Gulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp

Transkript

1 Gulvvarme set fra gulvets synspunkt Erik Brandt Hvorfor gulvvarme? Gulvvarme anvendes for at: Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp et varmt gulv Undgå radiatorer. Også ulemper: Utilstrækkelig rumopvarmning Ujævn varmefordeling Kuldenedfald ved vinduer, fordi gulvvarme ikke kan sikre sås høj j temperatur i opholdszonen nær n r vinduer, at den kolde luft tvinges op Højere energiforbrug Skjulte rørr

2

3 Komfort og gulvmaterialer Komforten afhænger af varmeafgivelsen fra fødderne f til gulvet. Der kan være v behov for gulvvarme som nedsætter varmeafgivelsen fra fødderne, f sås gulvet føles f mere behageligt. Det gælder g især r badeværelser og tilsvarende rum hvor man tit færdes f påp bare fødder. f Ved gulvmaterialer med lav varmeledningsevne,, fx trægulve, korkgulve og tæppebelægningerer,, er der normalt ikke behov for at anvende gulvvarme af hensyn til komfort. Gulvmaterialer med høj h varmeledningsevne,, fx beton- og flisegulve, opleves kolde og ubehagelige ved lav gulvtemperatur. Her er der mest behov for gulvvarme.

4 Komfort og gulvmaterialer De komfortmæssigt optimale gulvtemperaturer er C C i rum som anvendes uden fodtøj C C i rum som anvendes med let fodtøj. Der er aldrig 100% tilfredshed!! Generelt måm der forventes et større energiforbrug ved anvendelse af gulvvarmeanlæg g end ved radiatorsystemer. Det er baggrunden for, at der i de nye energiregler stilles skærpede isoleringskrav til terrænd ndæk, kældergulve k mod jord og etageadskillelser (over det fri eller over ventileret kryberum) med gulvvarme. I sådanne s konstruktioner måm transmissionskoefficienten U højst være: v 0.12 i modsætning til 0,15 for gulve uden gulvvarme

5 Begrænsningen påp overfladetemperaturen sætter s grænser for den effekt som et gulvvarmeanlæg kan yde. Vejledende kan der regnes med at gulvvarmeanlæg g kan afgive en effekt som kan beregnes iht. nedenstående ende formel: Afgiven effekt = 10 x (t( g t r ) W/m2 hvor t g er gulvets overfladetemperatur og t r er rumtemperaturen. Under møbler m og gulvbelægninger, gninger, fx reoler og tykke gulvtæpper med god varmeisoleringsevne, kan gulvets temperatur blive et par grader højere h end for det øvrige gulv. Dette kan forårsage rsage ekstra store fuger mellem gulvbrædder i vinterperioden. Afgiven effekt for trægulve for almindeligt forekommende overfladetemperaturer ved rumtemperatur 21 C. Overfladetemperatur 25 C 40 W/m 2 Overfladetemperatur 26 C 500 W/m 2 Overfladetemperatur 27 C 60 W/m 2 Overfladetemperatur 29 C 80 W/m 2 Energibehovet for nye enfamiliehuse efter nugældende energikrav er ca. 40 W/m 2

6 Nye og gamle bygninger Gulvvarmeanlæg g kan kun forventes at være v tilstrækkeligt i nye huse og kun såfremt s det ikke er rum med mange/store ydervægge. Som en grov tommelfingerregel er hver m 2 gulv med gulvvarme i stand til at opvarme cirka 3 m 2 klimaskærm, dvs. gulv, loft og vægge. Hvis forholdet påp 3:1 mellem arealet af den samlede klimaskærm og arealet af gulvet (Varmekilden) overskrides - også i det enkelte rum - skal det ved beregning eftervises at opvarmningen kan klares med gulvvarme alene. Tilsvarende skal der ske eftervisning hvis arealet af vinduer/døre re overskrider de normalt anvendte 22 % af etagearealet. Ved renoveringsopgaver måm der som hovedregel regnes med at der skal være v supplerende varmeforsyning. Ved bygninger opført før f r 1995 er energibehovet fx ca. 100 W/m 2. For at dække d dette energibehov kræves en gulvtemperatur påp 31 C. Eksempel I et hjørneværelse i et nyt etplanshus med gulvvarme (Effekt: 40 kw/m 2 ) er gulv, ydervæg, vinduer og loft udført i henhold til energikravene i BR. Hjørneværelset er på 3 x 4 meter med en etagehøjde på 2,5 meter, og har således 12 m 2 gulvflade, 12 m 2 loftsflade og 17,5 m 2 vægflade. Forholdet mellem arealet af den samlede klimaskærm og arealet af gulvet er her ( ,5)/12 = 3,5. Da forholdet mellem areal af gulv og klimaskærm er over 3:1 skal det eftervises ved beregning om opvarmningen kan klares med gulvvarme alene.

7 Jævn temperaturfordeling Indstøbning af varmerør r eller kabler i et terrænd ndæk k af beton Over rør r r eller kabler bør b r der være v en betontykkelse på mindst mm for at opnås s en jævn j fordeling af temperaturen. Trægulve bør b r ligge sås tæt t til underlaget som muligt. Det er vanskeligt at regulere varmeafgivelsen hurtigt påp grund af betongulvets termiske energi som medfører at tidskonstanten for gulve af denne type er ca. 12 timer.

8

9 Varmefordelende plader Pladerne skal ligge i tæt t t kontakt med (træ)gulvets underside, for at opnå den bedste temperaturfordeling. Trægulve er lette konstruktioner med en tidskonstant på 1-22 timer, dvs. de kan reguleres hurtigt, fx i forbindelse med solindfald eller natsænkning nkning af temperaturen.

10 Lægning af gulve Mindst 2 døgn d før f r lægningen l af gulvet skal evt. igangværende gulvvarmeanlæg g slukkes. For flisegulve skal der gåg 3 uger efter lægningen l før f gulvvarmeanlægget gget måm anvendes. Inden lægning l af trægulve skal gulvvarmeanlægget gget have været v i drift mindst 3 uger, og alt arbejde der kan tilføre bygningen fugt, fx murer- og malerarbejde, skal være v færdigt. f Trægulve med gulvvarme bør b r kun anvendes, hvis gulvvarmeanlægget gget er forsynet med egen varmekreds og automatik til begrænsning af temperaturen under gulvet. Lægning af trægulve påp eksisterende gulve med ældre gulvvarmeanlæg g uden termostatregulering og temperaturbegrænsning frarådes generelt.

11 Fugtforhold Det skal sikres at der ikke påp grund af opvarmningen bliver transporteret fugt fra betonen op i fugtfølsomme gulve, fx ved at der udlægges en fugtspærre i form af en mindst 0,20 mm plastfolie. Varmen får f r fugten til at vandre op under gulvbelægningen gningen Fugtniveauet i gulvet inden lægning l skal være v % lavere end normalt

12 Det er tilladt at anvende kompressionskoblinger i forbindelse med reparation af nedstøbte PEX- gulvvarmeledninger. Kompressionskoblinger bør b r ikke anvendes i forbindelse med direkte tilsluttet fjernvarme.

13 Spørgsm rgsmål Er det acceptabelt at rørene r rene i forbindelse med affræsningen af gulvet er blevet skadet sås tykkelsen er reduceret? Er det acceptabelt at der sker udbedring af indstøbte gulvvarmerør udført i plast?

14 Eksempel påp spørgsm rgsmål Spørgsm rgsmål Fremgår r det af de tekniske meddelelser fra leverandøren, ren, at asfaltgulvene er uegnede til gulvvarme? Spørgsm rgsmål Fremgik det påp projekteringstidspunktet af offentligt tilgængeligt teknisk erfaringsmateriale, at det ikke var tilrådeligt at anvende gulvvarme under asfaltgulve? Temperaturer - sammenhæng ng Gulvvarmeslanger 36 C 41 C 46 C 51 C Overside beton/ underside belægning 31 C 34 C 37 C 40 C

15 Trægulve Ved strøgulve må der i fyringssæsonen sonen påregnes p lidt større fuger mellem brædderne end normalt. I forbindelse med anvendelse af gulvvarmeanlæg g i strøgulve er det særligt s vigtigt at strøerne er tørre t når r gulvet udlægges, idet udtørringen ellers giver forøget risiko for knirkende gulve. Bedst resultat opnås s hvis strøerne er tørret t til samme fugtindhold som trægulvet, dvs. 8 ± 2% fugtindhold. Svømmende trægulve For svømmende trægulve der er limet sammen i fer og not, vil der ikke være v de samme problemer med større fuger om vinteren. Til gengæld vil der komme større fuger mellem gulvfladen og de tilstødende vægge v mv.

16 Eksempel I et 22 mm strøgulv af fyrretræ udført af 125 mm brede brædder svinger fugtindholdet over året mellem ca. 6 % træfugt om vinteren og ca. 13 % om sommeren. Brædderne antages at ligge helt tæt t i den fugtigste periode (sommeren). Når r gulvet om vinteren er mest tørt, t vil der være v en fuge på p (13-6) x 0,22 % af 125 mm 1,9 mm. Anvendes der gulvvarme, hvor temperaturen i trægulvet i gennemsnit øges fra 21 til 30 C, vil fugtindholdet om vinteren falde yderligere til ca. 4 % træfugt fugt,, og fugebredden vil derved øges til (13-4) x 0,22 % af 125 mm 2,5 mm.

17

18

19

20 Den højeste h overfladetemperatur påp et trægulv afhænger bl.a. af trægulvets tykkelse, den anvendte træart og materialets opbygning (massivt/lamel). Overfladetemperaturen påp trægulvet bør b r ikke komme over C Afhængigt af tykkelsen svarer dette til en temperatur påp undersiden af trægulvet på: p - 22 mm tykt C - 14 mm tykt C - 10 mm tykt C

21 Trægulvleverand gulvleverandørensrens anvisninger vedr. udførelse og brug af trægulve med gulvvarme skal følges f nøje, n herunder hvilke typer af gulvvarmeanlæg g og konstruktionsopbygninger der kan benyttes, og hvilken overfladetemperatur gulvet måm udsættes for.

22 Spørgsm rgsmål Vil det have indvirkning påp gulvvarmeinstallationens funktion, såfremt s gulvvarmerørene rene placeres i betonlag med en dybde påp 155 mm ekskl. slidlag i forhold til placering i betonlag med en dybde påp 110 mm ekskl. slidlag? Det kan oplyses, at betonlaget i sagen er placeret påp 160 mm G boligisolering placeret påp sandpude. Besvarelsen bør b r omfatte varmeøkonomi, komfort samt reaktionstid for gulvvarmeinstallationen. Spørgsm rgsmål Findes der gældende g håndvh ndværksmæssige ssige eller tekniske standarder, normer eller krav for etablering af gulvvarmeinstallationer i beton, herunder med hensyn til betonlagets dybde? Spørgsm rgsmål Med henvisning til skønsmandens besvarelse af spørgsm rgsmål l 1 bedes det oplyst om leverandørerne rerne af gulvvarmeanlæg/gulvvarmeslanger g/gulvvarmeslanger har anvisninger som fraråder nedlægning af gulvvarmeslanger i dybder større end cm?

23 Spørgsm rgsmål Under hensyntagen til at der under betondækket er udlagt 200 mm isolering mens der over gulvvarmeslangerne alene er beton med god varmeledningsevne og trægulv, klinker eller gulvtæppe, bedes skønsmanden fremlægge dokumentation, fx i form af de af skønsmanden foretagne beregninger, som viser hvor stor indflydelse lægningsdybden har påp energiforbruget og fremløbstemperaturen. Herunder bedes det oplyst hvor meget et evt. forøget energitab gennem gulvet vil påvirke husets samlede energiforbrug? Kan skønsmanden bekræfte at den dybde påp 5-88 cm gulvvarmeslanger normalt nedlægges i, primært rt er begrundet i at der skal opnås s en god varmefordeling. Kan skønsmanden bekræfte at varmefordelingen formentlig vil blive bedre og i hvert fald ikke ringere - når r lægningsdybden l bliver større. Spørgsm rgsmål Kan skønsmanden bekræfte at gulvvarmeanlæg g under normale brugsomstændigheder kører k med samme temperatur i hovedparten af driftstiden og derfor kun sjældent reguleres, og at det alt andet lige vil give en mere stabil temperatur når n r der er en stor varmekapacitet i dækket. d Skønsmanden bedes endvidere oplyse om han er enig i, at det ikke ville have ændret påp reguleringshastigheden såfremt s gulvvarmeslangerne i dækket havde ligget i fx 8 cm dybde, men betondækket var af samme totale tykkelse som nu, dvs. med samme mængde m beton og dermed samme varmekapacitet i dækket. d