Faglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever

Transkript

1 Den Faglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever Iværksættere udgør et vigtigt element i den danske økonomi, og undersøgelser viser, at iværksættere skaber nye job især for ufaglærte og faglærte, er mere produktive end eksisterende virksomheder, og betaler deres ansatte en højere løn. 1 Det er derfor glædeligt, at der er gang i iværksætteriet i Danmark, og især faglærte og ufaglærte opretter nye virksomheder. I perioden fra 2005 til har iværksættere oprettet mere end virksomheder i Danmark, hvoraf mere end 40 pct. er oprettet af faglærte iværksættere. Samtidig er faglærte iværksættere den gruppe, der skaber de mest levedygtige virksomheder. Iværksættervirksomhederne skaber arbejdspladser i hele Danmark, og samlet på landsplan har en virksomhed, som overlever tre år, i gennemsnit skabt 1,3 arbejdspladser udover iværksætterne selv. Samlet betyder dette, at iværksættere har beskæftiget næsten personer ud over sig selv, hvoraf godt er arbejdspladser skabt i virksomhedens første leveår. 3 Selvom iværksættervirksomhederne ofte er meget små, spiller de en vigtig rolle for dansk erhvervsliv, vækst og beskæftigelse. Der er således et potentiale i at styrke jobskabelse og overlevelsesrate blandt de faglærte og ufaglærte iværksættere. Noget tyder dog på, at erhvervsfremmesystemet er for grovmasket til at opfange de helt små virksomheder, som udgør størstedelen af de danske iværksættere. Hvis erhvervsfremmetiltagene var bedre til at styrke overlevelsesraten eller øge beskæftigelsen i de små virksomheder, kunne der potentielt skabes mange arbejdspladser over hele Danmark. Dette notat opstiller således en række opmærksomhedspunkter for erhvervsfremmesystemet med henblik på bedre at opfange og servicere de små virksomheder. Notatet er inddelt i tre afsnit på baggrund af følgende: 1. Faglærte iværksættere skaber de mest levedygtige virksomheder Faglærte iværksættere skaber de mest levedygtige virksomheder, og klarer sig i syv ud af otte brancher bedre end gennemsnittet. Faglærte står bag næsten halvdelen af de nye arbejdsplader skabt gennem iværksætteri. Der er gang i iværksætteriet i hele Danmark. Ufaglærtes udannelse har betydning for overlevelsesraten. Færre kvinder opretter egen virksomhed. 1 Rockwool Fondens Forskningsenhed (2015): Iværksættere er de mest produktive. Nyt fra Rockwoolfondens forskningsenhed november Analysen er lavet på baggrund af nyeste data fra Iværksætterdatabasen fra Danmarks Statistik.

2 2. Iværksættervirksomheder skaber nye job Iværksættere opretter især job for faglærte og ufaglærte. Iværksættere giver bedre løn og er mere produktive end etablerede virksomheder. 3. Opmærksomhedspunkter for erhvervsfremmesystemet Overser erhvervsfremmesystemet de små virksomheder? Bidrager screeningskriterierne til at finde alle vækstparate virksomheder? Hvordan øges ensartetheden i den lokale erhvervsservice? Hvordan kan erhvervsfremmesystemet simplificeres? 1. Iværksætterne er oftest faglærte LO har på baggrund af Danmarks Statistiks iværksætterdatabase udarbejdet en analyse af de danske iværksættere på baggrund af uddannelse, branche, geografi og køn. I iværksætterdatabasen bestræber Danmarks Statistik sig på at estimere det reelle antal iværksættere og ikke bare nye virksomheder. 4 Danmarks Statistik stiller desuden krav til både økonomisk aktivitet og overlevelse, og de nyeste tal er af den grund for Tal fra iværksætterdatabasen viser, at der er oprettet godt virksomheder i perioden fra 2005 til 2010, og mere end 40 pct. af disse er oprettet af faglærte iværksættere. Ser man på de faglærte og ufaglærte som en samlet gruppe, står de bag næsten syv ud af ti af de oprettede virksomheder. Udover det høje antal nyoprettede virksomheder skaber faglærte samtidig de mest levedygtige virksomheder. Næsten 62 pct. af virksomhederne oprettet af faglærte er stadig aktive tre år efter oprettelsen. Virksomheder oprettet af faglærte har således den højeste overlevelsesrate. I syv ud af otte brancher er virksomheder skabt af faglærte mere levedygtige end den gennemsnitlige virksomhed i den pågældende branche. Ser man på jobskabelsen fra de ca overlevede virksomheder tre år efter oprettelse, har virksomhederne over en treårig periode skabt næsten arbejdspladser 6. Medregnes personer ansat i startåret, har næsten personer fundet beskæftigelse i disse virksomheder. I gennemsnit havde en overlevet virksomhed ansat, det der svarer til 0,5 årsværk i oprettelsesåret, hvilket samlet er godt arbejdspladser. Faglærte og ufaglærte står bag hhv. den største og næststørste andel af den samlede jobskabelse fra iværksættervirksomheder eksklusiv iværksætterne. Det er især inden for brancher som Bygge og anlæg og Handel og transport, at de to faggrupper dominerer. Her står faglærte og ufaglærte samlet bag hhv. 84 pct. og 78 pct. af de nye arbejdspladser oprettet af iværksættere. Dog er de 4 Danmarks Statistik (2015): Kvalitetsdeklaration: Iværksætterdatabasen. 5 I denne analyse betragtes kun virksomheder der anses for reelt aktive, dvs. firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk i løbet af et år. 6 Foruden iværksætterne og de personer, der var ansat i virksomheden i startåret. 2

3 virksomheder som især faglærte men også ufaglærte står bag karakteriseret ved meget få ansatte ud over iværksætterne selv Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder De nyeste tal fra Iværksætterdatabasen viser, at der siden 2005 og seks år frem er oprettet godt iværksættervirksomheder. I de første fire år oprettede iværksættere i gennemsnit næsten virksomheder i Danmark, mens antallet i 2009 og 2010 har været noget lavere. Data for 2010 tyder dog på, at iværksætterlysten igen er spirende med en vækst i antallet af iværksættervirksomheder på næsten 14 pct. i forhold til året forinden. Antallet af oprettede virksomheder er dog ikke interessant i sig selv, men bør følges af en analyse af, hvor mange virksomheder der etablerer sig. Til det formål registreres en overlevet virksomhed kun, hvis der fortsat er økonomisk aktivitet tre år efter oprettelsen. På baggrund af denne opgørelsesmetode har ca af de godt iværksættervirksomheder overlevet i minimum tre år. Der har således været en overlevelsesrate blandt iværksættervirksomhederne i perioden på næsten 57 pct. De årlige overlevelsesrater fremgår af figur 1. Analysen viser samtidig, at der er stor forskel på, hvordan iværksættere med forskellig uddannelsesbaggrund klarer det at starte egen virksomhed, og hvor iværksætterlystne de er. Således er næsten syv ud af ti af de nyoprettede virksomheder siden 2005 oprettet af enten faglærte eller ufaglærte iværksættere. Det svarer til godt virksomheder. Det, at en uddannelsesgruppe opretter mange virksomheder, er ikke ensbetydende med, at de samtidig skaber levedygtige virksomheder. Virksomheder oprettet af faglærte har dog en markant højere overlevelsesrate end gennemsnittet. 61,6 pct. af faglærtes virksomheder har stadig økonomisk aktivitet mindst tre år efter oprettelsen, mens det tilsvarende tal for de resterende iværksættere i gennemsnit er 53,3 pct., jf. tabel 1. 8 Tabel 1. Oprettede og overlevende virksomheder fordelt efter uddannelsesbaggrund Oprettede virksomheder Overlevende virksomheder Overlevelsesrate Antal Andel, pct. Antal Andel, pct. Pct. Ufaglært , ,4 51,3 Faglært , ,9 61,6 KVU , ,2 59,1 MVU , ,8 55,9 LVU , ,9 54,5 Uoplyst , ,8 43,3 Samlet , ,0 56,6 Anm.: Oprettede virksomheder inkluderer alle iværksættervirksomheder oprettet i , og er inklusive virksomheder, der ikke overlevede tre år. Overlevende virksomheder er her opgjort tre år efter oprettelsen, og tæller som overlevet, hvis der har været økonomisk aktivitet, i det år det opgøres. 7 Ud over den følgende dataanalyse er der også udarbejdet et bilagsmateriale med uddybet datamateriale. 8 Overlevelsesraten er beregnet på baggrund af alle de oprettede og overlevende virksomheder, der ikke er oprettet af faglærte, og fremgår således ikke direkte af tabellen. 3

4 Faglærte iværksættere har hvert år fra 2005 til 2010 været den uddannelsesgruppe, der har skabt de mest levedygtige virksomheder. Figur 1 viser overlevelsesraten 9 for virksomheder fordelt på iværksætternes uddannelsesniveau og den treårige overlevelsesperiode. Den faldende overlevelsesrate, som ses over de første fire blokke, skyldes sandsynligvis finanskrisen, der ramte verdensøkonomien i 2008, samt den efterfølgende økonomiske krise, som både påvirkede den samlede efterspørgsel og finansieringsmulighederne i Danmark. Krisen kommer i først omgang til udtryk gennem færre overlevede virksomheder, mens det senere ligeledes viser sig i antallet af oprettede virksomheder. Lavkonjunkturen, der kom i kølvandet på den økonomiske krise, har været særlig hård mod de faglærte iværksættere, der i høj grad opretter virksomheder inden for mere konjunkturfølsomme brancher. For mens personer med en lang videregående uddannelse nu er tilbage på samme niveau som før krisen, så er faglærte fortsat 6,7 pct. under niveauet for virksomheder oprettet i Hårdest har det dog været for personer med en kort videregående uddannelse, der ligger 7,3 pct. under niveauet fra før den økonomiske krise. År 2009 er et lavpunkt for antallet af oprettede virksomheder med et samlet fald på lidt over 30 pct. i forhold til året forinden. Antallet af overlevende virksomheder stod i samme periode over for et lidt mindre fald, hvilket resulterede i de højere oplevelsesrater for virksomhederne oprettet i I 2010 er antallet af oprettede virksomheder vokset med næsten 14 pct. set i forhold til det lave niveau i 2009, hvilket tegner et billede af, at iværksætteriet på dette tidspunkt er på vej ud på den anden side af den økonomiske krise. Antallet af overlevende virksomheder tre år efter oprettelse er dog ikke steget helt så meget. Derfor er der et fald i overlevelsesraterne for alle uddannelsesgrupper med undtagelse af de ufaglærte. Det største fald i overlevelsesraten opleves af iværksættere med en kort videregående uddannelse. Figur 1. Overlevelsesrater, uddannelsesniveau og treårig periode efter startår Overlevelsesrate Ufaglært Faglært KVU MVU LVU 65% 60% 55% 50% 45% 40% En overlevet virksomhed opgøres i denne analyse ud fra, hvorvidt der er registreret økonomisk aktivitet tre år efter oprettelsen, og virksomheder oprettet i 2006 skal derved fortsat være aktive frem til 2009 for at indgå. Yderligere uddybning i boks 1. 4

5 Boks 1. Oprettede og overlevende virksomheder Data er leveret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har anvendt Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase til at identificere nyoprettede virksomheder. Iværksætterdatabasen definerer nyoprettede virksomheder som værende virksomheder nyregistrerede for moms, som ikke før har været drevet af en anden ejer, i anden ejerform, under et andet firma eller af en personlig indehaver, der allerede er registreret for momspligtige aktiviteter. De nye virksomheder er samtidig blevet renset for nyregistreringer, som skyldes genstartere, omregistreringer, konkurser m.v. Endelig skal der være økonomisk aktivitet i de første fire kvartaler efter nyregistrering. Overlevende virksomheder er i iværksætterdatabasen fra Danmark Statistik defineret som virksomheder, der er oprettet i et år og har økonomisk aktivitet i det efterfølgende år. I denne analyse er der valgt at se på virksomheder, der har overlevet hen over en treårig periode efter oprettelsen. Økonomisk aktivitet kan være beskæftigelse, omsætning eller køb af varer og ydelser til virksomheden. Kilde: Danmarks Statistik (2015), kvalitetsdeklaration for Iværksætterdatabasen. Nyere data fra Experian bekræfter, at antallet af oprettede virksomheder rent faktisk oplevede et lavpunkt i år 2009, og i år 2012 og 2013 nåede endnu lavere niveauer. Derimod steg antallet af nyoprettede selskaber i 2014 til niveauer, der ligner det, man så før krisen I syv ud af otte brancher klarer faglærte sig bedre end gennemsnittet Der er stor forskel på iværksætternes aktivitet inden for de forskellige brancher. Det er især inden for brancherne Handel og transport mv., Erhvervsservice og Bygge og anlæg, at der oprettes mange nye virksomheder. Der er fra oprettet næsten iværksættervirksomheder i handels- og transportbranchen, hvilket er den branche, hvor der er oprettet flest. Faglærte eller ufaglærte iværksættere står bag næsten 84 pct. af disse. Der er imidlertid stor forskel på overlevelsesraten i de forskellige brancher. Overlevelsesraten spænder mellem 51,7 pct. i Erhvervsservice til 75,1 pct. i Ejendomshandel og udlejning. Den højere overlevelsesrate inden for ejendomshandel og udlejning skyldes, at der ofte er tale om meget lange kontrakter. Det må derved antages, at der er branchespecifikke forskelle, der har stor betydning for virksomhedernes overlevelsesrate. Virksomhederne inden for brancherne Industri m.m. og Bygge og anlæg har høje overlevelsesrater på over 60 pct. Disse nyoprettede virksomheder er hovedsagelig oprettet af faglærte og ufaglærte, der til sammen står bag hhv. 79 pct. og 88 pct. i de to brancher. Alt i alt, står ufaglærte og faglærte tilsammen bag mere end halvdelen af virksomhederne i syv ud af otte brancher. Og i fire ud af otte brancher står de bag mere en 79 pct. Det samlede antal af oprettede og overlevende virksomheder fordelt efter brancher fremgår af tabel Experian (2015): Nyetableringer første kvartal

6 Tabel 2. Oprettede og overlevende virksomheder fordelt efter branche 11 Oprettede virksomheder Overlevende virksomheder Overlevelsesra te Antal Andel, pct. Antal Andel, pct. Pct. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed , ,4 61,7 Bygge og anlæg , ,6 60,9 Handel og transport mv , ,3 54,9 Information og Kommunikation , ,2 53,9 Ejendomshandel og Udlejning , ,2 75,1 Erhvervsservice , ,5 51,7 Offentlig administration, undervisning og sundhed , ,9 55,8 Kultur, fritid og anden service , ,7 56,2 Samlet , ,0 56,6 Anm.: Visse brancher er udeladt grundet diskretionshensyn, og af denne grund summer ovenstående ikke til samlet. Faglærte skiller sig i særlig grad ud, når man kigger på virksomhedernes overlevelsesrater brancherne imellem. Det viser sig nemlig, at faglærte i syv ud af otte brancher har højere overlevelsesrater end gennemsnittet i de pågældende brancher. Jf. tabel 3 er der især tale om brancherne Kultur, fritid og anden service og Handel og transport mv., hvor overlevelsesraterne er hhv. 8,9 pct.-point og 4,5 pct.-point højere end gennemsnittet. Tabel 3. Oprettede og overlevende virksomheder fordelt efter branche, faglærte Oprettede virksomheder Overlevende virksomheder Overlevelsesrate Antal Andel, pct. Antal Andel, pct. Pct. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed , ,1 64,3 Bygge og anlæg , ,2 64,9 Handel og transport mv , ,6 59,4 Information og Kommunikation , ,5 54,8 Ejendomshandel og Udlejning , ,5 76,2 Erhvervsservice , ,5 54,8 Offentlig administration, undervisning og sundhed , ,5 55,4 Kultur, fritid og anden service , ,0 65,1 Samlet , ,0 61,6 Anm.: Visse brancher er udeladt grundet diskretionshensyn, og af denne grund summer ovenstående ikke til samlet. Bemærk, at der er udarbejdet et bilagsmateriale, som kan sendes ved behov. 11 Forklaringer på brancheopdelingen kan findes på: 6

7 1.2. Faglærte står bag næsten halvdelen af de nye arbejdsplader skabt gennem iværksætteri Der er blandt de treårige overlevende virksomheder i perioden fra 2008 til 2013 i alt skabt godt årsværk eksklusive iværksætterne selv. Derudover blev omkring årsværk beskæftiget i de år, hvor virksomhederne blev oprettet. Samlet har iværksætterne derved beskæftiget næsten personer ud over dem selv. Næsten halvdelen af disse (44,9 pct.) står faglærte iværksættere bag. Derved er de den faggruppe, der har haft den største jobskabelse. 24 pct. af jobskabelsen er skabt af ufaglærte, hvilket er den næststørste andel. Tabel 4 viser den samlede jobskabelse blandt de overlevende virksomheder. Af tabellen fremgår ligeledes, hvor mange årsværk, der blev skabt i oprettelsesåret og jobskabelsen over den treårige periode efter oprettelse. Tabel 4. Jobskabelse ekskl. iværksætterne i overlevende virksomheder fordelt efter uddannelsesbaggrund Jobskabelse i oprettelsesåret Jobskabelse efter oprettelsesåret* Samlet jobskabelse Antal Andel, pct. Antal Andel, Andel, Antal pct. pct. Ufaglært , , ,0 Faglært , , ,9 KVU , , ,4 MVU , , ,1 LVU , , ,3 Uoplyst 345 1, , ,3 Samlet , , ,0 Anm.: * Jobskabelsen er beregnet ud fra forskellen mellem antallet af årsværk noteret for virksomheden i startåret og antallet i slutåret. Den samlede jobskabelse er antallet af årsværk opgjort i slutåret. Kilde: LO, egne beregninger på baggrund af data leveret fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Statistik. Skønt de faglærte iværksættere står bag langt den største andel af de skabte job, skaber de i gennemsnit bare 1,3 job pr. overlevet virksomhed eksklusive iværksætterne. Dog er faglærte blandt de iværksættere, der har flest ansatte ved oprettelsen, hvor de beskæftiger omkring 0,6 årsværk eksklusive iværksættere. Samlet er personer med enten en lang eller kort videregående uddannelse bedre til at skabe arbejdspladser pr. overlevet virksomhed. Selvom faglærte ofte tænkes hovedsagelig at oprette virksomheder, hvor størstedelen ingen andre ansatte har, viser det sig, at de er den faggruppe, hvis andel af oprettede virksomheder uden ansatte i startåret, er lavest. I en fremtidig analyse, kunne det være interessant at undersøge, hvorvidt dette skyldes, at faglærte ansætter lærlinge det første år. Det samlede antal overlevende virksomheder og skabte job pr. virksomhed eksklusive iværksætterne fordelt efter uddannelsesbaggrund fremgår af tabel 5. 7

8 Tabel 5. Overlevende virksomheder og jobskabelse pr. virksomhed ekskl. iværksætterne fordelt efter uddannelsesbaggrund Jobskabelse Antal årsværk i Samlet Overlevende ekskl. oprettelsesåret jobskabelse pr. virksomheder iværksætterne pr. virksomhed virksomhed pr. virksomhed* Antal Antal Antal Antal Ufaglært ,46 0,74 1,20 Faglært ,56 0,74 1,30 KVU ,60 0,92 1,53 MVU ,38 0,68 1,07 LVU ,47 0,95 1,41 Uoplyst ,34 0,63 0,97 Samlet ,50 0,77 1,27 Anm.: *Overlevende virksomheder i perioden er oprettet tre år før opgørelsen, hvilket betyder, at de er oprettet i perioden En virksomhed tæller som overlevet, hvis der har været økonomisk aktivitet i det år det opgøres. Skabte job er beregnet ud fra forskellen mellem antallet af årsværk noteret for virksomheden i startåret og antallet i slutåret. Der har over tid været et stort fald i antallet af arbejdspladser skabt af faglærte. Det er især tydeligt for perioden til med et fald på lidt over job. Den faldende jobskabelse fortsætter frem til Alle uddannelsesgrupper med undtagelse af iværksættere med en kort videregående uddannelse oplever deres laveste niveau for jobskabelsen for virksomheder oprettet i 2009 og overlevet frem til Der ses dog for alle uddannelsesgrupper en stigning i jobskabelsen hos de treårige virksomheder, der er oprettet i En stor del af faldet i jobskabelsen kan ligesom overlevelsesraterne sandsynligvis tilskrives den økonomiske krise. Da en del af de faglærtes virksomheder er håndværkervirksomheder, rammes de meget hårdt af den faldende efterspørgsel, i perioden der efterfulgte krisen, hvilket også ses på jobskabelsen. Figur 2 viser jobskabelsen efter oprettelsesåret for treårigt overlevende virksomheder eksklusive iværksætterne fordelt efter uddannelsesbaggrund. Personer, ansat ved oprettelse, indgår ikke Virksomheder oprettet i 2005 og overlevet frem til Virksomheder oprettet i 2006 og overlevet frem til Analysen skelner mellem tre forskellige jobskabelsesbegreber: 1) jobskabelsen i oprettelsesåret, 2) jobskabelsen efter oprettelsesåret, 3) samlet jobskabelse. Jobskabelsen efter oprettelsesåret er målt som forskellen mellem antallet af årsværk noteret for virksomheden i startåret og antallet i slutåret (fx ). 8

9 Figur 2. Jobskabelse efter oprettelsesåret ekskl. iværksættere fordelt på uddannelsesniveau Skabte job Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Anm.: Jobskabelsen er beregnet ud fra forskellen i antal årsværk i startåret og slutåret, fx , hvilket samlet er årsværk. Ligesom der er stor forskel på overlevelsesraten i forskellige brancher, er der også forskel på, hvor stor den skabte beskæftigelse er brancherne imellem. Der er tre brancher, hvor de overlevende iværksættervirksomheder i høj grad har øget beskæftigelsen. Brancher som Handel og transport mv., står bag 37 pct. af de skabte årsværk inkl. iværksætterne, mens Erhvervsservice og Bygge og Anlæg hhv. står bag 20,8 pct. og 19,6 pct. Disse brancher er samtidig domineret af ufaglærte og faglærte iværksættere. Ses der på, hvor mange arbejdspladser der i gennemsnit skabes inkl. iværksætterne pr. virksomhed, er det brancher som Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, Handel og transport mv. og Information og kommunikation, der skaber flest job pr. virksomhed. Modsat er det inden for Ejendomshandel og udlejning og Offentlig administration mv., hvor der skabes færrest. De nye arbejdspladsers branchefordeling fremgår af tabel 6, der viser, hvordan den skabte beskæftigelse fordeler sig på forskellige brancher. 9

10 Tabel 6. Overlevende virksomheder og jobskabelse ekskl. iværksætterne fordelt efter branche Overlevende virksomheder Samlet antal job ekskl. iværksætterne Skabte job pr. overlevet virksomhed Antal Andel, pct. Antal Andel, pct. pct. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed , ,0 1,89 Bygge og anlæg , ,6 1,34 Handel og transport mv , ,0 1,72 Information og Kommunikation , ,8 1,38 Ejendomshandel og Udlejning , ,9 0,33 Erhvervsservice , ,8 1,18 Offentlig administration, undervisning og sundhed , ,7 0,36 Kultur, fritid og anden service , ,1 0,69 Samlet , ,0 1,27 Anm.: Visse brancher er udeladt grundet diskretionshensyn, derfor summer ovenstående ikke til samlet Der er gang i iværksætteriet i hele Danmark Iværksættere opretter virksomheder over hele Danmark. Men andelsmæssigt oprettes flest virksomheder i København, hvor der fra blev oprettet virksomheder. Ud af disse københavnske virksomheder er kun 51,1 pct. fortsat aktive tre år efter oprettelsen, hvilket er den laveste overlevelsesrate blandt alle landsdele, jf. tabel 7. Til sammenligning blev der i samme periode i Østjylland oprettet virksomheder med en overlevelsesrate på 59,1. Der ses således ikke en overordnet sammenhæng mellem et større antal oprettede virksomheder i regionerne og så en lavere overlevelsesrate. Ufaglærte står bag hver tredje virksomhed oprettet i København i perioden , og er derved den uddannelsesgruppe, der her står bag flest. I alle andre landsdele står faglærte iværksættere bag den største andel af de oprettede virksomheder. Virksomhederne på Fyn og i Jylland er blandt de mest levedygtige i Danmark, og i særlig høj grad dem, der er skabt af faglærte iværksættere, hvis overlevelsesrater ligger mellem 62,8 pct. og 66 pct. Det samlede antal af oprettede og overlevende virksomheder fordelt på landsdele kan ses af tabel 7. 10

11 Tabel 7. Oprettede og overlevende virksomheder fordelt efter landsdel Overlevende Oprettede virksomheder virksomheder Antal Andel, pct. Antal Andel, pct. Overlevelsesrate Byen København , ,8 51,1 Københavns omegn , ,3 54,2 Nordsjælland , ,3 56,0 Østsjælland , ,8 57,0 Vest- og Sydsjælland , ,7 56,7 Fyn , ,9 58,9 Sydjylland , ,2 59,1 Østjylland , ,4 59,1 Vestjylland , ,6 61,7 Nordjylland , ,1 58,3 Samlet , ,0 56,6 Kilde: LO, data leveret fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmark Statistik. pct Uddannelse har betydning for de ufaglærte Ufaglærte iværksættere står bag næsten oprettede virksomheder i perioden fra 2005 til 2010, hvilket svarer til lige over 28 pct. af alle oprettede virksomheder i perioden. De står således bag den næststørste andel, når man ser på de forskellige uddannelsesgrupper. Dog overlever i gennemsnit kun 51,3 pct. af disse virksomheder. Det viser sig, at der er en tydelig sammenhæng mellem overlevelsesraten og antal uddannelsesår, som den ufaglærte iværksættere har bag sig. Personer med ingen uddannelse eller kun grundskole til og med 6. klasse har de laveste overlevelsesrater. Jf. figur 3 overlever mindre end halvdelen af virksomhederne oprettet af disse personer. Den største gruppe af ufaglærte, dem der har gennemført minimum 7. klasse, og har optil 10./11. klasse som højest fuldførte uddannelse, har til sammenligning en overlevelsesrate på 50,2 pct. Tendensen for højere overlevelsesrater fortsætter for personer, der tager en gymnasial uddannelse med overlevelsesrater mellem 50,5 pct. og 56,3 pct. Blandt de ufaglærte er det personer med en Hhx baggrund, der skaber de mest levedygtige virksomheder. Disse virksomheder har en overlevelsesrate på 5 pct.-point højere end gennemsnittet for ufaglærte. Ligeledes er ufaglærte Hhx-studenter gode iværksættere, og mens 8,5 pct. af de ufaglærtes virksomheder er oprettet af personer med Hhx som højst fuldførte uddannelse, gælder det kun 5,1 pct. 15 af den samlede befolkning i denne periode. Der er derfor tale om, at denne gruppe af ufaglærte er overrepræsenteret blandt iværksættere. Personer med almen gymnasial uddannelse er ligeledes overrepræsenteret blandt iværksættere. 15 Der tages kun udgangspunkt i ufaglærte: Ingen uddannelse: 0,64 pct., klasse: 1,8 pct., klasse: 78,61 pct., Studenterkurser: 0,55 pct., Hf: 3,5 pct., Gymnasiet: 9,32 pct., Htx: 0,33 pct., Hhx: 5,12 pct., Adgangseksamen - diplomingeniørudd.: 0,13 pct., kilde: Danmarks Statistik, KRHFU1: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse, årige

12 Figur 3. Overlevelsesrate for ufaglærte iværksættere fordelt efter uddannelsesniveau Ingen uddannelse 77 44,2 Grundskole til og med 6. klasse , /11. klasse ,2 Studenterkurser ,5 Hf Gymnasiet ,7 53,2 Htx Hhx ,5 56, Overlevelsesrate Anm.: Tal i hvide bokse viser antallet af oprettede virksomheder af personer med den pågældende højest fuldførte uddannelse Langt færre kvinder opretter egen virksomhed Det er i langt højere grad mænd end kvinder, der opretter nye virksomheder. Det viser sig, at for hver kvindelig iværksætter der opretter en virksomhed, oprettes næsten tre gange så mange virksomheder af mandlige iværksættere. Men skønt kun 26,8 pct. eller virksomheder er skabt af kvindelige iværksættere i perioden, er mere end af disse oprettet af kvinder med enten ufaglært eller faglært baggrund. Dette fremgår af tabel 8, der viser antallet af oprettede virksomheder i perioden fra 2005 til 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn. Tabel 8. Antal oprettede virksomheder i , fordelt på uddannelsesniveau og køn Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Uoplyst I alt Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Kvinde Mand Samlet Der er stor forskel på hvor stor iværksætterlyst, der er blandt de forskellige uddannelsesgrupper, alt efter hvilket køn iværksætteren har. De kvindelige iværksættere har i højere grad en mellemlang eller lang videregående uddannelse sammenlignet med de mandlige iværksættere. Mens ca. 36 pct. af de kvindelige iværksættere har en videregående uddannelse, gælder det samme for blot 28 pct. af mændene. Det fremgår af figur 4, der viser iværksætternes kønsopdelte uddannelsesmæssige fordeling. 12

13 Det er dog vigtigt at pointere, at kvinder som gruppe generelt er højere uddannet end mænd, hvilket betyder, at skønt 16 pct. af de kvindelige iværksættere har en mellemlang videregående uddannelse, har næsten 23 pct. af den kvindelige arbejdsstyrke over 30 år en mellemlang videregående uddannelse. 16 I stedet er kvindelige iværksættere med en lang videregående uddannelse og ufaglærte overrepræsenteret i forhold til arbejdsstyrkens uddannelsesfordeling. Figur 4 viser kvindelige og mandlige iværksætteres uddannelsesmæssige fordeling for virksomheder oprettet i perioden Figur 4. Kvindelige og mandlige iværksætteres uddannelsesmæssige fordeling ( ) MVU 16% LVU 15% Kvinde Ufaglært 29% KVU 6% MVU 10% LVU 12% Mand Ufaglært 29% KVU 5% Faglært 35% Faglært 43% Anm.: Personer med uoplyst uddannelsesbaggrund er ikke taget med i beregningerne. Personer med uoplyst baggrund står bag ca. to pct. af de oprettede virksomheder i perioden fra 2005 til Samtidig med underrepræsentation af kvindelige iværksættere, er der også en tendens til, at de kvindelige iværksættere uanset uddannelsesbaggrund skaber mindre levedygtige virksomheder end mænd med tilsvarende uddannelsesniveau. Dette kan tilskrives mange forskellige forhold, som fx barselsvilkår, men også branchespecifikke forskelle i overlevelsesrater rummer en del af forklaringen. Forskellen fremgår af tabel 9, som viser overlevelsesraterne blandt iværksættere fordelt på uddannelsesbaggrund og køn. Ufaglærte og faglærte er blandt de uddannelsesgrupper med den største forskel på de kønsopdelte overlevelsesrater, og kvinderne skal som minimum øge antallet af overlevende virksomheder med 11 pct. for at oppebære de samme overlevelsesrater som mændene. Den største forskel på overlevelsesraterne kønnene imellem er blandt iværksættere med en mellemlang videregående uddannelse. Her skal kvinderne øge antallet af overlevende virksomheder med næsten 15 pct. for at nå mændenes niveau. 16 Data fra Danmarks Statistik, HFUDD10: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse, (30-69 år), procentvis fordeling (mænd/ kvinder): Ufaglært: 27/25,6 pct., Faglært 42,7/35,6 pct., KVU 5,6/4,5 pct., MVU 12,2/22,7 pct., LVU 12,5/11,7 pct. 13

14 Tabel 9. Overlevelsesrate fordelt på uddannelsesniveau og køn Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Uoplyst I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Kvinde 47,5 56,7 55,9 51,1 51,4 40,4 52,1 Mand 52,7 63,0 60,1 58,7 56,0 44,4 58,3 Gennemsnit 51,3 61,6 59,1 55,9 54,5 43,3 56,6 2. Iværksættervirksomheder skaber nye og gode job Iværksættervirksomheder har stor værdi for samfundsøkonomien som hele. Det viser en stor undersøgelse af iværksætteres jobskabelse fra Undersøgelsen anvender ligesom ovenstående analyse Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase, og det er tilnærmelsesvis de samme typer virksomheder, som inddrages. I undersøgelsen betragtes jobskabelsen i perioden 2002 til 2007, og kun reelt nye job inddrages. Oprettelsen af et job, som modsvares af et nedlagt job i et tilsvarende firma i samme område, medregnes ikke. 18 Derved undersøges den reelle jobskabelse, og her konkluderes det, at iværksættere står for op imod 50 pct. af alle nye job. Samtidig viser undersøgelsen, at iværksættere skaber job til alle uddannelsesniveauer, men især til ufaglært og faglærte. Mens eksisterende virksomheder fra 2002 til 2007 nedlagde job for ufaglærte og faglærte, oprettede iværksættere stillinger for disse uddannelsesgrupper. Kigger man på nettobidraget af job genererede iværksættere i perioden ca job, mens de eksisterende virksomheder samlet nedlagde job. Nye job i perioden er således alene skabt, fordi iværksættervirksomheder oprettede flere job, end de etablerede virksomheder nedlagde i perioden. Betragter man kun nyoprettede stillinger, ser vi, at de etablerede virksomheder sammenlignet med iværksættervirksomhederne skaber relativt flere job for folk med videregående uddannelser, mens iværksættervirksomhederne hovedsagligt skaber job for faglærte og ufaglærte. Også med hensyn til kvaliteten af de skabte job viser det sig, at iværksættervirksomhederne overgår de etablerede virksomheder. I gennemsnit betaler iværksættervirksomheder to pct. højere lønninger end etablerede virksomheder. Iværksættervirksomheder har desuden en højere produktivitet end andre virksomheder, når man korrigerer for adgangen til maskiner og teknologi. De etablerede virksomheder er mere produktive pr. arbejdstime, men ser man på tværs af alle input til produktionen, er iværksættervirksomhederne samlet mere produktive. Undersøgelsen viser desuden, at iværksættere klarer sig bedst i brancher med vækst, og at såkaldte spin-off virksomheder, hvor iværksætteren kommer fra et job i samme 17 Kuhn, J.M., et al., Job creation and job types New evidence from Danish entrepreneurs. European Economic Review (2016). 18 Nye job er defineret ved, at der ikke samtidig nedlægges en stilling i samme jobklynge. Der er opstillet mere end jobklynger i Danmark fordelt på branche, region og uddannelseskategori. 14

15 branche, klarer sig markant bedre end andre iværksættervirksomheder. Det med hensyn til både arbejdsproduktivitet, samlet produktivitet og udbetalt løn. 3. Erhvervsfremmesystemet er vigtigt for de små virksomheder Det offentlige erhvervsfremmesystem i Danmark præsterer overordnet set flot, og eksempelvis leverer væksthusene i høj grad på de resultatmål, der blev opstillet med aftalen Væksthusene Erhvervsfremmesystemet består af en række tilbud med forskellige profiler og målgrupper, som samlet skal servicere de vækstparate virksomheder. Damvad og Iris Group har udarbejdet flere analyser af erhvervsfremmesystemet for henholdsvis Erhvervs- og Vækstministeriet samt de regionale væksthuse. Resultaterne af disse undersøgelser rejser en række spørgsmål til den fremtidige indretning af erhvervsfremmesystemet. I nedenstående afsnit er en række af konklusionerne sammenfattet som opmærksomhedspunkter for en videre analyse af erhvervsfremmesystemet. Opmærksomhedspunkter for erhvervsfremmesystemet: Overser erhvervsfremmesystemet de små virksomheder? Bidrager screeningskriterierne til at finde alle vækstparate virksomheder? Hvordan øges ensartetheden i den lokale erhvervsservice? Hvordan kan erhvervsfremmesystemet simplificeres? 3.1. Overser erhvervsfremmesystemet de små virksomheder? Erhvervsfremmetilbuddene har forskellige målgrupper, men skal samlet set servicere såvel store som små vækstparate virksomheder. 20 Undersøgelser viser, at de små virksomheder i højere grad gør brug af de regionale væksthuse end af de nationale tilbud, se bilagsfigur 1. Der bør derfor være opmærksomhed på, om væksthusene og den lokale/kommunale erhvervsfremme hjælper de relevante små virksomheder. De små virksomheder er markant underrepræsenterede i det danske erhvervsfremmesystem på regionalt og nationalt niveau. Mens 84,5 pct. af virksomhederne i Danmark har mellem 1-9 ansatte, er det kun 58,3 pct. af brugerne af det regionale og nationale erhvervsfremmesystem. 21 Brugerne af erhvervsfremmesystemet er derimod større virksomheder, hvor både mellemstore og store virksomheder er 5-10 gange overrepræsenterede. 22 En lignende undersøgelse af 19 Erhvervsstyrelsen (2016): National aftale for væksthusene i Opgørelse af resultatmål. 20 Damvad (2014): Sammenhæng for vækst og innovation. En databaseret kortlægning af sammenhænge i udbud og efterspørgsel i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem., s Damvad (2014): Sammenhæng for vækst og innovation. En databaseret kortlægning af sammenhænge i udbud og efterspørgsel i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem. s Damvad (2014): Sammenhæng for vækst og innovation. En databaseret kortlægning af sammenhænge i udbud og efterspørgsel i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem., s

16 væksthusene finder tilsvarende resultater for væksthusenes kunder, se bilagsfigurer 2 og 3. Noget tyder derfor på, at de små virksomheder er underrepræsenterede i erhvervsfremmesystemet på regionalt og nationalt niveau. Det bør således være et opmærksomhedspunkt at kortlægge, hvilke årsager der er til denne underrepræsentation af de små virksomheder og om den lokale erhvervsfremme opfanger iværksættervirksomhederne. 3.2 Screening af vækstpotentiale Analyser peger på, at de små virksomheder i vidt omfang anvender erhvervsfremmetilbud i de regionale væksthuse, jf. bilagsfigur 1. Der bør derfor være opmærksomhed på, om underrepræsentationen af små virksomheder blandt væksthusenes kunder skyldes de anvendte screeningskriterier. Væksthusenes screening af vækstpotentiale udgør et hovedelement, når der skal sorteres i henvendelser fra virksomheder, og i forbindelse med Væksthusene 2.0 opstillede man syv kriterier for screeningen. 23 Blandt disse indgår kriterier om internationalt fokus samt virksomhedens og idéens skalerbarhed. Erhvervsfremmesystemet skal stille ambitiøse krav til dets brugere, men for mange små virksomheder kan væksthusenes kriterier medvirke til, at de ikke bliver opfanget af erhvervsfremmesystemet, hvis ikke den lokale erhvervsservice er tilstrækkeligt udviklet. Et internationalt fokus må antages at frasortere en stor del af de mindre virksomheder som ikke har ambitioner om international vækst, og som umiddelbart har behov for anden hjælp fra erhvervsfremmesystemet. Væksthusenes screeningskriterier må ligeledes antages at have betydning for brancher, hvor et internationalt fokus sjældent gør sig gældende. Vi ser således, at brancher som byggeog anlæg, landbruget samt ejendomsbranchen er statistisk underrepræsenteret, både når man ser på brugere og antal deltagelser i erhvervsfremmesystemet. 24 Der bør i erhvervsfremmesystemet være opmærksomhed på, om væksthusenes screeningskriterier passer til væksthusenes målgruppe, samt om de små virksomheders indgange til erhvervsfremmesystemet kan præciseres Den lokale erhvervsservice er præget af uensartethed Der har været en stor stigning i kommunernes investeringer i erhvervsservice over de seneste år. Alle kommuner udbyder erhvervsservice, og langt de fleste investerer også i større udviklingsprojekter, der skal forbedre den lokale vækst. Det er i mange henseender den kommunale erhvervsservice, som har til opgave at tilbyde vejledning og hjælp til iværksættervirksomheder. De kommunale tilbud varierer dog vidt, og der ses store forskelle i kommunernes forbrug på erhvervsserviceområdet. 25 En væsentlig årsag til dette er, at den lokale erhvervsservice er en frivillig opgave for kommunerne. Der er således stor forskel i mængden af ressourcer, som bruges på området, samt 23 Erhvervs og vækstministeriet (2013): Væksthusene 2.0 En ny vækstmodel. 24 Damvad (2014): Sammenhæng for vækst og innovation. En databaseret kortlægning af sammenhænge i udbud og efterspørgsel i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem. s IRIS Group (2014): De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, s

17 hvor mange og hvilke tilbud der udbydes i den enkelte kommune. Den kommune, der i 2014 brugte flest ressourcer på området, brugte ca. 30 gange så mange midler pr. indbygger, som den kommune der brugte færrest ressourcer. 26 De store forskelle i den kommunale erhvervsservice kan medføre ugennemsigtighed for virksomhederne, ligesom de mange tilbud på tværs af kommunerne med fordel kunne gennemgås for at udbrede best-practice. Eksempelvis kunne de gode resultater fra Vejle kommunes åbne faciliteter og opsøgende strategi-tæskehold udbredes til andre kommuner Et komplekst erhvervsfremmesystem De mange aktører og ordninger i erhvervssystemet risikerer at medvirke til forvirring og manglende overblik for de interesserede virksomheder. 28 Dertil er der en betydelig risiko for overlappende ordninger i det nuværende system. Betragter man bilag 1, ser vi komplekse sammenhænge i de små virksomheders brug af de mange erhvervsfremmeordninger. Dertil kommer, at virksomhederne har et begrænset kendskab til de forskellige erhvervsfremmetilbud og ordninger. 29 Derfor har analyser påpeget et potentiale ved en styrket koordinering og formidling af de eksisterende erhvervsfremmetilbud. 30 Der bør i erhvervsfremmesystemet være opmærksomhed på, om den eksterne koordinering ordningerne imellem samt virksomhedernes kendskab til de forskelligartede tilbud kan forbedres. Ligeledes bør andre tiltag, der kan imødegå systemets kompleksitet, overvejes. 26 IRIS Group (2014): De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark, s IRIS Group (2010): Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice, s IRIS Group (2014): Kortlægning af erhvervsfremmesystemet i Copenhagen, s Damvad (2014): Sammenhæng for vækst og innovation. En databaseret kortlægning af sammenhænge i udbud og efterspørgsel i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem. s Damvad (2014): Sammenhæng for vækst og innovation. En databaseret kortlægning af sammenhænge i udbud og efterspørgsel i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem. s

18 Bilag Bilagsfigur 1. Sammenhænge i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem virksomheder med 1-9 ansatte, Kilde: Damvad (2014): Sammenhæng for vækst og innovation. En databaseret kortlægning af sammenhænge i udbud og efterspørgsel i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem. s. 51, figur 7,5. 18

19 Bilagsfigur 2. Væksthusenes 2015-kunder i henhold til størrelse Kilde: Erhvervsstyrelsen (2016): National aftale for Væksthusene i Opgørelse af resultatmål. s. 28, Figur 2 Beskæftigelse. Bilagsfigur 3. Væksthusenes 2015-kunder i henhold til omsætning Kilde: Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik. 19