Væsentlige kritiske succesfaktorer i globale Enterprise Resource Planning implementeringer

Transkript

1 Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling Cand.merc.(dat.) Forfattere: Morten Gunnersen Las Øhlenschlæger Olsen Vejleder: Pernille Kræmmergaard Jensen Væsentlige kritiske succesfaktorer i globale Enterprise Resource Planning implementeringer Handelshøjskolen i Århus 2006

2 Forord Gennem vores cand.merc.(dat.) studie, har der været meget fokus på emneområdet ERP. Dette gav os inspiration til at skrive indenfor ERP området og specielt omkring implementeringen af ERP systemer, på grund af at vi til stadighed hørte om projekter der sprang både budget- og tidsrammer. Nærværende afhandling tager udgangspunkt et litteraturstudie omkring kritiske succesfaktorer i globale ERP implementeringer. Gennem udarbejdelsen af afhandlingen har der været en række personer involveret. Vi vil i denne forbindelse gerne takke Henrik Weis Aalbæk fra LEGO og John B. Nielsen fra Grundfos for deres deltagelse og engagement samt Brian Jensen for værdifuld information. Derudover vil vi gerne takke Heino Lejel Jensen, Jan Stie, Dennis Cassøe samt Kirstine Trøst Jørgensen for deres konstruktive kritik. Sidst men ikke mindst vil vi gerne takke Pernille Kræmmergaard Jensen for positiv og konstruktiv vejledning gennem hele forløbet. Morten Gunnersen Århus d. 15. juni 2006 Las Øhlenschlæger Olsen Århus d. 15. juni 2006

3 Abstract During the last decade, ERP systems have become a major topic within the research field of information technology. One of the reasons for this is the problems which enterprises have with implementing these systems. According to a survey conducted by the Standish Group [URL 1] in 1994, only 16 % of all IS projects were successful based on time and budget. A decade later, the number had risen to 29 % [URL 2]. It is therefore interesting to identify areas on which firms/enterprises must focus in order to make the number of successful implementations increase even further. In 2001, Nah et al. did a literature review, whose goal was to identify critical success factors for ERP implementations. They identified 11 factors which were deemed critical. Their studies do, however, not explicitly state under which condition they are valid, e.g. under stand alone or global implementations. As enterprises increasingly choose to implement ERP systems globally; i.e. several companies are integrated into one big global system, it is interesting to examine which critical success factors are relevant when dealing with global implementation. This thesis examines which critical success factors are essential in a global ERP implementation context. In addition, this thesis examines what companies today mean by the relative term success in this context, and whether or not the success criteria has any influence on which critical success factors enterprises focus on. This thesis first outlines the 11 critical success factors identified by Nah et al. (2003), which are considered to be universal for ERP implementation in general. Secondly, a literature study is performed. The goal of this literature study is to identify critical success factors for global ERP implementations and confirm or disprove the universal nature of Nah et al. s (2003) critical success factors. The articles in this literature study need to contain the term Enterprise resource planning or ERP and one of the following words global, international or multinational in the title. Nine articles were found in electronic article databases at the Aarhus School of Business by means of search on these terms, and the 11 critical success factors identified by Nah et al (2003) were found to prove to be correct for global ERP implementations. Besides a confirmation of these factors, two other main factors are identified. These are Politics and Culture. The 13 critical success factors are classified in two groups: essential and less essential critical success factors in a global ERP implementation. The classification does not mean that the less essential should be disregarded,

4 but it implies that they are not necessarily as crucial for a successful global ERP implementation as the essential ones. The classification is based on the number of references by both the global literature study, the study performed by Nah et al. (2003) and IT executives rating of Nah et al. s (2003) critical success factors. Eight critical success factors are identified as being essential to global ERP implementation. These are Business plan and vision, Business Process Reengineering, Change management and culture, Culture, ERP teamwork and composition, Politics, Project management and Top management support. The five critical success factors which have been identified as being less essential are: Appropriate business and information technology legacy systems, Communication, Monitoring and evaluation of performance, Project champion and Software development, testing and troubleshooting. Two case studies have been performed with the purpose of empirically identifying critical success factors for global ERP implementations. The two contributing companies LEGO and Grundfos both qualified for the study by being Danish and having a successful global ERP implementation history. Through the case studies, six critical success factors are identified as being essential in a global ERP implementation context. These are Alignment of business and ERP strategy, Central ERP organization, ERP teamwork and composition, Project management, Minimum customization and Top management support. The case study classified three critical success factors as being less essential. These are Master data and processes, Organization mature for change and Regain trust and credibility. The case studies also revealed that enterprises today are still concerned with being within budget and time frame. Enterprises today focus on stable operations through the implementing phase and not losing customers or business as a result of the implementation. The final part of the thesis classifies the 13 critical success factors by taking into consideration both the theoretical and empirical data. This thesis concludes that there are seven critical success factors in a global ERP implementation context. These are Business plan and vision, Process Reengineering, Change management and culture, ERP teamwork and composition, Project management, Software development, testing and troubleshooting, Top management support. The less essential critical success factors are Appropriate business and information technology legacy systems, Communication, Culture, Monitoring and evaluation of performance, Politics and Project champion. Whether or not the success criteria that enterprises put forward have any influence on

5 which critical success factors they focus on is difficult to say. The empirical data suggest that there might be a slight correlation between the focus on budget and time and Project management.

6 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemstilling Problemformulering Metode og opbygning Valg af undersøgelsesdesign Hvorfor anvende eksplorativ integration? Den eksplorative integrative tilgang Afhandlingens opbygning Den teoretiske del Global ERP implementering Succesbegrebet Kritiske succesfaktorer Forventninger Den empiriske del Analytisk generalisering Dataindsamling Kildekritik Udvælgelse af cases De udvalgte virksomheder Casestudier Præsentation af casestudiet Casedesign Forventninger Spørgeramme Interviews Validitet Troværdighed Overførbarhed Afhængighed Bekræftbarhed Den teoretiske del ERP systemer Historie MRP Udviklingen fra MRP til MRP II ERP Definition af ERP systemer Definition af implementering Definition af global ERP implementering Succesbegrebet Correspondence failure Process failure Interaction failure Expectation failure...29

7 3.2.5 De fire syn Kritiske succesfaktorer kritiske succesfaktorer Appropriate business and information technology legacy systems Business plan and vision Business process reengineering Change management culture and program Communication ERP teamwork and composition Monitoring and evaluation of performance Project champion Project management Software development, testing, and troubleshooting Top management support De globale udfordringer Appropriate business and information technology legacy systems Business plan and vision Business process reengineering Change management culture and program Communication ERP teamwork and composition Monitoring and evaluation of performance Project champion Project management Software development, testing, and troubleshooting Top management support Politics Culture Opsummering på de kritiske succesfaktorer Klassifikation af de kritiske succesfaktorer i den globale kontekst Delkonklusion Den empiriske del Forventninger til feltet Case LEGO Baggrund LEGOs erfaringer It s a long Journey Management commitment Organization mature for change Masterdata and processes Regain trust and credibility Protect and develop The path to victory is not the sexy route Overall structures and requirements to flexibility Scenarios for overall structures and processes Finance, reporting, master data, flow of good etc. models Dedicated team, big enough to solve the task, small enough to be efficient...68

8 Sustainable platform Project management Efterrationaliseringer Dokumentation Uddannelse Kommunikation Succes Case Grundfos År 2000 problemer Implementeringsstrategien Forretningsmodellen Den succesfulde udrulning De store udfordringer Fremtiden Sammenfatning af cases De væsentlige kritiske succesfaktorer Alignment of business and ERP strategy Central ERP organization ERP teamwork and composition Project management Minimum customization Top management support De mindre væsentlige kritiske succesfaktorer Masterdata and processes Organisation mature for change Regain trust and credibility Succeskriterier Delkonklusion Analytisk generalisering Appropriate business and information technology legacy systems Business plan and vision Business process reengineering Change management culture and program Communication Culture ERP teamwork and composition Monitoring and evaluation of performance Politics Project champion Project management Software development, testing, and troubleshooting Top management support Succes Konklusion...95

9 7 Perspektivering Succes i forbindelse med ERP implementering Kultur Appendiks: Dimensioner til vurdering af failurebegreber Litteraturliste Bøger Artikler Rapporter Hjemmesider Andet...107

10 1 Indledning Igennem de seneste år har antallet af virksomheder, der implementerer et ERP system, været stødt stigende. Ifølge rapporten IT i praksis 2003 [PLS Rambøll Management, 2003] har 51 % af de medvirkende virksomheder foretaget investeringer i ERP systemer. Af disse har over halvdelen foretaget betydelige investeringer. Virksomhederne har i større grad fokuseret på systemer, der samler og optimerer funktionerne i organisationen i ét og samme system. Elementer som den stadigt stigende konkurrence og globalisering tvinger virksomhederne til altid at følge med udviklingen og optimere deres forretning for at bevare og udvide deres markedsandele. Der investeres i disse år rigtig mange penge i ERP systemer. Det er estimeret, at der i år 2002 blev investeret 150 mia. kr. i ERP systemer, et beløb, der ventes at vokse til 235 mia. kr. i 2006 [Rikardsson et al., 2004]. Dette afspejler sig også indenfor forskningen, der igennem de seneste ti år 1 har udvist en stadigt stigende interesse for ERP systemer. Når virksomheder investerer stadig større beløb i ERP systemer, indikerer det samtidig en stigende interesse indenfor området. En anden grund til forskernes stigende interesse indenfor ERP, ud over ovenstående, kan henføres til de vanskeligheder, virksomheder har haft med at implementere disse systemer. Det er ikke trivielt at implementere et ERP system, hvilket kan læses ud af undersøgelser foretaget af den amerikanske Standish Group 2. Undersøgelserne bygger på IT-projekter fra hele verden med hovedvægt på USA og Europa. Selv om undersøgelserne går på IT-projekter generelt, vurderes det, at de kan overføres til ERP implementeringer, da ERP implementeringerne er en del af den samlede betegnelse af IT-projekter. Undersøgelsen fra 1994 viser, at 16 % af alle projekter var succesfulde, 53 % havde problemer, mens hele 31 % blev opgivet [URL 1]. Siden hen er der sket en positiv udvikling på området, så der i 2004 var 29 %, som var succesfulde, 53 % af projekterne havde problemer, og 18 % blev opgivet [URL 2]. Trods den positive udvikling i tallene, hvor der groft sagt er flyttet ti procent fra de opgivne til de succesfulde projekter 3, er der stadig massive problemer med at få projekterne færdige til tiden og med de ønskede funktionaliteter. Dette understøttes i en 1 Ved en søgning på termet ERP i den videnskabelige artikeldatabase Business Source Premier fra 1996 til 2005 på full text og peer reviewed artikler steg antallet af søgeresultater eksponentielt 96=27, 97=37, 98=54, 99=72, 00=111, 01=132, 02=163, 03=230, 04=283, 05= Amerikansk baseret virksomhed, der har specialiseret sig i evaluering af IT projekter. 3 Defineret som overholdelse af tid og budget og med den oprindeligt planlagte funktionalitet. 1

11 anden undersøgelse om ERP implementeringer fra 2001 foretaget af The Conference board [URL 3], en uafhængig amerikansk non-profit organisation, hvor 34 % af virksomhederne var tilfredse med implementeringen af ERP systemet, 58 % nogenlunde tilfredse, mens 8 % var utilfredse. Undersøgelsen inkluderede interviews med ledere fra 117 virksomheder. De store problemer, der stadig opstår i forbindelse med implementering af IT-systemer viser, at der stadig er meget, der kan gøres med hensyn til at finde frem til de problemer, der opstår. Det vil derfor være interessant at beskæftige sig med implementeringer af ERP systemer og undersøge, hvad der skal til, for at en ERP implementering bliver en succes. Kendetegnende for ERP systemer er, at de er komplekse, hvilket de ovennævnte tal om succesopfattelse indikerer. Ofte er virksomheder nødt til at ændre i organisationsstrukturen og arbejdsgangene i forbindelse med indførelsen af systemet. Grundet deres kompleksitet er de meget ressource- og tidskrævende at implementere i virksomhederne. En anden undersøgelse af The Standish Group [URL 4] viser, at en gennemsnitlig ERP applikation koster 1,3 millioner $US, samt at hele implementeringen typisk koster 5 gange så meget, nemlig 6,4 mio. $US. Det skal her bemærkes, at beløbsstørrelsen vil være noget mindre i Danmark, hvor ERP implementeringer typisk vil foregå i virksomheder i gruppen af mellemstore og store virksomheder. Dog er størrelsen af investeringen betydelig set i danske forhold. 1.1 Problemstilling De problemer virksomheder har haft i forbindelse med ERP implementeringer, er efterhånden veldokumenterede. Forskere indenfor ERP området er kommet frem til flere grunde til, hvorfor de enkelte ERP implementeringer har slået fejl. Dette har udmøntet sig i nogle forskellige områder, som virksomheder skal fokusere på, for at opnå succes i forbindelse med en ERP implementering. Disse områder kaldes også for kritiske succesfaktorer. De kritiske succesfaktorer skal være med til at hjælpe virksomheder med at holde fokus på de væsentlige områder under en ERP implementering, men gælder disse kritiske succesfaktorer i alle tilfælde? Er der forskel på, hvilke kritiske succesfaktorer der skal fokuseres på, og i hvor høj grad, alt efter om der foretages en lokal eller global ERP implementering? Virksomheder bliver i stigende grad mere og mere globale i takt med, at handelsmarkedet er blevet globaliseret. Dette afspejles 2

12 blandt andet i, at vestlige arbejdspladser flytter til lande, hvor arbejdskraften er markant billigere [URL 13]. Derfor findes det interessant at beskæftige sig med ERP i en global kontekst. 1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling ønsker vi i teori og praksis at søge svaret på spørgsmålet: Hvad er de væsentlige kritiske succesfaktorer i en global ERP implementering? For at kunne svare på dette hovedspørgsmål, er det nødvendigt at se på følgende: Definering af en global ERP implementering Succes begrebet i forbindelse med ERP implementeringer Kritiske succesfaktorer i ERP implementeringer Casestudie af succesfulde globale ERP implementeringer Først og fremmest skal der defineres to begreber - ERP og implementering. Det er vigtigt at få disse begreber slået fast, så der gives et indblik i, hvad der i afhandlingen ligges i disse. Udover at fastlægge ovenstående begreber skal begrebet global implementering defineres. Hvad ligger der i, at en implementering er global? Dette afsnit er vigtigt, da begrebet er centralt i afhandlingen. Succes i forbindelse med implementering af ERP systemer er som udgangspunkt et relativt begreb. Begrebet afdækkes teoretisk og danner udgangspunktet for at se på succesopfattelsen i casevirksomhederne. Succes er relevant at afdække empirisk, da virksomheders syn på succes kan have indflydelse på, hvilke kritiske succesfaktorer der skal fokuseres på i forbindelse med implementeringen. Efter disse begrebsafklaringer vil vi kigge på kritiske succesfaktorer i forbindelse med ERP implementeringer. Her vil vi afdække, hvilke kritiske succesfaktorer, der ifølge litteraturen er vigtige for at skabe en succesfuld ERP implementering. Som en naturlig forlængelse heraf vil vi 3

13 foretage et litteraturstudie af artikler omhandlende globale ERP implementeringer, og analysere disse med hensyn til de kritiske succesfaktorer. Endvidere vil de kritiske succesfaktorer blive klassificeret i grupperne væsentlige og mindre væsentlige. Med udgangspunkt i de teoretiske overvejelser vil vi derefter udføre empiriske studier i virksomheder, der har foretaget succesfulde globale ERP implementeringer. Disse studier har til formål at undersøge, hvordan virksomhederne griber deres implementeringer an, og hermed hvilke kritiske succesfaktorer, de mener, er vigtige i en global ERP implementering. Den empiriske del vil tillige med den teoretiske klassificere de kritiske succesfaktorer i væsentlige og mindre væsentlige for som afslutning at komme med en samlet vurdering af, hvad der er de væsentlige kritiske succesfaktorer i en global ERP implementering. 4

14 2 Metode og opbygning Nærværende afsnit har til formål at beskrive afhandlingens metodiske tilgang og opbygning. Dette gøres for at give læseren et indblik i de valg, der er truffet samt hvilke konsekvenser, det har for indhold og opbygning. Afsnittet er derudover med til at underbygge, hvorledes problemformuleringen vil blive behandlet ved at skabe en overskuelig og naturlig struktur. 2.1 Valg af undersøgelsesdesign Dette underafsnit beskriver den tilgang, vi har valgt i denne afhandling. Afsnittet klarlægger forskellige undersøgelsesdesign og argumenterer for, hvilket vi har valgt. Dette er med til at give læser et overblik over den metode, der anvendes og dermed at give indsigt i opbygningen af afhandlingen. Med udgangspunkt i Maaløe (2002) findes der fire forskellige undersøgelsesdesign: etnografi, teoritest, grundfæstet teori og eksplorativ integration. Det undersøgelsesdesign, der anvendes i denne afhandling, er eksplorativ integration. Efterfølgende uddybes, hvorfor dette undersøgelsesdesign anvendes i afhandlingen Hvorfor anvende eksplorativ integration? Etnografi er studier af bestemte grupper af mennesker; det være sig en stamme i en ukendt del af verden, en bestemt gruppe i samfundet eller i en virksomhed. Denne tilgang kræver, at undersøger placerer sig i feltet igennem længere tid 4. Teoritest går ud på at opstille hypoteser, som kan testes. Teoritest er meget positivistisk og kan låse undersøgeren, så vedkommende ikke kommer frem til de reelle grunde til, hvordan tingene forholder sig, da vedkommende ikke kan gå ud over sine hypoteser. Ved grundfæstet teori søges det gennem observation at komme frem med en teori uden nogen forudfattet teoriforståelse. Denne tilgang kræver meget tid af undersøgeren 5, da undersøger skal opholde sig meget i det miljø, der ønskes undersøgt, før vedkommende kan præsentere nogle resultater. Med eksplorativ integration tager undersøger udgangspunkt i den eksisterende teori. På baggrund af teorien præsenteres forventningerne til undersøgelsen, hvilket kan gøres ved at opstille nogle løse eller sammenknyttede teser, grafisk illustrere sammenhænge eller skrive et scenario. 4 Dette være sig fra uger til, i ekstreme tilfælde, flere år. 5 Dog mindre end under etnografi. 5

15 Denne præsentation skal ikke ses som noget, der skal testes som under teoritest, men mere bruges til at åbne undersøgers øjne. Derved er det muligt løbende at tilpasse undersøgelsen. Med eksplorativ integration ønskes det ikke at be- eller afkræfte forskellige teorier, men at udvide den eksisterende viden på det undersøgte område. Da vi ikke ønsker at undersøge en bestemt gruppe af mennesker, men undersøger nogle kritiske succesfaktorer i forbindelse med ERP implementering, befinder vi os udenfor rammen for et etnografisk studie. Denne tilgang finder dermed ikke anvendelse i denne afhandling. Afhandlingen går udover definitionen af, hvad grundfæstet teori er, da vi i den første del af afhandlingen opstiller teori i form af kritiske succesfaktorer, der er væsentlige i en global ERP implementering. Teoritest virker mere oplagt til afhandlingens formål; dog med den ulempe, at det binder undersøgelsen til kun at koncentrere sig om at be- eller afkræfte hypoteser. Da vi ikke ønsker at binde os til bestemte opstillede kritiske succesfaktorer, hvilket ville forhindre os i at være åben overfor feltet, udelukkes teoritest som undersøgelsesdesign. Derfor, med udgangspunkt i ovenstående gennemgang af de forskellige undersøgelsesdesigns, mener vi, at den eksplorative integrative tilgang passer bedst til det, vi ønsker at undersøge Den eksplorative integrative tilgang Den eksplorative integrative tilgang er sammensat af to af de tidligere nævnte undersøgelsesdesigns, grundfæstet teori og teoritest [Maaløe, 2002]. De to undersøgelsesdesigns er hinandens modsætninger, men i den eksplorative integrative tilgang er de blevet integreret for at skabe en mere realistisk ramme omkring casestudierne, samt for at få det bedste fra de to undersøgelsesdesigns samlet i ét design. I den eksplorative integrative tilgang findes elementer fra henholdsvis teoritest og grundfæstet teori, som enten anvendes eller forkastes. Fra teoritest er der holdt fast i kravet om at have et teoretisk udgangspunkt. Dette medfører derfor også, at udgangspunktet for grundfæstet teori om ikke at have kendskab til feltet forkastes. Med hensyn til cases søger tilgangen at holde fast i grundfæstet teoris åbenhed overfor det undersøgte, og derfor forkastes teoritestens ambition om udelukkende at beeller afkræfte opstillede hypoteser. Denne integrering af de to tidligere undersøgelsesdesigns medfører, at undersøger skal være særlig opmærksom på nogle punkter, blandt andet undersøgers personlige bias [Maaløe, 2002]. Med personlig bias menes Forskeres ofte ubevidste ukendskab, 6

16 henholdsvis forudindtagethed af bestemte teorier og/eller optagethed i eget personligt spind af projektioner, og stereotyper [Maaløe, 2002]. Det vil sige, at undersøger til stadighed skal prøve at ane sin egen personlige bias og arbejde med at åbne sig for andre end sine egne umiddelbare slutninger. For det andet skal undersøger ved brug af denne tilgang have gjort sig tanker om, hvilke resultater undersøgelsen kan tilvejebringe, og eksplicit have beskrevet disse [Maaløe, 2002]. Dette gøres for som undersøger at danne sig et billede af, hvad det er, man står over for at skulle undersøge. Vi arbejder i denne afhandling med vores personlige bias ved at bruge hinanden som sparringspartnere. Derved søger vi hver især ikke at stirre os blinde på en bestemt fortolkning. Derudover søger vi i vores undersøgelse at være åbne overfor andre slutninger, end de for os umiddelbare. For at sikre os mod fejltolkninger tilbyder vi i forbindelse med vores interviews at sende de skrevne cases til gennemlæsning hos vores informanter. Med hensyn til på forhånd at gøre sig tanker om det undersøgte opstiller vi, inden vi foretager interviewene, forventninger til det undersøgte område. Disse forventninger skal være med til at åbne vores øjne for det undersøgte og til ikke at låse os i nogle faste rammer. 2.2 Afhandlingens opbygning Afhandlingen er opbygget i tre dele. Den første del er den teoretiske del, hvor vi fastlægger de forskellige begreber og foretager et litteraturstudie af globale kritiske succesfaktorer. Den anden del er den empiriske del. Her foretages på baggrund af litteraturstudiet to casestudier i virksomheder, der har gennemført globale ERP implementeringer. I den tredje del sammenholdes de teoretiske og empiriske studier, og der foretages en analyse, der munder ud i at svare på afhandlingens hovedspørgsmål. Sidste del af afhandlingen består af/rummer en samlet konklusion samt en perspektivering over emnet Den teoretiske del Den teoretiske er del er opdelt i tre dele. Global ERP implementering, succesbegrebet og kritiske succesfaktorer. 7

17 Global ERP implementering Introduktionen til globale ERP implementeringer startes ud med en kort gennemgang af den historiske baggrund for ERP systemet, og en beskrivelse af, hvad et ERP system er. Derefter defineres det i afsnit , hvad der i denne afhandling forstås ved et ERP system. Med begrebet ERP på plads bliver begrebet implementering beskrevet i afsnit , samt hvad dette betyder i en ERP sammenhæng. Der gennemgås her tre fasemodeller for at præcisere, hvad der i denne afhandling forstås ved en implementering, herunder hvad de forskellige faser i en implementering indeholder. Det sidste begreb, global ERP implementering, beskrives i afsnit Dette gøres ud fra en definition af, hvad der ligger i ordet global Succesbegrebet Teoretisk ønsker vi at vise, hvor relativt begrebet succes er i forbindelse med globale ERP implementeringer. Dette gøres ved en gennemgang af fire syn præsenteret af Hirschheim et al. i artiklen Information system failures a survey and classification of the empirical literature fra bogen Oxford surveys in information technology fra Kritiske succesfaktorer De kritiske succesfaktorer er det teoretiske omdrejningspunkt i denne afhandling. Der tages udgangspunkt i reviewartiklen ERP implementation: Chief information officers perceptions of critical success factors fra 2003 af Nah et al. Denne artikel er en udvidelse af deres tidligere artikel critical factors for successful implementation of enterprise systems fra 2001 af Nah et al. Artiklen introducerer 11 kritiske succesfaktorer, der er vigtige i forbindelse med en ERP implementering. Ovenstående artikel har ikke eksplicit fokus på globale ERP implementeringer. Derfor foretages der efterfølgende et litteraturstudie med specifik fokus på globale ERP implementeringer. Dette studie foretages på baggrund af videnskabelige artikler 6. 6 Se nærmere kriterier for litteratursøgningen i afsnit

18 Forventninger På baggrund af teorien opstilles der forventninger til casestudierne. Formålet med dette er at danne et billede af, hvad vi forventer at finde frem til i forbindelse med casestudierne Den empiriske del Den empiriske del består af to casestudier. Casene præsenterer virksomhederne og deres globale ERP implementeringer, herunder hvad de fokuserer på i denne sammenhæng. Efter gennemgangen af de to cases sammenfattes de, og de væsentligste kritiske succesfaktorer udledes. Herunder sammenholdes casevirksomhedernes succeskriterier for at anskueliggøre, hvordan virksomheder i dag vurderer deres succes Analytisk generalisering Den analytiske generalisering foretages i henhold til vores valg af metode. Her sammenholdes de kritiske succesfaktorer fra det teoretiske litteraturstudie med de erfaringer, som casevirksomhederne har gjort sig. Her diskuteres forskelle og ligheder teori og empiri imellem. Dette munder ud i en fremhævning af, hvilke kritiske succesfaktorer, der er de væsentligste i en global ERP implementering og dermed besvarelsen af afhandlingens hovedspørgsmål. Derudover diskuteres det kort, i hvilken grad succeskriterierne har indflydelse på, hvilke kritiske succesfaktorer virksomhederne fokuserer på. 2.3 Dataindsamling I forbindelse med den teoretiske og empiriske del af afhandlingen er det væsentligt at komme omkring kildekritik og caseudvælgelse. Kildekritikken vil behandle, de i afhandlingen brugte kilder samt de kriterier der er opstillet for udvælgelsen af artiklerne til det globale litteraturstudie. Under caseudvælgelse vil de kriterier, som virksomhederne skal leve op til for at komme i betragtning, blive opstillet. Herunder præsenteres de to udvalgte virksomheder Kildekritik De kilder der er blevet brugt i de indledende, historiske og definitions afsnittene har ikke været udsat for en større kritisk gennemgang end at den skulle forekomme troværdig. Derfor er der i disse afsnit blevet brugt flere kilder til underbyggelse og evt. diskussion af forskellige holdninger. Det 9

19 kan være et problem, at der ikke har været en skarpere udvælgelsesproces, da det kunne have gjort afsnittene mere nuancerede, hvis det bevidst havde været søgt at inddrage kilder med forskellig opfattelse. For at illustrere succesbegrebets relative størrelse har vi valgt at tage udgangspunkt i artiklen Information system failures a survey and classification of the empirical literature af Hirschheim et al. (1987). At artiklen er af ældre dato menes ikke at være noget problem for afhandlingen, da den anses for at være grundlæggende indenfor sit felt, 7 og der præsenteres flere interessante bud på, hvordan succes kan bedømmes i forbindelse med IS projekter. At artiklen omhandler IS projekter generelt menes ikke at være det store problem, da ERP projekter er en afart af IS projekter. Udgangspunktet for studiet af kritiske succesfaktorer er blevet taget i Nah et al. s (2003) artikel ERP implementation: Chief information officers perceptions of critical success factors. Artiklen er så vidt vides den eneste af sin art på dette område og accepteres på den baggrund. De artikler der benyttes i forbindelse med litteraturstudiet af globale kritiske succesfaktorer, er fundet via søgning i de artikeldatabaser der er tilgængelige via Handelshøjskolen i Århus, samt i Working Paper: A comprehensive ERP bibliography af Møller et al (2004). Dette paper har samlet artikler omkring ERP fra forskellige artikeldatabaser på baggrund af følgende kriterier: Alle artikler skulle være peer-reviewed og i fuld tekst udgave på mere end to sider Søgningen er foretaget på ordet ERP 8 i keyword, titel og i andre felter end brødtekst Vi vil ud fra de tilgængelige databaser og ovenstående working paper søge at finde frem til de artikler, som omhandler globale implementeringer ud fra følgende søgekriterier: Artiklerne skal indeholde betegnelsen ERP eller Enterprise resource planning i titlen Artiklerne skal indeholde ordet global, international eller multinational i titlen Artiklerne skal omhandle implementering af ERP systemer (screenes ved gennemlæsning) 7 Artiklen citeres ofte i andre artikler om emnet. Se bl.a. Brody (2005). En søgning på google vil tillige give mange referencer til artiklen. 8 Herunder søgning på lignende termer som Enterprise resource planning, Enterprise og Enterprise systems 10

20 De ovenstående søgekriterier har ikke kun til formål at finde frem til relevante artikler men også at sikre, at kvaliteten af disse er i orden. Der foretages derfor ikke nogen yderligere screening Udvælgelse af cases Udvælgelse af cases kan ske på flere forskellige måder. Et tilfælde, hvor udvælgelsen giver sig selv, er ved en unik case. En anden mulighed er ved at have speciel adgang til det område, der undersøges [Yin, 2003]. I begge tilfælde er det givet på forhånd, hvilken informationskilde, der ønskes brugt. En tredje mulighed er at opstille nogle kriterier, som de medvirkende virksomheder skal opfylde [Yin, 2003]. Dette sikrer, at der ikke foretages en tilfældig udvælgelse, og at de valgte virksomheder kan bidrage med relevant viden indenfor det, der ønskes undersøgt. Det ikke ønskes at skrive en unik case, og da der ikke haves speciel adgang til nogle bestemte virksomheder, der kunne være interessante i denne sammenhæng, opstilles de tre nedenstående krav: 1) De skal være danske virksomheder 2) De skal have foretaget en global ERP implementering, hvor hovedkvarteret som minimum skal være i shakedown fasen jf. Markus et al. s (2000) 4-fase model 9 3) Den foretagede implementering skal have været succesfuld Ad. 1) Valget af danske virksomheder er foretaget af tre forskellige grunde. For det første; hvis vi skulle snakke med centrale personer i en global ERP implementering i en virksomhed, som ikke var dansk, ville det højst sandsynligt medføre, at vi skulle rejse til og møde disse personer i et andet land. Dette ville ikke have været muligt med de for os til rådighed værende ressourcer, hverken økonomisk eller tidsmæssigt. For det andet forventer vi at have lettere adgang til de relevante personer i Danmark, da vi er danske studerende. For det tredje, og ikke mindst, vil der være et minimum af forståelsesmæssige og kulturelle problemer. Det være sig sprogmæssigt, men også med hensyn til skik og brug. 9 Se afsnit