Flere vækstiværksættere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flere vækstiværksættere"

Transkript

1 Januar 2006 Flere vækstiværksættere - vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 19. og 20. januar 2006

2 1 Strategi for Danmark som førende iværksættersamfund Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i økonomien. Gennem de nye virksomheder sker der en stadig afprøvning af nye ideer og nye måder at gøre tingene på, som udfordrer de eksisterende virksomheder og styrker konkurrencen. Hvert år opretter iværksættere nye arbejdspladser. Det svarer til hver tiende af de nye arbejdspladser, der hvert år oprettes i Danmark. Op mod en femtedel af den økonomiske vækst siden midten af 1990'erne skyldes, at nye virksomheder med højere produktivitet har udkonkurreret andre virksomheder. Det er ikke mindst vækstiværksættere virksomheder, der hurtigt skaber nye arbejdspladser og høj omsætning som øger den økonomiske vækst. Vækstiværksættere har en produktivitet, der er pct. højere end gennemsnittet af alle danske virksomheder. Det kan bl.a. skyldes særlige evner og stor virkelyst. Regeringen har sat ambitiøse mål for at gøre Danmark til et førende iværksætterland: Danmark skal fortsat være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder. Danmark skal i 2015 være blandt de samfund i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Vi har et godt udgangspunkt for at nå målene. Mange unge ønsker at starte egen virksomhed. Og hvert år oprettes mellem og nye virksomheder i Danmark. Vi er dermed på niveau med de bedste iværksætterlande, når det gælder start af nye virksomheder. Men alt for få af de nye virksomheder skaber vækst. Kun ca. 5 pct. af de danske iværksættere får hurtigt en høj vækst i omsætningen eller beskæftigelsen inden for de første år - dvs. udvikler sig til vækstiværksættere. I de førende iværksætterlande er det tre gange så mange. Hvor mange iværksættere, der skaber vækst og beskæftigelse, afhænger af en række forhold. Det afhænger af kulturen, dvs. af hvor mange, der har viljen og evnen til at tænke innovativt, til at udvise virkelyst og til at sætte nye ting i gang såkaldt entrepreneurship. Det afhænger af kompetencer til iværksætteri, dvs. de konkrete færdigheder, der kræves for at omsætte en idé til en ny virksomhed og få virksomheden til at vokse og blive en succes.

3 2 Det afhænger af vilkårene for dem, som starter en virksomhed. Vækstiværksættere har brug for vejledning om bl.a. udvikling af forretningsplan, patenter, finansiering, ansættelse af medarbejdere, organisering og markedsføring. De har brug for at låne penge og få tilført risikovillig kapital både i den indledende fase inden virksomheden har en indtjening, og senere når virksomheden vokser. Og de skal ikke mødes med store barrierer, fx i form af unødvendige administrative byrder. Regeringen har i de seneste år gennemført mere end 40 initiativer på iværksætterområdet. Men der er fortsat nogle svagheder, som der skal rettes op på, jf. boksen. Svagheder på iværksætterområdet Selvstændighedskultur I folkeskolen og gymnasierne arbejdes der ikke systematisk med at udvikle elevernes evner til nytænkning og idéudvikling. Kompetencer Kun en mindre del af eleverne på erhvervsskolerne lærer at starte og udvikle en virksomhed. Kun få procent af de danske studerende ved de videregående uddannelser stifter bekendtskab med entrepreneurship eller iværksætteri. Rådgivning og vejledning Der er mange forskellige offentlige ordninger, som tilbyder vejledning og sparring til iværksættere. Men der findes ikke et samlet tilbud, hvor virksomhederne kan få den vejledning og rådgivning om fx finansierings- og uddannelsesmuligheder, som er vigtig for, at de kan skabe vækst. Kapital Adgangen til kapital er ikke så god som i de bedste lande for de virksomheder, der kommer ind i et vækstforløb. De danske venturefonde er typisk for små og har derfor svært ved at opnå et konkurrencedygtigt afkast og tiltrække privat kapital. Og skattereglerne udgør på nogle områder en barriere for virksomhedernes mulighed for at skaffe kapital og kompetencer. Barrierer for vækst og genstart De administrative byrder er mindre i Danmark end i andre lande. Men på nogle områder bruger virksomhederne unødig meget tid på administrativt besvær. Iværksættere, som går konkurs efter et ærligt forsøg, har svært ved hurtigt at starte igen. Det tager i gennemsnit knap to år at få behandlet et konkursbo. Regeringens samlede strategi retter op på disse svagheder og sigter på at give danske iværksættere og nystartede virksomheder verdens bedste vækstbetingelser.

4 Strategien har 7 centrale indsatsområder: 3 1. Elever i folkeskolen og på gymnasierne skal arbejde systematisk med ideudvikling. 2. På erhvervsuddannelser og de videregående uddannelser skal alle have tilbud om undervisning i iværksætteri. 3. Nye iværksætterhuse skal give overskuelig og kvalificeret rådgivning til vækstiværksættere. 4. Lavere skat skal reducere barrierer for vækstiværksættere. 5. Mere privat venturekapital og nye finansielle instrumenter skal forbedre adgangen til risikovillig kapital og kompetencer. 6. IT skal lette de administrative byrder for vækstiværksættere. 7. Hurtigere behandling af konkursbo skal give genstartere bedre vilkår. Fundamentet for strategien er en stærk selvstændighedskultur. En kultur, som grundlægges i folkeskolen og gymnasiet ved at styrke viljen og evnen til at tænke innovativt og udvise virkelyst. Eleverne skal arbejde systematisk med ideudvikling og skal fx på temadage få indblik i, hvordan der konkret arbejdes med ideer og forretning i erhvervslivet. Lærerne skal som led i deres uddannelse lære metoder og samarbejdsformer, der stimulerer og udvikler elevernes innovative kompetencer. Praktiske kompetencer til at omsætte en ide til forretning øger sandsynligheden for, at den enkelte starter en virksomhed, og for at virksomheden bliver en succes. Derfor skal de unges kompetencer i erhvervsuddannelserne og på de videregående uddannelser styrkes ved, at alle kan tage konkrete kurser, der styrker de innovative kompetencer og evnen til at omsætte en ide til forretning. Og der skal laves et elitekursus i iværksætteri for iværksættere, som har en ide til en forretningsplan, og for investorer. De, der bliver vækstiværksættere, er kendetegnet ved at have fået råd og vejledning. Derfor skal nye virksomheder i vækst have adgang til relevant og kvalificeret vejledning i nye iværksætterhuse, som ét sted i hver region tilbyder samlet vejledning om virksomhedsstart, finansiering, leje af lokaler, uddannelsestilbud mv. Det skal ske i tæt samspil med private rådgivere, pengeinstitutter, venturefonde og erhvervsfolk.

5 4 Det koster penge at starte og udvikle en virksomhed. Især vækstiværksættere har behov for et stærkt kapitalgrundlag. Derfor skal skattereglerne ændres, så vækstiværksættere får nemmere ved at vokse. Vækstiværksættere skal kunne få en skattelempelse på kr. årligt i de første tre år. En særlig iværksætterkonto skal tilskynde til at spare op til egen virksomhed. Og det skal være lettere at tiltrække gode folk til en nystartet virksomhed. Det skal være nemmere at få lån til at finansiere den gode forretningsidé. Og erfarne erhvervsfolk skal have bedre muligheder for at bruge deres penge og kompetencer på at hjælpe nye virksomheder på vej. Samtidig skal det være nemmere at få adgang til risikovillig kapital - den såkaldte venturekapital. Ved en delvis privatisering af Vækstfonden skal der etableres en ny stærk venturefund, som skal øge udbuddet af privat venturekapital og medvirke til, at endnu flere pensionsmidler bruges på udviklingen af dansk erhvervsliv. Vækstfonden skal i samarbejde med bl.a. private pengeinstitutter udvikle nye former for risikovillig kapital. De administrative omkostninger for virksomhederne skal endnu længere ned gennem øget effektivisering af offentlige reguleringer og krav. Virksomheden skal kun indberette oplysninger ét sted. Herefter skal det offentlige sørge for, at oplysningerne sendes til alle relevante myndigheder. Der skal indføres digital sagsbehandling på de 25 offentlige services, der bruges af flest mindre virksomheder. Der skal igangsættes en forsøgsordning med et varslingssystem, der skal hjælpe i øvrigt rentable virksomheder, som er på vej mod konkurs på grund af midlertidige problemer. Disse virksomheder skal have spe-

6 5 cialiseret rådgivning i, hvordan de undgår konkurs. For de iværksættere, som går konkurs efter et ærligt forsøg, skal der ikke være unødige barrierer for, at de kan starte en ny virksomhed. Det skal være hurtigere at få behandlet en konkurssag. * * * Dette debatoplæg omhandler en række generelle indsatsområder i forhold til vækstiværksættere. Problemstillinger vedrørende kommercialisering af nye forskningsresultater og etablering af nye virksomheder i tilknytning hertil er behandlet i regeringens debatoplæg om Mere privat forskning og effektiv videnspredning (december 2005). Til Globaliseringsrådets møder i februar 2006 om det innovative samfund vil regeringen udarbejde debatoplæg, som bl.a. omhandler konkurrence, samspil med udlandet, brugerdreven innovation, handel med viden, IKT og innovation i den offentlige sektor.

7 6 1. Elever i folkeskolen og gymnasierne skal arbejde systematisk med ideudvikling Lyst og evner til at arbejde innovativt og til at sætte noget nyt i gang skal være et grundlæggende træk ved det danske samfund. Fundamentet for en stærk selvstændighedskultur skal lægges allerede i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Skolerne skal sikre børnene og de unge stærke faglige færdigheder. Men eleverne skal også lære at arbejde innovativt, bryde med vanetænkning og se nye muligheder. Det sker ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. Der er behov for, at eleverne arbejder mere systematisk med idéudvikling. Ikke ved at sætte nye fag på skemaet, men ved at arbejde innovativt inden for de eksisterende fag. Der skal også sættes særligt fokus på iværksætteri, fx på temadage, i virksomhedsspil eller konkurrencer. Lærerne skal som led i uddannelse og efteruddannelse få kendskab til metoder og samarbejdsformer, der udvikler elevernes innovative kompetencer. Og der skal skabes et stærkt offentligt-privat partnerskab mellem skoler og erhvervsliv, hvor eleverne møder andre rollemodeller og får et indblik i, hvordan erhvervslivet arbejder med ideer og forretning. Kun få lærere har kvalifikationer til at inddrage ideudvikling i undervisningen Når de unges lyst og evner til idéskabelse og foretagsomhed skal styrkes, forudsætter det lærere, som ved, hvordan man gør det. Men læreruddannelserne indeholder ikke undervisning i de emner. Og blandt de mange efteruddannelsestilbud til folkeskolelærerne er der i dag kun ét tilbud, som berører emnet. I diplomuddannelsen i natur og teknik er der et modul, som handler om innovation og iværksætteri. De lærere, der arbejder med ideudvikling, står ofte uden opbakning og sparring. Deres erfaring og viden om, hvordan man bedst gør tingene, bliver sjældent delt med andre, og der mangler et fagligt miljø. Kun få målrettede aktiviteter om ideudvikling I andre lande arbejdes der målrettet med at fremme de unges innovative kompetencer. Mange amerikanske skoler har fx temadage, hvor børn og unge arbejder med ideer til virksomheder, spiller computerspil om at starte egen virksomhed, eller får besøg af erhvervsfolk. I Danmark er det under én procent af eleverne, der i løbet af et år deltager i forløb med fokus på at skabe en ny virksomhed. Dette arbejde understøttes i USA af den såkaldte Kauffman-fond, som årligt tilfører uddannelsessystemet ca. 90 mio. dollars. I Danmark blev der i 2004 oprettet en privat-offentlig Selvstændighedsfond, som skal fremme interessen for innovations- og selvstændighedskultur. Fonden medfinansierer en række aktiviteter, men når ikke bredt ud på alle institutioner og uddannelsesniveauer.

8 7 I de gymnasiale uddannelser er der i forbindelse med gymnasiereformen pr. 1. august 2005 sat mere fokus på innovation og selvstændighed. Der er fx indført et valgfag i innovation. Der er også kommet mere fokus på iværksætterkulturen i skolerne i de senere år. Fx deltager stadig flere elever i European Business Game og Young Enterprise. Men antallet er stadig begrænset sammenlignet med lande som Sverige og Storbritannien. Elever i folkeskolen og gymnasierne skal arbejde med idéudvikling Skolen skal lægge fundamentet for en stærk selvstændighedskultur Undervisningsmetoder i læreruddannelsen, der fremmer idéskabelse og innovative kompetencer: I forbindelse med den kommende revision af læreruddannelsen skal de relevante indholdsbeskrivelser af fagene ændres, så de omfatter pædagogiske metoder og teknikker, der kan stimulere og udvikle elevernes innovative kompetencer. Nye undervisningsmetoder og -materialer: Undervisningsministeriet vil i samarbejde med bl.a. Iværksætterakademiet IDEA og Selvstændighedsfonden understøtte udvikling og udbredelse af pædagogiske metoder og undervisningsmaterialer, som bedst fremmer elevernes innovative kompetencer. Udvikling af pædagogiske metoder, der fremmer elevernes innovative kompetencer vil være en central opgave for de kommende højskoler for videregående uddannelser, som bl.a. skal understøttes ved forskningstilknytning til universiteterne. Efteruddannelsestilbud til lærere: Undervisningsministeriet vil i samarbejde med bl.a. Iværksætterakademiet IDEA og Selvstændighedsfonden understøtte udvikling af nye efteruddannelsestilbud i iværksætteri. Efteruddannelsestilbuddene skal rettes mod folkeskolelærere og lærere ved de gymnasiale uddannelser. Netværk for undervisere i ideudvikling og iværksætteri: Undervisningsministeriet vil etablere en række regionale faglige netværk for lærere i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser, der arbejder med undervisning i idéudvikling og iværksætteri. De nye netværk skal udgøre rammen om erfaringsudveksling og videndeling mellem lærerne og bistå andre skoler med råd og vejledning. Styrkelse af Selvstændighedsfonden: Regeringen vil arbejde for, at det private engagement i Selvstændighedsfonden styrkes markant. Fonden skal blive et omdrejningspunkt for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv om ideudvikling og iværksætteri. Fonden skal have bedre muligheder for at nå ud i hele uddannelsessystemet og medfinansiere flere typer af aktiviteter. Fonden skal i større udstrækning formidle samarbejde mellem skoler og erhvervsliv og udvikle undervisningsmateriale, spil og konkurrencer.

9 8 2. På erhvervsuddannelser og videregående uddannelser skal alle have tilbud om undervisning i iværksætteri Når man har lært noget om iværksætteri, er man mere tilbøjelig til selv at blive iværksætter. Amerikanske erfaringer viser, at studerende, der har modtaget undervisning i entrepreneurship, har tre gange så stor sandsynlighed for at starte egen virksomhed som andre studerende. Og deres virksomheder har flere ansatte og større omsætning end andre iværksættervirksomheder. De kompetencer, som studerende får gennem målrettet undervisning i entrepreneurship, er også nyttige for unge, der ikke starter egen virksomhed, men bliver ansat i en eksisterende virksomhed. Derfor skal alle unge på erhvervsuddannelserne og videregående uddannelser have tilbud om undervisning i entrepreneurship. Der skal igangsættes en målrettet indsats for at efteruddanne underviserne. Og iværksættere og investorer skal tilbydes elitekurser i iværksætteri efter amerikansk forbillede. Ikke tilstrækkeligt fokus på entrepreneurship og iværksætteri En stor del af de unge, som har en erhvervsuddannelse, vælger senere at blive selvstændige, fx inden for håndværksfag eller detailhandel. Alligevel er det kun en mindre del af eleverne på erhvervsskolerne, der lærer at starte og udvikle en virksomhed. Alle erhvervsuddannelser skal i dag fremme elevernes evne til at udvise initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans. Men grundfaget iværksætteri og innovation, hvor eleverne blandt andet lærer om etablering og drift af egen virksomhed, indgår kun i en tredjedel af erhvervsuddannelserne. På de videregående uddannelser er andelen af studerende, der stifter bekendtskab med entrepreneurship, endnu mindre. På universiteterne er det årligt i gennemsnit under 1 pct. af de studerende, der følger et forløb med særligt fokus på entrepreneurship. I andre lande arbejdes der mere målrettet med at give de unge kompetencer i entrepreneurship og iværksætteri. I fx Sverige er der målrettede uddannelsestilbud inden for innovation og iværksætteri hele vejen fra børnehaveklassen til universitetet. På de bedste amerikanske universiteter inden for iværksætteri er det årligt op til 20 pct. af de studerende, der følger kurser i iværksætteri. På tilsvarende universiteter i Danmark er det op til 3 pct. af de studerende. Ikke dækkende efteruddannelsestilbud for undervisere Lærerne har kun få muligheder for at tilegne sig de kompetencer, der skal til for at kunne undervise i entrepreneurship og iværksætteri. Udviklingen af undervisningsmetoder og materialer er kun i sin vorden. Undervisningen i innovation og entrepreneurship er i høj grad båret af

10 9 ildsjæle. Og der mangler muligheder for, at undervisere på forskellige uddannelsesinstitutioner og på tværs af regionerne kan udveksle viden og erfaringer om at undervise i entrepreneurship. Der mangler efteruddannelse af iværksættere I en række lande eksisterer der efteruddannelsestilbud på højt niveau til personer, der arbejder med iværksætteri. For eksempel tilbyder MIT i USA et kursus i entrepreneurship. Kurset Entrepreneurship Development Program er rettet mod personer inden for blandt andet venturebranchen, udviklingsdirektører i virksomheder, undervisere i iværksætteri og vækstiværksættere. Kurset præsenterer deltagerne for den nyeste viden inden for entrepreneurship og fokuserer på, hvordan man skaber en vækstvirksomhed. Men danske iværksættere mangler sådanne tilbud. Undervisning i entrepreneurship og iværksætteri på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser Alle unge skal have mulighed for at lære, hvordan man starter virksomhed Unge skal have tilbud om undervisning i iværksætteri Erhvervsuddannelserne: Alle elever i erhvervsuddannelserne skal have tilbud om valgfag i entrepreneurship og iværksætteri. De faglige udvalg bør også sikre, at grundfaget Iværksætteri og innovation indgår i alle relevante uddannelser. De videregående uddannelser: Alle studerende på de videregående uddannelser skal have mulighed for at tage kurser i entrepreneurship og iværksætteri. På de relevante uddannelser skal kurserne være meritgivende. Uddannelsesinstitutionerne skal i udviklingskontrakterne forpligtes til, at dette sker. Iværksættersommerskole: Der skal etableres en årlig iværksættersommerskole for unge iværksættertalenter. Her skal de gennem en simulation have mulighed for at prøve kræfter med at oprette og drive en virksomhed, herunder udvikle en konkret forretningsplan. Deltagelse i sommerskolen skal finansieres gennem egenbetaling, sponsorater mv. Bedre uddannelse og efteruddannelse af lærere Entrepreneurship i pædagogikum for erhvervsskolelærere: Studieordningen for pædagogikum skal ændres, så det bliver et krav til erhvervsskolelærerne, at innovation og entrepreneurship kan integreres i undervisningen. Stærkere regional forankring af Iværksætterakademiet: Iværksætterakademiet IDEA s arbejde med at etablere regionale netværk med lokale uddannelsesinstitutioner skal styrkes. I hver region skal der skabes et netværk mellem erhvervsskoler, de kommende højskoler for videregående

11 10 uddannelser og universiteter, så der skabes grundlag for at udvikle og tilbyde uddannelsestilbud i entrepreneurship for elever og studerende i alle regioner. Desuden skal IDEA bidrage til at udvikle efteruddannelsestilbud til lærere på forskellige uddannelsestrin. Efteruddannelse af iværksættere Elitekursus i iværksætteri: Der skal gennem udbud etableres et elitekursus i iværksætteri efter amerikansk forbillede. Det skal være et kortere efteruddannelsesforløb rettet mod fx erhvervsfolk, der arbejder med forretningsudvikling, vækstiværksættere og investorer med fokus på mindre virksomheder. Forløbene skal fokusere på, hvordan man skaber en vækstvirksomhed. Kurset skal være brugerfinansieret.

12 11 3. Nye iværksætterhuse skal give overskuelig og kvalificeret rådgivning til vækstiværksættere Nye virksomheder, der modtager vejledning og rådgivning, har større chance for at udvikle sig til vækstvirksomheder. En række offentlige ordninger tilbyder vejledning og sparring til iværksættere. Men tilbuddene er spredte og kan være svære at overskue. Rådgivningen er heller ikke i tilstrækkelig grad rettet mod virksomheder i vækst. Der er derfor behov for at styrke og samle vejledningen af iværksættere. Der skal opbygges stærke rådgivningsmiljøer i et antal nye iværksætterhuse. Her skal nye virksomheder have mulighed for at få den kvalificerede vejledning, som er vigtig for at skabe vækst, jf. figuren. De nye iværksætterhuse skal ét sted i hver region tilbyde samlet vejledning om virksomhedsstart, finansiering, uddannelsestilbud mv. Det skal ske i et tæt samspil med private rådgivere og erhvervsfolk. Iværksætteren skal også kunne leje lokaler i iværksætterhuset. Samtidig skal der udvikles ny viden om, hvad der er afgørende for succes. Forskning i iværksætteri skal medvirke til at styrke betingelserne for iværksætterne i fremtiden. De nye regionale iværksætterhuse

13 12 Rådgivning af vækstiværksættere er spredt og svær at overskue Der er i dag en række nationale ordninger til fremme af opstart og vækst i nye virksomheder, herunder 15 erhvervsservicecentre og 7 innovationsmiljøer. Hertil kommer omkring 75 lokale og regionale institutioner, der også rådgiver iværksættere. I Århus Amt alene er der mere end 25 forskellige steder, hvor en iværksætter kan få vejledning og rådgivning. De mange institutioner dækker over endnu flere ordninger og aktiviteter, fx vejledning ved opstart, netværk og workshops for iværksættere. Det kan være svært for virksomhederne at overskue mulighederne. Fx ved hver fjerde af de mindre virksomheder ikke, hvor de skal henvende sig for at få råd og sparring. Der er ikke ét samlet sted, hvor iværksættere kan få den vejledning og rådgivning om fx finansierings- og uddannelsesmuligheder, som er vigtig for, om deres virksomhed skaber vækst. I England er der skabt såkaldte Business Links, som samler privat og offentlig rådgivning og finansiering af iværksættere og mindre virksomheder i ét system. Business Links fungerer som én indgang til den offentlige service for iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Business Links er baseret på partnerskaber, hvor private fx er operatører på programmer målrettet iværksættere. Innovationsmiljøernes resultater er for svingende Innovationsmiljøer hjælper innovative iværksættere med at undersøge det kommercielle potentiale i en ny idé. Det er et succesmål for innovationsmiljøerne, at det lykkes at tiltrække ekstern kapital til at finansiere deres projekter. Innovationsmiljøerne er samlet set gode til at tiltrække ekstern kapital, men der er store forskelle mellem de enkelte miljøer. Det bedst placerede innovationsmiljø har i perioden i gennemsnit tiltrukket over 4 mio. kr. i ekstern kapital pr. virksomhed, mens det dårligst placerede kun har tiltrukket 1 mio. kr. Det kan hænge sammen med forskelle i den type virksomheder, der startes i de enkelte innovationsmiljøer, i markedsmuligheder og i adgang til kapital. Men det kan også skyldes forskelle i innovationsmiljøernes evne til at skabe resultater, fx fordi kompetencerne ikke alle steder er gode nok. Ansøgning om patent er besværlig og uoverskuelig Udtagning af et patent kan være en afgørende forudsætning for at skabe en vækstvirksomhed. Men omkring en tredjedel af de små og mellemstore virksomheder opfatter patentsystemet som ressourcekrævende og uoverskueligt. Ansøgningsprocessen er kompliceret. Udgifterne til at oversætte patentet til andre relevante sprog er høje. Og ofte må virksomheden søge patent i flere lande blandt andet som følge af, at vi endnu ikke har et EU-patent.

14 13 For at lette adgangen er der i Danmark etableret mulighed for at få et 'husmandspatent', de såkaldte brugsmodeller, der giver en billigere og hurtigere beskyttelse, hvis ens opfindelse er af mere praktisk karakter. Og Patent- og Varemærkestyrelsens sagsbehandlingstider er blandt de korteste i Europa, når man skal have beskyttet sin idé. Det er imidlertid vigtigt, at virksomhederne ikke bruger unødig tid og penge på at søge patent på en ide, som allerede er patenteret af andre. Og det er i dag ikke muligt at få en nem og billig første vurdering af, om det overhovedet er værd at patentere den konkrete ide, herunder en vurdering af ideens nyhedsværdi. Der forskes ikke nok i iværksættere I Danmark har vi i dag en række mindre forskningsmiljøer med fokus på iværksætteri. Men der eksisterer ikke et forskningsprogram, hvor der forskes i iværksætteres betydning for væksten og beskæftigelsen i den danske økonomi. Og der forskes ikke i sammenhængen mellem indsatsen for iværksættere og iværksætternes resultater. Nye iværksætterhuse skal tilbyde samlet rådgivning af vækstiværksættere Ambitionen er at skabe et nyt stærkt fagligt miljø med tætte relationer til private rådgivere, erfarne mentorer, lokale pengeinstitutter og venturefonde Nye iværksætterhuse med samlet kvalificeret rådgivningstilbud for vækstiværksættere: Regeringen vil i samarbejde med kommuner og de regionale vækstfora etablere regionale iværksætterhuse, hvor statslige og kommunale tilbud til vækstiværksættere lokaliseres i samme hus. Sigtet er at skabe et samlet kvalificeret rådgivningstilbud, hvor potentielle vækstiværksættere ét sted kan få adgang til alle former for relevant rådgivning og hjælp, fx om virksomhedsstart, finansieringsmuligheder i pengeinstitutter og fra Vækstfonden og andre offentlige ordninger, mentorordninger og leje af lokaler. Iværksætterhusene skal også fungere som indgang til uddannelsestilbud om iværksætteri og patentintroduktion. Bedre prioritering af bevillingerne til innovationsmiljøer: Bevillingerne til innovationsmiljøer skal prioriteres til dem, der har kompetencen til at opnå de bedste resultater. Derfor skal der i forbindelse med det kommende udbud fra 2008 stilles større krav til innovationsmiljøernes kompetencer. Målet er at samle kompetencerne i stærkere miljøer, fx ved samarbejde og eventuelle sammenlægninger, uden at tilknytningen til forskningsmiljøerne svækkes. Automatisk information om offentlige tilbud til nye virksomheder: Fremover skal iværksættere, der registrerer en ny virksomhed, automatisk have information om offentlige tilbud rettet mod iværksættere. Det er fx

15 14 den digitale startpakke og link til Startguiden.dk med relevant materiale for iværksættere (fx link til det lokale iværksætterhus og relevante blanketter på Virk.dk). Målet er, at alle iværksættere fra starten er opmærksomme på de tilbud om information og vejledning, der tilbydes fra det offentlige. Lettere vej fra idé til patent: Patent- og Varemærkestyrelsen skal etablere en intropakke, der giver iværksætterne adgang til kvalificeret rådgivning om patentsystemet, inden patentansøgningen indleveres. I intropakken skal Patent- og Varemærkestyrelsen bl.a. tilbyde en første vurdering af mulighederne for at få beskyttet en idé, herunder tilbyde en vurdering af ideens nyhedsværdi. Hvis der er formodning om, at ideen er ny, kan iværksætteren få vejledning om mulighederne for at få et patent fra en fagmand, inden selve patentansøgningen indleveres. De nye iværksætterhuse skal kunne fungere som indgang til intropakken. Forskning i iværksætteri: Der skal udvikles og etableres et nyt strategisk forskningsprogram under det Strategiske Forskningsråd om iværksætteri og entrepreneurship. Der skal bl.a. forskes i vilkår for iværksættere og betydningen af iværksætteri for dansk økonomi. Forskningen skal bidrage til at styrke grundlaget for den offentlige indsats på iværksætterområdet.

16 4. Lavere skat skal reducere barrierer for vækstiværksættere 15 Kun få iværksættere udvikler sig til vækstiværksættere. Og nystartede virksomheder mangler ofte kapital og de nødvendige ledelses- og markedsmæssige kompetencer til at udnytte et vækstpotentiale. Skattereglerne udgør på nogle områder en barriere for virksomhedernes tilskyndelse til at skabe vækst og deres muligheder for at skaffe kapital og kompetencer. En skattelempelse for vækstiværksættere skal derfor skabe øget tilskyndelse til vækst og yderligere investeringer. Vækstiværksættere skal kunne få en skattelempelse på kr. årligt i de første tre år. En særlig iværksætterkonto skal tilskynde til at spare op til egen virksomhed. Og det skal være lettere at tiltrække gode folk til en nystartet virksomhed. Der er ikke tilstrækkelig med synlig tilskyndelse til vækst og investeringer I Danmark er det kun én ud af hver tyvende nye virksomhed, der udvikler sig til en virksomhed med høj vækst i omsætningen og beskæftigelsen. I de bedste iværksætterlande er det ca. hver syvende. Altså tre gange så mange. Det kan bl.a. skyldes, at tilskyndelsen til vækst og yderligere investeringer ikke er stærk nok til at opveje risikoen ved ekspansion. Etableringskontoordningen er ikke attraktiv nok Etableringskontoordningen giver skattefradrag for penge, der spares op til etablering af virksomhed. Ordningen er blevet forbedret to gange de senere år, men brugen er stadig begrænset. Det kan skyldes, at indskud i ordningen kun kan give et ligningsmæssigt fradrag, dvs. ikke fradrag i topskatten. Skattereglerne betyder, at næsten al opsparing i husholdningerne er placeret i boliger eller pensionsordninger. Muligheden for aflønning af nøglemedarbejdere med aktier er ikke god nok For iværksættere er det afgørende at kunne tiltrække og fastholde dygtige folk. Det er ikke mindst vigtigt for vækstiværksættere, som ofte er nødt til at supplere egne kompetencer i takt med, at virksomheden vokser. Men det kan være svært for en iværksætter at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere, fx en direktør eller en vigtig sparringspartner, fordi økonomien i virksomheden typisk er stram i starten. Det er ikke attraktivt at aflønne nøglemedarbejdere med aktier. Iværksætterens aflønning af nøglemedarbejderen i aktier vil nemlig skulle indkomstbeskattes hos nøglemedarbejderen. Samtidig vil iværksætteren selv skulle betale skat af en eventuel aktieavance ved afståelsen af aktierne. Den samlede beskatning af iværksætteren, nøglemedarbejderen og selskabet er højere, end hvis der udbetales almindelig løn til nøglemedarbejderen.

17 16 Lavere beskatning af iværksættere skal tilskynde til vækst Iværksættere skal have øget tilskyndelse til vækst og yderligere investeringer Skattelempelse på kr. i tre år til vækstiværksættere: Regeringen vil øge iværksætternes tilskyndelse til yderligere vækst og investeringer. Vækstiværksættere skal kunne få et nedslag i skatten på kr. årligt i de første 3 år, hvor den pågældende virksomhed har en positiv skattepligtig indkomst. For at få den maksimale skattelempelse skal skatten for den pågældende virksomhed være mindst kr. Iværksættere skal have bedre muligheder for at spare op til at starte virksomhed og tiltrække de rigtige folk Ny iværksætterkonto med bedre fradragsmuligheder: Regeringen vil som supplement til den eksisterende etableringskontoordning etablere en opsparingsordning for iværksættere med fuldt topskattefradrag for indskud. Iværksætterkontoen skal øge tilskyndelsen til at spare op til egen virksomhed. Midlerne på kontoen kan anvendes til dækning af driftsudgifter, fx løn, men også til køb af IT-udstyr, materialer og andet i forbindelse med opstarten. Ordningen indrettes, så der ikke er skattemæssige asymmetrier ved ind- og udbetaling. Bedre adgang til aflønning af nøglemedarbejdere med aktier: Tildeling af aktier i et selskabs første 3 år skal fremover ske uden skattemæssige konsekvenser på tildelingstidspunktet. I stedet beskattes aktierne ved afhændelsen som aktieindkomst. Ordningen vil gøre det lettere for nye virksomheder at ansætte nøglemedarbejdere inden for fx ledelse, marketing eller salg, og aflønne disse medarbejdere helt eller delvist med aktier.

18 17 5. Mere privat venturekapital og nye finansielle instrumenter skal forbedre adgangen til risikovillig kapital og kompetencer Det er vigtigt, at iværksættere har adgang til den fornødne risikovillige kapital både i forbindelse med opstarten af virksomhed og efterfølgende i takt med, at virksomheden vokser. Jo større kapitalgrundlag den nystartede virksomhed har, desto større er chancen for, at virksomheden vokser hurtigt. For at styrke adgangen til finansiering af vækst i nye virksomheder fremlagde regeringen i starten af 2005 en handlingsplan for risikovillig kapital. Den indeholder en række initiativer, der styrker rammerne for bl.a. private investorers engagement på markedet for risikovillig kapital. Men der er fortsat en række barrierer. Mulighederne for at låne til vækst og udvikling skal styrkes i samarbejde med pengeinstitutterne og stadig flere pensionsmidler skal finde vej til udviklingen af dansk erhvervsliv. Vækstfonden skal supplere innovationsmiljøernes finansiering af idéudvikling, test af marked og sparring fra erfarne erhvervsfolk. Der mangler kapital til vurdering af nye forretningsidéer For at omsætte en ny ide til en virksomhed har iværksætteren brug for adgang til kapital og kompetencer fra personer med markedserfaring, teknologiforståelse mv. i den helt indledende fase før projektet er klar til markedet. Ideen skal udvikles, markedet skal undersøges, og der skal findes samarbejdspartnere med relevante kompetencer og yderligere kapital. I mange lande har iværksættere mulighed for at opnå finansiering til modningen af nye ideer i de helt tidlige faser frem til et stadie, hvor det kommercielle vækstpotentiale kan sandsynliggøres. Det sker i Danmark i innovationsmiljøerne, men der er en række projekter, som har en sådan størrelse, at innovationsmiljøerne ikke kan løfte opgaven alene. Det danske marked for venturekapital er ikke udbygget nok Iværksættere med et større kapitalbehov og risikofyldte projekter vil typisk søge risikovillig kapital fra en ekstern investor såkaldt venturekapital. Venturekapital er kendetegnet ved, at investoren bidrager både med kapital og kompetencer, fx gennem deltagelse i bestyrelsesarbejde. Siden begyndelsen af 90 erne er det danske marked for venturekapital mere end tidoblet. Danmark er gået fra at have et af de mindste markeder for risikovillig kapital til at ligge i midtergruppen. Det er særligt i de tidlige faser, at iværksætternes adgang til venturekapital er styrket. Her finansierer den statslige Vækstfond mange selskaber. Men der er stadig et pænt stykke op til de førende lande, når det drejer sig om at tiltrække privat venturekapital, som er afgørende for at bringe virksomhederne ud på de globale markeder. I USA, Storbritannien, Sve-

19 18 rige og Holland er markederne for venturekapital opgjort i pct. af bruttonationalproduktet to til fire gange så store som i Danmark. Danske pensionsinstitutter placerer færre midler i ventureaktiviteter end i de førende lande. I Danmark har pensionssektoren placeret omkring 1 pct. af sin kapital i unoterede aktier. I USA og Storbritannien er det tresyv gange så meget. Det kan blandt andet hænge sammen med, at venturefondene i Danmark er små og ikke skaber et tilstrækkeligt højt afkast. Venturefonde i fx USA er generelt større end i Danmark, og den gennemsnitlige ventureinvestering i USA er ca. fem gange så stor. Ud over at det skaber et større afkast til investorerne, giver de større fonde også et bedre grundlag for væksten i de nystartede virksomheder. Den nye virksomhed skal ikke hele tiden jagte kapital, men kan i stedet bruge kræfterne på at udvikle forretningen. Gennem de senere år er der blandt andet etableret en række mindre regionale fonde med fokus på de virksomheder, der kommer ud af innovationsmiljøerne. I 2004 etablerede staten sammen med private investorer en Iværksætterfond. Den blev dannet gennem en sammenlægning af DTU s fond og Symbion Capital med indskud af yderligere kapital. Der eksisterer imidlertid stadig en række mindre fonde særligt i Vestdanmark, der ikke har den nødvendige størrelse til at udgøre et solidt grundlag for at bringe mange virksomheder fx fra innovationsmiljøerne ud på det private venturemarked. Det er svært for iværksættere at få lån, der følges af rådgivning og sparring I udlandet er det almindeligt, at private investeringsfonde og banker tilbyder lån med en resultatafhængig rente til nye og vækstorienterede virksomheder. Samtidig indgår de fx i virksomhedernes bestyrelse. Men i Danmark eksisterer dette marked næsten ikke i dag. Rådgivning og sparring er også vigtig for den brede gruppe af iværksættere. Derfor eksisterer der en forsøgsordning med kom-i-gang-lån, som bl.a. skal bidrage til udvikle rådgivningstilbud til iværksættere i udvalgte pengeinstitutter. Kom-i-gang-lån er rettet mod iværksættere med projekter, der er lidt for risikofyldte til, at de kan låne på normale vilkår. Derfor stiller staten gennem ordningen en delvis kaution for iværksætterens lån mod et gebyr. Samtidig tilbydes iværksætteren rådgivning i opstart og drift af virksomhed gennem pengeinstituttet. Men i dag er ordningen kun tilgængelig i dele af landet.

20 19 Mere privat venturekapital og nye finansielle instrumenter skal forbedre adgangen til risikovillig kapital og kompetencer Gode ideer skal have mulighed for finansiering, så de kan vokse til stærke vækstvirksomheder Bedre muligheder for finansiering af vurderinger af nye forretningsideer ( proof of business ): Vækstfonden skal supplere innovationsmiljøernes finansiering af ideudvikling, test af marked samt sparring fra erfarne erhvervsfolk. Det skal ske i de tilfælde, hvor projekterne har en sådan størrelse, at innovationsmiljøerne ikke kan løfte opgaven alene. Ny, kapitalstærk venturefond: Gennem en delvis privatisering af Vækstfonden skal der skabes en ny, kapitalstærk venturefond med et samlet kapitalgrundlag på mellem 3 og 4 mia. kr. Den nye fond skal styrke adgangen til risikovillig kapital. Kapitalgrundlaget skal tilvejebringes ved indskud fra Vækstfonden og fra pensionsselskaber og andre private investorer. Fonden skal kunne skabe et afkast, som gør den til et attraktivt investeringsobjekt, så bl.a. pensionsselskaber placerer penge i venturefonden og hermed øger udbuddet af privat venturekapital. Ny iværksætterfond: Vækstfonden skal i samarbejde med jysk-fynske venturefonde skabe en ny iværksætterfond, så flere projekter fra innovationsmiljøerne kan blive til vækstvirksomheder. Konkret skal den nye fond rejses gennem en samling af de eksisterende fonde og tiltrækning af ny kapital. Risikovillige lån til udvikling af nye virksomheder: Vækstfondens indsats for at tilbyde risikovillige lån til vækstiværksættere skal styrkes. Derfor skal Vækstfonden i øget omfang sammen med private investorer udvikle lån med en resultatafhængig forrentning kombineret med muligheden for at bidrage til fx virksomhedernes bestyrelsesarbejde. Ambitionen er at overføre de bedste erfaringer fra ventureinvesteringer til lånefinansiering, dvs. kombinere lån med aktiv deltagelse i virksomhedens udvikling. Udbredelse af kom-i-gang-lån til nye virksomheder: Den nuværende forsøgsordning med kom-i-gang-lån skal udbredes til flere dele af landet. Ordningen skal evalueres i 2007.

Bilag om infrastruktur for iværksættere 1

Bilag om infrastruktur for iværksættere 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 2006 Bilag om infrastruktur for iværksættere

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Væksthuset byder velkommen

Væksthuset byder velkommen Velkommen Væksthuset byder velkommen Det er vores mål at fordoble antallet af vækstvirksomheder i regionen. Væksthuset skal være internationalt førende og være det naturlige omdrejningspunkt for vækstiværksættere

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012 Finansiering med Vækstfonden Stig Poulsen 29. november 2012 Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 4.100 danske virksomheder Samlet tilsagn på 11,4 mia. kr. Direkte

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

Kapitalformidlingslandskabet

Kapitalformidlingslandskabet Kapitalformidlingslandskabet Dette notat er en kortlægning af initiativer og aktører på kapitalformidlingsområdet i Region Midtjylland. Kortlægningen er udarbejdet i juli 2007 af Arbejdsgruppen vedr. kapitalformidling,

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Henrik Holst Elstrøm & Michael Eg Vejle, den 18. december 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan gør vi Sådan kommer

Læs mere

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007 Region Hovedstaden Vækstforum 23. oktober 2007 Hvem er vi? 5 væksthuse et i hver region Etableret som erhvervsdrivende fonde og ejet af kommunerne Har professionel bestyrelse (2 medlemmer udpeget af Vækstforum)

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Erhvervskundechef Peter Bo Byggeri og Anlæg Holbæk 2015+ Holbæk 3. februar 2015 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV)

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) Ansøgningsskema til: Etablering af studentervæksthuse 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) The Animation Workshop Kasernevej

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Startup City er for udvalgte iværksættere med idé, evne og vilje til at starte vækstvirksomheder.

Startup City er for udvalgte iværksættere med idé, evne og vilje til at starte vækstvirksomheder. PROFILMATERIALE 2 Startup City er for udvalgte iværksættere med idé, evne og vilje til at starte vækstvirksomheder. Visionen med Startup City er at være Aarhus epicenter for ambitiøse og risikovillige

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

Nye muligheder for dine pensionsmidler

Nye muligheder for dine pensionsmidler Nye muligheder for dine pensionsmidler Kapital- og ratepensionsmidler kan nu investeres i unoterede aktier. FÅ UNDERSKOVEN AF DANSKE VIRKSOMHEDER TIL AT BLOMSTRE Skatteminister Kristian Jensen Har du viden

Læs mere

Strategi for uddannelse i entreprenørskab

Strategi for uddannelse i entreprenørskab Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi Kulturministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Strategi for uddannelse i entreprenørskab 1 1. Indledning Globaliseringen giver

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Direktør Lars Stigel CAPNOVA A/S Formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark Kort om innova+onsmiljøerne Risikovillig statslig

Læs mere

Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture

Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture 20. juni 2012 / side 1 Jakob Fuhr Hansen - bio Jakob Fuhr Hansen Karriere 2011- Vækstfonden, Investment Director 2009-2011 Go

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Flere vækstvirksomheder. 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder.

Flere vækstvirksomheder. 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder. Flere vækstvirksomheder 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder. Maj 2010 Forord Danmark har længe været blandt de rigeste lande

Læs mere

Kapitalformidling. I forprojektet var følgende indsatser udgangspunktet:

Kapitalformidling. I forprojektet var følgende indsatser udgangspunktet: Kapitalformidling Resume Vækstforum Midtjylland understøtter initiativer, der sikrer gode rammer for udvikling af vækstiværksættere og virksomheder. Vækst og udvikling hænger tæt sammen med tilførsel af

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Strategi for Danmark i den globale økonomi

Strategi for Danmark i den globale økonomi F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale økonomi REGERINGEN APRIL 2006 F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Kapital til innovation, vækst og jobskabelse i Nordjylland. Thy Erhvervsforum 23. maj 2013

Kapital til innovation, vækst og jobskabelse i Nordjylland. Thy Erhvervsforum 23. maj 2013 Kapital til innovation, vækst og jobskabelse i Nordjylland Thy Erhvervsforum 23. maj 2013 Præsentation LIVA consult Konsulentfirma med fokus på forretningsudvikling, salg og kundehåndtering, finansieringsløsninger.

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om reservation af midler til projektet Kapitalformidling

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om reservation af midler til projektet Kapitalformidling Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om reservation af midler til projektet Kapitalformidling Bilag til Regionsrådets møde den 18. juni 2008 Punkt nr. 18 Kapitalformidling Resume Det fremgår af

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere