It-anvendelse i offentlige omstillingsprocesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It-anvendelse i offentlige omstillingsprocesser"

Transkript

1 It-anvendelse i offentlige omstillingsprocesser - Et studie af udviklingsprojekter, design og positionering af teknologiske aktanter PhD-afhandling af Steffen Löfvall

2 Resumé Denne afhandling handler om it-anvendelse i større offentlige omstillingsprocesser. Analysen tager udgangspunkt i et aktionsforskningsprojekt bestående af fire delprojekter. Kernedeltagerne er en it-leverandør og fire amtslige botilbud for udviklingshæmmede. Alle fem parter berøres på hver sin måde af den regeringsvedtagne Opgave- og Strukturreform, der trådte i kraft 1. januar Bostederne skal overdrages til kommuner og region, når amterne nedlægges som et led i reformen. I overgangsprocessen ønsker bostederne at bruge udviklingssamarbejdet til at afklare centrale arbejdsmetoder og organisatoriske kompetencer, og på dette grundlag profilere sine kompetencer i eksternt regi. It-leverandørens forretningsudvikling har hidtil været kundeprojektdrevet og koncentreret hos kunder i staten og den private sektor. Med reformen trænger spørgsmålet sig på, om firmaet også bør investere opmærksomhed og ressourcer i et nyt kommunalt og regionalt marked. Hertil ønsker leverandøren at opkvalificere organisationen til håndtering af offentlige kunder gennem projektet. I afhandlingen stilles der tre forskningsspørgsmål vedrørende udbyttet fra aktionsforskningsprojekterne. Disse spørgsmål besvares med afsæt i aktørnetværksteori, som tilbyder et solidt fundament for analyse af redskabsanvendelsen og projektprocesserne. Som et supplement introduceres nyere symbolsk interaktionisme i delanalyserne af de menneskelige projektdeltagers individuelle og kollektive fortolkningsprocesser vedrørende reformen, it-redskaber og kommunalt it-indkøb. Metodisk opereres der i afhandlingen med en kombination af aktionsforskning, abduktion og pragmatisk grounded theory. Datamaterialet er af overvejende kvalitativ karakter, hvilket vil sige enkeltmandsinterview, fokusgruppeinterview, elektroniske datamaterialer, websurveys og deltagerobservationsnoter. Konklusionen vedrørende projektudbyttet er, at der genereres et læringsudbytte til både bostederne og itleverandøren i løbet af processen. Aktionsforskning som arbejdsform gør det legitimt for deltagerne at udforske forskellige it-brugsscenarier, og på den måde skabe nye interne forståelser af it i omstillingsprocesser. Det specifikke videnmæssige fokus og den åbne arbejdsform er omvendt væsentlige faktorer til projekternes flygtige karakter. Ingen af it-redskaberne opnår en blivende aktantstatus hos bostederne. Teknologianvendelsen opleves af mange deltagere som en ekstrabyrde til et i forvejen ressourcekrævende overgangsarbejde til nye teknisk-administrative systemer og politiske arbejdsgivere. Dertil oplever to af bostederne et uventet, massivt ydre politisk pres, der indebærer, at deres delprojekter må indstilles. Den producerede projektviden går ikke til spilde, idet erfaringerne samles op og aktiveres i parallelle og nye it-projektnetværk. Itleverandørens hovedudbytte bliver fire redskabsdesign og skabelse af nye offentlige netværksrelationer. Endvidere giver forløbet anledning til anderledes refleksionsprocesser end hvad man er vant til. Fra at betragte sig selv som en kvalitetsorienteret, men passiv underleverandør af e-læring til det private og offentlige marked, udkrystalliseres det billede, at virksomheden med opbygning af strategiske oversættelseskompetencer kan blive en mere aktiv aktør i medskabelsen af kommunale aktørnetværk. Teoretisk bidrager afhandlingen med en videreudbygning af aktørnetværksteoriens aktantbegreb. Itudviklingsprojekter opfattes i afhandlingen grundlæggende set som design, udvikling og positionering af itredskaber som aktanter i aktørnetværk. Teknologiske aktanter udstyres i den forbindelse med tre evner vedrørende videnfacilitering, forløbsstyring og statustransformering samt to stabiliserings- og materialiseringsgrader. Med dette teoretiske udgangspunkt kan spørgsmål om, hvordan og hvorfor it-redskaber ændrer status i løbet af et udviklingsprojektforløb, analyseres og besvares.

3 Abstract This thesis deals with the use of IT in major reorganization processes in the public sector. The analysis is based on an action research project comprising four sub-projects. The key participants were an IT service provider and four county residences for people with special needs. All five stakeholders were affected in some way by the structural reform that was passed by the Danish government and came into effect on 1 January The residences were to be transferred to the municipalities and regions when the counties were abolished as part of the reform. During the transition process, the residence staff wished to use the development cooperation to clarify key work procedures and organizational competencies and on this basis display their skills externally. The IT service provider s business development had up to that point been driven by customer projects and concentrated on customers in the public and private sectors. The reform raised the question of whether the company should also turn its attention to and invest resources in a new municipal and regional market. In addition, the supplier wanted to use the project to enhance the skills base of the organization in relation to dealing with customers in the public sector. Three research questions are posed in the thesis concerning the results of the action research projects. These questions are addressed on the basis of actor-network theory, which provides a solid foundation for the analysis of the use of tools and the project processes. As a supplement, recent symbolic interactionism is introduced in the sub-analyses of the human project participants individual and collective interpretative processes concerning the reform, IT tools and municipal IT purchasing. In terms of methods, a combination of action research, abduction and pragmatic grounded theory is used in the thesis. The data are primarily qualitative in nature, consisting of one-on-one interviews, focus group interviews, electronic data, web surveys and participant observation notes. The conclusion regarding the results of the project is that learning outcomes are generated for both the residences and the IT service provider during the process. Using action research as a method of working made it legitimate for participants to explore various IT application scenarios and thereby create new lasting internal understandings of IT in reorganization processes. Conversely, the specific knowledge focus and the open work form were significant factors contributing to the transient nature of the projects. None of the IT tools achieved lasting actant status at the residences. The use of technology was perceived by many participants as an extra burden in a transition to new technical-administrative systems and political employers that was already demanding in terms of resources. Moreover, two of the residences experienced unexpected, massive external political pressure that meant that their sub-projects had to be discontinued. However, the knowledge produced by the projects did not go to waste since all experiences were gathered and activated in parallel and new IT project networks. The main benefit the IT service provider derived from the project was four tool designs and the creation of new public network relations. Furthermore, the process gave rise to reflection processes different from what the participants were used to. The company moved from regarding itself as a quality-oriented but passive sub-supplier of e-learning for the private and public sector market to seeing that if it built up strategic translation skills, a new image could crystallize of the company as a more active player in creating a municipal actor network. From a theoretical perspective, the thesis contributes by further developing the actant concept of the actornetwork theory. In the thesis, IT development projects are basically seen as the design, development and positioning of IT tools as actants in the actor network. Technological actants are therefore equipped with three capabilities concerning knowledge facilitation, process management and status transformation as well as two degrees of stabilization and materialization. On this theoretical background, questions about how and why IT tools change status over the course of a development project, can be analyzed.

4 Indhold Kapitel 1 Indkredsning af afhandlingens genstandsfelt Opgave- og Strukturreformen per 1. januar Reformen på det sociale område Digitale videnredskaber som intenderede omstillingsteknologier Integreret viden- og teknologiudvikling Brugerdrevet udviklingssamarbejde Problemstilling Kapitel 2 - Forskningsmetoden Aktionsforskning som udforskningsmetode Etik og deltageroller i delprojekterne Kvalitetskriterier i aktionsforskning Perspektivering af den planlagte aktionsforskning Teoretisk perspektiv på it i omstillingsprocesser Analytiske fikspunkter fra aktør-netværksteorien Tre udvalgte aktantevner Et symbolsk interaktionistisk supplement En foreløbig syntesemodel Sammenligning af de valgte teoriperspektiver Datamaterialer i delanalyserne Organisationsbesøg og workshops på bostederne Semistrukturerede forsknings- og personinterview Elektroniske datamaterialer indlejret i teknologiplatformene Deltagerobservation og workshops i it-virksomheden Sammenfatning om forskningsmetoden Side 1

5 Kapitel 3 De fire aktionsforskningsprojekter hos bostederne Efteruddannelse i Blomsterhaven Udbytte af efteruddannelsesprogrammet LMS - Learning management systemet Kompetenceafklaring på Kløvergården Udbyttet af kompetenceafklaringsprojektet MUS - Medarbejderudviklingssamtaleværktøjet Handleplansprocesser på Skovkilden Udbytte fra effektiviseringsinitiativerne WFM - Workflow management systemet Videndeling på Sollyst Udbyttet fra organisationstilpasningsinitiativerne KMS Knowledge management systemet Tværgående sammenfatning om projektbeskrivelserne Analyse af bostedernes del af aktør-netværket Projektnetværkenes iboende mobiliserings- og indrulleringsmekanismer Etablering af obligatoriske passagepunkter Projektteknologiernes evne til at facilitere videnudvikling Iboende forestillinger om Strukturreformen Iboende forestillinger om socialpædagogisk kompetenceudvikling Fortællinger om organisatoriske styringsidealer Projektteknologiernes evne til at forløbsstyre aktivitetsforløb Projektteknologiernes (og netværkets) evne til at transformere egen status Sammenfatning om projektteknologiernes performativitet Side 2

6 Kapitel 4 De fire aktionsforskningsprojekter hos it-leverandøren Projektforløbene hos it-leverandøren Projektudbytte i relation til den planlagte udforskning Afprøvning af nye teknologier til fremtidige kundeprojekter Indkredsning af et billede vedrørende kommunale købsparametre Forskelle i udbyttebetragtninger Urealiserede projektmål Emergerende projektudbytte Argumentation til selvudviklingen af et MUS-modul Indkredsning af et billede vedrørende teknologisalg Indkredsning af et billede vedrørende projektledelseskompetencer Italesættelse af det daglige krydspres på projektledere og udviklere Sammenfatning om projektudbytter Analyse af it-leverandørens del af aktør-netværket Mobiliserings- og indrulleringsmekanismer i projekterne Tekniske og menneskelige obligatoriske passagepunkter Sammenfatning om projekternes performativitet Kapitel 5 - Konklusioner Baggrunden for forskningsprojektet Besvarelse af afhandlingens tre arbejdsspørgsmål En diskussion af afhandlingens forskningsmetode og teoretiske bidrag Bibliografi Side 3

7 Bilagsmappe Bilag 1 Overbliksskemaer til analysekapitlerne Bilag 1.1 Realiseret projektudbytte hos bostederne Bilag 1.2 Observeret projektudbytte i projektforløbene hos bostederne Bilag 1.3 LMS-projektudbytte fordelt på projektfaser Bilag 1.4 MUS-projektudbytte fordelt på projektfaser Bilag 1.5 WFM-projektudbytte fordelt på projektfaser Bilag 1.6 KMS-projektudbytte fordelt på projektfaser Bilag 1.7 Aktør-netværksprocesser hos bostederne Bilag 1.8 It-leverandørens projektudbytte fordelt på projektfaser Bilag 1.9 Aktør-netværksprocesser hos It-leverandøren Bilag 2 - Logbog for LMS-projektet Bilag 3 - Logbog for KMS-projektet Bilag 4 - Logbog for MUS-projektet Bilag 5 - Logbog for WFM-projektet Bilag 6 - Spørgeskemaundersøgelsen Bilag 7 - Baggrunden for Opgave- og strukturreformen Bilag 8 - Regulative ændringer på det sociale område Bilag 9 - E-læring i Danmark Bilag 10 Navne på deltagende aktører (fortroligt, forbeholdt vejledere) Slutnoter Side 4

8 Kapitel 1 Indkredsning af afhandlingens genstandsfelt Denne afhandling handler om it-anvendelse i større offentlige omstillingsprocesser. Analysen tager udgangspunkt i et aktionsforskningsprojekt med en it-leverandør og fire botilbud for udviklingshæmmede. Alle fem parter berøres på hver sin måde af den regeringsvedtagne Opgave- og Strukturreform, der trådte i kraft 1. januar Bostederne er amtslige, men skal overdrages til kommuner og region, når amtet nedlægges. I forbindelse med overgangsprocessen ønsker bostederne redskabsstøtte til interne kompetenceafklaringsprocesser. It-leverandørens forretningsudvikling har hidtil været kundeprojektdrevet og koncentreret hos kunder i staten og den private sektor, men med reformen trænger spørgsmålet sig på, om firmaet også bør investere opmærksomhed og ressourcer i et nyt kommunalt og regionalt marked. Det er i dette felt af aktører, teknologiprojekter og omstillingsprocesser, at afhandlingen tager sit udgangspunkt Opgave- og Strukturreformen per 1. januar 2007 Før 1970 var Danmark opdelt i ca sognekommuner og 86 købstadskommuner som følge af en tydelig demografisk opdeling mellem land og by. Eksempelvis var der store forskelle mellem land og by hvad angik kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og dermed behov for dag- og ældreinstitutioner. Størstedelen af sognekommunerne var efterhånden for små administrativt til at løfte de lokale opgaver, og for at løse dem arbejdede nabokommuner i stigende grad sammen. Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 275. Omlægningen af opgavefordelingen foregik i første omgang på social- og sundhedsområdet, hvor kommuner og amter fik større indflydelse og flere opgaver. Senere decentraliseredes andre forvaltningsområder (ISM 2005). Forestillingen om, at kommunerne bør have en vis størrelse for at kunne håndtere myndighedsopgaver og producere serviceydelser effektivt bliver igen aktuel i den Fogh Rasmussen ledede regering. I 2002 blev der nedsat en Strukturkommission, der skulle udarbejde anbefalinger til en ny opgave- og strukturfordeling. I kommissionens betænkning af 2004 konkluderedes det, at den nuværende struktur var utidssvarende og rummede en række svagheder. Kommuner og amter havde ikke længere den optimale størrelse til at kunne Side 5

9 levere sammenhængende ydelser, ligesom arbejdsdelingen mellem stat, amt og kommune i mange situationer var uhensigtsmæssig. Endvidere pegedes der på, at den offentlige sektors håndtering af den igangværende demografiske udvikling, den øgede mobilitet og de stigende pendlingsafstande kunne forbedres gennem større enheder. Betænkningen forholdt sig dog ikke til spørgsmålet om, hvorvidt forestillingen fra 1970-reformen om kommunal overlegenhed i effektiv decentral serviceproduktion stadig var gyldig under de ændrede samfundsforhold. Eksempelvis var kravene til kommunernes opgaveløsning blevet stadig større, hvorved den lokale nærhed i opgaveløsningen ville få sværere ved at sikre gennemskuelighed og effektivitet (AKF 2005). På basis af kommissionens betænkning fremlagde V-K-regeringen i april 2004 sit reformudspil. Udspillet indeholdt forslag til: Nye love, regler og bekendtgørelser Ny offentlig arbejdsdeling mellem stat, region og kommuner Nye videninstitutioner og styringsteknologier Nye økonomiske udligningsordninger I juni 2004 indgik regeringen og Dansk Folkeparti Strukturaftalen og senere på året optegnedes en udmøntningsplan. Udmøntningsplanen indeholdte kriterier for en ny inddeling af kommuner og regioner og en ny fordeling af opgaverne mellem kommuner, regioner og staten. Offentlige virksomheder skal fremover producere og levere ydelser på mere driftsøkonomiske effektive måder, levere bedre ydelser fagligt set, ydelserne skal være mere brugertilpassede og dette under øget lokaldemokratisk og øget samfundsmæssig indflydelse (Storm Pedersen 2004, 2007). Opgaver, bygninger, materiel og ansatte svarende til ca årsværk skulle omplaceres til de relevante myndigheder tættest på borgerne. I den forbindelse var det den modtagende myndighed, der skulle bestemme hvordan opgaver, medarbejdere og organisatoriske enheder skulle forvaltningsmæssigt indplaceres. Endelig besluttedes det, at der skulle gennemføres en finansierings- og udligningsreform (ISM 2005) Reformen på det sociale område Gennem reformen vil kommunerne få tildelt det fulde myndigheds- og finansieringsansvar på det sociale område. Regionerne vil få ansvaret for at videreføre tilbud til børn og voksne med handicap og de socialpsykiatriske tilbud for voksne, som den enkelte kommune ikke vurderer, at den selv kan håndtere fagligt forsvarligt (ISM 2005). Faglig viden og special- Side 6

10 rådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager om handikappede, udsatte grupper og adfærdsvanskelige børn og unge samles i den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation VISO. Dette vidennetværk skal bistå kommuner og borgere med gratis, vejledende rådgivning, udredninger og videnopsamling. Endvidere nedsætter Socialministeriet fra april 2006 kommunale handikapråd, der skal sætte fokus på de handikappedes rettigheder i kommunalpolitikken herunder deltage i udformningen af de nye handikappolitikker. Rådene sammensættes af repræsentanter fra kommunen og De Samvirkende Invalideorganisationer. I udmøntningsplanen slås det fast, at der udvikles og markedsføres en internetportal for sociale ydelser under Styrelsen for Social Service under Socialministeriet. I henhold til New Public Management og Network Governance styringsidealer (Greve 2003, Pedersen & Greve 2007, Klausen 2007) er portalens formål at forbedre kommunernes planlægningsgrundlag ved at skabe gennemskuelighed og sammenlignelighed i ydelser samt sikre konkurrence mellem private og offentlige leverandører. 1 Såvel kommunale sagsbehandlere som borgere kan hente information om de godkendte servicetilbud både med hensyn til indhold og pris. Det industriøkonomiske rationale 2 ved at indføre markedslignende vilkår mellem offentlige institutioner og til private virksomheder er, at de offentlige aktører bør presses til at innovere mhp at skabe en større merværdi per skattekrone. Her antages det, at institutionerne bør agere under mere konkurrencefremmende kontraktstyring frem for markedsregulerende budgetramme-/monopolmodeller. I flere analyser udråbes Strukturreformen som en potentiel katalysator for innovative løsninger i kraft af dens stærke restruktureringsmodus (VERA 2006). På sektor- og institutionsniveauet tyder tilgængelige reformanalyser meget på, at reformen på kort sigt lægger op til: Anderledes økonomisk rammestyring af driftsinstitutioner/servicetilbud Nye offentlige lederkolleger og -netværk Justeret politisk-strategisk positionering af institutioner Justerede institutions- og forvaltningskoblinger til borgere og interesseforeninger Justerede ydelseskataloger herunder målgruppe-, pris- og indholdsprofiler Anvendelse af nye teknisk-administrative it-systemer Reformrelateret kompetenceafklaring og -udvikling Side 7

11 Set i dette lys kan reformen tolkes som et radikalt organisatorisk og institutionelt fænomen. Overførslen af amtsopgaver vil være en anledning til at revidere hidtidige arbejdsmetoder. Fagpersoner med forskellige erhvervserfaringer tvinges sammen i nye organisatoriske sammenhænge, hvilket kan udløse kreative læreprocesser (Rambøll Management 2006). Nedlæggelsen af amterne og dermed de delfinansierede specialtilbud på specialinstitutionerne medfører også, at institutionerne fremover skal prisfastsætte ydelserne i relation til det kommunale takstsystem på linje med kommunale og private aktører (NOKS 2006). 3 Det forventes, at effekten er en strammere intern opgørelse og håndhævning af serviceydelsernes pris og indhold blandt specialtilbuddene. Derudover synliggør takstsystemet eventuelle prisforskelle mellem kommunale og regionale specialtilbud. Det kan ændre indkøbsmønstret blandt de visiterende sagsbehandlere, der ønsker at reducere kommunens socialudgifter ved at reducere merudgifterne til specialtilbud eller fylde eventuelt tomme specialinstitutionspladser op med andre brugerprofiler. Specialiserede tilbud er som regel dyrere og fagligt mere komplekse end de kommunale, hvorfor det kræver stor faglig indsigt at kunne fagligt og politisk begrunde merudgiften (Mandat 1/2006, Olsen & Rieper 2007). Flere sektorforskere, amtskredsformænd, fagforeninger og brugerorganisationer vurderer, at forvaltningsmæssige sammenlægninger med ældreområdet samt mangel på specialviden i politiske udvalg og forvaltning kan føre til afspecialisering i de specialinstitutioner, som beliggenhedskommunerne ønsker at overtage (Mandat 2/2004, VERA 2006). Flere sektoranalyser og partsindlæg fra perioden peger på, at der er delte holdninger til de politisk skitserede forvaltningsstrukturer og deraf følgende faglige konsekvenser. Nogle socialinstitutioner er skeptiske, mens andre ser nye muligheder i kraft en tættere kobling til kommunalpolitiske beslutningstagere og mangel på fastlåste socialpolitikker (Olsen & Thorsted 2007). De amtslige institutioner er generelt kendetegnet ved komplekse brugere og dertilhørende ydelser og specialviden. Derfor forekommer afspecialiseringsscenariet ikke videre attraktivt blandt mange institutionsledere (Socialpædagogerne 2006, Socialrådgiveren 5/2006). En konventionel institutionsstrategi er at præge politiske prioriteringer i en fordelagtig retning via deltagelse i ledernetværk og faglige udvalg. En anden strategi er øget ekstern profilering ved hjælp af diverse kommunikationsmaterialer, der beskriver institutionens kernekompetencer. I den forbindelse afklares og dokumentere enhedens vigtigste arbejdsme- Side 8

12 toder og kompetencer. En tredje vej er at igangsætte strategisk kompetenceudvikling i form af efteruddannelsesprogrammer, der forbereder personalet til nye brugerprofiler og kompetencekrav. Endelig er en fjerde strategi at begynde at trimme den eksisterende organisation og udarbejde sparekataloger desangående Digitale videnredskaber som intenderede omstillingsteknologier Det er i relation til disse strategiveje, at digitale viden- og læringsredskaber aktualiseres som mulig omstillingsteknologier. 4 Det er min arbejdshypotese, at reformen fordrer radikale, organisatoriske omstillingsprocesser blandt de amtslige botilbud. Normale og radikale omstillingsprocesser adskiller sig fra hinanden ved at de radikale processer opleves som atypiske og udfordrende for de implicerede aktører (Meyer et al 1990, 1993, Sastry 1997). For at kunne forstå den strategiske situation og gennemføre de nødvendige organisatoriske tilpasninger, kan aktørerne ikke kun bruge sine eksisterende rutiner og fortolkningsskemaer for forandring. Aktørerne må gennemføre eksperimenterende søge-læreprocesser, der bidrager til ny viden og nye rutiner. Procesledelsen kræver koordineret udvikling, afvikling og overførsel af viden, dels som informationsinput til beslutningsprocesser, dels til at fastholde vitale videnfelter og arbejdsrutiner. Til disse videnprocesser er kollaborative itredskaber hensigtsmæssige. E-læring er nemlig kendetegnet ved en række grundlæggende egenskaber, der kan støtte ledelsen af større omstillingsprocesser. Egenskaberne vedrører især uafhængighed af tid og sted i vidensdistributionen, kvalitetssikring af undervisningsmaterialer og muligheden for deltagerstyring og opfølgning (Dirckinck-Holmfeld & Fibiger 2002, ITST 2008). 5 Efterhånden findes der mange e-læringsredskaber, der teknisk kan håndtere såvel uformel som formel videnudvikling og -deling. Forvaltningernes digitale tilbud til de decentrale enheder synes imidlertid få. I designer enkelte offentlige sammenslutninger de første egentlige e-kurser og simuleringsværktøjer tiltænkt omstillingsprocesserne. I kommunalt regi udvikler KL og KTO et større undervisningskoncept bestående af en bog Når vil flytter sammen ledelse af kommunale fusioner og en reformportal Naarvibyggersammen.dk med relevante e-kursusmaterialer samt tilbyder procesbistand fra KL s konsulentenhed (Amskov et al 2004). Løsningerne er såkaldt computer based training, dialogorienteret og holdningsbearbejdende, og de rummer i sin arkitektur ringe muligheder for bredere organisatorisk videnudvikling/-deling om eksempelvis kernekompetencer og lokale omstil- Side 9

13 lingsprocesser. Amtsrådsforeningen og amterne faciliterer egne overgangsprocesser med informationsmaterialer vedrørende processen og afklaring af de ansattes jobpræferencer. Amtsforvaltningerne varetager mange kritiske reformprojekter, hvorfor e-lærings-kurser og -platforme nedprioriteres, da det kan binde nøglemedarbejdere i projektudvikling og driftssupport. Det er mit indtryk, at de decentrale amtslige bosteder heller ikke har tradition for at mediere viden- og uddannelsesprocesser via sådanne teknologier. E-læring kræver som regel større personalegrupper for, at læringsformen bliver økonomisk rentabel. Bostederne har relativt få ansatte og besidder ikke teknisk kompetence til at producere digitalt undervisningsmaterialer egenhændigt. De oftest anvendte digitale viden- og læringsplatforme håndterer primært praksisviden retrospektivt og dokumenterende, mens bostedernes reformbehov synes at være hurtige videnflow, successivt prospektive, videnudviklende procesteknologier Integreret viden- og teknologiudvikling Når teknologibehovet handler om at mediere interne videnudviklingsprocesser, og bostedernes dertilhørende brugererfaring er sparsomme, så forestiller jeg mig, at kollaborative videndelingsystemer kan være meget udbytterige at bruge. Når de introduceres med henblik på at forbedre videnudviklingen i relation til reformrelaterede afklaringsprocesser, kan udbyttet teoretisk indkredses ved at analysere redskabernes evne til at igangsætte, diktere og facilitere en videnudvikling. Endvidere må redskaberne evne at forløbsstyre og diktere specifikke aktivitetsprocesser i organisationen, for at det kan konkluderes, at redskaberne rummer særlige medierende kvaliteter. Flere studier peger dog på, at design og implementering af kollaborative redskaber ikke er problemfrit (Grudin 1988, Sanderson 1992, Chau & Maurer 2005). Deltagerinvolvering i design- og implementeringsprocesserne, brugergrænsefladens udseende, ændringer af arbejdsprocedurer, ledelsesopmærksomhed og videndelingskultur er blot fem af mange parametre, der påvirker brugen og udbyttet. De kollaborative redskaber adskiller sig også fra hinanden på flere væsentlige parametre, hvilket komplicerer teknologivalget; de er enten udviklet i enten proprietære eller åbne kildekodestandarder; de kan være nye eller modne, standardiserede og veldokumenterede; de kan kræve lille eller stor teknisk indsigt af brugere og udviklere; de kan være tilpasningsvenlige eller det modsatte. Såvel de åbne som Side 10

14 standardiserede systemer rummer styrker og svagheder. Hvor de åbne systemer inviterer til brugerdrevne teknologitilpasninger og derved meningsfulde rammer for videnudvikling, stiller standardsystemer gennemtestet funktionalitet i udsigt. Det er optimale redskabsvalg synes således svært at træffe, men kan indkredses med viden om det specifikke praksisfelt, hvori redskabet skal virke Brugerdrevet udviklingssamarbejde Efterspørgslen på konsulentydelser og driftssupport er som regel stort under reformer. Flere tidsskriftsartikler fra beskriver da også, at Strukturreform forventes at blive et tag-selv-bord for seriøse it- og managementkonsulenthuse (Madsen 2006). Dette billede bekræftes af flere artikler, der estimerer, at de samlede it-omlægningsudgifter i staten og kommunerne vil blive betragtelige (Comon.dk 27/6 2006, Comon.dk, 12/ , Computerworld.dk, 29/6 2007). For it-leverandører er det således nærtliggende at undersøge, hvilke it-løsninger der bør udvikles og sælges i forlængelse af disse særlige markedsbetingelser. Og for den mindre e-læringsorienterede leverandør som det er tilfældet i indeværende afhandling - er det særligt oplagt at undersøge, hvilke læringsredskaber der kan facilitere offentligt ansattes kompetence- og videnafklaring i sådanne omstillingsperioder. I mange år er participartiv aktionsforskning blevet anvendt som udforsknings- og designmetode i forbindelse med organisations- og teknologiudvikling (Beinum 1996, Lorentz 2004). Den iboende brugerinddragelse skaber gode forudsætninger for udvikling af meningsfulde brugerløsninger samt detaljeret dataindsamlingsmateriale i forskningsøjemed (Grønbæk et al 1993, Coughlan & Coughlan 2002, Middel et al 2006). Et sådant metodisk udgangspunkt vil således være forretningsmæssigt oplagt at introducere i udvælgelsen og tilpasningen af de kollaborative videndelingsystemer, ligesom det er forskningsmæssigt interessant at undersøge opnåede projektresultater i forløbet og anvendelsen af den oparbejdede projektviden Problemstilling Min erkendelsesmæssige interesse er at afdække, hvilket praktisk udbytte der opnås ved at anvende digitale viden- og læringsplatforme som støtteværktøjer i organisatoriske omstillingsprocesser. Den teknologiorienterede litteratur herom er omfattende (se fx Karsten & Jones 1998, Orlikowski 1992, 2000), men intenderet brug af videndelingsteknologi i offentlige omstillingsprocesser synes derimod relativt ubeskrevet. Derfor er det forsknings- Side 11

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Projektdeltagere. teknologiudviklere fra MOCH A/S og udvalgte it-underleverandører

Projektdeltagere. teknologiudviklere fra MOCH A/S og udvalgte it-underleverandører Indlæg Indhold Et indlæg om institutionernes strategiske reaktioner på Kommunalreformen herunder valgte omstillingsprocesser Et overblik over kerneteknologierne i forskningsprojektet 1 Projektdeltagere

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Forsknings- og udviklingssamarbejde omkring ledelse af relationel velfærd en ny rolle for strategisk HR

Forsknings- og udviklingssamarbejde omkring ledelse af relationel velfærd en ny rolle for strategisk HR Forsknings- og udviklingssamarbejde omkring ledelse af relationel velfærd en ny rolle for strategisk HR Indledning Med etablering af dette udviklings- og forskningsprojekt er det vores ambition at udvikle

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Program Intro - Rammesætning: Hvad er samskabelse - Kort intro til Fremfærd Fremfærd særlige behov - Fremfærd Særlige Behov 5 projekter

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere