Hvordan skal TR agere i forhold til tiden og det grænseløse arbejde?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan skal TR agere i forhold til tiden og det grænseløse arbejde?"

Transkript

1 Hvordan skal TR agere i forhold til tiden og det grænseløse arbejde? Aske Christensen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet

2 Dagens program ( ) (pause ) Oplæg Hvad er det for en udvikling? (30 min) Grænseløshed og grænseløshedsproblematikker (45) Introduktion til begrebet tidsmiljø (15 min) MED-systemet Workshop TR, tid og grænseløshed efter lov : Identifikation af lokalt forankrede grænseløshedsproblematikker og dilemmaer ved brug af fish-bone metoden : Diskussion i grupper og udarbejdelse af handlingsplan : Præsentation af gruppernes arbejde og fælles diskussion.

3 Min interesse Hvordan forandrer arbejdets indhold og mening sig, når der ændres på arbejdets tidsmæssige strukturer, rytmer og vaner? Hvilken tidsmæssig koreografi opstår der på baggrund af de tidsstrukturelle forandringer? Hvad betyder fx overgangen fra små- til storinstitutioner Hvordan ændres arbejdets normer, meningsgivere, opgaver, og hvad sker der med sammenhængskraften? Hvordan udvikles lærernes opfattelse af arbejdets kvalitet i relation til det, som den nye mål og rammestyring fastsætter? Sker der en usynliggørelse af, for lærerne, vigtige dele af arbejdet? Hvordan redefineres forholdet mellem ledelse og medarbejdere? Hvilken påvirkning har den eksterne markedsliggørelse af skole og neoliberale styringsteknologier på skolens interne arbejde og hverdagslivsorientering?

4 Hvad er det for en udvikling?

5 Paradigmer i styringen af det offentlige Det relationelle paradigme Systemisk terapi, relationel koordinering, AI, socialkonstruktivistisk tilgang Det humanistiske paradigme HR, HRM, HRD; udviklingssamtaler (MUS), kompetenceudvikling, teambuilding m.m. Det professionelle paradigme Faglige specialister faglighed og autonomi NPM marked Afbureaukratisering og deregulering samt innovation og effektivitet via konkurrence Principal-agent teori, Public choice teori. NPM via kontraktstyring Styring, dokumentation, kontrol Det bureaukratiske paradigme Arbejdsdeling og fornuftigt hierarki Leon Lerborg 2010: 37-38

6 Folkeskolen som eksempel

7

8 Baggrunden for ændringerne: NPM sproget og tankegangen i den offentlige styring I den traditionelle styring af skolen har hovedfokus været på input/output og i mindre grad på outcome. Sagt på mere jævnt dansk betyder det, at man har stillet en økonomi og nogle timerressourcer til rådighed for skolerne og holdt øje med, om eleverne nu også fik de undervisningstimer, lejrskoler mm., som var forudsætningen for skolens ressourcetildeling. Man har i mindre grad været opmærksom på, hvad der var effekten altså outcome af de mange anstrengelser og ressourcer. Lærte eleverne det, de skulle? (KL 2013: 5)

9 Fra tidsstyring til effektstyring Når tidsstyringslogikken skal afløses af effektstyringslogik, udfordrer det ideen om et bestemt serviceniveau målt i timer. Kommunalbestyrelsen bør drøfte og tage stilling til, hvor stor frihed skolerne bør have i deres bestræbelser på af indfri målene. (KL 2013: 5)

10 Det er også en intention bag reformen, at fokus flytter sig væk fra processer og tidslogikker hen mod elevernes læring. Sagt på en forenklet måde: Fokus flytter sig fra, hvad vi gør, til hvad der kommer ud af det, vi gør (KL 2013: 2)

11 Vedtagelsen af loven om lærernes arbejdstid kan også betragtes som en reform. Det er en radikal ændring, der skaber muligheder for en helt anderledes anvendelse af lærernes arbejdstid og dermed for, hvordan opgaver prioriteres, og arbejdet tilrettelægges. (KL 2013: 2)

12 Reformer giver mulighed for at skabe brud i den stærkt traditionsbundne folkeskole. Når man skal lave grundlæggende forandringer, skal man turde leve med en grad af usikkerhed i omstillingen. Usikkerhed kan være konstruktiv, når målene er klare, og der er en gensidig tillid. Det er på den grund, man skaber en ny skole baseret på en ny form for sikkerhed. (KL 2013: 3)

13 Lederen De vilkår, skolederen skal lede under, vil være meget forandrede. Når skolelederen skal tilrettelægge lærernes arbejdstid, vil der ikke være de gamle knager at hænge dispositionerne op på. Lederen skal i langt højere grad træffe individuelle beslutninger, som ikke kan begrundes i regler, men i hvad der gavner elevernes læring og trivsel bedst muligt. (KL 2013: 6)

14 Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi Boks 4.9 ( ) Anvendelsen af lærernes arbejdstid er i dag reguleret i centrale overenskomster, lokale arbejdstidsaftaler og lovgivning. Modsat andre ansatte på det danske arbejdsmarked fremgår det af overenskomster og lokale aftaler, hvor meget tid en lærer skal tildeles til konkrete opgaver. Tid til forberedelse af undervisningen er ens for alle lærere, uanset hvilket fag læreren underviser i, om læreren er nyuddannet eller har mange års erfaring etc. I dag underviser en folkeskolelærer 16 timer om ugen og en gymnasielærer 9 timer om ugen i de 40 uger, et skoleår varer. På folkeskoleområdet, gymnasieområdet og en lang række øvrige skoleområder begrænser arbejdstidsaftalerne muligheden for at prioritere nye læringsformer og -aktiviteter til gavn for eleverne. (Regeringen 2012: 74)

15 A08 var en blandingsaftale (NPM), men stadig baseret på det professionelle skøn A08 (2011) : Målet med Arbejdstidsaftale 08 er at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og understøtte folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads. Dét gør aftalen bl.a. ved at give lærerne ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse den samlede undervisningsopgave og give skoleledelsen ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde. Aftalen tager udgangspunkt i en samlet ramme om undervisningsopgaven. Rammen skal sikre, at der er den nødvendige tid til at løse opgaven kvalificeret. Rammen udfyldes som udgangspunkt af læreren og lærerteamet med det sigte at skabe den optimale undervisning for eleverne. Det sker indenfor skolens og kommunens prioriteringer. Ledelsen og lærerne skal løbende være i dialog om mål og resultater i undervisningen.

16 Forudsigeligheden Arbejdstidsaftalerne var dog med til at sikre forudsigelighed og afskærme tid til de mange delelementer, der indgår i undervisningsarbejdet. Torn i øjet: Er det nødvendigt med så mange opgaver og så meget tid til opgaver ud over undervisningstiden? Hvordan kan der kun ledes på opgaver og ikke på timer? Hvordan får vi lederen til at lede? Hvordan styres der efter mål og måles på læringens outcome?

17 LOV Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne, jf. underbilag 2.1, omfatter med virkning fra den 1. august 2014 lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning, ungdomsskolens heltidsundervisning, ungdomskostskoler og sprogcentre, i det omfang det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale. 2. Pr. 1. august 2014 ophæves følgende aftaler med tilhørende protokollater og bilag: a. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere i folkeskolen b. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid m.v. for lærere i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne c. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for børnehaveklasseledere d. Aftale af 17. august 2011 om arbejdstid for børnehaveklasseledere i folkeskolen e. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere ved voksenspecialundervisning f. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for månedslønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning g. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for månedslønnede lærere ved ungdomsskolens heltidsundervisning h. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere ved kommunale sprogcentre i. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere m.fl. ved sprogcentre j. Aftale af 31. maj 2000 om arbejdstid m.v. for læreres undervisning i ungdomsskolen og folkeskolen. k. Aftale af 3. august 2011 om arbejdstid for lærere m.fl. ved ungdomskostskoler. Lokalaftaler, herunder individuelle aftaler, samt kutymer med hjemmel i de ophævede arbejdstidsaftaler bortfalder med virkning pr. 1. august 2014.

18 3. Arbejdstid Stk. 3. Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, i dagtimerne. Bemærkning Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet. Bestemmelsen gælder ikke for lærere ved ungdomskostskoler.

19 5. Opgaveoversigt Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt til den ansatte. Opgaveoversigten skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte påtænkes at løse i normperioden. Bemærkning Opgaveoversigten udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer, hvor der bl.a. afstemmes forventninger til, om lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Der gives ikke med opgaveoversigten et bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse. Stk. 2. Hvis der i løbet af normperioden opstår behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af de arbejdsopgaver, der fremgår af opgaveoversigten, drøftes dette snarest muligt mellem ledelsen og den ansatte, herunder drøftes eventuelle konsekvenser af ændringer. Bemærkning Skoleledelsen er løbende opmærksom på lærernes præsterede arbejdstid og drøfter eventuelle justeringer af opgaver/prioriteringer med den enkelte lærer efter behov.

20 Feltnoter: Tid til lystpædagogik? Mens vi sidder på lærerværelset snakker Anne om, at det hun kalder for lystpædagogik ikke længere er til stede i arbejdet. Før ville hun bruge en masse energi på at forberede undervisningen og lave særlige forløb især til drama og musik og håndarbejde, som hun underviser i. Inden for de andre fag afspejler den manglende lystpædagogik sig især i antallet af skriftlige afleveringer. Anne fortæller, at der nu er afleveringsopgaver fire gange om året, fordi der ikke er tid til at rette oftere.

21 Manglende forberedelse At skulle performe foran klassen uden at kende manuskriptet - improvisationsteater. Fra: Hatten rundt

22 NPM i sygehussektoren Styringsformer? -> arbejdsmiljø? -> kvalitet i arbejdet? Det, der så provokerer personalet rigtig, rigtig meget, det er, hvis direktøren siger: Det kan godt være I synes, at der er noget her, der ikke foregår på betryggende vis, og I vil gøre det meget, meget bedre. Men det I laver, det er lige præcis den kvalitet I skal. Jeg er tilfreds med det. Jeg ønsker ikke en højere kvalitet her. Det er fint, bare vi når at afhjælpe kriserne, de der ventetider, de der fokusområder, som vi bliver målt på. Og at der ikke er nogen klager, så har I gjort et godt stykke arbejde. Så bliver sygeplejerskerne simpelthen dybt fornærmet på deres faglighed, for de synes ikke det er godt nok Men ledelsen vil hellere have effektiviseret. De vil hellere have driftmålopfyldelse. (Interview med fællestillidsrepræsentant fællestillidsrepræsentant fra et sygehus) (Ahrenkiel, Dybbroe & Sommer 2008)

23 Opsummering Drift af offentlige uddannelsesinstitutioner skal styres og måles som det øvrige offentlige område Det vigtige bliver det målelige, det der beviseligt kan siges at føre til et outcome; altså ikke undervisningstimer, men læring. Øget brug af individuelle (uformelle) aftaler. Skubber ansvaret over på den enkelte; den nye store grænseløshedsproblematik? Men hvad er sammenhængen mellem outcome og den kvalitet arbejdet skal opnå? Skjules den indholdsmæssige side af arbejdet? Stilles der spørgsmål ved om de ekstraopgaver, den kreative og selvdesignede undervisning du laver, også har et læringsoutcome? Hvis nej, så er det organisatorisk en illegitim handling.

24 Hvordan ændres det organisatoriske medlemskab? Faglighed Organisatorisk medlemskab Personlighed (Haslebo 2014: 22)

25 TR? Fokus på løn og ansættelsesvilkår? Fokus på definitionen af kvalitet? Fokus på konsensus blandt medarbejdere? Fokus på den enkeltes opgaveliste, set i sammenligning med de øvrige? Hvordan får man adgang til skuffeaftalerne? Fokus på, hvad den kvalitetsmæssige vej frem til outcome er?

26 Feltobservation, d. 15/4-15 Teamet skal lave elevplaner, men snakker lige nu om Hans i stedet. Teamet vil gerne have Hans med på den kommende lejrtur, men TR er blevet bekendt med, at den overtidsbetaling de vil give Hans for at tage af sted er i forholdet 1:1 i stedet for 1:1,5 i udbetalt løn eller afspadsering. Hans har været den af vikarerne, der har været klart mest på i forhold til at komme af sted, og som ifølge teamet generelt udviser størst engagement blandt vikarerne. Så ud fra en fagvurdering vil Hans være det bedste valg. De snakker om, at de skal sige nej af principelle årsager. Senere snakker de om, at Hans skal med alligevel.

27 KLF 015 forståelsespapir Ved fleksibel arbejdstid deles arbejdstiden op i fixtid og flekstid. De lærere, der anvender fleksibel arbejdstid, fører selv regnskab med den præsterede arbejdstid. Fixtid Fixtid er den tid på dagen, hvor medarbejderen skal være til stede på skolen, med mindre andet er aftalt med den nærmeste leder. Fixtiden fastlægges konkret på den enkelte skole. Fixtiden kan variere fra afdeling til afdeling, fra team til team og kan variere på ugens forskellige dage, og hen over et skoleår. Fixtiden kan også variere for de enkelte medarbejdere. Skolens ledelse har ansvaret for at tilrettelægge fixtiden. Flekstid Flekstiden er tiden umiddelbart før og efter fixtiden, hvor medarbejderen efter aftale med den nærmeste leder kan være til stede på skolen. Den ydre ramme for flekstiden er normalt tidsrummet

28 Men hvad er grænseløshed egentlig? 1. Arbejdstidsmæssig og rumlig grænseløshed 2. Organisatorisk grænseløshed 3. Kulturel grænseløshed 4. Politisk grænseløshed 5. Subjektiv grænseløshed

29 Arbejdstidsmæssig og rumlig grænseløshed IKT -> bryder grænser mellem arbejde og fritid ned. Stå til rådighed 24/7 Hjemmearbejdet blander arbejdets rum og det private rum sammen. Flekstid gør det muligt at lave en tilpasning mellem arbejdets opgaver og privatlivets opgaver i et bytteforhold. Tidspuslespillet går op. Flekstid gør det muligt, at designe arbejdet mere efter energier Men flekstid kan også bidrage til at intensivere fritiden Det kan gøre koordination mellem kolleger vanskeligere, fordi de ikke er fysisk til stede Lederne kan forsøge at skubbe til grænserne i arbejdet, ved eksempelvis at lægge møder tidligt eller sent på dagen.

30 Arbejdstidsmæssig og rumlig grænseløshed Flekstiden gjorde det muligt at være mere disponibel i sit relations- og omsorgsarbejde. Men flekstid kan også bidrage til at intensivere fritiden. På trods af aftaler for arbejdstid, kan der foregå gratisarbejde uden for arbejdspladsen.

31 Er den arbejdstidsmæssige og rumlige grænseløshed et problem i dag?

32 Organisatorisk grænseløshed tid og arbejdsdeling Industrisamfundet: Ydre styret tid, arbejdet forudsigeligt, rutinepræget og kedeligt. Tid afsat til bestemte opgaver Arbejdsdelinger; forfinede grænser mellem faggrupper Forfinet grænse mellem ledelse og medarbejdere Klare job- og kompetencebeskrivelser samt tydelig kommandovej Den organisatoriske grænseløshed: Selvforvaltning individuelt eller i grupper; fx selvstyrende teams; selv lave tidsplaner og arbejdsfordeling Nedbrydning af faggrænser Arbejdet mindre ensformigt, jobbeskrivelsen bredere og større mulighed for udvikling og læring.

33 Problemer ved den organisatoriske grænseløshed Uforudsigelighed: Fx det flydende og ombrydelige skema. Manglende afstemning af kvalitet ( baren ) Stort behov for koordinering af opgaver Uforudsigeligheden kan gøre en umiddelbar indflydelse til en illusion Fragmentering: De mange afbrydelser Forsøget på at løse flere ting på én gang for at være mere effektiv Hvem skal håndtere hvad, hvis opgave er det? Øget arbejdsintensitet Pauserne bliver til arbejde Naturlige pauser (hjernen går ned ) fyldes med (tvungent) arbejde Utydelige arbejdsbeskrivelser betyder flere opgaver på samme eller mindre tid Fået opgaver uden at have den egentlige beslutningskapacitet.

34 Feltnoter: Ledermødet Klokken 10 har de to teamkoordinatorer (TK) møde med Peter, en af afdelingsskolelederne. De nævner, at emneugen er svær at overskue, fordi der ikke er tid til planlægning af den. Der har forud været et indledende møde, hvor de skulle tænke ud af boksen, og der var kommet en lang række ideer frem, som det kunne være spændende at arbejde videre med. Nu er problemet ifølge Peter at få det omsat til praksis. Peter siger, at det ikke er noget der skal bruges for meget tid på. De to svarer, at deres kolleger ikke kan se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, hvis det skal gøres ordentligt. Hvad er strukturen? spørger de. Peter siger, at de må spørge sig selv: Hvad er baren? Hvad er forventninger i forhold til det niveau, der kan leveres?. Tanken er, at både børn og forældre skal blandes i emneugen. Materialerne er klar og nu har vi det vi har det er nye kontekster. Næste spørgsmål er, hvem der skal stå for at få det til at ske, om det er én, der bare skal udvælges af dem, eller en der frivilligt vælger tjansen. Anne argumenterer for, at motivationen er størst, når det er en, der selv har valgt det. Og at problemet også er, at grupperne skal nedsættes og mødes. Hvornår kan de finde tiden til det? Hertil kommer det næste spørgsmål, hvordan skal børnene passes imens. Peter siger: Men jeg tænker, hvis vi nu ikke sætter baren for højt. Det skal bare være en anderledes uge, hvor der er fokus på pap. Peter forsøger med andre ord at justere forventningsniveauet omkring planlægning op til ugen og aktiviteter i selve ugen ned.

35 Interview lærer C: ( ) Nogen gange spiller det ind, hvor jeg ikke forstår deres [ledelsens] øh, altså hvorfor skal vi sidde og bruge et møde på det her. Altså det er sådan noget som, så skal I, så skal I finde ud af at være gårdvagter. Skriv jer på gårdvagter, så I skal have så og så mange, det, det er et ordentligt regnestykke. Det er lige før man skal bruge excel til at få det til at fungere ik. Så skriver man sig på, fair nok tænker jeg, jeg tænker også, ja men det er vel også nemmere. I stedet for, at Jens skal sidde og. Så gør vi det. Så bruger jeg enormt lang tid på det i et eller andet fucking teammøde. Hvad sker der så? Så laver han det hele om. I: Okay? C: Der er ikke én, der har fået den vagt, de selv har skrevet på. Hvorfor skulle vi så bruge halvanden time på det, og hvorfor skal jeg spise i en klasse jeg ikke har, altså i min forberedelsestid. Så går jeg ind og siger til ham, og han laver det om med det samme. Det er overhovedet ikke dårlig mening, men. Altså jeg forstår dem simpelthen ikke nogen gange. Det giver ikke mening. Det er simpelthen så spildt.

36 Når arbejdet er opgavestyret og ikke udmålt i tid, så bliver arbejdets timing i stedet bestemt af normer og deadlines.

37 Oplever i problemer med den organisatoriske grænseløshed?

38 Politisk grænseløshed tid og beslutningsprocesser : 37 timers arbejdsuge Den danske model og det (i princippet) aftaleregulerede arbejdsmarked Hvor går grænsen mellem arbejdsgivernes og medarbejdernes interesse? Hvem er lederen/arbejdsgiveren?

39 Politisk grænseløshed tid og beslutningsprocesser Den antagonistiske [modsætningsfulde] opfattelse af forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hvor man ser en grundlæggende modsætning mellem parternes interesser, er under opløsning ( ) De centrale aftaler er gradvist blevet omformet til rammeaftaler, som danner rammer for lokale aftaler om arbejdstiden Fra puljer af tid til normer for, hvor lang tid det bør tage. Nye arenaer for drøftelse af arbejdstiden opstår (såsom MUS). Ender i en underreguleret arbejdstidsform Erstattes af selvmestring

40 Nye spilleregler? Ny aktualitet for MED? MED-indflydelse og medbestemmelse NPM

41 MED-systemet Oplever I, at MED-systemet har forandret sig?

42 Hvilken form for dialog i MED?: 1. Fremlæggelse 2. Høring 3. Indflydelse Under og efter MED? Hvordan holdes ledelsen oppe på aftaler?

43 Kulturel grænseløshed Klassisk arbejdskultur Arbejde skal på ingen måde blandes med privatlivets sfære Grænseløs arbejdskultur Professionskultur Professionskultur: Den sociale kontrakt mellem profession og samfund; særlige forpligtelser til gengæld for en særlig privilegeret position. Gode løn- og ansættelsesvilkår, stor grad af autonomi og selvbestemmelse samt sikkerhed i ansættelsen Men autoriteten er dalende: serviceorientering, krav til faglighed, effektivitet og produktivitet, stilles spørgsmålstegn ved professionernes dømmekraft. Det er en tvivlsom, kritikbetynget og mistillidsposition, hvor man hele tiden stiller spørgsmålstegn til sig selv og sin faglighed.

44 Kulturel grænseløshed Grænseløs arbejdskultur Virksomhedskultur I høj inspireret af det humanistiske paradigme Eksotiske ledelsesværktøjer og strategier Orientering mod normer, værdier, mål og visioner Identifikation med virksomhedens identitet Opbygge et familiært forhold mellem virksomheden og medarbejderne

45 Oplever I problemer med den kulturelle grænseløshed?

46 Subjektiv grænseløshed Tid, personlig udvikling og selvrealisering Problem: modsætningen mellem efterspørgsel af grænseløs udviklingskultur som individer, men standardiseret tid og rammer, der begrænser en egentlig udvikling.

47 Grænseløshedsproblematikker Fra industriarbejde til nye normer og institutioner; ændrede forhold mellem modstillingen mellem ledelse og ansatte, rettighedsorienteringen og den kollektive organisering. Fleksibilitet bliver et nøgleord og kobles med den selvstyrende og individualiserede medarbejder, der har styr på sig selv og sit arbejde Teknologier bryder grænser ned og gør arbejdet flydende. Selvledelse (autonomi) bliver til en kompetence, hvor tid og opgaver skal mestres for at fremstå succesfuld og kompetent. Men det skubber også til ansvarsfordelingen af opgaver, der stadig stiger i kompleksitet og som indeholder modsætningsfyldte situationer. Arbejdet bliver et personligt projekt. Fravær af grænser bliver tolket eller markedsliggjort til et tillidsbytte- eller forhold mellem faglighed/dygtighed og grad af ansvar/selvbestemmelse. Opfatter det øgede ansvar som et gode, selvom det fører belastende situationer med sig: Skal selv håndtere konfliktfyldte, modsætningsfulde situationer.

48 Grænseløshedsproblematikker i lærerarbejdet Før: - Familie/arbejdslivsbalance - Svært at afgrænse arbejdet - Svært for nye lærere at finde en balance - Altid stå stand by - Være 24/7 bindeled mellem elever/lærere elever/forældre - Kommunikation og samarbejde med kolleger - Arbejde i weekender og aftener, også for at tage noget af intensiteten ud af arbejdet

49 Grænseløshedsproblematikker Nu: Når arbejdets opgaver individualiseres, hvordan holdes der så styr på, hvem der får hvilke aftaler hos ledelsen Hvordan bliver der samtidig bibeholdt en tillidskultur hos medarbejderne? Hvordan undgår man, at lærerens egne krav til kvalitet ikke bliver til usynligt gratisarbejde? Forståelsespapirer; hvilke problemer fører de med sig, fx omkring flextiden? Hvordan opnås og afgrænses egentid?

50 Grænseløshedsproblematikker Nu: - Hvordan skal medarbejderne løse opgaven inden for tiden? - Hvilke bestemmelser gælder, når man ikke må læne sig op af regler længere? - Er der en (realistisk) opgaveoversigt? - Er der et brugbart skema, der tager hensyn til reelle afgrænsninger mellem undervisning, forberedelse og ALLE de øvrige opgaver - Hvordan opnås tid til de øvrige opgaver, som en essentiel del af at fremme kvaliteten?

51 Grænseløshedsproblematikker Nu: Fælles retningslinjer kræver kollektiv sammenhængskraft Mening versus tilstrækkelig opgaveudførelse Prioritering af opgaver Situationsbestemt kvalitet Strategisk overskud

52 Tidsmiljø

53 Det miljø tiden skaber Forholdet mellem tidskvaliteter, opgaver i et organisatorisk perspektiv I høj grad bestemt af, hvordan tidens kvaliteter hænger sammen med den grundlæggende forståelse af arbejdets kerneopgaver. Hvad skal vi lave? Hvorfor? Hvad understøtter det? Med hvem skal vi lave det og hvor? Hvornår skal vi lave det? Hvor skal vi lave det? Hvor godt skal vi lave det? Hvilke betingelser skal gerne være til stede for at kunne lave det? Hvornår passer tiden hvornår giver den mening? Afhænger bl.a. af hvad vi laver og hvem det er rettet mod Afhænger af vores energi i løbet af dagen, placering i omgivelser, evne til omstilling, evne til at overskue

54 Formningen af tiden I arbejdslivet bliver vi i stand til at forme tidens kvaliteter til de opgaver vi skal løse. Vi skaber aktiviteter, vi skaber indhold, vi skaber aftaler, vi skaber retning for aktiviteter. Vi forsøger at forme ugens forløb, så den både kan tage hensyn til arbejdsliv og øvrigt liv. Vi forhandler hele tiden tidens grænser og strukturer. Men vores tid påvirkes og formes også af ydre omstændigheder, regler og krav. Dette er tydeligt hos en lærer der tilrettelægger og udfører planlagt og struktureret undervisning.

55 Feltnoter: Det ramte team Anne fortæller, at situationen lige nu er den, at ledelsen ikke laver fuld vikardækning, men at de øvrige lærere i høj grad må gå ind og dække for de syge kolleger. Teamet har tænkt sig at indkalde TR/AMR til et møde med ledelsen for at drøfte situationen. De føler ikke for tiden, at de bliver anerkendt for alt det ekstra arbejde, som de laver. De står i en situation, hvor de efter fyringsrunden er endt i et stort arbejdspres, og lige nu, mens jeg er der, ikke er blevet stillet nogen holdbar løsning i sigte.

56 Lineær tid og cyklisk tid Den bureaukratiske tidsorden; Arbejdets koreografi styret efter strikse tidsordener, der definerer arbejdets rytme. Kampen om arbejdstiden som en kamp om retten til en bæredygtig livsrytme. Kvantificerbar tid og kvalitativ tid Formel og uformel (lærings-)tid Tidskonflikter (Såsom at have svært ved at få enderne til at mødes) Tidsstrategier Tidsmønstre

57 Tidsbestemte grundrytmer Når vi binder opgaver op på tiden, så skaber vi holdepunkter, vi hænger hændelserne op på en knage. Det skaber rytmer i arbejdet. Vores grundrytme er afgørende for vores psyke. Vi bliver syge, når vi over tid ikke kan opretholde hverdagens grundrytmer. Der er forskel på lineær tidstænkning og cyklisk tidstænkning. Vi har brug for afveksling mellem aktivitet og hvile Det er fx MEGET krævende at være på og undervise, og kræver en overgang og restitution at kunne arbejde videre.

58 Eksempel på tidskonflikt Forberedelse Undervisning

59 Tidssociologiske begreber Hurtig tid Langsom tid Øjeblikkelig tid Komprimeret tid Mellemrumstid Fragmenteret tid Polykrom tid Tidsløs tid / Flow

60 Tidsmiljø og indflydelse 60

61 Hvornår oplever I og jeres kolleger typisk tidskonflikter, hvor det er svært at prioritere det ene frem for noget andet? Hvornår oplever I og jeres kolleger vanskelige overgange?

62 Komprimering Jeg fortæller Anne, at jeg også har set, at hun indgår i rigtig mange relationer, koordinerer og planlægger meget med hendes kolleger i løbet af dagen. Hun fortæller, at den form for interaktion især er flyttet ind i de mellemrumsperioder, der er mellem undervisningen. Før kunne det nemmere spredes ud over dagen dog med den afledte konsekvens, at det var spredt ud over hele ugen, dag og aften, hverdage og weekend. Men da arbejdet nu skal være inden for den angivne arbejdstid, så har det komprimeret sig ind i de mellemrum, der er. Det har den konsekvens, at lærerne går fra at være meget på i relationstiden som undervisningen udgør til også at være i permanent relationstid i frikvarterene.

63 Komprimering Alle mellemrum bliver brugt til arbejde og særligt koordinerende opgaver. Pausen forsvinder ud. Ingen plads til langsom tid.

64 Workshop To spørgsmål til præsentation: 1. Hvilke grænseløshedsproblematikker oplever i som TR? 2. Hvilke muligheder eller udfordringer er der forbundet med brugen af MED-systemet? 1 post-it per spørgsmål

65 EKSTRA: Information til begejstring/belastning workshoppen Princippet er at få belyst, hvad der for tiden henholdsvis begejstrer og belaster i arbejdet. Tilgangen bygger på bogen Videnarbejde og stress af Anders Buch m.fl. Der er forskellige tilgange: Den korte version: Man tager en runde (fx en gang om måneden) uden at notere det (evt i teamet). Den mellemlange version: Man tager en runde, hvor hver deltager noterer det der begejstrer og belaster på post-its. Post-its sættes op på de tegnede sildeben (1 sildeben til begejstring og 1 til belastning). Mens post-it sættes op, præsenterer medarbejderen, hvad der står og begrunder det kort. Den lange: Da det er for langt at gengive hele workshoppen her, men bogen Forebyg stress i en fælles proces af Christine Ipsen, hvor processen er forklaret klart og tydeligt.

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Omstilling til en ny skole

Omstilling til en ny skole Omstilling til en ny skole En ny folkeskole 2 Omstilling til en ny skole Omstilling til en ny skole En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov.

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 012-14 PKAT nr. 0223, 0237 J.nr. 12-333/51-60 2

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid - Udmøntning af lov om lærernes arbejdstid,, L 409 Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Velkommen )l oplæg og debat om: Tidens kvaliteter i det grænseløse arbejde. Et arbejdsliv i accelera5on

Velkommen )l oplæg og debat om: Tidens kvaliteter i det grænseløse arbejde. Et arbejdsliv i accelera5on Velkommen )l oplæg og debat om: Tidens kvaliteter i det grænseløse arbejde Et arbejdsliv i accelera5on Afsæt for vores forskning: Tid i samfund og arbejde Megatrends: Højhas)ghedssamfundet Livet i hamsterhjulet

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 013-14 PKAT nr. 0223, 0230, 0237, 0241

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013 Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Århus Skolelederforening samt Børn og Unge

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Hvad er det for en /d vi lever i?

Hvad er det for en /d vi lever i? Et arbejdsliv i accelera/on - Tidens karakter og kvaliteter i videnarbejdet Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdsliv Roskilde Universitet, Hus 08.2 Postbox 260 4000 Roskilde Tlf. arb.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Personalepolitik UCC Marts 2010

Personalepolitik UCC Marts 2010 HR Personalepolitik Marts 2010 Personalepolitikken hos UCC Personalepolitik UCC Marts 2010 Side 1 af 11 Indledning og personalepolitikkens opbygning Personalepolitikken ønsker at favne bredt og samtidig

Læs mere

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8 POLITIK Personalepolitik UCC HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010 Side 1 af 8 Indhold Indledning og personalepolitikkens opbygning... 3 Personalepolitikkens grundlag... 3 1. Faglighed... 4 POLITIK

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Forståelsespapir om udmøntning af Lov 409 tilrettelæggelse af lærere og børnehaveklasselederes arbejdstid.

Forståelsespapir om udmøntning af Lov 409 tilrettelæggelse af lærere og børnehaveklasselederes arbejdstid. 1 Forståelsespapir om udmøntning af Lov 409 tilrettelæggelse af lærere og børnehaveklasselederes arbejdstid. 1. Baggrund Folkeskolereformen og lov 409 om arbejdstidsregler for lærere i folkeskolen m.v.

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Uddannelsesforbundet 22. april 2015 Flad struktur Præcedens Situationsbestemt ledelse BUM Regler Handleplaner Assertion Best practice Konfliktløsning Inddragelse Forandringsledelse

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Hvad får du ud af workshoppen

Hvad får du ud af workshoppen Selvledelse Aarhus Universitet AC TAP gruppen 15. maj 2014 Djøf karriere- og kompetencecenter Christina Toft Hvad får du ud af workshoppen 19. maj 2014 Interview hinanden om selvledelse Alle får et kort

Læs mere

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 22. april 2015 Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Indledning Baggrunden Rammerne for lærernes arbejdstid skal understøtte målene og intentionerne i

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

To hovedmål vedr. arbejdstid

To hovedmål vedr. arbejdstid To hovedmål vedr. arbejdstid Uddannelsesforbundet arbejde vedrørende arbejdstid har to overordnede formål: 1. At sikre kvalitet i undervisningen for eleverne 2. At sikre et godt arbejdsmiljø for lærerne

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 4. juni 2014. Modst. nr. 032-14. PKAT nr. 0151. J.nr.

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 4. juni 2014. Modst. nr. 032-14. PKAT nr. 0151. J.nr. Cirkulære om organisationsaftale for Fængselslærere m.fl. 2014 Cirkulære af 4. juni 2014 Modst. nr. 032-14 PKAT nr. 0151 J.nr. 2013-1513-080 Dataark PKAT med specifikation 0151 Fængselslærere m.fl. Fællesoverenskomst

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området

Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området Kursus om de nye arbejdstidsregler på LC/CO10-området Program: Kl. 13.00-13-10: Velkomst ved lederforeningerne Kl. 13.10-13.45: Paradigmeskifte på undervisningsområdet ved Inge Friis Svendsen, Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme ro og orden på arbejdspladsen

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2007 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener anerkendelse!

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning

Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning Illustration af en metode (fishbone) Ole Henning Sørensen (NFA) og Vibeke Andersen (DTU) Baggrund Projektpartnere: DTU Management Vibeke

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630

Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630 Introduktion til Time Care metoden Time Advice A/S, Thorsgade 8, 5000 Odense C Kontakt : Ulrik Rasmussen, ukr@timeadvice.dk eller Telefon: 3125 7630 Helt kort om Time Advice A/S Vi planlægger menneskers

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere