Trykkefrihedsdebatten i 1834
|
|
- Harald Aage Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trykkefrihedsdebatten i 1834 Denne illustration hedder Særsynet af en Commision i Aaret Den forestiller to medlemmer af Trykkefrihedskommisionen karrikeret som dyr, der er i gang med at slukke for pressefrihedens lys. 1
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode og materiale... 3 Forskningsoversigt... 5 Historisk kontekst... 5 Trykkefrihedsforordningen af Politisering og liberalt krav om trykkefrihed og offentlighed... 7 Paragraf 26, 27 og Plakaten af 13. Maj Tage Algreen-Ussing... 9 Ussings definition af censur... 9 Ingen censur på blade under 24 ark Domstolene som afgørende argument Den ideelle trykkefrihedstilstand ifølge Ussing Trykkefrihedsforordningen var ikke et ideal for Ussing Vid pressefrihed til trods for trykkefrihedsforordningen Balthazar Christensen Åndens frihed som argument Christensen og den uindskrænkede pressefrihed Christensens kritik af censors rolle Den hæmmende effekt på skribenter og den offentlige debat i almindelighed Censors gennemsyn af skrifter under 24 ark som udtryk for censur Problemet med den akkusatoriske procesmåde Sammenligningsafsnit Uenighed om hvordan censurbegrebet skal defineres Uenighed om censors rolle og gennemsynets betydning ved skrifter under 24 ark Uenighed om domstolenes retfærdighed Trykkefrihedsforordningen hæmmende eller mulighedsskabende? Et fælles ideal om uindskrænket pressefrihed men forskellige virkelighedsperspektiver Konklusion Litteraturliste og kildefortegnelse Litteratur Kilder
3 Indledning Den franske julirevolution i 1830 og Frederik VI s kundgørelse af stænderforsamlingerne indvarslede en politisering af den danske offentlighed. Ét af de store politiske temaer var spørgsmålet om trykkefrihed. I udspillede der sig en større trykkefrihedsdebat i landets aviser og tidskrifter, hvor en række skribenter debatterede forskellige aspekter af den danske trykkefrihedstilstand. Det centrale spørgsmål i debatten var, om der var censur i Danmark? Dette spørgsmål blev i 1834 taget op i en skriftlig debat mellem jurist og kancellisekretær Tage Algreen-Ussing 1 og jurist og politiker Balthazar M. Christensen. 2 Christensen mente, at der var censur i Danmark, hvilket Ussing benægtede. Det er interessant at undersøge debatten i 1834 af flere grunde. Først og fremmest fordi den udgør et væsentligt aspekt af trykkefrihedens historie. Men også fordi de emner som blev debatteret kan siges stadig at være aktuelle for os i dag. Dette sås f.eks. under Muhammedkrisen i 2006, der blandt andet genrejste spørgsmålet: Hvor går grænsen for vores ytrings- og trykkefrihed? Dette spørgsmål tog Ussing og Christensen op til debat allerede i 1834, da Danmark var enevældigt og trykkefriheden var en anden end i dag. Denne debat er emnet for opgaven. Problemformulering Der ønskes en redegørelse for trykkefrihedsdebattens historiske kontekst samt en analyse og sammenligning af Tage Algreen-Ussing og Balthazar Christensens syn på, om der var censur i Danmark i 1834 Mere specifikt vil jeg fokusere på Ussing og Christensens syn på, om der i Danmark var censur på skrifter under 24 ark, herunder hvad de mente om trykkefrihedsforordningen og den danske pressetilstand. Metode og materiale Debatten mellem de to jurister udspillede sig i 1834, hvorfor opgaven primært fokuserer på dette år. Dog spænder opgavens kontekstafsnit videre end dette, fordi jeg redegør for dele af 1 (hentet d. 18/5/13) 2 (Hentet d. 18/5/13) 3
4 trykkefrihedsforordningen af 1799, og kort skitserer grundtræk af politiseringen af den danske offenlighed samt det liberale borgerskabs krav om udvidelse af trykkefriheden i 1830 erne. Opgavens analysedel består af tre overordnede afsnit. Ét med Ussings argumenter, og ét med Christensens. Herefter er der en sammenligning af deres argumenter og synspunkter. Denne inddeling med særskilte analyseafsnit for hver forfatter er god til at skabe overblik og struktur, fordi den gør det muligt at udpensle kernen i de to forfatteres argumentation og til sidst stille dem op mod hinanden til sammenligning. Svagheden ved dette er, at man ikke får så stor indsigt i debattens kronologi og debatmæssige nuancer. Disse ville man kunne have fanget ved at opbygge analysen kronologisk. Jeg mener dog, at en kronologisk analyse ville blive for rodet, fordi debatten var så omfangsrig, og fordi de to jurister løbende debatterede emner som ligger udenfor min problemstilling. Jeg har haft det fulde kildemateriale fra debatten mellem Ussing og Christensen til rådighed med undtagelse af dele af Dagen-artiklerne. Dette fordi Statsbibliotekets mikrofilm var beskadiget. Konsekvensen af dette har været, at jeg ikke har kunnet henvise til artiklernes sidetal og datoer i opgaven. Der henvises derfor kun til Dagen-artiklerne ved nummer. Kildematerialet kan deles op i fire dele: Første del består af trykkefrihedsforordningen af 1799, der er en lovtekst og dermed en institutionel kilde. Regeringens formål med forordningen var at sætte en stopper for den stigende enevældekritik og samtidig understrege, at censuren i Danmark ikke var genindført. Anden del består af avisartikler fra Dagen 3. Dagen var et regeringsloyalt statsstøttet dagblad. 4 Tredje del består af avisartikler fra Kjøbenhavnsposten 5, hvilket var et liberalt talerør, der ofte bragte regeringskritiske artikler som flere gange blev beslaglagt pga. censur. 6 Begge aviser henvendte sig til den dannede del af befolkningen. Fjerde del består af Ussing og Christensens pjecer. 7 Pjecerne er i modsætning til avisartiklerne formentlig ikke blevet læst af helt så stor en læserskare. De er sandsynligvis blevet læst af borgere med særlig interesse i netop trykkefrihedsspørgsmålet. Samlet set kan det siges, at alle opgavens kilder har været tiltænkt offentligheden. Jeg har desuden benyttet det funktionelle kildebegreb. 3 Dagen No. 41, 44 og Scocozza, Benito; Jensen, Grethe, u.å, s Kjøbenhavnsposten No. 60 d. 25/3/1834, No. 62 d. 28/2/1834, No. 63 d. 29/3/ Bjørn, 2003 s Ussing og Christensens pjecer (for inf. Se litt.fort.) 4
5 Forskningsoversigt Indenfor den eksisterende forskning på trykkefrihedsområdet findes der ikke meget om debatten mellem Ussing og Christensen. De fleste behandler den som en del af andre fokusområder. Historikerne har haft forskellige vinkler på trykkefrihedsspørgsmålet. Harald Jørgensen har i afhandlingen Trykkefrihedsspørgsmålet i Danmark fokuseret på trykkefrihedslovgivningen og trykkefrihedssager. Jeg deler Jørgensens syn på trykkefrihedsforordningen. Han nævner kort debatten mellem Ussing og Christensen. Claus Bjørns Danmarks Historie skitserer trykkefrihedsdebatten som ét af flere stridspunkter i den større konflikt mellem enevælden og de liberale. Bjørn har endvidere fokuseret på de liberale, som blev udsat for sagsanlæg fra enevælden. Søren Juelstorp har i tidsskriftet Den københavnske intelligens og ytringsfriheden i midten af 1830 erne givet en bredere analyse af de mange debattørers indlæg i trykkefrihedsdebatten, herunder også Ussing og Christensen. Jeg er enig i Juelstorps vurdering af sidstnævnte, da også han mener, at Ussing godt vidste at pressefriheden var begrænset, men at han ville give folk mod til at ytre sig. Marcus Rubin 8, A.D Jørgensen 9 og Hans Jensen 10 har undersøgt trykkefriheden og trykkefrihedsdebatten i bredden og givet en overordnet karakteristik af emnerne. Historisk kontekst Trykkefrihedsforordningen af 1799 Den 27. September 1799 indførte det danske enevoldsstyre den lov, som helt frem til 1848 dannede grundlag for regeringens politik på trykkefrihedsområdet. Loven bestod af 28 paragraffer samt enkelte senere tilføjelser. Den definerede trykkefrihedens grænser og redegjorde for straffebestemmelserne for lovbrud. 11 Det var nu lykkedes regeringen at sætte en stopper for den enevældekritik, som havde fundet sted siden den franske revolution i Den liberale trykkefrihed, som Struensee havde indført i 1770, var nu blevet betydeligt indskrænket Frederik VI s Tid Fra Kielerfreden til kongens død 9 Danmarks riges Historie bind 1 10 De danske stænderforsamlingers historie bind 1 11 Jørgensen, s Juelstorp, 1996, s Jørgensen, A.D, 1971, s
6 I forordningens indledning hed det sig, at kongen var tilhænger af trykkefriheden, fordi han anså det som: ( ) det virksomste Middel, til at udbrede Oplysning og almeennyttige Kundskaber iblandt alle Borger-Klasser. 14 Derudover blev der gjort opmærksom på, at det var kongen, der kort tid efter sin tiltrædelse havde ophævet censuren: ( )og derved aabnet Vei for enhver oplyst og retskaffen Mand, til at kunne meddele offentligheden Resultaterne af sine Grandskninger, og ubehindret ytre sine Tanker og Meninger om hvad der kunde bidrage til det almindelige Beste. 15 Hermed havde kongen udtrykt sin holdning til trykkefriheden. Den var et efterstræbelsesværdigt ideal og et gode for det almenes vel p.g.a. borgernes mulighed for meningstilkendegivelse og vidensdeling i det offentlige rum. Enevælden anerkendte trykkefriheden, men ikke i ubegrænset form. Forordningens indledning var derfor primært møntet på at begrunde, hvorfor det var nødvendigt at begrænse den. Enevældens argument herfor var, at der var slette personer som i pressen udviste en stærk forudlempende adfærd, fordi de kom med løgnagtige bedrageriske påstande, og antastede borgersamfundet i bred forstand. Dette blev betragtet som et samfundsproblem, fordi det øgede risikoen for, at særligt den uoplyste del af almuen ville blive vildledt. Derfor gjorde enevælden det klart, at den nu ved lov ville fastsætte trykkefrihedens grænser med en række tilhørende straffe, som ville blive taget i brug overfor lovovertrædere. 16 Derudover hed det sig, at trykkefriheden ikke måtte udarte sig til ( ) tøileløs Frækhed, og blive et Middel for Ondskab, til at kunne, ustraffet, undergrave Statens Grundstøtter, og forstyrre den borgerlige Sikkerhed, der staaer i uadskillelig Forbindelse med sand Borgerfrihed. 17 Enevælden lagde op til, at en fastsættelse af trykkefrihedens grænser også var motiveret udfra et princip om at passe på borgerne og sørge for deres sikkerhed. Borgerne måtte beskyttes mod den type ondsindet trykkefrihedsmisbrug, som havde til hensigt at undergrave statens fundament og dermed gribe ind i den borgerfrihed, som staten sørgede for. En indskrænkning af trykkefriheden var altså også for borgernes bedste, hævdede enevælden. Med forordningens indførelse var der dog ingen tvivl om, at skribenternes frihedsrammer blev betydeligt indskrænket. Alligevel videreførte Enevælden to væsentlige grundsætninger 14 samt-tillaeg-fra-1814/ (20/5/13) 15 samt-tillaeg-fra-1814/ (20/5/13) 16 Jørgensen, s samt-tillaeg-fra-1814/ (20/5/13) 6
7 fra den mere liberale periode før Dette var principperne om censurfrihed og domstolenes ret til at dømme i trykkefrihedssager. Man genindførte ikke den egentlige censur, og på skrifter over 24 ark var der fuld censurfrihed. Der blev lagt væk på, at polititilsynet (dvs. censor) ikke havde nogen dømmende magt. Det var domstolene, der skulle afgive den endelige dom i trykkefrihedssager. Trykkefrihedsforordningen rummede et stort antal hårde straffebestemmelser, og det var svært for forfattere ikke at overtræde bestemmelserne. Forordningen var en konstant trussel mod forfattere i almindelighed. 18 Bl.a. blev friseren Uwe Jens Lornsen idømt ét års fængelsarrest og mistede sit embede, da han i 1830 udgav pjecen Ueber das Verfassungswerk in Schleswigholstein 19, hvori han fremsatte sit ønske om et forenet Schleswig-Holsten med en fælles forfatning. Dette var i modstrid med enevældens politik. Dommen tog hårdt på Lornsen, der som følge af straffen tog sit eget liv i En anden der blev ramt af enevældens restriktive trykkefrihedspolitik var økonomiprofessor C.N. David, som i 1835 blev sat under anklage for anonymt at have udgivet artiklen Hvad kan det hjælpe? i Fædrelandet, hvori han kritiserede forholdet mellem enevælden og stænderinstitutionerne. Det endte dog med et nederlag for enevælden og en sejr for den liberale opposition, da han blev frifundet i højesteret. 21 Man kan således konkludere, at trykkefrihedsforordningens restriktive bestemmelser i praksis førte til domsfældelser og straffesager for enevældens kritikere, der efter julirevolutionen og stænderforsamlingernes kundgørelse nu i højere grad var blevet højlydte i deres krav om reformer af det bestående samfund. Politisering og liberalt krav om trykkefrihed og offentlighed Den franske julirevolution i 1830 udløste en bølge af revolutioner og opstande, som spredte sig fra Paris til det øvrige Europa i løbet af et par år. De enevældige regeringer kom under pres. 22 I Danmark oplevede man ikke lignende opstande. Men bølgen af europæiske revolutioner fik alligevel betydning for udviklingen af dansk politik. Hermed blev kimen lagt til de senere rådgivende stænderforsamlinger, men den medførte også en omfattende politisering af den danske offentlighed. I Danmark havde offentligheden indtil da været 18 Jørgensen, 1944, s På dansk Om forfatningsværket i Slesvig-Holsten 20 Bjørn, 2003, s Rubin, 1970 s Bjørn, 2003 s
8 præget af en æstetisk og litterær interesse, men med julirevolutionens efterdønninger var det nu politiske spørgsmål, der vandt frem i den danske offentlighed. 23 Ét af disse var spørgsmålet om ytringsfrihed. Et spørgsmål der skulle vise sig at blive et vigtigt tema i 1830 erne. 24 Med den danske offentligheds politisering i 1830 erne begyndte den liberale opposition at fokusere på kravet om en udvidelse af den trykkefrihed, som de fandt restriktiv. De liberale ønskede en offentlighed, hvor det dannede borgerskab frit skulle kunne diskutere samfundsforholdene. Dette udfra et ideal om, at borgerskabet derved skulle varetage almenvellets ve og vel, fremfor at forskellige klasser og individer i samfundet henfaldt til at dyrke deres egne snævre partikulære særinteresser. Fra midten af 1700-tallet havde den såkaldte opinionsstyrede enevælde uformelt ladet den offentlige mening influere på regeringens politik, fordi enevælden tillod en begrænset trykkefrihed. Den liberale opposition begyndte i 1830 erne at anvende enevældens egen anerkendelse af trykkefrihedens nytteværdi for samfundet som våben mod enevælden selv. Dette var et strategisk led i kampen for en liberalisering af trykkefriheden. I perioden fra midten af 1700-tallet og frem til enevældens fald i 1848 var der løbende stridigheder om, hvorvidt trykkefrihedens grænser skulle udvides eller indskrænkes. Trykkefrihedsdebatten i 1834 og trykkefrihedssagen mod C.N. David i 1835, kan betragtes som et kulminationspunkt for disse stridigheder mellem opposition og enevælde. 25 Paragraf 26, 27 og Plakaten af 13. Maj 1814 Jævnfør trykkefrihedsforordningens Paragraf 26 og 27 skulle alle journaler, aviser og periodiske blade samt skrifter, som ikke udgjorde mere end 24 ark, af bogtrykkerne indstilles til gennemsyn hos politimestrene (censorerne), før salg eller uddeling måtte iværksættes. Hvis politimestrene fandt noget, der ifølge dem stred mod trykkefrihedsforordningens lovbestemmelser, skulle de stoppe salget eller uddelingen og beslaglægge materialet. Sagen skulle derefter indstilles til Kancelliet, som så skulle beslutte om materialet måtte udkomme. 23 Nygaard, 2011 s. 61 og Juelstorp, 1993, s erne/ (20/5/13) 8
9 Såfremt det af kancelliet blev vurderet, at det ikke måtte udkomme, blev sagen indstillet til domstolenes afgørelse. 26 Plakaten af 13. Maj 1814, som var en tilføjelse til trykkefrihedsforordningen af 1799, betød at salg eller uddeling ikke længere måtte påbegyndes, før politimestrene havde meddelt, at skrifterne havde været til gennemsyn, eller at den tid der var nedsat til gennemsynet var gået. For skrifter under 1 ark var der nedsat 24 timer. For skrifter over 1 ark, men under 24 ark, var der nedsat 4 dage til gennemsynet. 27 Med disse informationer in mente, vil vi nu gå til analysen.. Tage Algreen-Ussing Ussings definition af censur Ussing ville oplyse folk om, hvad censur var og ikke var. Han mente, det var afgørende, hvordan folk forstod dette centrale spørgsmål. Censur fandt kun sted, når det var: ( )den samme Autoritet, der træder op, om Vi saa maa sige, baade som Anklager og som Dommer. 28 Hermed havde Ussing specifikt tilkendegivet sin definition af censurbegrebet. Det han ville frem til var, at der ikke var censur i Danmark, fordi censors opgave som det eneste var at fungere som anklager og ikke som dommer. Censor havde derfor ingen magtudøvende rolle, hævdede Ussing. Om der var censur afhang ifølge Ussing af censors rolle. Såfremt censor havde magt til decideret at forbyde publikationen af et skrift, var det censur. I Danmark havde der eksisteret en sådan censur frem til år 1770, hvor den officielt blev afskaffet. Den havde aldrig siden været indført, anførte Ussing. 29 Ussing var erklæret modstander af censur. Han mente, at det karakteristiske og fuldt ud problematiske ved censuren var: ( ) at en eller nogle faa Personer skal afgjøre, hvad der maa trykkes i Landet, og at Folkets aandige Udvikling saaledes kommer til at beroe paa disse enkelte Mænds forgodtbefindende( ). 30 Ussing anerkendte således det uretfærdige i, at de få skulle bestemme, hvad der måtte trykkes og 26 samt-tillaeg-fra-1814/ (20/5/13) 27 samt-tillaeg-fra-1814/ (20/5/13) 28 Dagen, No. 46, Kjøbenhavnsposten No. 62 d. 28/2/1834, s Ussing, 1834, s
10 dermed, på baggrund af deres egne subjektive betragtninger, bestemme åndsudviklingen i samfundet. Ingen censur på blade under 24 ark Ifølge Ussing var der ikke censur på blade under 24 ark. Som legitimationsgrundlag for dette henviste han til forordningens paragraf 26 og Blade under 24 ark skulle før deres udgivelse til gennemsyn hos censor. Ussing understregede, at censors opgave ved gennemsynet var at vurdere om et skrift indeholdt noget ulovligt. Hvis det gjorde det, skulle han videregive det til kancelliet, som så skulle afgøre om den pågældende forfatter skulle tiltales. Skriftet ville da blive tilbageholdt indtil domstolene havde afgjort sagen. Ussing slog fast, at det var domstolene, man som forfatter stod til ansvar overfor og ikke censor. 32 Ussings perspektiv på, hvorvidt man kunne klassificere 24-arksreglen som censur eller ej, hvilede derfor specifikt på sondringen mellem censors- og domstolenes juridiske beføjelser. Censor kunne ikke ændre, moderere eller slette så meget som en linje i noget skrift. Det havde han ikke beføjelser til. Derfor var det ikke censur. At anvende begrebet censur ville være begrebsforvirring, insinuerede Ussing. Ussing kritiserede Christensen for at have fordrejet og udvidet censurbegrebet til det uacceptable. Christensen havde nemlig argumenteret for, at det var et udtryk for censur, når censor appellerede til Kancelliet for at få en mistænkt forfatter indstillet til domstolenes afgørelse. Dette fordi censor i den forbindelse midlertidigt beslaglagde skriftet indtil dommen var afgivet. Ussing var uenig i, at denne beslaglæggelse var et udtryk for censur. Nok var det en midlertidig tilbageholdelse af skriftet, men censor afgjorde ikke, hvorvidt det skulle udkomme eller ej det gjorde domstolene. 33 Domstolene som afgørende argument Denne udpegning af domstolene som eneste instans med reel indflydelse på, hvad der kunne publiceres, udgjorde således et kerneelement i Ussings argumentation mod Christensens påstand om, at der var censur i Danmark på blade under 24 ark. For yderligere at accentuere sin pointe, henviste Ussing til udenlandske tilstande for at gøre opmærksom på, at Danmark 31 Tryk.fr.frd. paragraf 26 og 27 (se denne opgave s. 8-9) 32 Dagen, No. 41, Ussing, 1834 s
11 på en positiv måde distancerede sig fra udlandet, fordi det i Danmark ikke var op til andre end domstolene at vurdere, hvorvidt et skrift måtte publiceres eller ej. Dette var bestemt prisværdigt ifølge Ussing, fordi censorrollen dermed ikke hvilede på politiøvrigheden eller kancellikollegiet: Hverken vedkommende Politiøvrighed eller Kancelliekollegiet ere altsaa Censorer i den Forstand, hvori saadanne existere i andre Lande, at det nemlig beroer paa dem, hvad der maa trykkes eller ikke trykkes her i Riget, og det er, Gud være lovet, endnu ikke kommet saavidt med Os ( ). 34 Det var for Ussing afgørende at informere borgerne om, at de ikke skulle frygte domstolene. Så længe tonen var sober, og man udtrykte sig ordentligt i pressen, og det man sagde var sandt, havde man ikke den fjerneste grund til at frygte. Ussing understregede, at domstolene var kendt for deres retfærdighed. 35 Ussing gjorde også opmærksom på, at domstolene såfremt der i en sag var tvivl om den anklagedes skyldighed til hver en tid ville fortolke forordningens straffelove: i Faveur af den anklagede, og det just paa Grund af de haarde, og med Tidens Aand tildeels uoverensstemmende Straffe som Trykkefrihedsforordningen indeholder. 36 Ussing forsøgte, under anerkendelse af forordningens uretfærdigt hårde straffebestemmelser, at fortælle folk, at de ikke skulle være bange for domstolene. Den ideelle trykkefrihedstilstand ifølge Ussing Ussing erklærede sig grundlæggende enig i det trykkefrihedsideal, som Christensen havde præsenteret. Nemlig ønsket om en uindskrænket trykkefrihedstilstand: ingen forudgående kontrol, ingen som helst indskrænkninger i pressens ret til at offentliggøre alles tanker om alt en trykkefrihedstilstand hvor man ville kunne sige alt, og blot skulle kunne forsvare det overfor domstolene, eller modtage sin straf. Ussing mente, at det i en ideel verden burde være sådan, at man under almindeligt strafansvar burde kunne udtrykke sig om alt. Men selvom også Ussing kunne ønske sig alt dette, mente han, at der var gode ting ved trykkefrihedsforordningen. Han mente, at det som det så ud på daværende tidspunkt var rimeligt, at staten havde ret til midlertidigt at gribe ind overfor oprørske og usædelige skrifter, indtil domstolene havde afgjort, hvorvidt de stred mod forordningens paragraffer. 34 Dagen, No. 41, Dagen, No. 46, Kjøbenhavnsposten No. 63, d. 29/3/1834 s
12 Som legitimation for denne påstand, pegede han på det forhold, at alle enevældige stater som havde uindskrænket pressefrihed stadig holdt denne ret til midlertidig tilbageholdelse i hævd. Mere kunne man ikke forvente af et enevældigt land, mente Ussing. 37 Trykkefrihedsforordningen var ikke et ideal for Ussing Ifølge Ussing kunne det diskuteres, hvorvidt forordningens straffebestemmelser var for hårde. Det kunne også diskuteres, hvorvidt mange af trykkefrihedsovertrædelserne var formuleret vagt og ubestemt, og hvorvidt det var retfærdigt, at man som forfatter blev underlagt censur, når bare man én gang havde forbrudt sig mod presselovene. Ussing konkluderede, at trykkefrihedsforordningen havde fejl og mangler. Meget kunne efter hans mening være bedre. Ussing understregede i forlængelse heraf, at han heller ikke på noget tidspunkt havde sagt, at trykkefrihedsforordningen var et idealbillede på en presselov. 38 Vid pressefrihed til trods for trykkefrihedsforordningen Selvom Ussing ikke mente, at trykkefrihedsforordningen var ideel, argumenterede han for, at den samlet set tillod den enkelte borger en ret udstrakt skrivefrihed. Så længe man henholdt sig til dens bestemmelser og undlod at skumle med bitterhed over regeringen, at tale usandt og fremsætte ubeviselige påstande, havde man rig mulighed for at ytre sig. Det handlede grundlæggende om, mente han, at man skulle overholde kongens krav om at tale med varme og frimodighed. Ussing lagde i virkeligheden op til, at det var vigtigt at kende til trykkefrihedsforordningens bestemmelser. Gjorde man det, ville man også kunne udnytte den og dermed skabe en solid og sikker ramme for sine ytringer. 39 Historiker Søren Juelstorp peger på, at Ussing godt vidste, at pressen i virkeligheden havde begrænsede muligheder, når det handlede om politisk kritik. Men i trykkefrihedsforordningen stod der altså, at der var ytringsfrihed under ansvar for landets domstole. Dette ønskede Ussing at oplyse om, således 37 Kjøbenhavnsposten No. 60, 25/3/1834, s Kjøbenhavnsposten No. 60, 25/3/1834, s Dagen No. 46,
13 at folk kunne blive bevidste om deres juridiske rettigheder. Han ville være med til at ændre den udbredte holdning om, at det ikke var tilladt med politisk kritik i Danmark. 40 Ussing påpegede, at kongen i selve trykkefrihedsforordningen med egne ord havde sagt, at misbrug af trykkefriheden kunne forhindres med censur, men at han ikke ønskede at gøre brug af det, fordi censur ville forhindre oplyste borgere i at bidrage med deres kundskaber til landet. Ussing gjorde meget ud af at slå fast, at censors opgave ikke var at udøve censur. Regeringen ønskede ikke at indføre censur igen. Dette var regeringens officielle holdning, understregede Ussing. Ussing ville vise, at det indenfor trykkefrihedsforordningens rammer var muligt at ytre sig om både private og offentlige forhold. Der var ikke censur. Dette var et privilegium at have under et enevoldsstyre, mente han. 41 Balthazar Christensen Åndens frihed som argument Som baggrundstæppe til sin kritik af trykkefrihedsforordningen anlagde Christensen et etisk-abstrakt perspektiv. Trykkefrihedsforordningen greb ind i én af de mest dyrebare menneskerettigheder, mente han. Nemlig den menneskelige tankes krav på frihed. En fri tanke var forudsætningen for en fri ånd, hævdede Christensen. Forordningen svækkede denne frihed og hindrede åndens udvikling. Problemet var, at tanken var ufri, fordi ordet ikke var frit: Tankens Indhold opklarer og bestemmer sig først aldeles, naar den udtaler sig i Ord; thi kun ved at udtale sig i Ord, bliver Aanden fuldstændigt sig selv bevidst. 42 Hermed rettede Christensen en kritik mod trykkefrihedsforordningen og dens krænkelse af det frie ord såvel som mod Ussing, der i dagbladet Dagen havde påstået, at den danske trykkefrihed gjorde det muligt for borgere at udtale sig om alle offentlige og private anliggender, og at den danske lovgivning derfor var misundelsesværdig i forhold til andre enevældige staters. 43 Ordet måtte være helt frit, mente Christensen, og hvis ikke det var det, lagde man låg på tankens frie udfoldelsesmuligheder. Dette måtte gælde både trykte, skrevne og sagte ord. Han konkluderede at: Ethvert Indgreb deri fra Statens side er et Indgreb i Aandens evige 40 Juelstorp,1993, s Dagen, No. 44, Christensen, 1834 s Dagen No. 44,
14 Rettigheder, et Aands-tyrannie( ). 44 Hermed havde Christensen cementeret et vigtigt princip. Mennesket havde en hellig ret til at udtrykke sig frit. Staten måtte for alt i verden ikke forstyrre denne ret. Hvis den gjorde, tyranniserede den menneskets ånd. Christensen og den uindskrænkede pressefrihed Christensen ønskede uindskrænket pressefrihed. Han mente, at en sådan pressefrihed ville føre gavnlige ting med sig. Han henviste til lande som England, Norge, Amerika og Frankrig. Disse lande havde, fordi de havde haft uindskrænket pressefrihed, udviklet sig til mere liberale samfund. For at fastslå vigtigheden af dette pegede han også på perioden i dansk historie, som en gylden tid med reformer i retning af en positiv samfundsudvikling. Dette betød i hans optik en friere presse og mere offentlighed. Denne positive udvikling blev overordentligt bremset med trykkefrihedsforordningen af 1799, mente Christensen. 45 Kun hvis ordet var frit, kunne det sagte eller skrevne betragtes som en handling på lige vilkår som enhver anden handling i et samfund. Når dette var opfyldt, skulle en forfatter kunne retsforfølges og dømmes ved domstolene på samme måde som samfundets borgere blev det ved almindelige lovbrud. Christensen var erklæret tilhænger af den almindelige retslæres grundprincipper og modstander af forebyggende presselove. Det store problem var nemlig, at trykkefrihedsforordningen havde til hensigt ved hjælp af forebyggende kontrol (censor), at hindre tankeyttringer i at blive publiceret. Derfor mente han, at de forebyggende presselove var uretfærdige i deres princip og fordærvelige i deres virkning. 46 Christensens kritik af censors rolle Ifølge Christensen var hele pressen underlagt censur. Både ark over og under 24 ark. Han mente ikke, at det var så vigtigt at diskutere, om der nu også var censur på blade over 24 ark. Ifølge ham stod det nemlig helt klart, at der var censur på blade under 24 ark samt hele den perodiske presse fordi der her var: en foregående Control, af hvem det ligefrem afhænger, 44 Christensen, 1834, s Christensen, 1834, s Christensen, 1834, s
15 om publikationen maa skee eller om Den skal standses. 47 Han refererede her til censor og dennes ifølge ham censurudøvende rolle. I Christensens optik var der nemlig tale om censur, såfremt der var forudgående kontrol. Dette uanset kontrollens karakter. Problemet med censors rolle var, at det netop var op til ham, om et skrift kunne udgå eller ej. Det var censur blot med den ligegyldige modifikation, at censor kun kunne standse skriftet indtil kancelliet og domstolene havde kastet dom over det. Der var forudgående kontrol, og en sådan kontrol var lig med censur, mente han. 48 Denne opfattelse måtte gøre sig gældende: ( )for Enhver, der i alt Fald ikke har sine Idéer om Publicitet og Pressevæsen blot af Forordningen, som vor af 1799( ). 49 Christensen lagde op til, at Ussing burde forholde sig mere til virkeligheden, fremfor blot at anlægge en streng juridisk vinkel på presselovens bestemmelser og dermed henholde sig til loven alene. Alene tanken om censur var nok til at lamme ånden et forhold som Ussing ifølge Christensen burde stille sig mere åbent overfor. 50 Den hæmmende effekt på skribenter og den offentlige debat i almindelighed Det at censor havde pligt til at gennemse skrifter under 24 ark og bringe dem til midlertidig standsning, hvis han fandt noget utilbørligt 51, havde ifølge Christensen en afskrækkende effekt på pressefolk. De var bevidste om, at deres publikationer kunne blive standset, og at de selv kunne risikere at blive sat under Action. Der var voldsomme retslige og økonomiske konsekvenser forbundet med dette. Pressefolk var derfor særligt tilbageholdende med offentligt at ytre sig negativt om landets autoriteter. 52 Som bevis for denne påstand, henviste Christensen til tiden lige efter dens indførelse i Han mente, at forordningen havde bevirket, at hele den periodiske litteratur var blevet sat tilbage, og at der var indtruffet en gravens stilhed. Denne stilstandsperiode udgjorde i sig selv et tilstrækkeligt bevis for forordningens censurlignende virkning i Danmark. Kun få turde ytre sig. Mange frygtede at overtræde forordningens paragraffer, mente Christensen, og sådan var det stadig Christensen, 1834, s Christensen, 1834, s Christensen, 1834, s Christensen, 1834, s Plakaten af 13. Maj 1814 (se denne opgave s. 8-9) 52 Christensen, 1834, s Christensen, 1834 s
16 Censors gennemsyn af skrifter under 24 ark som udtryk for censur Som en videreførelse af sin kritik af censors rolle, samt forordningens afskrækkende effekt på forfattere i almindelighed, rettede Christensen nu mere specifikt sin opmærksomhed mod redaktører, forlæggere og bladabonnenter. Han mente, at disse ikke kunne være tjent med den ventetid der var, når et skrift blev suspenderet og der ventedes på domstolenes afgørelse. Dette var tydeligt for: ( ) Enhver som kjender det mindste til Udgivelsen af et Blad, der er bundet til en bestemt Tid( ). 54 Ifølge paragraf 26 og skulle alle blade og skrifter under 24 ark nemlig til gennemsyn hos censor. Censor skulle vurdere, hvorvidt disse rummede strafværdige passager. J. F. Plakaten af 1814 var den nedsatte tid til dette gennemsyn 24 timer, hvis skriftet var under ét ark. Hvis skriftet overgik dette men holdt sig under 14 ark, måtte gennemsynet tage 4 dage. Et skrift måtte ikke udgives eller uddeles før denne tid var gået, og før censor havde tilkendegivet, at gennemsynet havde fundet sted. 56 Christensen påpegede, at censor i praksis overstregede de dele af et skrift, som han mente var i strid med presseloven. Skriftet kunne først udgå, såfremt det overstregede bortfaldt. Hvis ikke forfatteren og redaktøren gik med til det, beslaglagde censor skriftet. Følgen af en sådan beslaglæggelse var j.f. Paragraf 26 og 27 at censor skulle indsende skriftet til kancelliet, og at et kollegium herunder så skulle afgøre, om skriftet kunne udgå, eller om forfatter og redaktør skulle sættes under tiltale. Såfremt de blev sat under tiltale, blev skriftet suspenderet indtil domstolene ved endelig dom havde truffet afgørelse i sagen. 57 Christensen udpegede en række problemer ved førnævnte proces. Han mente, det var ren logik, at både forfatter og redaktør ønskede at et blad skulle udkomme rettidigt. Det ville altid ligge i deres interesse. Derfor var de ofte villige til at lade censors overstregede passager omskrive eller bortfalde helt, mente han, og konkluderede, at: Politi=Assesorens Streger staae ved Magt, som en uappeleret Dom ved første Instans( ). 58 Det var med andre ord et udtryk for censur, fordi censor i kraft af sine streger, samt den etablerede frygt for udsættelse af blade, havde stor indflydelse på forfattere og redaktører i almindelighed. De gjorde, hvad censor ønskede for at få deres blade udgivet til tiden. Christensen mente, at det 54 Christensens, 1834 s Trk.fr.frd. paragraf 26 og 27 (se denne opgave s. 8-9) 56 Plakaten af 13. Maj 1814 (se denne opgave s. 8-9) 57 Christensen, 1834 s Christensen, 1834 s
17 kunne være ligegyldigt, om der ifølge forordningen ikke var censur. Han mente nemlig, at der var en betydelig diskrepans mellem lov og praksis. Han lagde op til, at selvom der strengt juridisk set måske ikke var censur i Danmark 59 var der i hvert fald censur i praksis. 60 Problemet med den akkusatoriske procesmåde Christensen rettede også et kritisk blik mod den akkusatoriske procesmåde, som domstolene anvendte mod tiltalte i trykkefrihedssager. Hvis en forfatter var tiltalt for overtrædelse af trykkefrihedsforordningen, skulle han selv dvs. uden statens hjælp og måske endda under dens modstand selv fremskaffe juridiske beviser for sin uskyld i forhold til de ytringer, han var tiltalt for. Dette var et stort problem, understregede Christensen. Det var det, fordi de anklagede i trykkefrihedssager dermed var væsentligt ringere stillet i forhold til almindelige kriminelle ved almindelige lovbrud. Sidstnævntes retssager var nemlig organiseret ved den såkaldte inkvisitoriske procesmåde. Dvs. at de tiltalte først kunne kendes skyldige, når staten havde fundet beviser for det, de var anklaget for. Dommeren skulle i den forbindelse afhøre vidner og anskaffe sig de nødvendige oplysninger og bevismateriale. 61 Christensen mente, at staten behandlede tiltalte i trykkefrihedssager værre end tiltalte for almindelige forbrydelser. Hans hovedpointe var, at der herskede en urimelig forskelsbehandling på disse typer af forbrydere. Én ting var at det rent etisk ikke kunne forsvares, at der var så dårlige retslige vilkår for tiltalte i trykkefrihedssager. Men det største problem var, at det skabte grobund for en solid tilbageholdenhed blandt pressefolk. De frygtede naturligvis at komme under anklage, hvorfor de i forbindelse med deres skriverier afholdt sig fra at komme ind på emner, der kunne mistænkeliggøre dem for presselovsovertrædelse. Denne frygt fungerede som censur, mente Christensen og lagde op til, at man også her måtte sondre mellem en streng juridisk betragtning, og så hvordan tingene så ud fra et praktisk orienteret standpunkt. Christensen mente i øvrigt, at domstolene skulle organiseres som jury, hvis de skulle bedømme retfærdigt. Dette uanset hvilken procesmåde, staten benyttede sig af. På den måde ville den anklagede nemlig kunne vide sig sikker på domstolenes uafhængighed Trk.fr.frd. paragraf 26 og 27 (se denne opgave s. 8-9) 60 Christensen,1834, s Christensen,1834, s Christensen, 1834, s
18 Sammenligningsafsnit Uenighed om hvordan censurbegrebet skal defineres De to jurister har forskellige opfattelser af, hvorvidt der er censur. Den afgørende forskel ligger først og fremmest i den måde, de definerer censur på. Vi ser hos Ussing en mere snæver forståelse af censurbegrebet, end vi gør hos Christensen, der breder det ud til at dække over abstrakte entiteter såvel som forskellige praktiske forhold. Ussing definerer censur på den måde, at censor på baggrund af sin egen subjektive holdning vurderer, om et skrift kan få lov til at udkomme. Dvs. at censor har juridiske beføjelser til at fungere som dommer og dermed kan forbyde et skrifts udkommen endegyldigt. Dette er kernen i Ussings forståelse af censur, og det er det, han bygger hele sin påstand om den ikkeeksisterende censur på. Hos Christensen finder vi et noget anderledes syn på sagen. Først skal det nævnes, at Christensen ikke erklærer sig decideret uenig i Ussings udlægning af censurbegrebet som sådan. Han mener bare ikke, at begrebsdefinitionen er fyldestgørende. Ifølge Christensen er der nemlig flere elementer i censur end blot censors konkrete rolle ved selve gennemsynet. Her peger Christensen til forskel fra Ussing på implikationerne af en række afskrækkende faktorer. Disse faktorer vil jeg komme ind på løbende. Når jeg nævner det nu, er det fordi, det er vigtigt, at få udpenslet disse to afgørende perspektiv-forskelle på et tidligt tidspunkt i sammenligningen. Kort sagt: Ussing forholder sig strengt juridisk til, hvad forordningen siger om censors rolle (j.f. paragraf 26 og 27) og vurderer disse efter sin egen forståelse af censurbegrebet. Christensen peger på flere forhold, som han mener har elementer af censur i sig. Visse af de forhold Christensen peger på kommenterer Ussing kun bemærkelsesværdigt lidt på eller slet ikke. Hvorfor gør han så ikke det? Sandsynligvis skal svaret findes i Ussings hensigt med debatten. Han ønsker at påpege de grader af frihed, som der er i pressen. Han vil forhindre, at borgerne pålægger sig selvcensur ved at gøre opmærksom på deres rettigheder. Heri ligger i virkeligheden en liberal opfordring til, at skribenterne ikke skal holde sig tilbage, men samtidig i et vist omfang også en regeringsvenlig anerkendelse af den gældende presselov. Christensen anerkendte modsat Ussing på ingen måde forordningen og ønskede den definitivt fjernet. 18
19 Uenighed om censors rolle og gennemsynets betydning ved skrifter under 24 ark Lad os nu trænge dybere ind i spørgsmålet om censur på skrifter under 24 ark. Ussings argumentation er grundlæggende enkel. Som vi har set, forholder han sig konkret og juridisk til, hvad forordningen siger om censors rolle, og dette er, at censor ikke har nogen form for dømmende magt. Det har kun domstolene. Censor skal foranstalte et skrift videre i systemet, hvis han vurderer det mistænkeligt. Intet andet. Derfor er der ikke censur, ifølge Ussing. Lad os gøre et stop. Her er Christensen nemlig uenig. Nok anerkender Christensen juridisk set Ussings udlægning af paragraf 26 og 27, som er de paragraffer, der definerer censors rolle. Men til trods for det, mener Christensen, at der er et problem. Christensen giver Ussing ret i, at det i sidste instans er op til domstolene at vurdere et skrifts lovstridighed, men han er uenig i, at man på baggrund af det kan påstå, at der ikke er censur. Christensen hævder, at censor udøver censur, fordi han ved sin egen personlige mening bestemmer, om et skrift strider mod presseloven, og om det midlertidigt skal beslaglægges, indtil Kancelliet og domstolene har udført deres del af opgaven. Dermed kan vi sige, at de to jurister er uenige om, hvilken betydning denne midlertidige beslaglæggelse skal tildeles. Christensen hævder, at det er censur, selvom tilbageholdelsen kun er midlertidig, hvor Ussing insisterer på, at det ikke kan kaldes censur, fordi det ikke er censor, der i sidste ende har den bestemmende rolle men altså domstolene. Ussing vurderer entydigt spørgsmålet om, hvorvidt der er censur på skrifter under 24 ark udfra dette argument. Christensen påpeger, som vi har set, et andet problem: Når censor udfører gennemsynet, fungerer det rent praktisk sådan, at han sætter streger over de passager, han mener strider mod presselovens bestemmelser. Herefter skal forfatter og redaktør gå med til at lade de overstregede passager bortfalde, hvis de vil have deres skrifter trykt. Christensen peger på, at det kan være ligegyldigt, om Ussing har ret i, at der ifølge loven ikke er censur i Danmark, når det i praksis forholder sig sådan, at censor i kraft af sine streger faktisk indirekte bestemmer, hvad der må udkomme eller ej. Christensen mener nemlig, at forfattere og redaktører er nødt til at rette sig efter censors streger, fordi de har en bladudgivelse at leve op til og derfor ikke vil risikere beslaglæggelse, eftersom en sådan bl.a. medfører økonomiske omkostninger. Hele denne proces har i praksis en afskrækkende effekt på forfattere og redaktører og er derfor et udtryk for censur, mener Christensen. Dette fokuserer Ussing ikke på, hvilket sandsynligvis er et udslag af, at han bevidst forholder sig til, hvad der står i 19
20 trykkefrihedsforordningen, fordi han som nævnt vil gøre pressefolk bevidste om deres juridiske rettigheder. Uenighed om domstolenes retfærdighed Som vi har set har Ussing og Christensen forskellige syn på domstolene. Ussing mener, at domstolene er retfærdige, upartiske og uafhængige, hvorfor man ikke skal frygte dem. Ligeledes mener han, at de i tvivlstilfælde vil dømme i den anklagedes favør. Han har altså et positivt grundsyn på domstolene i modsætning til Christensen, der først og fremmest mener at de skal organiseres som jury, hvis de skal være retfærdige og uafhængige. Men det afgørende problem for Christensen ligger i den akkusatoriske procesmåde. Frygten for denne, ifølge Christensen helt igennem uretfærdige procesmåde, fungerer som en stopklods for den offentlige debat, fordi man hvis man står anklaget for en trykkefrihedsforbrydelse er langt dårligere stillet end almindelige forbrydere, eftersom man selv skal fremskaffe juridiske beviser for sin uskyld, og dette måske endda under statens modstand. Skribenter vil ikke risikere at blive tvunget igennem alt dette, hvorfor de afholder sig fra at skrive om emner, der kan mistænkeliggøre dem for overtrædelse af forordningens straffebestemmelser og derved øge riskoen for at blive sat under anklage. Et forhold der i praksis (de facto) fungerer som censur grundet den afskrækkende effekt, mener Christensen. Igen ser vi, hvordan Christensen i modsætning til Ussing retter blikket mod de afskrækkende faktorer. Han giver ikke meget for den tillid, som Ussing tilsyneladende har til domstolene. Christensens kritik af procesmåden viser også, at han er virkelig kritisk overfor enevælden, fordi han insinuerer at domstolenes procesmåde i virkeligheden er en indirekte måde at censurere pressen på. Vi ser her igen, hvordan Christensen i modsætning til Ussing bevidst fokuserer på censur i praksis. Trykkefrihedsforordningen hæmmende eller mulighedsskabende? Lad os betragte de to juristers syn på trykkefrihedsforordningen som helhed. Som vi har set, teoretiserer Christensen på en filosofisk måde over forordningens indgreb i den menneskelige tankes frihed. Et indgreb han finder uretfærdigt, fordi det griber ind i menneskets hellige ret 20
21 til at udtrykke sig frit. Christensen mener, at trykkefrihedsforordningen generelt har en afskrækkende effekt på forfattere. Den gør dem bange for at skrive, hvilket han forsøger at bevise ved at pege på den stilhed, der indtraf i offentligheden lige efter dens indførelse i Han erklærer sig principielt kritisk overfor presselove, fordi de indbefatter forebyggende kontrol, hvorfor han er tilhænger af den almindelige retslæres grundprincipper. Dette fordi disse principper bygger på, at man kun skal stå til ansvar overfor domstolene (altså som ved almindelige forbrydelser) og at der ikke er nogen foregående kontrol af skrifter. Hos Ussing ser vi et andet syn på forordningen. Ussing tager ikke stilling til Christensens filosofiske tanker om åndsfrihed, men han forsvarer heller ikke trykkefrihedsforordningen direkte ideologisk. Igen ser vi Ussing anlægge denne juridiske betragtning, hvor han specifikt gør opmærksom på, at man indenfor forordningens rammer har mulighed for at ytre sig. Vi kan således se, at det for Ussing ikke handler om at forsvare presselovene, men at det handler om at forsvare påstanden om, at man faktisk godt kan ytre sig offentligt og afgive politisk kritik, såfremt man kender til sine juridiske rettigheder og overholder dem. Dette ville han informere om. Lad os nu gå videre og betragte Ussing og Christensens idealer for trykkefrihedstilstanden. Et fælles ideal om uindskrænket pressefrihed men forskellige virkelighedsperspektiver Som vi har set er Ussing og Christensen faktisk enige om, at den ideelle trykkefrihedstilstand i Danmark ville være en uindskrænket presse. Med andre ord: at der ideelt set ikke skal være nogen presselov at rette sig efter men blot det princip, at man skal stå til ansvar overfor domstolene, som man gør i almindelige strafferetslige sammenhænge. Som vi har set, siger Ussing, at trykkefrihedsforordningen for ham at se ikke er ideel grundet forskellige fejl og mangler. De er så at sige enige om en uindskrænket pressefrihed som ideal, men de er grundlæggende uenige om, hvordan trykkefrihedsforordningen skal betragtes. Denne uenighed ligger, som vi har set, i at Ussing mener, at man bør værdsætte forordningen, fordi den gør det muligt for borgere i det enevældige Danmark at ytre sig, hvilket ifølge ham til trods for at den ikke er ideel, er et gode at have under et enevældigt styre. Derfor er det også rimeligt, at staten benytter sig af de midlertidige tilbageholdelser, hvilket i øvrigt lande med 21
22 uindskrænket trykkefrihed også gør. Vi ser altså i et vist omfang en værdsættelse af forordningen, som bunder i at Ussing måske anlægger et mere realistisk og virkelighedsorienteret perspektiv, hvor Christensen i højere grad indtager en politiskidealistisk opponerende rolle. Denne forskellighed bunder i deres respektive hensigter. Ussing vil give borgerne mod til at ytre sig, hvorfor han informerer om deres reelle ytringsmuligheder fremfor at fokusere på de negative sider. Christensens hensigt derimod er, som vi har set, at fremsætte budskabet om, at der er censur i Danmark, også på blade under 24 ark. Dette med udgangspunkt i en holdning om, at mennesket har en grundlæggende ret til ubegrænset trykkefrihed. 22
23 Konklusion Politiseringen i 1830 erne medførte et øget fokus på spørgsmålet om censur. Ifølge Trykkefrihedsforordningen af 1799 var der officielt censurfrihed, selvom pressen var blevet indskrænket som konsekvens af den stigende enevældekritik, der fulgte med i kølvandet på den franske revolution i Ussing og Christensen havde forskellige syn på, om der var censur på skrifter under 24 ark. Ussing påstod, at der ikke var censur, hvor Christensen mente, at der var censur. Ussing mente, at man under alle omstændigheder kun kunne kalde det censur, hvis censor selv havde myndighed til at vurdere om et skrift var lovstridende, og om det dermed kunne få lov at udkomme. Ifølge Trykkefrihedsforordningen var det domstolene, der i sidste ende skulle afgøre dette og ikke censor, hvorfor Ussing mente, at det ikke kunne kaldes censur. Ussing ønskede at give borgerne mod til at skrive, hvorfor han ville informere om, at det kun var domstolene, man stod til ansvar overfor og ikke censor. Han ville bevidstgøre skribenter om deres juridiske rettigheder og give dem håb. Christensen derimod mente, at der skulle inddrages flere faktorer end blot, hvad der stod i forordningen om censors rolle. Han argumenterede for, at der i praksis var censur, fordi censor havde magt til midlertidigt at tilbageholde skrifter, at få skribenter til at gå på kompromis som følge af sine streger, og at domstolene og deres procesmåde bevirkede at skribenter tøvede af frygt for at komme under anklage. Alt dette havde en afskrækkende og dermed censurlignende effekt på pressefolk, mente han. Ussing mente ikke, at disse faktorer kunne kaldes censur. Både Ussing og Christensen var enige om, at censur var negativt, og at der ideelt set burde være uindskrænket pressefrihed under almindeligt strafansvar. Men hvor Ussing mente, at det var prisværdigt, at man under et enevældigt styre havde mulighed for at ytre sig indenfor forordningens rammer, var Christensen gennemgående kritisk overfor forordningen på alle måder, og mente den greb ind i menneskets naturgivne ret til at ytre sig anslag. 23
24 Litteraturliste og kildefortegnelse Litteratur Jørgensen, Harald: Trykkefrihedsspørgsmålet i Danmark et bidrag til en karakteristik af den danske enevælde i Frederik VI s og Christian VIII s Tid., København, Forlaget Ejnar Munksgaard, 1944 Jørgensen, A.D: Danmarks riges historie ( ) bind 1, København, Københavns Universitets fond til tilvejebringelse af læremidler, 1971 Juelstorp, Søren: Den Københavnske intelligens og ytringsfriheden i midten af 1830 erne, bd 93, h.2, Historisk tidsskrift, 1993 Bjørn, Claus: Fra reaktion til grundlov , bd. 10, 2. Udgave, 1. Oplag, København, Gyldendals boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen og Politikens forlag A/S, 2003 Nygaard, Bertel: Guldalderens moderne politik Om krisediagnose, Utopi og handling hos Johan Ludvig Heiberg, Aarhus, Aarhus Universitetsforlag, 2011 Rubin, Marcus: Frederik VI s Tid Fra Kielerfreden til kongens død Økonomiske og historiske studier, 1970, 1. Udg. 1895, København, P.G. Philipsens Forlag, 1970 Scocozza, Benito; Jensen, Grethe: Danmarkshistorie, Politikens: 6. Udgave, 1. oplag København, Politikens Forlag, 2007 Internetlitteratur Danmarkshistorien.dk Nygaard, Bertel, 2011: 24
TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereNår medarbejdere udsættes for chikane eller injurier
Vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Hovedudvalget i Region Syddanmark Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mereKompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109
Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereBeskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte
NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereFORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016
TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
Læs mereGrundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902
Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs merePrædiken 2. søndag efter påske
Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven
Læs mereVil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:
Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg
Læs mere8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6
8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg
Læs mereTak for ordet og tak for, at vi har fået muligheden for at få vores sag taget op og bede om jeres hjælp for en sidste gang.
Mojn så ved I da nok, hvor jeg kommer fra. Tak for ordet og tak for, at vi har fået muligheden for at få vores sag taget op og bede om jeres hjælp for en sidste gang. Undskyld mig, men jeg kan ikke lade
Læs mereTak for ordet og invitationen til at komme i dag og besvare spørgsmålet om forbrugeres retshjælpsforsikring.
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 433 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 1. september 2010 /MFT-FT Åbent samråd i BOU alm. del den 6. september 2010 samrådsspørgsmål BP af 23.
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk
Læs mere1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10
1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved
Læs mereLANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:
1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereTale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013
Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013 Jeg vil godt lige starte med en tilståelse: Jeg kommer fra Jylland, fra Hadsund, og en af mine kolleger i Højesteret, Poul Søgaard,
Læs mereVOLDGIFTSKENDELSE TILSIDESAT SOM UGYLDIG PRINCIPPER FOR ERSTATNINGSOPGØRELSE VED BYG- NINGSSKADE
6. MAJ 2015 VOLDGIFTSKENDELSE TILSIDESAT SOM UGYLDIG PRINCIPPER FOR ERSTATNINGSOPGØRELSE VED BYG- NINGSSKADE En ny dom illustrerer, at såfremt en voldgiftsret behandler og afgør en sag på en anden måde
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mereGenerelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 *
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, fra aftalen inden for en fortrydelsesfrist på syv dage, og det er forbudt sælgeren
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereUdkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00
Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereDet fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.
Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende
Læs mereDen 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.
Læs mereNOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK
NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation
Læs merePrædiken til 10. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb
1 Prædiken til 10. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 754 Se, nu stiger solen 448 Fyldt af glæde 163 Fuglen har rede 1 Guds menighed syng Nadververs 412 v. 56 af som vintergrene 583, v. 5 af af Falder
Læs merePRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375 Gud lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Din bror er kommet.
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereBededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Læs merePeters udfrielse af fængslet
Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereAf kontorchef Rie Thoustrup Sørensen og chefkonsulent Ditte Marie Nørgård, Civilstyrelsen
Af kontorchef Rie Thoustrup Sørensen og chefkonsulent Ditte Marie Nørgård, Civilstyrelsen Fondsmyndighedens reaktionsmuligheder efter fondsloven, når samarbejdet i en bestyrelse knirker 5 eksempler Civilstyrelsen
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereTekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:
Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs merePrædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.
1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereForslag. Lov om ændring af straffeloven
2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag
Læs merePrædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation
Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer
Læs mere5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk
5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet På udstillingen Kodeordet var Håbet på Gilleleje Bibliotek og Museum fortælles følgende: I Gilleleje Kirke var Kjeldgaard Jensen sognepræst. Tidligt i oktober blev
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse
Læs mereLægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har
Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.
Læs mereDemente får ikke den nødvendige behandling
Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereINDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987.
INDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987. Personerne: Pascal, Basic og A. Scenen: Et bart rum. Et lille bart bord, to
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre
Læs mere1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.
1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereMJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereHVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00
HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereDansk SkakDommerforenings kommentarer til de nye regler til dommere og arrangører.
Dansk SkakDommerforenings kommentarer til de nye regler til dommere og arrangører. I Skakbladet nr. 5 var en artikel om de nye regler for skakspillet der træder i kraft 1. juli 2009. Den indeholdt omtale
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereHøring om klagesystemet på miljø- og naturområdet - demokratiske og juridiske problemer ved klagesystemets indretning
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 557 Offentligt Høring om klagesystemet på miljø- og naturområdet - demokratiske og juridiske problemer ved klagesystemets indretning af professor, dr.
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.
Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.
Læs mereArbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5
Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender
Læs mereFremtiden visioner og forudsigelser
Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereDISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE
Den 10. juni 2014 blev der i sag 248 2013 AA mod Ejendomsmægler BB og CC afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 28. november 2013 har AA indbragt ejendomsmægler BB og trainee CC for Disciplinærnævnet
Læs merePrædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev
Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)
Læs merestudie Den store strid
studie 3 Den store strid 22 Åbningshistorie Det er mit ord mod dit! snerrer han, mens han kigger på kriminalbetjenten med det selvsikre, urørlige blik. Jeg siger, jeg er uskyldig. Du siger, jeg ikke er.
Læs merePrædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard
Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mere