Autisme. Det usynlige handicap!?
|
|
- Ole Max Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Autisme Det usynlige handicap!?
2 Mennesker er forskellige!
3 Til trods for forskellighed er der dog noget som er grundlæggende fælles. Det sociale kompetente spædbarn Det nyfødte barn er et yderst kompetent socialt væsen. Med simple virkemidler som blik, mimik, lyde og kropsbevægelser kan det dirigere rundt med mor og fortælle hende om sine basale behov for mad, trøst og kontakt. Når mor reagerer på spædbarnets sociale signaler, tolker og "oversætter" hun barnets sprog. Derigennem etableres det sociale samspil, som er udgangspunktet for barnets følelsesmæssige kontakt, men som også på sigt er med til at udvikle barnets indlevelsesevne, evnen til at forstå og forholde sig til andre menneskers tanker og følelser
4 Til trods for forskellighed er der dog noget som er grundlæggende fælles. Fælles opmærksomhed Når det normalt udviklede småbarn er ca. 1 år gammelt, vil det ikke blot gøre sine omgivelser opmærksom på sine basale behov. Det vil også begynde at dele sine "tanker" med omgivelserne. Barnet vil med lyde, blik og udpegning "fortælle" omgivelserne, hvad det oplever, få svar på spørgsmål og dele sin begejstring. Den voksne vil ofte oversætte barnets tanker i sproglig form, f.eks. "ja, det er en sød lille fugl! - eller hvad barnet nu har udpeget for mor.
5 Mennesker med autisme er forskellige!
6 Mennesker med Autisme For børn med autisme synes det medfødte sociale beredskab at være alvorligt forstyrret. Mødre til børn med autisme vil ofte kunne berette om deres barn i dets første leveår, at "der var noget anderledes ved barnet", "det var svært at få blikkontakt", "det var svært at trøste barnet eller at barnet var alt for nemt", fordi det ikke stillede krav om kontakt og omsorg. Blind for andres sind. De afviger tidligt fra de normale børn, de reagere tidligt anderledes på kontakt og omsorg. Børn med autisme deler sjældent sine interesser, glæder og tanker med andre. De kan meget vel more sig over de samme ting og episoder som andre småbørn, men de skaber ikke en "fælles opmærksomhed" med omgivelserne. De har typisk også vanskeligt ved at bede om hjælp og at søge trøst. Det er som om, de ikke ved, at andre har tanker, der kan påvirkes og formes i overensstemmelse med deres egne blot ved at søge deres blik, udstøde nogle lyde og pege.
7 Hvad er eller hvordan er en autist? Mennesker med autisme, som har særlige evner, betegnes som "savants", og dem er der kun ca. 25 af verden over. Mennesker med autisme har ofte evnen til at fokusere på et emne i lang tid ad gangen. Denne evne til at fokusere kan gøre dem til eksperter inden for et felt som f. eks. matematik, men det skal siges, at autisme ofte går hånd i hånd med indlæringsvanskeligheder, og det derfor langt fra er alle mennesker med autisme, der er eksperter.
8 En verden i fragmenter Billedligt og generaliseret - set kan man sige at mennesker som ikke har autisme kan se, opfatte og samle perceptionsbrikkerne i livets puslespil til et sammenhængende hele og netop derved giver mening. Detaljerne får hovedsagligt mening i helheden. For mennesker med autisme er dette hele ikke til at få fat på. Selv indenfor helheden forbliver de særskilte stykker adskilte i perceptionen. Det er detaljerne/de enkelte brikker som er vigtige og det de fokuserer på. Verden opleves i brudstykker.
9 En verden i fragmenter Hjælp og støtte til at samle fragmenter. - Struktur - Forudsigelighed - Genkendelighed Er ikke nødvendigvis = - men i stor grad medvirkende til - Tryghed (fravær af angst og utryghed)
10 Rituel og tvangspræget adfærd
11 Rituel og tvangspræget adfærd
12 Rituel og tvangspræget adfærd
13 Hvorfor denne adfærd Hjernen er anderledes end hos neurotypikere Oplever verden meget deltajeret Mangler filter overfor stimuli 13
14 Oplever verden 14
15 Hjernen Hjernen arbejder anderledes Svært ved at erfaringsdanne Forståelse for andre, indlevelsesevne Forstår ikke ironi og ordsprog Opfatter meget konkret og deltaljeret Meget følsom på stemninger Aflæser meget kropssproget i detaljer. 15
16 Sanser og stimuli De ydre sanser -lyde, syn, føle, lugte og smagssansen. De indre - taktilsans (kropsbevidsthed) - proprioceptivesans (kropsopfattelse) - vestibulærsans (balance) Mangler filter 16
17 17
18 Hypoarousel " ubalance i sorteringsfunktionen af stimuli, så det modtages neutralt. den gode hjerneoverfladefunktion udnyttes ikke. Personen vil derfor hurtigt mættes af de nye stimuli. " enten er reaktionen passivitet, eller personen reagere ved hele tiden at være aktiv (fejder), for at holde hjernen vågen til at bearbejde indtrykkene. " Her er der behov for støtte til at finde arousel impulser, til at holde hjernen vågen. " Disse har svært ved at lære af egne erfaringer 18
19 Hyperarousel " her er ubalancen anderledes, her opfattes al stimuli som nyt og derfor arbejder hjernen hele tiden på højtryk. " det er svært at have selvkontrol, da man afledes ved den miste påvirkning " Har stort behov for afgrænsning og skærmning. " Faste rutiner, genkendelighed. monotome lyde og berøringer 19
20 Særinteresser
21 Særinteresser
22 Kommunikation Ethvert barn, enhver ung og enhver voksen med autisme bør have et individuelt tilpasset kommunikationssystem, hvori der blandt andet kan indgå sprog, billeder og genstande m.m. En kommunikationsform der er tilpasset den enkelte, er den første betingelse, men garanterer ikke egentlig kommunikation. Theo Peeters
23 Kommunikation F.eks.: - Formen det hørbare - Sætningsopbygning - Indhold -betydning F.eks.: Berøringen - Vejrtrækningen - Stemmen - Mimikken - Posituren (kropsholdningen) - Gestikken - Duften - Påklædningen
24 Kommunikation
25 Kommunikation
26 Kommunikation
27 Kommunikation
28 Kommunikation
29 Kommunikation
30 Forberedelse
31 Social historie De beskrivende sætninger beskriver en situation; hvem er med, hvad sker der, hvor foregår det osv. Beskrivende sætninger fokuserer på det, som er relevant for at præcisere en given situation. Afhængigt af niveauet vil historier meget ofte indledes med sætninger af denne type. De perspektiverende sætninger beskriver andre personers reaktioner på en situation og forklarer andres følelser og tanker til eleven. De direktive sætninger fortæller eleven hvad han/hun skal gøre for at klare den konkrete situation. Sætningerne skrives i positive vendinger, gerne med udtryk som: "Jeg vil... ", "Jeg kan... ", "Jeg vil forsøge... ", "Jeg vil prøve at huske... Kontrolsætninger skrives ofte eller formuleres af eleven selv. Det er sætninger der hjælper eleven med at huske den pågældende historie. Den kan det kunne være "Frokosthistorien" eller "Vi spiser sammen".
32 Eksempel på en social historie : X s historie om at handle - Jeg hedder X og bor på afdeling Enghaven. - Om eftermiddagen er jeg nogle gange med pædagogen ude og handle. - Hvis der er mange mennesker må jeg stå i kø og vente til det bliver min tur. - Jeg kan godt lide at komme med ud og handle og det er i orden hvis jeg skal stå i kø og vente. - Pædagogerne og de andre mennesker synes jeg er dygtig når jeg kan stå i kø og vente. - Når jeg skal stå i kø og vente, passer jeg mig selv og jeg blander mig ikke i noget. - Jeg tænker kun på det jeg selv skal.
33 Overskrift Metodeplan for X og tandlæge besøg Formålet - At gøre turen til tandlægen forudsigelig - At X har struktur og ro omkring sig ved tandlæge besøg. Støttesystem Forberedelse Et boardmaker med symbolet tandlæge. Fysisk og verbal støtte fra pædagog. X forberedes tidligt på at hun skal til tandlæge, gerne fra morgenen af. X får lagt et program med boardmaker, her fremgår turen til tandlægen i bil el. bus, tandlæge og hvad der skal ske bagefter. Gerne noget X gerne vil og kan se frem til. Evt. en tur på cafe eller i Herning centret og shoppe. Sted Holtbjergskolens tandklinik Valdemarsvej Herning. TLF Tidsforbrug Det er vigtigt ikke, at køre i for god tid, da ventetiden er meget svær for X Hvis man kører fra Birkebo max en halv time før, passer det fint. Det tager det meste af en eftermiddag, pga. at hun skal noget rart bagefter (f.eks. Cafe besøg) Information Remedier X skal have børstet sine tænder inden hun skal afsted. X skal ikke have noget med til tandlægen. Specielle ting Vigtig, at der ikke bliver for lang ventetid for X. X er alene inde ved tandlægen. Udførelse Når man ankommer til tandklinikken, venter man i venteværelset og X bliver kaldt ind. X går selv med ind, de kender hende rigtig godt og X er tryg ved personalet. Vi venter i venteværelset imens, og vi bliver kaldt ind når X er færdig. Her fortæller de os, hvordan det gik. Status Skrevet d. 7/7-09 XX
34 Metodeplaner Metodeplaner kan betragtes som en køreplan for en specifik handling eller aktivitet. Der kan i teorien være tale om alle områder af beboerens liv. Metodeplanen er et arbejdsredskab for personalet til f.eks. at: - Fremme nye færdigheder - Vedligeholde færdigheder - Aflære uhensigtsmæssige færdigheder/handlinger Metodeplanen skal sikre udførelsen af en aftalt indsats, på nogenlunde ensartet og for beboeren genkendelig måde. Målet for indsatsen kan være såvel kort som langsigtet. Metodeplaner må til tider ændres og tilpasses.
35 Metodeplan for MORGENVÆKNING Det er sovevagten, der kalder på X og hjælper hende indtil hun skal på AC kl Gang. Banker på, går ind i soveværelset - tænder radioen og lys i stuen, og siger "Godmorgen X - jeg kommer ind til dig om lidt og siger godmorgen". Der sættes boardmaker op på skabet i lejligheden - (morgenstrimmel) Forlader lejligheden og lader døren stå åben. 2. gang. kl Banker på - tænder lyset på badeværelset, og lader døren stå på klem. Går hen og sætter sig på sengekanten, giver Helle X, imens vi siger godmorgen og hun skal i dag. vi slutter af med: Når jeg kommer ind til dig igen, skal du stå op Pæd. forlader værelset, lader døren stå åben. fortæller hvad kl Gang Kommer igen ind - denne gang tænder vi lyset i soverummet det var godt X, nu skal du stå op og gå ud på badeværelset Vi løfter i det ene hjørne af dynen (den ind mod muren), og tager den helt af Vigtigt at vi, som personale viser tydelighed, både med sprog og krop.
36 Komorbiditet Komorbiditet er i medicin og psykiatri: Tilstedeværelsen af en eller flere sygdomme foruden en primær sygdom, eller effekten af en sådan yderligere sygdom. Der kan være tale om f.eks.: - Retardering - Madproblematikker og spiseforstyrrelser - Sansemotoriske forstyrrelser - Depression - Søvnforstyrrelser - Epilepsi - Syns og hørelses forstyrrelser - OCD - ADHD
37 Komorbiditet Retardering: Mellem 2/3 og 3/4 af mennesker med autisme er mentalt retarderede. 60 % af alle med autisme har en IQ på under 50!
38 Komorbiditet ADHD og autisme Forskning har vist en mulig genetisk og adfærdsmæssig forbindelse mellem ADHD og autisme. Som et resultat heraf, har nogle klinikere foreslået at ADHD medtages i kategorien med autismespektrumforstyrrelser. Diagnoser af ADHD sammen med autismespektrumforstyrrelser ses efterhånden oftere og oftere hos børn. Hos små børn kan de to tilstande ligne hinanden meget. Men efterhånden som barnet bliver ældre, begynder der at vise sig forskelle mellem de to tilstande. Børn med typisk autisme bliver oftest mere indesluttede og der kan komme problemer med sociale evner. I modsætning hertil falder børn med ADHD ikke til ro efterhånden, men udvikler ofte deres sociale og kommunikative evner op til et normalt niveau. Problemer med sociale evner blandt børn med ADHD kan skyldes andre ting, f.eks. lavt selvværd eller besvær med stille og konstruktiv social opførsel. ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse eller tilstand. Symptomerne på ADHD er præget af forskellige grader - herunder fravær - og kombinationer af opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Den er oftest medfødt og optræder både hos børn og voksne, kvinder og mænd.
39 Komorbiditet Epilepsi Epilepsi er ikke en, men flere neurologiske lidelser, der giver sig udtryk i unormal elektrisk aktivitet, i hjernen. Det kan også forklares på en mere pædagogisk måde; I hjernen findes der nogle tråde der skal kommunikere med hinanden. Når man har epilepsi kan der opstå problemer med trådenes kommunikationsevner, og trådene vælger at "kortslutte" og det kan resultere i kramper og besvimelser. Epilepsi er ikke kun én lidelse, der er mange former for epilepsi der alle hedder noget forskelligt. Man kender til ca. 12 typer for epilepsi. Epilepsi er en lidelse, der kan opstå i næsten alle stadier af en persons liv. For eksempel kan man være født med epilepsi og vokse fra det, eller lidelsen kan opstå i ungdoms- og voksenlivet og måske vare hele livet. Undersøgelser viser, at der er en høj grad af sammenhæng mellem det at have autisme og det at få epilepsi. Nyere svenske undersøgelser viser, at hvert tredje barn med autisme vil få epilepsi inden voksenalderen. Ledende psykolog LeneSahlholdt, Epilepsihospitalet i Dianalund
40 Komorbiditet OCD Obsessiv kompulsiv tilstand (OCD; obsessive-compulsivedisorder) er betegnelsen for den tilstand, hvor en person er plaget af tvangstanker (obsessioner) eller tvangshandlinger (kompulsioner). Tvangstanker er indre billeder, tanker, grublerier, tilskyndelser eller impulser, som vender tilbage igen og igen i hovedet på barnet; som barnet eller den unge føler som fremmede for dets bevidsthed (såkaldte jeg-fremmede symptomer) og uvelkomne samt stærkt generende og belastende for den sociale funktion. Barnet eller den unge vil, i hvert tilfælde i begyndelsen, søge at ignorere eller modgå tvangstankerne, men oftest uden held. Tvangshandlinger er uvelkomne, påtvungne handlinger, som skal udføres igen og igen i et gentagende mønster og ofte på en ganske stereotyp måde. Handlingerne tjener ofte på magisk vis til at foregribe, at noget frygteligt skal ske, men i mange tilfælde er tvangshandlingernes primære formål at hindre ubehag og angst hos barnet eller den unge. Et ubehag og en angst, som opstår, hvis man forhindrer barnet i at udføre sine tvangshandlinger.
41 Medicin Vores indstilling til medicinering af beboerne på afdelingen: Så lidt som muligt, men heller ikke for lidt! Eller Nødvendigt og gavnligt! Altid I samråd med beboerens egen læge og/eller psykiater Og om muligt I samråd med brugeren og dennes forældre Som medarbejdere er det vores opgave at observere beboerens fysiske og psykiske tilstand før, under og efter medicinering. Som medarbejdere har vi et delvist ansvar i forbindelse medicin håndtering (bestilling, dosering og udlevering)
42 Pædagogens rolle Behandling Mennesker med infantil autisme har som hovedregel et livslangt behov for hjælp og støtte, men i meget varierende omfang. Det vigtigste er at forstå, at barnet, den unge eller voksne har et handicap og forstår og oplever verden anderledes end flertallet. Det er ligeledes vigtigt at forsøge at forstå, hvor anderledes personer med autisme oplever verden og at finde hver enkelt persons funktions- og udviklingsniveau, for at blive i stand til at møde barnet, den unge eller voksne, hvor vedkommende er, og tilrettelægge behandlingen ud fra den enkeltes forudsætninger, behov, ressourcer og vanskeligheder.
43 Pædagogiske værktøjer Low arousal Metodeplaner Sociale historier Handleplaner
44 Pædagogiske værktøjer KRAP er et nyt, integreret socialpædagogisk system, som udspringer af mange års praksiserfaring. Vi har i KRAP-teamet udviklet en række kurser, som kan tages enkeltvis eller i sammenhæng. Alle KRAP-kurserne hviler på samme fundament - metodisk og teoretisk - men tilpasses til den konkrete målgruppe. Hensigten med KRAP er at støtte kursisterne i at bibringe de mennesker, de til dagligt arbejder med, en større personlig og social kompetence, så de bedre kan udfolde sig socialt og samfundsmæssigt og herigennem opnå en højere livskvalitet. Et vigtigt element i KRAP er at sætte et positivt og anerkendende focus på menneskers ressourcer - uden at benægte at der også kan være tale om svære belastninger og særlige behov. KRAP er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og i det ressourcefocuserede menneske- og behandlingssyn. KRAP indeholder analyser, metoder og værktøjer, som erfaringsmæssigt "virker". Vi formidler kun teorier og metoder, vi selv har gode erfaringer med, og som har virket for os (og for vore mange kursister, kolleger, medarbejdere og supervisander). KRAP er udviklet af Lene Metner og Peter Storgård, PsykologCentret i Viborg.
45 Pædagogiske værktøjer Low arousal-pædagogik er en ikke-konfronterende tilgang til problemskabende adfærd, som får antallet af magtanvendelser til at falde. Målet med kurset er at udruste pædagogisk personale med praktiske enkle metoder til at håndtere problemskabende adfærd.
46 Pædagogiske værktøjer Problemskabende adfærd: Definition adfærd der skaber problemer, men for hvem? Vi synes det er et problem når det er et problem for os Det er det nok når vore metoder ikke rækker til Det indebærer at vi bør flytte ansvaret for adfærden over på os selv Så får vi desuden mulighed for at påvirke Menneskesyn Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det (Ross Greene)
47 Pædagogiske værktøjer Derfor ses problemskabende adfærd som et resultat af, at man ikke kan leve op til de krav, der stilles til den enkelte At forstå konsekvensen af egne handlinger Overblik Udholdenhed Omstillingsevne Overskud Efterrettelighed I praksis betyder ovenstående en hel masse i forhold til, hvordan vi er sammen med vore beboere. Som udgangspunkt må vi tænke at vore beboere gør det bedste de kan i en given situation i forhold til de ressourcer den givne situation og hvad de i øvrigt har lært og tilegnet sig (samme grundantagelse findes også i KRAP). Det er os som personale som må have overskud til at ændre strategi eller tilpasse krav eller huske på at: Det er aldrig for sent at give op
48 Pædagogiske værktøjer Handleplaner - Vedligehold - Udbygning/tilbygning - Ombygning - Bygningstilsyn - Status - tilstandsraport
49 Medarbejderens personlige værktøjskasse! Viden, uddannelse, praktisk erfaring
50 Medarbejderens personlige værktøjskasse! Vær bevidst om at meget ligger under isbjerget. Ydmyghed erkende at du ikke ved og ser alt!
51 Medarbejderens personlige værktøjskasse! Humor og humør! Gerne i store mængder!
52 Medarbejderens personlige værktøjskasse! Naturligvis Samarbejde/teamwork!
53 Medarbejderens personlige værktøjskasse! Sidst, men ikke mindst... Tålmodighed!
54 Ben X Se filmen!
undervisning Anne Hellner, Birkebo
undervisning Anne Hellner, Birkebo Pædagogiske værktøjer Low arousal Metodeplaner Sociale historier Handleplaner Pædagogiske værktøjer KRAP er et nyt, integreret socialpædagogisk system, som udspringer
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereBeskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016
Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes
Læs mereSTU Greve Målgrupper 2014
STU Greve r 2014 r, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder er så omfattende, at de ikke
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereVelkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme
Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus Fokus på børn med ADHD og autisme 1 Kursets underviser Præsentation Christine Scheel-Hincke - Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet - Projektleder
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereInformation om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet
Til forældre og andre pårørende Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er autisme? 06 Tænkning og forståelse hos
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereHåndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Udgangspunkt Udgangspunkt Hvad er det, man ikke kan?
Håndtering af problemskabende adfærd ved ADHD Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejjlskov.se Udgangspunkt Det er kendetegnende for mennesker med ADHD, at almindelige adfærdsregulerende metoder
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereSelvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket
Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra
Læs merePROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1
PROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1 PROBLEMSKABENDE ADFÆRD BO JØRGENSEN HEJLSKOV Manglende efterrettelighed Infleksible adfærd Selvskadende adfærd Aggressiv adfærd 85% af alle magtanvendelser
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereTema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen
Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereTransskription af interview med Hassan den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereInklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013
Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013 Inklusion Dagsorden Hvad er inklusion? ADHD og inklusion Hvad kan der gøres i skolen? Inklusion Kort introduktion til inklusionsbegrebets
Læs mereSociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.
Sociale kompetencer De sociale spilleregler og kommunikation er centralt i forhold til at kunne indgå og omgås med andre mennesker i sociale sammenhænge, samt til at kunne begå sig i det offentlige rum.
Læs mereAutismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg
Autismespektrumforstyrrelse Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309
Læs mereBørn med social-kognitive vanskeligheder
Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mere- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil -
- adfærdsproblemer er ofte en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil - Mie Frank 4s0606 University College Sjælland Pædagoguddannelsen i Haslev Praktiklærer: Søren Hegstrup 2. lønnede praktik 1. februar
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereHverdagslivstema i Spirens vuggestue
Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereHvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereAMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen
AMU-uddannelser Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen Program 13.30-13.45 Lidt om ADHD-foreningen og dagen i dag 13.45-14.30 Om børn med ADHD Bag
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereAlmine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk
Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereAutisme, angst og OCD
Autisme, angst og OCD Autisme Angst Ken Jacobsen Pædagogisk konsulent konsulent kejaco@rm.dk OCD Sophie Lykke Pædagogisk sophar@rm.dk Formål med workshoppen Det er en workshop. Viden erfaringsbaseret.
Læs mereFeltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)
Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er
Læs mereInklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger
Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger v/ Anna Furbo Rewitz, udviklingskonsulent i ADHDforeningen Kærlighed i Kaos Forældre til børn med ADHD 3-9 år Manualiseret forløb
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereEn lille familiesolstrålehistorie
Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs mereSnak om det Undervisningsmateriale til indskolingen
Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereKerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.
Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereAdfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition
Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang Elvén Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejlskov.se Adfærdsproblemer Definition Adfærd, der skaber problemer for hvem? Vi
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereDen Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.
Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN. Vi er beliggende i et område med en blanding af ejer og lejeboliger. Der er mange grønne områder og stisystemer,
Læs mere