Indledning Problemformulering Metode og afgrænsning... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 2. Problemformulering... 3. Metode og afgrænsning... 3"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metode og afgrænsning... 3 Videnskabsteoretisk udgangspunkt... 3 Dialektisk-idealistiske menneskesyn... 4 Valg af teori... 4 Målgruppe... 7 Empiri... 7 Dataindsamling... 7 Interviewerens rolle... 8 Teoretisk ramme... 9 Det senmoderne samfund... 9 Web 1.0 og Web De unges mediebrug og den digitale verden Pierre Bourdieu om felt, habitus og kapital Felt Habitusbegrebet Kapitalbegrebet Frontstage og backstage Fronstage 20 Backstage Joshua Meyrowitz Middle region Digital mobning Likeaholic og fænomenet likehunting Det hurtige fix Facebook depression Dobbeltsocialisering Pædagogens rolle Analyse Effekten af digital mobning Når de unge skaber deres identitet Den ukendte verden... 34

2 Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Hjemmesider Rapporter Bilag 1 - Praksisfortælling Bilag 2 - Interview med psykolog, Anna Bjerre Bilag 3 - Interview med pigerne fra Charlottenlund Fritids- og ungdomsklub Bilag 4 - Interview med tre piger og en dreng fra Skovgårdsskolens fritidsklub Bilag 5 - Dialog med to pædagoger fra Charlottenlund Fritids- og ungdomsklub Bilag 6 - Interview med drengene fra Charlottenlund Fritids- og ungdomsklub Bilag 7 - Lars Denciks Sommerfulgmodel Bilag 8 - Socialiseringstrekløveren

3 Indledning I dagens Danmark fylder de digitale medier stadigt mere for det danske folk. Ifølge Danmarks Statistik havde 93 procent af den danske befolkning i 2014 adgang til internettet i hjemmet. 1 Yderligere viser en anden undersøgelse fra 2013, at danske børn allerede fra 9-årsalderen modtager deres første smartphone fra deres forældre. 2 Det vil sige, at de unge fra et meget tidligt stadie i deres liv har adgang til den digitale verden. Vi lever altså i et samfund, hvor denne digitale verden har stor indflydelse på vores hverdag, og hvor man altid er online. Vi befinder os i en verden, hvor det forventes, at man altid er tilgængelig. Det medfører, at der stilles større og større krav til ens digitale kunnen. Meget foregår i dag digitalt - offentlig post (e-boks), kontakten mellem forældre og børn, planlægning af aktiviteter, sociale medier m.m. Alene inden for de seneste år er antallet af brugere på de social medier steget markant. Ifølge Lars Damgaard Nielsen, som er redaktør for sociale medier på Dannmarks Radio, var der i 2010 ca. 2,3 mio. aktive danske brugere på Facebook. 3 En undersøgelse lavet af DR Medieudvikling fra januar 2015 viser ligeledes en stigning på 1,2 mio. brugere af Facebook siden Facebook har altså godt 3,5 mio. brugere i Danmark. Specielt hos de unge tager brugen af de sociale medier for alvor fart. Dette kan bl.a. ses på mængden af sociale medietjenester, der appellere til den yngre generation, som de seneste år er eksploderet. Blandt de hyppigste kan nævnes Facebook, Snapchat, Instagram og Twitter. 4 Grundet den digitale kommunikation har måden af socialisere sig på ændret sig. I dag kan socialiseringen derfor forekomme på flere platforme samtidig. Dette kan sættes i forhold til tidligere, hvor kommunikationen foregik langt mere interpersonelt. Vi kan være fysisk tilstede i et rum, mens vi samtidig er digitalt tilstede et andet sted via et socialt medie. Ud fra vores optik, kan vi med rette antage, at måden de unge skaber deres identitet på bærer præg af måden, vi færdes på de sociale medier. 1 Dst.dk 2 Consumer_Lifestyles_in_Denmark 3 Nettendenser.dk 4 DR.dk 2

4 Ovenstående medfører nye udfordringer og problemstillinger i det pædagogiske felt, hvor vi som pædagoger konstant skal sørge for at holde os opdateret, og udvikle vores viden i forhold til brugen af de digitale medier. På baggrund af overstående er vi kommet frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvilken indflydelse kan de sociale medier have på de unges sociale udvikling og identitetsdannelse i det pædagogiske felt og hvilke udfordringer kan dette medføre? Metode og afgrænsning Videnskabsteoretisk udgangspunkt Det er relevant at reflektere over denne opgaves videnskabsteoretiske udgangspunkt for at tydeliggøre indenfor hvilken ramme problemformuleringen besvares. Den metode, samt de teorivalg vi har foretaget, peger i retning af en socialkonstruktivistisk tilgang. Det skyldes at vi ønsker, at få et indblik i de sociale kontekster, som de unge indgår i og som desuden er med til at danne dem som individer. Socialkonstruktivismen er kendetegnet ved antagelsen om, at virkeligheden formes af vores erkendelse af den. 5 Det vil sige, at de samfundsmæssige fænomener, som vi beskriver i denne opgave ikke kan anses som evige og uforanderlige, da de er blevet til ved historiske og sociale processer. Alle former for erkendelse hos det enkelte individ opfattes i denne sammenhæng som resultat af deres kultur og historie. 6 Virkeligheden er altså relativ og viden er betinget af den sociale sammenhæng. 7 I relation til denne opgaves problemfelt taler vi altså om den sociale konstruktion af selvet, identitet, kultur, ungdom og social afvigelse. De ting der påvirker konstruktionen af disse begreber er samspillet mellem mennesker - i denne opgave de unge. 5 Fuglsang, Olsen, 2007, s Fuglsang, Olsen, 2007, s Fuglsang, Olsen, 2007, s

5 Dialektisk-idealistiske menneskesyn I vores pædagogiske arbejde er det vigtigt for os, at vi er bevidste om, hvilket grundlæggende menneskesyn vi har. Det ligger til grund for vores beslutninger og etiske værdier i vores pædagogiske arbejde, som har stor betydning for, hvordan vi vælger at vejlede og guide de børn og unge, vi er i kontakt med. Man kan med rette dele menneskesyn op i to kategorier; Den behavioristiske/naturvidenskabelige tilgang eller den humanistiske/eksistentialistiske tilgang. Vi har i kraft af vores profession valgt at benytte os af den humanistisk/eksistentialistiske tilgang. 8 Den fokuserer bl.a. på, at mennesket er et rent subjekt, og at individet er i centrum. Man har derfor pligt som menneske til at behandle alle mennesker som mål i sig selv, fordi personen har værdi idet han/hun er et menneske, som er lige så vigtigt som en selv. Denne måde at anskue mennesket på forudsætter, at mennesket har et frit valg og vælger på bagrund af sine egne overvejelser, men det forudsætter også, at mennesket tager ansvar for egne beslutninger. Men ligeså vigtigt er det, at mennesket som udgangspunkt er et socialt væsen, der er afhængig af sine omgivelser, og relationerne til andre mennesker omkring sig. 9 Det dialektisk-idealistiske menneskesyn passer godt til vores pædagogiske arbejde og videnskabsteoretiske udgangspunkt, hvor vi som pædagoger må have en tro på at mennesket primært ændres indefra og påvirkes af ydre faktorer, og at vi som mennesker udvikler os i relationer i samspil med andre mennesker. Dette menneskesyn er et antiautoritært pædagogisk syn, 10 hvor der tages udgangspunkt i, at de unges egne evner og aktiviteter kommer til udtryk, og at der sker en udvikling på de unges præmisser. Valg af teori Ved at inddrage Anthony Giddens opnår vi en forståelse af det senmoderne samfund samt selvidentitet, da dette præcisere vores forståelse af de unges hverdag og vores samfund i dag. I den forbindelse kommer vi også ind på hans begreb; det rene forhold, 11 som vi kobler til de unges brug af de sociale medier. Derudover har vi valgt at belyse internettets transformation fra begyndelsen til 8 Broeng, 2011, s Broeng, 2011, s Greve.dk 11 Kaspersen, 2005, s

6 i dag, og vil i den forbindelse redegøre for begreberne web 1.0 og web 2.0 fra bogen; Medier og medieundervisning af Christine Pilegaard Larsen. 12 Vi finder det relevant at redegøre for denne udvikling mellem web og 2.0. da der er sket en udvikling, hvor de unge nu kan have en direkte indflydelse på indholdet af internettet, hvilket gør det langt mere attraktivt at færdes i den digitale verden. 13 I forhold til at kunne besvare vores problemformulering har vi valgt at beskrive de sociale mediers indflydelse på identitetsdannelsen og socialiseringsprocesserne hos de unge. Det gør vi fordi vi mener at de sociale medier har en stor betydning for de unge i dag. For at illustrere dette har vi i afsnittet; De unges mediebrug og den digitale verden, gjort brug af Rasmus Palludan og Esben Schouboes bog; Med livet i lommen. I afsnittet om den digitale verden og de unges mediebrug vil vi yderligere redegøre for hvordan de unge i dag tilbringer mindre fysisk tid sammen end tidligere, og hvilke konsekvenser det kan have for de unge. For at kunne redegøre for disse konsekvenser benytter vi os af den amerikanske sociolog Sherry Turkle. 14 Vi har valgt at benytte os af Turkle, da hun belyser en negativ side af de unges mediebrug. Med udgangspunkt i dette, har vi desuden valgt at inddrage James E. Katz, professor i nye medier, der stiller sig kritisk over for Turkles opfattelse af de sociale medier. 15 Vi vil altså forsøge at belyse digitaliseringen af de unges sociale liv fra to forskellige perspektiver. Vi vil også benytte Bourdieu og hans begreb om habitus for at belyse, hvordan visse pædagogers syn på de sociale medier kan adskille sig fra de unges opfattelse af de sociale medier. Ydermere vil vi kort komme ind på hans kapitalbegreb; social kapital. 16 Dette gør vi for at illustrere, hvad det er de unge kæmper om på de sociale medier. Inden for Bourdieu har vi afgrænset os til kun at berøre habitus, felt og social kapital, 17 dermed har vi set bort fra de tre andre kapitalformer, da vi ikke finder det relevant i forhold til vores problemformulering. En anden sociolog vi vil belyse i forhold til de unges identitetsdannelse er Erving Goffman. Vi har afgrænset os til at berøre social identitet, 12 Larsen, 2009, s Larsen, 2009, s Palludan, Schouboe, 2013, s Palludan, Schouboe, 2013, s Kastrup, Meyer, 2013, s Kastrup, Meyer, 2013, s

7 hvilket fører os til hans skelnen mellem den tilsyneladende og den faktiske sociale identitet. 18 Vi vil ud fra hans teori drage en kobling til de unges selvpromovering på de sociale medier og deres konstante pendlen mellem de to verdener; offline og online. Vi vil ligeledes komme ind på Goffmans teatermetafor, hvor han beskriver begreberne frontstage og backstage. 19 Dette benytter vi os af for at synliggøre, hvordan mennesker kan skifte imellem forskellige roller alt efter hvilken arena og kontekst de befinder sig i. Det har ledt os videre til medieforskeren Joshua Meyrowitz, som videreudvikler Goffmans teori og sætter den i nutidig kontekst, hvor han tilføjer endnu et element kaldet middle region. 20 Vi har ligeledes valgt at belyse digital mobning, da vi under vores indsamling af den primære empiri blev gjort opmærksomme på, at dette udgjorde et stort problem blandt de interviewede. I forbindelse med indsamlingen af vores empiri, stødte vi på et, for vores vedkommende, ukendt begreb. Dette begreb omtales som haters. Da dette begreb er udbredt indenfor vores målgruppe, vil vi kort redegøre for det i vores teoriafsnit om digital mobning for at få en forståelse for dette. Desuden blev vi under indsamlingen af vores empiri yderligere bekendtgjort med, at de unge igennem de sociale medier søger en form for anerkendelse og accept. 21 På baggrund af vores nyindsamlede viden omkring hvordan de unge bestræber sig efter netop denne form for anerkendelse, vil vi i vores afsnit om Likeaholic og fænomenet Likehunting, kort definere begrebet like og betydningen dette kan have for de unge. Endelig vil vi belyse bagsiden af de unges jagt på likes, og konsekvenserne bag. Afslutningsvis vil vi også belyse socialpsykolog Lars Denciks begreb dobbeltsocialisering og i den forbindelse gøre brug af hans sommerfuglemodel. 22 Vi ser sommerfuglemodellen som værende mangelfuld, da den ikke belyser den digitale verden, som vi i dag opfatter som værende en ligeså stor del af de unges identitetsdannelse og socialiseringsmuligheder. Med afsæt i denne model, har vi derfor valgt at videreudvikle Denciks model, som vi i vores opgave har kaldt socialiseringstrekløveren.(se bilag 8) Vi vil i vores diskussion komme yderligere ind på denne. 18 Goffman, 2014, s Goffman II, 2014, s Hansen, 2011, s Iegbogo.wordpress.com 22 Bäckström, Dencik & Larsson, 1988, s

8 Målgruppe Målgruppen i opgaven er unge i alderen år, som alle benytter sig af et fritids- eller klubtilbud. Vores målgruppe hører desuden under den kategori, der refereres til som begyndende værende teenagere. Når et barn rammer puberteten - bliver teenager - er det oftest der, vi ser en markant psykisk og fysisk udvikling hos den unge. Det er netop i dette stadie, at den unge stiller sig selv spørgsmål som Hvem er jeg? Hvad skal jeg være, når jeg bliver voksen? Hvad tænker de andre mon om mig? Der er altså en masse tanker tilstede, og i denne periode begynder de unge derfor at eksperimentere med deres identitet. Ann E. Knudsen, lektor og cand.mag. i dansk og psykologi, udtrykker det på følgende måde: Teenagealderen er barnets anden chance for at blive sig selv. At skabe en selvstændig identitet. 23 Udover at de unge oplever en identitetskrise er det ligeledes i denne alder, at de bliver myndige i forhold til at kunne benytte de sociale digitale medier (Facebook - 13 år, Instagram - 13 år og Snapchat - 12 år, bl.a.). For at kunne koble vores digitale fokus med denne aldersbegrænsning har vi altså valgt at beskæftige os med den målgruppe af mennesker, som netop har fået adgang til de sociale medier. Ifølge en undersøgelse fra EU Kids ligger danske børn og unge i alderen 9-16 år på en førsteplads, når det kommer til brugen af social medier i Europa. Sammenligner man med andre børn og unge, har hele 75 procent af de danske børn og unge mindst en profil på et socialt medie. 24 Vi finder det derfor interessant at belyse, hvorfor netop denne gruppe af unge vælger at investere så meget tid på sociale digitale medier. 25 Empiri Dataindsamling Den primære empiri har vi anskaffet os igennem interviews med pædagoger og unge fra to fritidsog ungdomsklubber i Gentofte Kommune. Vi har interviewede 10 unge i alderen år samt 2 pædagoger på henholdsvis 39 år og 46 år. Derudover har vi indhentet en del af vores empiri fra et interview med Anna Bjerre, som er psykolog, forfatter og initiativtager samt daglig leder af 23 Knudsen, 2007, S, Nybroe, Grønning, 2015, s DR.dk 7

9 hjemmesiden GirlTalk.dk 26 Grundet hendes viden, faglighed og kompetencer inden for de sociale medier valgte vi netop, at benytte hendes viden, som del af vores empiri. Hun er desuden yderst relevant for vores emne digital kultur, da hun er stifter og udvikler af en social platform for unge i Danmark. 27 Ydermere har hun deltaget meget i debatten på diverse nyhedsmedier omkring unges brug af de sociale- og digitale medier. 28 Vi anser hende derfor som værende ekspert på området. Vores fremgangsmåde har været at benytte os af det kvalitative interview, som tager afsæt i, at der stilles dybdegående spørgsmål til personer eller grupper. Selve interviewformen ses i form af semistrukturerede interviews, som tager udgangspunkt i en på forhånd defineret interviewguide. Denne fremgangsmåde skal anses som værende dynamisk, da vi igennem denne interviewform, kan afvige fra de faste spørgsmål. Under interviewene har vi valgt at nedskrive de unges og pædagogernes svar samt optage svarene via diktafon. Dette har vi valgt at gøre for at undgå tab i forbindelse med indsamlingen af empiri. De to fritidsklubber har vi valgt at besøge for at opnå en bredere og større forståelse for de unges og pædagogernes brug af sociale digitale medier og samtidig få en forståelse for, hvor stor en indflydelse disse medier har for denne målgruppe. Vi kontaktede klubberne telefonisk og fik derigennem en aftale på plads. Derudover sikrede vi os inden interviewene, at de fornødne tilladelser fra klubberne og ikke mindst forældrene var på plads. Vi har ligeledes anvendt sekundær empiri i vores opgave i form af forskellige kvantitative undersøgelser fra henholdsvis statistikbanken.dk og Gallup. 29 Disse dataindsamlinger vil vi benytte til at belyse, hvorvidt de sociale medier har en betydning for de unges hverdag. Interviewerens rolle Hvis vi ser nærmere på Steinar Kvale, som var professor i pædagogisk psykologi, kan man ikke komme udenom hans tilgang til det kvalitative forskningsinterview. Kvales interview guide har været inspiration for vores indsamling af empiri. 26 Girltalk.dk er en hjemmeside, som hjælper og rådgiver unge piger med problemer 27 Girltalk.dk 28 Dr.dk 29 Nettendenser.dk 8

10 Ifølge Kvale kan interviewerens rolle beskrives ved hjælp af følgende to metaforer - minearbejderen og den rejsende. 30 Her skal det forstås således, at minearbejder søger metal, præcis som intervieweren søger viden. Dette resulterer i en søgen efter objektive kendsgerninger efter essentiel viden. 31 Den anden metafor, som er den rejsende, kan beskrives på følgende måde: Den rejsende udforsker landets områder som ukendt territorium. Bevæbnet med et kort (Interviewguide) vandrer han sammen med de lokale, mens han stiller spørgsmål, der får interviewpersonerne til at berette om deres egne historier. 32 Når man er på jagt efter ny viden, vil man som den rejsende, udarbejde individuelle interviews, som skal danne den empiriske baggrund for at kunne besvare den valgte problemstilling. Det kvalitative interview er ideel som metode, for at opnå et detaljeret og nuanceret indblik i målgruppens virkelighed og holdning til det valgte emne. Denne interviewform tager afsæt i et semi-struktureret livsverden-interview, som kan defineres på følgende måde; Et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af beskrevne fænomener. 33 Det vil sige, at man med afsæt i denne interviewform har konstrueret en række spørgsmål på forhånd, som dog kan ændres i takt med interviewets forløb. På denne måde, kan intervieweren afvige fra de faste spørgsmål og få uddybende svar og derigennem opnå en større viden og indsigt i det valgte emne. Teoretisk ramme Det senmoderne samfund Ved at benytte Giddens får vi her et indblik i hvordan samfundet har skiftet karakter, og hvordan medierne har fået en væsentlig rolle i vores samfund. Yderligere ved at belyse dette samfundsskifte, bliver det igennem Giddens gjort klart at individets selvidentitet bliver frisat, og man vælger nu selv hvilke betydningsfulde relationer man vil indgå i. Anthony Giddens, f. 1938, er britisk professor i sociologi, og bliver betragtet som en af de mest betydningsfulde sociologer fra slutningen af 1900-tallet og frem. Giddens er bl.a. kendt for sin teori 30 Kvale,1997, s Kvale, 1997, s Kvale, 1997, s Kvale, 1997, s. 19 9

11 om det senmoderne samfund og globaliseringens rolle for det enkelte individ. I denne opgave har vi valgt at beskæftige os med begrebet det senmoderne samfund. Giddens begreb skal ses som en udvidelse af begrebet om det moderne samfund. Begrebet skal ikke forstås som det postmoderne samfund, der beskriver en tilstand efter det moderne samfund, men må ses som et begreb, der stadig tager udgangspunkt i at det moderne samfund som ifølge Giddens, stadigvæk eksisterer. Giddens mener, at det senmoderne samfund er ændret på tre væsentlige vilkår i forhold til det moderne samfund 34 Den første er adskillelse af tid og rum (time-space separation). Den sociale interaktion foregår ikke længere på samme tid og sted. Hvor interaktion i det moderne samfund som udgangspunkt foregik afhængig af tid og rum, foregår størstedelen i dag uafhængig af tid og rum. 35 I dag kan interaktion foregå på flere planer og på mange måder, der er uafhængig af tid og rum. F.eks. online eller via mobiltelefonen. Det ændrer vores opfattelse af tiden. 36 Men det er ikke alene opfattelsen af tid, der ændres. Opfattelsen af rum er også under forandring. Vores rum (space) udvides i takt med nye teknologiske tiltag. Vi kan befinde os i samme rum uden at være på det samme sted, f.eks. hvis vi benytter os af Skype eller videochatter. Det har konsekvenser for individet, da man nu er nødt til at forholde sig til ting, der ikke er fysisk tæt på. 37 Den anden er sociale systemers udlejring. Giddens mener, at i det moderne samfund bliver forskellige opgaver varetaget af en selv, den nærmeste familie eller lokalsamfundet. Dette ændrer sig i takt med, at de sociale relationer ikke længere begrænses til lokalsamfundet. 38 Børnepasning er i høj grad blevet et offentligt anliggende efter kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Børnepasning er så at sige blevet en udlejningsmekanisme, fordi børnepasning er løftet ud af den lokale interaktionskontekst. Giddens skelner mellem to typer af udlejringsmekanismer; Den ene kaldes symbolske tegn, den anden ekspertsystemer. Tilsammen abstrakte systemer. Symbolske tegn er 34 Kaspersen, 2005, s Kaspersen, 2005, s Kaspersen, 2005, s Kaspersen, 2005, s Kaspersen, 2005, s

12 udvekslingsmedier som f.eks. penge. 39 Penge er ikke længere noget man har kontant, men fungerer ved hjælp af maskinlavede kreditkort og ens økonomi, eller dele af den, styres af bankrådgiverne. Bankrådgiverne hører til det Giddens kalder ekspertsystemer, der ligeledes er en udlejringsmekanisme. I det senmoderne samfund er der et kæmpe netværk af ekspertsystemer, der klarer alle opgaver. Lige fra konstruktionen af bussen, vejenes konstruktion og udviklingen af trafiksystemet. 40 Det, vi før i tiden selv klarede, klares nu af eksperter, som vi betaler for at yde en service. Dette bringer os til det tredje vilkår. Det senmoderne samfunds refleksivitet. I det traditionelle samfund blev der ikke sat spørgsmålstegn ved samfundet indretning, og man affandt sig med den måde tingene fungerede på. I dag har de fleste folk mulighed for at tage en uddannelse, hvilket betyder at folk har mulighed for at få kendskab til ny viden, der stiller sig kritisk over for tingenes gang og den viden andre formidler. Informationer kan hentes fra flere kilder og medier, og derfor må man være kildekritisk over for de informationer, man som individ modtager. Det betyder at intet er forudbestemt for det enkelte individ, og at vi derfor må træffe vores egne valg og via disse skabe en identitet. Valg der kan påvirke vores fremtid i enten positiv eller negativ grad. Giddens taler også om, at der i det senmoderne samfund er sket en øget globalisering, da vi på grund af vores øgede refleksivitet er mere kritiske over for alting. 41 Det kræver øget tillid til hinanden, da vores valg nu kan påvirke andre mennesker i en grad, der ikke tidligere er set. F.eks. kan en lille ting som valg af kaffe påvirke levevilkårene for kaffebønder i Afrika. Et like på en Facebook side kan altså have indflydelse på salget af kaffen. Vi kan vælge den billige, hvor bonden får et meget ringe økonomisk beløb af deres kaffe, eller den med Fairtrademærket, der fortæller os, at bonden får et retfærdigt beløb for kaffen. Disse påvirkninger af vores valg kan gælde begge veje, og vi lever derfor i et samfund, hvor alle vores valg er forbundet med risici og konsekvenser, som ofte rækker ud over os selv. Grundet det senmodernes samfunds hastige forandringer er selvidentiteten blevet frisat. Det enkelte individ kan, i modsætning til tidligere, selv aktivt vælge og forme sine relationer. Dele af 39 Kaspersen, 2005, s Kaspersen, 2005, s Kaspersen, 2005, s

13 selvidentiteten udvikles i de nære og intime relationer, som Giddens kalder det rene forhold. 42 Begrebet skal forstås som en relation imellem to individer, der indgår relationen for egen vinding skyld, men hvor begge parter kun er i relation med hinanden, så længe det virker tilstrækkeligt tilfredsstillinde at være i denne. 43 Man kan betragte de sociale medier som super rene forhold, da de er total uafhængige. Det hele er styret af impulser uden systematik i, hvem der liker, eller hvad man liker. Det afhænger alt sammen af, hvad de sociale medier vælger at vise dig. Facebook har f.eks. en bestemt algoritme, som kaldes Story Bumping, der bestemmer hvad man ser og hvad man ikke ser. Story Bumping tager alle de posts 44 man har set og lægger dem i bunden af ens newsfeed 45 og de, der ikke er set, kommer op i toppen. Tidligere kørte Facebook efter en kronologisk algoritme kaldes EdgeRank, der altid satte det nyeste først. 46 Facebook giver altså kun brudstykker af hinandens liv. Brudstykkerne er ofte meget forskellige, og aldrig rigtig bundet til tid og sted. Altså helt i tråd med Giddens opfattelse af tid og sted i det senmoderne samfund. Igennem Giddens teori vil vi underbygge, at der på grund af det senmoderne samfunds teknologi, er skabt bedre mulighed for at styrke relationerne til hinanden. Nu foregår det meste bare online, og ikke ansigt til ansigt. Web 1.0 og Web 2.0 Nutidens medier er i konstant forandring og udvikling. I takt med disse forandringer udforskes der løbende nye muligheder for mediebrugerne. Informationssamfundet, som vi alle kender, har altid spillet en vigtigt rolle i forhold til formidling af viden og information. Dette informationssamfund er dog blevet afløst af et nyt slags samfund netværkssamfundet. 47 Kendetegnet ved netværkssamfundet er, at brugeren nu igennem bl.a. internettet kan indgå i netværker, der både har faglige og sociale aspekter. 42 Kaspersen, 2005, s Kaspersen, 2005, s En samlet betegnelse for alt der fremgår på ens Facebooks newsfeed 45 En liste af opdateringer på ens Facebook profil. Newsfeed varigere for hver bruger 46 Dotblog.dk 47 Larsen, 2009, s

14 Hvis vi undersøger Web 1.0, kan man hurtig konkludere, at her er tale om et format, som udelukkende er af informativ karakter. Forstået på sådan en måde, at brugerne ikke har indflydelse på indholdet her er altså tale om envejskommunikation, hvor transmission af information og viden kun går fra afsender til modtager og ikke omvendt. Et eksempel kunne være en hjemmeside, som beskæftiger sig med artikler om diverse ting. Her vil brugerne kunne opnå viden og information, dog uden at kunne komme med feedback. Ser vi derimod nærmere på Web 2.0, er den store forskel, at man som bruger nu har indflydelse på indholdet, og Web 2.0 er derfor forbundet med aktiv deltagelse. 48 Nogle åbenlyse eksempler på Web 2.0 er de sociale medier som Facebook, Instagram, Twitter, Youtube og Snapchat m.m. Det er igennem disse sociale medier, at man som bruger selv kan konstruere sit indhold f.eks. via sin personlige profil, hvor man selv vælger, hvilke billeder, tekster eller baggrunde offentligheden skal kunne have adgang til. En anden måde at beskrive Web 2.0, kan gøres ved at inddrage Lotte Nyboe beskrivelse. Nyboe beskriver det på følgende måde:... i den digitale globaliserede mediekultur optræder børn og unge ikke blot som modtagere af indhold, andre har produceret, men som producenter af indhold, der efterfølgende kan distribueres på internettet eller i det sociale netværk via mobiltelefonen. Digitaliseringen samt internettets Web format har således betydet nye roller til børn og unge, for hvem medier i dag ikke blot er noget, man passivt konsumerer, men aktivt bruger 49 I denne grafiske opstilling kommer forskellen på Web 1.0 og Web 2.0 til udtryk på følgende måde; 50 Web 1.0 (1990 erne) Web 2.0 (2001+) Statisk indhold Hjemmesider Indholdsfortegnelse Anbefalet læsning Dynamisk indhold Blogs og sociale netværkssites Tagging og sociale bogmærker Ranking 48 Larsen, 2009, s Nyboe, 2009, s Modellen er tager afsæt i Lisbeth Klastrups model 13

15 Få folk til at blive på websitet længst muligt Syndikering ( få dem til at komme igen ) Sitemaps Formidling/info Googlemaps Deltagelse/fortælling Som det fremgår af ovenstående figur er forestillingen om medierne som værende autoritative formidlere på vej ud til fordel for et mediebillede, hvor brugerne bliver set som aktivt deltagende. 51 De unges mediebrug og den digitale verden Vi vil i det følgende afsnit belyse de unges hverdag og belyse, hvorledes deres digitalkultur forløber. For at gøre dette må vi dog først redegøre for selve begrebet kultur. På baggrund af redegørelsen vil vi beskrive, hvorledes de unges mediebrug påvirker deres kultur, og hvilke konsekvenser det har. Når vi som mennesker støder på ordet kultur, kan det ofte være svært at finde frem til en endegyldig definition på dette. Kultur kan anskues og tolkes på mange forskellige måder afhængigt af konteksten. De fleste mennesker forbinder altså kultur som værende uhåndgribelig, fordi kultur netop kan opfattes og forstås på så mange forskellige måder. Den engelske antropolog, Edward Tylor, beskriver det på følgende måde; Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretning, kunst, moral, ret og sædvaner, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem af et samfund. 52 En vigtigt pointe i Tylors definition er, at forskellene mellem de forskellige folkeslag ikke er medfødte, men derimod er et resultatet af, at mennesker igennem tideren, har tilegnet sig forskellige kundskaber og kompetencer, fordi nærmiljøet har krævet det. 53 Før smartphonen berigede vores tidsalder, havde vi mange elektroniske enheder, som klarede forskellige ting for os. Enheder til musik, film, køkkenarbejde, til at holde styr på vores tid osv. I slutningen af 1990 erne begyndte nogle af de egenskaber, som de forskellige enheder kunne, at blive samlet til en enhed, mobiltelefonen. I starten var der tale om små simple enheder, f.eks. et 51 Larsen, 2009, s Eriksen, Sørheim, 1999, s Eriksen, Sørheim, 1999, s

16 vækkeur, kalender og notesbog. Men efterhånden som teknologien udviklede sig, blev der plads til at have flere og flere egenskaber i telefonen. I dag har vi utallige enheder i vores telefon. Vi har mulighed for at tage billeder, høre musik, se film, være på internettet, finde vej, være sociale, måle vores puls, tjekke, lægge en kostplan, styre vores elektronik, læse bøger - listen er uendelig. Det betyder, at vi stort set altid kan finde på noget at lave, eller at vi konstant bliver mindet om, hvor meget man kan gøre/lave. Mange mennesker er simpelthen holdt op med at kede sig. 54 Omverdenen kæmper konstant om vores tid, og det kræver en langt større selvdisciplin end tidligere at bevare koncentration og fokus. Den amerikanske sociolog, Sherry Turkle konstaterer, at unge i dag ikke kan undgå at være sociale. Selv når de er alene, venter de sociale fristelser i lommen. Derved får de unge ikke kendskab til at fordybe sig, hvilket kan blive et problem, når de som voksne er nødsaget til at fordybe sig. De unge oplever en illusion om, at ensomhed ikke er et eksisterende fænomen, da de altid kan kommunikere med hinanden via eksempelvis smartphones. Ifølge Sherry Turkle er de unge begyndt at forvente mere til teknologien og mindre af hinanden. De unge bruger altså deres smartphones så meget, at de er holdt op med at være fysisk sammen med hinanden. 55 Mange unge er så afhængig af de social medier, at det første, de gør om morgenen, er at tjekke deres smartphone. Fuldstændig ligesom en alkoholiker, der skal have sin øl, eller en ryger, der skal have dagens først cigaret. Der er endnu ikke nogen officiel titel på det at være afhængig af sociale medier, men i 2012 lavede det amerikanske firma Common Sense Media en undersøgelse, der bestod af omkring 1000 interviews med unge mellem år. I undersøgelsen havde 20% svaret, at de var afhængige af sociale medier, mens 36% havde svaret, at de ønskede sig tilbage til tiden før de sociale medier. 43% ville ønske, at de kunne gå offline af og til. 56 Problemet er bare at de sociale medier fylder en så stor del af de unges hverdag, så det er enormt svært at gå offline, da man så risikerer at gå glip af det sociale. Det er igennem de sociale medier, at kommunikation og information om det sociale bliver delt. Det kan være information om bestemte begivenheder, der bliver holdt med vennerne, eller bestemte emner, der bliver snakket om. Går man offline, kan man 54 Kristeligt-dagblad.dk 55 Palludan, Schouboe, 2013, s Commonsensemedia.org 15

17 altså ikke være social på lige fod med ens venner. På baggrund af dette er nutidens kultur blandt unge blevet kaldt for Always on-kulturen. 57 Sherry Turkle mener desuden, at unges fokus har flyttet sig fra omverdenen og ned på små skærme. Det er dog ikke alle, der mener, hun har ret. Bl.a. mener James E. Katz, professor på Rutgers University, at Turkle overromantiserer tiden før smartphones. 58 Ifølge Katz var de unges fokus også flyttet væk fra omverdenen i det 19. eller starten af det 20. århundrede. Fokus var ikke rettet omkring en skærm, men omkring flere fænomener, der i dag blot er at finde i smartphonens egenskaber. Han mener derfor ikke, at der er grund til bekymring, men at smartphones blot har gjort de unge socialt frisatte, fordi de nu kan kommunikere med hinanden på tværs af tid og rum. Indtil flere undersøgelser viser desuden, at smartphones og de social medier binder mennesker tættere sammen. Pierre Bourdieu om felt, habitus og kapital Vi vil i følgende afsnit inddrage Bourdieu, da vi finder hans begreb om Habitus relevant i forhold til, at illustrerer hvorledes de unges opfattelse af de digitale medier kan adskille sig markant fra pædagogernes, netop på baggrund af deres forskellige habitus. Ved ligeledes at belyse hans begreber om felt og kapital, vil vi vise hvad de unge efterstræber på de sociale medier. Pierre Bourdieu var en fransk sociolog, som i sin tid havde sin daglige gang på Collége de France i Paris, hvor han var professor i sociologi. Bourdieu er blandt andet kendt for følgende begreber; habitus, felt og kapital. 59 Hvis man ser nærmere på hans sociologi, anses den som værende både relationel og dispositionel. 60 Bourdieu finder relationerne, der skabes mellem individet som værende det grundlæggende for mennesker. Samtidig anser han relationer som dispositionelle, da teorien beskæftiger sig med den menneskelige handling ud fra de dispositioner, herunder erfaringer og minder, som individet er udrustet med. 61 Ydermere ser man hans fundamentale interesse i de 57 Palludan, Schouboe, 2013, s Palludan, Schouboe, 2013, s Kastrup, Meyer, 2013, s Kastrup, Meyer, 2013, s Kastrup, Meyer, 2013, s

18 relationer, som forekommer mellem de objektive sociale strukturer og de kropsliggjorte strukturer i form af habitus. Felt Når vi i opgaven benytter begrebet felt, henviser vi til det digitale felt. Bourdieu omtaler begrebet felt og forklarer, at samfundet ikke skal iagttages som en enhed, men derimod en række mindre sociale rum. 62 Disse sociale rum beskriver Bourdieu som felter. De sociale rum eller felter består af sociale relationer mellem positioner af aktører, der er fastlagt i forhold til disses fordeling af kapital (ressourcer), samt den magt, som er anerkendt i det givende felt. 63 For at få den fornødne adgang til et givent felt må man som individ være i besiddelse af forskellige former for egenskaber og kvalifikationer. Felterne skal altså efter Bourdieus mening anskues som nogenlunde autonome arenaer, hvori der findes forskellige værdier, interesser og love. Disse forskellige typer af kvalifikationer og ressourcer udgør en anerkendelse i det på givende felt. 64 Habitusbegrebet Ifølge Bourdieu tilpasser mennesker deres handlinger ud fra tidligere erfaringer. Disse erfaringer eller dispositioner fremstiller han som habitus. Habitus kan forstås på en sådan måde, at vi som mennesker på baggrund af vores habitus er i stand til at fungere i sammenhæng med andre, handle i forhold til dagligdagen eller træffe vores egne valg. Bourdieu forklarer endvidere, at ens habitus erhverves på baggrund af den indsamlede socialisering, som opleves igennem erindringer, erfaringer, venskaber, uddannelser osv. 65 Habitus skal desuden ses som en før-bevidst orientering, som gør os i stand til at træffe beslutninger og valg nærmest af sig selv. Denne før-bevidste orientering gør at individer tilpasser sig givne omstændigheder og inddeler sig i en social verden på baggrund af aldersmæssige, kønsmæssige og samfundsmæssige klasser Kastrup, Meyer, 2013, s Kastrup, Meyer, 2013, s Kastrup, Meyer, 2013, s Kastrup, Meyer, 2013, s Kastrup, Meyer, 2013, s

19 Denne klasseinddeling beskriver han som værende objektiv. Klasseinddeling virker altså, uden at vi er bevidste om det, eller uden vi taler om det. Den objektive klasseinddeling frembringes ifølge Bourdieu på baggrund af det, som er fælles for alle i samfundet. På denne måde frembringes der en fælles verden, hvor alle besidder en fælles mening. Denne mening beskrives bedst som Common Sense 67, og ved dette begreb mener Bourdieu, at individer er i stand til at se, hvad der en rigtig og forkert handling i forskellige situationer på baggrund af ens habitus lærer man simpelthen at navigere i forhold til forskellige former for beslutninger og handlinger. 68 Kapitalbegrebet Bourdieu bruger sine kapitalbegreber til at forklare, hvordan individet i visse tilfælde ikke har samme adgang til materielle, sociale og kulturelle ressourcer. Denne adgang kan være med til at skabe og reproducere bestemte magt- og ulighedsformer i de sociale felter. 69 Pierre Bourdieu skelner mellem tre former for kapitaler; økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital. 70 Vi har i henhold til vores problemformulering valgt kun, at benytte os af hans begreb om social kapital, da det kan bidrage med viden om, hvad de unge kæmper om igennem de sociale medier. Social kapital; henviser til den værdi, man modtager som følge af sine sociale netværker eller igennem et medlemskab til en given gruppe. Derudover kan den sociale kapital opnås igennem venskaber, menneske- og familierelationer. 71 Frontstage og backstage Vi har i vores opgave valgt at benytte os af Goffmans rolleteori samt hans teatermetafor. Det har vi gjort, da denne teori demonstrerer hvorledes nutidens unge konstant pendler i mellem forskellige 67 Kastrup, Meyer, 2013, s Kastrup, Meyer, 2013, s Kastrup, Meyer, 2013, s Kastrup, Meyer, 2013, s Kastrup, Meyer, 2013, s

20 areaner, hvor de heri skal forholde sig til skiftende roller. Ligeledes inddrager vi Joshua Meyrowitz, da han videreudvikler Goffmans rolleteori og sætter det i kontekst til de digitale medier. Erving Goffman er sociolog, og som mange andre sociologer har han stillet sig selv spørgsmålet; hvordan er samfundet muligt? 72 Goffman adskiller sig fra de fleste andre sociologer ved at anskue samfundet som noget muligt, fordi mennesker i deres ansigt til ansigt-kontakt med hinanden udviser en respekt over for hinanden som individer i samfundet. Ud over dette mener han også, at vi som individer er klar over, hvor de forskellige grænser går til, og kan herved undgå at krænke hinandens intimsfærer. 73 Med Goffmans begreb om social identitet, er det vigtigt at huske, at samfundet i sig selv opstiller forskellige måder at inddele mennesker i kategorier på. Det er ligeledes samfundet der beslutter, hvad der opfattes som værende normale og naturlige egenskaber for individet i disse forskellige kategorier. Det sociale miljø er det, der bestemmer, hvilke kategorier af mennesker, der er at finde det pågældende sted. 74 Groft sagt er det altså samlingen af dette Goffman kalder den sociale identitet. 75 Men Goffman skelner i virkeligheden mellem den tilsyneladende og den faktiske sociale identitet. 76 Den første kategorisering kalder han for en tilsyneladende social identitet, dvs. vores forhåndsindstillinger om, hvordan individet burde være baseret på eksempelvis udseende, og de karakteregenskaber, som samfundet tillægger individet. Mens den kategori og de egenskaber, et individ rent faktisk viser at besidde, betegnes som den faktiske sociale identitet. Hvis et individ i mødet med andre ikke viser sig at være i besiddelse af de egenskaber, som vi forventede, eller hvis individet besidder en egenskab, der ikke betragtes som værende normal for netop den kategori, vi befinder os i, vil individet altså ikke længere kunne leve op til vores forventninger. Goffman mener altså, at når der opstår uoverensstemmelser imellem den tilsyneladende og faktiske sociale identitet, bliver individet stemplet og set ned på, hvilket kan føre til stigmatisering Goffman, 2014, s Goffman, 2014, s Goffman, 2014, s Goffman, 2014, s Goffman, 2014, s Goffman, 2014, s

21 Erving Goffman forsøger i sin teatermetafor at illustrere, hvordan hverdagslivets små ansigt til ansigt-handlinger nærmest er en slags iscenesatte udvekslinger imellem individerne; Vi må tilbyde noget, som andre værdsætter for at kunne opretholde et bestemt billede af os selv og dermed en bestemt identitet. 78 Goffmans pointe med hele teatermetaforen er, at den måde vi fremstiller os selv på, altså vores identitetsarbejde, skal tilpasses de forskellige situationers definitioner af, hvad der accepteres, og ligeledes det omkringværende publikums forventninger. Et af de mest centrale begreber i Goffmans dramaturgiske metafor er indtryksstyring. 79 Med dette begreb mener han, at vi som mennesker altid gerne vil have indflydelse på - og er meget optaget af - hvilket indtryk vi efterlader hos andre. Han skelner mellem det at give et indtryk, og at afgive et indtryk. Det at give et indtryk, mener Goffman, er via vores verbale sprog eller de tilkendegivelser, vi kommer med, hvor det at afgive et indtryk oftest er mere ubevidst og kropsligt. 80 Ifølge Goffmans teori, har alle forskellige roller og hverdagen er bygget op som et skuespil. 81 Han mener, at vi som individer agerer ud fra de forskellige roller, vi har, uanset om man er optrædende eller publikum. Vi indgår altså alle på en eller anden måde i forestillingen, og alle har en vigtig rolle for skuespillets helhed. Hvis man er optrædende vil man bevidst forsøge på en eller anden måde at gøre et indtryk på de andre, der er til stede i forestillingen. Hertil beskriver han den såkaldte facade som værende en del af forestillingen for at dramatisere det. Dette er en vigtig del af forestillingen, og det går her ud på, at publikum skal få et bestemt indtryk af aktøren. Facaden er altså noget, man pålægger sig, fuldt eller delvist bevidst, og kan benyttes til at formidle et bestemt budskab til tilskuerne. 82 I Goffmans teatermetafor skelner han mellem scenen og bagscenen - disse begreber er mere kendt som frontstage og backstage. Frontstage Frontstage, eller scenen på dansk, er det område, hvor selve det at optræde foran et publikum udspiller sig. Når et individ befinder sig frontstage, påtager individet sig en bestemt rolle, som 78 Goffman, hverdagslivets rollespil, s Goffman, hverdagslivets rollespil, s Goffman, hverdagslivets rollespil, s Goffman, 2014, s Goffman hverdagslivets rollespil, s

22 menes at værende forventet af de tilstedeværende individer. 83 Et eksempel kunne være en Instagram-profil, eller at besidde en bestemt rolle i en skoleklasse. Backstage Backstage er stedet hvor den optrædende har mulighed for at trække sig tilbage og slappe af. Det er også her, der kan evalueres og forberedes endnu en optræden. 84 Man vil oftest befinde sig backstage i hjemmet, hvor det kun er ens nærmeste, der befinder sig. Det er altså her, at man så at sige kan være sig selv. Dog mener Goffman, at man selv i backstage-området automatisk vil falde tilbage i en eller anden form for bestemt rolle. Joshua Meyrowitz Middle region Medieforskeren, Joshua Meyrowitz, har videreudviklet på Goffmans teori om frontstage og backstage og sat den i kontekst med vores samfund, som det ser ud i dag. Goffman nævner, at der kan være visse risici i forbindelse med selve overgangene fra frontstage til backstage, og mener at kunne; konstatere et pragtfuldt karakterskift. 85 Joshua beskriver mediernes påvirkning og forklarer, hvorledes vores frontstage- og backstage-liv begynder at flyde mere og mere sammen i takt med mediernes indflydelse på os: Ved at træde ind i vores stuer har medierne invaderet privatsfæren. 86 Joshua har derfor indført noget, han kalder middle region. 87 Netop middle region beskriver denne tendens. Når vi som individer befinder os i denne såkaldte middle region, udstiller vi altså nogle 83 Goffman hverdagslivets rollespil, s Goffman hverdagslivets rollespil, s Goffman hverdagslivets rollespil, s Hansen, 2011, s Hansen, 2011, s

23 ting som før kun var forbeholdt backstage. 88 Et glimrende eksempel på dette, er citatet fra bogen, Årgang 2012, hvor Martin Keldsen udtaler: Jeg har nogle veninder herinde, som ikke har været så heldige med kærligheden, og jeg synes simpelthen, det er så plat. Den ene dag har de en status, der siger, at nu er de sammen med den eller den. Så går der 14 dage, så er de single. Så går der 14 dage, så er de sammen med den eller den etc., hvor jeg sådan tænker; jamen, det er meget sjovt for mig at vide, jeg sidder og hygger mig med det, men jeg synes, det er småpinligt for dem 89 På Facebook har vi altså muligheden for at fremstille hele vores privatliv (backstage), men det faktum, at alle kigger med, gør, at man påtager sig en bestemt rolle tilpasset de mange tilskuere (fronstage). Når der laves disse skel imellem frontstage og backstage ændres dramaets natur sig tilsvarende. Altså desto mere man vælger at vise og inddrage sit liv i denne middle region desto mere, mener Meyrowitz, at man må tilpasse sin adfærd til forestillingen. Meyrowitz mener yderligere, at der stadig er et baglokale, hvor aktøren kan trække sig tilbage og øve sin optræden. Han mener ligefrem, at det er en af forudsætningerne for, at vi kan eksistere som mennesker. 90 I sin model snakker han derfor også om et begreb, han kalder for deep backstage. 91 Han mener, at det her er de helt intime og private ting, der udspiller sig for individet. Det er altså her, man kan være helt sig selv, og her, man ikke spiller nogen form for rolle, men i ro og mag kan koncentrere sig og forberede sig på de roller, vi skal spille, når vi befinder os på scenen. Digital mobning Med nye sociale platforme betyder det også, at mulighederne for mobning er udvidet. Og vi har derfor valgt, at beskrive fænomenet digital mobning i forbindelse med besvarelsen af vores problemformulering. Vi vil nu inddrage en udtalesen fra vores empiri. Psykolog og stifter af girltalk.dk, Anne Bjerre, fremhæver i vores interview:... for år siden var der også mobning, men vi havde det ikke på samme måde med mobning som vi har i dag, hvor det virkelig er et issue, fordi at vi også identificerer os igennem vores 88 Hansen, 2011, s Hansen, 2011, s Hansen, 2011, s Hansen, 2011, s

24 sociale relationer, så man kan sige, at sociale relationer er blevet meget vigtigere nu end tidligere og derfor bliver der også meget tydligeligt når de sociale relationer ikke fungerer som for eksempelvis mobning... (se bilag 3) Syv ud af ti danske børn eller unge har været udsat for ubehageligheder på internettet, lige fra virus og hacking til mobning eller krænkende indhold. 92 I tidligere nævnte EU Kids-undersøgelse har 11 procent af de danske 9-16 årige oplevet digital mobning. Mobning på internettet er så stort et problem, at Red Barnet har udviklet forebyggende og oplysende projekter med fokus på bl.a. digital mobning. 93 Mobning er, ifølge uddannelsesforsker Helle R. Hansen, en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af et menneske på et sted, hvor personen ofte er tvunget til at opholde sig. Det kan f.eks. være i skolen eller klubben. 94 Digital mobning på digitale medier kan ofte være værre end fysisk mobning, fordi man aldrig er fritaget for den. Mobningen kan finde sted hele tiden, og det er ikke altid til at se, hvem afsenderen er. Derved kan mobningen organiseres og koordineres ud til flere personer på en gang, der kan gå sammen om at mobbe en person. I et af vores interviews nævnte en af pigerne fra Charlottenlund fritids- og ungdomsklub, begrebet haters.(se bilag 3). At være en hater betyder bl.a. at man skriver grimme ting om bestemte personer på sociale medier, og at man så at sige følger dem på de sociale medier for enten at nedgøre eller latterliggøre dem. En hater kan også finde på at nedgøre bestemte fænomener, ting eller ideologier. At være hater svarer lidt til det at være mobber, bare via social medier. Linda Beckman fra Karlstads Universitet konkluderer i denne sammenhæng, at anonymitet og offentliggørelse er de to faktorer, der adskiller internetmobning fra traditionel mobning. Som mobber kan man nemt gemme sig bag skærmen og ikke blive konfronteret med sine gerninger. 95 Følgende er et udpluk fra et af vores interviews af en pige fra Gentofte ungdomsklub på 12 år: Altså jeg er blevet sådan lidt mobbet over internettet da jeg var mindre. To af mine veninder tror jeg de var, de gav mig dødstrusler... (se bilag 4) 92 Nybroe, Grønning, 2015, s Stopdigitalovergreb.nu 94 Nybroe, Grønning, 2015, s Nybroe, Grønning, 2015, s

25 I forlængelse af pigens udtalelse, bliver der synliggjort, at digital mobning ofte forekommer i en utroligt tidlig alder. Ifølge Linda Beckman har mobning på internettet en anden kønsprofil end traditionel mobning. Beckman mener, at det skyldes, at drenge og piger har forskellige internetvaner. Tidligere forskning har vist at drenge primært spiller spil og lignende på internettet, mens piger benytter sig af sociale medier og blogs, hvor de kan kommunikere med andre og lægge billeder og videoer ud. Mere interaktion med andre på sociale medier kan altså øge at risikoen for mobning. Likeaholic og fænomenet likehunting Hvis vi kigger nærmere på selve ordet Like, betyder det direkte oversat at kunne lide noget eller at syntes godt om noget. Men hvis man bruger ordet Likes i forbindelse med digitale sociale medier, taler man om en funktion, der gør brugerne i stand til at tilkendegive deres holdning eller støtte til bestemte kommentarer, billeder og lignende. Funktionen blev tilføjet af Facebook i 2009 for at gøre brugere i stand til at tilkendegive meninger uden at skulle skrive en kommentar. 96 En dreng fra 9. klasse, Jonas Vibsig Berding, fortæller i et debatindlæg fra Politiken om det er være afhængig af Facebook. 97 Det første Jonas gør om morgenen er straks at tjekke Facebook på hans smartphone. Så udfører han sine daglige morgenrutiner, så som toiletbesøg, morgenmad osv., alt sammen med facebooks tilstedeværelse. Som Jonas debatindlæg så fint illustrerer, kan man anskue Facebook som værende en så integreret del af de unges liv, at de ikke kan slippe det. For nogen er Facebook så vigtigt, at de søger anerkendelse igennem det, bl.a. via likes. Det kaldes at være en likehunter. 98 Der dukker flere og flere artikler op, der omhandler fænomenet likehunting, hvilket viser, at det er meget udbredt i den moderne verden. I en af de artikler vi er stødt på, møder vi bloggeren og likehunteren, Mathilde Hildebrandt. Hun kommer med en forklaring på, hvorfor hun konstant søger likes på Facebook. Hun fortæller endvidere, at det er en god følelse, når hun får komplimenter. Derved bliver hun anerkendt for, at hun ser pæn ud, og bliver derfor ved med at søge disse likes. 96 Whatis.techtarget.com 97 Politiken.dk 98 Urbandictionary.com 24

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6 It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Sociale netværkstjenester for unge

Sociale netværkstjenester for unge - Om unges brug af sociale netværkstjenester på internettet Oplæg ved temadag om Sociale teknologier i fremtidens bibliotek 2.0, Danmarks Biblioteksskole, den 27. september 2007 Malene Charlotte Larsen

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

En praktisk håndbog om tips til anvendelsen af. som effektivt redskab

En praktisk håndbog om tips til anvendelsen af. som effektivt redskab En praktisk håndbog om tips til anvendelsen af som effektivt redskab SOCIALE MEDIER 2015 3.300.000 DANSKE BRUGERE PÅ FACEBOOK - svarende til 68% af den danske befolkning i aldersgruppen 13 år eller ældre.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Center for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014

Center for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Center for Selvstændige Boformer - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Læsevejledning... 2 Beboernes brug af digitale medier... 3 Centerniveau...

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal Sundhedskampagne Skadelig brug af teknologi 27-04-2016 Jakob Hannibal Indhold Opgavebeskrivelse:... 2 Markedsbeskrivelse:... 3 Problemstillingen... 4 Præcisering af målgruppen... 4 Brugerundersøgelse /

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser

Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

GUIDE: SKÆRP DIT BRAND!

GUIDE: SKÆRP DIT BRAND! En gratis e-guide til dig fra Stormvind. - med håb om at du kan lide smagen i denne digitale smagsprøve på Velbekomme! Dorte 1 Inden du går i gang med at investere din tid i at implementere nogle af disse

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Websitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv.

Websitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv. Statistikmodulet. Statistikmodulet er et grundlæggende værktøj til at forstå og analysere trafikken på dit website, og det kan du benytte til mange ting, lige fra at se hvor mange besøgende du har, til

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING

VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING VI GIDER DIG IKKE MERE! - OM DIGITAL MOBNING Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om digital mobning. Vi kommer omkring - Kendetegn og konsekvenser ved digital mobning Hvad kendetegner mobning

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame

Gode råd til bloggere om skjult reklame Gode råd til bloggere om skjult reklame Bloggeres omtale af produkter og virksomheder kan være reklame. En blog er typisk en hjemmeside, som løbende opdateres med indlæg fra bloggeren, eksempelvis om de

Læs mere

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Sociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34

Sociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34 Sociale medier og identitetsdannelse Undervisning torsdag uge 34 Relevante færdighedsmål (fra modulbeskrivelsen) Kan inddrage viden om personlighedspsykologi i forbindelse med udviklingen af didaktiske

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere