Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014"

Transkript

1 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik

2 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet. En af disse opgaver er at udvikle tilbud og skabe rammer for sund levevis. Sundhed er den enkelte borgers ansvar, men som kommune har vi et ansvar for at give borgerne mulighed for at leve et sundt liv. Vi vil arbejde på, at Hjørring Kommune får en stærk profil på sundhedsområdet. Et af midlerne til at nå dette mål er ved at samle kommunens vision, mål og værdier i en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er den overordnede ramme for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme og skal være med til at sikre systematik i arbejdet med at fremme borgernes sundhed. Med sundhedspolitikken lægges en strategi for, hvordan hele kommunen arbejder i samme retning for at forebygge sygdomme og fremme borgernes sundhed. Borgerne i Hjørring Kommune skal leve længere og bedre, og så skal forskellene i sundheden hos kommunens borgere reduceres. Det er de overordnede mål i Hjørring Kommunes første sundhedspolitik, som jeg er stolt af at kunne præsentere. At forbedre sundheden for kommunens borgere er et langt sejt træk. Det tager tid at ændre folks livsstil og usunde vaner, og konsekvenserne ved forebyggende og sundhedsfremmende indsatser viser sig sjældent på kort sigt. Derfor er denne sundhedspolitik en langsigtet plan, som i første omgang gælder til 2014, hvor den skal revideres. Hvis vi skal forbedre borgerne sundhed, skal vi have et egentligt sundhedssamfund, hvor sundhed tænkes ind i alle aspekter af samfundet. Ingen kan løfte opgaven alene. Derfor er sundhed et fælles ansvar og anliggende for alle kommunens forvaltninger. Det kræver også et godt samarbejde med bl.a. Region Nordjylland, sundhedsvæsenet, virksomhederne, de sygdomsbekæmpende og frivillige foreninger, idræts- og oplysningsorganisationerne samt ikke mindst borgerne. Vi må stå sammen om at løse opgaven. Derfor er jeg glad for, at sundhedspolitikken er blevet til i en dialog med de mange aktører, og at politikken er udarbejdet i et samarbejde mellem alle kommunens forvaltninger, og at der er bred politisk opbakning til politikken. I Hjørring Kommune tror vi på en sundere fremtid, og derfor vil vi, politikere og fagfolk, i fællesskab påtage os ansvaret for, at der med denne sundhedspolitik samarbejdes bredt mhp. at Hjørring Kommune bliver en af landets sundeste kommuner. Finn Olesen Borgmester 2

3 Vision og overordnede mål Hjørring Kommune har vedtaget følgende overordnede vision for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde: At lægge år til livet At lægge liv til årene Lighed i sundhed Med sundhedspolitikken lægger vi op til en forstærket indsats for at sikre borgerne i kommunen en bedre sundhed dvs. et længere liv med højere livskvalitet. Derudover ønsker vi at sætte fokus på indsatser, der skal sikre lighed i sundhed. For at sikre, at kommunen bevæger sig i den rigtige retning i forhold til de overordnede visioner, har vi opstillet nogle overordnede målsætninger. De skal ses som et pejlemærke for, om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde bærer frugt, og at vi som kommune bevæger os i den rigtige retning. Som målepunkter på, hvorvidt det lykkes at leve op til visionen, har vi opstillet 5 overordnede mål, som skal være opfyldt i løbet af de næste 10 år: 1. Hjørring er blandt de 15 kommuner, der har de højeste middellevetider i Danmark. 2. Flere borgere i Hjørring Kommune får et liv uden sygdom. 3. Flere borgere i Hjørring Kommune giver udtryk for øget trivsel. 4. Den sociale ulighed i sundhed i Hjørring Kommune er mindsket. 5. Flere borgere med en langvarig sygdom får et bedre liv med deres sygdom. Målet er, at Hjørring Kommune placerer sig i top blandt landets kommuner, når det vedrører et langt og godt liv uden sygdom. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de sundhedsmæssige konsekvenser ved forebyggende og sundhedsfremmende indsatser sjældent viser sig på kort sigt. At ændre folks livsstil er et langt sejt træk, og derfor opstiller vi mål indenfor en tidsramme på 10 år. 1. Et længere liv Den første overordnede målsætning handler om, at middellevetiden i Hjørring Kommune stiger. Middellevetiden i Hjørring Kommune er i dag lidt højere end på landsplan, men vi vil være endnu bedre. Målet er at blive en af landets 15 bedste kommuner. 2. Et liv uden sygdom Men det handler ikke kun om et langt liv. Det skal også være gode 3

4 år, der lægges til livet, sådan at den stigende middellevetid følges af en øget livskvalitet. Målet er derfor, at flere borgere skal have et liv uden sygdom. Hjørring Kommune ønsker blandt andet at stille skarpt på det stigende antal af mennesker med kronisk sygdom, men også på borgere med andre sygdomme, som hindrer dem i at udføre almindelige daglige gøremål. 3. Højere livskvalitet Borgerne skal have kvalitet i livet, mens de lever. Sundhed afhænger blandt andet af borgernes livsstil og levevilkår, hvorimod opfattelsen af det gode liv er subjektiv. Et sundt liv er ikke nødvendigvis ensbetydende med et godt liv, men sundhed er ofte en afgørende forudsætning for et godt liv. 4. Mindre social ulighed i sundhed Den fjerde målsætning handler om, at sundhed vedrører os alle uanset social status. Hjørring Kommune vil arbejde på en mere ligelig fordeling af sundhed. Med social ulighed i sundhed taler vi om systematiske forskelle i sundhed mellem grupper i samfundet. Der er en stor sammenhæng mellem på den ene side uddannelse, beskæftigelse og indkomst og på den anden side f.eks. fysisk aktivitet og kostvaner. Sygeligheden falder jævnt med stigende uddannelse og indkomst, mens vi ser en øget sygelighed for socialt udsatte, hvor sygdom både er årsag til og resultat af social udsathed dvs. marginalisering. Det er vigtigt at tage fat på den sociale ulighed i sundhed, idet den er stigende. Hjørring Kommune har derfor som mål at reducere den sociale ulighed i sundhed. Vi vil i den forbindelse sætte ind med indsatser 4

5 målrettet socialt dårligt stillede befolkningsgrupper f. eks. ledige, lavt uddannede og førtidspensionister. 5. Et godt liv på trods af sygdom Den femte målsætning handler om, at borgere med langvarig sygdom skal have et bedre liv med deres sygdom. For samfundet er der store ressourcer at spare, hvis de mange kronikere (folk med langvarig sygdom) bliver så selvhjulpne og velfungerende som muligt. Og for kronikerne selv er gevinsten åbenlys, nemlig større livskvalitet. Det handler om at lære at leve i den ændrede hverdag med de muligheder og begrænsninger, der opstår, når man har en kronisk sygdom. Men det handler i høj grad også om psykologi, dvs. om at justere sin selvopfattelse og få det bedste ud af livet på trods af sygdommen. Hvad er sundhed? Hjørring Kommune tager afsæt i Verdenssundhedsorganisationens (WHO) sundhedsbegreb, som defineres som: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. I sundhedspolitikken er udgangspunktet dermed et bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed handler om fysisk, psykisk og social velvære. At man ikke er syg, betyder ikke nødvendigvis, at man er særlig sund. Sundhed handler også om trivsel og udvikling, og om at have ressourcer til at leve det liv, man har lyst til. 5

6 Værdier og bærende principper Sundhedspolitikken bygger på 5 tværgående principper, som er overordnet gældende for sundhedspolitikken og alle de indsatser, Bærende principper 1. Vi samarbejder på tværs i kommunens fagområder om borgernes sundhed. 2. Den sociale ulighed tænkes ind i alle kommunens sundhedsindsatser. 3. Borgernes sundhed er et fælles ansvar for borgeren, familien, civilsamfundet og det offentlige. 4. Kommunen arbejder på at påvirke den nationale og regionale dagsorden med henblik på at give borgerne gode rammer for et sundt liv. 5. Kommunens indsatser på sundhedsområdet bygger på dokumenteret viden om metoder og effekter. der sættes i gang med henblik på at forbedre borgernes sundhed. 1. Tværfagligt samarbejde i kommunen Princippet om et tværgående tæt samarbejde mellem fagområderne signalerer, at sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ikke er et isoleret anliggende for sundhedsområdet, men i høj grad et fælles anliggende for hele kommunen. 2. Fokus på social ulighed i sundhed Kommunen har et særligt ansvar for at bidrage til at udligne den sociale ulighed i sundhed og bryde den negative sociale arv i sundhed. Målet om at reducere den sociale ulighed i sundhed skal ske ved, at den sociale ulighed tænkes ind i alle kommunens sundhedsindsatser, og at der tilrettelægges indsatser målrettet udsatte grupper. 3. Sundhed er et fælles ansvar Kommunen kan ikke forbedre borgernes sundhed alene. Det skal ske i samarbejde mellem den enkelte borger, familien, netværk, frivillige foreninger med flere. Kommunen har ansvaret for at give borgerne rammerne for at leve et sundt liv, mens borgerne selv har ansvaret for at leve sundt og hjælpe sine medborgere til et sundt liv. 4. Vi vil påvirke regionale og nationale dagsordner Den nationale og regionale politik har stor betydning for borgernes sundhedstilstand. Derfor vil Hjørring 6

7 Med afsæt i nuværende indsatsområder Kommune arbejde for at påvirke lovgivningen samt den nationale og regionale dagsorden for at sikre optimale rammer for vores borgere og det lokale forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. 5. Dokumenteret viden om metoder og effekter Princippet gælder for de områder, hvor der eksisterer dokumenteret viden. På områder, hvor der ikke eksisterer dokumenteret viden, igangsætter kommunen udvalgte pilotprojekter, som kan medvirke til at skaffe ny viden. Allerede nu udføres der et stort arbejde med sundhed i Hjørring Kommune. Hjørring Kommune er med andre ord godt i gang med at blive en sund kommune. Hjørring Kommunes sundhedspolitik er udarbejdet i overensstemmelse og sammenhæng med gældende nationale, regionale og kommunale regler, politikker og øvrige forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. I forhold til kommunale politikker og strategier er der på en række områder i kommunen fastlagt rammer for kommunens indsatser. Sundhedspolitikken supplerer og understøtter disse rammer, idet sundhedspolitikken ikke kan stå alene, men skal tænkes ind i og integreres med det øvrige forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunen. Hjørring Kommunes børnepolitik, frivillighedspolitik, politik for røgfrie miljøer, sygefraværspolitik og planstrategi er eksempler på politikker og retningslinjer, som indirekte eller direkte sigter mod eller medvirker til at forbedre sundheden. Dette viser, at vi arbejder med sundhed på flere niveauer samt inden for alle fagområder i kommunen, og det understreger samtidig, hvor vigtigt det er med et tværsektorielt samarbejde om at forebygge sygdomme og fremme borgernes sundhed. De opgaver, der direkte relaterer sig til sundhed og sygdom, varetages i kommunen primært af Sund By, Center for Sunde Arbejdspladser, det kommende Hjørring Rehabiliteringscenter, Den kommunale sundhedstjeneste og Den kommunale tandpleje. Ingen kan løfte sundhedsopgaven alene. Et effektivt sundhedsarbejde i Hjørring Kommune kræver en fælles indsats fra bl.a. borgerne, foreningslivet, de sundhedsprofessionelle og de ansatte i kommunen. 7

8 Risikofaktorer for folkesundheden Det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde handler i høj grad om prioriteringer. Uanset hvor mange penge, der bruges på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, er der ikke råd til alting. For at vi som kommune kan lave en god prioritering på sundhedsområdet, har vi brug for en grundlæggende viden om, hvordan borgerne har det. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne i Hjørring Kommune viser, at: Rygning: 25 % ryger dagligt eller mindst en gang om ugen. Derfor tager vi udgangspunkt i de risikofaktorer, der har størst betydning for borgernes sundhed, når vi skal prioritere i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Alkohol: Motion: 9 % har inden for den seneste uge overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse. 15 % er fysisk inaktive dvs. primært har stillesiddende beskæftigelse i fritiden. Risikofaktorerne er: 1. Rygning 2. Kort uddannelse (social ulighed i sundhed) 3. Fysisk inaktivitet 4. Alkoholforbrug 5. Usund kost 6. Hjemme- og fritidsulykker 7. Overvægt 8. Psykisk arbejdsbelastning (stress) Overvægt: 12 % er svært overvægtige (BMI over 30). Stress: 6 % føler sig ofte stresset i dagligdagen. I forhold til antallet af rygere, fysisk inaktive, overvægtige, borgere med stort alkoholforbrug samt borgere med stress adskiller Hjørring Kommune sig ikke væsentligt fra Danmark som helhed og de øvrige kommuner i Region Nordjylland. 8

9 Fra politik til handling Miljøer for sundhedsindsatser Konkrete indsatser og projekter indgår ikke i selve politikken. Arbejdet med at omsætte politikken til virkelighed sker ved hjælp af årlige handleplaner, som de enkelte udvalgsområder udarbejder. Handleplanerne skal beskrive konkrete forebyggende og sundhedsfremmende indsatser samt de målgrupper, miljøer og metoder, som handleplanerne tager udgangspunkt i. Handleplanerne skal indeholde en beskrivelse af tidsplan, økonomi og succeskriterier. Hvert år udarbejder de enkelte udvalgsområder desuden statusredegørelser, som er en status for udmøntningen af de sundhedspolitiske handleplaner. Sundheds-, Ældre- & Handicapområdet koordinerer arbejdet med handleplaner og statusredegørelser og sørger for at udarbejde en samlet årlig statusredegørelse over alle indsatsområder. Denne samlede statusredegørelse forelægges byrådet. Idékataloger En effektiv forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats kræver en fælles indsats fra borgerne, foreningslivet, de sundhedsprofessionelle og de ansatte i Hjørring Kommune. Derfor er sundhedspolitikken også blevet til i en dialog mellem de mange aktører. Som et led i udformningen af sundhedspolitikken har der været nedsat arbejdsgrupper, som har haft til opgave at komme med forslag til konkrete sundhedsfremmende handlinger og aktiviteter. Rapporterne skal bl.a. fungere som idekatalog i forbindelse med udarbejdelse af de årlige handleplaner. Arbejdsgruppernes rapporter kan ses på For at kunne opfylde visionen om lighed i sundhed og et bedre og længere liv for borgerne i kommunen, vil vi arbejde målrettet med sundhed inden for 7 forebyggelsesog sundhedsfremmemiljøer. Forebyggelses- og sundhedsfremmemiljøer 1. Dagtilbud 2. Undervisning 3. Lokalsamfundet, kultur- og fritidslivet 4. Arbejdspladser 5. Handicapområdet 6. Ældreområdet 7. Rehabilitering 9

10 Dagtilbud sundhed for børn Det er vigtigt, at vores børn får en sund start på tilværelsen. Sund livsførelse og sunde vaner grundlægges tidligt i barndommen, og de påvirkes af de rammer og vilkår, børn har. Familien har hovedansvaret for børns opdragelse, vilkår, trivsel og udvikling. Familiernes og derved børnenes vilkår er imidlertid blevet væsentlig anderledes end tidligere, idet de fleste børn er i pasning en stor del af deres vågne tid. Forholdene og personalet i dagtilbuddene har således fået en stor betydning for børns sundhed, trivsel og udvikling. Initiativer i kommunens dagtilbud kan være med til at påvirke børnene til en sund livsførelse og kan støtte forældrene i at skabe gode og sunde rammer for børns opvækst. At sætte ind med forebyggelses- og sundhedsfremmende initiativer i dagplejen, vuggestuen og børne- 10 haven er frugtbart, fordi det er der børn i alderen 0-6 år tilbringer en stor del af deres hverdagsliv.

11 Hjørring Kommune vil arbejde målrettet på, at Målene er nået, hvis børn sikres rammer, som gør at de trives, og at sund livsstil med mere fysisk aktivitet og sund mad bliver en naturlig del af hverdagen. børns handlekompetencer styrkes, så de kan træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. børn kommer ud for færre ulykker (såvel fritidssom hjemmeulykker). alle børn i kommunens dagtilbud (dagpleje, vuggestue og børnehave) får sund kost. alle kommunens dagtilbud har rammer, der indbyder til daglig fysisk aktivitet. børn kommer ud for færre hjemme- og fritidsulykker. 11

12 Undervisning og uddannelse sundhed for børn og unge Sundhedsvaner grundlægges tidligt i livet. Sundhedsproblemer og risikoadfærd i barndommen og ungdommen fortsætter ofte i voksenlivet. Børn og unge, som tidligt i livet introduceres til sunde vaner, vil have en tendens til at holde fast i disse i deres ungdoms- og voksenliv. Børn og unges sundhed og trivsel er først og fremmest forældrenes ansvar, men det er også et fælles ansvar. Skoler og uddannelsesinstitutioner spiller en vigtig rolle for børn og unges sundhed og trivsel, da oplevelser og erfaringer i disse miljøer påvirker børn og unges tilgang til sundhed. Skolen eller uddannelsesinstitutionen udgør rammen for de fleste 6-25 åriges hverdag i dagtimerne, og derfor er det vigtigt, at vi knytter sundhedsindsatserne til vores institutioner og integrerer dem i de aktiviteter, som børn og unge er en del af disse steder. 12

13 Hjørring Kommune vil arbejde målrettet på, at Målene er nået, hvis børn og unge sikres rammer, som gør at de trives, og at sund livsstil med mere fysisk aktivitet, sund mad, mindre røg samt mindre alkohol bliver en naturlig del af hverdagen. børn og unges handlekompetencer styrkes, så de kan træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. andelen af normalvægtige årige er øget fra de nuværende 72%. andelen af årige, der ryger dagligt, er reduceret fra de nuværende 14 %. andelen af årige, der har været fulde mindst én gang, er reduceret fra de nuværende 59%. andelen af årige, der giver udtryk for høj livskvalitet, er øget. andelen af årige, der altid eller for det meste er glad for at gå i skole, er øget fra de nuværende 77%. andelen af årige, der er blevet mobbet, er reduceret fra de nuværende 11%. andelen af årige, der har haft kontakt til Sund By er øget fra de nuværende 3%. børn og unge kommer ud for færre ulykker (fritids- og hjemmeulykker). indsatsen intensiveres i forhold til socialt udsatte børn og unge med henblik på at mindske den sociale ulighed i sundhed. 13

14 Lokalsamfundet, kultur- og fritidslivet sundhed for børn, unge, voksne og ældre Mange børn, unge, voksne og ældre borgere bruger en stor del af deres fritid på at dyrke sport, deltage i kulturelle aktiviteter og andre fritidsaktiviteter i foreningsregi eller i lokalsamfundet. De kommer ofte i haller, klubhuse og andre steder for at dyrke deres fritidsinteresser og være sammen med andre. Lokalsamfundet og kultur- og fritidslivet udgør således rammen for alle målgruppers hjemme- og fritidsliv (f.eks. i form af bolig og bymiljø) og det er derfor et vigtigt miljø for forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser. Hjørring Kommune vil inddrage fritidslivets aktører kulturinstitutioner, frivillige organisationer, idrætshaller, idrætsforeninger og andre - i et aktivt samspil med henblik på at skabe en samlet og helhedsorienteret indsats. 14

15 Hjørring Kommune vil arbejde målrettet på, at Målene er nået, hvis borgere i alle aldre sikres rammer, som gør, at de trives, og at sund livsstil med mere fysisk aktivitet, sund mad, mindre røg og mindre alkohol bliver en naturlig del af hverdagen. socialt udsatte grupper f.eks. langvarigt syge og arbejdsløse - sikres rammer for og motiveres til en sund livsstil med mere fysisk aktivitet, sund kost, mindre røg, og mindre alkohol i hverdagen med henblik på at mindske den sociale ulighed. skabe sunde bymiljøer, der motiverer til rekreation, leg og bevægelse. rekreative områder, stier, sikre legepladser mv. i landdistrikterne fortsat udvikles. øge trafiksikkerheden for især de bløde trafikanter mhp. at reducere antallet af færdselsuheld, reducere antallet af biler og dermed mindske forureningen med at øge antallet af cyklister og fodgængere. der med afsæt i sundhedsbegrebet udvikles oplevelser og tilbud, der kan medvirke til øget turisme og bosætning i kommunen. andelen af voksne borgere, der ryger dagligt eller mindst en gang om ugen, er reduceret fra de nuværende 25% til et niveau, hvor Hjørring Kommune ligger under de øvrige nordjyske kommuner. der ikke er sket en stigning i andelen af voksne borgere (47%), der er overvægtige eller svært overvægtige. andelen af voksne borgere, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefaling (maks. 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder og maks. 5 ad gangen) er reduceret fra de nuværende 9%. andelen af borgere, der er fysisk inaktive, er reduceret fra de nuværende 15%. andelen af borgere, der mindst en gang om måneden deltager i sociale aktiviteter i lokalsamfundet i fritiden, er øget fra de nuværende 31%. der laves rygeafvænningstilbud, hvor der er en højere andel af deltagere uden uddannelse eller med kort uddannelse end med mellemlang og lang uddannelse andelen af daglig-rygere med kort eller ingen uddannelse er reduceret mere, end daglig-rygere med mellemlang eller lang uddannelse. der er etableret forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i boligområder med høj repræsentation af borgere med kort/ingen uddannelse og lav indkomst. Sund By laver indsatser (f.eks. motionstilbud) målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet. 15

16 Arbejdspladser - et sundt arbejdsliv Eftersom de fleste voksne bruger en stor del af deres tid på arbejdspladsen, så har arbejdspladsens rammer for sundhed og trivsel stor indflydelse på vores sundhed. Arbejdet, kollegerne og det sociale liv i forlængelse af arbejdslivet er med til at skabe vores identitet, påvirke vores livsstil, normer, holdninger og livskvalitet. Trivsel og tilgangen til sundhed på arbejdspladsen kan have stor betydning for vores tilgang til og oplevelse af sundhed, når vi har fri. I forhold til kommunens egne ansatte har vi som kommune et arbejdsgiveransvar, som giver mulighed for og forpligtelse til at tage beslutninger om de ansattes rammer på arbejdspladsen. I forhold til ansatte på andre arbejdspladser i Hjørring kommune kan kommunen tilbyde rådgivning og information. 16

17 Hjørring Kommune vil arbejde målrettet på, at Målene er nået, hvis der på kommunale og private arbejdspladser skabes sunde og attraktive rammer for de ansatte med mere fysisk aktivitet, sund mad, mindre røg og mindre alkohol. der på kommunale og private arbejdspladser skabes fysisk og psykisk sunde arbejdsmiljøer, hvor der er fokus på at minimere mobning, stress og udstødning fra arbejdspladsen. andelen, der trives på arbejdspladsen, er øget. andelen, der føler sig mindre stresset pga. arbejdet, er øget. andelen, der gennemfører et ryge-stopkursus, er øget. andelen af dem i arbejde, der ryger dagligt eller mindst en gang om ugen, er reduceret til et niveau, hvor Hjørring Kommune ligger under de øvrige nordjyske kommuner. der ikke er sket en stigning i andelen af overvægtige eller svært overvægtige blandt dem i arbejde. andelen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefaling (maks. 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder og maks. 5 ad gangen) er reduceret for dem i arbejde. andelen, der er fysisk aktive, er øget for dem i arbejde. mulighederne for at indføre obligatoriske sundhedspolitikker på kommunens arbejdspladser med henblik på at forpligte afdelinger og ansatte til at gøre noget ved sundheden undersøges nærmere. 17

18 Handicapområdet sundhed for fysisk og psykisk handicappede samt socialt udsatte borgere Handicapområdet rummer forskellige målgrupper og dermed borgere med meget forskellige og specialiserede behov. Der kan bl.a. være tale om fysisk funktionsnedsættelse, psykisk funktionsnedsættelse, anden psykisk lidelse og borgere med misbrugsproblem. Borgere med kronisk sygdom indgår i de øvrige miljøer. Fælles for disse grupper er, at de ofte er hyppige brugere af sundhedsvæsenet. Desuden udgør de ofte en forholdsvis lille befolkningsgruppe, og dermed risikerer de at blive overset i mere generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Forebyggelse og sundhedsfremme er vigtigt i forhold til disse målgrupper, idet de samme karakteristika ses hos disse målgrupper som i den øvrige befolkning med hensyn til livsstilsrelaterede sygdomme. I nogle tilfælde er antallet af livsstilssygdomme endda særlig udbredt her. Sundere livvstil for disse målgrupper skal opnås ved, at de i højere grad integreres i de eksisterende tilbud i kommunen, ligesom der skal udvikles særlige tilbud målrettet disse grupper. 18

19 Hjørring Kommune vil arbejde målrettet på, at Målene er nået, hvis fysisk og psykisk handicappede samt socialt udsatte borgere sikres rammer, som gør, at de trives, og at sund livsstil med mere fysisk aktivitet, sund mad, mindre røg og mindre alkohol bliver en naturlig del af hverdagen. de sociale handlekompetencer styrkes hos fysisk og psykisk handicappede samt socialt udsatte borgere, så de kan træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. antallet af rygere på Nordjyllands Beskyttede Værksted (NBV) er reduceret, og reduktionen i andelen af rygere på NBV skal være større end i den øvrige befolkning. konditallet forbedres for brugere af NBV. der udvikles og iværksættes tiltag (f.eks. motionstilbud og rygestopkurser) målrettet psykisk handicappede. at fysisk handicappede i højere grad benytter kommunens generelle sundhedsfremmende tilbud. 19

20 Ældreområdet sundhed for ældre Vi vil i fremtiden se en kraftig stigning i antallet af ældre. Med alderen oplever mange ældre nedsat funktionsevne, der kan besværliggøre dagligdagen. Den nedsatte funktionsevne kan være betinget af mange faktorer, f. eks. sygdom, dårlig gangfunktion, forringet syn og hørelse, hukommelsesproblemer samt social isolation. Forebyggelse og sundhedsfremme på ældreområdet handler om at bevare funktionsevne, socialt netværk og aktiviteter op i alderen. Indsatserne skal medvirke til, at de ældre får et længere og bedre liv uden sygdom. Formålet er at begrænse eller udskyde de ældres afhængighed af hjælp fra andre (f. eks. behov for plejehjemsplads, hjælp i hjemmet, sygehusindlæggelse), og dermed øge de ældres livskvalitet. 20

21 Hjørring Kommune vil arbejde målrettet på, at Målene er nået, hvis ældre sikres rammer, som gør, at de trives, og at sund livsstil med mere fysisk aktivitet, sund mad, mindre røg og mindre alkohol bliver en naturlig del af hverdagen. ældres sociale netværk styrkes, og vi fremmer de ældres aktive deltagelse i samfundslivet. antallet af tilskadekomster (især faldulykker) i hjemmet og fritiden reduceres. andelen af 65+ årige, der vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt, er steget fra de nuværende 55 %. de 65+ årige har fået styrket deres sociale netværk.andelen af de 65+ årige, der er fysisk aktive i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er øget. andelen af 65+ årige mænd med svær overvægt er reduceret fra de nuværende 20%. andelen af rygere over 65 år er reduceret fra de nuværende 23% og reduceret mere end i de øvrige nordjyske kommuner. andelen af ældre på kommunens ældrecentre med en dårlig ernæringstilstand er reduceret. 21

22 Rehabilitering sundhed for borgere med kronisk sygdom Rehabilitering handler om at hjælpe den enkelte borger med at genskabe et godt og sammenhængende hverdagsliv på trods af sygdom. Rehabiliteringsindsatsen kan omfatte rehabilitering af et ældre menneske efter et alvorligt fald, rehabilitering ved rygproblemer, hvor arbejdsevnen er truet eller rehabilitering ved kronisk sygdom. Hjørring Kommune har borgere med kronisk sygdom som et særligt indsatsområde, idet 4 ud af 10 borgere i Hjørring Kommune har en eller flere kroniske sygdomme. Vi kan forvente, at antallet af kronikere vil stige kraftigt fremover i takt med at vi generelt lever længere, fordi kroniske sygdomme primært forekommer blandt de ældre borgere. 22

23 Hjørring Kommune vil arbejde målrettet på, at Målene er nået, hvis kronisk sygdom opspores tidligt i forløbet. rehabiliteringsindsatsen styrkes og udbygges. borgeren er en aktiv deltager i rehabiliteringsindsatsen. borgeren tilbydes koordinerede og sammenhængende patientforløb. Sund By kommer i kontakt med flere borgere med kronisk sygdom, og at dette sker tidligt i sygdomsforløbet. andelen af borgere, der pga. sygdom er begrænset i at udføre dagligdagsaktiviteter, reduceres fra nuværende 22%. andelen af ikke-erhvervsaktive med langvarig sygdom reduceres. mindst 80% af borgerne, der gennemfører et rehabiliteringsforløb, oplever forløbet som sammenhængende. sygefraværet for kronikere på arbejdsmarkedet reduceres. 23

24 Sundhedspolitikken er vedtaget af Hjørring Kommunes Byråd den 24. juni Politikken er gældende indtil Du kan læse mere om sundhedspolitikken og om sundhed i kommunen på Her kan du bl. a. se idékataloger med forslag til forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i kommunen. Hjørring Kommune Nørregade Hjørring Tlf

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,

Læs mere

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg Bilag 1 Tværgående Sundhedspolitik for Viborg Kommune Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Forebyggelsesstrategi 2009-2015

Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Bilag 2 Indhold 1. Forord...2 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4

Læs mere

Januar 2008 SUNDHEDSPOLITIK

Januar 2008 SUNDHEDSPOLITIK Januar 2008 SUNDHEDSPOLITIK Sundhedspolitik for Rebild Kommune Indledning... 3 Sundhedspolitikkens grundlag... 4 Sundhed er et fælles ansvar... 4 Hvad er sundhed?... 5 Vision for sundhedspolitikken...

Læs mere

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL 4 VISION 5 DER ER

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Næstved Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Sundhedspolitik 2014-2017 Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen.... 3 Føje år til livet og liv til årene.... 5 Fra vision til virkelighed....

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2020

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og velvære i Halsnæs Kommune Vi samarbejder om sundheden i hverdagen Sundhedspolitik 2015-2020 1 Indhold Vejen til vores sundhedspolitik 2 Vejen til vores sundhedspolitik

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13 Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi

Læs mere

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Høringsforslag Forslag til offentlig høring Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Indholdsfortegnelse Forord: Sundheden skal frem i Holbæk Kommune... s. 3 Sundhedspolitikkens formål...

Læs mere

Sundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS

Sundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS Sundhed i Syddjurs det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS FORORD I december 2007 vedtog byrådet i Syddjurs Kommune en Sundhedspolitik for kommunen. Formålet med Sundhedspolitikken er at give

Læs mere

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt Personalepolitik Sundhedspolitik Kvalitet Døgnet Rundt Sundhedspolitik Som sygehus véd vi, hvordan livsstil og arbejdsmiljø påvirker den enkeltes sundhed. Da mange medarbejdere hver dag bruger en stor

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold:

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold: Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen Indhold: Forord Indledning Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper Sundhed påvirkes

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015

Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015 Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1 Sundhedspolitik 2011-2015 2 Sundhedspolitik 2011-2015 Frederiksberg kommune Et sundere Frederiksberg Sundhedsfremme og forebyggelse handler om

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Sundhedspolitik 2016-2018

Sundhedspolitik 2016-2018 Sundhedspolitik 2016-2018 2 Forord Indledning Haderslev Kommunes Sundhedspolitik 2016-2018 Haderslev Kommune vil med Sundhedspolitik 2016-2018 forene det gode liv og det sunde liv. Visionen er, at: Det

Læs mere