proces, der er sket i flere faser under forskellige regeringer, siden det første moderniseringsprogram blev lanceret i Målene i moderniseringsprogrammerne har været at gøre den offentlige sektor mere strømlinet og effektiv, at forbedre kvaliteten og at gøre den mere orienteret mod borgerne. I Schlüter-regeringens moderniseringsprogram var elementerne decentralisering af ansvar og kompetence, friere forbrugsvalg, bedre betjening af brugerne og leder- og personaleudvikling. Sidst i Schlüter-regeringens periode kom der desuden fokus på markedsgørelse og konkurrence. Nyrup-regeringen videreførte mange af idéerne, men fokus var nu primært på kvalitetsudvikling og personalepolitik, mens konkurrenceudsættelse stod mindre centralt. Udlicitering og andre markedselementer blev dog fortsat set som middel til effektivisering, men der blev sat grænser for, hvilke ydelser der kunne produceres af markedet, og kvalitetskrav og kontrol havde en central placering. VK-regeringen har siden 2001 sat fornyet fokus på effektivisering gennem brug af markedselementer. Konkurrenceudsættelse og valgfrihed for borgerne principielt på alle velfærdsområder er nogle af kerneelementerne i regeringens politik. Borgerne skal have noget at vælge imellem og skal helst kunne vælge mellem både offentlige og private leverandører. I praksis er udliciteringen dog pt. gået mere eller mindre i stå, og frit valg er kun slået igennem på enkelte områder, men regeringen arbejder fortsat på at udbrede valgmulighederne. VK-regeringen har desuden gennemført strukturreformen, som bl.a. har til formål at skabe større og mere effektive enheder i den offentlige sektor. Moderniseringstiltagene er med Finansministeriet som primus motor kommet i en lind strøm i form af vejledende publikationer og lovmæssige tiltag gennem mere end to årtier, efterhånden med en vis automatik. Niels Ejersbo fra Syddansk Universitet, som har analyseret moderniseringsbølgerne, mener, at effektivitetstankegangen har været så fremherskende, at den har skygget for andre målsætninger, ikke mindst muligheden for mere markant innovation og nytænkning. Stilles målsætningerne i den offentlige sektor op som et hierarki, står effektivitet klart øverst. Andre målsætninger som faglig bæredygtighed, kvalitet, bruger-/borgerinddragelse mm. ses mere som midler til at opnå effektivitet. Hvis man skal argumentere for at fremme nogen af de andre målsætninger, skal man argumentere for, at det fremmer effektiviteten. Kvalitetsdiskussionen har dermed til stadighed været underlagt effektivitets-tankegangen. Moderniseringen begrundes også fortsat med behov for stram økonomisk styring, selvom forholdene har ændret sig meget siden første moderniseringsudspil i 1983, som havde baggrund i et stort offentligt underskud. Øget brug af markedselementer i den offentlige sektor Konkurrenceudsættelse af den offentlige sektor er som nævnt et element, der går helt tilbage til 80 ernes moderniseringsprogrammer. Men ifølge Carsten Greve fra Handelshøjskolen i København er markedsgørelsen blevet styrket igennem de sidste år. VK-regeringen lægger pres på amter og kommuner for at omstille sig til skærpet markedsorientering for levering af velfærdsydelser. Det nye er, at der nu i højere grad også lovgives for at fremme det, som Carsten Greve kalder konkurrencestrategien. Det handler bl.a. om lovgivning om frit valg, lov om udfordringsret og krav til kommunerne om at formulere servicestrategi og udbudspolitik. Derudover omfatter konkurrencestrategien udbredelse af benchmarking, privatisering

3 3 af offentlige selskaber, privat finansiering af offentlige infrastruktur gennem offentlig-private partnerskaber og en regnskabsreform, som indebærer, at de offentlige regnskabssystemer ændres, så de i højere grad ligner den private sektors. Markedsgørelsen betyder, at offentlige institutioner i højere grad ses som virksomheder, der skal levere serviceydelser til sine kunder, og man bruger betegnelsen virksomhedsmodel for den samlede styringsmodel, en kommune indretter sin styring og ledelse efter. Konkurrencestrategien betyder, at borgeren får mere valgfrihed. Frem for standardiserede ydelser produceret af offentlige leverandører får borgerne nu adgang til et miks af ydelser produceret af både offentlige og private. Konkurrencestrategien medfører imidlertid også mere usikkerhed både for ansatte og for borgerne, idet leverandørbilledet bliver mere skiftende. Frit valg som generelt princip i den offentlige sektor kan også medføre en skævvridning i samfundet, fordi det typisk er de mere stærke borgere, der kan overskue og anvende valgmulighederne. En bred vifte af nye styreformer Når der i projektet tales om styreformer, drejer det sig om en bred vifte af forskellige styringsredskaber. Styreformerne er vigtige, fordi de danner rammerne for produktionen af velfærdsydelserne, idet de sætter strukturen for, hvem der bestemmer, hvad der produceres, hvor produktionen finder sted, og hvem der betaler. De nye styreformer er primært redskaber, som mere eller mindre direkte sigter mod at åbne op for konkurrence, enten internt i den offentlige sektor eller med private leverandører. Det drejer sig bl.a. om udlicitering, privatisering, offentligprivate partnerskaber, frit valgs-ordninger, brugerbetaling, intern kontraktstyring og bestiller-udfører-modtager-modeller, takststyring (taxameterstyring og DRG) og regnskabsreformen. I den offentlige sektor eksperimenteres der imidlertid også med mere bløde styreformer som værdiledelse og selvstyrende teams. En helt anden form for styring udspringer af de brugerbestyrelser for f.eks. daginstitutioner og skoler, som blev udbredt i 90 erne. Styreformen danner som nævnt rammen for produktionen af velfærdsydelserne. Det er imidlertid en vigtig pointe, at det for flere af styreformerne gælder, at de principper, de bygger på, ikke er faste eller på forhånd givne størrelser. En given styreform kan udformes meget forskelligt og have helt forskellige konsekvenser for brugere og medarbejdere. Et eksempel på dette er kontraktstyring. Carsten Greve beskriver to yderpunkter for en kontraktstyringsmodel. I det ene yderpunkt er omdrejningspunktet kontraktens resultatkrav. Grundlaget er en skriftlig kontrakt med klare mål, som dokumenteres, kontrolleres og bruges til benchmarking. I det andet yderpunkt er omdrejningspunktet den dialog, der foregår om kontrakten. Her lægges der vægt på demokratisk inddragelse af alle berørte parter med henblik på en løbende justering af mål og midler. Kontraktstyring kan give mere selvbestemmelse til den enkelte medarbejder, hvis ansvaret decentraliseres til de enkelte institutioner. Men kontraktstyring kan også betyde mere ufleksibel styring, kontrol og centralisering, hvis der er krav om evaluering og kontrol i forhold til bestemte krav.

4 4 Det betyder, at det er afgørende at søge indflydelse, både når styreformernes principper og rammer fastlægges på det centrale niveau, og på det decentrale niveau hvor styreformerne implementeres og omsættes til praksis. Derfor er det væsentligt at stille spørgsmålet, om de formelle rammer i form af SU-/MEDudvalg er udformet og fungerer på en sådan måde, at medarbejderne og mellemlederne har en reel indflydelse. Mange private virksomheder arbejder bevidst med at inddrage medarbejdernes viden om arbejdsprocesserne og om brugernes behov. Denne viden kan bruges til at udvikle nye produkter eller ydelser eller gøre de eksisterende bedre. Det samme bør ske systematisk i den offentlige sektor. En undersøgelse af SU- /MED-systemet i amter og kommuner viser, at der er store lokale forskelle i forhold til, hvor meget og hvordan medarbejderne inddrages. Men undersøgelsen viser også, at mange af de ledere, som har erfaringer med mere omfattende inddragelse af medarbejdere også oplever, at dette giver bedre og mere kvalificerede beslutninger. Strukturreformen nye rammer for den offentlige sektor Strukturreformen er blevet kaldt den største omformning af den offentlige sektor i nyere tid. Reformen blev begrundet med ønsker om at udnytte stordriftsfordelene i større enheder til at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige kommuner og regioner. Regeringen har også karakteriseret reformen som en decentralisering af kompetence til lavere niveauer og som en styrkelse af demokratiet. Det er omdiskuteret og endnu uklart, hvilken effekt reformen vil få, både for det lokale demokrati, for centraliserings-graden og for, hvor udbredt det bliver at bruge private aktører i opgaveløsningen. Niels Ejersbo argumenterer for, at reformen på mange måder har modsatrettede effekter, således at der f.eks. på samme tid er tale om centralisering og decentralisering. Kommunerne kommer i fremtiden til at løfte flere opgaver, og Aftale om Strukturreform lægger op til, at større kommuner bedre kan varetage deres opgaver uden statens detaljerede styring. De kan i stedet styres med mål, rammer og resultatkrav, hvilket giver større frihed til, at udførelsen af opgaverne tilrettelægges lokalt, dvs. en decentralisering. Der er dog på samme tid tendenser til centralisering. Staten overtager en del opgaver, bl.a. på uddannelsesområdet. På sundhedsområdet strammer staten styringen ved at ensrette vilkårene for opgaveløsningen. Hvor amterne tidligere kunne bestemme deres eget serviceniveau, fastlægger staten nu finansieringen af sundhedsvæsenet. Staten har på denne måde stram kontrol med regionernes hovedaktivitet, og dette kan ses som en markant centralisering. Staten øger også evalueringsindsatsen over for kommuner og regioner i forbindelse med strukturreformen. Der oprettes i 2006 et evalueringsinstitut, som systematisk skal følge op på den offentlige opgavevaretagelse og sammenligne denne på tværs af kommuner. Staten strammer samtidig overvågningen af beskæftigelsesindsatsen vha. et landsdækkende målesystem, som skal måle effekter og resultater af indsatsen, ligesom der skal foretages særlige produktivitetsanalyser på sundhedsområdet. Benchmarking og andre sammenlignende evalueringer fører let til centralisering. Når forskelle i serviceniveau og produktivitet bliver synlige, bliver det meget nærliggende at fastsatte normer for opgavevaretagelsens niveau og organisering fra centralt hold. Derudover kan benchmarking betyde, at kommunerne selv tilstræ-

5 5 ber et mere ensartet serviceniveau. Det kan være svært for en kommune over for sine borgere at forsvare at have et serviceniveau, som er ringere end gennemsnittet. Resultatet er, at den udstrakte kompetence til selv at fastsætte serviceniveauet mindskes. Thomas Pallesen fra Aarhus Universitet, som har analyseret strukturreformen, mener, at strukturreformen først og fremmest medfører centralisering. Han skriver, at det ser ud til, at vi efter strukturreformen får store kommuner med brede ansvarsområder, hvis hovedopgave er at iværksætte den nationale politik. Det vil med andre ord sige en decentralisering af driften, men en centralisering af styringen. De nye større kommuner betyder bedre muligheder for inddragelse af private aktører. Dels fordi markederne bliver større og ydelserne mere standardiserede og dermed mere attraktive for private, og dels fordi kommunerne bliver mere professionelle og dermed bedre rustet til at gennemføre udbudsrunder mv. Med større og angiveligt mere effektive kommuner forsvinder en del af argumentet for udlicitering imidlertid også. Et af argumenterne for reformen er netop at skabe mere effektive kommuner. Greve mener således, at strukturreformen godt kan betyde, at kommunerne får tillid til, at de selv kan løse opgaven konkurrencedygtigt, men det er også muligt, at de vælger at benytte sig af udlicitering i større omfang. Konklusionen er, at større enheder understøtter inddragelsen af private aktører, men der er ikke noget i selve strukturreformen, der foreskriver en bestemt form for styring, og det afhænger derfor i vidt omfang af indstillingen i kommunerne, i hvilket omfang de vil benytte sig af markedsinstrumenter i fremtiden. En undersøgelse fra Mandag Morgen spår mere udlicitering i de nye kommuner, mens en undersøgelse som FTF har foretaget viser, at kun de færreste kommuner står på spring for at indgå flere partnerskaber med private (OPP). I forbindelse med sammenlægning af kommuner med forskellige styringsmodeller skal der under alle omstændigheder tages stilling til, hvilken model for styring kommunen skal bruge efter sammenlægningen, og dermed er der mange steder lige nu mulighed for at få indflydelse på den fremtidige styring i kommuner og regioner. Stigende krav om dokumentation og evaluering I takt med at den offentlige sektor i vidt omfang er gået fra regelstyring til resultatstyring, er sikring af kvaliteten i velfærdsydelserne i stigende grad blevet knyttet sammen med krav om at dokumentere indsatsen. Fra politisk side er der fokus på, om de afsatte midler faktisk anvendes med det ønskede formål. Det nye kommunale evalueringsinstitut er f.eks. udtryk for, at tværgående evalueringer og benchmarking bliver stadig vigtigere. I forbindelse med en del af de nye styreformer stilles der også krav om dokumentation, f.eks. når det skal godtgøres, at en institution lever op til en række mål i en resultatkontrakt. Det politiskadministrative system kræver med andre ord dokumentation for ressourceforbrug og resultatopfyldelse, som kan bruges som input i styringen. Brugeren forventer for sin del velfærdsydelser, der reelt imødekommer hans eller hendes behov. Og for de professionelle grupper er det afgørende at kunne vise, at deres professionalisme har den ønskede, positive effekt.

6 6 Dokumentation kan imidlertid have meget forskellige former. Det spænder fra kvantitativ registrering af elementer i en indsats over brugertilfredshedsundersøgelser til evaluering af indsatsens effekt. For mange dele af den offentlige sektor er det vanskeligt eller omkostningskrævende direkte at dokumentere kvalitet eller effekt. Der bruges derfor også metoder, som fokuserer på at optimere processerne i organisationen, fx procesbenchmarking, auditering og forskellige selvevalueringsmodeller. Det er klart, at det skal dokumenteres, at de offentlige ressourcer bruges fornuftigt. I nogle tilfælde kan dokumentationskravene imidlertid have en kvantitativ og instrumentel karakter, så de ansatte oplever, at dokumentationen er meningsløs eller har et omfang, så den tager tiden fra kerneopgaverne. Dokumentationskravet opleves ofte som dokumentation for systemets skyld mere end for velfærdsopgaven skyld. Og derfor som administrative opgaver, der tager væsentlige ressourcer fra kerneopgaverne. Ofte er det også svært at se, at dokumentationen faktisk anvendes til kvalitetsforbedringer af velfærdsydelsen. Den optimerer måske den økonomiske styring, men om dokumentationen og registreringen også får en positiv effekt på selve velfærdsydelsen er langt mere tvivlsomt. Derfor kan der også være væsentlige barriere hos de professionelle grupper over for dokumentationsbegrebet og kravet herom, fordi det alene forbindes med øgede administrative opgaver uden kvalitativ effekt på opgavevaretagelsen. Det er derfor afgørende at finde dokumentationsformer, som er meningsfulde i forhold til de overordnede mål, og som samtidig bidrager til at udvikle kvaliteten. Ideelt set kan det underbygge fagligheden, hvis den professionelle også mestrer metoderne til at dokumentere. Men det er vigtigt, at de fagprofessionelle er med til at definere, hvilke parametre der måles på de har netop som fagprofessionelle en viden, der berettiger dette. Det vil være en gevinst både for medarbejdere og brugere, hvis dokumentation i højere grad kan kobles med praksisbaseret kvalitetsudvikling. Det kræver, at den enkelte får redskaber til faglig udvikling, og at der udvikles en evalueringskultur på arbejdspladserne. Det er i dette lys, at den aktuelle diskussion af evidens og evidensbaseret velfærd skal ses. En ny rolle for de fagprofessionelle Nye styreformer som kontraktstyring og tiltag som brugerundersøgelser, kvalitetsstyring og resultatmålinger tilsigter at give en ny gennemsigtighed i den offentlige sektor. Det bliver i stigende grad et krav, at der er åbenhed omkring, hvad de ansatte laver, samt hvordan, hvorfor og med hvilke resultater. Dermed åbnes op for en demokratisk kontrol, som også betyder, at de fagprofessionelle ikke længere står som autonome eksperter. Det betyder, at de fagprofessionelle får en ny rolle. Karina Sehested har forsket i samspillet mellem de nye styreformer og de fagprofessionelle medarbejdere og ledere. Traditionelt har de fagprofessionelle opfattet kvalitet som lig med ekspertviden, og et stort fagligt råderum vil ifølge denne tankegang mere eller mindre automatisk resultere i høj kvalitet. Karina Sehested argumenterer for, at de professionelle kan styrke kvaliteten, hvis de bliver bedre til at koble deres faglige ekspertviden med lokal viden, dvs. brugernes viden om den lokale situation. De fagprofessionelle skal, i de situationer hvor det er relevant, gå i dialog med brugerne, således at eksperterne ikke har monopol på at definere en løsning, men brugernes ønsker, forventninger og løsningsforslag inddrages aktivt.

7 7 Det betyder, at de fagprofessionelle skal udvikle deres evne til at fortolke og anvende brugerne input. Samtidig skal de professionelle som nævnt ovenfor være bedre til at dokumentere metoder og resultater og indgå i en løbende udvikling af kvaliteten af deres arbejde. Et bottom up -perspektiv på kvalitet og styring Styring af den offentlige sektor tænkes for det meste top down, og økonomisk effektivitet er i mange tilfælde en central målsætning. Antagelsen er, at når man fra centralt hold ændrer styringen, resulterer det i ændret adfærd hos ledelse og medarbejdere ude i sidste led, hvor velfærdsydelsen møder borgeren. Der bruges ofte kvantitative og til tider meget administrativt omkostningskrævende styringsværktøjer til at kontrollere, om mål og ressourcer anvendes, som det er tiltænkt. Top down -styreformer opleves derfor i mange tilfælde som bureaukratiske og ineffektive og som noget, der tager tid og ressourcer fra selve ydelsen til borgeren. Top down -styringen må derfor suppleres med en bottom up -styring. Det betyder, at central koordination og målfastsættelse understøttes af lokal selvstyring. En central del af argumentationen for bottom up -perspektivet i styringen er, at kvaliteten først sikres, når den enkelte professionelle har indflydelse og kan se effekten af f.eks. dokumentation på egen praksis. Dette motiverer den professionelle til at arbejde videre med kvalitetssikring og effektiv ressourceanvendelse. En top down -styring, der bygger på tayloristiske principper, og som alene vægter mål om økonomisk effektivitet, vil omvendt have meget svært ved at motivere den enkelte og vil ofte placere den professionelle i et dilemma mellem på den ene side skøn, der bygger på økonomiske overvejelser, og på den anden side faglige skøn, og dette er en afgørende begrænsning i denne styringstænkning. FTF s projekt undersøger derfor mulighederne for i højere grad at tænke bottom up og inddrage de fagprofessionelle medarbejdere og ledere som en ressource i styringen og udviklingen af velfærdsydelserne.

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor?

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning henningj@epa.aau.dk BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et

Læs mere

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater

Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER Januar 2013 STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK

Læs mere

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Mål, ramme- og effektstyringsmodel Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: Patienten som et aktiv den aktive patient En af regionernes store udfordringer er - i langt højere grad end hidtil - at involvere patienterne som brugere

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser

Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser 1 Jobcenterchefseminar Styring i den offentlige sektor Udvikling og tendenser Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk Universitet 2

Læs mere

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Forslag til organisering af Trafikselskabet

Bilag. Region Midtjylland. Forslag til organisering af Trafikselskabet Region Midtjylland Forslag til organisering af Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabet møde den 31. august 2006 Punkt nr. 2 1. Indledning Der er udarbejdet en overordnet

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest

Læs mere

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Formål: Styrke kompetence-

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en

Læs mere

Fra sammenlægnings- til udviklingskommune Nordfyns Kommune Notat vedrørende den politiske struktur mv.

Fra sammenlægnings- til udviklingskommune Nordfyns Kommune Notat vedrørende den politiske struktur mv. 21. oktober 2008 Fra sammenlægnings- til udviklingskommune Nordfyns Kommune Notat vedrørende den politiske struktur mv. 1. Indledning Nordfyns Kommune har anmodet Lundgaard Konsulenterne ved undertegnede

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Offentlig Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K B O R G M E S T E R K O N T O R E T Boulevarden 13 Postboks 462 9100 Aalborg Telefon 9931 3131

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Forslag til organisationsplan for et trafikselskab

Forslag til organisationsplan for et trafikselskab Forslag til organisationsplan for et trafikselskab 1. januar 2007 skal der være (mindst) 1 trafikselskab i funktion i Region Midtjylland. Der er tale om en ny myndighed, som på vegne af regionen og kommunerne

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Vurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning)

Vurderingskriterier. Myndighedsopgaver og forebyggelse (Beredskabsplanlægning) Økonomi Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn giver ifølge Deloitte færre brandsyn og et potentiale 0,77 mio. (ca. et årsværk + følgeomkostninger). Effektiviseringen kræver en delvis

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

RENE ANSB0L. 0konomisk styring i. - Introduktion til mal- og kontraktstyring, okonomistyringsvaerktojer samt udfordringer i kommunerne 1.

RENE ANSB0L. 0konomisk styring i. - Introduktion til mal- og kontraktstyring, okonomistyringsvaerktojer samt udfordringer i kommunerne 1. RENE ANSB0L 0konomisk styring i kommunerne - Introduktion til mal- og kontraktstyring, okonomistyringsvaerktojer samt udfordringer i kommunerne 1. U DG AVE Samfunds Litte ratur INDHOLD Forord 9 KAPITEL

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Valg af retning for ny struktur for de administrative huse i Hedensted Kommune

Valg af retning for ny struktur for de administrative huse i Hedensted Kommune Notatark Sagsnr. 82.06.00-A30-2138637-09 Sagsbehandler Thomas Frank 30.10.2015 Valg af retning for ny struktur for de administrative huse i Hedensted Kommune I forlængelse af Bascons afrapportering omkring

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Lønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015. Kultur og Stab HR og Jura

Lønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015. Kultur og Stab HR og Jura Lønpolitik og lønstrategi for Horsens Kommune 2013-2015 Kultur og Stab HR og Jura Side 2/11 INDHOLD INDHOLD... 2 I. LØNPOLITIK... 4 FORMÅL OG FORUDSÆTNINGER... 4 LØNDANNELSEN... 5 GRUNDLØN... 5 FUNKTIONSLØN...

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Indkøb i Skanderborg Kommune disponeres ud fra ressourcemæssige overvejelser og forretningsmæssige principper.

Indkøb i Skanderborg Kommune disponeres ud fra ressourcemæssige overvejelser og forretningsmæssige principper. Formål Indkøbspolitikken danner rammen for alle Skanderborg Kommunes indkøb, såvel for den centrale som for den decentrale organisation, herunder de selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst

Læs mere

14. september 2007. Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer

14. september 2007. Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer 14. september 2007 Evaluering i den offentlige sektor - muligheder og udfordringer Introduktion Administrationspolitisk Center i Finansministeriet Ansvar for forvaltningspolitikken i Danmark Administrationspolitik,

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Udviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016

Udviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016 Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet

Læs mere

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

STATENS PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIK 2003

STATENS PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIK 2003 STATENS PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIK 2003 INDHOLD 2 Forord 3 Indledning 4 Staten som arbejdsplads 6 Opgaven i centrum 8 Gode medarbejdere 10 Mangfoldighed og fleksibilitet 14 Professionel ledelse 16 STATENS

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg Styringsparadigmer - fortid og fremtid V. Leon Lerborg Konsulentprogrammet Konference, Middelfart 12. august 2013 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Momentum Direktør 2003-06

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning. 14.00-15.15 Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk

Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning. 14.00-15.15 Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning 14.00-15.15 Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk 3BAR, Kubix og RUC v/ Check in Ud på gulvet Find en workshopdeltager, du ikke kender

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

SRO Standardisering I forsyningsvirksomheder Nyt SRO System ikke kun en teknologisk fornyelse

SRO Standardisering I forsyningsvirksomheder Nyt SRO System ikke kun en teknologisk fornyelse Nyt SRO System ikke kun en teknologisk fornyelse V. Finn Asmussen, Københavns Energi Agenda Københavns Energi eller HOFOR Hvorfor standardisering er så vigtig Niveau for SRO standardisering Hvad er standardiseret

Læs mere

Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder.

Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder. Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børn, Unge og Kulturudvalget Styregruppen Fremtidens Dagtilbud Evalueringsaftale vedr. Fremtidens Dagtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune? Økonomi Et styringskoncept for Assens Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 1. Styringskoncept i Assens Kommune...3 1.1. Baggrund...3 1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?...3

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Frederiksberg Kommunes HR-strategi Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme Erhvervsstyrelsen Att. Steen Frederiksen stefre@erst.dk Att. Stine Nylev stinyl@erst.dk Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love Erhvervs- og Vækstministeriet

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse

Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Social Kapital og Sygefravær Baggrund og forløbsbeskrivelse Baggrund Det er veldokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem Sygefravær og Social Kapital. Derfor er det muligt at reducere Sygefravær

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Mål- og rammestyring 2000 erne. Rammestyring 1990 erne

Mål- og rammestyring 2000 erne. Rammestyring 1990 erne Udviklingen i kommunernes styreformer Værdibaseret styring Cirka 2010 Mål- og rammestyring 2000 erne Detailstyring Rammestyring 1990 erne Kontraktstyring 1980 erne 1970 erne Det samlede målhierarki POLITISKE

Læs mere

Regeringens Vækst 2015 : Afskaffelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektører. Argument papir

Regeringens Vækst 2015 : Afskaffelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektører. Argument papir Regeringens Vækst 2015 : Afskaffelse af ejerskabsrestriktioner for landinspektører Argument papir Arbejdsgruppen V49, PLF Juni 2015 Praktiserende Landinspektørers Forening Kalvebod Brygge 31-33 1780 København

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Beskrivelse af Arbejdstilsynet

Beskrivelse af Arbejdstilsynet 7.11.2005 BHD/ALW Beskrivelse af Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Grundlaget for Arbejdstilsynets opgaver er arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser.

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen

Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen Baggrund Karensmindeskolen søger ny skoleleder/kontraktholder med tiltrædelse senest den 1. januar 2015. Job- og personprofilen angiver retning

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 31. maj 2011.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 31. maj 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 31. maj 2011 1. Resume og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) er i dag placeret i Socialforvaltningen.

Læs mere

Resultatlønskontrakt for direktør Anne Lind Madsen for 2005

Resultatlønskontrakt for direktør Anne Lind Madsen for 2005 Resultatlønskontrakt for direktør Anne Lind Madsen for 2005 1. Kontraktens status og grundlag Mellem departementschef Bo Smith og direktør Anne Lind Madsen indgås følgende resultatlønskontrakt. Kontrakten

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Sygebesøg i Region Sjælland

Sygebesøg i Region Sjælland Sygebesøg i Region Sjælland Del II Modeller & tiltag i forhold til sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Baggrund for analyse og

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Rebild Kommunale Ungdomsskole

Rebild Kommunale Ungdomsskole Kontrakt 2013-14 Rebild Kommunale Ungdomsskole Sverriggaardsvej 4A, 9520 - Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

EN MERE BORGERNÆR OFFENTLIG SEKTOR

EN MERE BORGERNÆR OFFENTLIG SEKTOR EN MERE BORGERNÆR OFFENTLIG SEKTOR November 2003 INDHOLD 02 04 06 08 10 13 14 17 20 27 REGERINGENS MÅL FOR DEN OFFENTLIGE SEKTOR REGERINGENS MODERNISERINGSRESULTATER Valgfrihed Forenkling af den offentlige

Læs mere

Produktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Produktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Produktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Indlæg på DIs konference Technology Talks den 25. april 2013 En effektiv offentlig sektor er uhyre vigtig, fordi..

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere