It-anvendelse i offentlige omstillingsprocesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It-anvendelse i offentlige omstillingsprocesser"

Transkript

1 It-anvendelse i offentlige omstillingsprocesser - Et studie af udviklingsprojekter, design og positionering af teknologiske aktanter PhD-afhandling af Steffen Löfvall

2 Resumé Denne afhandling handler om it-anvendelse i større offentlige omstillingsprocesser. Analysen tager udgangspunkt i et aktionsforskningsprojekt bestående af fire delprojekter. Kernedeltagerne er en it-leverandør og fire amtslige botilbud for udviklingshæmmede. Alle fem parter berøres på hver sin måde af den regeringsvedtagne Opgave- og Strukturreform, der trådte i kraft 1. januar Bostederne skal overdrages til kommuner og region, når amterne nedlægges som et led i reformen. I overgangsprocessen ønsker bostederne at bruge udviklingssamarbejdet til at afklare centrale arbejdsmetoder og organisatoriske kompetencer, og på dette grundlag profilere sine kompetencer i eksternt regi. It-leverandørens forretningsudvikling har hidtil været kundeprojektdrevet og koncentreret hos kunder i staten og den private sektor. Med reformen trænger spørgsmålet sig på, om firmaet også bør investere opmærksomhed og ressourcer i et nyt kommunalt og regionalt marked. Hertil ønsker leverandøren at opkvalificere organisationen til håndtering af offentlige kunder gennem projektet. I afhandlingen stilles der tre forskningsspørgsmål vedrørende udbyttet fra aktionsforskningsprojekterne. Disse spørgsmål besvares med afsæt i aktørnetværksteori, som tilbyder et solidt fundament for analyse af redskabsanvendelsen og projektprocesserne. Som et supplement introduceres nyere symbolsk interaktionisme i delanalyserne af de menneskelige projektdeltagers individuelle og kollektive fortolkningsprocesser vedrørende reformen, it-redskaber og kommunalt it-indkøb. Metodisk opereres der i afhandlingen med en kombination af aktionsforskning, abduktion og pragmatisk grounded theory. Datamaterialet er af overvejende kvalitativ karakter, hvilket vil sige enkeltmandsinterview, fokusgruppeinterview, elektroniske datamaterialer, websurveys og deltagerobservationsnoter. Konklusionen vedrørende projektudbyttet er, at der genereres et læringsudbytte til både bostederne og itleverandøren i løbet af processen. Aktionsforskning som arbejdsform gør det legitimt for deltagerne at udforske forskellige it-brugsscenarier, og på den måde skabe nye interne forståelser af it i omstillingsprocesser. Det specifikke videnmæssige fokus og den åbne arbejdsform er omvendt væsentlige faktorer til projekternes flygtige karakter. Ingen af it-redskaberne opnår en blivende aktantstatus hos bostederne. Teknologianvendelsen opleves af mange deltagere som en ekstrabyrde til et i forvejen ressourcekrævende overgangsarbejde til nye teknisk-administrative systemer og politiske arbejdsgivere. Dertil oplever to af bostederne et uventet, massivt ydre politisk pres, der indebærer, at deres delprojekter må indstilles. Den producerede projektviden går ikke til spilde, idet erfaringerne samles op og aktiveres i parallelle og nye it-projektnetværk. Itleverandørens hovedudbytte bliver fire redskabsdesign og skabelse af nye offentlige netværksrelationer. Endvidere giver forløbet anledning til anderledes refleksionsprocesser end hvad man er vant til. Fra at betragte sig selv som en kvalitetsorienteret, men passiv underleverandør af e-læring til det private og offentlige marked, udkrystalliseres det billede, at virksomheden med opbygning af strategiske oversættelseskompetencer kan blive en mere aktiv aktør i medskabelsen af kommunale aktørnetværk. Teoretisk bidrager afhandlingen med en videreudbygning af aktørnetværksteoriens aktantbegreb. Itudviklingsprojekter opfattes i afhandlingen grundlæggende set som design, udvikling og positionering af itredskaber som aktanter i aktørnetværk. Teknologiske aktanter udstyres i den forbindelse med tre evner vedrørende videnfacilitering, forløbsstyring og statustransformering samt to stabiliserings- og materialiseringsgrader. Med dette teoretiske udgangspunkt kan spørgsmål om, hvordan og hvorfor it-redskaber ændrer status i løbet af et udviklingsprojektforløb, analyseres og besvares.

3 Abstract This thesis deals with the use of IT in major reorganization processes in the public sector. The analysis is based on an action research project comprising four sub-projects. The key participants were an IT service provider and four county residences for people with special needs. All five stakeholders were affected in some way by the structural reform that was passed by the Danish government and came into effect on 1 January The residences were to be transferred to the municipalities and regions when the counties were abolished as part of the reform. During the transition process, the residence staff wished to use the development cooperation to clarify key work procedures and organizational competencies and on this basis display their skills externally. The IT service provider s business development had up to that point been driven by customer projects and concentrated on customers in the public and private sectors. The reform raised the question of whether the company should also turn its attention to and invest resources in a new municipal and regional market. In addition, the supplier wanted to use the project to enhance the skills base of the organization in relation to dealing with customers in the public sector. Three research questions are posed in the thesis concerning the results of the action research projects. These questions are addressed on the basis of actor-network theory, which provides a solid foundation for the analysis of the use of tools and the project processes. As a supplement, recent symbolic interactionism is introduced in the sub-analyses of the human project participants individual and collective interpretative processes concerning the reform, IT tools and municipal IT purchasing. In terms of methods, a combination of action research, abduction and pragmatic grounded theory is used in the thesis. The data are primarily qualitative in nature, consisting of one-on-one interviews, focus group interviews, electronic data, web surveys and participant observation notes. The conclusion regarding the results of the project is that learning outcomes are generated for both the residences and the IT service provider during the process. Using action research as a method of working made it legitimate for participants to explore various IT application scenarios and thereby create new lasting internal understandings of IT in reorganization processes. Conversely, the specific knowledge focus and the open work form were significant factors contributing to the transient nature of the projects. None of the IT tools achieved lasting actant status at the residences. The use of technology was perceived by many participants as an extra burden in a transition to new technical-administrative systems and political employers that was already demanding in terms of resources. Moreover, two of the residences experienced unexpected, massive external political pressure that meant that their sub-projects had to be discontinued. However, the knowledge produced by the projects did not go to waste since all experiences were gathered and activated in parallel and new IT project networks. The main benefit the IT service provider derived from the project was four tool designs and the creation of new public network relations. Furthermore, the process gave rise to reflection processes different from what the participants were used to. The company moved from regarding itself as a quality-oriented but passive sub-supplier of e-learning for the private and public sector market to seeing that if it built up strategic translation skills, a new image could crystallize of the company as a more active player in creating a municipal actor network. From a theoretical perspective, the thesis contributes by further developing the actant concept of the actornetwork theory. In the thesis, IT development projects are basically seen as the design, development and positioning of IT tools as actants in the actor network. Technological actants are therefore equipped with three capabilities concerning knowledge facilitation, process management and status transformation as well as two degrees of stabilization and materialization. On this theoretical background, questions about how and why IT tools change status over the course of a development project, can be analyzed.

4 Indhold Kapitel 1 Indkredsning af afhandlingens genstandsfelt Opgave- og Strukturreformen per 1. januar Reformen på det sociale område Digitale videnredskaber som intenderede omstillingsteknologier Integreret viden- og teknologiudvikling Brugerdrevet udviklingssamarbejde Problemstilling Kapitel 2 - Forskningsmetoden Aktionsforskning som udforskningsmetode Etik og deltageroller i delprojekterne Kvalitetskriterier i aktionsforskning Perspektivering af den planlagte aktionsforskning Teoretisk perspektiv på it i omstillingsprocesser Analytiske fikspunkter fra aktør-netværksteorien Tre udvalgte aktantevner Et symbolsk interaktionistisk supplement En foreløbig syntesemodel Sammenligning af de valgte teoriperspektiver Datamaterialer i delanalyserne Organisationsbesøg og workshops på bostederne Semistrukturerede forsknings- og personinterview Elektroniske datamaterialer indlejret i teknologiplatformene Deltagerobservation og workshops i it-virksomheden Sammenfatning om forskningsmetoden Side 1

5 Kapitel 3 De fire aktionsforskningsprojekter hos bostederne Efteruddannelse i Blomsterhaven Udbytte af efteruddannelsesprogrammet LMS - Learning management systemet Kompetenceafklaring på Kløvergården Udbyttet af kompetenceafklaringsprojektet MUS - Medarbejderudviklingssamtaleværktøjet Handleplansprocesser på Skovkilden Udbytte fra effektiviseringsinitiativerne WFM - Workflow management systemet Videndeling på Sollyst Udbyttet fra organisationstilpasningsinitiativerne KMS Knowledge management systemet Tværgående sammenfatning om projektbeskrivelserne Analyse af bostedernes del af aktør-netværket Projektnetværkenes iboende mobiliserings- og indrulleringsmekanismer Etablering af obligatoriske passagepunkter Projektteknologiernes evne til at facilitere videnudvikling Iboende forestillinger om Strukturreformen Iboende forestillinger om socialpædagogisk kompetenceudvikling Fortællinger om organisatoriske styringsidealer Projektteknologiernes evne til at forløbsstyre aktivitetsforløb Projektteknologiernes (og netværkets) evne til at transformere egen status Sammenfatning om projektteknologiernes performativitet Side 2

6 Kapitel 4 De fire aktionsforskningsprojekter hos it-leverandøren Projektforløbene hos it-leverandøren Projektudbytte i relation til den planlagte udforskning Afprøvning af nye teknologier til fremtidige kundeprojekter Indkredsning af et billede vedrørende kommunale købsparametre Forskelle i udbyttebetragtninger Urealiserede projektmål Emergerende projektudbytte Argumentation til selvudviklingen af et MUS-modul Indkredsning af et billede vedrørende teknologisalg Indkredsning af et billede vedrørende projektledelseskompetencer Italesættelse af det daglige krydspres på projektledere og udviklere Sammenfatning om projektudbytter Analyse af it-leverandørens del af aktør-netværket Mobiliserings- og indrulleringsmekanismer i projekterne Tekniske og menneskelige obligatoriske passagepunkter Sammenfatning om projekternes performativitet Kapitel 5 - Konklusioner Baggrunden for forskningsprojektet Besvarelse af afhandlingens tre arbejdsspørgsmål En diskussion af afhandlingens forskningsmetode og teoretiske bidrag Bibliografi Side 3

7 Bilagsmappe Bilag 1 Overbliksskemaer til analysekapitlerne Bilag 1.1 Realiseret projektudbytte hos bostederne Bilag 1.2 Observeret projektudbytte i projektforløbene hos bostederne Bilag 1.3 LMS-projektudbytte fordelt på projektfaser Bilag 1.4 MUS-projektudbytte fordelt på projektfaser Bilag 1.5 WFM-projektudbytte fordelt på projektfaser Bilag 1.6 KMS-projektudbytte fordelt på projektfaser Bilag 1.7 Aktør-netværksprocesser hos bostederne Bilag 1.8 It-leverandørens projektudbytte fordelt på projektfaser Bilag 1.9 Aktør-netværksprocesser hos It-leverandøren Bilag 2 - Logbog for LMS-projektet Bilag 3 - Logbog for KMS-projektet Bilag 4 - Logbog for MUS-projektet Bilag 5 - Logbog for WFM-projektet Bilag 6 - Spørgeskemaundersøgelsen Bilag 7 - Baggrunden for Opgave- og strukturreformen Bilag 8 - Regulative ændringer på det sociale område Bilag 9 - E-læring i Danmark Bilag 10 Navne på deltagende aktører (fortroligt, forbeholdt vejledere) Slutnoter Side 4

8 Kapitel 1 Indkredsning af afhandlingens genstandsfelt Denne afhandling handler om it-anvendelse i større offentlige omstillingsprocesser. Analysen tager udgangspunkt i et aktionsforskningsprojekt med en it-leverandør og fire botilbud for udviklingshæmmede. Alle fem parter berøres på hver sin måde af den regeringsvedtagne Opgave- og Strukturreform, der trådte i kraft 1. januar Bostederne er amtslige, men skal overdrages til kommuner og region, når amtet nedlægges. I forbindelse med overgangsprocessen ønsker bostederne redskabsstøtte til interne kompetenceafklaringsprocesser. It-leverandørens forretningsudvikling har hidtil været kundeprojektdrevet og koncentreret hos kunder i staten og den private sektor, men med reformen trænger spørgsmålet sig på, om firmaet også bør investere opmærksomhed og ressourcer i et nyt kommunalt og regionalt marked. Det er i dette felt af aktører, teknologiprojekter og omstillingsprocesser, at afhandlingen tager sit udgangspunkt Opgave- og Strukturreformen per 1. januar 2007 Før 1970 var Danmark opdelt i ca sognekommuner og 86 købstadskommuner som følge af en tydelig demografisk opdeling mellem land og by. Eksempelvis var der store forskelle mellem land og by hvad angik kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og dermed behov for dag- og ældreinstitutioner. Størstedelen af sognekommunerne var efterhånden for små administrativt til at løfte de lokale opgaver, og for at løse dem arbejdede nabokommuner i stigende grad sammen. Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 275. Omlægningen af opgavefordelingen foregik i første omgang på social- og sundhedsområdet, hvor kommuner og amter fik større indflydelse og flere opgaver. Senere decentraliseredes andre forvaltningsområder (ISM 2005). Forestillingen om, at kommunerne bør have en vis størrelse for at kunne håndtere myndighedsopgaver og producere serviceydelser effektivt bliver igen aktuel i den Fogh Rasmussen ledede regering. I 2002 blev der nedsat en Strukturkommission, der skulle udarbejde anbefalinger til en ny opgave- og strukturfordeling. I kommissionens betænkning af 2004 konkluderedes det, at den nuværende struktur var utidssvarende og rummede en række svagheder. Kommuner og amter havde ikke længere den optimale størrelse til at kunne Side 5

9 levere sammenhængende ydelser, ligesom arbejdsdelingen mellem stat, amt og kommune i mange situationer var uhensigtsmæssig. Endvidere pegedes der på, at den offentlige sektors håndtering af den igangværende demografiske udvikling, den øgede mobilitet og de stigende pendlingsafstande kunne forbedres gennem større enheder. Betænkningen forholdt sig dog ikke til spørgsmålet om, hvorvidt forestillingen fra 1970-reformen om kommunal overlegenhed i effektiv decentral serviceproduktion stadig var gyldig under de ændrede samfundsforhold. Eksempelvis var kravene til kommunernes opgaveløsning blevet stadig større, hvorved den lokale nærhed i opgaveløsningen ville få sværere ved at sikre gennemskuelighed og effektivitet (AKF 2005). På basis af kommissionens betænkning fremlagde V-K-regeringen i april 2004 sit reformudspil. Udspillet indeholdt forslag til: Nye love, regler og bekendtgørelser Ny offentlig arbejdsdeling mellem stat, region og kommuner Nye videninstitutioner og styringsteknologier Nye økonomiske udligningsordninger I juni 2004 indgik regeringen og Dansk Folkeparti Strukturaftalen og senere på året optegnedes en udmøntningsplan. Udmøntningsplanen indeholdte kriterier for en ny inddeling af kommuner og regioner og en ny fordeling af opgaverne mellem kommuner, regioner og staten. Offentlige virksomheder skal fremover producere og levere ydelser på mere driftsøkonomiske effektive måder, levere bedre ydelser fagligt set, ydelserne skal være mere brugertilpassede og dette under øget lokaldemokratisk og øget samfundsmæssig indflydelse (Storm Pedersen 2004, 2007). Opgaver, bygninger, materiel og ansatte svarende til ca årsværk skulle omplaceres til de relevante myndigheder tættest på borgerne. I den forbindelse var det den modtagende myndighed, der skulle bestemme hvordan opgaver, medarbejdere og organisatoriske enheder skulle forvaltningsmæssigt indplaceres. Endelig besluttedes det, at der skulle gennemføres en finansierings- og udligningsreform (ISM 2005) Reformen på det sociale område Gennem reformen vil kommunerne få tildelt det fulde myndigheds- og finansieringsansvar på det sociale område. Regionerne vil få ansvaret for at videreføre tilbud til børn og voksne med handicap og de socialpsykiatriske tilbud for voksne, som den enkelte kommune ikke vurderer, at den selv kan håndtere fagligt forsvarligt (ISM 2005). Faglig viden og special- Side 6

10 rådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager om handikappede, udsatte grupper og adfærdsvanskelige børn og unge samles i den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation VISO. Dette vidennetværk skal bistå kommuner og borgere med gratis, vejledende rådgivning, udredninger og videnopsamling. Endvidere nedsætter Socialministeriet fra april 2006 kommunale handikapråd, der skal sætte fokus på de handikappedes rettigheder i kommunalpolitikken herunder deltage i udformningen af de nye handikappolitikker. Rådene sammensættes af repræsentanter fra kommunen og De Samvirkende Invalideorganisationer. I udmøntningsplanen slås det fast, at der udvikles og markedsføres en internetportal for sociale ydelser under Styrelsen for Social Service under Socialministeriet. I henhold til New Public Management og Network Governance styringsidealer (Greve 2003, Pedersen & Greve 2007, Klausen 2007) er portalens formål at forbedre kommunernes planlægningsgrundlag ved at skabe gennemskuelighed og sammenlignelighed i ydelser samt sikre konkurrence mellem private og offentlige leverandører. 1 Såvel kommunale sagsbehandlere som borgere kan hente information om de godkendte servicetilbud både med hensyn til indhold og pris. Det industriøkonomiske rationale 2 ved at indføre markedslignende vilkår mellem offentlige institutioner og til private virksomheder er, at de offentlige aktører bør presses til at innovere mhp at skabe en større merværdi per skattekrone. Her antages det, at institutionerne bør agere under mere konkurrencefremmende kontraktstyring frem for markedsregulerende budgetramme-/monopolmodeller. I flere analyser udråbes Strukturreformen som en potentiel katalysator for innovative løsninger i kraft af dens stærke restruktureringsmodus (VERA 2006). På sektor- og institutionsniveauet tyder tilgængelige reformanalyser meget på, at reformen på kort sigt lægger op til: Anderledes økonomisk rammestyring af driftsinstitutioner/servicetilbud Nye offentlige lederkolleger og -netværk Justeret politisk-strategisk positionering af institutioner Justerede institutions- og forvaltningskoblinger til borgere og interesseforeninger Justerede ydelseskataloger herunder målgruppe-, pris- og indholdsprofiler Anvendelse af nye teknisk-administrative it-systemer Reformrelateret kompetenceafklaring og -udvikling Side 7

11 Set i dette lys kan reformen tolkes som et radikalt organisatorisk og institutionelt fænomen. Overførslen af amtsopgaver vil være en anledning til at revidere hidtidige arbejdsmetoder. Fagpersoner med forskellige erhvervserfaringer tvinges sammen i nye organisatoriske sammenhænge, hvilket kan udløse kreative læreprocesser (Rambøll Management 2006). Nedlæggelsen af amterne og dermed de delfinansierede specialtilbud på specialinstitutionerne medfører også, at institutionerne fremover skal prisfastsætte ydelserne i relation til det kommunale takstsystem på linje med kommunale og private aktører (NOKS 2006). 3 Det forventes, at effekten er en strammere intern opgørelse og håndhævning af serviceydelsernes pris og indhold blandt specialtilbuddene. Derudover synliggør takstsystemet eventuelle prisforskelle mellem kommunale og regionale specialtilbud. Det kan ændre indkøbsmønstret blandt de visiterende sagsbehandlere, der ønsker at reducere kommunens socialudgifter ved at reducere merudgifterne til specialtilbud eller fylde eventuelt tomme specialinstitutionspladser op med andre brugerprofiler. Specialiserede tilbud er som regel dyrere og fagligt mere komplekse end de kommunale, hvorfor det kræver stor faglig indsigt at kunne fagligt og politisk begrunde merudgiften (Mandat 1/2006, Olsen & Rieper 2007). Flere sektorforskere, amtskredsformænd, fagforeninger og brugerorganisationer vurderer, at forvaltningsmæssige sammenlægninger med ældreområdet samt mangel på specialviden i politiske udvalg og forvaltning kan føre til afspecialisering i de specialinstitutioner, som beliggenhedskommunerne ønsker at overtage (Mandat 2/2004, VERA 2006). Flere sektoranalyser og partsindlæg fra perioden peger på, at der er delte holdninger til de politisk skitserede forvaltningsstrukturer og deraf følgende faglige konsekvenser. Nogle socialinstitutioner er skeptiske, mens andre ser nye muligheder i kraft en tættere kobling til kommunalpolitiske beslutningstagere og mangel på fastlåste socialpolitikker (Olsen & Thorsted 2007). De amtslige institutioner er generelt kendetegnet ved komplekse brugere og dertilhørende ydelser og specialviden. Derfor forekommer afspecialiseringsscenariet ikke videre attraktivt blandt mange institutionsledere (Socialpædagogerne 2006, Socialrådgiveren 5/2006). En konventionel institutionsstrategi er at præge politiske prioriteringer i en fordelagtig retning via deltagelse i ledernetværk og faglige udvalg. En anden strategi er øget ekstern profilering ved hjælp af diverse kommunikationsmaterialer, der beskriver institutionens kernekompetencer. I den forbindelse afklares og dokumentere enhedens vigtigste arbejdsme- Side 8

12 toder og kompetencer. En tredje vej er at igangsætte strategisk kompetenceudvikling i form af efteruddannelsesprogrammer, der forbereder personalet til nye brugerprofiler og kompetencekrav. Endelig er en fjerde strategi at begynde at trimme den eksisterende organisation og udarbejde sparekataloger desangående Digitale videnredskaber som intenderede omstillingsteknologier Det er i relation til disse strategiveje, at digitale viden- og læringsredskaber aktualiseres som mulig omstillingsteknologier. 4 Det er min arbejdshypotese, at reformen fordrer radikale, organisatoriske omstillingsprocesser blandt de amtslige botilbud. Normale og radikale omstillingsprocesser adskiller sig fra hinanden ved at de radikale processer opleves som atypiske og udfordrende for de implicerede aktører (Meyer et al 1990, 1993, Sastry 1997). For at kunne forstå den strategiske situation og gennemføre de nødvendige organisatoriske tilpasninger, kan aktørerne ikke kun bruge sine eksisterende rutiner og fortolkningsskemaer for forandring. Aktørerne må gennemføre eksperimenterende søge-læreprocesser, der bidrager til ny viden og nye rutiner. Procesledelsen kræver koordineret udvikling, afvikling og overførsel af viden, dels som informationsinput til beslutningsprocesser, dels til at fastholde vitale videnfelter og arbejdsrutiner. Til disse videnprocesser er kollaborative itredskaber hensigtsmæssige. E-læring er nemlig kendetegnet ved en række grundlæggende egenskaber, der kan støtte ledelsen af større omstillingsprocesser. Egenskaberne vedrører især uafhængighed af tid og sted i vidensdistributionen, kvalitetssikring af undervisningsmaterialer og muligheden for deltagerstyring og opfølgning (Dirckinck-Holmfeld & Fibiger 2002, ITST 2008). 5 Efterhånden findes der mange e-læringsredskaber, der teknisk kan håndtere såvel uformel som formel videnudvikling og -deling. Forvaltningernes digitale tilbud til de decentrale enheder synes imidlertid få. I designer enkelte offentlige sammenslutninger de første egentlige e-kurser og simuleringsværktøjer tiltænkt omstillingsprocesserne. I kommunalt regi udvikler KL og KTO et større undervisningskoncept bestående af en bog Når vil flytter sammen ledelse af kommunale fusioner og en reformportal Naarvibyggersammen.dk med relevante e-kursusmaterialer samt tilbyder procesbistand fra KL s konsulentenhed (Amskov et al 2004). Løsningerne er såkaldt computer based training, dialogorienteret og holdningsbearbejdende, og de rummer i sin arkitektur ringe muligheder for bredere organisatorisk videnudvikling/-deling om eksempelvis kernekompetencer og lokale omstil- Side 9

13 lingsprocesser. Amtsrådsforeningen og amterne faciliterer egne overgangsprocesser med informationsmaterialer vedrørende processen og afklaring af de ansattes jobpræferencer. Amtsforvaltningerne varetager mange kritiske reformprojekter, hvorfor e-lærings-kurser og -platforme nedprioriteres, da det kan binde nøglemedarbejdere i projektudvikling og driftssupport. Det er mit indtryk, at de decentrale amtslige bosteder heller ikke har tradition for at mediere viden- og uddannelsesprocesser via sådanne teknologier. E-læring kræver som regel større personalegrupper for, at læringsformen bliver økonomisk rentabel. Bostederne har relativt få ansatte og besidder ikke teknisk kompetence til at producere digitalt undervisningsmaterialer egenhændigt. De oftest anvendte digitale viden- og læringsplatforme håndterer primært praksisviden retrospektivt og dokumenterende, mens bostedernes reformbehov synes at være hurtige videnflow, successivt prospektive, videnudviklende procesteknologier Integreret viden- og teknologiudvikling Når teknologibehovet handler om at mediere interne videnudviklingsprocesser, og bostedernes dertilhørende brugererfaring er sparsomme, så forestiller jeg mig, at kollaborative videndelingsystemer kan være meget udbytterige at bruge. Når de introduceres med henblik på at forbedre videnudviklingen i relation til reformrelaterede afklaringsprocesser, kan udbyttet teoretisk indkredses ved at analysere redskabernes evne til at igangsætte, diktere og facilitere en videnudvikling. Endvidere må redskaberne evne at forløbsstyre og diktere specifikke aktivitetsprocesser i organisationen, for at det kan konkluderes, at redskaberne rummer særlige medierende kvaliteter. Flere studier peger dog på, at design og implementering af kollaborative redskaber ikke er problemfrit (Grudin 1988, Sanderson 1992, Chau & Maurer 2005). Deltagerinvolvering i design- og implementeringsprocesserne, brugergrænsefladens udseende, ændringer af arbejdsprocedurer, ledelsesopmærksomhed og videndelingskultur er blot fem af mange parametre, der påvirker brugen og udbyttet. De kollaborative redskaber adskiller sig også fra hinanden på flere væsentlige parametre, hvilket komplicerer teknologivalget; de er enten udviklet i enten proprietære eller åbne kildekodestandarder; de kan være nye eller modne, standardiserede og veldokumenterede; de kan kræve lille eller stor teknisk indsigt af brugere og udviklere; de kan være tilpasningsvenlige eller det modsatte. Såvel de åbne som Side 10

14 standardiserede systemer rummer styrker og svagheder. Hvor de åbne systemer inviterer til brugerdrevne teknologitilpasninger og derved meningsfulde rammer for videnudvikling, stiller standardsystemer gennemtestet funktionalitet i udsigt. Det er optimale redskabsvalg synes således svært at træffe, men kan indkredses med viden om det specifikke praksisfelt, hvori redskabet skal virke Brugerdrevet udviklingssamarbejde Efterspørgslen på konsulentydelser og driftssupport er som regel stort under reformer. Flere tidsskriftsartikler fra beskriver da også, at Strukturreform forventes at blive et tag-selv-bord for seriøse it- og managementkonsulenthuse (Madsen 2006). Dette billede bekræftes af flere artikler, der estimerer, at de samlede it-omlægningsudgifter i staten og kommunerne vil blive betragtelige (Comon.dk 27/6 2006, Comon.dk, 12/ , Computerworld.dk, 29/6 2007). For it-leverandører er det således nærtliggende at undersøge, hvilke it-løsninger der bør udvikles og sælges i forlængelse af disse særlige markedsbetingelser. Og for den mindre e-læringsorienterede leverandør som det er tilfældet i indeværende afhandling - er det særligt oplagt at undersøge, hvilke læringsredskaber der kan facilitere offentligt ansattes kompetence- og videnafklaring i sådanne omstillingsperioder. I mange år er participartiv aktionsforskning blevet anvendt som udforsknings- og designmetode i forbindelse med organisations- og teknologiudvikling (Beinum 1996, Lorentz 2004). Den iboende brugerinddragelse skaber gode forudsætninger for udvikling af meningsfulde brugerløsninger samt detaljeret dataindsamlingsmateriale i forskningsøjemed (Grønbæk et al 1993, Coughlan & Coughlan 2002, Middel et al 2006). Et sådant metodisk udgangspunkt vil således være forretningsmæssigt oplagt at introducere i udvælgelsen og tilpasningen af de kollaborative videndelingsystemer, ligesom det er forskningsmæssigt interessant at undersøge opnåede projektresultater i forløbet og anvendelsen af den oparbejdede projektviden Problemstilling Min erkendelsesmæssige interesse er at afdække, hvilket praktisk udbytte der opnås ved at anvende digitale viden- og læringsplatforme som støtteværktøjer i organisatoriske omstillingsprocesser. Den teknologiorienterede litteratur herom er omfattende (se fx Karsten & Jones 1998, Orlikowski 1992, 2000), men intenderet brug af videndelingsteknologi i offentlige omstillingsprocesser synes derimod relativt ubeskrevet. Derfor er det forsknings- Side 11

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef.

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef. HR-CHEF uddannelse 4IMPROVE s HR-CHEF uddannelse giver dig adgang til et unikt udviklingsforløb målrettet HR-chefer. Igennem uddannelsen skærpes dit blik for effekten af din måde at agere HR-chef på, og

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV Byggepolitisk konference 01032013 Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV SKAK > Regler og spillere ændres ikke > Brættet er stabilt > Fast vekslende mønster - jeg trækker/ du venter - pause du trækker/jeg

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere