Vejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser

Transkript

1 PD-Modul: Vejledning i Efterskolen, Januar 2015 Navn: Vejleder: Lisbeth Damtoft Nykjær Trine Harck Antal anslag Må opgaven offentliggøres? Ja Afleveringsdato: 19. december 2014 PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 1

2 Indhold Indledning... 3 Problemformulering:... 3 Uddybning af problemstilling:... 3 Fra industrisamfund til videnssamfund... 4 Det senmoderne samfund... 4 Ungdomsliv i det senmoderne... 4 Teori og begrebsafklaring:... 5 Karriere... 5 Karrierekonstruktionsproces... 6 Karrierelæring... 7 Dannelse... 7 Vejlederens rolle i efterskolen... 8 Vejlederens rolle... 8 Refleksion... 9 Vejlederens rolle i efterskolesammenhæng Vejledning i praksis Praktik Gruppevejledning Den uformelle vejledning Konklusion Litteraturliste: Artikler Elektroniske dokumenter PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 2

3 Indledning I samfundsdebatten lyder der for tiden højrøstede udtalelser på uddannelsesområdet og dermed også på vejlederområdet. Der diskuteres den nye erhvervsskolereform og snart melder gymnasieskolerne ud med deres optagelseskrav. Diskussionerne er relevante og nødvendige, for at udvikle vores uddannelsessystem. De unge skal hurtigt igennem uddannelsessystemet og lige nu er tendensen, at de helst skal vælge en erhvervsfagliguddannelse, for der er lavet undersøgelser og forskning på, at folk med en håndværksmæssig uddannelse bliver en mangelvare på arbejdsmarkedet om få år. Sådanne udtalelser fra politikere og andet godtfolk kan godt provokere mig, da jeg som vejleder i efterskolen sidder overfor de unge mennesker, de taler om. Jeg tænker ofte på om, de har bekymret sig om at spørge dem, det hele handler om, er der nogle, der har hørt til deres holdning og ønsker til deres fremtid? Mit udgangspunkt for min opgave er at se på de unge mennesker, som mere end et produkt af samfundet. Når jeg vejleder de unge er det ikke kun med henblik på deres uddannelse og jobvalg, jeg mener, at min vejledning i ligeså høj grad skal ses som en del af deres karrierekonstruktionsproces (vil fremover forkortes kkp) og dermed hjælpe dem på vej til at blive livsduelige mennesker, der kan bidrage til samfundet i alle livets facetter. Derfor har jeg valgt at se på, hvordan jeg som vejleder i efterskolen kan bidrage og puste til de unges kkp er. Jeg vil bl.a. se på hvad erhvervspraktik gør ved de unges afklaring og om gruppevejledning kan hjælpe til en øget refleksion hos de unge. Jeg vil ligeledes komme ind på de mange uformelle rum og samtaler der opstår på en efterskole, hvor lærere og de unge møder hinanden i mange forskellige situationer. Problemformulering: Hvordan kan jeg som vejleder i efterskolen hjælpe den enkelte unge på vej i karrierekonstruktionsprocessen? Hvordan skaber jeg som vejleder rum for refleksion over eget liv og karrierevalg, hos den enkelte? Uddybning af problemstilling: For at kunne uddybe problemstillingen har jeg valgt at lave et historisk tilbageblik på samfundet. Det er vigtigt at kunne forholde sig til historien, når man vil se på samtiden og beskrive de aktører der befinder sig i den. PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 3

4 Fra industrisamfund til videnssamfund Op gennem det 19. århundrede skete der en stor urbanisering i Danmark. På grund af den øgede mekanisering i landbruget var der ikke så mange jobmuligheder der længere, det bevirkede at arbejdsstyrken søgte mod de større byer for at få arbejde ved den stigende industri. Befolkningstallet i byerne steg og beskæftigelsen ved industrien steg. Samfundet gik fra overvejende at være et landbrugssamfund til et industrisamfund. På denne tid handlede vejledningen af unge om at finde det rette erhverv ud fra interesser og evner. Til dette brugte man forskellige personlighedstest, resultatet af testen blev brugt til at matche et erhverv. Når det rette match var fundet, drejede det sig for vejlederen om at udarbejde en plan for uddannelse, så den unge kunne erhverve sig et fast arbejde og havde mulighed for at kravle op ad rangstien. 1 I takt med at der skete en øget effektivisering og mekanisering af industrien, blev der færre arbejdspladser i disse erhverv. De seneste år er mange større industrifabrikker flyttet til udlandet, hvor der bl.a. er billigere arbejdskraft at få. Denne udvikling har betydet, at de danske virksomheder har brug for en anden type arbejdskraft end tidligere. Samfundet er under stadig udvikling og vi befinder os nu i et videns baseret samfund, hvor viden er vores vigtigste ressource. Det er derfor blevet endnu mere vigtigt for de unge i dag at få en uddannelse, men også at få en større selvindsigt for at klare sig i fremtidens samfund. I dag er arbejdsmarkedet en uvis størrelse og man er ikke længere sikker i sit job, selvom man er fastansat og højt i en virksomhedshierarki. Det senmoderne samfund A. Giddens beskriver vores samfund med begrebet det senmoderne samfund, han ligger vægt på et opbrud med de traditionelle værdier, der har skabt en øget individualisering. Dette medfører, at vi som individuelle mennesker må være refleksive i vores valg. Det betyder, at de unge i dag ikke blot kan følge i forældres fodspor uden selv at have forholdt sig til beslutningen. Individet tvinges til at træffe egne valg, der får betydning for egen person og disse valg påvirker samfundet. Dette får selvfølgelig en stor betydning, når de unge skal organisere deres livsplanlægning eller sagt med andre ord, når de arbejder med deres kkp. Refleksivt organiseret livsplanlægning bliver et centralt træk ved struktureringen af selvidentiteten. 2 Ungdomsliv i det senmoderne For at forstå de unges udfordringer i dag, er jeg nødt til at definere, hvad jeg forstår ved unge og ungdomsliv. Hvad er de unge egentlig for nogle, hvad er det for en størrelse, vi som vejleder arbejder med? 1 Phillip Jarvis, Fra erhvervsvalg til karriereudvikling 2 Anthony Giddens Modernitet og selvidentitet s. 14 PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 4

5 Historisk set er begrebet ungdom ikke noget der er naturgivet. Den har siden 1700-tallet kilet sig ind mellem barndom og voksendom. Det er en forestilling, som opstod sammen med en bestemt samfundsudvikling på en bestemt tid i nogle bestemte lande. 3 Op gennem 1900-tallet blev ungdommen som livsfase tydeligere, der var brug for en modningstid mellem barndom og voksendom. Ungdommen opstod primært som en social og samfundsmæssig konstruktion. Ungdom og uddannelse har lige siden begrebet blev etableret hængt nøje sammen. Det var den periode, hvor man blev uddannet og gik i skole udover den ordinære undervisningspligtig. I 1960erne var der som beskrevet tidligere stor vækst i samfundet og der blev behov for en stor uddannet arbejdsstyrke. Her voksede andelen af ungdomsårgange, der tog en ungdomsuddannelse med 20 % i løbet af 10 år! 4 Som en naturlig følge af dette steg antallet af unge på universiteterne de følgende år. I dag drejer ungdomsårene sig ikke kun om uddannelse, men det er i lige så høj grad blevet en fase, hvor de unge socialiserer sig og skaber sin identitet. Her bliver grænser prøvet af. Ofte ses ungdomsperioden som en fase, hvor der træffes mange valg af stor betydning for sit fremtidige liv. Her vælges der uddannelse, partner, bosted, men det er også her der dyrkes egne interesser og hvor man prøver holdninger til fx politik og religion af. Det er i denne periode af livet, hvor man forsøger at skabe sin identitet. I det senmoderne samfund ligger alle muligheder åbne, intet er givet den enkelte. Der er sket en øget individualisering. I det ligger der en dobbelthed, det er udtryk for en stor frihed til at vælge lige netop det, det enkelte individ har lyst til i alle livets valg. Denne frihed kan til tider dog virke angstprovokerende, da der kun er en selv til at vælge og som Kierkegaard siger, så er der ved et hvert valg uendelige andre muligheder for valg, der vælges fra. Ud fra det forgående, kan man altså ikke sige sådan er en ung i dag, men blot give nogle bud på, hvilke udfordringer der er med til at tegne billedet af de unge. I og med der i samfundet er uendelige mange valgmuligheder, vil det enkelte individ selv skulle finde sit jeg og skabe sin identitet, sit billede af sig selv. Teori og begrebsafklaring: Karriere Historisk set har begrebet karriere været knyttet til arbejde og erhverv. De senere år er definitionen af begrebet blevet udvidet bl.a. af Super 5 og indbefatter nu alle de kontekster som individet indgår i, samtidig med sit arbejdsliv. Der ses altså en sammenhæng mellem den enkeltes livshistorie og den del af historien, der vedrører arbejde og job. 3 Knud Illeris mfl. Ungdomsliv mellem individualisering og standardisering s Knud Illeris mfl. Ungdomsliv mellem individualisering og standardisering 5 Lisbeth Højdal mfl. Karrierevalg, kap. 1 PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 5

6 L. Højdal refererer i artiklen Valgkompetencer og vejledning til Supers definition på karriere på følgende måde en persons karriere kan forstås som det specifikke livsforløb, hvori personen møder en række udviklingsopgaver (fx et erhvervsvalg), som hun forsøger at tackle på en måde, der gør hende i stand til at blive den hun ønsker at blive. 6 Her beskrives det tydeligt, at det er en række af udviklingsopgaver, som den enkelte må arbejde med for at skabe mening i sit liv. Karrierekonstruktionsproces For at forstå begrebet kkp vil jeg bl.a. bruge M. Savickas forståelse af begrebet. Han ligger vægt på at karriere er mere end blot uddannelse og jobmuligheder. Det er en udvikling, der foregår gennem hele livet. Det gælder om, at den enkelte skal forsøge at skabe mening gennem sin karriereudvikling, der foretages i den forbindelse individuelle valg. Savickas arbejder med to variabler selvet og samfundet, disse to påvirker hinanden og er i interaktion. Individet indgår i forskellige kontekster, hvor det spiller forskellige roller, der udfordre selvopfattelsen, det kan være en rolle som søster, håndboldspiller, veninde og kæreste. Disse roller bidrager til den enkeltes selvopfattelse, der igen bidrager til individets karrierekonstruktion. 7 Det er væsentligt at pointere, at disse faktorer er i stadig udvikling gennem hele livet. Savickas ser karriereudvikling som en fortsat proces, der går ud på at forbedre matchet mellem selvet og situationen. En proces, som består af en række individuelle udviklingsopgaver. 8 L. Gottfredson ser efter min mening lidt anderledes på kkp en. Hun ser den også som en proces og en udvikling, der påbegyndes allerede i barndommen. Målet bliver efter min vurdering mere generaliseret og knap så personligt, dette kan virke indsnævret til blot at handle om erhvervsvalg. I modsætning til Savickas, taler Gottfredson om, at den enkelte bliver præsenteret for forskellige erhverv, hvor Savickas taler om forskellige kontekster. Jeg ser derfor Savickas teori som bredere end blot et spørgsmål om erhvervsvalg. Hos Gottfredson bliver målet en zone af acceptable alternativer 9 dette tolker jeg, at der hos den enkelte opstår en accept af de mulige valg af karriere, hvor personlige interesser og jobmuligheder går op i en højere enhed. Dette kan ses som det perfekte match. Det drejer sig om at indsnævre de acceptable job muligheder. Igennem individuelle udviklingsprocesser dannes det unikke selv, dette sker både gennem arv, omgivelsernes miljø og de individuelle erfaringer den enkelte gør sig gennem livet. 10 Gottfredson arbejder med en kognitiv vækst hos individet, denne vækst finder sted gennem hele livet. Individet udvikler sig og bliver i stand til at huske, forstå, overføre, analysere, evaluere og til sidst skabe. Denne kognitive vækst udvikles parallelt med dannelse af selvet. Vi 6 Lisbeth Højdal Valgkompetence og vejledning s. 36, Vejbred 7 Lisbeth Højdal mfl. Karrierevalg kap Lisbeth Højdal mfl. Karrierevalg s Lisbeth Højdal mfl. Karrierevalg side Lisbeth Højdal mfl. Karrierevalg kap. 6. PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 6

7 er ikke passive produkter af naturen eller miljøet, men aktive medkonstruktører i vores eget liv, og vi har derfor også indflydelse på, hvilken form det skal tage. 11 Selvet udvikles og dannes over tid og er ikke statisk, det er i interaktion med miljøet, som påvirker selvet og jeg et påvirker det omkringværende miljø og samfund. I kkp erne sker der ifølge Gottfredson en afgrænsning af jobmuligheder, dette sker ved at den enkelte undervejs i sit liv erfarer, oplever og bliver præsenteret for forskellige erhverv, som det så sætter op mod sit eget selvbillede, eller selvforståelse. Her stilles spørgsmålet: Hvordan kan jeg se mig selv i forhold til dette erhverv? Der sker efter Gottfredson en matchningsproces mellem selvet og opfattelsen af erhverv. I denne proces udelukker det enkelte individ gradvist alternativer, der ikke er acceptable for individet. Ligeledes foregår der en proces, hvor individet går på kompromis med drømme og ønsker. Et kompromis er individets måde at tilpasse sig til og affinde sig med den ydre virkelighed. 12 Ud fra disse parametre indkredses en zone af acceptable alternativer, med andre ord står de mest hensigtsmæssige karrieremuligheder for den enkelte tilbage. Karrierelæring R. Buhl beskriver i artiklen Sådan kan skolen samarbejde med forældre en bevist karrierelæring, der skal finde sted. En læring der skal kvalificere de unge til at træffe de rigtige valg ikke blot i forhold til uddannelse og job, men valg der også vedrører andre betydningsfulde sammenhænge de deltager i. Hun referer til Bill Law som er optaget af karriereudvikling som et læringsanliggende 13 Det betyder, at en vejledningsaktivitet som fx erhvervspraktik, ikke kan stå alene, den skal forberedes og efterbehandles i samarbejde med en vejleder, som en hvilken som helst anden undervisning og læringssituation. Hvis en praktik ikke følges op, kan oplevelsen nemt komme til at stå som en enkelt hændelse af positiv eller negativ karakter, der ikke ses i forhold til den enkeltes kkp. De unge skal hjælpes til at reflektere over oplevelserne og til at få fokus på den læring, der har fundet sted. Dette gøres bl.a. ved at stille gode spørgsmål jf. afsnittet Refleksion. Karrierelæringen skal knyttes til den livslange læring, der i øvrigt skal finde sted. Dannelse Når jeg er inde på begrebet kkp er, synes jeg, det er vigtigt at berører begrebet dannelse. Dannelse er for mig et bredt begreb, som jeg vil sidestille med karrierekonstruktion, jeg bruger ikke dannelse som begreb i denne opgave, fordi det netop handler om vejledning og ved at bruge ordet karrierekonstruktion tydeliggøres dette. I mit arbejde med vejledning i efterskolen oplever jeg efterskolen som helhed, som et specielt godt sted at indgå i en dannelsesproces. Her møder den enkelte, voksne der ikke er deres forældre og andre unge i samme livssituation som den selv og er på afstand af sine forældre, 11 Lisbeth Højdal mfl. Karrierevalg s Lisbeth Højdal mfl. Karrierevalg s Rita Buhl, Sådan kan skolen samarbejde med forældre s. 36 PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 7

8 netop i den periode af puberteten, hvor forholdet til forældrene kan være problematisk. På efterskolen mødes unge fra vidt forskellige miljøer, her er det legalt at eksperimentere med venskaber, der ellers ikke ville have fundet sted i det miljø den enkelte unge kommer fra. Der bidrages til de unges dannelseserfaringer gennem venskabelige fællesskaber, interessefællesskaber og i det store efterskolefællesskab. 14 Ved at indgå i forskellige venskabelige fællesskaber lærer den enkelte at forstå sig selv og desuden er fællesskaberne med til at danne den enkeltes identitet. Mange unge vælger efterskole ud fra deres interesser, der opstår helt naturligt interessefællesskaber på skolen. Disse fællesskaber udvides ofte, når den enkelte oplever andres interesser, hermed får den enkelte øjnene op for andre og dermed udvidet sin horisont. Det store efterskolefællesskab udfordrer også de unge på deres identitet. Her ses der udover en selv og der læres hvad det vil sige at handle og tænke alment og offentligt. 15 De dannelseserfaringer de unge opnår på efterskolen, ved at indgå i mange forskellige sammenhænge bl.a. vejledning, er med til at styrke den enkelte i at kunne agere i det senmoderne samfund, hvor det, som tidligere nævnt, er vigtigt at kunne forholde sig til mange forskellige kontekster og skabe sin egen identitet og mening med livet. Alle disse erfaringer indgår i den enkeltes kkp og er med til at danne og udvikle grundlaget for den enkeltes fremtid. Vejlederens rolle i efterskolen Vejlederens rolle Jeg vil nu se på vejlederens rolle i de unges kkp er. Det er vigtigt at pointere, at der kan være stor forskel på det, som vejlederen ser som sin opgave og det den enkelte unge ser som vejlederens opgave. Allerede her er der en udfordring til at få samarbejdet omkring den unges kkp til at lykkes. Vejlederen sidder tillige med meget forskelligartede interesser. Det kan være interesser, der er dikteret fra politisk side, fx målet om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse 16 eller det kan være et ønske om at flere unge skal søge en erhvervsuddannelse. Sådan som jeg ser det, må vi som vejledere altid være tro mod det unge menneske, vi sidder overfor. Det er netop dette menneskes liv og kkp, det drejer sig om. Fokus må altså være rettet mod dennes kkp og må derfor tage udgangspunkt i, hvordan den unges liv vil lykkes med job, interesser, fritids- og familieliv. 14 Alexander von Oettingen m.fl. Dannelses der virker 15 Alexander von Oettingen m.fl. Dannelses der virker s PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 8

9 Vejlederens rolle bliver på dette grundlag, både at skabe refleksion hos den enkelte gennem forskellige vejledningsaktiviteter, rådgive om og indkredse den enkeltes uddannelsesmuligheder. Jeg ser dette i sammenhæng med de læringsmål, der kan opsættes for den unge i begrebet BOMS 17. Den unge skal lære: at tage Beslutninger at klare Omstillinger at være opmærksom på Muligheder at lære sig Selv at kende I almindelig tale vil man betegne disse læringsmål som værende en del af en dannelsesproces. Refleksion Begrebet refleksion forstår jeg som den erkendelsesproces, der er i gang, når vi som mennesker overvejer, hvad vi er gjort af og hvorfor vi gør, som vi gør. Det vil altså sige en måde at se sig selv på og overveje hvorfor man er, som man er og med det udgangspunkt se på fremtiden. I opslagsværket beskrives refleksion bl.a. på denne måde De forestillinger, der dannes, når bevidstheden betragter sit eget indhold 18 Der er altså tale om at zoome ud og se sig selv og sit liv udefra og dermed skabes refleksion. Set i et vejledningsperspektiv, er det vigtigt at få de unge til at reflektere over sig selv og deres liv. Det er ikke nok blot at spørge, hvad vil du være, når du bliver stor? Der skal en dybere undersøgelse og undring sættes i gang hos den enkelte. Så det er spørgsmålene Hvad kommer jeg af? Hvor er jeg på vej hen? og Hvad er mine ønsker for fremtiden? Der kommer til at fylde. En af måderne, hvorpå der kan skabes refleksion hos den enkelte, kan være en coachende tilgang. Hvor brug af coachværktøjet NØGLE 19 kan være givende. Her spørges om følgende: Hvad er den Nuværende situation? Hvad er den Ønskelig situation? Hvad er Grunden til situationen? Hvad er Løsningen på situationen? Hvad er Effekten af løsningen? Disse spørgsmål ligger optil, at der skabes mulighed for refleksion hos den enkelte. Refleksionen kan med fordel også indeholde andres syn på ens liv og person, det vil jeg komme nærmere ind på i afsnittet Gruppevejledning. Med dette perspektiv bliver vejledning 17 Trine Lippert, Kvan # 83 - Ruster skolens vejledning de unge til at skabe livsmening? PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 9

10 mere end rådgivning om uddannelsesmuligheder, den får et større dannelsesperspektiv, som er vigtig i forhold til den enkeltes kkp. Med dette bliver S et i BOMS sat i fokus og den unge får mulighed for at lære sig selv bedre at kende. De øvrige begreber i BOMS bliver efter min mening lettere at håndtere, når man med en refleksiv tilgang får større forståelse for, hvilket stof man er gjort af og hvad der giver mening for en. Vejlederens rolle i efterskolesammenhæng Vejledere på efterskoler har en særstatus i vejlederloven, der er i forhold til UU-vejledere givet lov til, at vi kan praktisere vejledning for vores elever på skolerne også uden at være uddannet som Erhvervs- og karrierevejleder. Dette betyder, at de unge ikke skal hjem og vejledes af de UU-vejledere, der praktiserer på UU-centre i de forskellige kommuner. Efterskoleforeningen har udviklet et vejledningssyn, som der tages udgangspunkt i, i vejledningen i efterskolen. Se bilag 1. På en efterskole har vi som vejledere alle muligheder for at lære de unge og deres drømme om fremtiden at kende. Vi oplever eleverne i mange sammenhænge, det være sig i undervisningssituationer, på ture, i socialt samspil med kammerater og andre voksne og i praktiske gøremål. Dette betyder, at jeg som vejleder i efterskolen har mulighed for et langt større og bredere kendskab til den enkelte. Det er selvfølgelig vigtigt, at både vejleder og den enkelte unge er sig dette bevidst, så kendskabet bruges på en konstruktiv måde i den unges kkp. Vejledning i praksis Jeg vil nu se på, hvordan jeg som vejleder i efterskolen kan udfordre den enkeltes kkp. Jeg vil tage udgangspunkt i nogle praktiske vejledningsaktiviteter. Der er mange muligheder i efterskolens mange rum og der er mange relevante måder at vejlede på. Jeg har valgt at se på praktik som vejledningsaktivitet, gruppevejledning som metode til vejledning og til sidst vil jeg komme ind på efterskolens mange muligheder for at puste til de unges kkp ser i uformelle sammenhænge. Praktik Jeg vil i dette afsnit tage mit udgangspunkt i den måde, hvorpå vi praktiser praktik på Rydhave Slot, hvor jeg er ansat. Her deltager alle elever i en uges erhvervspraktik. Den tilrettelægges så den tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker for uddannelse og job. Praktikken ses som en mulighed for, at den enkelte kan få kendskab til og berøring med erhvervslivet og en arbejdspladskultur. Jeg ser det som en vigtig del af vores vejledningsaktivitet på skolen. I praktikken oplever eleven et autentisk arbejdsmiljø, der stiller krav til den enkelte og hvor man både kan opnå ny læring og blive afklaret i sit uddannelsesvalg. I praktikken får eleven en læringserfaring, som ikke kan konstrueres i den almindelige skolesammenhæng. Eleven oplever på egen krop, hvad det vil sige at arbejde med et bestemt erhverv og indgå i PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 10

11 sammenhænge på en arbejdsplads. Under en praktik kan eleven få en tro på egne evner indenfor netop dette fag. Dette kan have en selvforstærkende effekt, så eleven vil arbejde endnu hårde på at nå sine mål. Erfaringerne fra en god praktikoplevelse kan bruges til at opbygge en tro på, at det rent faktisk kan lade sig gøre at tage den specifikke uddannelse. 20 Jeg ser praktikken som en fantastisk mulighed for den enkelte at undersøge og afklare sine erhvervsvalg. Det er ikke kun en positiv oplevelse fra en praktik, der er læringsrig. En praktik som opleves som dårlig og måske i første omgang som en fiasko, kan alligevel være med til at afklare den enkelte elev. Lad mig trække et eks fra frem: En elev er kommet i praktik som fysioterapeut. Eleven er usikker på om, det er en mulig uddannelsesvej, men er blevet opfordret især af hendes mor til at prøve jobbet, eleven er i øvrigt uafklaret i sine ønsker for uddannelse. Da eleven møder op i praktikken, har hun ikke mod på at røre ved et andet menneske og vil ikke deltage i arbejdet omkring klienterne. Praktikken afsluttes før tid pga. dette. Denne oplevelse er ikke den ønskelige, men det er vigtigt, at vejleder og elev får evalueret dette forløb, så det ikke kun får negativ karakter og opleves som en fiasko for eleven. Det er vigtigt at bevidstgøre den læring, der har fundet sted hos eleven. Hun har lært, at det er vigtigt at undersøge jobbets aspekter og indhold, så valget af praktik sker på et oplyst grundlag. Desuden er det en god læringserfaring, at eleven ikke skal søge den vej i sit uddannelsesvalg. På den måde kan en negativ praktikoplevelse være med til at afklare den enkelte. J. Krumboltz taler om to forskellige læringserfaringer, som jeg mener, understøtter praktik som en vigtig vejledningsaktivitet rigtigt godt. Han peger på den instrumentelle og den associative læringserfaring. Den instrumentelle læringserfaring bygger på at læring finder sted på baggrund af positive eller negative feedback fra omgivelserne. 21 Her ser jeg, at fx en positiv feedback fra et praktiksted kan give eleven lyst til at vælge netop dette erhverv og eleven får lyst til mere og en interesse for faget kan blive vagt. Den associative læringserfaring knytter sig til mødet med personer. Når vi som mennesker møder en person fra et specifikt erhverv knyttes i første omgang tidligere erfaringer på personen, den generelle holdning bliver udvidet i det personlige møde. Det personlige møde kan medvirke til, at eleven søger den vej når, der skal vælges uddannelse og erhverv. Fx kan mødet med en tillidsvækkende og rar sygeplejeske bevirke, at sygeplejefaget bliver interessant i forhold til ens erhvervsvalg. De ovenfor nævnte læringserfaringer får betydning for den enkeltes kkp, dette, mener jeg, er med til at begrunde praktik som en vigtig vejledningsaktivitet. S. Kvale og K. Nielsen belyser praktik i virksomheder som en vigtig del af læring 22. Der er mange ting bl.a. i forhold til arbejdslivet, som ikke kan sættes ind i en skolesammenhæng og 20 Lisbeth Højdal, Karrierevalg kap 5 21 Lisbeth Højdal, Karrierevalg side Klaus Nielsen og Steinar Kvale, Praktikkens læringslandskab PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 11

12 som derfor må læres på en rigtig arbejdsplads. Der er en jargon og en kultur på enhver arbejdsplads, som ikke kan læres på skolebænken, her må eleven ud og opleve på egen krop, med hele kroppen. I praktikken oplever eleven ofte forskellige personer udføre forskellige funktioner, disse oplevelser skal tillige ses som en del af den enkeltes kkp. Hver enkelt elevs praktik skal ses som en vejledningsaktivitet, der skal forberedes både af vejleder og elev, reflekteres over indholdet og evalueres efter afslutning. Det er vigtigt, at eleven får undret sig undervejs i praktikken, da dette er med til at skabe den refleksion, der er vigtig i den enkeltes kkp og dette begrunder yderligere praktik som vejledningsaktivitet. Gruppevejledning Jeg vil nu se på gruppevejledning som en metode til at udfordre den enkeltes kkp. Jeg ser ikke gruppevejledning som en vejledningsaktivitet i sig selv, men som en didaktisk metode, der kan optimere udbyttet af vejledningsaktiviteter. Der er forskellige måder at bruge gruppevejledning på, jeg vil blot komme ind på et eks. Først vil jeg begrunde, hvorfor jeg som vejleder overhovedet skal bruge en metode som gruppevejledning. Jeg oplever unge i dag som meget afhængige af kammeraters accept. Ved at bruge gruppevejledning som metode, kan jeg som vejleder bruge den afhængighed af kammeraters holdning på en positiv og konstruktiv måde. I forbindelse med gruppevejledning kan den enkelte spejle sin egen identitet i kammeraters og derved få hjælp til at se sig selv i forhold til andre og reflektere over eget liv. 23 I en gruppevejledning har de unge mulighed for at støtte og opmuntre hinanden, der åbnes op for muligheden for refleksion hos den enkelte, ved at der lyttes til andre i gruppen. 24 I en gruppevejledning indtager den enkelte forskellige positioner, fx taler og lytter man skiftevis i gruppen, dermed oplever den enkelte, at man ikke er i fokus hele tiden og får nogle pauser til refleksion og tid til at lytte til de andre i gruppen. Dette opnås ikke i en individuel vejledningssamtale, hvor der kun er vejlederen og den vejledte til at holde samtalen i gang, dette kan opleves som et pres for den enkelte. Som der refereres til i bogen At vejlede i fællesskaber og grupper kan Fællesskabet give adgang til flere erfaringer end dem, vejlederen og den enkelte deltager selv har. Gruppens samlede know-how er større end den enkeltes. 25 Jeg ser gruppevejledning som en rigtig god metode til at skabe refleksion hos den enkelte, her kan egne oplevelser og holdninger prøves af overfor ligesindede og der kan skabes rum for samtale og refleksion. I min egen praksis som vejleder, bruger jeg ofte gruppevejledning og oplever at eleverne øger deres engagement i vejledningen. Et eks på gruppevejledning kan være fremlæggelse af en Livslinje. Hver elev laver hver deres livslinje med billeder fra deres liv. De går tilbage og finder billeder fra deres børnehave, fritidsaktiviteter de har deltaget i og billeder af deres familie. 23 Alexander von Oettingen, Dannelse der virker 24 Rie Thomasen mfl. At vejlede i fællesskaber og grupper 25 Rie Thomasen mfl. At vejlede i fællesskaber og grupper side 16 PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 12

13 Foruden billederne skal de sætte nogle udråbstegn ind på linjen. Et udråbstegn viser, at der her er sket noget særligt i deres liv, det kan fx være omvæltninger i familien eller et arrangement man har deltaget i, som har skabt grobund for nye interesser. Se bilag 2. Til selve gruppevejledningen fremlægger den enkelte elev sin livslinje. Der må af de andre i gruppen stilles spørgsmål bagefter. Ved at eleven forbereder og fremlægger mundtlig for kammerater og vejleder, opnås der indsigt i den enkeltes liv og en forståelse af, hvorfor den enkelte tænker og handler, som den gør. Ved at den enkelte skal gå tilbage i sit liv og udvælge minder, kommer eleven til at reflektere over, hvad der har betydning for den enkelte. Livlinjen slutter med den enkeltes drømme for fremtiden. Jeg oplever, at arbejdet og samtalen omkring de enkelte livslinjer sætter gang i de unges kkp er, der sættes gang i overvejelser om, hvem de er og hvad der har formet dem til det, de er i dag. Jeg oplever, at de unge synes, det er interessant og til tider svært at arbejde med deres levede liv, men det sætter gang i nogle tanker, som er relevante i forhold til at lære sig selv at kende. Den uformelle vejledning På en efterskole oplever den enkelte elev mange forskellige mennesker i mange forskellige sammenhænge, disse oplevelser kommer alle til at indgå i den unges kkp. Der er kammerater, lærere, praktisk personale foruden de mange forskellige oplevelser, der kommer til at betyde noget for den enkelte. Desuden har skolens værdigrundlag også en betydning for, hvordan der arbejdes på skolen, både pædagogisk og didaktisk. Vejledning må altså ses meget bredere end blot det, der foregår i vejledningsrummet. Den enkelte elev møder desuden sin vejleder i mange forskellige sammenhænge, det være sig som vagtlærer, underviser og evt. kontaktlærer. I disse sammenhænge kan der opstå vigtige spørgsmål, der kan have vejledningskarakter, dette kan være med til at udvide den enkeltes horisont og give nye vinkler på arbejdet med kkp en. Det er vigtigt at fastslå, at det ikke kun er vejlederen, der bærer ansvaret for, at den enkelte elev arbejder med sin kkp. Vejlederen har ansvaret for at få synliggjort det for den enkelte, men når man ser på kkp er der mange aktører i processen, der kan bibringe den enkelte forskellige syn på livet. Vejledning kan derfor ses som en integreret del af arbejdet med de unge for hele efterskolen som institution. Konklusion Vi lever i det senmoderne samfund og står måske endda på kanten til en ny epoke, som endnu ikke er beskrevet. Samfundet er individualiseret og det enkelte menneske må skabe sig sin egen identiet. Dette betyder dog ikke, at vi skal have nok i os selv og ikke behøver andre i vores liv. Tværtimod har vi rigtig meget brug for relationer mennesker imellem for at skabe vores identitet, vi har brug for nogle at spejle os i også når, der er tale om kkp en. Efter at have arbejdet med min problemstilling, er jeg blevet bevidst om, hvor vigtigt det er, at jeg som vejleder i efterskolen planlægger og gennemfører forskellige vejledningsaktiviteter, PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 13

14 der skaber rum for refleksion hos den enkelte. Det er vigtigt at stille åbne spørgsmål, der sætter den enkelte i gang med sin kkp. I den sammenhæng er det desuden vigtigt at pointere, at fokus ligger hos den enkelte unge, vejlederen kan gennem forskellige vejledningstiltag skabe rum for og bevidstgøre den enkelte om kkp en, men arbejdet med processen ligger hos den unge. Jeg kan som vejleder med stor fordel bruge gruppevejledning som en metode, der efter min mening er med til at fremme den enkeltes kkp. Her skabes der mulighed og rum for, at den enkelte kan reflektere over eget liv og karrierevalg i interaktion med ligesindede. Jeg ser desuden praktik som en væsentlig del af de unges afklaring af uddannelse og karrierevej. Derudover ser jeg efterskolens særlige kostskoleform som et kæmpe potentiale, for at hjælpe den enkelte unge på vej i kkp en. Her foregår utrolig meget uformel vejledning ikke bare af vejlederen, men den enkelte oplever også andre aktører i efterskolen fx praktisk personale, faglærere og ikke mindst kammerater. Interaktionen mellem disse aktører og den enkelte bliver en del af den enkeltes kkp. PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 14

15 Litteraturliste: Illeris K. & Karznelson N. & Nielsen J. C. & Simonsen B. & Sørensen N. U. (2009) Ungdomsliv mellem individualisering og standardisering. Frederiksberg: Samfundslitteratur Højdal L. & Poulsen L. (2012) Karrierevalg teorier om valg og valgprocesser. (2. udg. 2. oplag) Schultz von Oettingen, A. & Hvas Andersen C. & Buur Hansen N. & Komischke-Konnerup L. (2011). Dannelses der virker. Århus: Forlaget Klim Thomsen R. & Skovhus Boelskifte R. & Buhl R. (2013) At vejlede i fællesskaber og grupper (1. udg. 2. oplag) Schultz Andersen T. (2005) Reflekterende processer samtaler og samtaler om samtalerne. Del 1 (3. udg. 1. oplag) Dansk psykologisk forlag Thomsen R. & Jensen Højmark U. (2011) Vejledning i samspil Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning. Schultz Nielsen K. & Kvale S. ( 2003) Praktikkens læringslandskab At lære gennem arbejde. Del 1 København: Akademisk forlag Madsen Ambosius U. (2003) Efterskolens betydning Et studie af efterskolens dannelsesprojekt & tidens unge. Efterskoleforeningens forlag Giddens A. (1996) Modernitet og selvidentitet København: Hans Reizels Forlag Illeris K. & Katznelson N. & Simonsen B. Ulriksen L. (2002) Ungdom, identitet og uddannelse Kap 3 Roskilde: Roskilde universitetsforlag Plant P. (2005) Vejbred. En antropologi om vejledning afsnittet af Højdal L. Valgkompetence og vejledning København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Artikler Lippert T. (2009) Ruster skolens vejledning de unge til at skabe livsmening? Kvan # 83/2009, side Buhl R. (2014) Sådan kan skolen samarbejde med forældre om børn og unges karrierelæring Liv i Skolen 2/2014 side Hansen F. T. (2004) Den filosofiske vejledningspraksis i spændingsfeltet mellem autencitet, dannelse og eksistens Filosofi 2004 nr. 1 side PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 15

16 Elektroniske dokumenter Jarvis P. (2005) Fra erhvervsvalg til karriereudvikling lokaliseret den 24. oktober 2014 på WWW: Buhl R.(2014)Sådan bliver du dit barns bedste vejleder lokaliseret den 17. december 2014 på WWW: Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.: (2010) Refleksion, Den store danske. dk Lokaliseret den 25. november 2014 på WWW: dtryk/refleksion Undervisningsministeriet, 95- procent målsætning Lokaliseret den 25. november2014 på WWW: Efterskoleforeningen, Vejledningssyn i tekst og tegning Lokaliseret den 25. november 2014 på WWW: - Uddannelseskompagniet, Nøgle modellen Lokaliseret den 28. november 2014 på WWW: Antal bilag: 2 PD-modul - Vejledning i Efterskolen -Lisbeth Nykjær Side 16