Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med særlig behov for støtte.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med særlig behov for støtte."

Transkript

1 Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med særlig behov for støtte. I henhold til anbringeisesreformen, skal den politiske målsætning synliggøres i form af standarder for 5 udvalgte dele af sagsbehandlingen: Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Inddragelse af familie og netværk Sagsbehandling, opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen Sagsbehandling og indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning Målet er: At sikre at den tidlige indsats opprioriteres således at så få børn som muligt får behov for meget indgribende hjælpeforanstaltninger. At det særlige fokus på generel forebyggelse, tidlig indsats samt grundigt sagsarbejde bevirker, at relativt færre børn og unge får behov for anbringelse. Desuden skal der ske en stadig kvalitetsudvikling på det anbringelsesforebyggende område via udvikling af eksisterende tilbud og iværksættelse af nye og relevante tilbud. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning De sagsbehandlingsmæssige metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen er følgende: Initiativer til sikring af, at Familieafdelingen modtager de rette underretninger fra normal systemet om børn med behov for særlig støtte: Det sikres, at den lokaie handlinasveilednina om underretningsforpligtelsen, formkravene i forbindeise med underretninger, tavshedspligtreglerne og oplysningsforpligtelsen findes på samtlige skoler, skolefritidsordninger, daginstitutioner, klubber og øvrige tilbud. Sikring af at der på alle arbejdspladser i normalsystemet forefindes fælles, lokal håndbog, hvori er beskrevet forældremyndighedsindehaverens lovbestemte krav på, at indholdet i en underretning er drøftet med vedkommende, før den afgives til Familieafdelingen. Sikring af, at der på alle arbejdspladser i normalsystemet forefindes fælles, lokal handlinasveilednina. hvori fremaår de særlige procedurer, der er gældende, når underretningen drejer sig 1

2 om børn, hvis behov for særlig støtte er opstået på grund af kriminelle forhold - så som vold eller seksuelle overgreb. Sikring af, at alle arbejdspladser i normalsystemet er bekendt med Familieafdelingens stående tilbud om sparring med socialrådgiveren i familieafdeiingen eller med socialfaglig koordinatorer i forbindelse med afklaring af, om der er behov for at afgive underretning. Sikring af, at alle arbejdspladser i normalsystemet er bekendt med Familieafdelingens stående tilbud om socialfaglig koordinatorer - deltagelse i arbejdspladsmøder, hvor familierådgivernes myndighedsudøvelse, virksomhedsområde, lovbestemte og tværfaglige handlemuligheder er til debat. Metoder til sikring af, at der umiddelbart efter modtagelsen af en underretning indledes et tværfagligt og /eller tværsektorielt samarbejde i forhold til det konkrete barn: Familieafdelingen træffer beslutning om, at første sagsbehandlingsmæssige skridt er at afsende kvitterinasskrivelse senest 6 hverdage efter modtagelsen og kopi/information med det samme til de to socialfaglige koordinatorer. Næste sagsbehandlingsmæssige skridt, er forelæggelse i socialrådgiverens rådgivergruppe. Af kvitteringsskrivelsen fremgår, at underretningen er modtaget - ligesom det fremgår hvilken socialrådgiver, der fremover er ansvarlig for myndighedsudøvelsen i sagen. Fast praksis er, at socialrådgiverens næste sagsbehandlingsmæssige skridt i forbindelse med en modtaget underretning er henvendelse til forældremyndighedsindehaveren med henblik på at træffe aftaler om drøftelse af underretningen. Socialrådgiverens henvendelse til forældremyndighedsindehaveren om underretningen skal ske snarest og senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen. Henvendelsesformen er skriftlig, telefonisk eller personlig - afhængig af underretningens karakter og umiddelbare alvor. Uanset henvendelsesformen dokumenteres alle sagsbehandlingsmæssige skridt i sagsjournalen I forbindelse med socialrådgiverens indledende kontakt til foræidremyndighedsindehaveren om den modtagne underretning sikrer rådgiveren sig forældremyndighedsindehaverens samtykke til afholdelse af et møde med deltagelse af forældremyndighedsindehaveren, rådgiveren og den fagperson i normalsystemet, som har afgivet underretningen (indførelse af 2

3 underretningsmøder iværksættes i løbet af 2007) - med henblik på: 1. indhentelse af forældremyndighedsindehaverens samtykke til eventuel etablering af en tværfaglig samarbejds-gruppe omkring det konkrete barn. 2. indhentelse af forældremyndighedsindehaverens samtykke til, at socialrådgiveren indleder den lovbestemte 50 undersøgelse ti! afklaring af barnets og familiens eventuelle støttebehov. 3. indhentelse af forældremyndighedsindehaverens samtykke til, at socialrådgiveren som et led i undersøgelsen indhenter oplysninger om barnet hos de fagpersoner, der i dagligdagen er tæt på barnet i skole, dagtilbud og lignende. Indsatser til sikring af, at socialrådgiveren får de relevante og nødvendige oplysninger for at kunne vurdere, hvorvidt det konkrete barn har behov for særlig støtte: Familieafdelingen udarbejder særlig henvendelses-skriveise. der benyttes, når en socialrådgiver ønsker at indhente oplysninger om et konkret barn. I tilknytning til henvendelses-skrivelsen fremsendes et følaemateriale. der detaljeret belyser, hvilke områder i barnets daglig og funktionsniveau, der ønskes oplysninger om. Af følgematerialet fremgår det entydigt, at oplysningerne afgives på grundlag af den faglighed og professionelle praksis, der findes i den del af normalsystemet, som afgiver de konkrete oplysninger. Metoder til sikring af, at underretninger, som modtages anonymt eller fra navngivne, private borgere udløser samme sagsbehandlingsmæssige skridt, som ved underretninger fra fagpersoner i normalsystemet. Anonyme underretninger: Den myndighedsperson, som i Familieafdelingen modtager en anonym, telefonisk underretning gør ved telefonsamtalens start opmærksom på sin notatpligt. De skriftlige notater formidles til den socialrådgiver, som fremover er ansvarlig for myndighedsudøvelsen i sagen. Efterfølgende følges samme sagsbehandlingsmæssige procedurer, som beskrevet i forhold til underretninger fra fagpersoner i normalsvstemet, dog således at det indledende møde med forældremyndighedsindehaveren om underretningen i sagens natur ikke kan omfatte den person, der anonymt har underrettet. 3

4 s HEDENSTED Underretninger fra private, navngivne borgere: Ved telefoniske eller mundtlige underretninger gør den myndighedsperson, som i Familieafdelingen modtager underretningen opmærksom på både sin notatpligt og på tavshedspligtsreglerne De skriftlige notater og oplysninger om underretterens navn, adresse og relation til det barn, der underrettes om, formidles umiddelbart efter samtalen til den socialrådgiver, som fremover er ansvarlig for myndighedsudøvelsen i sagen. Herefter følges samme procedure som beskrevet under underretninger, der afgives af fagpersoner i normalsvstemet, dog således, at den private person, der telefonisk elier ved personlig henvendelse har foretaget underretning ikke inddrages som deltager i socialrådgiverens møde med forældremyndighedsindehaveren. Skriftlige underretninger modtaget fra navngivne, private borgere: Administrative og sagsbehandlingsmæssige procedurer, der sikrer, at private borgere, der har afgivet en skriftlig og ikke-anonym underretning senest 6 hverdage efter afgivelsen modtager en kvitteringsskrivelse, hvoraf det fremgår, at Familieafdelingen har modtaget underretningen. I kvitteringsskrivelsen henvises til tavshedspligtreglerne, der betyder, at inddrageise af underretteren i den fremtidige sagsbehandling, er afhængig af, at forældremyndighedsindehaveren aktivt giver samtykke hertil. Herefter følges samme procedurer som beskrevet i forbindeise med underretninger afgivet af fagpersoner i normalsvstemet, idet socialrådgiverens indledende møde med forældremyndighedsindehaveren med henblik på drøftelse af underretningen ikke omfatter deltagelse af den privatperson, der har underrettet. Metoder til sikring af, at tværkommunale underretninger medfører sagsbehandlingsmæssige skridt til videreførelse af de foranstaltninger, der var påbegyndt i fraflytningskommunen: Administrative procedurer, der sikrer, at der senest 6 hverdage efter modtageisen af en tværkommunal underretning afsendes kvitteringsskrivelse til fraflytningskommunen. I kvitteringsskrivelsen, der angiver, at den tværkommunale underretning er modtaget i Familieafdelingen, gøres opmærksom 4

5 på hvilken socialrådgiver, der fremover er ansvarlig for myndighedsudøvelsen i sagen. Det skal fremgå af kvitteringsskrivelsen, at socialrådgiveren efter indhentelse af samtykke fra forældremyndighedsindehaveren vil anmode frafiytningskommunen om at få tilsendt yderligere sagsakter - herunder specifik 50 undersøgelse og handleplan. Senest 10 hverdage efter modtagelsen af en tværkommunal underretning iværksættes de procedurer, der er beskrevet i forhold til underretninger, afgivet af fagpersoner fra normalsvstemet idet deltagerkredsen i socialrådgiverens indledende møde med den tilflyttede familie alene omfatter socialrådgiveren og forældremyndighedsindehaveren. Ved modtagelse af tværkommunale underretninger, der omhandler forhold, som umiddelbart vurderes som særligt komplekse og alvorlige, aftales møde med socialrådgiveren fra fraflytningskommunen, om personlige fremmøde til overlevering af sagen. Uddybning Definitioner: Normalsvstemet: Normalsystemet dækker samtlige skoler, daginstitutioner, klubber fritidsordninger, Ungdomsskolen, Dagplejen og Sundhedsplejen. Den lokale handlinasveilednina: Et papirbaseret oversigtsmateriale, der er udarbejdet via projekt "Børn i alkoholfamilier" Regelsættet vedrørende fagpersoners underretningsforpligtelse. Den lokale beslutning om måder, hvorpå underretninger kan afgives De fagpersoner i Familieafdelingen der kan bruges som sparringspartner i tvivlstilfælde. Håndbog: Den tværfaglige koordinationsgruppe tager skridt ti! sammen med de ansvarlige koordinatorer i de tre tværfaglige områder, midt, øst og vest at beskrive fælles retningslinier for tværfaglig og tværsektorielt samarbejde. Udmøntning af underretningsforpligtelsen beskrives således at materialet er tilgængeligt på alle arbejdspladser i normalsystemet - og i de kommunale dag og døgntilbud, der benyttes som foranstaltningsmuligheder af socialrådgiverne. Faglig konsulent soarrino: 5

6 1 Familieafdelingen er ansat to socialfaglige koordinatorer, der kan rådgive/vejlede enkeltpersoner i normalsystemet, der telefonisk, personligt eller pr. mail fremlægger en generel eller anonymiseret problemstilling, som giver anledning til tvivl i forhold til underretningsforpligtelsen efter Servicelovens 153. Faalia konsulent deltaaelse i arbeidsdladsmøder: Familieafdelingens to socialfaglige koordinatorer, kan kontaktes af den enkelte arbejdsplads eller af grupper af arbejdspladser i normalsystemet med henblik på deltagelse i medarbejdermøder og for at opnå fælles forståelse for den personkreds, de lovgivningsmæssige rammer og de handlemuligheder, der fremgår af loven. Tværfaaliae distriktteam møder: Ved tværfaglige gruppemøder forstås møder indkaldt efter Servicelovens Q 49 om konkrete, navnaivne børn. hvorom det af enten skolen, eller daatilbuddet eller sundhedsplejen eller sociairådaiveren vurderes, at der er behov for en samlet og koordineret fælles indsats for at tilgodese barnets behov for særlig støtte. Mål Det er et måi for den tidlige indsats, at der med virkning fra januar 2007 i alle saaer. hvori der er modtaaet ikke - anonvme underretninaer er afsendt kvitteringsskrivelse inden for 6 dage (se iøvrigt sagsbehandlingsmæssige procedure i.f.m. underretninger). Det er herudover et fagligt og kvalitativt mål, at samarbejdet mellem normalsystemet og Familieafdelingen virker efter hensigten således, at: Børn med særlige behov opspores og der iværksættes forebyggende indsats tidligere og tidligere - det vil sige i en yngre alder Problemstillingerne er mindre komplicerede og handlemulighederne tilsvarende større. Fremgangsmåde Med henblik på at sikre, at sociairådgiverne er i stand til at arbejde ud fra målsætningen om en tidlig indsats tages følgende skridt: Der tages beslutning om inden slutningen af marts 2007 hvilken fælles 50 undersøaelses skabelon, der skal bruaes, oa hvori den ny lovgivning er indarbejdet. Der udarbeides i løbet af første halvår 2007 en revideret 50 undersøaelses skabelon, hvori der i ounktform fokuseres på inddragelse af og samarbejde med normalsystemet i udredningen af det konkrete barns behov for særlig støtte 6

7 Der udarbejdes i første halvår af 2007 en revideret handledlansskabelon. hvori der i Dunktform fokuseres Då normalsystemets muligheder for at bidrage til effektuering af handleplanens målsætninger. Der etableres, i første halvår af 2007, et samarbejde mellem lederen af Familieafdelingen og ledelsen af de kommunale tilbud på området - med henblik på sikring af, at der i nærmiljøet er en tilstrækkelia vifte af lokale foranstaltninasmuliaheder oa fritidsdasnina Der er udpeget en tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe, der i første halvår af 2007, med udgangspunkt i servicelovens 49 får som opgave, at udarbejde forslag til de fremtidige rammer for og oraaniserina af kommunens tværfaaliae arudder. Konsekvens for sagsbehandling - herunder beskrivelse af metoden, indsatsen eller initiativet For at sikre at den sammenhængende, målrettede og tidlige indsats er relevant i forhold til barnets behov for særlig støtte, er det af afgørende betydning, at der i samarbejdet mellem normalsystemet og Familieafdelingen skabes forståeise for, at socialrådgiveren har den fornødne tid til at udarbejde en 50 undersøgelse, der giver svar på følgende spørgsmål: Hvilke problemer er det, vi skal løse Hvilke former for indsats kræver det Det følger af denne sagsbehandlingsstandard, at socialrådgiveren, når der sagsbehandles i forhold til et konkret barn med behov for særlig støtte - oaså udviser odmærksomhed Då eventuelle søskende. Vurderinaen af evt. søskende og evt. igangsætning af 50 undersøgelse vedr. søskende skal fremgå af journalen. Det følger endvidere af denne standard, at eventuelle søskendes forhold inddrages i tværfaglige gruppemøder, der afholdes med udgangspunkt i det enkelte barn. Det følger ligeledes af denne standard for tidlig indsats, at socialrådaiveren skal være aktivt odsøaende i forhold til børn/unae oa familier, der allerede er i forbindelse med Familierådgivningen på grund af børnenes behov for særlig støtte. Det følger endelig af denne standard, at der hos den enkelte socialrådaiver oa i den enkelte rådaiverarudde skabes praksis for aktivt at afslutte saaer. hvori - som følae af den tidlioe indsats - er odnået de ønskede forandringer for/hos barnet, der fremover alene støttes af normalsystemet. Der fremsendes brev til familien, hvor det præciseres at sagen er afsluttet. Det aftales med forældremyndigheden, hvem af samarbejdsparterne der skal underrettes om sagens afslutning. 7

8 5 HEDENSTED Evaluering af målopfyldelse i forhold til den tidlige, sammenhængende og målrettede indsats består af følgende: Som led i ledelsens sagsgennemgang udfærdiges et checkskema, hvori afkrydses for de temaer, der er genstand for ledelsens kvalitetscheck - herunder såvel modtagne underretninger som afsendte kvitteringsskrivelser og afholdelse af 1. møde med forældremyndighedsindehaveren om underretningen. Der skabes administrativ praksis for, at alle nve henvendelser fra normalsystemet til Familieafdelingen vedrørende konkrete enkeltsager registreres med henblik på ledelsesmæssig opfølgning og udviklingen i såvel aldersgrupper som tyngden i problemstillinger. Én gang årligt laves af administrativt personale optælling af alie sager, der er startet på baggrund af en underretning og som efterfølgende er afsluttet inden for samme år. Der etableres i sidste halvår af 2007 en arbejdsgruppe bestående af fagpersoner på børn og familieområdet og fagpersoner med indsigt i statistik, økonomi og analyse med henblik på udarbejdelse af et kateooriserinossvstem. der kan anvendes til vægtning og vurdering af sagers tyngde. Arbejdsgruppen skal ligeledes via kategoriseringssystemet kunne påpege og opgøre den ændrede fordeling af ressourceforbruget i mellem normalsystemet og Familieafdefingen. 8

9 Standarder for sagsbehandling Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge. I henhold til anbringelsesreformen, skal den politiske målsætning synliggøres i form af standarder for 5 udvalgte dele af sagsbehandlingen: Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Inddragelse af familie og netværk Sagsbehandling, opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen Sagsbehandling og indsats i forhold tii unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning At forældre i Hedensted kommune oplever, at samarbejdet med kommunens Familieafdeling foregår på en ligeværdig og respektfuld måde med reel medindflydelse. At forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge tager ansvar for og er aktiv deltagende i løsningen af familiens vanskeligheder. At forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge bliver aktører i eget liv, og at de inddrages aktivt i hele processen. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Inddrageise af forældremyndighedsindehaveren og barnet forudsætter, at socialrådaiveren har Dersonlia kontakt tii både forældremyndighedsindehaveren og barnet. Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet sker i følgende faser: Ved sagens opstart Ved undersøgelse i henhold til 50 Ved udfærdigelse af handleplan Ved iværksættelse af foranstaltninger i henhold til handleplanen Ved opfølgning og revision af handleplanen Ved ophør af foranstaltningen Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet sker ved: Samtale med barnet Samtale med forældremyndighedsindehaveren Hjemmebesøg Løbende afholdelse af møder med forældremyndighedsindehaveren og barnet Skriftlig kommunikation Aktiv opmærksomhed på forældremyndighedsindehaverens ret til 1

10 aktindsigt Skriftligt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet, der er fyldt 15 år. Som et led i inddragelsen af forældremyndighedsindehaveren og barnet gør socialrådgiveren opmærksom på, at inddragelsen ikke fritager myndigheden for ansvaret for at træffe den nødvendige social faglige beslutning. Uddybning Samtale med barnet: Samtalen med barnet er socialrådgiverens personlige samtale med barnet om barnets opfattelse af og holdning til problemstillingen. Samtalen med barnet skal gennemføres under hensyntagen til barnets alder og modenhed. Samtalen med barnet skal ske et sted, hvor barnet føler tryghed. Barnet har ret til en bisidder ved samtalen med socialrådgiveren. Aktiv odmærksomhed Då forældremvndiahedsindehaverens ret til aktindsiat: Dette forudsætter, at socialrådgiveren kontinuerligt i sit samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og barnet tilbyder indsigt i sagens akter og kopi af korrespondance og lignende. Mål Det er et mål for inddragelse af forældremyndighedsindehaverens og barnet, at der med virknina fra 1. ianuar 2007 i alle journaler foreliaaer dokumentation for samtaler med forældremyndighedsindehaveren og barnet. Det er herudover et mål, at forældremyndighedsindehaverens og barnets opfattelse af problemstillingen og holdning til løsningsmulighederne skal fremaå af alle 50-undersøaelser oa handledlaner med virknina fra 1. januar Fremgangsmåde Ny ansatte socialrådgivere i Familieafdelingen tilbydes et eksternt kursusforløb i samtaler med børn inden for det første halvår af deres ansættelse. Alle socialrådgivere i Familieafdelingen tilbydes deltagelse i eksterne temadage med henblik på vedligeholdelse af de færdigheder, der forudsættes i forbindelse med samtaler med børn. Etablering af administrative og sagsbehandlingsmæssige procedurer, der sikrer, at det skriftlige samtykke, der er afgivet af 2

11 forældremyndighedsindehaveren og eventuelt barnet,fortsat er formelt gyldigt. Konsekvens for sagsbehandling - herunder beskrivelse af metoden, indsatsen eller initiativet Evaluering Socialrådgiveren aftaler med forældremyndighedsindehaver på hvilken måde de ønsker indsigt i deres sag. Evaluering af målopfyldelse i forhold til inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet består af følgende: Som led i ledelsens sagsgennemgang udfærdiges et checkskema, hvori afkrydses for de forskellige initiativer, der er taget, med henblik på inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet. Herudover foretaqes af socialrådaiveren en kvalitativ evaluerina af. om forældremyndighedsindehaveren og barnet føler sig hørt og inddraget. Denne kvalitative evaluering, der dokumenteres i journalen foretages i de tidsterminer, der er gældende for handleplansrevisioner og ved statusmøder i forbindelse med anbringelser. 3

12 Standarder for sagsbehandling, opfølgning og evaluering af resultater af indsatsen I henhold til anbringelsesreformen, skal den politiske målsætning synliggøres i form af standarder for 5 udvalgte dele af sagsbehandlingen: Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Inddragelse af familie og netværk Sagsbehandling, opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen Sagsbehandling og indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning I Hedensted kommune er det målsætningen at mål skal være så operationelle, at der kan ske en konkret opfølgning på målene i handleplanen i forhold til det enkelte barn. Det er målet at sikre sammenhæng mellem effekt og ressourceforbrug. Metoder, indsatser og initiativer tii realisering af den politiske målsætning De sagsbehandlingsmæssige metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen er følgende: Metoder og indsatser til sikring af, at der foretages opfølgning: Det sikres, at socialrådgiveren har de fornødne redskaber i kraft af skabelon for 50 undersøgelse og skabelon for handleplan Det sikres, at der udarbejdes en fast, fælles struktur og manual for opfølgning Det sikres, at der udarbejdes en manuel for tilsyn med anbragte børn. Det sikres, at der en klar og entydig fordeling af opgaverne mellem myndighed og leverandør således, at der hverken hos anbringelsesstedet, hos barnet eller hos forældremyndighedsindehaveren rejses tvivl om, at det er socialrådgiveren, der er myndighedsudøver. Metoder og indsatser til sikring af, at der foretages evaluering: Evaluering defineres i denne sammenhæng som en systematisk, tilbageskuende vurdering af processer og effekt. Der evalueres på Processen fra f.eks. modtagelsen af en underretning om et barn til iværksættelsen af en foranstaltning 1

13 Socialrådgiverens arbejde - herunder indhold i tilsynsbesøg og handleplaner, bevilling af ydelser og forståeligheden af skrivelser mv.. Effekten af de iværksatte foranstaltninger - herunder resultater, forandringer og barnets udbytte af en indsats. Socialrådaiveren vil i ai aimindeliahed ikke selv skulle forestå samlede evalueringer, men alene levere bidrag og data til ledelsens evaluering. Initiativer til sikring af, at der foretages opfølgning: Senest 3 måneder efter iværksættelsen af en foranstaltning vurderer socialrådgiveren om indsatsen opfylder sit formål eller om handleplanen skal ændres. Derefter føiges op efter behov og mindst 1 gang hvert år i forbindelse med afholdelse af statusmøde i den konkrete sag. Socialrådgiveren er i sin egenskab af myndighedsudøver ansvarlig i forhold til mødeindkaldelse - herunder udformning af dagsorden og udpegning af mødedeltagere. Af dagsordenen til et indkaldt statusmøde fremgår hvilke temaer, der ønskes drøftet, ligesom det i forhold til de enkelte temaer fremgår, om der er tale om beslutningspunkter eller om drøftelses/høringspunkter. I forhold til anbragte børn taler socialrådgiveren med barnet efter behov og dog mindst en gang hver 12. måned på anbringelsesstedet. Barnet skai under samtaien kunne udtrykke sig helt frit - kun når ganske særlige forhold ved barnet er til stede kan voksne på anbringelsesstedet indgå i samtalen. Omfanget af tilsyn udover minimumskravene afgøres af omstændighederne i hver enkelt sag. Der kan således udover socialrådgiverens besøg hos barnet på anbringelsesstedet også være tale om jævnlig telefon - og/eller mailkontakt. tilsynet dokumenteres i sagsjournalen Uddybning Definitioner: ODfølanina Opfølgning defineres i denne sammenhæng som en regelmæssigt 2

14 s HEDENSTED tilbagevendende socialfaglig vurdering af, om en iværksat foranstaltning opfylder sit formål - eller om indsatsen og handleplanen skal revideres. Den regelmæssigt tilbagevendende opfølgning knytter sig således til alle former for foranstaltninger i henhold tii Serviceloven. Tilsyn Tilsyn defineres i denne sammenhæng som socialrådgiverens personlige besøg og øvrige kontakt - herunder telefon - og mailkontakt med såvel det anbragte barn som anbringelsesstedet. En særlig del af tilsynet består af socialrådgiverens personlige samtale med det anbragte barn. Denne personlige samtale foregår mindst én gang hver 12. måned og dokumenteres i sagsjournalen. Statusmøde Statusmøder defineres i denne sammenhæng som planlagte og indkaldte møder mellem socialrådgiveren, barnet og de fagpersoner, der leverer den givne foranstaltning. Statusmøder er myndighedsudøverens møde - og socialrådgiveren er derfor ansvarlig for mødeindkaldelse, mødeledelse og udfærdigelse af mødereferat og/eller i journalen. Statusmøder afvikles efter en forud fastlagt procedure, hvori der skelnes mellem beslutningspunkter og drøftelses/høringspunkter Ved statusmøder i forbindelse med et anbragt barn bruges i dagsordenen en fast manual, der fokuserer på 4 udvalgte temaer: Skole/dagtilbud Dagligdagen og livet på anbringelsesstedet Fritid Samvær og kontakt med familie og netværk På baggrund af statusmødet foretager socialrådgiveren herefter revurdering af handleplanen. Mål Det er et mål for opfølgning, at der med virkning fra januar 2007 i alle sager, hvori der er iværksat en foranstaltning i henhold til Serviceloven, foretages opfølgning som minimum hver 12. måned. Det er et mål for tilsyn, at der med virkning fra januar 2007 i alle sager, 3

15 hvori et barn som led i en hjælpeforanstaltning er anbragt uden for eget hjem, udøves tilsyn minimum hver 12. måned. Tilsynet indebærer en samtale mellem det anbragte barn og myndighedsudøveren. Det er et mål for evaiuerina. at der inden udaanqen af 2007 er foretaget sagsgennemgang af samtlige sager, hvori der er iværksat foranstaltninger efter Serviceioven - med henblik på ledelsens stillingtagen ti! behov for eventuelle uddybende og områdespecifikke evalueringer. Det er endeliat et faaliat mål. at handleplanens mål oq delmål bliver identificeret og udtrykt så klart og entydigt, at handleplanen bliver et brugbart værktøj for socialrådgiveren i den løbende opfølgning. Fremgangsmåde Med henblik på at sikre, at socialrådgiveren er i stand til at arbejde udfra målsætningen om opfølgning, tilsyn og evaluering tages følgende skridt: Der udarbejdes i første halvdel af 2007 reviderede arbejdsgangsbeskriveiser der præciserer vigtigheden af at definere mål og deimåi forud for iværksætteisen af en given foranstaltning Der udarbejdes edb-baserede opfølgningsskemaer, der anvendes til afkrydsningscheck af den enkelte socialrådgiver Der udarbejdes i første halvdel af 2007 en skabelon for statusmøder, hvori der tages højde for både beslutningstemaer og drøftelses/høringstemaer. Der udarbejdes i forbindelse med skabelonen en særskilt spørgeguide til brug for statusmøder, der afholdes i forbindelse med et anbragt barn. I forbindelse med udarbejdelsen af retningslinierne tages stilling til muiighederne for løbende kommunikation med det anbragte barn i form af f.eks. telefonisk kontakt og kontakt via mail og sms. Inden udgangen af 2007 udarbejdes der fælles retningslinier for, hvorledes journalen føres. Formålet hermed er sikring af, at det faglige og kvalitative indhold i journalen er i orden - og sikring af, at det af journalen fremgår, at der er veldokumenterede faglige overvejelser bag iværksættelsen af en given foranstaltning Herudover skal de fælles retningslinier sikre, at det af den enkelte journal klart fremgår, hvilken type viden socialrådgiveren lægger til grund for sit sagsarbejde - ligesom det af journalen skal fremgå, hvordan den anvendte viden er tilvejebragt. Konsekvens for Med henblik på sikring af, at socialrådgiveren foretager opfølgning, tilsyn 4

16 sagsbehandling - herunder beskrivelse af metoden, indsatsen eller initiativet og enkeltsagsevaluering er det af afgørende betydning, at der skabes den fornødne tid til at udarbejde en 50 undersøgelse, der giver svar på følgende spørgsmål: Hvilke problemer er det, vi skal løse Hvilke former for foranstaltninger kræver det Den faglige vurdering i 50 undersøgelsen danner grundlag for udarbejdelsen af handleplanen - og bidrager derved ti!, at socialrådgiveren får grundlaget for at opstille præcise mål og delmål for en given indsats. Udarbejdelsen af den fælles manual for statusmøder og tilsyn bidrager til, at socialrådgiverens rolle som myndighedsudøver tydeliggøres. På de socialfaglige møder mellem socialrådgiverne og de socialfaglige koordinatorer lægges særlig vægt at dokumentere og synliggøre grundlaget for de faglige beslutninger. Evaluering Evaluering af målopfyldelse i forhold til opfølgning, tilsyn og evaluering består af følgende: Som led i ledelsens sagsgennemgang udarbejdes et checkskema hvori der afkrydses for: Intervallerne mellem opfølgning i den enkelte sag Intervallerne for tilsynsbesøg og andre former for tilsynskontakt Intervaller for statusmøde-afholdelse - herunder sikring af, at statusmøder er indkaldt og afviklet i overensstemmelse med den fælles manual - og har sammenhæng med målene i handleplanen. På baggrund af ledelsens samlede sagsgennemgang identificeres tendenser og mønstre i opfølgningen og tilsynet - og kan dermed give anledning til yderligere undersøgelse og evaluering, som iværksættes på ledeisens foranledning. 5

17 S HEDENSTED Sagsbehandling og indsats i forhold til unge, der er fyldt 15. år I henhold til anbringelsesreformen, skal den politiske målsætning synliggøres i form af standarder for 5 udvalgte dele af sagsbehandlingen: Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Inddragelse af familie og netværk Sagsbehandling, opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen Sagsbehandling og indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning Indsatsen overfor unge over 15 år, der har behov for særlig støtte, foregår i nærmiljøet, hvis ikke hensynet til den unges bedste taier for noget andet. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Den sagsbehandlingsmæssige indgang til indsatsen over for unge, der er fyldt 15. år, er den problem - og ressourceafdækning, som finder sted i 50 undersøgelsen. Socialrådgiveren skal ved denne aldersgruppe afdække de særlige forhold, som gør sig gældende for aldersgruppen. Udover de i lovgivningen fastsatte fokuspunkter, skal der derfor i undersøgelsen især lægges vægt på følgende forhold: Forholdet til kammerater og andre relationer i nærmiljøet. Hvorledes tilgodeses skole - og uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold. Den unges egne ønsker og holdning til indsatsen. Risikoen for at en evt. anbringelse bryder sammen. Behov for foranstaltninger udover det 18. år For at tydeliggøre hvilke ressourcer den unge eventuelt har i netværket oa i nærmiljøet udarbejdes netværkskort sammen med den unae. Der udarbejdes herudover kulturaaram sammen med unae. der har anden etnisk baggrund end dansk. Uddybning Netværkskort: Netværkskortet tegnes og udarbejdes i samarbejde med den unge, der derved får mulighed for at rette sin opmærksomhed mod noget helt 1

18 konkret og velkendt. Socialrådgiveren er under udarbejdelsen nysgerrig overfor hvordan den unges relationer er til familien og til andre betydningsfulde personer i netværket - og stiller åbne og direkte spørgsmål: Hvilke vigtige personer findes rundt om dig? Hvilke personer kender til, hvordan du har det? Hvem kan du taie med og /eller få hjælp fra? Findes der konflikter mellem vigtige personer, som påvirker dig og den situation, som du er i? Formålet med netværkskortet er at få overblik over den unges netværk - herunder overblik over en eventuel kompieks familiesammenhæng, der, kan bidrage til en forståelse af den unges situation. Kulturagram: For at kortlægge den unges og familiens værdimæssige og kulturelle særtræk udarbejdes et kulturagram. Socialrådgiveren spørger under udarbejdelsen til følgende temaer: Familiens historie Bruddet i hjemlandet Den unges identitetsopfattelse Sprog i hjemmet Skoleuddannelser i hjemmet Den værdi, som uddannelse og arbejde tillægges i hjemmet Formålet med den fælles udarbejdeise af kulturagrammet er: At give både rådgiveren og den unge en forståelse af og viden om familien og om den unge. At bidrage til, at den unge og familien kan se på sig selv på en ny måde Mål Målet er at alle foranstaltninger er rettet mod at gøre den årige helt eller delvist selvforsørgende og i god trivsel og udvikling

19 Det er et mål i sagsbehandlingen med aldersgruppen af unge, der er fyldt 15. år, at der i løbet af 2007 udarbeides netværkskort i samtliae nve saaer. Det er herudover et mål, at der i alle sager, hvor anbringelse uden for eqet hiem er den bedste løsnina. arbeides Då anbrinaelse i lokalmiljøet / netværksanbrinaelser. Det er endeligt et må!, at der i alle sager, hvor der vælges et anbrinqelsessted uden for det lokale miliø. er foretaaet en konkret vurderina af stedets eanethed sammenholdt med den unaes vanskeligheder og ressourcer. Det skai således i sagen dokumenteres, at der er sammenhæng mellem den faglige vurdering i 50 undersøgelsen og det valgte anbringelsessteds tilgang og tilbud til den unge. Det skal ligeledes i sagen dokumenteres, at der i valget af anbringelsessted uden for lokalområdet er indgået overvejelser om: Hvorledes kontakten til familie, netværk og venner kan bevares. Hvorledes vigtige relationer i forbindelse med fritidsaktiviteter, skolegang og beskæftigelse kan opretholdes. Fremgangsmåde For at realisere målsætningen om at løse de opståede problemer lokalt for aldersgruppen af unge, der er fyldt 15 år, skal der i de unges nærmiljø være fleksible dag - og døgntilbud. Der oprettes derfor muligheder for at arbejde med de unge i deres eget miljø. Dette sker ved ansættelse af kontaktdersoner. der arbeider i de unaes miljø - under friere rammer og mere fleksibie arbejdstider end de, der er gældende for fx myndighedsrådgiveren. For at sikre en helhedsforståelse og en sammenhængende linje samarbejder kontaktpersoner med alie dele af den unges netværk. Kontaktpersonerne er desuden "primus motor" når unge, der har været anbragt uden for eget hjem, skal sluses ud til en selvstændig voksen - eller ungdomstilværelse. Konsekvens for sagsbehandling - herunder beskrivelse af metoden, Socialrådgiverne tilbydes i løbet af 2007 deltagelse i et internt temamøde om anvendelse af netværkskort, genogram og kulturagram - som led i eller supplement til 50 undersøgelsen. Det følger af denne sagsbehandlingsstandard, at socialrådgiveren inddrager den unge - med henblik på, at den unqe i alle faser af 3

20 indsatsen eller initiativet sagsbehandlingen beskriver, hvilke tanker han/hun gør sig om sin fremtidige situation. Socialrådgiveren skal i samtalen og kontakten, i feltet meliem forældremyndighedsindehaveren og den unge, have fokus på den unge. Det følger derfor af denne sagsbehandlingsstandard, at den unges holdning og motivation må tillægges megen vægt. Der arbejdes i den handleplan, der er rammen om indsatsen, med både hovedmål og delmål. Med udgangspunkt i den unges holdning og motivation kan det være nødvendigt at slække på ambitionerne i forhold til de opstillede hovedmål i handleplanen, hvis den unge har modstand. Der må i sådanne situationer arbejdes udfra mindre ambitiøse delmål, der forbedrer den unaes situation, selvom hovedmålet måske ikke nås. Evaluering Evaluering af standarden for sagsbehandling og indsats for unge der er fyldt 15 år består af følgende: Som led i den ledelsesmæssige opfølgning på området foretages 1 gang årliat odtællina af antallet af anvendte eksterne anbrinaelsessteder. Som led i ledelsens årlige sagsgennemgang udfærdiges check-skemahvori afkrydses for de temaer, der er genstand for ledelsens kvaiitetscheck - herunder: Sikrina af. at der i alle saaer af denne art forefindes dokumentation for, at der er udarbejdet netværkskort og eller kuituragram Sikrina af. at der i alle saaer af denne art forefindes dokumentation for, at de særlige temaer, der specifikt vedrører aldersgruppen er belyst i 50 undersøgelse, der er udgangspunktet for sagsbehandlingen. Den enkelte socialrådgiver foretager en mere kvalitativ enkeltsagsevaluering. Denne består i. at rådaiveren ved handleolansoofølanina sammen med den unae aennemaår handleplanens mål oa delmål - med henblik oå sikring af, at indsatsen fortsat er i overensstemmelse med den unges behov. Enkeltsags evalueringen følger de tidsterminer, der jf. serviceloven er gældende for handleplansopfølgning. 4

Standarder for sagsbehandling

Standarder for sagsbehandling Standarder for sagsbehandling Frederikshavn Kommune Gældende fra 1. januar 2007 Standarder for sagsbehandlingen i Frederikshavn kommune Anbringelsesreformen stiller krav om udarbejdelse af standarder for

Læs mere

Sammenhængende Børn og Ungepolitik. for. Svendborg Kommune

Sammenhængende Børn og Ungepolitik. for. Svendborg Kommune Sammenhængende Børn og Ungepolitik for 2007-2012 2 Indhold: Indledning side 3 - med lovgrundlag, baggrund og formål, målgruppe samt opfølgning og revision Visionen side 5 - hvad vil vi gøre i? - tegnet

Læs mere

Standard for inddragelse af familie og netværk

Standard for inddragelse af familie og netværk Sagsbehandlingsstandarder Børn og Kultur Vågebjergvej 5 5932 Humble Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: bornogkultur@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato 25. april 2007 J. nr. Ref: jp/cje

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder

Brønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder Sammenhængende Børnepolitik BILAG B: Sagsstandarder 1. udgave 13.12.2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag B: B1. B2. B3. B4. B5. Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik 2

Sammenhængende børnepolitik 2 ESBJERG KOMMUNE Indledning... 3 Kommunalbestyrelsens børne- og familiesyn... 3 Målgruppe... 5 Politiske mål... 5 Operationalisering af de politiske mål... 8 Konsekvenser af de politiske mål...11 Økonomi...12

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte Randers Kommune - 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 BYRÅDETS BØRNE-, UNGE- OG FAMILIESYN...3 POLITISK HANDLEGRUNDLAG...3

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge i Brøndby.

Sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge i Brøndby. Sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge i Brøndby. En sammenhængende børnepolitik for udsatte børn og unge kan skabe den røde tråd i den kommunale organisation, både i dybden og i bredden.

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/ Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/6 2006. Formålet med standarden er et politisk ønske i Nordfyns Kommune om at leve op til bekendtgørelsens 2. Lovhjemmel

Læs mere

Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse nr. 614 af 15/ Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november 2007. Bilag til den sammenhængende Børne- og ungepolitik for Nordfyns kommune. Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2007

Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2007 Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2007 Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børn- og ungesager. Standarden indeholder følgende: Organisationsplanen for BUR

Læs mere

Evaluering af standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge på bestemte områder - oktober 2008

Evaluering af standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge på bestemte områder - oktober 2008 Evaluering af standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge på bestemte områder - oktober 2008 Standard for tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte

Læs mere

Standard for sagsbehandling.

Standard for sagsbehandling. Standard for sagsbehandling. Overordnet og sammenhængende børnepolitik Hjørring Kommune Juni 2009 Indhold. Indhold.... 1 Indledning... 3 1. Standard for tidlig indsats, herunder sikring af underretninger

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år Standarder for sagsbehandlingen vedrørende afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år Politisk målsætning for unge der er fyldt 15 år Fald i antallet af anbringelser

Læs mere

Den sammenhængende Børnepolitik - for udsatte børn og unge

Den sammenhængende Børnepolitik - for udsatte børn og unge Den sammenhængende Børnepolitik - for udsatte børn og unge Hvorfor en sammenhængende børnepolitik for børn og unge Folketinget har vedtaget en ændring af Lov om social service, som betyder, at kommunerne

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning for: afdækning

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik 2007 2010 En sammenhængende børnepolitik 2007 2010 Anbringelsesreformen, som er vedtaget af Folketinget til ikrafttræden 1. januar 2006, bestemmer, at enhver kommune skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik.

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedr.: Tidlig indsats for børn og unge der har behov for særlig støtte.

Standard for sagsbehandling vedr.: Tidlig indsats for børn og unge der har behov for særlig støtte. Standard for sagsbehandling vedr.: Tidlig indsats for børn og unge der har behov for særlig støtte. Politisk målsætning Målsætningen er formuleret ud fra en definition af tidlig indsats som den handling,

Læs mere

Folkeskolerne i Struer kommune

Folkeskolerne i Struer kommune Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungeudvalget Oktober 2007 INDLEDNING Silkeborg Kommunes overordnede sammenhængende Børne- og Ungepolitik beskriver de værdier og holdninger, der skal

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Familierådgivningen Kolding Kommune Emne: Procedure for daglig visitation Visitationsenheden og den daglige visitation skal udover

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven Kompetenceplan for Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter 10 Kommunen har pligt til at sørge for at alle kan få gratis rådgivning 11 Kommunen har pligt til at sørge for familieorienteret

Læs mere

Strategi for Børn og Familieområdet 2014-2017

Strategi for Børn og Familieområdet 2014-2017 Strategi for Børn og Familieområdet 2014-2017 Sagsnummer: 480-2013-58842 Dokumentnummer: 480-2013-276898 Afdeling: Børn og Familieafdelingen Udarbejdet af: Cer/Kmo og Hej Indledning. For at give det nye

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt. Systematisk kvalitetssikring

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt. Systematisk kvalitetssikring Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Systematisk kvalitetssikring Projekt Kvalitet i sagsbehandlingen Succeskriterier: Der skal være lovmedholdelige afgørelser, hvor der

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig

Læs mere

Omstillingsgruppen. Familieindsats og forebyggelse

Omstillingsgruppen. Familieindsats og forebyggelse Holbæk Kommune Slutdokument Omstillingsgruppen Familieindsats og forebyggelse Februar 2016 LÆRING OG TRIVSEL Indhold Baggrund og formål... 2 Involvering af familierne... 3 Omstillingsmøderne... 3 Udfordringerne

Læs mere

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød

Læs mere

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune Procedure for visitation af elever til bistand i Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse Indstillingsforløb til visitering af elever i Ikast-Brande kommune til specialundervisning/ bistand... 2 Revisitation

Læs mere

Dagtilbud, skoler/sfo har fokus på udvikling af det enkelte barns intellektuelle, fysiske og sociale kompetencer.

Dagtilbud, skoler/sfo har fokus på udvikling af det enkelte barns intellektuelle, fysiske og sociale kompetencer. Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats dagtilbud, skoler/sfo s rolle i den generelle forebyggende indsats Dagtilbud, skoler/sfo arbejder målrettet på at flest mulige børn med særlige behov/handicap

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Center for Børn- og Ungerådgivning (CBU)

Center for Børn- og Ungerådgivning (CBU) Center for Børn- og Ungerådgivning (CBU) Tilsyn, rådgivning, børnefaglige undersøgelser og hjælpeforanstaltninger Mål, opgaver og organisering Børn- og Familieafdelingen 1/13 Forord Center for Børn- og

Læs mere

Notat om underretninger i børnesager

Notat om underretninger i børnesager Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager

Læs mere

Afholdelse af status- opfølgnings- og overleveringsmøder på børn, der har døgnophold i Specialcenter Rabu

Afholdelse af status- opfølgnings- og overleveringsmøder på børn, der har døgnophold i Specialcenter Rabu Postadresse Fyrparken 11. 6710 Esbjerg V Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 19. april 2013 Journal nr. Sagsbehandler Alice Øvlisen Brun Telefon direkte 23 27 96 86 E-mail albru@esbjergkommune.dk Afholdelse

Læs mere

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Formål Formålet med rådgivning i henhold til 11 i lov om social service er at sørge for, at forældre, børn og unge eller

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

EVALUERING AF DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I LEMVIG KOMMUNE NANNA DAM ELLEHØJ SIDSEL VINTHER BREAU TEORI OG METODECENTRET, UCC

EVALUERING AF DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I LEMVIG KOMMUNE NANNA DAM ELLEHØJ SIDSEL VINTHER BREAU TEORI OG METODECENTRET, UCC EVALUERING AF DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I LEMVIG KOMMUNE 2010 NANNA DAM ELLEHØJ SIDSEL VINTHER BREAU, UCC INDHOLD INDLEDNING... 3 Anbringelsesreformen... 3 Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE.

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE. BØRNE- OG FAMILIEENHEDEN MORSØ KOMMUNE Den 1. december 2006. DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET I MORSØ KOMMUNE. Politikernes involvering Kommunalpolitikerne har en vigtig rolle

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,

Læs mere

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere