KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORNERUP KIRKE SØMME HERRED"

Transkript

1 ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en af de mindste i Landet, er formodentlig, som den stedlige Tradition ogsaa vil vide, opført som Herregaardskapel til Kornerupgaard, der med hele Sognet i det sidste Aarhundrede før Reformationen ejedes af Ros-

2 676 SOMME HERRED kilde Vor Frue Kloster 2 og muligvis har hørt under dette fra langt ældre Tid, idet et Pavebrev af 1257 nævner Kornerup blandt Klosterets Sædegaarde 3. Kornerup var et Len, saavel under Klosteret som efter Reformationen under Kronen, og den sidste Lensmand var den kgl. Jægermester Adam Normand 4 (sml. Prædikestol S. 682). Siden hørte Kornerup under Roskildegaard, men blev 1673 udlagt til Rentemester Henrik Miiller 5, som ogsaa fik Patronatsretten til Kirken (sml. Døbefont S. 680). Siden fulgte Kirken med Kornerupgaard, indtil begge i 1745 blev købt af Johan Ludvig Holstein til Lejregaard og det følgende Aar inkorporeret i Grevskabet Ledreborg 6. Herunder hørte Kirken, indtil den overgik til Selveje 7. April Efter en Tradition fra 1700 rne skal Kirken oprindelig have været et Kapel, som en Ejer af Kornerupgaard havde ladet indrette til sin egen Bekvemmelighed 7. Sidst i 1800 rne fortalte en gammel Mand, at han havde læst i en Beskrivelse af Kornerup, at der i gammel Tid ikke fandtes nogen Præstegaard i Sognet, og at der kun blev prædiket i Kirken ved Højtiderne 8. Kirken ligger meget smukt i kuperet Terræn paa en Bakkekant med stejlt Fald mod Syd og Øst og Udsigt over Kornerup Sø og Aa. Kirkegaarden hegnes til disse Sider af et gammelt Stendige. Mod Nord er den udvidet, ved Vestsiden ligger Præstegaarden. Langs Stendiget vokser gamle Aske- og Elmetræer. Den ganske lille Bygning bestaar af romansk Kor og Skib, færdig- eller ombygget endnu i senromansk Tid (1200 rnes sidste Del?) samt et gotisk Vaabenhus foran Syddøren og et lille eftermiddelalderligt Sakristi paa Korets Nordside. Orienteringen har svag sydlig Afvigelse. I den romanske Kirke er Materialet, til lidt under Murenes halve Højde, flade, til Dels meget store Kampesten, paa Hjørnerne Kvadre af Kamp, Kridt og Fraadsten. De øvre Mure samt Døre og Vinduer er derimod af Munkesten i Munkeskifte (ca. 26x 12x8 9, fem Skifter: 50 cm), der synes at have staaet blanke med beskaarne Fuger og mange sortbrændte Bindere. I Skibets Gavl er de to Materialer blandet mellem hinanden, og Fugerne er her glatte og et enkelt Sted kvaderridsede paa romansk Maade. Det er ikke muligt at afgøre, om Materialeskiftet skyldes en Standsning i Bygningsarbejdet eller en Ombygning af den oprindelige Kirke. Murhøjden er paa Skibets Nordside 3,81 m fra Gesimsens Underkant til Tærskelhøjde i den tilmurede Dør, der ligger ca. 22 cm under nuværende Terræn. Skibets Gesims har under to retkantede Udkragninger et Rundstavled af tilhugne Sten afrettede med Puds. Paa Koret er den underste af de to Udkragninger rundet. Der er intet Spor af romanske Vinduer i Koret, og Skibets to Nordvinduer er stærkt forhuggede og udvidede, men de har dog foroven bevaret Rester af de rundbuede, vistnok oprindelige Smige, der har staaet pudsede. Af Dørene er den nu blændede Norddør lladbuet, med Fals til begge Sider og udvendig i rundbuet Spejl. Dens Sider har staaet blanke, men udenom er der pudset helt hen til Falsen. I Døraabningens øvre Del har der i nyere Tid været en lille Lysglug ind til Kirken. Syddøren, der endnu er i Brug, er rundbuet, udvendig i spidsbuet,

3 KORNERUP KIRKE 677 indvendig i fladrundbuet Spejl, det sidste vistnok omdannet af Hensyn til den senere Dørfløj. I det Indre er der i Korets Sydvæg, nær Østhjørnet, en lille, uregelmæssig Gemmeniche. Ændringer og Tilføjelser. Korets Krydshvælv, som formentlig er indbygget o. 1400, hviler paa retkantede Hjørnepiller, de to østre med forneden afîasede Kragbaand; Skjoldbuerne er runde i Øst og Vest og svagt spidsede i Nord og Syd; Ribberne er Kvartstens, foroven samlet om en lille Topskive, og Kappekanternes svagt spidsbuede Forløb markeres af smaa Rundstave. Den Fig. 2. Kornerup. Plan. 1:300.. Maalt af H. Hansen 1922 (El. M. 1945). vestre Skjoldbue følger den sikkert paa samme Tid omsatte Korbue. Kapperne er ret flade, og der findes ingen Overribber. Samtidig med Hvælvet er rimeligvis Korets fladbuede, smigede Sydvindue, der skærer sig op i Gesimsen, og Gavlenes Kamme med Fod- og Toptinder, som for Korets Vedkommende er stærkt ombygget i vort Aarhundredes første Del med moderne Munkesten. Vaabenhuset er opført af Munkesten. Over den rundbuede, ud- og indvendig falsede Syddør har Taggavlen seks fladbuede Højblændinger og syv Kamtakker, for en stor Del ommuret af mindre Sten. Det lille Østvindue har bevaret sin oprindelige indvendige Fladbue. I det Indre er der murede Bænke langs alle Vægge, kun afbrudt af en moderne Loftstrappe. Det nuværende Bjælkeloft ligger højere end det oprindelige. Sakristiet er muret af smaa, gule Sten over bindig Kvadersokkel. Aarstallet 1757, der er indhugget i en Kvader under det retkantede Nordvindue, hentyder muligvis til en Beparation. Gavlen er gotiserende med fem fladbuede Høj blændinger og ni Trappekamme. Gesimsen har en kraftig Kvartrundstav mellem to retkantede Led. En rundbuet, falset Dør fører ind til Koret. Rummet har Bjælkeloft. Det nuværende, bræddeklædte, spaantækkede Klokkespir er fra 1838 (Rgsk.),

4 678 SØMME HERRED men det har haft i hvert Fald tre Forgængere, af hvilke den ældst kendte blev fornyet ved Hans Møller i Roskilde; de var alle af Fyr, tækket med Egespaaner 9, og det Spir, som opførtes 1720 af Tømmermester Hans Sørensen, Roskilde, blev»anstrøget med rød Oliefarve, afpenslet med hvide Sten, med graa Sten paa Hjørnerne, indrettet paa Grundmur-Maner«(Rgsk.). I Vindfløjen ses C. E. Holsteins Forbogstaver med Grevekrone og Aarstallet Kirken staar nu hvidtet. Skibets Vinduer i Syd og Nord er vistnok udvidet 1846, og dets Vestvindue er indsat 1862 (Rgsk.); alle Vinduer har gotiserende Træ-Karme. Tagværket er over Koret af spinkel Eg med bladede Forbindelser, Tagstol og to Sæt Hanebaand; øksehugne Stregnumre. Skibets og Vaabenhusets Tagværker er nyere, af Fyr. Tagene er hængt med Vingetegl, enkelte Kamme med Munketegl. Skibets Bjælkeloft er forskallet og pudset. Kalkmalerier. Korets og Triumfbuens Ornamenter er moderne. INVENTAR Alterbord, viet til Apostelen Andreas (sml. Alterstager 2), middelalderligt, muret af Munkesten op ad Korets Østvæg, ca. 135 cm langt, ca. 105 cm højt; i Oversiden fandtes 1867 en firkantet Helgengrav, dækket af en Marmorplade og indeholdende nogle Silkeklude 10. Alterbordspanel fra o Forsiden, som deles af joniske Pilastre, har tre Arkadefelter med profilerede Kapitæler og omkringløbende, paa Inderkanten hulet Rammeværk smykket med Senrenaissance-Fladsnitranker. Smalsiderne er nyere, af Fyr, med glatte Felter i barokt profilerede Rammer. Den oprindelige Frises skaarne Indskrift er tilføjet 1920, samtidig med Stafferingen 11 (Kaldsbog). Tidligere stod Træværket egetræsaadret, med Indskrifter, som var opmålet paa et Grundlag fra o. 1750, bl. a.:»her faar jeg mer end Englemad, Paa dette lidet Alterfad«og»Hvad Samfund denne Kalk har inde, Kan Tro og ej Fornuft befinde«; over disse Vers var malet Kalk og Disk, hver holdt af en fra Skyer udgaaende Arm. Alterdug af Lærred med Kniplinger købtes 1618 hos Troels Skrædder i Roskilde (Rgsk.). Altertavle (Fig. 4) o. 1500, sengotisk, den eneste helt bevarede i Amtet. Fodstykket er borte. I det tredelte Midtskab (179x90 cm) staar en stor Figur af Kirkens Værnehelgen, Apostelen Andreas, med langt, proptrækkerkrøllet Haar og Skæg, foran sig holdende sit Kors, der dannes af to Træstammer. I Skabets Sidepartier og i Fløjene staar tolv Apostelstatuetter, ordnede i to Rækker; over alle Figurerne er der Kølbuer med gennembrudt Stavværk og Korsblade, og Tavlen krones af en Korsbladfrise. Under Figurerne løber

5 KORNERUP KIRKE 679 Fig. 3. Kornerup. Indre, set mod Ost. en moderne, reliefskaaret Indskrift med Versaler:»Credo in Deum patrem omnipotentem«etc., Begyndelsen til Trosbekendelsen, en Gentagelse af den tidligere, malede Indskrift, der rimeligvis stammer fra Renaissance-Tiden. Den oprindelige Staffering og Malerierne paa Fløjenes Ydersider er helt forsvundet. Tavlen, som sidst stod egetræsaadret med forgyldte Bogstaver, er malet med brogede Farver 11. Altersølv. Kalk, Disk, Sygekalk og -disk er fra 1866, da det tidligere Altersølv ødelagdes ved Præstegaardens Brand (Kaldsbog) nævnes en forgyldt Kalk og Disk samt Kalk og Disk af Tin (Inventarium); 1862 anskaffedes en ny Sygekalk og -disk fælles med Svogerslev (Synsprotokol). Vinflaske af Tin paa 3 Pund anskaffedes 1655 med Benyttelse af en mindre og ældre Flaske (Rgsk.). Alterstager. 1) Af Malm, 33 cm høje, af sengotisk Type med Cylinderskaft, der har tre kraftige Profilringe samt flere mindre Rundstave. Stærkt opdrejede eller senere Kopier. 2) (Fig. 6). Af Tin, fra o , nu 22,8 cm høj, med trindt, svært Skaft, i hvis Midtring der er indridset en Siksaklinie; om Skaftet og paa den lille Fodskaal graverede Minuskler med Siksakkonturer:»Thin(n)e Staga gaf Jens Niels(en) af Korne(r)ops Milla [Mølle] til Altare S(anc)ti Andr(eæ)«. Foden har

6 680 SOMME HERRED Fig. 4. Kornerup. Altertavle (S. 678). Spor af tre Fødder. Paa Jernly sepiggen er fastgjort en flad Bakke af Jernblik med to Lysepiber. Stagen fandtes 1867 i en Trækasse, der var indmuret i Alterbordets Nordside 10. *Røgelsekar af Malm, romansk, med ottekantet Underdel paa konisk Fod; det gennembrudte Laag er formet som en Korskirke med fire Gavle, over hvis Skæringspunkt der rejser sig fire mindre Gavle med Smaataarne; et Midttaarn er forsvundet. Bærestængerne er ikke bevaret, derimod en trekløverformet Plade med Øsken paa Oversiden og tre Øskener til Stængerne paa Undersiden. Nu i Nationalmuseet. Messehagel af trykt Fløjl med Kors og Kanter af Guldsnore, nævnt 1647 (Inventarium). 2) Af sort Fløjl, nævnt 1862 (Kaldsbog). Alterskranken fra o. 1750, af Smedejern, har runde Opstandere med profileret Midtring og foroven Messingknopper; mellem Opstanderne og den runde Haandliste sidder Volutter af Fladjern. Svarende til Allerslev og fra Mathias Sauls Værksted. Døbefont 1665, af Smedejern. Det balusterformede Skaft hviler paa fire brede Fødder med Volutslyng, som mødes om en spinkel Midtstang; den slanke Kummekurv dannes af fire Balusterstænger og derimellem Volutslyng med paanaglede Vaaben, hvis indridsede Mærker (i de to et halvt Tandhjul og en Plante, i de to andre et Hjerte, hvorfra vokser tre Roser) henviser til Kirkeejeren og hans Hustru; de tilsvarende Navne»Heinrich Muller Sophia Hans

7 KORNERUP KIRKE 681 Fig. 5. Kornerup. Korbuekrucifiks (S. 681). C. A. J Datter Anno 1665«er graveret paa Kummens Overrand. I dennes Bund en rig Roset. Jernet har tidligere været stafîeret rødt og blaat. Daabsfad, omtrent samtidigt med og passende til Fonten, af tyndt Messingblik med drevet Vinranke paa Randen. Tvm. 36 cm. Maaske identisk med et 1650 anskaffet Daadsfad af Messing (Rgsk.). Daabskande af Tin, stemplet: Hans Høy. Korbuekrucifiks (Fig. 5), senromansk, o , af Eg. Figuren, 116 cm høj, er frontal; Hovedet, der har baaret en Krone og desuden har Spor af en ligeledes forsvundet Tornekrone, har lokket Haar og kort, kløftet Skæg, strakte Arme og Hænder og adskilte Fødder, der hviler paa en Konsol; det lange Lændeklæde, der dog ikke dækker Knæene, har svær Vulst. Det vistnok noget yngre Korstræ har paa de svagt skraafasede Kanter hulede Cirkelskiver; Armene mødes i en Glorieskive og ender i Firpas med hulkehlet Profilramme, nu glatte og med senere paasatte, smaa Blyrosetter; tidligere endte Korstræet i en nedre Tap til Fastgørelse i en Korbuebjælke. Stafferingen er fra , malet over Egetræsaadring, som dækker ældre Farvelag. Paa Nord væggen.

8 682 SØMME HERRED Snitværker, som er kommet til Kirken i ny Tid som Gaver fra Sognepræsten. 1) Krucifiks fra o. 1700, af Eg. Figuren er 20 cm høj. I Sakristiet. 2)»Ecce homo«, o. 1500, sydtysk Arbejde, købt 1919 i München. Figuren staar under en moderne Baldakin, og som Konsol tjener en barok Stolestadegavl med fornyet Englehoved, fra en af Stiftslandsbykirkerne. Over Syddøren. 3)»Ecce homo«, tysk Arbejde fra Slutningen af 1600 rne, maniereret, 55 cm høj. I Sakristiet. Prædikestol i Højrenaissance, fra o De fire Storfelter indeholder Fladsnitrelielîer, hvis Akantus endnu har Ung-Renaissancens Præg. Første Felt indeholder en Cirkel med Jesumonogram i Fraktur og Planteværk, andet Felt et Adelsvaaben og Reliefversaler:»Adam Norman«(Lensmand for Kornerup Len ), tredie og fjerde Akantusmony. H.1931 tanter; Snitværkerne indrammes af Arkader med rillede Pilastre, Profilkapi Fig. 6. Kornerup. Alterstage (S. 679). tæler og i Buevinklerne smaa Hvirvelrosetter; paa Fodstykket under Arkaderne er skaaret Reliefversaler:»H. Oluf Simens RNS NMS Kyrckeverie«. Paa Hjørnerne staar riflede, toskanske Pilastre; Postamentfelterne har lladsnittet Kartoucheværk, det ene omsluttende et lille Englehoved. Paa den gennemløbende Frise Reliefversaler:»Salige ere de som høre Guds Ord oc bevare det. Jens Riber«(sml. Stolestader S. 682). Ny Fodstolpe og Trappe med Jerngelænder svarende til Alterskranken. Ny Himmel, hvori er indsat et *Fontelaag i Renaissance, fra o. 1625, fra Svogerslev Kirke. Staffering som Altertavlen. Stolestader fra Af ældre Stader er bevaret to Gavle fra 1585, nu indsat i Orgelfaçaden; de har smalle, toskanske Pilastre, hvorimellem der er skaaret paa den ene Gavl et forsænket, symmetrisk Bomærkeskjold med reliefskaaret Bomærke og Aarstallet 1585 og derunder Reliefversaler:»Jens Nielsen Riber hører denne Stol til oc bekoste den selver«(sml. Prædikestol S. 682) og paa den anden:»denne Steol(!) hører Karren Jens Riber thil oc bekastede ha(n) den selver. Gud gifve us sin Nade. Ammen«; begge Stader krones af en lille Trekantgavl med store, firkantede Fod- og Topspir, hvorimellem der

9 KORNERUP KIRKE 683 er smaa Volutter. Til disse to Gavle, som tidligere stod under Prædikestolen, sluttede sig et Vestpanel fra o. 1620, der har fire Arkadefelter med store, skællagte Skiver paa Bue og Pilastre og Rosetter i Buevinklerne. Panelet tjener nu som Orgelfaçade og har i Felterne faaet indsat moderne Planteslyng. Degnestol fra 1662 (Rgsk.), af Caspar Lubbeke. De to Gavle har skællagte joniske Pilastre; kun paa Vestgavlen har Frisen og Pilastrenes nederste Del Intarsia; over Tandsnit og Æggestav krones de af en Splitgavl med Volutter; Forpanelet har en Skabsdør med et af Springlister omgivet Felt, og Rammestykkerne har udskaarne Skæl. Stolen staar i renset Eg med Guld og sort. *Præstestol, der ligesom Degnestolen er fra 1662 og af Caspar Lubbeke, staar nu i Svogerslev (S. 694). Skab. Et grønt, jernbundet Skab med tre Skabe paa og dertil to store Laase og en Hængelaas nævnes i Inventariet blandt Kirkeregnskaberne for Dørfløj, sikkert fra 1757, af skruphøvlede Brædder; de tre Fyldinger har Profilkanter. Mellem Kor og Sakristi. Pulpitur fjernedes Pengebtok (Fig. 7) fra 1757, af Eg med siksakridsede Jernbaand og paa Forsiden en Jernplade med Aarstallet i gennembrudte Cifre. Mindetavle, moderne, af Kalksten med fordybede, gyldne Versaler med en Gentagelse af Indskriften paa Tinstagen (S. 679) er indmuret i Korets Sydvæg. Klokker. 1) 1703, støbt af Friderich Holtzmann. Versaler mellem Akantusbladfriser:»Me fecit Friderich Holtzmann Hafniæ«; paa Klokkelegemets ene Side:»Regnante augustissimo rege Friderico Quarto campanam ædis s Kornerup refundendam curavit Druida Muller Thomæ Fincke vidua MDCCIII«(»da den mest ophøjede Konge Frederik 4. regerede, lod Drude Müller, Thomas Finckes Enke, Klokken til Kornerup Kirke omstøbe 1703«). Tvm. 69 cm. 2)»Omstøbt af Gamst og Lunds Efterfølgere Kiøbenhavn 1861«. Klokke.»Aus den Fejer bin ich flossen, Felix Fuchs hat mich gossen«(præsteindb.).

10 684 SØMME HERRED Ved Klokkeskatten 1602 afleveredes een Klokke paa 1 Skippund 4 Lispund (192 kg) 13. GRAVMINDER Gravsten. O Velfornemme Jens Jensen Beck, Forpagter paa Kornerops Gaard og Ridefoged for Universitetet, født i Ebeltoft Ao. 43, død paa Kornerupgaard 19. Marts Ølandsk Kalksten, 150x84 cm, med fordybede Versaler og i Hjørnerne Storblomster, mellem de øvre fordybet Jesumonogram, mellem de nedre Oval med Kranium. Svarende til Gundsømagle. I Skibets Gulv. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA), (LA), (RA). Synsprotokol (LA). Kaldsbog 1862 ff. (ved Embedet). Præsterindberetning til Hofman 1758 (LA). Museumsindberetninger af Vilh. Roye 1896, Aage H. Mathiesen 1897, C. A. Jensen 1906 og 1920, V. Hermansen Revideret af E. Moltke og Elna Møller J. Kornerup: Notebog VIII S. 13. Henry Petersen: Notebog I S. 127 f. H. F. Rørdam: Fra Kornerup og Svogerslev, i Kirkehist. Saml. 3. R. V, , , VI, Da Præsteembederne i 1742 skulde reguleres, bemærker Riskop Hersleb i Anledning af Forholdene i Sømme Herred:»Roskilde Kald er et underligt Kald. Der er saa mange Levninger af Prælaturer og Vikariater, saa mange Tillæg af andre Kald, at ingen kan finde Rede derudi«(indl. til Sjæll. Tegneiser 1742/109, RA). Med Hensyn til Kornerup Kirke var Forholdet det, at den ligesom Svogerslev og den paa det Tidspunkt forlængst nedbrudte Graabrødre Kirke i Roskilde havde været knyttet til Sognepræsteembedet ved Roskilde Domkirke og altsaa paa en Maade annekteret denne. Ved Klemmebrevet af 1555 var det blevet bestemt, at Svogerslev skulde annekteres Graabrødre Kirke, og 1585, at Kornerup, der hidtil havde været Anneks til Osted, fremtidig skulde annekteres Svogerslev (Kane. Brevbøger 27/1 1585), men et faa Aar yngre Kongebrev nævner Svogerslev og Gevninge som Annekser (smst. 7/4 1590). Muligvis skyldes det dog en Forveksling af Kornerup og Gevninge. I hvert Fald forblev Kornerup og Svogerslev forenede, selv om førstnævnte efterhaanden blev Hovedkirken, vel nok fordi Præsterne (de residerende Kapellaner til Roskilde Domkirke) var bosat der. En tiltrædende Præst hævdede 1752, at Kaldsretten, ogsaa efter at Patronatsretten til Kornerup var solgt sammen med Kornerupgaard, udøvedes af Sognepræsten til Roskilde Domkirke. En Kollats fra 1674 var imidlertid udstedt af Kornerupgaards daværende Ejer, men ganske vist efter Anmodning fra Sognepræsten til Roskilde Domkirke»saasom rette Sognepræst til... Kornerup og Svogerslev Sogne.«Efter Inkorporeringen i Grevskabet kaldte dettes Besiddere Præsterne, første Gang var det allerede bestemt, at Kornerup og Svogerslev ved første Vakance skulde være et frit Sognekald, altsaa løsgjort fra den gamle Forbindelse med Domkirken (Kirkehist. Saml. 3. R. V, 393ff., VI, 805f.). 2 Rørdam, S. 406 fî. 3 Repertorium Nr. 266, jfr. Diplomatarium Arnemagnæanum I, Rørdam, S. 408; fra 1632 var dog Fru Karen Pachs forlenet med Kornerupgaard; Rørdam VI, Kronens Skøder II, 399fî. 6 Bobé,

11 KORNERUP KIRKE 685 Graae og West: Danske Len. S. 218ff. 7 Rørdam, S Rørdam, S købes»hammerschiell og Slibstensgrud at sye Spaaner udi«samt en Kedel og fire Læs Bøgeved til Brug ved Sydningen. 10 Rørdam, S Af Chr. Hjorth. 12 Rørdam, S AarbKbh S. 34. Fig. 8. Kornerup

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. Løffler 1874. RØRVIG KIRKE ODS HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel

Læs mere

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. M. M.1911 AASTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i ældre tid også kaldtes Morsby (Moseby) efter præstegården, skal være viet til S. Anna 1, som dog næppe

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Kirken, som har Navn efter den allerede i 1200 rne stiftede S. Jørgensgaard, var oprindelig indviet til

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. V. M. 1954 MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Kirken, der var viet S. Nicolai 1 (sml. Nicolaus-figur p. 1310), betalte 8 sk. engelsk i cathedraticum

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED Fig. 1. Torup. Ydre, set fra sydøst. H. J. 1970 TORUP KIRKE* STRØ HERRED Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø, der hævdede at være dens

Læs mere

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

SODERUP KIRKE MERLØSE HERRED

SODERUP KIRKE MERLØSE HERRED Fig. 1. Kirken og kirkegården, set fra luften. HS fot. 1961. The church and churchyard seen from the air. SODERUP KIRKE MERLØSE HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog 1 er opført med en afgift på

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east.

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. HØJBY KIRKE ODS HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog er ansat til to mk., 1 havde 1365 egen præst og ligeså

Læs mere

Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED

Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Fig. 1. Fæmø. Ydre, set fra nordost. Aa. Rl. 1951 FÆMØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der er viet til S. Nicolaus (sml. kalkmaleri, s. 888), var oprindelig anneks til Fejø 1, men øens beboere opnåede 1527

Læs mere

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED

FINDERUP KIRKE LØVE HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordvest inden kirkegårdens udvidelse; i baggrunden skimtes Gierslev kirkes tårn. Poul Nørlund fot. 1922. - Church seen from the north-west prior to the enlargement of the churchyard;

Læs mere

Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1956 TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED Kirken, der ifølge en sen tradition var viet S. Leonhard og var et vikarie 1, betalte 6 skilling lybsk i cathedraticum (sml.

Læs mere

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. Fot. i NM. KØBELEV KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken var efter oplysninger fra 1700'rne i katolsk tid viet til S. Nikolai 1. Om dens historie i middelalderen er

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog

Læs mere

Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED

Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. N. E. 1956 BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet Jomfru Maria 1. Cathedralieumafgiften udgjorde 24 skilling lybsk (jfr. p. 1718).

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED

Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. Hude fot. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED Kirken var i middelalderen viet S. Jakob 1 (sml. døbefont p. 465); oprindelig var den biskoppeligt patronat og betalte 24 skilling

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere