Hvordan skal TR agere i forhold til tiden og det grænseløse arbejde?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan skal TR agere i forhold til tiden og det grænseløse arbejde?"

Transkript

1 Hvordan skal TR agere i forhold til tiden og det grænseløse arbejde? Aske Christensen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet

2 Dagens program ( ) (pause ) Oplæg Hvad er det for en udvikling? (30 min) Grænseløshed og grænseløshedsproblematikker (45) Introduktion til begrebet tidsmiljø (15 min) MED-systemet Workshop TR, tid og grænseløshed efter lov : Identifikation af lokalt forankrede grænseløshedsproblematikker og dilemmaer ved brug af fish-bone metoden : Diskussion i grupper og udarbejdelse af handlingsplan : Præsentation af gruppernes arbejde og fælles diskussion.

3 Min interesse Hvordan forandrer arbejdets indhold og mening sig, når der ændres på arbejdets tidsmæssige strukturer, rytmer og vaner? Hvilken tidsmæssig koreografi opstår der på baggrund af de tidsstrukturelle forandringer? Hvad betyder fx overgangen fra små- til storinstitutioner Hvordan ændres arbejdets normer, meningsgivere, opgaver, og hvad sker der med sammenhængskraften? Hvordan udvikles lærernes opfattelse af arbejdets kvalitet i relation til det, som den nye mål og rammestyring fastsætter? Sker der en usynliggørelse af, for lærerne, vigtige dele af arbejdet? Hvordan redefineres forholdet mellem ledelse og medarbejdere? Hvilken påvirkning har den eksterne markedsliggørelse af skole og neoliberale styringsteknologier på skolens interne arbejde og hverdagslivsorientering?

4 Hvad er det for en udvikling?

5 Paradigmer i styringen af det offentlige Det relationelle paradigme Systemisk terapi, relationel koordinering, AI, socialkonstruktivistisk tilgang Det humanistiske paradigme HR, HRM, HRD; udviklingssamtaler (MUS), kompetenceudvikling, teambuilding m.m. Det professionelle paradigme Faglige specialister faglighed og autonomi NPM marked Afbureaukratisering og deregulering samt innovation og effektivitet via konkurrence Principal-agent teori, Public choice teori. NPM via kontraktstyring Styring, dokumentation, kontrol Det bureaukratiske paradigme Arbejdsdeling og fornuftigt hierarki Leon Lerborg 2010: 37-38

6 Folkeskolen som eksempel

7

8 Baggrunden for ændringerne: NPM sproget og tankegangen i den offentlige styring I den traditionelle styring af skolen har hovedfokus været på input/output og i mindre grad på outcome. Sagt på mere jævnt dansk betyder det, at man har stillet en økonomi og nogle timerressourcer til rådighed for skolerne og holdt øje med, om eleverne nu også fik de undervisningstimer, lejrskoler mm., som var forudsætningen for skolens ressourcetildeling. Man har i mindre grad været opmærksom på, hvad der var effekten altså outcome af de mange anstrengelser og ressourcer. Lærte eleverne det, de skulle? (KL 2013: 5)

9 Fra tidsstyring til effektstyring Når tidsstyringslogikken skal afløses af effektstyringslogik, udfordrer det ideen om et bestemt serviceniveau målt i timer. Kommunalbestyrelsen bør drøfte og tage stilling til, hvor stor frihed skolerne bør have i deres bestræbelser på af indfri målene. (KL 2013: 5)

10 Det er også en intention bag reformen, at fokus flytter sig væk fra processer og tidslogikker hen mod elevernes læring. Sagt på en forenklet måde: Fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør (KL 2013: 2)

11 Vedtagelsen af loven om lærernes arbejdstid kan også betragtes som en reform. Det er en radikal ændring, der skaber muligheder for en helt anderledes anvendelse af lærernes arbejdstid og dermed for, hvordan opgaver prioriteres, og arbejdet tilrettelægges. (KL 2013: 2)

12 Reformer giver mulighed for at skabe brud i den stærkt traditionsbundne folkeskole. Når man skal lave grundlæggende forandringer, skal man turde leve med en grad af usikkerhed i omstillingen. Usikkerhed kan være konstruktiv, når målene er klare, og der er en gensidig tillid. Det er på den grund, man skaber en ny skole baseret på en ny form for sikkerhed. (KL 2013: 3)

13 Lederen De vilkår, skolederen skal lede under, vil være meget forandrede. Når skolelederen skal tilrettelægge lærernes arbejdstid, vil der ikke være de gamle knager at hænge dispositionerne op på. Lederen skal i langt højere grad træffe individuelle beslutninger, som ikke kan begrundes i regler, men i hvad der gavner elevernes læring og trivsel bedst muligt. (KL 2013: 6)

14 Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi Boks 4.9 ( ) Anvendelsen af lærernes arbejdstid er i dag reguleret i centrale overenskomster, lokale arbejdstidsaftaler og lovgivning. Modsat andre ansatte på det danske arbejdsmarked fremgår det af overenskomster og lokale aftaler, hvor meget tid en lærer skal tildeles til konkrete opgaver. Tid til forberedelse af undervisningen er ens for alle lærere, uanset hvilket fag læreren underviser i, om læreren er nyuddannet eller har mange års erfaring etc. I dag underviser en folkeskolelærer 16 timer om ugen og en gymnasielærer 9 timer om ugen i de 40 uger, et skoleår varer. På folkeskoleområdet, gymnasieområdet og en lang række øvrige skoleområder begrænser arbejdstidsaftalerne muligheden for at prioritere nye læringsformer og -aktiviteter til gavn for eleverne. (Regeringen 2012: 74)

15 A08 var en blandingsaftale (NPM), men stadig baseret på det professionelle skøn A08 (2011) : Målet med Arbejdstidsaftale 08 er at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og understøtte folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads. Dét gør aftalen bl.a. ved at give lærerne ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse den samlede undervisningsopgave og give skoleledelsen ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde. Aftalen tager udgangspunkt i en samlet ramme om undervisningsopgaven. Rammen skal sikre, at der er den nødvendige tid til at løse opgaven kvalificeret. Rammen udfyldes som udgangspunkt af læreren og lærerteamet med det sigte at skabe den optimale undervisning for eleverne. Det sker indenfor skolens og kommunens prioriteringer. Ledelsen og lærerne skal løbende være i dialog om mål og resultater i undervisningen.

16 Forudsigeligheden Arbejdstidsaftalerne var dog med til at sikre forudsigelighed og afskærme tid til de mange delelementer, der indgår i undervisningsarbejdet. Torn i øjet: Er det nødvendigt med så mange opgaver og så meget tid til opgaver ud over undervisningstiden? Hvordan kan der kun ledes på opgaver og ikke på timer? Hvordan får vi lederen til at lede? Hvordan styres der efter mål og måles på læringens outcome?

17 LOV Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne, jf. underbilag 2.1, omfatter med virkning fra den 1. august 2014 lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning, ungdomsskolens heltidsundervisning, ungdomskostskoler og sprogcentre, i det omfang det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale. 2. Pr. 1. august 2014 ophæves følgende aftaler med tilhørende protokollater og bilag: a. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere i folkeskolen b. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid m.v. for lærere i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne c. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for børnehaveklasseledere d. Aftale af 17. august 2011 om arbejdstid for børnehaveklasseledere i folkeskolen e. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere ved voksenspecialundervisning f. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for månedslønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning g. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for månedslønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning h. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere ved kommunale sprogcentre i. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere m.fl. ved sprogcentre j. Aftale af 31. maj 2000 om arbejdstid m.v. for læreres undervisning i ungdomsskolen og folkeskolen. k. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere m.fl. ved ungdomskostskoler. Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, samt kutymer med hjemmel i de ophævede arbejdstidsaftaler bortfalder med virkning pr. 1. august 2014.

18 3. Arbejdstid Stk. 3. Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne. Bemærkning Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet. Bestemmelsen gælder ikke for lærere ved ungdomskostskoler.

19 5. Opgaveoversigt Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden. Bemærkning Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der bl.a. afstemmes forventninger til, om lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse. Stk. 2. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer. Bemærkning Skoleledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov.

20 Feltnoter: Tid til lystpædagogik? Mens vi sidder på lærerværelset snakker Anne om, at det hun kalder for lystpædagogik ikke længere er til stede i arbejdet. Før ville hun bruge en masse energi på at forberede undervisningen og lave særlige forløb især til drama og musik og håndarbejde, som hun underviser i. Inden for de andre fag afspejler den manglende lystpædagogik sig især i antallet af skriftlige afleveringer. Anne fortæller, at der nu er afleveringsopgaver fire gange om året, fordi der ikke er tid til at rette oftere.

21 Manglende forberedelse At skulle performe foran klassen uden at kende manuskriptet - improvisationsteater. Fra: Hatten rundt

22 NPM i sygehussektoren Styringsformer? -> arbejdsmiljø? -> kvalitet i arbejdet? Det, der så provokerer personalet rigtig, rigtig meget, det er, hvis direktøren siger: Det kan godt være I synes, at der er noget her, der ikke foregår på betryggende vis, og I vil gøre det meget, meget bedre. Men det I laver, det er lige præcis den kvalitet I skal. Jeg er tilfreds med det. Jeg ønsker ikke en højere kvalitet her. Det er fint, bare vi når at afhjælpe kriserne, de der ventetider, de der fokusområder, som vi bliver målt på. Og at der ikke er nogen klager, så har I gjort et godt stykke arbejde. Så bliver sygeplejerskerne simpelthen dybt fornærmet på deres faglighed, for de synes ikke det er godt nok Men ledelsen vil hellere have effektiviseret. De vil hellere have driftmålopfyldelse. (Interview med fællestillidsrepræsentant fællestillidsrepræsentant fra et sygehus) (Ahrenkiel, Dybbroe & Sommer 2008)

23 Opsummering Drift af offentlige uddannelsesinstitutioner skal styres og måles som det øvrige offentlige område Det vigtige bliver det målelige, det der beviseligt kan siges at føre til et outcome; altså ikke undervisningstimer, men læring. Øget brug af individuelle (uformelle) aftaler. Skubber ansvaret over på den enkelte; den nye store grænseløshedsproblematik? Men hvad er sammenhængen mellem outcome og den kvalitet arbejdet skal opnå? Skjules den indholdsmæssige side af arbejdet? Stilles der spørgsmål ved om de ekstraopgaver, den kreative og selvdesignede undervisning du laver, også har et læringsoutcome? Hvis nej, så er det organisatorisk en illegitim handling.

24 Hvordan ændres det organisatoriske medlemskab? Faglighed Organisatorisk medlemskab Personlighed (Haslebo 2014: 22)

25 TR? Fokus på løn og ansættelsesvilkår? Fokus på definitionen af kvalitet? Fokus på konsensus blandt medarbejdere? Fokus på den enkeltes opgaveliste, set i sammenligning med de øvrige? Hvordan får man adgang til skuffeaftalerne? Fokus på, hvad den kvalitetsmæssige vej frem til outcome er?

26 Feltobservation, d. 15/4-15 Teamet skal lave elevplaner, men snakker lige nu om Hans i stedet. Teamet vil gerne have Hans med på den kommende lejrtur, men TR er blevet bekendt med, at den overtidsbetaling de vil give Hans for at tage af sted er i forholdet 1:1 i stedet for 1:1,5 i udbetalt løn eller afspadsering. Hans har været den af vikarerne, der har været klart mest på i forhold til at komme af sted, og som ifølge teamet generelt udviser størst engagement blandt vikarerne. Så ud fra en fagvurdering vil Hans være det bedste valg. De snakker om, at de skal sige nej af principelle årsager. Senere snakker de om, at Hans skal med alligevel.

27 KLF 015 forståelsespapir Ved fleksibel arbejdstid deles arbejdstiden op i fixtid og flekstid. De lærere, der anvender fleksibel arbejdstid, fører selv regnskab med den præsterede arbejdstid. Fixtid Fixtid er den tid på dagen, hvor medarbejderen skal være til stede på skolen, med mindre andet er aftalt med den nærmeste leder. Fixtiden fastlægges konkret på den enkelte skole. Fixtiden kan variere fra afdeling til afdeling, fra team til team og kan variere på ugens forskellige dage, og hen over et skoleår. Fixtiden kan også variere for de enkelte medarbejdere. Skolens ledelse har ansvaret for at tilrettelægge fixtiden. Flekstid Flekstiden er tiden umiddelbart før og efter fixtiden, hvor medarbejderen efter aftale med den nærmeste leder kan være til stede på skolen. Den ydre ramme for flekstiden er normalt tidsrummet

28 Men hvad er grænseløshed egentlig? 1. Arbejdstidsmæssig og rumlig grænseløshed 2. Organisatorisk grænseløshed 3. Kulturel grænseløshed 4. Politisk grænseløshed 5. Subjektiv grænseløshed

29 Arbejdstidsmæssig og rumlig grænseløshed IKT -> bryder grænser mellem arbejde og fritid ned. Stå til rådighed 24/7 Hjemmearbejdet blander arbejdets rum og det private rum sammen. Flekstid gør det muligt at lave en tilpasning mellem arbejdets opgaver og privatlivets opgaver i et bytteforhold. Tidspuslespillet går op. Flekstid gør det muligt, at designe arbejdet mere efter energier Men flekstid kan også bidrage til at intensivere fritiden Det kan gøre koordination mellem kolleger vanskeligere, fordi de ikke er fysisk til stede Lederne kan forsøge at skubbe til grænserne i arbejdet, ved eksempelvis at lægge møder tidligt eller sent på dagen.

30 Arbejdstidsmæssig og rumlig grænseløshed Flekstiden gjorde det muligt at være mere disponibel i sit relations- og omsorgsarbejde. Men flekstid kan også bidrage til at intensivere fritiden. På trods af aftaler for arbejdstid, kan der foregå gratisarbejde uden for arbejdspladsen.

31 Er den arbejdstidsmæssige og rumlige grænseløshed et problem i dag?

32 Organisatorisk grænseløshed tid og arbejdsdeling Industrisamfundet: Ydre styret tid, arbejdet forudsigeligt, rutinepræget og kedeligt. Tid afsat til bestemte opgaver Arbejdsdelinger; forfinede grænser mellem faggrupper Forfinet grænse mellem ledelse og medarbejdere Klare job- og kompetencebeskrivelser samt tydelig kommandovej Den organisatoriske grænseløshed: Selvforvaltning individuelt eller i grupper; fx selvstyrende teams; selv lave tidsplaner og arbejdsfordeling Nedbrydning af faggrænser Arbejdet mindre ensformigt, jobbeskrivelsen bredere og større mulighed for udvikling og læring.

33 Problemer ved den organisatoriske grænseløshed Uforudsigelighed: Fx det flydende og ombrydelige skema. Manglende afstemning af kvalitet ( baren ) Stort behov for koordinering af opgaver Uforudsigeligheden kan gøre en umiddelbar indflydelse til en illusion Fragmentering: De mange afbrydelser Forsøget på at løse flere ting på én gang for at være mere effektiv Hvem skal håndtere hvad, hvis opgave er det? Øget arbejdsintensitet Pauserne bliver til arbejde Naturlige pauser (hjernen går ned ) fyldes med (tvungent) arbejde Utydelige arbejdsbeskrivelser betyder flere opgaver på samme eller mindre tid Fået opgaver uden at have den egentlige beslutningskapacitet.

34 Feltnoter: Ledermødet Klokken 10 har de to teamkoordinatorer (TK) møde med Peter, en af afdelingsskolelederne. De nævner, at emneugen er svær at overskue, fordi der ikke er tid til planlægning af den. Der har forud været et indledende møde, hvor de skulle tænke ud af boksen, og der var kommet en lang række ideer frem, som det kunne være spændende at arbejde videre med. Nu er problemet ifølge Peter at få det omsat til praksis. Peter siger, at det ikke er noget der skal bruges for meget tid på. De to svarer, at deres kolleger ikke kan se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, hvis det skal gøres ordentligt. Hvad er strukturen? spørger de. Peter siger, at de må spørge sig selv: Hvad er baren? Hvad er forventninger i forhold til det niveau, der kan leveres?. Tanken er, at både børn og forældre skal blandes i emneugen. Materialerne er klar og nu har vi det vi har det er nye kontekster. Næste spørgsmål er, hvem der skal stå for at få det til at ske, om det er én, der bare skal udvælges af dem, eller en der frivilligt vælger tjansen. Anne argumenterer for, at motivationen er størst, når det er en, der selv har valgt det. Og at problemet også er, at grupperne skal nedsættes og mødes. Hvornår kan de finde tiden til det? Hertil kommer det næste spørgsmål, hvordan skal børnene passes imens. Peter siger: Men jeg tænker, hvis vi nu ikke sætter baren for højt. Det skal bare være en anderledes uge, hvor der er fokus på pap. Peter forsøger med andre ord at justere forventningsniveauet omkring planlægning op til ugen og aktiviteter i selve ugen ned.

35 Interview lærer C: ( ) Nogen gange spiller det ind, hvor jeg ikke forstår deres [ledelsens] øh, altså hvorfor skal vi sidde og bruge et møde på det her. Altså det er sådan noget som, så skal I, så skal I finde ud af at være gårdvagter. Skriv jer på gårdvagter, så I skal have så og så mange, det, det er et ordentligt regnestykke. Det er lige før man skal bruge excel til at få det til at fungere ik. Så skriver man sig på, fair nok tænker jeg, jeg tænker også, ja men det er vel også nemmere. I stedet for, at Jens skal sidde og. Så gør vi det. Så bruger jeg enormt lang tid på det i et eller andet fucking teammøde. Hvad sker der så? Så laver han det hele om. I: Okay? C: Der er ikke én, der har fået den vagt, de selv har skrevet på. Hvorfor skulle vi så bruge halvanden time på det, og hvorfor skal jeg spise i en klasse jeg ikke har, altså i min forberedelsestid. Så går jeg ind og siger til ham, og han laver det om med det samme. Det er overhovedet ikke dårlig mening, men. Altså jeg forstår dem simpelthen ikke nogen gange. Det giver ikke mening. Det er simpelthen så spildt.

36 Når arbejdet er opgavestyret og ikke udmålt i tid, så bliver arbejdets timing i stedet bestemt af normer og deadlines.

37 Oplever i problemer med den organisatoriske grænseløshed?

38 Politisk grænseløshed tid og beslutningsprocesser : 37 timers arbejdsuge Den danske model og det (i princippet) aftaleregulerede arbejdsmarked Hvor går grænsen mellem arbejdsgivernes og medarbejdernes interesse? Hvem er lederen/arbejdsgiveren?

39 Politisk grænseløshed tid og beslutningsprocesser Den antagonistiske [modsætningsfulde] opfattelse af forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hvor man ser en grundlæggende modsætning mellem parternes interesser, er under opløsning ( ) De centrale aftaler er gradvist blevet omformet til rammeaftaler, som danner rammer for lokale aftaler om arbejdstiden Fra puljer af tid til normer for, hvor lang tid det bør tage. Nye arenaer for drøftelse af arbejdstiden opstår (såsom MUS). Ender i en underreguleret arbejdstidsform Erstattes af selvmestring

40 Nye spilleregler? Ny aktualitet for MED? MED-indflydelse og medbestemmelse NPM

41 MED-systemet Oplever I, at MED-systemet har forandret sig?

42 Hvilken form for dialog i MED?: 1. Fremlæggelse 2. Høring 3. Indflydelse Under og efter MED? Hvordan holdes ledelsen oppe på aftaler?

43 Kulturel grænseløshed Klassisk arbejdskultur Arbejde skal på ingen måde blandes med privatlivets sfære Grænseløs arbejdskultur Professionskultur Professionskultur: Den sociale kontrakt mellem profession og samfund; særlige forpligtelser til gengæld for en særlig privilegeret position. Gode løn- og ansættelsesvilkår, stor grad af autonomi og selvbestemmelse samt sikkerhed i ansættelsen Men autoriteten er dalende: serviceorientering, krav til faglighed, effektivitet og produktivitet, stilles spørgsmålstegn ved professionernes dømmekraft. Det er en tvivlsom, kritikbetynget og mistillidsposition, hvor man hele tiden stiller spørgsmålstegn til sig selv og sin faglighed.

44 Kulturel grænseløshed Grænseløs arbejdskultur Virksomhedskultur I høj inspireret af det humanistiske paradigme Eksotiske ledelsesværktøjer og strategier Orientering mod normer, værdier, mål og visioner Identifikation med virksomhedens identitet Opbygge et familiært forhold mellem virksomheden og medarbejderne

45 Oplever I problemer med den kulturelle grænseløshed?

46 Subjektiv grænseløshed Tid, personlig udvikling og selvrealisering Problem: modsætningen mellem efterspørgsel af grænseløs udviklingskultur som individer, men standardiseret tid og rammer, der begrænser en egentlig udvikling.

47 Grænseløshedsproblematikker Fra industriarbejde til nye normer og institutioner; ændrede forhold mellem modstillingen mellem ledelse og ansatte, rettighedsorienteringen og den kollektive organisering. Fleksibilitet bliver et nøgleord og kobles med den selvstyrende og individualiserede medarbejder, der har styr på sig selv og sit arbejde Teknologier bryder grænser ned og gør arbejdet flydende. Selvledelse (autonomi) bliver til en kompetence, hvor tid og opgaver skal mestres for at fremstå succesfuld og kompetent. Men det skubber også til ansvarsfordelingen af opgaver, der stadig stiger i kompleksitet og som indeholder modsætningsfyldte situationer. Arbejdet bliver et personligt projekt. Fravær af grænser bliver tolket eller markedsliggjort til et tillidsbytte- eller forhold mellem faglighed/dygtighed og grad af ansvar/selvbestemmelse. Opfatter det øgede ansvar som et gode, selvom det fører belastende situationer med sig: Skal selv håndtere konfliktfyldte, modsætningsfulde situationer.

48 Grænseløshedsproblematikker i lærerarbejdet Før: - Familie/arbejdslivsbalance - Svært at afgrænse arbejdet - Svært for nye lærere at finde en balance - Altid stå stand by - Være 24/7 bindeled mellem elever/lærere elever/forældre - Kommunikation og samarbejde med kolleger - Arbejde i weekender og aftener, også for at tage noget af intensiteten ud af arbejdet

49 Grænseløshedsproblematikker Nu: Når arbejdets opgaver individualiseres, hvordan holdes der så styr på, hvem der får hvilke aftaler hos ledelsen Hvordan bliver der samtidig bibeholdt en tillidskultur hos medarbejderne? Hvordan undgår man, at lærerens egne krav til kvalitet ikke bliver til usynligt gratisarbejde? Forståelsespapirer; hvilke problemer fører de med sig, fx omkring flextiden? Hvordan opnås og afgrænses egentid?

50 Grænseløshedsproblematikker Nu: - Hvordan skal medarbejderne løse opgaven inden for tiden? - Hvilke bestemmelser gælder, når man ikke må læne sig op af regler længere? - Er der en (realistisk) opgaveoversigt? - Er der et brugbart skema, der tager hensyn til reelle afgrænsninger mellem undervisning, forberedelse og ALLE de øvrige opgaver - Hvordan opnås tid til de øvrige opgaver, som en essentiel del af at fremme kvaliteten?

51 Grænseløshedsproblematikker Nu: Fælles retningslinjer kræver kollektiv sammenhængskraft Mening versus tilstrækkelig opgaveudførelse Prioritering af opgaver Situationsbestemt kvalitet Strategisk overskud

52 Tidsmiljø

53 Det miljø tiden skaber Forholdet mellem tidskvaliteter, opgaver i et organisatorisk perspektiv I høj grad bestemt af, hvordan tidens kvaliteter hænger sammen med den grundlæggende forståelse af arbejdets kerneopgaver. Hvad skal vi lave? Hvorfor? Hvad understøtter det? Med hvem skal vi lave det og hvor? Hvornår skal vi lave det? Hvor skal vi lave det? Hvor godt skal vi lave det? Hvilke betingelser skal gerne være til stede for at kunne lave det? Hvornår passer tiden hvornår giver den mening? Afhænger bl.a. af hvad vi laver og hvem det er rettet mod Afhænger af vores energi i løbet af dagen, placering i omgivelser, evne til omstilling, evne til at overskue

54 Formningen af tiden I arbejdslivet bliver vi i stand til at forme tidens kvaliteter til de opgaver vi skal løse. Vi skaber aktiviteter, vi skaber indhold, vi skaber aftaler, vi skaber retning for aktiviteter. Vi forsøger at forme ugens forløb, så den både kan tage hensyn til arbejdsliv og øvrigt liv. Vi forhandler hele tiden tidens grænser og strukturer. Men vores tid påvirkes og formes også af ydre omstændigheder, regler og krav. Dette er tydeligt hos en lærer der tilrettelægger og udfører planlagt og struktureret undervisning.

55 Feltnoter: Det ramte team Anne fortæller, at situationen lige nu er den, at ledelsen ikke laver fuld vikardækning, men at de øvrige lærere i høj grad må gå ind og dække for de syge kolleger. Teamet har tænkt sig at indkalde TR/AMR til et møde med ledelsen for at drøfte situationen. De føler ikke for tiden, at de bliver anerkendt for alt det ekstra arbejde, som de laver. De står i en situation, hvor de efter fyringsrunden er endt i et stort arbejdspres, og lige nu, mens jeg er der, ikke er blevet stillet nogen holdbar løsning i sigte.

56 Lineær tid og cyklisk tid Den bureaukratiske tidsorden; Arbejdets koreografi styret efter strikse tidsordener, der definerer arbejdets rytme. Kampen om arbejdstiden som en kamp om retten til en bæredygtig livsrytme. Kvantificerbar tid og kvalitativ tid Formel og uformel (lærings-)tid Tidskonflikter (Såsom at have svært ved at få enderne til at mødes) Tidsstrategier Tidsmønstre

57 Tidsbestemte grundrytmer Når vi binder opgaver op på tiden, så skaber vi holdepunkter, vi hænger hændelserne op på en knage. Det skaber rytmer i arbejdet. Vores grundrytme er afgørende for vores psyke. Vi bliver syge, når vi over tid ikke kan opretholde hverdagens grundrytmer. Der er forskel på lineær tidstænkning og cyklisk tidstænkning. Vi har brug for afveksling mellem aktivitet og hvile Det er fx MEGET krævende at være på og undervise, og kræver en overgang og restitution at kunne arbejde videre.

58 Eksempel på tidskonflikt Forberedelse Undervisning

59 Tidssociologiske begreber Hurtig tid Langsom tid Øjeblikkelig tid Komprimeret tid Mellemrumstid Fragmenteret tid Polykrom tid Tidsløs tid / Flow

60 Tidsmiljø og indflydelse 60

61 Hvornår oplever I og jeres kolleger typisk tidskonflikter, hvor det er svært at prioritere det ene frem for noget andet? Hvornår oplever I og jeres kolleger vanskelige overgange?

62 Komprimering Jeg fortæller Anne, at jeg også har set, at hun indgår i rigtig mange relationer, koordinerer og planlægger meget med hendes kolleger i løbet af dagen. Hun fortæller, at den form for interaktion især er flyttet ind i de mellemrumsperioder, der er mellem undervisningen. Før kunne det nemmere spredes ud over dagen dog med den afledte konsekvens, at det var spredt ud over hele ugen, dag og aften, hverdage og weekend. Men da arbejdet nu skal være inden for den angivne arbejdstid, så har det komprimeret sig ind i de mellemrum, der er. Det har den konsekvens, at lærerne går fra at være meget på i relationstiden som undervisningen udgør til også at være i permanent relationstid i frikvarterene.

63 Komprimering Alle mellemrum bliver brugt til arbejde og særligt koordinerende opgaver. Pausen forsvinder ud. Ingen plads til langsom tid.

64 Workshop To spørgsmål til præsentation: 1. Hvilke grænseløshedsproblematikker oplever i som TR? 2. Hvilke muligheder eller udfordringer er der forbundet med brugen af MED-systemet? 1 post-it per spørgsmål

65 EKSTRA: Information til begejstring/belastning workshoppen Princippet er at få belyst, hvad der for tiden henholdsvis begejstrer og belaster i arbejdet. Tilgangen bygger på bogen Videnarbejde og stress af Anders Buch m.fl. Der er forskellige tilgange: Den korte version: Man tager en runde (fx en gang om måneden) uden at notere det (evt i teamet). Den mellemlange version: Man tager en runde, hvor hver deltager noterer det der begejstrer og belaster på post-its. Post-its sættes op på de tegnede sildeben (1 sildeben til begejstring og 1 til belastning). Mens post-it sættes op, præsenterer medarbejderen, hvad der står og begrunder det kort. Den lange: Da det er for langt at gengive hele workshoppen her, men bogen Forebyg stress i en fælles proces af Christine Ipsen, hvor processen er forklaret klart og tydeligt.

NY ARBEJDSTID NYE UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØET

NY ARBEJDSTID NYE UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØET NY ARBEJDSTID NYE UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØET Program 09.00-09.45: Opsamling på 1. dagen 9.45-10.30: Oplæg om det grænseløse arbejde 10.30-10.45: Pause 10.45-13.00: Arbejde videre med begejstring/belastningsproblematikker

Læs mere

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds

Læs mere

NY ARBEJDSTID - NYE UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØET

NY ARBEJDSTID - NYE UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØET NY ARBEJDSTID - NYE UDFORDRINGER FOR ARBEJDSMILJØET PROGRAM 10.30-10.45: Velkomst og praktisk info med kaffe og brød 10.45-12.00: Introduktion til tid i arbejdslivet, tidsmiljø og tidsmiljøbegreber 12.00-13.00:

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Selvledelse og trivsel Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Formålet med workshoppen Vi bliver klogere på hvad selvledelse er: Vi ser på hvilke dimensioner, der er med til at gøre det moderne arbejdsliv

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Kære medlem af Ishøj Lærerkreds Ishøj, april 2015 Lov 409 er stadig gældende, hvorfor der stadig ikke,

Læs mere

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne 1. Hvem er omfattet af reglerne? Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Underbilag 2.1 Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning,

Læs mere

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Danmarks Lærerforenings kreds 87 Nyhedsbrev 9 2016 Kære kollega Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Middelfart Byråd og skoleafdelingen har

Læs mere

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg Styringsparadigmer - fortid og fremtid V. Leon Lerborg Konsulentprogrammet Konference, Middelfart 12. august 2013 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Momentum Direktør 2003-06

Læs mere

Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15

Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15 Sagsnr. 00.01.10-P20-105-13 Dato:12.5.2015 Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15 Horsens Kommune og Horsens Lærerforening

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret

Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret 2013-2014 Aftalen er indgået mellem Hørsholm Kommune og Danmarks Lærerforening, Kreds 29 på baggrund af Aftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

TVÆRFAGLIGT TEAMARBEJDE

TVÆRFAGLIGT TEAMARBEJDE TVÆRFAGLIGT TEAMARBEJDE Annette Kamp Center for Arbejdslivsforskning ENSPAC Betina Dybbroe Center for Sundhedsfremmeforskning PAES ROSKILDE UNIVERSITET PROJEKTET TRIVSEL I TEAMS Fokus på sociale relationer:

Læs mere

50.32 O.13 48/2013 Side 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

50.32 O.13 48/2013 Side 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Side 1 Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Indholdsfortegnelse 1. Hvem er omfattet af reglerne... 3 2. Lokalaftaler... 3 3. Arbejdstid... 3 4. Deltid... 3 5. Opgaveoversigt... 3 6.

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Åbent medlemsmøde i Syd-regionen Den maj 2014

Åbent medlemsmøde i Syd-regionen Den maj 2014 Åbent medlemsmøde i Syd-regionen Den 2.-3. maj 2014 Lov 409 arbejdet foregår som udgangspunkt på skolen man har fri, når man går hjem man skal løse sine arbejdsopgaver i arbejdstiden kan man ikke nå sine

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 013-14 PKAT nr. 0223, 0230, 0237, 0241

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Hvad får du ud af workshoppen

Hvad får du ud af workshoppen Selvledelse Aarhus Universitet AC TAP gruppen 15. maj 2014 Djøf karriere- og kompetencecenter Christina Toft Hvad får du ud af workshoppen 19. maj 2014 Interview hinanden om selvledelse Alle får et kort

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

I protokollatet anvendes betegnelsen ansat, når reglerne gælder for både lærere og børnehaveklasseledere.

I protokollatet anvendes betegnelsen ansat, når reglerne gælder for både lærere og børnehaveklasseledere. Om dette rådudkast Pr. 1. august 2014 vil de hidtidige arbejdstidsregler blive erstattet af to cirkulærer: Dels vil reglerne om Arbejdstid for tjenestemænd i staten (hent cirkulære) Dels en stærkt reduceret

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Workshop 509 på AM:2015. Den 10. november 2015. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie Wiegman; TeamArbejdliv; IMW@teamarbejdsliv.dk.

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Januar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø

Januar 2014. Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune. Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø Januar 2014 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 9: Værnsbestemmelser og arbejdsmiljø A. Kommissorium Folketinger har vedtaget en række bestemmelser om lærernes arbejdstid (nye arbejdstidsregler),

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 012-14 PKAT nr. 0223, 0237 J.nr. 12-333/51-60 2

Læs mere

Temakursus april 2015

Temakursus april 2015 Temakursus april 2015 Kl. 13.30: Velkommen Politisk vurdering af forhandlingsforløb og resultat Kl. 13.45: OK 15 Præsentation af de 2 forlig Løn, 6. ferieuge, arbejdstid mv. Kl. 15.00: Opsamling, debat

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Aftale om administrering af lov 409 på Bøgholt skole. Aftalen er indgået mellem Bøgholt Skole og SL.

Aftale om administrering af lov 409 på Bøgholt skole. Aftalen er indgået mellem Bøgholt Skole og SL. Aftalen skabet rammer for at medarbejdernes kompetencer, viden og ressourcer på bedste vis Folkeskolereformen stiller krav til en mere varieret skoledag med en vekselvirkning mellem forskellige Ram m eaftal

Læs mere

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Rødovre Kommune og Rødovre Lærerforening har fælles og høje ambitioner for et stærkt fælles skolevæsen.

Læs mere

Professionsaftale for basisgruppen

Professionsaftale for basisgruppen Professionsaftale for basisgruppen mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 0. Aftalegrundlag: Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale 08 (Aftale om arbejdstid for lærere

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi

Læs mere

Lederskab og følgeskab

Lederskab og følgeskab Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre

Læs mere

Omstilling til en ny skole

Omstilling til en ny skole Omstilling til en ny skole En ny folkeskole 2 Omstilling til en ny skole Omstilling til en ny skole En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov.

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Fælles forståelse af OK 15, bilag 1.1

Fælles forståelse af OK 15, bilag 1.1 Bornholms Lærerforening og Bornholms Regionskommune har på baggrund af overenskomstens bilag 1.1 drøftet punkterne 1 15 samt håndtering af 6. ferieuge og rammer for løsning af TR- og AMR-opgaver. Processen

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Dialog og samarbejde om kerneopgaven på de gymnasiale uddannelser

Dialog og samarbejde om kerneopgaven på de gymnasiale uddannelser på de gymnasiale uddannelser Samling af plancher udarbejdet af grupperne på informationsmøderne 10. og 16. september 2015 i henholdsvis Vejle og Roskilde med deltagelse af ledere og tillidsrepræsentanter

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Velkommen )l oplæg og debat om: Tidens kvaliteter i det grænseløse arbejde. Et arbejdsliv i accelera5on

Velkommen )l oplæg og debat om: Tidens kvaliteter i det grænseløse arbejde. Et arbejdsliv i accelera5on Velkommen )l oplæg og debat om: Tidens kvaliteter i det grænseløse arbejde Et arbejdsliv i accelera5on Afsæt for vores forskning: Tid i samfund og arbejde Megatrends: Højhas)ghedssamfundet Livet i hamsterhjulet

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse Cirkulære om aftale om Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse 2015 Cirkulære af 30. juni 2015 Modst. nr. 027-15 J.nr. 2014-1513-0156 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle

Læs mere

Notat. Folkeskolereform og arbejdstid

Notat. Folkeskolereform og arbejdstid Notat Den 24. februar 2014 Journal nr. 163-2013-22644 Dokument nr. 163-2014-25919 Til Kommunalbestyrelsen Fra Børne- og Kulturforvaltningen Folkeskolereform og arbejdstid Lærere på Herlev Byskole, Kildegårdskolen,

Læs mere

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? 1 Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid

Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid Med det formål at understøtte den kommunale indsats for at implementere folkeskolereformen, gælder følgende

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Det grænseløse arbejde i et gerontologisk perspektiv. Projekt under Arbejdsmiljøforskningsfonden

Det grænseløse arbejde i et gerontologisk perspektiv. Projekt under Arbejdsmiljøforskningsfonden 1 8 nov 2009 i et gerontologisk perspektiv Projekt under Arbejdsmiljøforskningsfonden 1.9.2008 1.1. 2011 Projektgruppen: Susie Kjær, projektleder, SUKJ@COWI.DK Jesper Wegens, PHD, Wegens@gmail.com Marie

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Side 1 ARBEJDSTIDSREGLER FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET I REGIONERNE

Side 1 ARBEJDSTIDSREGLER FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET I REGIONERNE Side 1 ARBEJDSTIDSREGLER FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET I REGIONERNE **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst/aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter

Læs mere

Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2015/2016. Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune

Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2015/2016. Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2015/2016 Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune De overordnede rammer... 3 Ledelse og samarbejde... 3 MED-systemet... 4 Fleks-ordninger...

Læs mere

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid - Udmøntning af lov om lærernes arbejdstid,, L 409 Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Hvad er sunde arbejdsrytmer? BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4.

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Hvad er sunde arbejdsrytmer? BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4. Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Hvad er sunde arbejdsrytmer?. BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4. oktober 2016. Lise Keller; BAR Social & Sundhed; lke@3bar.dk Inger-Marie

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

Kerneopgaven, som styrende for arbejdet i den fælles skole

Kerneopgaven, som styrende for arbejdet i den fælles skole Kerneopgaven, som styrende for arbejdet i den fælles skole Landsmøde i Tænketank Danmark den fælles skole Fredag d. 2. oktober 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVEN HVOR KOM

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 TR-kursus I A OK-15 Arbejdstid - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 31. august 2015 Arbejdstidsregler 1/8-2015 Organisationsaftalen for VUC (Finansministeriets cir. af 30. juni 2015) - nye paragraffering

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17

Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17 Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid i skoleåret 2016/17 Med det formål at understøtte den kommunale indsats for at implementere folkeskolereformen,

Læs mere