Bilag 11. Kvalitetssikringsdokumenter, noter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 11. Kvalitetssikringsdokumenter, noter"

Transkript

1 Bilag 11 Kvalitetssikringsdokumenter, noter

2 DGU nr. Filterdybde m.u.t. Vandspejl Formål Bemærkning , ? Pumpeboring En af de nye boringer , ? ,2 Observationsboring Markvandingsboring (boring med DGU nr ligger lige ved siden af ejes af Anne Grethe Tovbjerg Jensen) (Alternativt D ) ,46 3,00 7,55 7,3 Observationsboring Du kan hente nøgle til de 2 vandværkers boringer på Langgade 24, Tranebjerg. Hvis der ikke er nogen på kontoret kan du ringe på Tranebjerg mejeri Tranebjerg Vandværk Tranebjerg Vandværk , ,47 Observationsboring , (Ø63) 14, (alternativt ) ,0 (11,32) Observationsboring Vandforsyningsboring Storevej 15. Ingen yderligere oplysninger om ejer , ? Observationsboring En af de nye boringer , ? (alternativt ) Ukendt (ukendt)? (14,8) Observationsboring alternativt Markvandingsboring. Ingen yderligere oplysninger om ejer ,86 Observationsboring Vandforsyning spørg på gården hvor den ligger og om vi må logge i den. Thomas Kremmer Jensen Pillemarksvej 2, Tranebjerg ,5 10,5 20,5 26, ,93 1,70 12,43 Observationsboring Observationsboring Observationsboring Du kan hente en nøgle på Renseanlægget på Slagterivej 28, Ballen. Du kan ringe på vagttelefonen, så skulle der være nogen der kan hjælpe dig , ,61 Observationsboring Jeg snakkede med en Per Rasmussen ( ) De vil gerne hjælpe med at lokalisere boringerne de pejler i dem for regionen.

3

4 Boring (Højvangsvej) Højvangsvej

5 Boring (Højvangsvej) Højvangsvej

6 Boring (filter 1 og 2) (Vrangstrup Grønlund Gård) Vrangstrup

7 Boring (Storegade 15, Pillemark) Storegade

8 Boring (Brede Blok) Brede Blok

9 Boring (Vesterholmvej) Vesterholmvej

10 Boring , , , (Eskevej) Eskevej

11 Boring 2 ( ) (Højvangsvej) vandprøve og miniprøvepumpning (filter 2). Datalogger i filter 1 og 2. Højvangsvej

12 Boring 3 ( ) (Vesterløkken) vandprøve (filter 1) + vandprøve og miniprøvepumpning (filter 2). Vesterløkken

13 Boring 4 (119.68) (Vesborgvej) vandprøve (filter 1) + vandprøve og miniprøvepumpning (filter 2). Vesborgvej

14 Boring 6 ( ) (Vrangstrup) vandprøve (filter 1). Vrangstrup

15 Boring 7 ( ) (Brundby Hovedgade) vandprøve (filter 1) + vandprøve og miniprøvepumpning (filter 2). Datalogger i filter 1 og 2. Brundby Hovedgade

16 Boring 1: borested kan flyttes til markhjørne ud for huset hvis nødvendigt. Boring 2: Vandafledning mulig til mose afstand 120 meter. Boring 3: Rimelig markvej.

17 Boring 4. Boring 5: Juletræerne er døde på bakketoppen. Boring 6. Der er temmelig bakket. Der forventes tilsået med korn på bakkerne mens det flade vil blive med selleri.

18 Boring 7: God markvej til borested.

19

20

21

22

23

24

25

26 Arne Kremmer Selsingårde Samsø Erstatning for afgrødetab mv. Miljøcenter Århus har udført undersøgelsesboringer på matrikel 50n Pillemark by, Tranebjerg ejet af Anne Grete Tovbjerg Jensen, Selsinggårde 2, 8305 Samsø og matrikel 5g Brunby By, Tranebjerg ejet af Bodil Therkelsen, Brundby Hovedgade 22, 8305 Samsø. 30. september 2009 HAN Sag Direkte Mobil I forbindelse med udførelsen af disse boringer er der opstået markskade, som medfører udbetaling af erstatning for afgrødetab og for strukturskade. Arne Kremmer hhv. driver og forpagter disse arealer og derfor udbetales erstatningerne samlet til Arne Kremmer som aftalt i telefon den 28. september. Endvidere afregnes der i denne udbetaling for leveret strøm til gennemførelse af pumpeforsøg. Venlig hilsen Henrik Andersen Vandforsyning Kopi til: Anne Grete Tovbjerg Jensen, Selsinggårde 2, 8305 Samsø Bodil Therkelsen, Brundby Hovedgade 22, 8305 Samsø Orbicon A/S CVR Jens Juuls Vej Viby J Tlf Fax

27 Erstatningsopgørelse: Opgørelsen af erstatning følger landsaftale for anbringelse af vand- og spildevandsanlæg i landsbrugsjord Begge arealer har været tilsået med vinterhvede. For afgrøde tab og tab af halm af vinterhvede ydes 0,92 kr. pr. m 2. For let strukturskade ydes 0,38 kr. pr. m 2. For strukturskade (gravearbejde) ydes 3,26 kr. pr. m 2. Elforbrug afregnes pr. kwh til 0,87 kr. + moms. Samlet udbetaling er beregnet til: Afgrødetab og tab af halm i alt 2200 m 2 af 0,92 kr. Strukturskade i alt 200 m 2 af 3,26 kr. Let strukturskade i alt 2000 m 2 af 0,38 kr. Elforbruget i alt 2656 kwh af 0,87 ekskl. moms Samlet udbetaling 2024 kr. 652 kr. 760 kr. 2888,4 Kr. 6324,4 Kr. 2/2

28 Bilag 12 Appendiks

29 Appendiks prøvepumpning Appendiks Prøvepumpning Dok: Rapport :25

30 Appendiks prøvepumpning PRØVEPUMPNING Formålet med en prøvepumpning er at tilvejebringe udtryk, som kan beskrive et magasins ydeevne og ikke mindst oppumpningens indvirkning på det omgivende miljø. Magasinets ydeevne beskrives ved en transmissivitetsværdi og et magasintal (se ordforklaringen sidst i appendiks), mens påvirkningen på det omgivende miljø vurderes ud fra de sænkninger, som indtræffer i det oppumpede og andre magasiner. Prøvepumpningen bør foretages som en fuldstændig isoleret oppumpning. Dog er det sjældent muligt at etablere en isoleret oppumpning, og derfor skal der skabes forhold, hvor alle ydre påvirkninger af grundvandsmagasinet er kendt og dokumenteret. Eksempelvis skal påvirkninger som oppumpning fra nærliggende boringer så vidt muligt stoppes eller ændres til en kontinuert drift. Opbygning af en prøvepumpning En prøvepumpning er opbygget af tre faser: 1 Vandstand i ro 2 Oppumpning 3 Reetablering Formålet med den første fase er at have et fast udgangspunkt før oppumpningen. Den første fase kan vare fra nogle timer til en uge. Det anbefales at måle vandstanden kontinuert i en uge, når der i nærområdet findes større oppumpninger. Ved at måle vandstanden i en uge vil det være muligt at korrigere for oppumpningens ugerytme. I den anden fase foretages en kraftig oppumpning for at stresse magasinet. Herved vil det være muligt at bestemme hydrauliske parametre samt grænser i magasinet. Prøvepumpningen afsluttes med, at grundvandsstanden efter oppumpningen i boringerne skal kunne reetablere sig til niveauet før oppumpningen. I denne periode, der ofte har samme varighed som oppumpningen, skal de fuldstændig kontrollerede forhold, som forefindes under oppumpningen, opretholdes. Prøvepumpningstyper Til undersøgelse af en boring og grundvandsmagasinet findes tre forskellige typer af prøvepumpninger: Prøvepumpning ved renpumpning af ny boring Dok: Rapport :25

31 Appendiks prøvepumpning Prøvepumpning med trinvis varieret kapacitet Prøvepumpning med konstant kapacitet Renpumpningen gennemføres for at sikre, at boringen giver rent sandfrit vand. Varigheden for en renpumpning er mindst 2 timer. Oppumpningen foretages med en konstant ydelse, mens grundvandsstanden pejles løbende i pumpeboringen. Denne form for prøvepumpning kan bruges til at give en overordnet værdi for transmissiviteten/den hydrauliske ledningsevne. Den trinvise prøvepumpning er den klassiske form for prøvepumpning, men den har vist sig at svigte og er derfor ikke så brugt længere. I tilfælde, hvor vandstanden går fra at være spændt/artesisk til fri, kan metoden dog bruges til at beskrive overgangen mellem de to tilstande. Den mest almindelige prøvepumpning er prøvepumpning med konstant kapacitet. Prøvepumpningens varighed kan variere. En korttidsprøvepumpning - pumpning op til 1 døgn - giver kun oplysning om boringen og nærområdet omkring boringen. En langtidsprøvepumpning med en varighed på mindst 2 uger giver tillige oplysninger om grundvandsmagasinet samt de påvirkninger oppumpningen medfører på længere sigt. Ved langtidsprøvepumpningen observeres grundvandsstanden både i pumpeboringen og i omkringliggende boringer (observationsboringer). Målingerne i såvel observationsboringerne og pumpeboringen bruges til at bestemme de hydrauliske parametres transmissivitet, magasintal, lækage og evt. hydrologiske grænser. Dataindsamling Under en prøvepumpning indsamles pejledata for samtlige boringer i undersøgelsen. Endvidere registreres den oppumpede vandmængde fra oppumpningen. Derudover bør lufttrykket og om nødvendigt nedbøren samt tidevandssvingninger (ved kystnær oppumpning) registreres løbende under prøvepumpningen. I specielle tilfælde observeres ligeledes vandstanden i søer og vandløb. Dette gøres kun i de tilfælde, hvor søer eller vandløb er i direkte kontakt med grundvandsmagasinet og får det største tilskud fra grundvandsmagasinet. Pejlingen af grundvandsstanden foretages enten manuelt eller automatisk ved brug af dataloggere. Dansk Geofysik anbefaler at foretage automatiske målinger kombineret med manuelle målinger (håndpejlinger). De automatiske pejlinger indstilles til at pejle grundvandsstanden med et fast interval - ½ til 5 minutter alt efter prøvepumpningens formål og varighed. Denne Dok: Rapport :25

32 Appendiks prøvepumpning kontinuerlige dataindsamling kombineres med håndpejlinger i pumpeboringen og et udvalgt antal boringer i nærområdet. Formålet med at håndpejle boringer, dog især pumpeboringen, er dels at bestemme referencemålinger og dels at have back-up-målinger, hvis automatpejlingen svigter. Pejlehyppigheden for håndpejl i pumpeboringen i både oppumpnings- og reetableringsperioden kunne eksempelvis være: 1 min. 10 min. 60 min. 9 timer 3 døgn 2 min. 15 min. 90 min. 14 timer 4 døgn 3 min. 20 min. 150 min. 1 døgn 5 døgn 5 min. 30 min. 4 timer 1½ døgn 6 døgn 7 min. 40 min. 6 timer 2 døgn 1 uge Håndpejlinger i observationsboringer skal så vidt muligt foretages 3 til 5 gange om dagen i starten af oppumpningen og reetableringen. Senere i prøvepumpningen kan man nøjes med en måling om dagen. Det er ikke væsentligt, at de angivne intervaller overholdes helt præcist, dog bør man overholde pejletidspunkter i starten. Det er derimod meget vigtigt, at det nøjagtige tidspunkt for pejlingerne er angivet i et prøvepumpningsskema. Ydre påvirkninger Som allerede nævnt ved dataindsamlingen opsamles der ligeledes data for ydre påvirkninger som eksempelvis lufttryk, tidevand og nedbør. Disse ydre påvirkninger kan især ved langtidsprøvepumpninger påvirke grundvandsstanden på en måde, der gør det svært at tolke de indsamlede data. Derfor skal der før tolkning korrigeres for ydre påvirkninger. Når prøvepumpningen har en varighed på mere end 4 uger, må der påregnes en vis grundvandsdannelse til magasinet. Derfor er det af afgørende betydning at have styr på årstidsvariationens effekt under prøvepumpningsforsøget. Korrektion for årstidsvariationen er ofte meget problematisk, idet nedbørshændelserne på vej gennem den umættede zone til magasinet udjævnes. Årstidsvariationer er periodiske med en vis forsinkelse som følge af den hydrologiske balance mellem infiltration til og afstrømning fra magasinet. Endvidere vanskeliggøres bestemmelsen af dette tilskud, ved at den varierer fra sted til sted og fra niveau til niveau i lagserien. Korrektionen for årstidseffekten vil ofte være stærkt integreret med en egentlig reservoirmæssig databehandling, og derfor vil denne korrektion altid foretages sidst i den indledende databehandling. Dok: Rapport :25

33 Appendiks prøvepumpning Af figur 1 fremgår, hvor meget korrektionerne for barometereffekt (se afsnit om barometereffekt) og grundvandsdannelse betyder for grundvandsstanden. Ved dette forsøg er der ikke sket en korrektion for oppumpning fra et nærliggende vandværk (ydre påvirkning). Figur 1: Den blå kurve viser de indsamlede rådata, den grønne kurve viser barometerstanden i perioden, og den røde kurve er rådata korrigeret for variationen i lufttrykket og grundvandsdannelse. Hver 7. dag i sænkningsperioden stiger grundvandet nogle cm. Denne stigning skyldes, at det nærliggende vandværk i weekenderne reducerer indvindingsmængden. Dok: Rapport :25

34 Appendiks prøvepumpning Metoder til beregning af hydrauliske egenskaber De hydrauliske egenskaber bestemmes ud fra sænknings- og stigningsdata fra prøvepumpningsforsøget. Det foretrækkes dog at beregne de hydrauliske data på basis af stigningsdata, da disse målinger ikke er så påvirket af pumpeudfald mm. I Dansk Geofysik anvendes tolkningsprogrammet AquiferTest fra WHI. Ved artesiske forhold tolkes sænkningsdata vha. metoderne Theis, Cooper & Jacob og Hantush, mens stigningsdata tolkes ved Theis & Jacob /1/. Ved et frit magasin anvendes Neuman-metoden. Sænkningsdata plottes ved Theis-metoden på y-aksen med W(u) og på x-aksen med (1/u), hvor /1/. Figur 2: De hydrauliske data er beregnet ved Theis metoden for den korrigerede kurve fra figur 1. Sænkningsdata er tilpasset til en standard Theis-kurve. Samme sænkningsdata anvendes til Cooper & Jacob-metoden. Sænkningsdata plottes med tiden ud af x-aksen og sænkningen ud af y-aksen /1/. Figur 3: De hydrauliske data er beregnet ved Cooper & Jacob-metoden for den korrigerede kurve fra figur 1. Estimationen af de hydrauliske parametre foretages ved at tilpasse data til en ret linie. Ved Theis- og Cooper & Jacob-metoden forudsættes et fuldstændig isoleret grundvandsmagasin, dvs. at der ikke sker grundvandstilskud til magasinet. I disse Dok: Rapport :25

35 Appendiks prøvepumpning tilfælde kan der med fordel anvendes en metode, hvor der tages hensyn til lækage, Hantush-metoden. Metoden ligner Theis-metoden. Sænkningsdata plottes med W(u,r/L) som y-akse og med (1/u) på x-aksen med (1/u), hvor /1/. Figur 4: De hydrauliske data er beregnet ved Hantush-metoden for den korrigerede kurve fra figur 1. Sænkningsdata prøves tilpasset til en standard Theis-kurve, men hvis der er lækage til magasinet, er det muligt at tilpasse sænkningsdata til en modificeret Theis-kurve. Som tidligere nævnt foretrækker man oftest at beregne de hydrauliske parametre ud fra stigningsdata. I programmet AquiferTest beregnes de hydrauliske parametre for stigningsdata ved Theis & Jacob-metoden. Til beregning af de hydrauliske parametre plottes stigningen (på y-aksen) mod den totale tid divideret med tidspunktet for pumpestoppet (t/t ) /1/. Figur 5: De hydrauliske data er beregnet ved Theis & Jacob-metoden for den korrigerede kurve fra figur 1. Estimationen af de hydrauliske parametre foretages ved at tilpasse data til en ret linie. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at bestemme de hydrauliske parametre ud fra stigningsdata med Theis & Jacob-metoden, kan man omskrive stigningen til en sænkning. Derefter vil det være muligt at bruge Theis, Cooper & Jacob og Hantush til bestemmelse af de hydrauliske parametre. Denne fremgangsmåde skal kun bruges Dok: Rapport :25

36 Appendiks prøvepumpning til at få et overordnet bud på de hydrauliske parametre. Metoden negligerer nogle af forudsætningerne og er derfor behæftet med usikkerhed. Lækagekoefficienten, p /m, bestemmes vha. Hantush-metoden. Det typiske interval for denne koefficient ligger mellem 10-8 til s -1. Når denne parameter ikke er bestemt, anvendes værdien 10-8 s -1 til videre beregninger. Typiske hydrauliske intervaller En transmissivitetsværdi højere end 10-2 m/s 2 svarer til, at magasinets ydeevne er god, mens en værdi under 10-4 m/s 2 svarer til ringe ydeevne. For sandmagasiner vil det typiske interval for transmissivitetsværdier ligge mellem 10-2 og 10-6 m/s 2. Transmissivitetsværdier i kalk kan variere meget afhængig af sprækkezoner og kalktype og kan være op til 10-1 m/s 2. Magasintallet er forskellig alt afhængig af under hvilke forhold, dette er bestemt. For frie, sandede magasiner vil magasintallet, som er dimensionsløst, normalt variere mellem 0,2 til 0,4, mens magasintallet for spændte/artesiske magasiner varierer mellem 10-3 og Magasinbegrænsninger I nogle tilfælde er det ikke muligt at tilpasse de indsamlede data til de ovennævnte metoder. Efter en vis tid udviser pejlekurven et eller flere knæk. Figur 6: Knækket på kurven indtræder efter ca.10 6 sekunder (ca. 11 døgn). Idet det er forudsat, at grundvandsmagasinet er homogent, svarer knækket på figur 6 til en begrænsning af magasinet i en afstand fra boringen. Afstanden til denne Dok: Rapport :25

37 Appendiks prøvepumpning grænse er bestemt til tiden t g. Afstanden fra boringen ud til denne grænse kan derfor bestemmes ved en spejlboringsløsning på følgende måde /2/: Dok: Rapport :25

38 Appendiks prøvepumpning W bk = W målt - BE. P atm (2) hvor W målt er de målte vandspejlsdata [cm vandsøjle] BE er barometereffekten P atm er atmosfæretrykket [cm vandsøjle] Barometereffekt bestemt ved kurvetilpasning Alternativt til beregning af barometereffekten, kan denne bestemmes ud fra kurvetilpasning. I figur 7 er et eksempel på denne metode vist. Vandspejl (korrigieret) cm VS (relative enheder) Vandspejl (ukorrigieret) Atmosfære Tid Figur 7. Barometerkorrektion ved kurvetilpasning For en given boring afbildes de ukorrigerede vandspejlsdata som funktion af tiden. Kurven vil foruden den egentlige påvirkning fra prøvepumpningen ofte være karakteriseret af ujævnheder bestående af små fluktuationer og knæk, der ikke er forårsaget af de hydrauliske forhold, jf. rød kurve på figur 7. I figur 7 er variationer i lufttrykket endvidere afbildet (grøn kurve). Barometerkorrektionen foretages nu ved, at kurven over lufttryksvariationer subtraheres fra kurven over de ukorrigerede vandspejlsdata, jf. nedenstående formel: W bk = W målt - BE. P atm (2) hvor Dok: Rapport :25

39 Appendiks prøvepumpning Barometereffekt Vandstanden i boringer filtersat i grundvandsmagasiner, som er dækket af lavpermeable lag (ler), påvirkes af ændringer i lufttrykket. Lufttryksændringerne bevirker, at grundvandsstanden i boringerne sænkes ved højtrykspassager og stiger ved lavtrykspassager. Størrelsen af lufttrykkets påvirkning på grundvandsstanden er afhængig af magasinforholdene. Vandspejlsændringer i selve boringen forårsaget af lufttryksvariationer er således ikke et udtryk for reelle vandspejlsændringer i magasinet. For at bestemme de vandspejlsændringer, der er forårsaget af selve prøvepumpningsforsøget, er det nødvendigt at korrigere de målte vandspejlsdata for lufttryksvariationerne. Denne korrektion benævnes barometerkorrektion. I tilfælde, hvor der gennem prøvepumpningsforløbet har været et konstant lufttryk eller under kortvarige prøvepumpningsforsøg, er det ikke altid nødvendigt at foretage barometerkorrektion. Barometereffekten benævnes BE og varierer mellem 0 og 100 %. En barometereffekt på 0 % forekommer i frie magasiner med direkte kontakt til atmosfæren. En barometereffekt på 100 % forekommer i frie magasiner overlejret af et impermeabelt dæklag /3/. Beregning af barometerkorrektion Barometereffekten, BE, kan bestemmes ud fra /3/: hvor (1) W er vandspejlsændringen forårsaget af en given lufttryksændring P [cm vandsøjle]. For at formel 1 kan anvendes til bestemmelse af barometereffekten kræver det, at vandspejlsvariationer er målt i en boring, der er upåvirket af prøvepumpningsforsøget og af evt. andre indvindinger i området. Alternativt kan vandspejlet måles i en periode af ca. en uges varighed, inden prøvepumpningsforsøget opstartes. Dette kræver dog stadig, at boringen er upåvirket af andre indvindinger i området. De barometerkorrigerede vandspejlsdata,w bk, kan herefter beregnes ved brug af nedenstående formel: Dok: Rapport :25

40 Appendiks prøvepumpning W målt er de målte vandspejlsdata [cm vandsøjle] BE er barometereffekten P atm er atmosfæretrykket [cm vandsøjle] I stedet for at beregne BE som tidligere beskrevet, bestemmes BE ud fra kurvetilpasning forstået på den måde, at der optegnes barometerkorrigerede vandspejlskurver svarende til forskellige værdier for BE. Når der findes en kurve, hvor de før omtalte ujævnheder, såsom knæk og små fluktuationer, dæmpes tilstrækkeligt eller forsvinder helt, er barometerkorrektionen fuldendt, og værdien for BE kan noteres. Den barometerkorrigerede vandspejlskurve er vist i figur 7 (blå kurve). Sammenlignes den ukorrigerede kurve med den korrigerede ses, at den korrigerede kurve har fået et mere roligt forløb, hvor påvirkningen fra prøvepumpningsforsøget træder tydeligere frem. Usikkerhed i bestemmelse af barometereffekten Uafhængig af hvilken af de to metoder der anvedes til barometerkorrektion, forudsættes det, at barometereffekten er lineær. Dette er ikke opfyldt i forbindelse med kraftige, kortvarige fald og stigninger i lufttrykket. Dette betyder, at de barometerkorrigerede kurver på trods af barometerkorrektionen kan få et uroligt forløb på dele af kurverne. I forbindelse med kraftige, kortvarige fald og stigninger i lufttrykket kan det være nødvendigt at anvende forskellige værdier for barometereffekten på forskellige dele af den ikke barometerkorrigerede vandspejlskurve. /1/ /2/ /3/ AquiferTest, User s Manual, Waterloo Hydrogeologic. Werner Bai, Stationær og ikke-stationær grundvandsstrømning, Laboratoriet for Geoteknik, Ingeniørhøjskolen, Horsens Teknikum, Vandforsyning, Henning Karlby og Inga Sørensen, Teknisk Forlag, Dok: Rapport :25

41 Appendiks prøvepumpning Ordliste Artesisk grundvandsmagasin Et spændt magasin, hvor vandets trykniveau ligger over terrænniveau. Artesisk grundvandsstand En vandstand, (trykniveau) der ligger højere end terræn. Barometereffekt En benævnelse for lufttrykkets indvirkning på grundvandsstandens højde. Ved højt lufttryk måles forholdsvis for lave grundvandskoter, og der må adderes en korrektion. Ved lavt lufttryk måles tilsvarende for høje grundvandsstande, hvorfor den udregnede korrektion skal trækkes fra. Barometereffekten BE for et givet magasin, kan først udregnes, når der foreligger en række sammenhørende målinger af grundvandsstand og lufttryk. (se appendiks Barometereffekt). Frit grundvandsmagasin I et frit grundvandsmagasin ligger grundvandets trykniveau internt i de permeable jordlag - magasinet er ikke helt "fyldt op" med vand. Vandspejlet kan "frit" bevæges op og ned. Vandet i de frie magasiner har således lettere adgang til at blive iltet end grundvand i artesiske magasiner. Frit vandspejl Vandstanden i et frit grundvandsmagasin, se dette. Grundvandsmagasin Et grundvandsmagasin består af relativt permeable jordlag, hvor alle porerum er fyldt med vand. Ved oppumpning skal der naturligt strømme nyt vand til. De permeable jordlag består enten af sand/grus eller af kalksten. Dok: Rapport :25

42 Appendiks prøvepumpning Grundvandspotentiale Grundvandspotentialet er benævnelsen for grundvandets trykniveau. Det måles normalt i meter over eller under havniveau (kote) og afbildes i form af et kurvebillede. Hvert grundvandsmagasin har i princippet tilknyttet et potentiale (trykniveau), hvis størrelse afhænger af grundvandets højde i "baglandet". Hydraulisk ledningsevne Den hydrauliske ledningsevne K for et givet jordlag udtrykker jordlagets gennemstrømmelighed også kaldet filterhastigheden. Den hydrauliske ledningsevne er blandt andet afhængig af gradienten for grundvandets potentiale og størrelsen af jordlagets sammenhængende porevolumen. Dimensionen for K er meter pr. sekund (hastighed), idet ledningsevnen oprindelig måles i volumen (vandmængde) pr. areal (tværsnit) pr. tidsenhed. Magasintal Magasintallet S for et givet grundvandsmagasin er det vandvolumen (målt i m 3 ), der frigøres fra en søjle med tværsnit 1 m 2 og med længde gennem hele det vandførende lag, når trykniveauet sænkes 1 m. Magasintallet er dimensionsløst, idet der er tale om m 3 pr. m 2 pr. m. Det specifikke magasintal S, er det vandvolumen, der frigøres fra et enhedsvolumen, når trykniveauet sænkes 1 meter. Relationen mellem magasintal S og specifik magasintal S, er således S = S, x b, hvor b er tykkelsen på det vandførende lag. Dimensionen for specifik magasintal er længde. Mættet zone Betegnelsen for jordlag, hvor alle porerum er helt fyldt med vand; bruges nogle gange som fælles navn for alle jordlag fra grundvandspotentialet og nedefter. Pejleboring (observationsboring) En boring, der bruges til regelmæssige målinger af grundvandskoten. Typisk er der i forbindelse med større vandindvindinger etableret pejleboringer inden for afstanden 500 meter til nogle få km fra de boringer, hvorfra oppumpningen sker. En pejleboring må ikke bruges til vandindvinding, idet Dok: Rapport :25

43 Appendiks prøvepumpning sænkningerne fra oppumpninger forstyrrer billedet af grundvandsstandens udvikling. Primær grundvandsmagasin Et regionalt lag af sand, grus eller kalk, hvori alle porer er vandfyldte. Lagene skal have en vis udbredelse, og ved oppumpning fra dem skal der være en naturlig og stabil tilstrømning af nyt vand. Sekundær grundvandsmagasin Et lokalt lag af sand, grus eller kalk, hvori alle porer er vandfyldte. Lagene skal have en vis udbredelse, og ved oppumpning fra dem skal der være en naturlig og stabil tilstrømning af nyt vand. Se også sekundært grundvandsmagasin. Specifik kapacitet Betegnelsen specifik kapacitet for en boring bruges om oppumpning (målt i m 3 ) divideret med den tilhørende sænkning af grundvandsstanden (meter). Kan give et hurtigt, kvalitativt skøn over vandtilstrømningen til magasinet. Bruges mest i forbindelse med renpumpninger, hvor der kun har været en ret kort pumpetid (pumpetiden indgår ikke i størrelsen). Specifik ydelse Den specifikke ydelse S, bruges som betegnelse for magasintallet for frie magasiner, og er defineret som det volumen af vand, der frigives ved fri dræning af en søjle med tværsnit 1 m 2, når trykniveauet sænkes 1 meter. Sprækkepermeabilitet Den gennemstrømmelighed der er knyttet til sprækkesystemer i faste bjergarter såsom grundfjeld og kalksten. Ved f.eks. en kalksten kan sprækkepermeabiliteten undertiden være flere 1000 gange den permeabilitet, der er til stede i det sammenhængende porevolumen (sidstnævnte benævnes den intergranulære porøsitet). Dok: Rapport :25

44 Appendiks prøvepumpning Spændt magasin Et magasin, hvor vandets trykniveau ligger over magasinets øvre begrænsning = de permeable jordlag er helt "fyldt op". Trykkets størrelse afhænger af, hvor højt grundvandet står i baglandet sammenlignet med niveauet for magasinets overside. Theis formel Beregningen af transmissiviteten, T, kan foretages efter Theis formel. hvor Q = oppumpet vandmængde s = den ved oppumpning målte sænkning r = filtrets radius (hvis denne ikke er kendt anvendes 3 ) S = magasintallet (hvis denne ikke er kendt anvendes 0,0002 for artesiske magasiner og 0,2 for frie magasiner) t = pumpetiden (hvis denne ikke er kendt, anvendes 1 døgn) Transmissivitet Grundvandsmagasinets filterhastighed (gennemstrømmelighed) i hele det vandførende lag. Udregnes som den hydrauliske ledningsevne K gange magasinets samlede tykkelse. Transissiviteten kan udregnes efter en prøvepumpning, ved at bruge "Theis formel". Umættet zone Betegnelse for jordlag, hvor kun en del af porerummene er fyldt med vand. I sandede lag vil jordlagene over grundvandsspejlet altid være umættede, bortset fra nedsivning under regnvejr. Dok: Rapport :25

45 Appendiks Geofysiske metoder Borehulslogging Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej Viby J Telefon Telefax Udført Henrik Andersen Kvalitetssikring Anders Edsen Godkendt Lars Sloth Udgivet 5. november 2003 J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc

46 Appendiks Geofysiske metoder Borehulslogging, konventionelle sonder INDLEDNING 3 NATURLIG GAMMALOG 4 INDUKTIONSLOG 5 RESISTIVITETSLOG 6 FLUID RESISTIVITET 7 FLOWLOG 8 J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc Side 2

47 Appendiks Geofysiske metoder Borehulslogging, konventionelle sonder Indledning Med geofysisk borehulslogging forstås de undersøgelser, som foregår ved, at et instrument (en sonde) sænkes ned i et borehul, og måler forskellige fysiske parametre eller hydrauliske parametre. Ved en efterfølgende fortolkning af disse målinger er det muligt at beskrive en række fysiske egenskaber ved de gennemborede geologiske aflejringer samt udtale sig om hydrauliske forhold i boringen. Endvidere er muligt at karakterisere bagfyldets beskaffenhed. Borehulslogging kan udføres ved, at der udsendes et signal (lydbølge, elektrisk strøm, radioaktiv stråling osv.) fra sonden selv eller fra overfladen ud i jorden og et respons fra jordlagene opsamles som målinger (logges). Eller som en passiv måling af fysiske egenskaber ved jordlagene eller væsken i borehullet (naturlig gammastråling, væsketemperatur, ledningsevne osv.). Afhængig af hvilke fysiske parametre, der ønskes beskrevet, anvendes sonder med forskellige egenskaber, men fælles for alle typer er, at målingerne foregår, mens sonden bevæges op eller ned i borehullet (undtaget heat-pulse). Hastigheden sonden bevæges med og målefrekvensen afgøres i forhold til den enkelte sondes målefølsomhed og den ønskede datatæthed. J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc Side 3

48 Appendiks Geofysiske metoder Borehulslogging, konventionelle sonder Geologisk lagserie LER SAND MORÆNELER m. fede partier SAND svagt leret MORÆNELER m. sandstriber 25 m.u.t Naturlig gammalog Naturlig Gammalog Med denne sonde måles variationer i jordlagenes gammastråling, der primært stammer fra henfald af naturligt forekommende isotoper af Uran, Thorium og Kalium. Aktiviteten registreres som tælletal i en detektor og angives i counts per second (cps). MORÆNELER stærkt sandet SAND I aflejringer som indeholder tungsand samt i lerholdige aflejringer specielt i leraflejringer fra tertiærtiden ses meget høje tælletal. I grusaflejringer med et højt indhold af krystalline bjergarter vil der også være en relativ høj gammaaktivitet. I kalkrige og sandholdige aflejringer findes generelt en noget lavere gammaaktivitet. Disse indbyrdes relationer benyttes ved den geologiske tolkning af den målte gammalog. LER, fed SAND LER, fed SAND LER, fed LER sandet SAND Gammaloggen kræver ikke nogen direkte kontakt til jordlagene og kan anvendes i både stål- og PVC-forede boringer. I forbindelse med et pågående borearbejde har Orbicon eksempelvis målt gammalog i en hul borestamme. Gammasonden, som Orbicon anvender, er 2PGA-1000 Poly Gamma Probe fra Mount Sopris Instruments. Sonden har følgende data: Længde: 79.5 cm Diameter: 41 mm Vægt: 3.2 kg Detektor: NaI 0.875x3 SILT SAND KALK [cps] I det viste eksempel er der brugt følgende parametre: Referenceniveau : Terræn Logginghast.(op) : 3.0 m/min Filter: Non-spike, gl. middel Filterbredde : 25 cm J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc Side 4

49 Appendiks Geofysiske metoder Borehulslogging, konventionelle sonder Geologisk lagserie LER SAND MORÆNELER m. fede partier SAND svagt leret MORÆNELER m. sandstriber 25 m.u.t Induktions-log Induktionslog Med denne sonde måles variationer af den elektriske modstand i de gennemborede jordlag ved elektromagnetisk induktion. I sonden sendes en strøm rundt i en senderspole, og herved skabes et magnetfelt, der inducerer en sekundær elektrisk strøm i jordlagene omkring sonden. Denne sekundære vekselstrøm danner et sekundært magnetfelt, der sammen med det primære felt fra senderspolen registreres i en modtagerspole i sonden. På baggrund heraf bestemmes jordlagenes resistivitet. MORÆNELER stærkt sandet SAND Ved tolkningen af data fra induktionsloggen benyttes, at geologiske aflejringer (grus, sand, kalk, ler osv.) har forskellig evne til at lede elektrisk strøm og dermed en forskellig elektrisk modstand (resistivitet). Foruden selve aflejringens art afhænger resistiviteten også af porøsiteten, vandindholdet samt porevæskens elektriske ledningsevne. LER, fed SAND LER, fed SAND LER, fed LER sandet SAND SILT Induktionsloggen kræver ikke nogen direkte kontakt til jordlagene og kan således anvendes i boringer forede med plastikmaterialer som f.eks. PVC. Er der i forbindelse med PVC-rørene anvendt stål-skruer og/eller -styr vil disse dog give synlige forstyrrelser på induktionsloggen. For en ordens skyld nævnes, at induktionsloggen ikke kan anvendes i metalliske forerør. Induktionssonden er 2PIA-1000 Poly Induction Probe fra Mount Sopris Instruments og har følgende data: Længde : 170 cm Diameter : 39 mm Vægt : 3.2 kg Spoleafstand : 50 cm Mindste følsomhedsradius : 10 cm Radius v. størst følsomhed : 28 cm SAND KALK [ohmm] I det viste eksempel er der brugt følgende parametre: Referenceniveau : Terræn Logginghastighed (op) : 3.5 m/min Filter : Ingen Borehulslogging er her foretaget i åbent hul og forstyrrelserne på logkurven set f.eks. omkring 87 m.u.t. skyldes metaldele efterladt i formationen i forbindelse med boreprocessen. J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc Side 5

50 Appendiks Geofysiske metoder Borehulslogging, konventionelle sonder Geologisk lagserie LER SAND MORÆNELER m. fede partier SAND svagt leret MORÆNELER m. sandstriber MORÆNELER stærkt sandet 25 m.u.t Resistivitets-log Resistivitetslog Med resistivitetsloggen registreres den elektriske modstand ved at måle på en elektrisk strøm, der gennem væsken i borehullet sendes ud i de gennemborede jordlag. Denne log kan således kun anvendes i den (evt. kunstigt) væskefyldte del af borehullet og ikke i forede boringer. Ved tolkningen af data fra resistivitetsloggen benyttes, at geologiske aflejringer (grus, sand, kalk, ler m. fl.) har forskellig evne til at lede elektrisk strøm og dermed en forskellig elektrisk modstand (resistivitet). Foruden selve aflejringens art afhænger resistiviteten også af porøsiteten, vandindholdet samt porevæskens elektriske ledningsevne. SAND LER, fed SAND LER, fed SAND Den resistivitetssonde, som Orbicon anvender, måler med 4 forskellige elektrodeafstande (8, 16, 32 og 64 normallog). Ved de korte elektrodeafstande ses en tydelig indflydelse fra væsken i borehullet, men ved længere afstande måles i et større jordvolumen, og derfor aftager borevæskens indflydelse. Med 4 elektrodeafstande er det således muligt at få en bedre bestemmelse af jordlagenes modstand. Foruden normalloggen registrerer sonden også en single point resistivitetslog. LER, fed LER sandet 75 Resistivitetssonden er 2PEA-1000 Poly Electric Probe fra Mount Sopris Instruments. Sonden har følgende data: SAND Længde : 188 cm Diameter : 40 mm Vægt : 7.3 kg Elektrodeafstande : 16, 32, 64 og 128 SILT SAND KALK Normallog 8" Normallog 16" Normallog 32" Normallog 64" Single point [ohmm] I det viste eksempel er der brugt følgende parametre: Referenceniveau : Terræn Logginghastighed (op) : 3.5 m/min Filter : Ingen J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc Side 6

51 Appendiks Geofysiske metoder Borehulslogging, konventionelle sonder Induktionslog Fluid Resistivitet Grundvandsspejl 0m.u.t Naturlig gammalog Geologisk lagserie MOR NELER sandet SAND groft MOR NELER sandet LER sv. siltet MOR NELER sandet MOR MOR NELER sandet LER NEGRUS Fluid resistivitet Med denne sonde måles variationer i resistiviteten (den elektriske modstand) i den væske, der står i borehullet. Ændringer i borehulsvæskens ionsammensætning vil afspejle sig som variationer i væskens resistivitet. Et salt grundvandsspejl i boringen vil således vise sig som et voldsomt fald i den målte resistivitet af borehulsvæsken. Ved en nøjagtig beregning af jordlagenes modstand regnes radiært ud fra borehullets midte. Her indgår borevæskens resistivitet som en væsentlig parameter på linie med jordlagenes resistivitet målt ved en induktionslog og resistivitetslog. Målingerne foretages fortrinsvis i åbne borehuller, men kan også anvendes i lange filterintervaller ved mistanke om et salt grundvandsspejl MORÆNELER sandet SAND MORÆNELER st. sandet SAND LER SAND Orbicon anvender 2PFA-1000 Poly Aqua Probe fra Mount Sopris Instruments, som har følgende data: Længde: 38 mm Diameter: 56 cm Vægt: 2.3 kg Måleområde: ohmm 70 Induktionslog 75 Fluid resistivitet [ohmm] [cps] LER SAND LER I det viste eksempel er der foretaget borehulslogging i et åbent hul stabiliseret med en flydende bentonitblanding. Resistiviteten af borehulsvæsken varierer kun ganske lidt ned gennem borehullet, og selv passagen af grundvandsspejlet 9.5 meter under terræn giver ikke anledning til nogen ændring. Dette skyldes, at borehulsvæsken dels er relativ tyktflydende og dels har en væsentlig højere massefylde end vand, og der sker derfor ingen opblanding i borehullet. J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc Side 7

52 Appendiks Geofysiske metoder Borehulslogging, konventionelle sonder 90 m.u.t Indstr mning Flowlog 14 % 86 % Caliperlog Boringsdiameter 260 mm forer r < > < bent hul i kalken Flowlog Med en flowlog kan man registrere de niveauer, hvorfra der sker en indstrømning til boringen ved en given pumpeydelse. Målingen foregår ved at placere en pumpe i den øverste del af boringen og derefter med en propelsonde måle strømningshastighedens afhængighed af dybden. Indstrømning til boringen viser sig ved et fald i strømningshastighed i den pågældende dybde og på baggrund af målinger i hele borehullet kan det indbyrdes forhold mellem indstrømningen i forskellige niveauer fastlægges. En flowlog kan måles i forede boringer med lange og/eller flere filtre eller i kalkboringer uden filter. Flowsonden anvendt af Orbicon er FLP-2492 Impeller Flowmeter fra Mount Sopris Instruments. Sonden har følgende data: Længde : 122 cm Diameter : 42 mm Vægt : 9.0 kg Måleinterval: 2-70 m/min Følsomhed : 0.3 m/min I eksemplet er flowloggen vist sammen med en caliperlog fra samme borehul. Caliperloggen bruges under fortolkningen af flowloggen, da ændringer i boringens diameter også afspejles i den registrerede strømningshastighed. Data er præsenteret med følgende parametre: Flowlog Referenceniveau : Hastighed (ned) : Filter : Pumpe : Terræn 7.0 m/min Gl. middel (50 cm 70 m 3 /time % [cps] > [cm] J:\137\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Konventionel_logging.doc Side 8

Benløse-Runding Vandværk Boringsundersøgelse DGU nr. 211.208

Benløse-Runding Vandværk Boringsundersøgelse DGU nr. 211.208 Benløse-Runding Vandværk Boringsundersøgelse DGU nr. 211.208 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet., Borehulslogging DGU nr. 124.1227 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 1/1 Rekvirent Benløse Runding Vandværk

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar. MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Snaptun Indsatsområde

Snaptun Indsatsområde Snaptun Indsatsområde Prøvepumpningsforsøg 2004 Rapport Rekvirent Rådgiver Vejle Amt Jord- og grundvandsafdelingen Hedeselskabet Miljø og Energi as Frede Busk Sørensen Jens Juuls Vej 18 Damhaven 12 8260

Læs mere

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver

Læs mere

www.ikast-brande.dk Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015

www.ikast-brande.dk Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Poul Breinholt Hansen Nr Greenvej 33 Arnborg 7400 Herning 13. november 2015 Tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding fra DGU. nr. 95.2348

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne

Læs mere

Hydraulisk konduktivitet

Hydraulisk konduktivitet Hydraulisk konduktivitet Definition af hydraulisk konduktivitet Den hydrauliske konduktivitet (K), også kaldet den hydrauliske ledningsevne, er ikke kun knyttet til det porøse medium, men også den strømmende

Læs mere

Billund Vand A/S (Billund Bio Refinery) Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted

Billund Vand A/S (Billund Bio Refinery) Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Billund Vand A/S (Billund Bio Refinery) Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 65.000 m³ grundvand 4. august 2014 Billund Kommune meddeler hermed Billund

Læs mere

Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted. Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 400.000 m³ grundvand 7.juli.

Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted. Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 400.000 m³ grundvand 7.juli. Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 400.000 m³ grundvand 7.juli. 2015 Billund Kommune meddeler hermed Billund Vand A/S tilladelse til

Læs mere

2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt.

2025 eller indtil dambrugets miljøgodkendelse. eller revideres, hvor der skal søges igen, hvis tilladelsen ønskes opretholdt. Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest 8766 Nørre Snede 18. december 2015 Tilladelse til indvinding af overfladevand og grundvand til dambrug fra

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,

Læs mere

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Michael Damkjær Pedersen Hjortsvangen 80 B 7323 Give 14. december 2015 Tilladelse til etablering af ny boring til vandindvinding - Risbankevej 54 Ikast-Brande

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 1)

Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 1) BEK nr 1260 af 28/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4600-00030 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Miljøcenter Århus Sydsamsø udførelse af boringer. Miljøcenter Århus, Sydsamsø - udførelse af boringer Oktober 2009 1/1

Miljøcenter Århus Sydsamsø udførelse af boringer. Miljøcenter Århus, Sydsamsø - udførelse af boringer Oktober 2009 1/1 Miljøcenter Århus Sydsamsø udførelse af boringer 1/1 Rekvirent Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Erling Fuglsang Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66 E-mail

Læs mere

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse.

FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse. NOTAT Dette notat indeholder Orbicons svar på spørgsmål samt kommentarer til anbefalinger fra Flemming Damgaard Christensen (FDC), som på vegne af DANVA har udarbejdet et notat med kommentarer til BNBO

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO-HYDRO, FASE 2

NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO-HYDRO, FASE 2 SEPTEMBER 2012 REGION HOVEDSTADEN NYT HOSPITAL I NORDSJÆLLAND FORUNDERSØGELSER GEO-HYDRO, FASE 2 DATA- OG EVALUERINGSRAPPORT 3 SEPTEMBER 2012 REGION HOVEDSTADEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens

Læs mere

Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.

Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal. NOTAT Oplæg om grundvand. Af Carsten Christiansen, konsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Kommunerne får efter 1/1 2007 en række nye opgaver på grundvandsområdet med forvaltning efter vandforsyningsloven,

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK Geofysiker, cand.scient. Mette Ryom Nielsen Rambøll Geofysiker, ph.d. Konstantinos Chalikakis Université Pierre et Marie

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe ny haveboring på Sdr Karstoftvej 9

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver:

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver: Silkeborg Kommune Natur og Miljø Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Aage Ebbesen Vedr. vurdering af udgifter til grødeskæring og sandoprensning på delstrækninger i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø.

Læs mere

ATV møde om boringer 6. november 2012

ATV møde om boringer 6. november 2012 ATV møde om boringer 6. november 2012 Miljøboringer - en trussel mod grundvandet? Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Hvorfor interesserer sig for miljøboringer? Kort præsentation

Læs mere

Naturgassens afløser. Bilag 1

Naturgassens afløser. Bilag 1 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgt kommune Horsens Kommune, Natur & Miljø Rådhustorvet 4 8700 Horsens Att.: Rasmus Rønde Møller og Gitte Bjørnholt Brok Oplysninger om

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding TEKNIK OG MILJØ SØGÅRD ANDELSBRUG AMBA Blåbjergvej 1 7280 Sønder Felding E-mail: sa79@firma.tele.dk Att.: Ole Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Vesterbjergevej 3B, Sdr. Felding Byggeri,

Læs mere

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Sdr Feldingvej 18, 6933 Kibæk

Foreløbig tilladelse til etablering af boring på Sdr Feldingvej 18, 6933 Kibæk TEKNIK OG MILJØ Knud Rahbek Paarupvej 38 6933 Kibæk Email: hoejlyst@mail.tele.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf. 9628 806 bjgtg@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 13.02.01-P19-20-14

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015

Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) BNBO Hvor stammer det fra? 2003: Miljøministeren giver tilsagn om at nedsætte

Læs mere

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.

Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg. Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail jvf@orbicon.dk Sag 00 Projektleder

Læs mere

Rigkærshydrologi. EnviNa-Kursus, Randers Naturcenter 27. november 2014 Ole Munch Johansen

Rigkærshydrologi. EnviNa-Kursus, Randers Naturcenter 27. november 2014 Ole Munch Johansen Rigkærshydrologi EnviNa-Kursus, Randers Naturcenter 27. november 2014 Ole Munch Johansen Disposition Grundlæggende hydrologi Trykniveauer Strømning i jord Ådalshydrologi og hydrologi i rigkær Grundvandsudstrømning

Læs mere

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Mini-SkyTEM -et nyt instrument Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik

Læs mere

Næstved. Omfartsvej Nord. Sorøvej Permanent tørholdelse af Bro nr Prøvepumpning. GEO projekt nr Rapport 15,

Næstved. Omfartsvej Nord. Sorøvej Permanent tørholdelse af Bro nr Prøvepumpning. GEO projekt nr Rapport 15, Næstved. Omfartsvej Nord. Sorøvej Permanent tørholdelse af Bro nr. 21199 Prøvepumpning GEO projekt nr. 36046 Rapport 15, 2013-04-18 Sammenfatning I forlængelse af de indledende vurderinger af den nødvendige

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand. Tambohus Vandværk Indvindingstilladelse Tambohus Vandværk ligger Tambogade 23, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 8.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale handleplaner.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort JORDBUNDSUNDERSØGELSE FOR PARCELHUS TOFTLUND, RYTTERVÆNGET 26 GEOTEKNISK

Læs mere

Der er udelukkende tale om prøveboringer, samt udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med ren- og prøvepumpning.

Der er udelukkende tale om prøveboringer, samt udledning af oppumpet grundvand i forbindelse med ren- og prøvepumpning. LEGO Højmarksvej 7 7190 Billund Tilladelse til etablering af 2 prøveboringer, midlertidig vandindvinding til prøvepumpning samt midlertidig udledning af oppumpet grundvand på matr. nr. 5cl Billund By,

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 509.V01.10.0001 Navn: Adresse: Toftegårdsvej 34, 6070 Christiansfeld. Kontaktperson: Direktør. Gunnar Hansen, Kolding Vand A/S, Kolding Åpark 1, st. 6000 Kolding. Tlf.

Læs mere

Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund. Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49 til permanent vandstandsregulering i Andekær, Kulhuse

Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund. Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49 til permanent vandstandsregulering i Andekær, Kulhuse Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 10. november 2014 Sagsbehandler BLMOG Sagsnr. 023756-2014 BYGGERI OG NATUR Torvet 2 3600 Frederikssund Tilladelse efter Vandløbslovens 18, 38 og 49

Læs mere

Modellering af strømning og varmeoptag

Modellering af strømning og varmeoptag Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Læs mere

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert

Læs mere

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Notat. 1. Baggrund. Klient: Vejdirektoratet. Projekt: Indvindingsboringer ved Rønsdam. Opgave: Resultat af prøvepumpninger

Notat. 1. Baggrund. Klient: Vejdirektoratet. Projekt: Indvindingsboringer ved Rønsdam. Opgave: Resultat af prøvepumpninger Notat 16-01-2009 Sag: 05082 Ini: phk Tel: +4587310063 phk@ejlskov.com Klient: Vejdirektoratet Projekt: Indvindingsboringer ved Rønsdam Opgave: Resultat af prøvepumpninger 1. Baggrund Vejdirektoratet står

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

Vandindvindingstilladelse

Vandindvindingstilladelse Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Boderne Vandværk Bodernevej 28 B 3720 Aakirkeby Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø CVR: 26 69 63 48 1. januar 2016 J. nr. 13.02.01G01-0028 Vandindvindingstilladelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

Læs mere

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Ingelise Møller, Anders V. Christiansen*, Verner H. Søndergaard, Flemming Jørgensen og Claus Ditlevsen Geological Survey of

Læs mere

Niels Bjerregaard Holbækgårdsvej 20 8950 Ørsted

Niels Bjerregaard Holbækgårdsvej 20 8950 Ørsted Niels Bjerregaard Holbækgårdsvej 20 8950 Ørsted Byg & Miljø Dato: 06. marts 2014 Reference: Per V. Misser Direkte telefon: 89 59 40 20 E-mail: pvm@norddjurs.dk Journalnr.: 10/3081 Fornyet og udvidet tilladelse

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN 22-06-2011 FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN OG STOKASTISKE BEREGNINGER Dagsorden -Introduktion -Følsomhedsanalyse -Erfaringer fra kalibreringen -Stokastiske beregninger -Gennemgang og snak om kommentarer til

Læs mere