Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse ved Professionshøjskolen University College Sjælland i Næstved

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse ved Professionshøjskolen University College Sjælland i Næstved Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet August 2012 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse ved Professionshøjskolen University College Sjælland i Næstved 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Sjællands udbud af uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse i Næstved. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Professionshøjskolen University College Sjællands udbud af uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse i Næstved lever op til samtlige kriterier for relevans og kvalitet, og ønsker at fremhæve følgende: Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til professionen og dels udviklingsbaseret i relation til profession og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse er opmærksom på at sikre undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere løbende kompetenceudvikling og ajourføring af undervisergruppen. Udbudsstedet har en systematisk og hensigtsmæssig tilgang til kvalitet, som kommer til udtryk i tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af uddannelsen generelt, men som særligt afspejles i undervisernes og ledelsens inddragelse af de studerendes perspektiver på undervisningen og i den omfattende dialog, som udbudsstedet har med de kliniske uddannelsessteder og aftagerfeltet i øvrigt. Fx tilrettelægges samspillet mellem den teoretiske og den kliniske undervisning grundigt, og sammenhængen mellem teori og praksis fremtræder meningsfuld for de studerende. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har høje beskæftigelsestal, og at de når målene for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Alt i alt vurderer ekspertpanelet, at udbudsstedet tilrettelægger og gennemfører undervisning af høj kvalitet og med en høj grad af idérigdom. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) 4

5 Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Sjællands eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse i Næstved. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Ministeren for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser beslutter på den baggrund om udbuddet kan godkendes. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af bioanalytikeruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som, institutionen mener, har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

7 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse, BEK nr 652 af 29. juni Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Birgitte Hanel, dr.med., hospitalslaborant. Leder af bioanalytikergruppen på Børne Respirationsfysiologisk Laboratorium, Rigshospitalet. Tidligere underviser på Bioanalytikerskolen i København. Forfatter til en række videnskabelige artikler og andre faglige publikationer inden for respirationsteori og reviewer på flere faglige tidskrifter. Derudover bestyrelsesmedlem i Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond samt vejleder for studerende på bachelor- og ph.d.-niveau. Judi Bjørling, mastergrad i professionsudvikling, diplomuddannelse med speciale i blodtypeserologi, hospitalslaborant. Lektor og underviser på Professionshøjskolen Metropol samt uddannelseskoordinator i Region Syddanmark på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Tidligere koordinerende studievejleder på Professionshøjskolen Metropol, derudover ansættelser på klinisk immunologiske afdelinger på Bispebjerg Hospital, Odense Universitetshospital og Vejle Sygehus. Har deltaget i udarbejdelsen af studieplaner for bioanalytikeruddannelsen på VIA Unversity College i Aarhus. Anne-Novera Larsen, bioanalytiker. Ansat på Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi ved Odense Universitetshospital. Tidligere studerende på bioanalytikeruddannelsen VIA University College i Aarhus og tidligere formand for De Studerendes Råd ved samme uddannelse. Medlem af Studerendes Udvalg i Danske Bioanalytikere samt af uddannelsesudvalget på bioanalytikeruddannelsen i Aarhus. Toni Vittrup, mastergrad i læreprocesser med specialisering i arbejdsmiljø og forandringsprocesser, merkonom i personaleadministration, diplomuddannelse med speciale i klinisk immunologi. Ledende bioanalytiker i Klinisk Biokemisk Afdeling ved Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium. Tidligere uddannelseskoordinator i Hovedstadens Sygehusfællesskab samt bioanalytikerunderviser på klinisk biokemisk afdeling, Frederiksberg Hospital. Tidligere medlem af flere styregrupper inden for udvikling af hospitalslaborantuddannelsen samt diplomuddannelsen for bioanalytikere, herunder arbejde med studieordning og studieplaner. Medlem af censorkorpset samt lektorbedømmelsesudvalget for mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Ida Marie Behr Bendiksen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. 7

8 Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra november 2011, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 8

9 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Bemærk, at praktik kaldes klinisk undervisning på bioanalytikeruddannelsen. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstved Campus Næstved Parkvej Næstved Studiets struktur Bioanalytikeruddannelsen i Næstved er en del af University College Sjælland (UCSJ). UCSJ er organiseret i fire campusser fordelt på Sjælland, herunder Campus Næstved, som uddannelsen er en del af. På Campus Næstved findes foruden bioanalytikeruddannelsen også en ergoterapeut-, en fysioterapeut- samt en sygeplejerskeuddannelse. Uddannelsesdirektør Hanne Fischer er overordnet leder af Campus Næstved og er samtidig fagdirektør for bioanalytikeruddannelsen i UCSJ. Hver uddannelse har en uddannelsesleder med det daglige ansvar for den enkelte uddannelse. Uddannelsesleder på bioanalytikeruddannelsen i Næstved er Kathrine Eriksen. Uddannelsen er relativt nystartet med første optag af studerende i Uddannelsens struktur og indhold fremgår af den nationale bekendtgørelse og studieordning som udstedt af det daværende Undervisningsministerium: hhv. bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse, BEK nr. 652 af 29/06/2009 (bilag 6.1) samt studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse (bilag 6.2). Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse (bioanalytiker). Den uddannede bioanalytiker kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Institutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i dens helhed. Det kliniske undervisningssted (praktikken) er over for uddannelsesinstitutionen ansvarlig for gennemførelsen af den kliniske undervisning i henhold til retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen. Studieordningen er udstedt og godkendt af Undervisningsministeriet den 23. juli 2009, jf. Undervisningsministeriets j.-nr (rettelser af korrekturmæssig karakter er godkendt af Undervisningsministeriet den 18. januar 2011) i medfør af 12 i ovennævnte bekendtgørelse. Studieordningen indgår dermed som en del af det samlede gældende regelgrundlag for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse 10

11 nationalt og er dermed også styrende for strukturering af UCSJ s bioanalytikeruddannelse i Næstved. Studiet er jf. 3 i bekendtgørelsen normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point. Endvidere fremgår, at uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på uger og er opdelt i 2 moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. Modulet indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf. I hvert modul bedømmes den studerendes opnåelse af det for modulet beskrevne læringsudbytte. Videre er det i den nationale studieordning defineret, at bioanalytikeruddannelsen består af 14 moduler, og at hvert modul har et omfang af 15 ECTS- point, dog med undtagelse af modul 13 og modul 14, der har et omfang af henholdsvis 10 ECTS-point og 20 ECTS-point. Endvidere, at modulerne 1-12 påbegyndes i ugerne 6, 17, 35 og 46. Modul 13 påbegyndes i ugerne 6 og 35, og modul 14 i ugerne 12 og 41. Der er en vis fleksibilitet i modulrækkefølgen, jf. s. 9 i studieordningen. På bioanalytikeruddannelsen i Næstved er valgt følgende modulrækkefølge: numerisk rækkefølge for modul 1-5, herefter modul 7 fulgt af modul 6 og endelig numerisk rækkefølge for modulerne Vedr. den valgte rækkefølge på modulerne (7 før 6) henvises til kriterium 7C. Studiets struktur kan således opridses skematisk, jf. herunder samt afsnit 3.2, s. 10 i studieordningen. 1. år 2. år Modul 1 Bioanalytikerpraksis Modul 2 Grundlæggende humanbiologi og bioanalyse Modul 3 Grundlæggende biokemi og bioanalyse Modul 4 år Bioanalytisk kvalitetssikring Modul 9 Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv Modul 10 Immunkemiske analyser Modul 11 Valgmodul Modul 12 Bioanalytisk udvikling og kvalitetssikring Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Valgmoduler Modul 5 (Fælles) Tværprofessionel virksomhed Modul 6 Udvidet biokemi og bioanalyse Modul 7 Udvidet humanbiologi og bioanalyse Modul 8 Molekylærbiologiske og genetiske analyser 4. år Modul 13 Valgmodul Modul 14 Bachelorprojekt 3. 11

12 De centrale fagområder De centrale fagområder er defineret nationalt via studieordningen (s. 7-8 i denne): Biomedicinsk laboratorieanalyse: 125 ECTS-point Natur- og sundhedsvidenskabelige fag: 60 ECTS-point Samfundsvidenskabelige fag: 20 ECTS-point Humanistiske fag: 5 ECTS-point Klinisk og teoretisk undervisning I uddannelsen indgår teoretiske undervisningsdele svarende til 135 ECTS-point og kliniske undervisningsdele svarende til 75 ECTS-point. Den teoretiske undervisning finder sted på uddannelsesinstitutionen, og den kliniske undervisning på en af uddannelsesinstitutionen godkendt laboratoriemedicinsk afdeling. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 142 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1. oktober oktober oktober Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 9 Antal årsværk 5,2 De centrale praktiksteder Jf. bestemmelserne i bekendtgørelsen og studieordningen finder den kliniske undervisning sted på en af uddannelsesinstitutionen godkendt laboratoriemedicinsk afdeling. Dette omfatter i praksis de laboratoriemedicinske afdelinger på sygehusene i Region Sjælland. Endvidere er der fast praktikaftale med Filadelfia i Dianalund, som er en selvejende institution med Epilepsihospitalet og Center for Neurorehabilitering som sine største aktiviteter. Endelig ad hoc-godkendes praktikpladser i fx lægepraksisser, fertilitetsklinikker, medicinalindustri og forskningslaboratorier i forbindelse med det valgfri modul

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 0 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 9 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke har indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner,

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kontakt med et felt af aftagere, der er dækkende for udbudsstedet. Institutionen redegør for, at udbudsstedets primære aftagere er de laboratoriemedicinske afdelinger på sygehusene i Region Sjælland. Derudover har udbudsstedet også tæt kontakt til den selvejende institution Filadelfia i Dianalund, som er et epilepsihospital. Endelig har udbudsstedet ad hoc-baseret aftagerkontakt til sekundære aftagere, herunder store lægehuse og fertilitetsklinikker i regionen samt forskningslaboratorier, bl.a. Biotech Research & Innovation Centre ved Københavns Universitet (KU). Institutionen redegør for en række fora, hvorigennem udbudsstedet har kontakt med ovennævnte aftagergrupper. Fx har udbudsstedet kontinuerlig og systematisk kontakt med de laboratoriemedicinske afdelinger på sygehusene i Region Sjælland, nærmere bestemt i Nykøbing Falster, Slagelse, Roskilde, Køge og Holbæk, da langt størstedelen af uddannelsens moduler er delte forløb, der afvikles hhv. på udbudsstedet og som klinisk undervisning hos aftagerne. Derudover holder udbudsstedet årlige trepartsevalueringsmøder, hvori repræsentanter for aftagere, studerende, dimittender og undervisere deltager. Aftagere og dimittender deltager også som eksperter og sparringspartnere i forskellige undervisningsaktiviteter og i de årlige bachelorseminarer, hvor de studerendes bacheloropgaver formidles til de involverede parter og øvrige interessenter som afslutning på studiet. Endelig har udbudsstedet et uddannelsesudvalg med en ekstern udvalgsformand, hvor flertallet af medlemmer er aftagere. Udvalget mødes tre gange årligt og derudover en gang årligt i et dialogforum med bestyrelsen. Formanden for uddannelsesudvalget mødes to gange om året med sine formandskolleger fra University College Sjællands (UCSJ s) øvrige uddannelsesudvalg, bestyrelsesformanden og direktionen. Endvidere er uddannelsesudvalget en del af kontaktfladen mellem aftagerfelt, grunduddannelse og efter- og videreuddannelsesafdelingen i UCSJ, der også deltager med en repræsentant i uddannelsesudvalgsmøderne. Ekspertpanelet vurderer ligeledes, at udbudsstedets dimittendkontakt er dækkende. Udbudsstedet har kontakt til samtlige dimittendårgange fra , dog ikke til samtlige dimittender. Ekspertpanelet vurderer, at kontakten er dækkende, fordi udbudsstedet har en tilfredsstillende formaliseret kontakt med dimittenderne. Den formaliserede kontakt til dimittenderne foregår bl.a. ved, at uddannelseslederen inviterer dimittender med til de førnævnte trepartsevalueringsmøder. Institutionen redegør for, at udbudsstedet på et sådant møde i 2011, bl.a. via dimittenddeltagelse, opnåede viden om 14

15 bioanalytikeres praksis i medicinal- og biotekindustrien. Derudover forestår udbudsstedet i samarbejde med UCSJ s kvalitetsenhed dimittendundersøgelser. Den seneste undersøgelse fandt sted i Ekspertpanelet vurderer, at institutionen indhenter viden, der kan bruges til at sikre udbudsstedets fortsatte relevans, og at omfanget samt karakteren og udbyttet af kontakten med aftagere og dimittender er fuldt tilfredsstillende. Både ledelsen, underviserne og den kliniske koordinator på udbudsstedet holder i forskellige konstellationer hyppigt møder med ledelserne på de kliniske uddannelsessteder, de kliniske undervisere og de ansvarlige for den kliniske undervisning på de laboratoriemedicinske afdelinger der er således minimum seks fastsatte møder årligt og ad hoc-møder derudover. Institutionen oplyser, at møderne har fokus på uddannelsens indhold fra et aftagerperspektiv, ligesom de centrerer sig om drift og udvikling af uddannelsens kliniske undervisningsdel. Ekspertpanelet vurderer det således positivt, at kontakten til de kliniske uddannelsessteder er regelmæssig og har en høj grad af systematik. På trepartsevalueringsmøderne fremlægges udbudsstedets status over resultater og indsatsområder i det forløbne år, ligesom nye initiativer samt aftagernes og dimittendernes aktuelle og fremtidige ønsker og behov afdækkes. Ekspertpanelet vurderer, at viden fra aftagere og dimittender tilgår ledelsen, i kraft af at ledelsen i høj grad selv deltager i de nævnte fora. Den relevante viden fra aftagere og dimittender drøftes løbende på undervisermøder, møder på de kliniske uddannelsessteder (mellem udbuddets undervisere, ledelse og klinikansatte), i uddannelsesudvalget og ved de årlige trepartsevalueringsmøder. Fx har et trepartsevalueringsmøde øget udbudsstedets fremadrettede fokus på nye aftagerprofiler, herunder inden for medicinal- og biotekindustrien. Ekspertpanelet vurderer, at den viden, der indhentes hos aftagerne, bliver omsat effektivt og med sigte på kontinuerlig sikring af uddannelsens relevans. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 2.1: Kontaktliste ledelse Bilag 2.2: Kontaktliste kliniske undervisere Bilag 2.3: Region Sjællands Sundhedsinnovationscenter Bilag 2.4: Deltagerliste 3-partsevalueringsmøde Bilag 2.5: Evalueringsrapport på baggrund af 3 partsevalueringsmøde 2011 Bilag 2.6: Invitation til 3-partsevalueringsmøde Bilag 2.7: Kommissorium uddannelsesudvalg Bilag 2.8: Sammensætning uddannelsesudvalg Bilag 2.9: Dagsorden fra møde i uddannelsesudvalg Bilag 2.10: Referat fra møde i uddannelsesudvalg Bilag 2.11: Reportage fra NITO s fagblad Bilag 2.12: Dimittendundersøgelse 2011 Bilag 2.13: Program alumnearrangement 2010 Bilag 2.14: Alumnearrangement 2012 Bilag 2.15: Studietilfredshedsundersøgelse 2009 Bilag 2.16: Studietilfredshedsundersøgelse 2010 Bilag 2.17: Studietilfredshedsundersøgelse 2011 Bilag 6.1: Bekendtgørelse Bilag 6.2: Studieordning Bilag 6.3: Anbefalinger fra arbejdsgruppen for fremtidens sundhedsprofessionsuddannel ser. 15

16 16

17 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere holder sig opdaterede om centrale tendenser inden for det bioanalytiske beskæftigelsesområde. Institutionen redegør for, at der er en løbende og tæt kontakt mellem underviserne på udbudsstedet og de kliniske undervisere, som er ansat på de kliniske uddannelsessteder. Det skyldes, at flertallet af uddannelsens moduler er hybridmoduler, der indeholder undervisning både på udbudsstedet (teoretiske ECTS-point) og på de kliniske uddannelsessteder (kliniske ECTS-point). Den kliniske undervisning er derfor en løbende bevægelse gennem hele uddannelsen, og undervisernes kontakt til beskæftigelsesområdet er ligeledes hyppig og kontinuerlig. Ekspertpanelet vurderer derudover, at andre af udbudsstedets aktiviteter bidrager til, at underviserne holdes ajour med centrale tendenser inden for området. Fx tilegner underviserne sig ny viden, når udbudsstedet inviterer gæstelærere (bioanalytikere fra hospitaler samt fysikere, læger m.fl.) til at deltage i undervisningen, når undervisningen er forlagt til fx neurofysiologisk afdeling på Filadelfia eller til virksomheden Dako, og når underviserne løbende deltager i projekter (forsknings-, udviklings- og forsøgsprojekter) på fx hospitaler eller forskningslaboratorier i regionen. Ekspertpanelet vurderer det også positivt, at hver af de fem faste underviserne på udbudsstedet er modulansvarlige for to-tre moduler. Inden for hvert moduls genstandsområde sørger underviserne for at holde sig ajour med centrale tendenser på området. Denne opdatering sker bl.a. ved, at der er en fast kontaktperson på hvert klinisk uddannelsessted, som er specialist på et område, og som sparrer med den ansvarlige underviser på udbudsstedet i forbindelse med udviklingen af de enkelte moduler. Ekspertpanelet vurderer det særligt positivt, at underviserne på udbudsstedet er på praktikophold i praksisfeltet. Samtlige fastansatte undervisere har siden udbuddets opstart deltaget i sådanne praktikophold på mellem en uges og ti dages varighed. I 2011 gennemførte en underviser et ophold på en nuklearmedicinsk afdeling i forbindelse med sit arbejde med udvikling af uddannelsens modul 6, og en anden underviser var på en nuklearmedicinsk og klinisk biokemisk afdeling for at udvide sit kendskab til de labora- 17

18 toriemedicinske specialer. Under besøget fremgik det af interviewet med ledelsen, at ledelsen skaber gode rammer for, at underviserne kan deltage i projekter og holde sig ajour med de nyeste tendenser inden for beskæftigelsesområdet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med ledelsen under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 3.1. Oversigt modul-samarbejdsstruktur Bilag 3.2: Beskrivelse samarbejde om uddannelsesplanlægning Bilag 3.3: Referat af møde mellem uddannelsessted og kliniske undervisere. 18

19 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet på tilfredsstillende vis baserer sig på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, og ekspertpanelet vurderer det således positivt, at udbudsstedets ledelse afsætter 20 % af undervisernes samlede arbejdstid til projektrelateret arbejde, herunder til forsøgs- og udviklingsarbejde. Institutionen har redegjort for en lang række projekter og løbende aktiviteter, der tegner udbudsstedets forskellige former for forsøgs- og udviklingsarbejde. Her fremhæves blot tre eksempler: Ekspertpanelet vurderer det positivt, at udbudsstedet deltager i et projekt i samarbejde med Institut for Molekylær Medicin, Neurobiologisk Forskning, Syddansk Universitet (SDU). I projektet fungerer udbudsstedet som repræsentant for bioanalytikerprofessionen og bidrager med at udvikle analysemetoder, der skal bruges til at kortlægge forløbet af nervebaner og nervebaners innervering af muskler i den menneskelige krop. Udbudsstedet redegør for, at denne viden er af stor betydning for at forstå menneskets grundlæggende anatomi og fysiologi. Samtidig vil den viden, som projektet udvikler, være relevant for professionerne sygepleje, ergoterapi og fysioterapi, ligesom projektet vil bidrage med viden, som vil være relevant i ortopædkirurgi og fremstilling af proteser. Udbudsstedet har derudover en tæt samarbejdsrelation med Region Sjællands nystartede sundhedsinnovationscenter (Sundhedsinnovation Sjælland). Herigennem høster udbudsstedet viden om kompetencebehovene i fremtidens sundhedsvæsen, om innovative processer, om velfærdsteknologi mv. Det tværprofessionelle modul 13, de innovative sundhedsprofessionelle innovation og entreprenørskab som professionel kompetence, er desuden udviklet i et samarbejde mellem Sundhedsinnovation Sjælland og udbudsstedet samt de andre sundhedsuddannelser på Campus Næstved (ergoterapeut-, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen). Endelig vurderer ekspertpanelet det positivt, at udbudsstedets undervisere sammen med UCSJ s forsknings- og udviklingsafdeling har haft et projekt med fokus på udvikling af bioanalytikerprofessionen, hvor bioanalytikernes fagforening Danske Bioanalytikeres (Dbio s) begreb diagnostisk samarbejdspartner har været omdrejningspunktet. 19

20 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og 4 og følgende bilag: Bilag 3.3: Referat af møde mellem uddannelsessted og kliniske undervisere Bilag 4.1a-d: Udviklings- og forskningsprojekter i samarbejde med praksis og forskningsinstitution Bilag 4.2: Reportage fra Dbios fagblad Bilag 4.3: Publikation af T. Elley og K. Eriksen Bilag 4.4: Beskrivelse af udførelse af PBA ved bioanalytikeruddannelsen i Næstved Bilag 4.5: Oversigt over professionsbachelorprojekter Bilag 4.6: Posterpræsentation fra 10. maj-konference Bilag 4.7: Præsentation fra foredrag fra NML-kongressen Bilag 4.8: Program for PBA-formidlingsseminar januar 2012 Bilag 4.9: Afrapportering af projekt om moduludvikling, Fonden for Entreprenørskab Bilag 6.2: Studieordning. 20

21 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbuddets undervisere løbende tilegner sig relevant viden fra væsentlige forskningsfelter inden for det bioanalytiske område. Ekspertpanelet vurderer det således positivt, at underviserne i høj grad selv deltager i forskningsforankrede projekter. Undervisere bruger både projekt- og undervisningstid på projekterne, fx vejleder de i forbindelse med studerendes bachelorprojektdeltagelse i projekterne. Som eksempel redegør institutionen for, at der i undervisningsåret er afsat 380 arbejdstimer til to af udbudsstedets undervisere til direkte projektrelateret arbejde (hertil kommer vejledningstid i forbindelse med bachelorprojekter). Ekspertpanelet vurderer, at de projekter, som redegørelsen nævner, er på et højt forsknings- og/eller specialiseringsniveau. For det første nævnes det, at undervisere fra udbudsstedet deltager i et forskningstilknyttet projekt i samarbejde med Institut for Molekylær Medicin, Neurobiologisk Forskning, SDU. For det andet samarbejder udbudsstedet med Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland i et projekt om borderline-personligheds-forstyrrelse hos yngre kvinder. For det tredje deltager undervisere fra udbudsstedet i et forsknings- og udviklingsprojekt under Videncenter for svineproduktion, der er et videncenter under Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU om fertilitet. Endelig deltager udbudsstedets undervisere i et projekt med Region Sjællands klinisk mikrobiologiske afdeling, UCL s bioanalytikeruddannelse og SDU, som fokuserer på at generere viden om stafylokokker. Ekspertpanelet vurderer det desuden positivt, at udbuddets undervisere løbende deltager i seminarer og konferencer med forskningsrelevans. I 2011 deltog underviserne fx i 28th Annual Meeting of the Scandinavian Society for Antimicrobial Chemotherapy i Island samt i et kombineret møde, der indebar både en NML-kongres (Nordisk Medicinsk Laboratoriegruppe) og et DEKS-brugermøde (Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring for Laboratorier i Sundhedssektoren). Ekspertpanelet vurderer også, at udbuddets undervisere i høj grad er orienterede om tendenser i den forskningsbaserede litteratur. Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne, at biblioteket på campus hver gang der udkommer et nyt nummer af et tidsskrift (fx Journal of Applied Microbiology, Klinisk Mikrobiologi eller Nature) 21

22 scanner indholdsfortegnelsen og sender underviserne en nyhedsmail. Derudover orienterer underviserne sig i den forskningslitteratur, som de møder og får anbefalet af samarbejdsparter (overlæger, bioanalytikere m.fl.) via de projekter, de deltager i. Endelig vurderer ekspertpanelet, at underviserne har en høj forberedelsesfaktor således at én undervisningslektion udløser 2,5 arbejdstimer, hvilket ekspertpanelet vurderer skaber rum for grundig forberedelse og mulighed for at opsøge forskningsviden. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og 3, interview med underviserne under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 4.1a-d: Udviklings- og forskningsprojekter i samarbejde med praksis og forskningsinstitution Bilag 5.1: Samarbejdsaftale med RUC Bilag 5.2: Samarbejdsaftale med SDU Bilag 5.3: Forskningsværksted på RUC Bilag 5.4: Program for forskningsværksted på RUC Bilag 5.5: Fælles underviserdag Bilag 11.6: Biblioteket Bilag 11.7: Databaser Bilag 11.8: Formidlingsplatform. 22

23 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for uddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse fra 2009 (BEK nr. 652 af ), sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbacheloruddannelsen i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer desuden, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for de 14 moduler, som alle udbud af uddannelsen består af, og som fremgår af udbudsstedets studieordning. Studieordningen beskriver modulernes læringsmål og indholdet og vægtningen af de centrale fagområder, udtrykt i ECTS-point, for hhv. teoretisk og klinisk undervisning. De 14 moduler har hvert et omfang af 15 ECTS-point med undtagelse af modul 13 og modul 14, der har et omfang af hhv. 10 ECTS-point og 20 ECTS-point. De teoretiske undervisningselementer har tilsammen et omfang af 135 ECTS-point, mens de kliniske elementer har et omfang af 75 ECTS-point. I uddannelsens teoretiske og kliniske dele indgår biomedicinsk laboratorieanalyse med 125 ECTS-point, sundhedsvidenskabelige fag med 30 ECTSpoint, naturvidenskabelige fag med 30 ECTS-point, samfundsvidenskabelige fag med 20 ECTS-point og humanistiske fag med 5 ECTS-point. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 6.1: Bekendtgørelse Bilag 6.2: Studieordning Bilag 6.3: Anbefalinger fra arbejdsgruppen for fremtidens sundhedsprofessionsuddannelser. 23

24 24

25 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens moduler har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for de enkelte moduler, således at de studerende opnår den viden og de kompetencer og færdigheder, som er uddannelsens mål for læringsudbytte. Institutionen har detaljeret redegjort for fire moduler, modul 2, 4, 9 og 12, som samlet set eksemplificerer, hvordan det metodefaglige indhold på forskellig vis understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Ekspertpanelet vurderer, at vægtningen mellem uddannelsens teoretiske og kliniske ECTS-point bliver efterlevet i udbudsstedets tilrettelæggelse af uddannelsen, og at udbudsstedet er meget opmærksomt på vekselvirkningen mellem teori og praksis. Ekspertpanelet vurderer, at de beskrevne undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige i forhold til fagenes indhold. Der er ifølge ekspertpanelet tale om en høj grad af variation og kreativitet i tilrettelæggelsen af undervisningen, og undervisernes metoder vurderes at være hensigtsmæssige såvel didaktisk som pædagogisk. Under besøget på udbudsstedet fremgik det af rundvisningen, at underviserne bl.a. har arbejdet med at understøtte undervisningen med forskellige it-elementer. Fx har underviserne sat QRkoder på udvalgte apparater og maskiner i laboratorielokalerne, så de studerende med deres smartphone eller ipad kan scanne koderne og få en kort introduktion til apparatets basale funktioner via et YouTube-link, hvor en eller flere af udbudsstedets undervisere viser apparatets brug i praksis. Under besøget fremgik det også af interviewet med de studerende, at de var meget tilfredse med de varierede undervisnings- og arbejdsformer, der efter deres udsagn på forskellige måder understøtter forståelsen af modulernes teoretiske og kliniske indhold. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedet i tilrettelæggelsen af undervisningen har haft stort fokus på progressionen i uddannelsen, således at de studerende igennem uddannelsen gradvist bliver tildelt mere selvstændighed og ansvar i forhold til opgaver og øvelser. Udbudsstedet har valgt en numerisk rækkefølge af modulerne med undtagelse af modulerne 7 kommer for 6. Dvs., at modulrækkefølgen er som følger: 1, 2, 3, 4, 5, 7, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13 og 14. Det er en studieordningsfastlagt mulighed at lade mo- 25

26 dul 7 kommer før modul 6. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med ledelsen, underviserne og de studerende under institutionsbesøg, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 6.2: Studieordning Bilag 7.1a-n: Modulbeskrivelser for modulerne 1-14 Bilag 7.2a-f: Bilag til modul beskrivelserne for modulerne 1, 4, 6, 7, 10 og 12 vedr. klinisk undervisning Bilag 7.3a-c: Eksempler på valgmodulbeskrivelser for modulerne 11 og 13 Bilag 7.4: Missions-, visions- og strategipapir Bilag 7.5: Undervisningsplan modul 2 Bilag 7.6: Screenprints modul 2 Bilag 7.7: Undervisningsplan modul 4 Bilag 7.8: Beskrivelse af portfolioarbejde modul 4 Bilag 7.9: Undervisningsplan modul 9 Bilag 7.10: Centrale projektforløb modul 9 Bilag 7.11: Litteraturliste modul 12 Bilag 7.12: Screenprints modul 12 Bilag 7.13: Eksempler på konkrete opgaver/forløb modul 12 Bilag 7.14: Dokumentation for forløb med mini-mtv Bilag 7.15: Notat vedr. IMRAD-format Bilag 7.16: Placering af klinikperioder. 26

27 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere samlet set lever op til de formelle krav til kompetencer og kvalifikationer, der er fastsat for bioanalytikeruddannelsen. Udbudsstedet har fem faste undervisere, som er hhv.: 1) hospitalslaborant og ph.d. i neurobiologi og MSc i biomedicinsk laboratorievidenskab, 2) cand.pharm. og farmaceutisk ph.d. indenfor analytisk kemi, 3) cand.polyt. og ph.d. i molekylær mikrobiologi, 4) hospitalslaborant og MA i sundhedspædagogik med en sundhedsfaglig diplomuddannelse med speciale i klinisk immunologi og pædagogik og 5) cand.scient. i biologi. To af underviserne har således bioanalytikerbaggrund, tre har ph.d.-grader inden for uddannelsens relevante fagområder, og tre er inden for de seneste år blevet lektorbedømt, mens de to øvrige afleverer lektoranmodninger i indeværende år. Ekspertpanelet vurderer, at de fem fastansatte undervisere har tilstrækkelig grad af pædagogisk uddannelse. Derudover er der fire time- og gæstelærere, som er hhv.: 1) hospitalslaborant med en mastergrad i public health, 2) hospitalslaborant med en diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk undervisning, 3) cand.scient. i molekylær biologi og 4) cand.scient. i idræt. Undervisergruppen vurderes således som fuldt kompetent, hvad angår såvel faglige som teoretiske kvalifikationer og kompetencer, og ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppens kvalifikationer dækker hele uddannelsesområdet. Undervisergruppens professionsmæssige kompetencer vurderes som fuldt tilfredsstillende og tæller bl.a. erfaringer med arbejdet som hospitalslaborant (ledende og instruerende), ledende bioanalytiker, civilingeniør med bioteknologisk profil og akademiingeniør med speciale i kemi, adjunkt og lektor ved andre institutionen, ph.d.-studerende, videnskabelig medarbejder på bl.a. KU og SDU samt Institut for Epidemiologisk Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse. Ekspertpanelet vurderer, at allokeringen af undervisere til de forskellige moduler er hensigtsmæssig i forhold til undervisernes faglige og teoretiske baggrund. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har et stort fokus på undervisernes løbende 27

28 kompetenceudvikling og videndeling. Fx udgør lektoropkvalificering for nogle undervisere en del af deres kompetenceudvikling, hvilket ekspertpanelet vurderer positivt. Deltagelse i de projekter, som er nævnt under kriterium 5, bidrager også til undervisernes forskningsrelaterede kompetenceudvikling. Derudover vurderer ekspertpanelet det positivt, at fem undervisere i løbet af de sidste fem år har været på udvekslingsophold ved udenlandske uddannelsesinstitutioner med udbud af uddannelser svarende til bioanalytikeruddannelsen, ligesom flere af dem har deltaget i praktikophold på laboratoriemedicinske afdelinger på sygehuse i Region Sjælland. Underviserne har også inden for de seneste år, jf. UCSJ s fokusområder for kompetenceudvikling, fået kompetenceudvikling inden for it med fokus på e-læring og blended learning. Endelig har flere af udbudsstedets undervisere vejlednings- samt efter- og videreuddannelsesopgaver på UCSJ, fx udbydes i august 2012 det sundhedsfaglige diplommodul bioanalytisk forståelse af analyser, som er udviklet og planlagt af to af udbudsstedets undervisere. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 8.1: Eksempel på lektorkvalificeringsplan for fastansat underviser Bilag 8.2: UCSJ adjunktforløb. 28

29 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har placeret de kliniske undervisnings perioder i uddannelsen hensigtsmæssigt, og at periodernes længde samt indhold understøtter de læringsmål, der er fastsat for den kliniske undervisning. Udbudsstedet vurderes at leve op til kravet om, at den kliniske undervisning (som foregår på de kliniske uddannelsessteder, dvs. i høj grad i de laboratoriemedicinske afdelinger) og den teoretiske undervisning på udbudsstedet skal foregå i en vekselvirkning. I 10 ud af 14 moduler (modul 1, 4, 5, 6, 7, 10, 11, 12, 13 og 14) deltager de studerende således i klinisk undervisning, og den kliniske undervisning udgør i studieordningen 75 ECTS-point ud af uddannelsens samlede 210 ECTS-point. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet på mange forskellige måder sikrer, at den teoretiske og den kliniske undervisning understøtter hinanden, således at den studerendes læring styrkes. Nedenfor beskrives fem væsentlige grunde til, at ekspertpanelet vurderer kriteriet som opfyldt: Ekspertpanelet vurderer det positivt, at udbudsstedets kliniske koordinator (som også er underviser på udbudsstedet) via skemalagt forberedende undervisning introducerer de studerende til praktiske detaljer vedrørende de kliniske undervisningsperioder. Her gennemgås også de relevante dokumenter, bl.a. indholdskrav i modulbeskrivelserne og mål for læringsudbytte. Derudover deltager en koordinator fra de kliniske uddannelsessteder i introduktionen på modul 1 og 11. I modul 1 giver koordinatoren en generel introduktion til klinisk undervisning, i modul 11 en specifik præsentation af mulighederne for valgfag i de enkelte specialer. Ekspertpanelet vurderer også, at udbudsstedet har fokus på at udarbejde individuelle studieplaner. Planerne udarbejdes på baggrund af modulernes indholdskrav, men tager også hensyn til den studerendes individuelle forhold, ligesom lokale forhold på det kliniske uddannelsessted tages i betragtning. Det er uddannelsesinstitutionen, den kliniske underviser og den studerende, der udarbejder den individuelle studieplan i fællesskab, hvilket ifølge ekspertpanelet styrker sammenhængen mellem teori og praksis. Ekspertpanelet vurderer på baggrund af institutionens redegørelse og interviewet med de studerende, at der i den teoretiske undervisning arbejdes målrettet med at inddrage 29