Akademiudannelseni. Modul 4 seminar 1. Den 30. januar -1. februar 2012

Transkript

1 Akademiudannelseni arbejdsmiljø Modul 4 seminar 1 Den 30. januar -1. februar 2012

2 Karina Lykke Karlsson - Industrislagter - NNF (Fødevareforbundet NNF) (ungdomskonsulent - arbejdsmiljøkonsulent) - Cand. technsoc. (Teksam) -RUC - Underviserkonsulent Center for arbejdsliv og læring - Akademiuddannelsen; Spændende, udfordrende, kender det på egen krop - Arbejdsmiljøledelse Skrev speciale om arbejdsmiljøledelse

3 Akademiuddannelsen i arbejdsmiljø -Modul 4 -de formelle krav Formål At den studerende opnår en kompetence, som bygger på en helhedsforståelse af arbejdsmiljøledelsessystemer, således at den studerende vil kunne tage professionel del i planlægning, udførsel og validering af arbejdsmiljøledelsessystemer i henhold til gældende normer og standarder. Mål Standarder Målet er, at den studerende kan analysere relevante standarder med henblik på implementering og vedligeholdelse af arbejdsmiljøledelsessystemer i virksomheden kan udarbejde validerings-og kvalificeringsdokumentation og kan udarbejde forslag til korrigerende handlinger inden for arbejdsmiljøledelse. Audit Målet er, at den studerende kan planlægge og forestå mindre interne audit inden for arbejdsmiljøledelse Handlingsplaner Målet er, at den studerende kan analysere indholdet af en handlingsplan inden for arbejdsmiljøledelse Kilde: Studieordningen Teknonom og Akademiuddannelse i laboratorie og bioteknologi (VVU)

4 Modul 4 Arbejdsmiljøledelse Seminar 1: Den 20. jan -1. feb Præsentation Arbejdsmiljøledelse Hvad er det Standarderne DS/OHSAS Projekt (de indledende øvelser) Hjemmeopgave Seminar 2: Den marts Standardernes oprindelse Miljø- og kvalitetsledelsessystemer APV og risikovurdering Psykisk arbejdsmiljø og arbejdsmiljøledelse Projekt Hjemmeopgave Eksamen Den 12. juni Seminar 3: Den april Intern audit Interviewmetoder Implementering Forandring og forandringsprocesser Medarbejderindflydelse og deltagelse Hjemmeopgave Seminar 4: Den maj Ekstern audit Projekt Forberedelse til eksamen Forbehold for ændringer

5 Program Mandag Introduktion Modul 4 hvad skal der ske? Studiegrupper Systematisk arbejdsmiljøarbejde Tirsdag Hvorfor arbejdsmiljøcertificering OHSAS Væsentlige arbejdsmiljøforhold Arbejdsmiljøledelse Standarder/arbejdsmiljøcertificering Onsdag Projekt emnevalg - metode Kort evaluering Tak for denne gang kl ?

6 Studiegrupper

7 Studiegrupper - Jeg kan bestemme inddelingen. - Vi kan trække lod. - I kan bestemme inddelingen. - Andre ideer..

8 Studiegrupper Gruppe 1 Jesper Michael Søren Dennis Katja Gruppe 2 Jarnil Rikke Charlotte Torben Claus

9 Akademiuddannelsen Arbejdsmiljøledelse Studiegruppen Hvad vil I bruge studiegruppen til? I Studiegruppen Holdet som helhed: Hvad mener I er vigtigt for læringsmiljøet på holdet? Hvad kan I gøre for hinanden på holdet: Fagligt? Socialt?

10 Studiegruppe fortsat Aftal i gruppen, hvordan I vil løse opgaven Beslut jer for, hvordan I vil fremlægge. Vær kreative I har 20 minutter pr. gruppe til fremlæggelse Det sidste punkt: Holdet som helhed skrives på flipover eller karton, så de kan hænges op i lokalet!

11 Systematisk arbejdsmiljøarbejde

12 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Hvad er systematisk arbejdsmiljøarbejde?

13 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Måletmed det systematiske arbejdsmiljøarbejde er at man forebygger arbejdsmiljøproblemer frem for at handle når problemerne er opstået! Forebyggelse er både at forudse risikoen, at Forebyggelse er både at forudse risikoen, at kortlæggeden og gennem en række praktiske foranstaltninger og instruktioner i tide at reducerede belastende påvirkninger, som mennesket kan blive udsat for i sit arbejde.

14 Systematisk arbejdsmiljøarbejde APV en kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljø, en vurdering af de kortlagte problemer, en prioritering af problemerne, en handlingsplan, der beskriver, hvordan, hvornår og af hvem problemet løses retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Risikovurdering og analyse vurdering af risici analyse af konstaterede risici analyse af ulykker Instruktion skal sikre at arbejdet bliver udført sikkert og korrekt skriftlige instruktioner (I betjening af maskiner, servicebeskrivelser om vedligehold også af sikkerhedsudstyr, håndbøger og manualer hvordan f.eks. en maskine fungerer, deklarationer, der angiver hvad der er i stoffer og materialer. )

15 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Brugsanvisninger Beskrivelse af korrektanvendelse af stoffer og materialer etc. Kontrol Risikofaktorer Oplæring og instruktion Arbejdsforholdene Arbejde med farlige stoffer og materialer Klimaforholdene. (Beskyttelse mod stærk hede eller kulde) Unødige påvirkninger i form af f.eks. støj, stråling, fysiske belastninger, uhensigtsmæssige arbejdsbelastninger/stillinger Mobning, chikane og stress. Specielt de faktorer som er gældende inden for den pågældende branche Opdatering på ny viden og lovgivning Opdatering ift. ny lovgivning Holde sig ajour med ny arbejdsmiljøviden

16 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Målsætte Planlægge Evaluere Iværksætte Kontrollere

17 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Gruppeopgave Hvordan ser jeres systematiske arbejdsmiljøarbejde ud, på jeres arbejdspladser? Hvilke elementer indgår i jeres systematiske arbejdsmiljøarbejde? Hvilke styrker og svagheder mener I, der umiddelbart er? Og hvad er årsagen til disse styrker og svagheder?

18 Arbejdsmiljøledelse

19 Arbejdsmiljøledelse? Hvad er ledelse?

20 Arbejdsmiljøledelse? 1. Ledelse er når man leder andre? 2. Ledelse er også at kunne skabe retning og mening for det enkelte menneske, at træffe beslutninger samt løbende at give feedback 3. Ledelse er sammen med andre 4. Ledelse handler også om retten til at lede og fordele arbejdet! 5. Virksomhedsledelsen kan ansætte og fyre! 6. Virksomhedens øverste ledelse kan tage beslutninger der har (overordnet) økonomiske konsekvenserfor virksomheden

21 Arbejdsmiljøledelse Arbejdsmiljøledelse er en systematisk indsats for at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøledelse kræver, at virksomhedens ledelse og medarbejdere beskæftiger sig systematiskmed arbejdsmiljø, hvilket omfatter planlægning, målsætning og budgettering i lighed med andre produktionsforhold. Endelig kræver arbejdsmiljøledelse, at virksomheden indfører fremgangsmåder, hvor man kontrollerer om det planlagte sker i praksis, og om det er godt nok. Arbejdsmiljøledelse etableres normalt som et arbejdsmiljøledelsessystem. Kilde: Videncenter for arbejdsmiljø -

22 Arbejdsmiljøledelse Handler altså om: En Systematisk indsats: - Planlægning - Målsætning - Budgettering - Kontrol (om det planlagte sker i praksis)

23 Arbejdsmiljøledelse Indførelsen af et arbejdsmiljøledelsessystemet, måden det gøres på, grad af involvering etc.afhænger af: - ledelsens (virksomhedens) værdigrundlag - Ledelsens menneskesyn (X-Y) - Ledelsesstil - Organisationens størrelse etc. Arbejdsmiljøledelse skal ses som et ledelsesværktøjtil at styre arbejdsmiljøarbejdet! (Der kan være andre faktorer der har betydning for hvordan systemet indføres)

24 Ledelse af systematisk arbejdsmiljøarbejde = arbejdsmiljøledelse System, standard, certificering, akkreditering, audit etc. Reguleringsmiddel i den danske arbejdsmiljøregulering Virksomhedernes behov for at vise omverdenen, at de har styr på arbejdsmiljøet - kundekrav En trend i tiden hvor ønsket om styring og måling er stort (styring af de offentlige funktioner, som et godt eksempel)

25 Arbejdsmiljøledelse gruppeopgave Hvad med arbejdsmiljøarbejdet i dag hvordan ledes det, uden et arbejdsmiljøledelsessystem? (hvordan gjorde man før ledelsessystemet?) Hvordan mener I, ledelsen af arbejdsmiljøet ændre sig, efter indførelsen af et arbejdsmiljøledelsessystem? Begrund! Hvor i organisationen er ledelse af arbejdsmiljøet placeret i dag? Hvor iorganisationen er ledelse af arbejdsmiljøet placeret, når virksomheden er arbejdsmiljøcertificeret? (tegn gerne organisationsdiagram for de 2 sidste spørgsmål)

26 Standarder

27 Standarder Hvad er en standard?

28 Standarder Meget kort fortalt er en standard en beskrivelse af, hvordan man gør en bestemt ting. Dansk Standards definition: En standard koordinerer produkter eller processer gennem et målrettet forløb. En standard er et kompromis. Noget, man bliver enige om -gennem dialog og af praktiske hensyn. Det man bliver enige om nedfældes i et dokument, som kaldes en standard. Kilde: Dansk standard,

29 Standarder En standards indhold En standard vil oftest redegøre for væsentlige dele af et produkt eller en proces. Den kan bl.a. beskrive fremgangsmåder, angive specifikationer eller fastlægge fagudtryk. En standard kan eksempelvis stille krav til: konstruktion, fx papirformater, gevind, dataformater systemer, fx kvalitetsstyring, risikoanalyse, miljøledelse ydeevne, fx styrke og holdbarhed, sikkerhed, ergonomi, støj, stråling Standarder kan også: fastlægge symboler, fx et piktogram, der viser, at rygning er forbudt beskrive terminologien på et fagområde, fx den korrekte definition af en elektrode anvise metoder, fx til kemiske analyser eller prøvning. Kilde: Dansk standard,

30 Standarder Alle standarder er opbygget på samme måde. En typisk standard indledes med: introduktionog forord beskrivelse af, hvad standarden omhandler afgrænsningaf standardens anvendelse referencer til andre standarder, som er nødvendige for at anvende standarden forklaring af grundlæggende definitioner redegørelse for symboler og forkortelser Standardens centrale del rummer: kravtil et produkt, et system eller en metode samt evt. krav til mærkning og brugsvejledninger kravtil andetend selve produktet, fx til dets emballage prøvningsmetoder, der skal bruges til at vise, at kravene er overholdt eventuelt annekser, som kan uddybe standardens krav og prøvningsmetoder eller i indeholde vejledning og information.

31 Standarder På modul 4: Får I kendskab til: - ISO 9001 Kvalitetsledelsessystem - ISO Miljøledelsessystem - Bekendtgørelse 923 (924) Arbejder vi med: - OHSAS 18001

32 Arbejdsmiljøstandarder med henblik på at blive arbejdsmiljøcertificeret Bekendtgørelse 923 og 924 år 2001 Et økonomisk incitament: -Virksomheder med certifikat kunne få tilskud til arbejdsmiljøafgift (arbejdsmiljøafgiften afskaffede Fogh regeringen i 2002) Andre incitamenter: -Med et arbejdsmiljøcertifikat fritages virksomhederne fra: * AT screening * BST pligten (BST pligten blev udfaset og helt afskaffet ved udgangen af 2008) DS/OHSAS år 2005 Anerkendes igennem bekendtgørelse 87 og virksomheder kan fritages for AT screening

33 Arbejdsmiljø standarder Bekendtgørelse 923 Trådte i kraft 2001 Fritager for AT screening Certificering af virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem Bekendtgørelse 924 Trådte i kraft 2001 Fritager for AT screening Certificering af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde DS/OHSAS Trådte i kraft i 2005 International standard der er oversat til dansk Fritager for AT screening (Risikobaseret tilsyn) OHSAS Den internationale standard fritager ikke for AT screening Bekendtgørelse 87 Om anerkendelse af DS/OHSAS Betingelser: 1. Virksomheden må ikke have væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der kan medføre påbud fra AT 2. Virksomheden skal udforme og vedligeholde procedure for inddragelse af medarbejderne i: - arbejdsmiljøpolitikken (før, under, efter) - APV (kortlægge, vurdere, handle)

34 Arbejdsmiljø standarder Navn Beskrivelse Krav Bekendtgørelse 923 Særlig dansk system efter regler fra Arbejdstilsynet. Grundlæggende som DS/OSHAS 18001, Særlige krav om: -rummeligt arbejdsmarked, - sundhedsfremme - Arbejdsmiljøredegørelse - Sikkerhedsrunderinger Bekendtgørelse 924 DS/OHSAS Særligt dansk system efter regler fra Arbejdstilsynet International specifikation for et arbejdsmiljøledelsessystem. Desuden må virksomheden ikke have væsentlige problemer, der kunne give påbud Samme som Her er det arbejdsmiljøarbejdet der certificeres og ikke arbejdsmiljøledelsessystemet Fokus på risikovurdering

35 Dag 2

36 Refleksion over dagen i går Hvordan vil du,personligt bidrage til samarbejdet og den gode stemning på holdet? Hvilke tanker fik du, om din viden om systematisk arbejdsmiljøarbejde og din virksomheds grad af systematik i arbejdsmiljøarbejdet? Notér i din Kinabog

37 Opsamling Dagen i går Fornemmelse for indholdet på modul 4? Hvad hvis I ikke er arbejdsmiljøcertificeret kan I se Hvad hvis I ikke er arbejdsmiljøcertificeret kan I se indholdet giver mening alligevel?

38 Arbejdsmiljøcertificering Gruppeopgave Hvilke argumenter kan der være for at blive arbejdsmiljøcertificeret? - Udarbejd minimum 3 fordele ved at blive arbejdsmiljøcertificeret (gerne flere end 3) Brug internet og de udleverede materialer, som kilder Fremlæggelse: Skriv argumenter op på flipover og fremlæg i plenum 5 minutter pr. gruppe Vigtigt at I er bevidste om, hvem der kommer med argumenterne. Skriv kilder på

39 DS/OHSAS Occupational health and safety assessment series Direkte oversat: Arbejdsbetinget sundhed og sikkerheds evalueringssystemer (Sundhed på arbejdspladsen) Bliver i standarden til: Occupational health and safety management systems Arbejdsmiljøledelsessystem

40 DS/OHSAS Metodikken i i OHSAS standarden er: Plan-DO-Check-act (PDCA) Planlægge-udføre-kontrollere-handle

41 DS/OHSAS Planlægge: målsætninger og processor, der er nødvendige for at give resultater i overensstemmelse med organisationens arbejdsmiljøpolitik Udføre: processerne implementeres Kontrollere: processer overvåges og måles i forhold til arbejdsmiljøpolitikken, målsætninger, lovkrav og andre krav, og resultaterne rapporteres Handle: handlinger med henblik på løbende forbedringer af arbejdsmiljøpræstationen

42 Model over arbejdsmiljøledelsessystemet i OHSAS-standarden Løbende forbedring Ledelsens gennemgang Arbejdsmiljøpolitik Kontrol og korrigerende handlinger Implementering og drift Planlægning Kilde: Arbejdsmiljøledelsessystemer vejledning i implementering af OHSAS 18001:2009

43 DS/OHSAS Arbejdsmiljøledelsessystemets grad af detaljering og kompleksitet, omfanget af dokumentationen og de ressourcer, der er tilegnet det, afhænger af: - Systemets gyldighedsområder (hvor stor del af virksomheden dækker systemet over - organisationen størrelse - arten af organisationens aktiviteter, produkter og serviceydelser - Organisationskulturen Kilde: Arbejdsmiljøledelsessystemer vejledning i implementering af OHSAS 18001:2009

44 Struktur DS/OHSAS Emneområde 2.0 Normative referencer 3.0 Termer og definitioner 4.0 Elementer i arbejdsmiljøledelsessystemet 4.1 Generelle krav 4.2 Arbejdsmiljøpolitik 4.3 Planlægning 4.4 Implementering og drift 4.5 Kontrol 4.6 Ledelsens evaluering 5.0 Anneks A og Anneks B Krydsreferencer og sammenhænge mellem OHSAS 18001, ISO og ISO 9001 Kilde: Arbejdsmiljøledelsessystemer vejledning i implementering af OHSAS 18001:2009

45 DS/OHSAS Indeholder krav der kan auditeres objektivt Indeholder ikke absolutte krav til arbejdsmiljø præstationen Krav om at overholde gældende lovkrav og andre krav som organisationen har tilsluttet sig Krav om løbende forbedringer Kilde: Arbejdsmiljøledelsessystemer vejledning i implementering af OHSAS 18001:2009

46 DS/OHSAS Målet med gruppe opgaven: At I lære at slå op i standarden At I arbejder med forståelse af stoffet At I arbejder med at skabe overblik egen systematik At I arbejder med at formulere kravene, kortere end de står beskrevet i standarden formidling på længere sigt At få skabt overblik, så kan I altid slå op i standarden for uddybelse. Tanken er, at det skal igennem fingrene/hovederne på jer og I skal finde jeres egen systematik og måde at få overblik. Målet er at I for en forståelse for systemet for derved på sigt, at kunne forholde jer til fordele og ulemper ved arbejdsmiljøcertificering

47 DS/OHSAS Gruppeopgave Udarbejde en oversigt over de krav der stilles i pkt. XX Forklar samtidig de ord, som er nødvendige at forstå, for at kunne leve op til kravene Fremlæg den for holdet, med en forklaring af, hvad der menes med kravene. Lav en liste med de krav, der stilles til udarbejdelse af procedure (en procedure liste) Skriv jeres svar i et worddokument kaldenavnet på dokumentet er OHSAS + så de numre, i standarden I har beskrevet. Det bliver så et løbende dokument vi arbejder videre med og samler til sidst. Så har vi vores egen vejledning til sidst!

48 Gruppeindeling-OHSAS Gruppe 1 Charlotte Michael Søren Gruppe 2 Jarnil Katja Rikke Gruppe 3 Dennis Torben Claus

49 Opdeling af DS/OHSAS -kravbeskrivelse Gr. 1 Gr.2 Gr Bek Alle grupper læser og taler om side 2-5

50 Projekt

51 Eksamen Eksamenskrav Modulerne Arbejdsmiljø og sikkerhedog Arbejdsmiljøledelsepå akademiuddannelsen i Arbejdsmiljø på LO-skolen, afsluttes med en mundtlig eksamen med ekstern censor. Eksamen er individuel, mundtlig eksamen med udgangspunkt i et godkendt skriftligt projekt. Eksamen varer ½ time inkl. votering. Grundlag for eksamenskravene: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og Studieordning for Akademiudannelsei Laboratorie- og bioteknologi (VVU).

52 Projekt Indhold Emnet for projektet skal ligge tæt op af emnerne på modulet og skal dermed omhandle arbejdsmiljøledelse eller systematisk arbejdsmiljøarbejde.

53 Projekt Forside Indholdsfortegnelse Indledning Præsentation af emnet/problemstillingen Problemformulering Metode

54 Teori og analyse Konklusion Projekt Perspektivering (fremadrettede overvejelser) Litteraturliste Bilag

55 Præsentation af emnet Præsentation af emnet kan også kaldes problemfelteller problemstilling. Her præsenterer du emnet du beskæftiger dig med, og det der omgiver problemstillingen. Eksempelvis din virksomhed En præsentation af emner/problemstillingen, starter ofte bredt og snævre sig ind, l lige inden man kommer til problemformuleringen.

56 Præsentation af emnet Tænk på beskrivelsen som en tragt, hvor der er en bred beskrivelse i starten, der snævre ind, jo tættere man kommer på den egentligt problemstilling (problemformuleringen), som man vil behandle i projektet.

57 Problemformulering Problemformuleringen er styrepinden i projektet Skal give læseren en klar forståelse af sigtet i dit projekt. Alle dele af projektet skal have et solidt udgangspunkt i problemformuleringen. Dit projekt skal svare på det problem, som du rejser i problemformuleringen. Harboe, Thomas (2006) Indføring i samfundsvidenskabelig metode Frederiksberg, Samfundslitteratur

58 Problemformulering Hvad er det? Redegørelse/beskrivelse Hvorfor er det sådan? Fortolkning/analyse Hvordan mene/handle? Vurdering/diskussion

59 Problemformulering En dårlig problemformulering lægger op til en tekst der: Kun er refererende Eksempel: Hvordan laver man APV? Hvad er en APV? Er for bredt generaliserende og dermed svært at finde belæg for Eksempel: Kan arbejdsmiljøcertificering forbedre arbejdsmiljøet Har for mange delemner der ikke hænger snævert sammen Eksempel: Hvilken betydning har psykisk arbejdsmiljø for sygefraværet og kan støv have en indflydelse sammen med tunge løft? Er helt ukontroversiel, alle fagfolk er allerede enige om svaret Er skrevet på samme måde før (Rienecker& Jørgensen, 2004, s. 150)

60 Problemformulering En god problemformulering: - Bygger på en eller anden form for undren - Der skal være interessant som rejser problemet og som er værd at undersøge - Det betyder at konklusionerne ikke skal være givet på forhånd - Et godt projekt har noget på hjertet og vil bruge projektet til at få en dybere forståelse

61 Kildehenvisninger Altid: (Efternavn, udgivelsesår, sidetal) Ved én forfatter f.eks. Peter Hasle, 2001: (Hasle, 2001, s. 23) Ved 2 forfattere ex. Niels Møller og Peter Hasle, 2004 (Møller & Hasle, 2004, s. 67) Ved 3 forfattere f.eks. Peter Hasle, Jens Voxtrup Petersen & Inger-Marie Wiegman 2003 (Hasle et al., 2003, s. 30) Endvidere kan kildehenvisningen skrives ind i teksten ex.: Ifølge Peter Hasle (2001) fik sikkerhedsorganisationen aldrig den tiltænkte, centrale rolle i virksomheden men blev derimod en sidevogn til virksomheden (Hasle, 2001, s. 95) Hatlem Ragnar (1998) Lær mere læs mindre Håndbog i effektiv studieteknik, Viborg, Akademiske Håndbøger

62 Litteraturliste Litteraturliste Agervold, Mogens (2002) Arbejdet i samarbejdsudvalg: En empirisk undersøgelse af arbejdsformer, indhold og tilfredshed med SU-arbejdet, Tidsskrift for arbejdsliv, 4. årg. nr. 2., Odense, Odense Universitetsforlag Arbejdsmiljøledelse (2005) ArbejdsmiljørådetsService Center, internetside, Bek. 87 Bekendtgørelse om anerkendelse af DS/OHSAS mv. som dokumentation for et godt arbejdsmiljø Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 med senere ændringer Bek923 (2001) Bekendtgørelse om arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomheders arbejdsmiljøledelsessystem. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923 af 21. oktober 2001 Thagaard, Tove (2004) Systematik og indlevelse. En indføring i kvalitativ metode, København K, Akademisk Forlag A/S Regeringen (2003) Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder København, Beskæftigelsesministeriet

63 Citater Korte citater skrives ind i teksten og markeres med gåseøjne;. Og skrives i kursiv. De som tingene angår, kommer altid for sent (Jungk& Müllert, 1998, s. 11) Længere citater skal fremstå som selvstændige afsnit, skrevet i kursiv, med en anden margin eller på anden måde skille sig ud fra resten af teksten. Citater afsluttes altid med en reference. Lovgivningen blev med arbejdsmiljøloven i 1975 ændret i en mere refleksiv retning. Det indebærer, at lovgivningen fastlægger de overordnede principper, som gennem rammebestemmelser kan udmøntes i regler udstedt på lavere niveau eller gennem praksis udviklet under tilsynsbesøg og sundt arbejdsmiljø. (Hasle et al., 2003:28) Hatlem Ragnar (1998) Lær mere læs mindre Håndbog i effektiv studieteknik, Viborg, Akademiske Håndbøger

64 Dag 3

65 Refleksion over dagen i går Hvilken ny viden om arbejdsmiljøledelsessystemer har du fået? Hvilke udfordringer mener du der, er i at indføre et arbejdsmiljøledelsessystem? Har dagen i går, givet dig nogle tanker om projektemne? Notér i din Kinabog

66 Projektarbejde -Studiegrupper Diskuter: Diskuter i gruppen, hvilke emner I syntes kunne være interessante at skrive om Hjælp hinanden på vej, ved at stille hv.. spørgsmål hvilke arbejdsmiljø problemer har I, lige nu på din arbejdsplads, relateret til systematisk arbejdsmiljøarbejde/arbejdsmiljøcertificering? Hvilke områder, inden for systematisk arbejdsmiljøarbejde har din interesse? Hvad kan være mulige overordnede emner for projektet Hvilken vinkel kan du lægge på projektet? En første problemformulering? En start på problembeskrivelsen?

67 Projektarbejde i Studiegrupper Forslag til måden I gør det på! Generel snak om hvilke vinkler man kan skrive ud fra Brainstorm på emner hurtig skrivningsøvelse Så en vejledning, hvor I hjælper/vejleder hver enkelt i studiegruppen Resultatet skal være de første tanker, så godt afgrænset som muligt, til et projektemne.

68 Hurtigskrivning handler om at skrive ukritisk løs uden på noget tidspunkt at slippe skrivningen handler om nedskrive sin bevidsthedsstrøm fuldstændig unuanceret Processen Skriv alt, hvad der dukker op i dit hoved Tænk ikke over dine formuleringer bare skriv

69 Gruppearbejde Jeg kommer rundt i grupperne, så skriv på tavlen hvor I er! Individuel vejledning

70 Metode Opgavens metodeer vejen fra problemformuleringens spørgsmål til konklusionens svar! Vejen igennem opgaven. Kan også kaldes opgavens fremgangsmåde. For at finde fremgangsmåde til at undersøge sit problem, kan man overveje hvilke forskellige metoder, teknikker, procedure, teorier og forklaringsmodeller man vil bruge.

71 Metode Metoder til at indsamle data: Kvalitative undersøgelser: Interview, gruppeinterview, observationer Eksempler på kvalitativedata: holdninger, oplevelser, livshistorie, litteratur, læserbreve. Kaldes også bløddata Kvantitative undersøgelser: Spørgeskemaer Eksempler på kvantitative data: Tal, svar eller facts som kan tælles og statistisk beregnes. Kaldes også hårddata

72 Metode Den kvalitative metode søger at få de specielle forhold frem, ved de personer og forhold, der undersøges. Den kvantitativemetode søger det generelle og det Den kvantitativemetode søger det generelle og det gennemsnitlige og undersøger træk, der er repræsentative for de forhold, der skal beskrives.

73 Karakteristika ved de 2 metoder: Metode Kvalitative spørgeteknikker Kvalitet Personligt interview, fokusgruppe Dialog, ansigt til ansigt Ikke standardiseret Ustruktureret Åbne spørgsmål Går i dybden Analyse af tekst Kvantitative spørgeteknikker Kvantitet Spørgeskema Distance Standardiseret Struktureret Lukkede spørgsmål Giver overblik Analyse af tal

74 Metode Eksempel på åbne spørgsmål i en kvalitativt undersøgelse: - Hvordan oplever du indførelsen af arbejdsmiljøledelse? - Hvad er din holdning til at I er blevet arbejdsmiljøcertificeret?

75 Metode Eksempel på et lukkede spørgsmål i en kvantitativ undersøgelse: - Kommer du bagud med dit arbejde? Altid ofte sjældent aldrig Talværdi - Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid ofte sjældent aldrig Talværdi Eksempel fra NFA s korte spørgeskema.

76 Gruppearbejde -dataindsamling Overvej hvordan I vil indsamle viden i til jeres projektrapport! - Bøger, rapporter? -Hvilke data skal I selv indsamle? (hvad skal I selv skaffe viden om?) -Hvilke metoder vi, I bruge til at indsamle denne viden? -Kvalitativ eller kvantitative data? Vurder fordel og ulemper ved den ene eller anden metode, ift. det du skal vide noget om.

77 Hjemmeopgave

78 Opsamling -feedback Hvordan er seminaret gået? Hvad fungerede rigtig godt og som skal fortsætte/udbygges? Hvad fungerede mindre godt, som kan gøres endnu bedre, eller helt fjernes? Vi ses.

79 Tak for denne gang Vi ses den 12. marts