en kæreste... fred for systemet... en husbåd... Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 67 november 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "en kæreste... fred for systemet... en husbåd... Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 67 november 2007"

Transkript

1 hus forbi Køb avisen på stationen ikke i toget Pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren nr. 67 november 2007 en kæreste... en husbåd... fred for systemet... Hjemløsedrømme er tema i Hus Forbis 2008-kalender 5 Danskerne: Synd for de hjemløse 3 Hjemløse mister let kontakten til deres børn 6 Sprællemanden ny stodderkonge 14

2 Savner du at give mere end en tyver? Få ressourcer men med udviklingsmuligheder. Sådan kunne man meget vel beskrive Hus Forbi både som arbejdsplads og medievirksomhed. Og det er netop denne kombination, der gør Hus Forbi til et interessant fænomen i det danske medielandskab og til et interessant sted at arbejde. Det kan godt være, man selv skal reparere sit hæve-sænke-bord fra IKEA, men samtidig er det også spændende at være med i et projekt, som ikke skal give afkast til en kreds af aktionærer. Det gør, at der er højere til loftet, forstået på den måde at det ikke kun er øget økonomisk indtjening, der er omdrejningspunktet, når skal projektet udvikles. Ifølge kommunikationsrådgiver Henrik Byager, som har skrevet dette nummers kommentar, er Hus Forbi lidt af en genistreg. Men når alle de rosende ord er sagt (læs dem selv på side 13), påpeger han også, at Hus Forbi er alt for lidt dialog-orienteret og aktiverende i forhold til sine læsere: - Vil man ikke have mig til at gøre noget aktivt eller give mig mulighed for at komme af med endnu flere penge?, spørger han. Jo, men spørgsmålet er, om Hus Forbi skal være den institution, som får aktiveret danskerne til at Hus Forbi. gøre mere for socialt udsatte end blot at købe Hus Forbi, midt i jagten på fladskærme, friværdi, karriere, kærester med mere? Skal Hus Forbi lægge hjemmeside og ressourcer til, at nystartede sociale projekter og arrangementer for hjemløse kan komme i kontakt med potentielle frivillige? Skal vi have et debatforum, læserafstemninger, løbende indsamlinger og valgdebatter om ulighed og hjemløse? Udgiver: Foreningen Hus Forbi Tornebuskegade 1, København K Tlf Ansvarshavende redaktør: Jaku-Lina E. Nielsen Tlf Administrator: Heidi Riel Tlf Sælgerrepræsentant og gadeplansmedarbejder: Henrik Pedersen Tlf Debatindlæg og læserbreve: Næste nummer udkommer den 1. dec. Forsidefoto: Ulrik Jantzen Vi støtter Hus Forbi: dk Bidrag: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på dette konto-nr: Giro (9541) Mærk indbetalingen bidrag. Distribution: Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse mm. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: (se listen af distributører på Abonnement: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser vedr. abonnement på tlf eller Layout: Westring + Welling A/S Tryk: Dansk Avistryk A/S Oplag: Antal sælgere: ca. 350 ISSN: Lions Club Søllerød Mølleaa Spørgsmålet er, om Hus Forbi skal være den institution, som får aktiveret danskerne til at gøre mere for socialt udsatte end blot at købe Om Hus Forbi Hus Forbi udkom første gang i Siden starten af 2006 er Hus Forbi udkommet en gang om måneden. Salgsrekorden er over eksemplarer (marts 2007). Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det, man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi samt i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Der er fem fastansatte på Hus Forbi: To på fuldtid og tre på deltid, herunder en studentermedhjælper. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Ombold: Nedenstående er nye DM-sponsorer TAMU-Center Odense Hvis svaret er ja, så er det da helt rigtigt, at Hus Forbi kunne udvikle sig i et væld af de retninger, som Henrik Byager efterlyser, for eksempel via sin hjemmeside. Hvordan ressourcerne skal bruges, er jo i sidste ende op til Hus Forbis bestyrelse at beslutte. Men for at imødekomme Henrik Byagers kritik af, at Hus Forbi ikke aktiverer og inddrager sine læsere nok, beder jeg dig, kære læser, om at sende en , hvis du ønsker at komme videre fra Hus Forbi og i så fald på hvilken måde. Er det, hvordan det aflagte vintertøj eller soveposen ender med at give varme til en af Hus Forbis sælgere? Er det oplysninger om, hvor og hvordan man kan holde jul med de hjemløse? Eller hvordan man kan støtte den økonomisk trængte hjemløseavis i Argentina? Eller... Skriv dine ønsker, input, forslag og ideer til Markedsføring God læse-(og skrive)lyst Jaku-Lina E. Nielsen Redaktør, Hus Forbi Husleje mv. Reserve Løn til medarbejdere Det går din 20 er til Moms Produktion og tryk OBS: Kig efter det originale Hus Forbi id-kort af plastik, før du køber avisen! Sælgeren Frederiksberg Kommune Sympati Gallup har spurgt danskerne om deres mening om hjemløse. Halvdelen synes, der er blevet flere hjemløse de sidste fem år. Af Tina Juul Rasmussen Foto: Holger Henriksen for de hjemløse Er der blevet flere hjemløse de sidste fem år? Behandler det danske samfund de hjemløse godt? Er de hjemløse ofre for ulykkelige omstændigheder eller selv skyld i deres hjemløshed? Det har TNS Gallup spurgt danskere over 18 år om i en internetbaseret opinionsundersøgelse. Og svarene afspejler en overvejende sympati og forståelse for de hjemløse i Danmark. I tal fordeler holdningerne sig således: Næsten halvdelen af de adspurgte (49 procent) mener, at der er blevet flere hjemløse de seneste fem år, mens en femtedel (20 procent) mener, at antallet af hjemløse er uændret de seneste fem år. Kun godt hver tyvende (seks procent) mener, der er blevet færre hjemløse. Derimod er billedet ikke helt så entydigt, når det gælder holdningen til, hvordan samfundet behandler de hjemløse. Her mener flere (44 procent), at de hjemløse bliver behandlet rimeligt, mens 40 procent svarer for dårligt og kun to procent mener, at de hjemløse bliver behandlet for godt. Hele 68 procent eller mere end totredjedele af de adspurgte mener, at de sociale myndigheder bør udvikle særlige tilbud om hjælp til de hjemløse, Nedenstående er DM-sponsorer, som du har i forvejen: 2 hus forbi nr. 67 november 2007 hus forbi nr. 67 november På side 2 i Hus Forbi under (Vi støtter OMBOLD), skal du medtage følgende logoer: Simon Spies Fonden, Fyns Amt, KFD, Københavns kommune, Camillas ovale, De Hjemløses Hus, FBU, Odense Kommune, Kirkens korshær og SAB. Kulturministeriet skal fjernes

3 Palle og Maria på Strøget i København. Foto: Holger Henriksen mens hver fjerde siger, at de hjemløse ikke bør behandles anderledes end alle andre. To ud af tre (67 procent) mener, at de hjemløse fortrinsvis er ofre for ulykkelige omstændigheder, mens kun 16 procent af de interviewede er enige i udsagnet: Det er deres egen skyld, at de er blevet hjemløse. Kvinderne på de hjemløses side Generelt for svarene er, at danskerne viser sympati og forståelse for de hjemløse og deres situation. Kvinderne i undersøgelsen er i lidt højere grad end mændene på de hjemløses side forstået sådan, at en større andel af kvinderne end af mændene mener, at hjemløse er ofre for ulykkelige omstændigheder, at der bør udvikles særlige tilbud til de hjemløse osv. Kendetegnende er også, at der er en Kommunen pisser på os væsentlig større andel af de, som har et politisk tilhørsforhold til partier som SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet, der støtter de hjemløse, end blandt de øvrige partiers vælgere. Det er dog værd at bemærke, at blandt de konservative vælgere mener næsten to tredjedele (63 procent), at der bør udvikles særlige tilbud målrettet de hjemløse, og 59 procent mener, at de hjemløse er ofre for ulykkelige omstændigheder. Kilde: Danskerne om de hjemløse (juni 2007), Gallup Instituttet for Hus Forbi. Læs mere om undersøgelsen på (se under Nyhedscenter). Hvad drømmer hjemløse om? Fra midten af november frem til og med januar kan Hus Forbis læsere ud over avisen også købe en 2008-vægkalender, som er blevet til i et samarbejde mellem Hus Forbi og fotograf Ulrik Jantzen. For hver måned i kalenderen er der et portræt af en Hus Forbi-sælger, som kort fortæller, hvad han/hun drømmer om. En af de tolv kalender-modeller er Henry Hansen, 43 år, som har tilbragt mere tid inden for end uden for fængslet de senere år pga. domme for vold. Han har to børn, han ikke har set i mange år. Har været hjemløs siden 1992, men har for nylig fået en lejlighed i Skæring ved Århus. Han har solgt Hus Forbi i tre år og har det godt, som han har det, men drømmer om at få sig en sød kæreste, som han kan være god ved. Kalenderen koster 50 kr., hvoraf de 30 kr. går til sælgeren. - taj Hus Forbi stillede tre hjemløse de samme spørgsmål, som Gallup har stillet danskerne. Af Birgitte Ellemann Höegh Foto: Holger Henriksen Linda Hansen, 40 år, boet på gaden i 14 år Tror du, der er blevet flere hjemløse over de sidste par år? - Ja, det ved jeg, der er. Det kan jeg se på de natherberger og de legepladser, vi sover på. For der er begyndt at komme rigtig mange, både udlændinge og danskere. Og så synes jeg, de bliver yngre og yngre, dem jeg møder og det er ikke fordi, jeg bliver ældre. Jeg har gået sammen med en dreng på 17 år. Palle Larsen, 48 år, boet på gaden i fem et halvt år har netop fået en lejlighed Tror du, der er blevet flere hjemløse over de sidste par år? - Ja, det er der faktisk. Problemet er jo, at det er alt for svært at få en bolig. Bliver I behandlet godt nok af det danske samfund? - Nej. Kommunen opfører sig ikke ordentligt over for os. De udsætter tingene, og det tager for lang tid. Det gjorde det også for mig, før jeg fik den bolig, jeg har nu. Bør der udvikles bedre eller særlige tilbud til jer? - Ja, de der skæve boliger til skæve eksistenser er sådan set et godt tilbud, men der er bare ikke nok af dem. Der er vist kun fem steder i København, man kunne sagtens bygge nogle flere. Tror du, det er selvforskyldt, at man bliver hjemløs? - Nogle gange, men ikke altid. Nogle har jo haft en bolig og er blevet smidt ud af den så det er altså en god ide med flere skæve boliger. Glædens Pris til Hus Forbi Dansk El-Forbund har givet deres årsmødepris 2007 Glædens Pris til Hus Forbi. Prisen er på kroner og blev modtaget af Hus Forbis sælgerrepræsentant Henrik Pedersen på Dansk El-Forbunds årsmøde i Esbjerg i starten af oktober. Med baggrund i det enorme arbejde I har lagt i at give hjemløse en meningsfuld hverdag og samtidig få sat fokus på en af dette samfunds mest oversete uretfærdigheder, nemlig fattigdom. Dette årsmøde har et fælles tema velfærd og det er netop det, I sørger for at skabe blot en smule af til disse udsatte mennesker, hed det bl.a. som begrundelse for at vælge Hus Forbi som modtager af Glædens Pris. - taj Flere lejere smides ud Antallet af lejere, der bliver sat ud af deres bolig, steg i perioden Sidste år blev husstande, svarende til 0,1 pct. af samtlige husstande i Danmark, sat ud af deres bolig. De udsatte lejere er kendetegnet ved at have en lavere bruttoindkomst og disponibel indkomst end øvrige lejere. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, er i øjeblikket ved at undersøge årsagerne til, at nogle lejere bliver sat ud af deres bolig, og hvorfor der er sket en stigning i antallet af udsættelser. Stigningen er især sket i de fem største byer: København, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg. Undersøgelsen ventes færdig i foråret 2008 og er finansieret af Socialministeriet. Bliver I behandlet godt nok af det danske samfund? - Nehaaaaeej. Jeg synes, at de pisser på os. For eksempel i august, hvor det regnede rigtigt meget, da havde herberget i Hillerødgade (Nørrebro, København, red.) lukket i 13 dage, og de har taget to timer fra os, sådan at man nu først kan komme ind klokken før var det klokken 22. Desuden bliver man nu vækket kl før var det kl. syv. Så vi når ikke at få de timers søvn, som er nødvendig. Bør der udvikles bedre eller særlige tilbud til jer? - Jeg synes, man skulle lave en slags bofællesskab købe et hus, hvor man f.eks. i kælderen kunne lave forskellige kreative ting stearinlys eller samle nogle dippedutter, så man kunne tjene lidt penge. Tror du, det er selvforskyldt, at man bliver hjemløs? - Nogle gange iblandt ja. Denne her gang var det ikke min egen skyld. Jeg sad inde for en gammel dom i tre måneder, og da jeg blev løsladt kom Kongens Foged samme dag og tømte min lejlighed, fordi bistandskontoret havde klokket i det og ikke betalt min husleje. Men der er da nogen, der ikke kan være alene i en lejlighed, f.eks. psykisk syge for bare seks år siden var der ikke så mange psykisk syge på gaden. Jonny Mikkelborg, 35 år, har boet på gaden on and off, siden han var ni år Tror du, der er blevet flere hjemløse over de sidste par år? - Ja, det er der i hvert fald. Det kan jeg se med mine egne øjne, de steder jeg kommer, men jeg har ikke tænkt over hvorfor. Bliver I behandlet godt nok af det danske samfund? - Ja alt taget i betragtning og set i forhold til andre lande for det er jo vores eget valg, det her. Bør der blive udviklet bedre eller særlige tilbud til jer? - Ja, der mangler en masse konkrete steder, hvor man kan være. Specielt til de helt unge mellem 20 og 30 år. Det er jo ren druk for dem. Tror du, det er selvforskyldt, at man bliver hjemløs? - Ja, det er noget, du selv vælger. Det er et alternativ til et liv, man ikke gider dyrke. Syv til fire nej tak! Ris & ros Brug overskud på hjemløsevogne Jeg læser altid Hus Forbis artikler om livets alvor og små solstrålehistorier med stor interesse. I sidste nummer faldt jeg dog over, at lederen omtalte, at Socialministeriet havde stoppet tilskuddet til Hus Forbi grundet flere års overskud. I samme nummer (på side 24) var der en artikel om et projekt, der designer hjemløsevogne, men hvor den senere produktion og finansiering er usikker. Her mener jeg, at Hus Forbis burde bruge noget af sit overskud, da hjemløsevogne jo er direkte henvendt til Hus Forbis egen målgruppe. Hvis vognene blev fremstillet på egne værksteder i lighed med Christiania-cykler kunne omkostningerne holdes nede, og de hjemløse kunne selv være med i produktionen. I øvrigt tænker jeg, at man kunne lave en skumgummimadras syet i tre sektioner og med en tynd isoleringsplade som bund. En sådan madras ville være den rene luksus for brugeren, og den kan let klappes sammen og haves i vognen. Og hvem ved måske disse camp-let er også kan blive et hit blandt våde festivalsgæster. Tommy Ahm, Lynge 4 hus forbi nr. 67 november 2007 hus forbi nr. 67 november

4 Børn af hjemløse Hjemløse børn og deres I dette og næste nummer af Hus Forbi sætter vi fokus på hjemløse og deres børn. Mange hjemløse er også forældre, og for de fleste er det svært at bevare kontakten til børnene, fordi livet på gaden eller på forsorgshjem ikke er særlig børnevenligt, stabilt eller trygt. Omvendt er børnene ofte meget bekymrede for deres hjemløse far eller mor for hvordan går de rundt og har det? Er de døde, ligger de og fryser på gaden, og hvor er de mon henne? Erfaringer viser også, at selv om man som hjemløs har tag over hovedet på et forsorgshjem, er det langt fra et ideelt sted at mødes med sine børn. På de følgende sider fortæller både børn, hjemløse forældre og medarbejdere på boformerne om de vanskelige vilkår, hjemløse og deres børn møder i håbet om at bevare kontakten til hinanden. Især far mister kontakten Det kan være svært at bevare kontakten til sine børn, når man ikke har et hjem. Især de hjemløse mænd mister forbindelsen med børnene, blandt andet fordi de steder, de opholder sig, ikke egner sig til børn. Af Marisa Matarese Både undersøgelser og erfaringer viser, at mange hjemløse har børn, og at mange også mister kontakten til børnene. I 1992 lavede Preben Brandt, nu formand for Rådet for Socialt Udsatte og leder af Projekt Udenfor, en undersøgelse om hjemløse. Han fandt bl.a. ud af, at ca. en tredjedel af de årige havde børn, og af dem havde kun hver tredje kontakt til børnene. - Selv om rapporten er 15 år gammel, vil jeg mene, at de tal, jeg kom frem til, stadig er en god indikator for, hvordan situationen ser ud, siger Preben Brandt. Hans undersøgelse viste, at det især var kvinderne, som bevarede kontakten til børnene. Hver fjerde mor havde kontakt med sit barn, mens tallet for fædrene kun var seks procent. Samme tendens ser man på flere forsorgshjem, blandt andet på Svenstrupgaard i Nordjylland. - Kvinderne gør sig mere umage med at bevare kontakten til børnene end mændene, siger forstanderen herfra, Kai Erik Jensen. Kvinderne bedre til kontakt Ofte har kvinderne børnene hos sig. 223 af de hjemløse heraf 172 kvinder der indgik i Socialforskningsinstituttets, SFI, første hjemløsetælling (lavet i uge seks i 2007), har mindreårige børn, som de ifølge rapporten har dagligt samvær med. Dagligt samvær betyder, at barn og forælder bor sammen på et forsorgshjem eller et herberg. Kvindekrisecentrene er ikke med i SFI s hjemløsetælling. Især i hovedstadsområdet findes der enkelte familieinstitutioner, hvor forældre kan være sammen med deres børn, når tilværelsen krakelerer. De tre største familiecentre, Egmontgården og Garvergården i København samt Ellengården i Århus, har plads til i alt 127 forældre med børn. Her er det et krav, at beboerne har børn eller er gravide for at få en bolig. - Det er hovedsageligt på disse institutioner, at kvinderne, som har dagligt samvær med deres mindreårige børn, bor, siger Lars Benjaminsen fra Socialforskningsinstituttet, en af forfatterne bag hjemløsetællingen. Ikke for børn De fleste af de omkring hjemløse forældre, som indgik i tællingen, men som ikke bor sammen med deres mindreårige børn, er mænd. De bor ofte på forsorgshjem, og ikke alle har kontakt til deres børn, blandt andet - Sker der først et brud, kan det være svært at genetablere kontakten. fordi de traditionelle forsorgshjem og herberger ikke tager børn ind institutionerne (forsorgshjem og herberger, red.) er ikke for børn, for man ved aldrig, hvem der kommer ind. Det kan være folk med forskellige, voldsomme problemer eller misbrugere, som er påvirkede af stoffer. Her er vold og trusler om vold, og det er usundt for børn at opleve, siger Thomas Søndberg, landsformand i Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark. Oplysningerne fra de forsorgshjem, Hus forbi har talt med, viser, at et sted mellem hver tiende og hver fjerde på et forsorgshjem, har kontakt til sit barn. Generelt er der enighed om at bakke beboerne op i at have kontakt til børnene. Nogle steder arrangerer forsorgshjemmet en lejlighed, en campingvogn eller en anden ekstern bolig weekenden over, så far og barn kan være sammen. - Det er vigtigt, at forældre og børn bevarer kontakten. Når de hjemløse har ret til at se deres børn, bør institutionerne støtte og hjælpe på forskellige måder. Jeg synes, de eksterne boliger til samvær er en god ide, siger Preben Brandt, men tilføjer, at ikke alle boformer egner sig til, at der er børn. Også forstander på Svenstrupgaard, Kai Erik Jensen, mener, det er vigtigt, at barn og forælder bevarer kontakten. - Sker der først et brud, kan det være svært at genetablere kontakten, siger han. Han mener desuden, at børn Preben Brandt, lavede i 1992 i nogle en undersøgelse om hjemløse. tilfælde kan få en bedre oplevelse ved at besøge far på forsorgshjemmet end i hjemmet. - Hvis forældrene lever en hultertil-bulter-tilværelse, kan samværet på en boform, hvor der er ordnede forhold, være bedre for barnet, siger han og nævner som eksempel, at her behøver barnet ikke at være sammen med en beruset far. - Ifølge samværsresolutionen skal man være ædru og clean for at kunne være sammen med sit barn. Hvis en person er stærkt misbrugende, hjælper vi ham først med at blive ædru. Først når han er ædru, hjælper vi med at få kontakt til barnet, siger Kai Erik Jensen og tilføjer: - Hvad angår personer med psykiske lidelser, har jeg sjældent oplevet, at de har samvær med børnene. Jeg tror, at kontakten måske er blevet brudt for længe siden. Beboerne: En 110-institution tilbyder bolig til personer med særlige sociale problemer. Det gælder personer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp personer opholdt sig i kortere eller længere tid på en 110-institution i Kilde: Socialministeriet Socialchefens hjemløse far kom til byen En dag dukkede Erik Sandgreens far pludselig op. De havde ikke haft kontakt, siden Erik var to-tre år gammel. Og Erik anede ikke, at faren var hjemløs, før han stod foran ham. Af Marisa Matarese Foto: Flemming Schiller - Goddag, Erik. Springer du ikke ned efter en pakke smøger og en snaps til din far. - Sådan hilste min far på mig, uden at fortrække en mine, som om han vidste, at jeg kom, fortæller Erik Sandgreen om sit første møde med sin hjemløse far for 11 år siden. På det tidspunkt arbejdede Erik Sandgreen som socialchef i Hillerød Kommune. Samme aften havde politi- et ringet til ham og sagt, at de havde kørt en mand på Skansegården, som er et værested for hjemløse i Hillerød. Politiet havde ringet til socialvagten, fordi manden, som hed Peder Mortensen, ikke lignede en hjemløs. - Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tænkte med det samme, at det var min biologiske far, fortæller Erik. Derfor valgte Erik selv at gå ned på Skansegården. - Jeg kunne straks genkende ham, fra billeder. For jeg havde ikke set ham, siden han forsvandt, da jeg var to-tre år gammel, siger Erik og forklarer: - Min mor har en sæk. Når folk forsvinder ud af familien, så binder hun sækken til, og så eksisterer de ikke mere. Det samme skete med min far, da han forsvandt. Socialchefen Erik Sandgreen blev fuldstændig forvirret over at stå ansigt til ansigt med sin hjemløse far, Peder Mortensen. - Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med ham. Jeg følte en blanding af medlidenhed med ham, fordi han ikke havde et sted at bo, og uro, fordi det ikke var god reklame for en socialchef at have en hjemløs far i byen. Erik skaffede en pensionistlejlighed til sin far i Helsingør, og de aftalte, at faren skulle blive på Skansegården, men da Erik kiggede forbi næste dag, var faren væk. - Jeg tænkte, han dukker nok op igen, siger Erik. Det gjorde han også. 14 dage senere ringede en medarbejder fra kommunen til Erik Sandgreen og sagde: - Der står en ældre mand her i 6 hus forbi nr. 67 november 2007 hus forbi nr. 67 november

5 Børn af hjemløse receptionen og siger, han vil tale med sin søn, socialchefen. Skal jeg smide ham ud? - Det var min far, griner Erik. I starten var jeg flov Med farens entré på socialkontoret var der ikke længere tid til at spekulere på, hvordan man håndterer at være socialchef og have en far, der er hjemløs. - Han kom op på mit kontor, og jeg spurgte ham, hvorfor han forsvandt. Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle stille spørgsmål. Det var ham, der var faren, og så faldt alle mine parader, fortæller Erik og fortsætter: - Jeg er ikke i tvivl om, at det spredte sig som en løbeild, at socialchefen havde en far, der var hjemløs. I starten var jeg flov, men jeg kunne intet gøre, siger Erik. Over det næste års tid kom og gik Eriks far på hans kontor. - Han havde en lille pension fra sit job som teknisk tegner, der gik ind på hans bankbog. Den skulle vi skrive i og stemple, så han kunne hæve på den, når han rejste rundt. Hvis ikke jeg var på kontoret, ordnede min sekretær det for ham. Erik vidste aldrig, hvornår han dukkede op igen. Da han spurgte, hvad faren lavede, siden han rejste hele tiden, fik han at vide, at faren tegnede og designede. - Som om jeg ikke vidste det! I hans hoved var han en berømt tegner. Han tegnede logoer til firmaer som AP Møller, Dunlopillo osv. Han skulle ikke hyres til en opgave, blot lave den og præsentere den, så var han ikke i tvivl om, at den ville blive solgt. Faren havde ganske rigtigt arbejdet som teknisk tegner. Og indtil hans anden kone døde, boede han i en villa på Strandvejen, men da hun døde, gik det galt for faren. Da Erik endelig mødte sin far, var faren blevet dement. - Han var for syg, da han dukkede op, så vi fik aldrig rigtig snakket sammen de år, han kom på mit kon- - Der står en ældre mand her i receptionen og siger, han vil tale med sin søn, socialchefen. Skal jeg smide ham ud? Det var min far. tor. Ikke ud over de skænderier vi havde, når han kom brasende ind og afbrød mine møder. - I dag ærgrer jeg mig over, at han ikke har været der i mit liv. Han var en spændende person, der helt sikkert kunne have givet mig noget. Kampen mellem far og mor I bakspejlet kunne Erik godt have brugt sin far, men det er først inden for de sidste par år, at det er gået op for Erik, hvad han har savnet. - Hvis jeg havde haft en far, tror jeg, at jeg kunne have klaret mig bedre i nogle situationer som ung, hvor jeg skulle træffe valg. Det var hårdt selv at skulle træffe sine valg, og min mor forsøgte altid at bremse mig. Jeg har aldrig tænkt min biologiske far som en del af mig, derfor undrede det mig, hvorfor jeg valgte anderledes, end jeg havde lært af min mor, siger Erik og forklarer, at det var, som om hans far og mor kæmpede om magten inden i ham. - Min mor sagde altid: Pas nu på, hvor min far sagde: Kom nu af sted. - Jeg spillede med i rockbandet Rivalerne som ung, og da jeg stod og skulle vælge mellem musikken og en lærerplads i en sportsbutik, var det min mor, der vandt. Senere valgte Erik jurastudiet. Det forstod moren ikke. - Det lykkedes mig aldrig at forklare min mor, hvad det var, jeg lavede, da jeg begyndte at læse på universitetet. Måske ville faren bedre kunne forstå det valg. Han var selv uddannet teknisk tegner, og desuden var han en fantasifuld opfinder. - Han havde flere patenter. Blandt andet havde han patent på en kombination af en skulptur og et tørrestativ. Når tøjet hang og blafrede i vinden, var det en del af en skulptur, forklarer Erik med et smil på læben. Da Peder endelig dukkede op i Eriks liv, havde Erik ikke lyst til at involvere ham i sit private liv. Han kom ikke i Eriks hjem, og han mødte aldrig Eriks to døtre. - Jeg har aldrig oplevet ham, som om han var en del af mit private liv. Jeg sagde til ham, at han ikke skulle komme i mit hjem, fordi jeg følte mig utryg. Alligevel dukkede faren op en enkelt gang og blev fornærmet, da han fik ballade over det. Lige så pludseligt som faren dukkede op, forsvandt han igen. - Jeg fik en dag en hilsen fra min far igennem en af institutionslederne i kommunen, som sagde: Jeg mødte en skæg fyr på en bænk på havnen i Skagen, som, da han hørte, jeg var fra Hillerød, sagde: Hils min søn, socialchefen Erik. Han var stolt af at have en søn, der var socialchef, fortæller Erik. Det var det sidste, Erik hørte fra sin far. Senere fik han en opringning fra Skagens sygehus. De fortalte, at hans far var død på sygehuset. En dag dukkede Erik Sandgreens hjemløse far op i Hillerød Kommune, hvor Erik arbejdede som socialchef. I nogle år kom og gik faren på sønnens kontor. I starten var jeg flov, fortæller Erik Sandgreen. Først stoffer, så mor Jannie Pedersen fik tvangsfjernet sin yngste søn, da stofferne tog over. I et liv med prostitution og stoffer, var den værste oplevelse for hende, da hendes søn blev taget fra hende. Af Marisa Matarese Foto: Flemming Schiller - Det værste, der skete for mig, var, da min yngste søn blev tvangsfjernet, fortæller Jannie Pedersen. Hun sidder i restauranten på hotellet Netværket i Oehlenschlägergade på Vesterbro i København. Hun leder hotellet, der bliver drevet af tidligere og nuværende misbrugere og prostituerede. Jannie har også selv en fortid som prostitueret stofmisbruger, og så er hun mor til to drenge på henholdsvis 21 og 31 år. - Da den yngste blev taget fra mig, blev det tydeligt for mig, hvor dårligt jeg fungerede. Jeg har ikke prøvet noget, der var værre end at få fjernet mit barn. Det er det samme som at få taget sit hjerte. Det kan ikke heles, og det må jeg leve med, siger Jannie. Hun fik sit første barn som 19-årig, og et år senere startede hun på stoffer. Men i flere år bevarede hun facaden som tjekket frisør fra Vanløse. - Vi boede flot i Vanløse i et villakvarter. Min daværende mand solgte stoffer, og jeg klippede sort om dagen og arbejdede som prostitueret om natten, men det var kun et spørgsmål om tid, hvor længe jeg kunne blive ved. Nogle nætter orkede jeg ikke at tage af sted, og i stedet lånte jeg penge fra min søns opsparing, fortæller Jannie. Som 29-årig fik Jannie barn nummer to, diagnosen hiv-positiv, og stofferne fortsatte. - Jeg var altid på heroin for at fungere. Det var ligeså vigtigt som at huske at trække vejret. I 20 år havde jeg kun prøvet ikke at være på stoffer to uger inden, jeg fødte min yngste søn, og ti dage efter. Den ældste kom på efterskole, da han var år. - Det var en lettelse kun at have et barn på fire år at tage sig af og ikke to, siger Jannie. Alligevel fortsatte en kronisk dårlig samvittighed over for den mindste. - Det var forfærdeligt, hvis han tog i døren ud til badeværelset, og jeg var lige ved at ramme en blodåre. Jeg måtte smide alt, hvad jeg var i gang med og prøve at ligne en, der havde ondt i maven. Det var frygteligt, for det kunne tage mig tre kvarter at ramme, siger Jannie om at fixe på badeværelset. - Det med at leve med noget hemmeligt og ulovligt dræber sjælen i dig, for det fylder så meget, og man ender med at skabe en afstand til andre mennesker, når man lever på en løgn. Bange for smerten Jannies dobbeltliv blev udstillet for hende, da den yngste blev tvangsfjernet og kom i plejefamilie i Fakse Ladeplads. - Jeg var knust indeni, men lignede et glansbillede med rettede bryn, makeup og ordnet hår. Det er noget andet at sende sin søn på efterskole. Det er mere naturligt, siger Jannie. Hun fortæller, at hun har mødt mange andre kvinder i behandling, der har fået fjernet deres børn. - Fælles for dem er, at de alle gerne ville have deres børn hjem og bo igen. Det ville jeg ikke af skræk for at miste ham igen, siger Jannie. Hun bevarede kontakten med sønnen i Fakse Ladeplads. - Jeg besøgte ham indimellem, inden jeg tog på gaden. Det var for mig en typisk plejefamilie med et Først da Jannie Pedersen fik sit yngste barn tvangsfjernet gik det op for hende, hvor dårligt hun fungerede som mor pga. stofferne. hus, som faren selv havde bygget. Han var håndværker. Der hang hvidt vasketøj til tørre i haven, og der lugtede af boller. Det var en sund familie, der gav min søn alt det, jeg gerne ville give ham, siger Jannie. Hendes eget liv foregik i Skelbækgade, og når hun skulle besøge sin søn, måtte hun arbejde længere om natten for at skaffe de nødvendige penge. Det gjorde, at hun så meget træt og slidt ud, når hun mødte op. - Jeg tænkte, at han ikke var tjent med en mor, der så sådan ud, og hvis jeg holdt mig væk, ville han bedre kunne knytte sig til plejefamilien. Der gik et par år, hvor hun ikke besøgte sin søn. På et tidspunkt sagde hun til kommunen, at det var svært for hende at tage derned, og de foreslog hende, at han kunne komme ind og møde hende i byen. - Hvis du henter et barn på Hovedbanegården og ingen steder har at tage hen, må du have nogen penge til at tage på Strøget. Det betød, at Jannie måtte arbejde ekstra for at have råd til strøgtur og Professor Olsens Spilleland i Scala. - Selvfølgelig har børnene mén, selvom de altid havde dyrt tøj fra Magasin. De er blevet ramt på at føle sig vigtigst. Stofferne var altid vigtigst. Jeg kunne ikke være mor, før jeg havde fået stoffer. Når Jannie i dag sidder og kigger tilbage, fokuserer hun på det positive i katastrofen. - Ellers er det ikke til at bære, siger hun og fortsætter: - I alle katastrofer er der en gave gemt ovre i hjørnet. Vi har lært ikke at tage hinanden for givet, fordi vi ved, at vi kan miste hinanden. Det er ikke en selvfølge, at vi er sammen, derfor må vi gøre os umage over for hinanden. Smid bare nøglen væk I dag har hun et tæt og fortroligt forhold til sine to sønner. - Men jeg var ved at dø, da min yngste søn flyttede hjem, siger Jannie og fortæller, at en nat klokken 12 bankede det på døren til hendes lejlighed. På det tidspunkt var hun færdig med en behandling. - Det var forstanderen fra den døgninstitution, hvor min søn var. Han spurgte, om jeg ville have ham hjem, eller om han skulle på Sønderbro (en halv åben, halv lukket døgninstitution for unge, red.), siger Jannie og forklarer, at det ikke havde været nogen succes med plejefamilien. Han havde truet familien med en kniv, og derfor var han kommet på døgninstitution. Her havde han givet en skolelærer et blåt øje og taget kvælertag på en af pædagogerne. - Jeg tænkte: Smid ham på Sønderbro, og smid nøglen væk. Sådan en psykopat, men jeg sagde: Send ham hjem. Uden at mene det, fortsætter Jannie. - Pludselig stod der en 15-årig med lidt for lange arme og ben og en lidt for stor næse uden for min dør og sagde: Har du et problem med, at jeg er her? griner Jannie. Det var en hård tid for begge. - Gudskelov har jeg haft mulighed for at lege mor for ham. Nusse ham på kinden og lave varm kakao til ham de år, han har været hjemme, siger Jannie. Han er lige flyttet hjemmefra. - Det er forfærdeligt, men sundt, siger Jannie og tilføjer: - Han ender sikkert i et parcelhus med unger. Han ser fodbold, spiser sundt, træner og har omsorg. Det skal nok ende godt. For at støtte børn af hjemløse foreslår Jannie Pedersen, at boformerne stiller et rum til rådighed for familien, når de har samvær. Det skal være et rum, som fungerer som den voksnes område. - Den voksne skal have ejerskab over området og være med til at forberede, at barnet kommer. Indretningen skal afhænge af, om det er en teenager, en otte-årig eller en baby. Det er vigtigt, at der er taget stilling til, hvem du er, og hvem dit barn er. Jannie Pedersen er i øvrigt medlem af Rådet for Socialt Udsatte. Hus Forbi har det seneste års tid interviewet og portrætteret hvert enkelt af rådets medlemmer. Jannie Pedersen afslutter denne serie. 8 hus forbi nr. 67 november 2007 hus forbi nr. 67 november

6 Børn af hjemløse Ikke alle forsorgshjem er for børn Man kan ikke være sikker på at kunne have sit barn på besøg, hvis man er hjemløs og bor på forsorgshjem. Det viser en rundringning til landets forsorgshjem og herberger. Af Marisa Matarese Rundringning Landets omkring 65 boformer for hjemløse (forsorgshjem og herberger, red.) har jævnligt beboere, som gerne vil have deres børn på besøg eller ønsker hjælp til at etablere og bevare kontakten med dem. Hvordan det foregår og om det overhovedet er muligt er lidt forskelligt, afhængigt af hvor i landet man bor, viser en rundringning, Hus Forbi har gennemført. Nogle steder har specialiseret sig i familier. Det gælder blandt andet Garvergården i København. Her er plads til 32 voksne og deres børn. Garvergården er både en 110-boform og et kvindekrisecenter. - Her kommer en del voldsramte kvinder med børn, men også personer med andre sociale hændelser såsom boligproblemer eller økonomiske problemer, siger forstander Jørn Thaarup og tilføjer, at to ud af tre beboere har børn i alle aldre. - Det er oftest kvinder, men vi har også mænd her. De står måske uden bolig, fordi konen har smidt dem ud, eller de har mistet deres job. Her har de en mulighed for at være sammen med børnene i weekenden, siger Jørn Thaarup. Garvergården har to deltidsansatte til at tage sig af børnene. - Syv ud af ti af vores beboere har en anden etnisk herkomst. De har ofte været vidne til vold eller været på flugt. I Børnelandet er der en voksen at tale med, som også kan støtte børnene, siger han. En betændt sag En forstander på en 110-boform, der helst vil være anonym, fordi det er en meget betændt sag med børn på forsorgshjem. Der er så meget smerte og så meget skyld, som han siger. - Flertallet af de beboere, vi har, kan ikke være forældre. Mange af dem selv er vokset op i familier med alkoholproblemer, misbrug og incest. De ved simpelthen ikke, hvordan man skal være forælder. Når de har børnene, tonser de rundt med ungerne med en promille eller holder drukgilder, når børnene er her. Ofte ender det med, at det er de andre beboere, der tager sig af børnene, og det duer ikke, siger han. For at komme omkring problemet kan beboerne kun have kortvarige besøg af deres børn på forsorgshjemmet. Hvis børnene skal overnatte, eller forældrene skal være sammen med barnet i en weekend, må de flytte ud. - Så har vi forskellige muligheder. Det kan være en hytte på en campingplads eller en lejlighed, siger forstanderen, som også har set den sociale arv slå igennem: Beboernes børn kommer selv på forsorgshjemmet med deres egne problemer, når de bliver voksne. - Det er dybt traumatisk at se flere generationer med den samme mangel på evne til at være forælder. Man kan ikke lære at være forælder. Det er noget, der skal komme fra en selv, og det gør det i de tilfælde, vi taler om her, først når faren eller moren tager en beslutning om at leve et misbrugsfrit liv. Vender tilbage som voksne - Vi har plads til 82 voksne og mindst lige så mange børn. Alle får en selvstændig, lille lejlighed, siger forstander Marianne Brøndberg og forklarer, at det er et krav på Egmontgården, at man enten har børn eller er gravid. - Målgruppen er kvinder eller mænd med opvækstproblemer og misbrug. De kommer til os, når tilværelsen krakelerer, og der ikke er et netværk til at hjælpe. Selvom der er mange børn, er der ingen deciderede tilbud til børnene. - Vi har knap ni fuldtidsansatte på Egmontgården og er stort set altid fuldt booket. Derfor har vi ikke ressourcer til at være tæt på hele tiden. Vi støtter med rådgivning og omsorg, hvor vi kan, siger Marianne Brøndberg, der også kan fortælle, at nogle af beboerne selv har boet på Egmontgården som børn med en forælder. På Solvang i Glostrup uden for København er der plads til 25 personer, hovedsageligt misbrugere. Og på Tornehøjgård i Herlev er der plads til 20 personer, som alle er aktive misbrugere men her kommer ingen børn. - Børnene kan ikke lide at være her, siger forstander Niels Lundberg Petersen og tilføjer, at han ikke ved, hvordan de indskrevne opretholder kontakten til deres børn. Solvang derimod har weekendbørn. - Vi har vel tre til fire børn hver weekend, fortæller Peter Thunbo, leder på Solvang, men understreger, at Solvang ikke er et sted for børn. - Det er ikke et børnevenligt miljø, og her er ingen søndagsskolestemning. Her er druksituationer, som kan ende med vold. Derfor kræver personalet, at de forældre, som har samvær med deres børn i weekenden så vidt muligt har aktiviteter med børnene uden for forsorgshjemmet. Solvang skal ikke være attraktionen, som forstanderen udtrykker det. Magter ikke børnene Både Peter Thunbo og Niels Lundberg Petersen har ofte set forældre, der ikke magter at være forældre for deres børn. - Hvis faren ikke magter at tage sig af børnene, må andre tage over, og det er ikke rimeligt, at en tredje part fra institutionen skal tage over. Børnene skal ikke udsættes for omsorgssvigt, når de er her, siger Niels Lundberg Petersen. Men begge forstandere er enige om, at det er vigtigt, at beboerne på forsorgshjemmet har mulighed for at bevare kontakten med deres børn, selv om forholdene ikke er luksuriøse, som Peter Thunbo siger. Kan låne en campingvogn Også forstander Kai Erik Jensen fra Svenstrupgaard mener, det er vigtigt, at forældre og børn bevarer kontakten. - Børnene vil gerne se deres forældre, og det er kedeligt, hvis forælder og barn ikke kan se hinanden i seks måneder, fordi faren er på forsorgshjem, siger Kai Erik Jensen og understreger, at Svenstrupgaard ikke egner sig til børn. Omkring ti procent af de 71 indskrevne på Svenstrupgaard har børn, de har samvær med. - Vi tilbyder dem, at de kan låne en campingvogn på en campingplads tæt på legemuligheder i weekender, hvor de har samvær med børnene. Den er meget populær, for der er mere fred og ro til at være sammen med børnene, siger Kai Erik Jensen og tilføjer, at man på Svenstrupgaard kræver, at forældrene ikke har et misbrug i de perioder, de er sammen med børnene. Det er en betingelse ifølge samværsresolutionen. - Så skal de hellere se børnene en time eller to. Det er bedre end ingenting, fordi det er vigtigt for beboerne at opretholde kontakten til deres børn. Når barnet er på besøg i kortere perioder, stiller det skærpede krav til personalet: - Fokus flytter sig fra forælder til barn. Personalet skal være fuldt opmærksomt på barnet, fastslår han. Fucked up uden min søn < Ken Bell Rasmussen elsker fodbold og har spillet på hjemløselandsholdet i både 2006 og Når hans søn er hos ham hver fjortende dag på forsorgshjemmet Solvang, spiller de to tit fodbold. Det er samværet hver fjortende dag med sønnen Sune, der holder Ken Bell Rasmussen oppe. Uden ansvaret for ham ville Kens liv se helt anderledes ud. Af Marisa Matarese Foto: Flemming Schiller - Ansvaret for min søn holder mig i gang, siger Ken Bell Rasmussen. Han sidder i sin lænestol med sin kaffe på sit værelse på forsorgshjemmet Solvang i Glostrup uden for København. Selvom rummet er mindre end 10 kvadratmeter, er der alligevel plads til seng, skrivebord, tv, pc og hans 13-årige søn Sune, som kommer hver fjortende dag. - Her er rigelig plads til os begge to. Det vigtigste er bare, at vi kan være sammen, siger Ken. Han lægger ikke skjul på, at han meget hellere ville bo i en lejlighed. For så kunne hans søn flytte permanent ind til ham. - Det værste er savnet. Jeg ved, han kommer hver fjortende dag, men jeg ville gerne være sammen med ham hver dag, siger Ken. Indtil for fem år siden boede han og sønnen alene sammen på Fyn. Det var egentlig meningen, at Ken skulle flytte til Fyn sammen med Sune og sin kone Pia, men pludselig ville konen ikke med. - Du kan bare tage Sune med til Fyn, sagde Pia til Ken. Det gjorde han så, og i tre et halvt år boede han og sønnen sammen. - Jeg kunne godt lide at have ansvaret for Sune. Det holdt mig oppe, at jeg skulle stå op med ham hver morgen og sende ham i skole og alt det, der hører til, siger Ken. Elregning væltede læsset En ekstraregning på kroner for elektricitet satte en stopper for far og søns liv på Fyn. En hel vinter havde de holdt varmen med en varmeblæser, som trak godt i el-måleren, og det betød, at de måtte - Jeg tror, min søn har reddet mit liv. Uden ham ville mit liv være lidt mere fucked up. forlade deres hjem. Sune flyttede ind til sin mor i Slagelse, indtil Ken fandt på noget. Ken flyttede på forsorgshjem ved Roskilde for at være tæt på Sune. Sidste jul fik Ken plads på Solvang ved Glostrup, men inden da boede han en måned på gaden. - Det gik den forkerte vej. Jeg drak mere og mere, og det hele gik op i hat og briller. Men han holdt kontakten med Sune. - Pia gav mig lov til at være sammen med ham i weekenden i hendes lejlighed, mens hun var hos sin kæreste. Det var stort og flot af hende. Da han flyttede ind på Solvang, blev han skrevet op på en akutliste til at få en lejlighed. - Nu går jeg bare og venter på, at der kommer et tilbud om en lejlighed, siger Ken. Hans drøm er, at Sune flytter med, og at han kan begynde at bruge det kursus, han har fået af Ombold (projekt, der arrangerer gadefodbold for socialt udsatte, red.) til at træne et hold i fodbold. - Jeg tror, det ville være lettere for Sune ovre i skolen, hvis jeg havde en lejlighed og et arbejde. Han siger aldrig noget om, at hans far er hjemløs, men hvad skal han prale med, når de andre taler om deres forældre? spørger Ken. Vilde med fodbold Sune kan prale af at have en far, der er på hjemløselandsholdet. - Han er pavestolt over, at hans far spiller på hjemløselandsholdet. Han så i hvert fald fire af kampene på Rådhuspladsen under VM i sommer, siger Ken. Som ung havde Ken en lovende karriere for sig inden for fodbold, men da han var år, røg han ud i stoffer, og så stoppede fodbolden. - Mine trænere sagde til mig, hvis du stopper, så er du for dum, siger Ken og indrømmer, at dengang ville han bare have nogen bajere og piger. - Jeg sku ha taget fodbolden i stedet, siger han. Sune selv nøjes med at spille fodbold med vennerne i fritiden og sin far i weekenderne, selvom Ken prøver at få ham til at gå til fodbold. - Han har det i sig, men han vil ikke gå til det, siger Ken. Ud over at spille fodbold går de i Zoo, tager i BonBon-land og laver andre aktiviteter uden for Solvang, når de er sammen. - Det behøver ikke at koste penge, det vi laver sammen, siger Ken og fortæller, at Sune er meget opmærksom på, at faren ikke bruger for mange penge, når de er sammen. - Hvis jeg spørger, om vi skal i Rundetårn, spørger Sune, hvor meget det koster. Nu koster det 20 kroner, men havde det kostet 100 kroner, havde han sagt nej. - Det kan være svært, når jeg siger til ham: Ta bare den is, du vil, og han svarer: Det har du ikke råd til, siger Ken og fortsætter efter en lille tænkepause: - Det vigtigste for os er at være sammen. Når man har børn, interesserer det ikke, hvad man selv har lyst til, men hvad barnet har lyst til. Der er ikke noget, der hedder, det gider jeg ikke. Man må tilsidesætte sine egne behov, når man får børn, siger Ken og tilføjer: - Jeg tror, min søn har reddet mit liv. Uden ham ville mit liv være lidt mere fucked up, og jeg ville være mere ligeglad med det hele. Nu har jeg et ansvar for ham hver anden weekend. 10 hus forbi nr. 67 november 2007 hus forbi nr. 67 november

7 Bliv frivillig i Røde Kors Frivillige til plejehjem Hovedstadens Røde Kors vil gerne forebygge ensomhed og fremme livskvalitet blandt beboerne på plejehjem. Som frivillige er vi et socialt supplement til den omsorg og de opgaver, der udføres af personalet. F.eks. kan vi arrangere højtlæsning af aviser eller bøger for mindre grupper, medvirke til banko- eller sangarrangementer eller være værter ved et kaffebord. Som frivillig er det også muligt selvstændigt at arrangere caféaftener, tilbyde underholdning eller tage en beboer eller en gruppe med på udflugt. Som frivillig er det også muligt selvstændigt at arrangere caféaftener, tilbyde underholdning eller tage en beboer eller en gruppe med på udflugt. Studiecafé på Teknisk Skole På Frederiksberg Tekniske Skolde (TEC) er frivillige fra Røde Kors med til at drive en studiecafé for eleverne. Hertil savner vi lektiehjælpere, som har lyst til at støtte elever, hovedsageligt med minoritetsbaggrund. Du skal kunne afsætte et par timer enten mandag og onsdag fra kl Eleverne har brug for hjælp til rapporter, matematik og studieteknik, og som frivillig er den væsentligste forudsætning, at du har viljen til at støtte dem og hjælpe dem med diverse skoleopgaver. Niveauet svarer ca. til gymnasiets 1.G. Gør holdning til handling Tøj solgt i Røde Kors Butikkerne bliver til international nødhjælp og socialt arbejde i Danmark. Vi søger engagerede og ansvarsbevidste frivillige, med blik for moden og det spændende tøj, der vil deltage i arbejdet med at klargøre og sælge tøjet i vores 10 butikker. Du kommer til at indgå i en fast vagt 4-5 timer ugentligt. Vi er mange forskellige mennesker i alle aldre. Vi har det sjovt og godt sammen. Kom uforpligtende, og mød os, og se om, det er noget for dig Har du talt med din nabo i dag? Lige nu venter 170 mennesker i Hovedstaden på at få en besøgsven. De har brug for kontakt med omverdenen. Som besøgsven bliver du et værdifuldt bindeled til verden uden for hjemmet. Du bliver inviteret indenfor en gang om ugen til oplevelser, der giver gensidig glæde. Nordre Fasanvej 224, 2. sal 2200 København N Tlf: Læs mere på La vær at gå forbi køb Hus Forbi Slogans sælger også på gaden. Hus Forbis sælgere er kreative, men vil også gerne høre dit bud på et godt slogan til Danmarks eneste hjemløseavis. Af Tina Juul Rasmussen Foto: Holger Henriksen Hus Forbi bedre og billigere end Bo Bedre Gør de hjemløse glade, køb vores blade. Vi står her, fordi vi er flade Køb Hus Forbi den avis, du bedst kan li 2 gange 10 eller 4 x 5 (prisen på 20 kr., red.) så får du den sgu også med hjem Kreativiteten er høj hos Hus Forbis sælgere, når det gælder om at fange kundernes opmærksomhed og få avisen langet over disken. Det kom blandt andet for dagen, da en flok af de københavnske sælgere var samlet til deres månedlige sælgermøde i De Hjemløses Hus. Her foreslog sælger Lasse Borggren at lave en slogankonkurrence, fordi han personligt gerne ville have nogle forskellige salgsargumenter at veksle imellem. - Hus Forbi, avisen næsten alle kan li med kryds-og-tværs bagi den Kommentar Hallo, velkommen til den virkelige verden Af Henrik Byager Jeg har det ikke godt med folk, der tigger. Situationen er pinagtig og intimiderende: Hvorfor tigger han eller hun? Har vedkommende overhovedet fortjent en hjælpende hånd fra mig? Hvor meget skal jeg give? Alle disse spørgsmål skyller igennem hovedet på mig i løbet af et sekund, og nogle gange giver jeg noget, andre gange ikke og lige slemt er det, synes jeg. Helt, helt anderledes har jeg det, når jeg møder sælgerne af Hus Forbi. Her tænker jeg, hvor er det godt han eller hun, men jeg møder nu mest hanner gør noget! Jeg føler salget af Hus Forbi er en aktiv handling, der udføres af et menneske, der vil og har noget, hvorimod tiggeriet er en slags passiv-aggressiv handling. Afgørende i den sammenhæng er det naturligvis, at jeg synes, at bladet er rigtig godt. Et kærligt, men også smertefyldt kig ned i det underste land, den del af Danmark, der er en klar tendens til at fortrænge i den flimrende jagt på friværdi, fladskærme og firhjulstrækkere. Hver gang jeg læser Hus Forbi, tænker jeg: Hallo, velkommen til den virkelige verden, der er stadig masser mennesker, der falder af hesten her til lands. Og hvor de dog slår sig. Men samtidig er de ofte sjove, lune og håbe-fulde af liv, ikke sådan at få has på. Tilbage står billedet af et velfærdsreservat, hvor vi nok har meget at være stolte af, men også en del, vi burde skamme os over og gøre noget ved. Jeg kan godt lide tonen i bladet det er ikke et klynkeblad, melodien er ikke send flere penge, og man gør ikke de skæve eksistenser til anonyme ofre og ansvarsløse stakler. Men viser dem som hele mennesker, der ofte selv bærer det største ansvar og i den grad selv betaler den største pris for deres uføre men som jeg føler et medansvar for kan få den bedst mulige tilværelse. Samtidig virker en lang række af artiklerne som en opbyggende image-aktivitet for de mange brave mennesker, der er ansat i forskellige institutioner eller arbejder i netværk. Man får respekt for den lydløse Slogankonkurrence: er jo god, men lidt lang, mente han, og det affødte ovenstående storm af sælgerslogans, som alle efter sigende er afprøvet i praksis. Så nu er bolden hermed givet videre til Hus Forbis læsere og sælgere: Send os dit bud på et godt slogan det skal være positivt, mundret og må gerne rime, så det fanger de forbipasserendes opmærksomhed. Vi præmierer de tre bedste forslag med gavekort til julemad og -drikke i et supermarked (førstepræmien har en værdi af 500 kr., anden- og tredjepræmien er på 250 kr.). Vi forbeholder os ret til at bruge alle indsendte forslag. Vinderne får direkte besked i december. Skriv dit Hus Forbi-slogan (tydeligt) på bagsiden af en kuvert eller på et postkort, og send det inden den 1. december 2007 til: jætte-indsats, der udføres rundt omkring. Hus Forbi Tornebuskegade 1, København K Eller send en mail på NB: Mærk kuverten slogankonkurrence. Hvis jeg skal se strengt fagligt på hele dette Hus Forbi-set up, så nærmer det sig en lille genistreg: Man har udviklet et medie, der på en og samme tid er en imageløftende, oplysnings- og en indsamlingsaktivitet. Og som aktiverer de skæve eksistenser til at blive bedre ambassadører for sig selv og deres vilkår ved at give dem en mere positiv kontaktflade til det omgivende samfund, end de kunne etablere på egen hånd. Ikke så dårligt eller rettere: Ret godt gået. Er alt så fryd og gammen? Nej, for mere vil have mere. Det undrer mig således, at bladet ikke er mere dialog-orienteret og aktiverende i forhold til sine læsere vil man ikke have mig til at gøre noget aktivt eller give mig mulighed for at komme af med endnu flere penge? Hvor er links, aktiviteter, kontaktpersoner til det aktive, skæve Danmark? Som potentiel aktiv borger hjælpes man ikke NB: Husk navn og adresse. videre. Helt skidt går det på hjemmesiden, som er meget spinkel og ikke rummer meget indhold garanteret et ressourcespørgsmål, men alligevel Her ser jeg et klart udviklingspotentiale for dem, der vil videre fra Hus Forbi og helt ud i den virkelige verden. Kommunikationsrådgiver Henrik Byager skriver om hele dette Hus Forbi-set up en genistreg, som råber på at blive videreudviklet. Foto: Laura Byager Rabøl Vil du være med eller melder du hus forbi? Hver eneste dag i 50 år har Sct. Nicolai Tjenesten haft åbent til kl. tre om natten for mennesker, der har brug for at tale om deres problemer, hvad enten de er små og hverdagsagtige eller store og livsvigtige. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi mange frivillige for tiden ca. 275 giver af deres tid og overskud og er lyttende samtalepartnere. i København søger stabile frivillige til vagter dag, aften og nat. Vi forventer: At du kan - lytte frem for at tale - spørge frem for at svare - være til stede frem for at lede efter løsninger - tage minimum 2 nattevagter eller tre andre vagter om måneden - deltage i supervision det første år At du er medlem af folkekirken. Vi tilbyder: Glæden ved at være til gavn for andre Mulighed for at blive klogere på andres og eget liv Spændende og lærerige weekendkurser Et hyggeligt og rart miljø på Nikolaj Plads i hjertet af København Støtte og supervision. Send ansøgning til Sct. Nicolai Tjenesten, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. Yderligere oplysning: www sctnicolaitjenesten.dk og korshærspræst Olav Poulsen tlf Sct. Nicolai Tjenesten er oprettet i 1957 som Danmarks første telefontjeneste. Arbejdet er en del af Kirkens Korshærs arbejde. 12 hus forbi nr. 67 november 2007 hus forbi nr. 67 november

8 Den nykårede konge, Sprællemanden (th.), er stolt over sin nye titel, selvom han siger, at han aldrig har ønsket at være del af et monarki. Sprællemanden blev ny regent Hus Forbi var med, da Danmarks landevejsriddere kårede den stodderkonge, som skal regere over dem det næste år på landevejene. Af Lisbeth Rindholt Foto: Andreas Hansen - Vi har alle bekymringer... I bekymrer jer f.eks. om, hvordan I får fat i den næste øl, prædiker korshærspræst Peder Thyssen ud til sin menighed, der denne dag består af landevejsriddere. De er samlet for at kåre deres nye stodderkonge på Tingstedet i Kværndrup på Fyn. - Ja, råber vagabonderne tilbage og hujer begejstret. Stemningen er høj, selvom regnen siler ned, og folk søger ly under presenninger og det store bøgetræ midt på Tingstedet for at holde uniformsjakkerne med medaljer og emblemer, skæg og hatte med rævehaler tørre. Efter Peder Thyssens prædiken træder sidste års konge, som er en kvinde og kaldes Solsorten, op på stenen under bøgetræet. Rundt om hende sidder knap halvdelen af de fremmødte landevejsriddere på hver deres sten, der tilsammen danner en cirkel om træet. Resten af flokken står op. - Jeg takker for den tillid, I har vist mig på landevejen, siger Solsorten og inviterer de nye kandidater til titlen som stodderkonge ind i cirklen. Afstemningen foregår ved håndsoprækning, og der er ingen tvivl: Sprællemanden bliver konge. Og Solsorten må afgive krone og stok til den nye regent. Straks efter udpeger den nye konge Hallo til dronning, Storken til kronprins og Badekarret til nasseprins. Tyveri giver karantæne - Det er gammel skik, at vi både har en konge, dronning, kronprins og nasseprins i stoddermonarkiet, fortæller Hallo, som efter kåringen holder audiens under en stor paraply. Hun forklarer: - Monarkerne blev placeret forskellige steder i landet. På den måde var der konstant opsyn med hele flokken. Men nu har mange af os jo mobiltelefoner, så jungletrommerne går hurtigt. Hvis nogen laver noget lort i Thisted, ved man det kort tid efter, også selvom man sidder nede på Lolland, griner hun. Landevejsriddernes leveregel er: Ærlighed, kærlighed og gensidig respekt og en af de værste lovovertrædelser i stodderordenen er tyveri. - Det giver landevejsridderne et dårligt ry, hvis nogen stjæler fra hr. og fru Danmark. Så den regel håndhæver vi på det strengeste ved at give karantæne til dem, der stjæler, siger Hallo og tilføjer, at hun som dronning ikke direkte kan smide folk med karantæne væk fra landevejen, men hun kan sørge for, at de ikke deltager i fælles begivenheder som f.eks. kåringen af Årets stodderkonge eller kræmmermarkederne i Hjallerup, Egeskov, Vorbasse og Døllefjelde-Musse. Og Hallo er allerede godt i gang med at holde folk i ørerne: - Kan du ikke lide vores hunde?, råber hun vredt efter dem, der smider glødende cigaretskodder på jorden. De skynder sig straks at slukke gløden med skoen. - Hvis hundene træder på cigaretterne, risikerer de at brænde deres poter, forklarer hun. Døbes i øl Helbredet tillader ikke, at Hallo går på landevejene hele året. Så i vintermånederne trækker hun sig tilbage i en lille lejelejlighed. Også den nykårede konge, Sprællemanden, har en fast bolig, hvor han ind imellem overnatter sammen med sin makker, hunden Tango. - Det er altid rart at få et varmt bad og et par rene underbukser på, inden man skal videre på farten, 14 hus forbi nr. 67 november 2007 hus forbi nr. 67 november

9 < Barnevognene er pakkede, og landevejsridderne er klar til at drage videre efter dagens kåring af Årets stodderkonge. Næste stop er Langeskov kræmmermarked på Fyn. < Efter kåringen bliver der spillet, gøglet og drukket tæt. Her viser Storken (th. i billedet) sin kunnen som jonglør. Der vil altid være hjemløse Helt at afskaffe hjemløsheden i Danmark er ikke realistisk, siger Karen Jespersen, der som den første i Danmarkshistorien er udnævnt til socialminister for tredje gang. I den anledning har Hus Forbi stillet hende seks spørgsmål. Af Tina Juul Rasmussen siger han og hiver en øl frem af vestens inderlomme. Den nye kongetitel skal fejres med druk og fest fra formiddagen. Sprællemanden har været vandrende svend de sidste 14 år, og næsten lige så længe har han båret navnet Sprællemanden. Det er ikke et navn, han selv har fundet på. Landevejsridderne giver hinanden navne, som enten er inspireret af den enkeltes personlige kendetegn eller af en begivenhed, hvor vedkommende har gjort sig særligt og som regel pinligt bemærket. Sprællemanden hedder sådan, fordi en figur på hans uniformsjakke tabte både arme og ben, da han væltede rundt i en brandert. Traditionen tro blev han døbt i øl på Hjallerup marked. Og efter dåben var det forbudt at vaske hår og bade i tre dage. - På tredjedagen lugter man ikke så rart for at sige det mildt, griner Sprællemanden og afslører et sæt dårlige tænder. - Ja, nogen får vigende hårgrænse med alderen. Landevejsriddere får vigende tandsæt, kommenterer Spøjsen, der er kommet forbi for at ønske Sprællemanden tillykke. Jeg er ikke som de andre For at blive landevejsridder skal man have gået på landevejene én vinter og én sommer. Det gjorde Storken allerede som 19-årig, og han var den yngste landevejsridder nogensinde, da han blev døbt i Navnet Storken har han fået på grund af sine lange ben. I modsætning til de fleste andre på Tingstedet har han ikke øl og små brændevinsflasker gemt under jakken. - Jeg skal være klar i hovedet, når jeg gøgler, siger han og ser ud under hættetrøjen med et fast blik. Storken lever af at tage fra marked til marked og optræde med gøglernumre. Som slangemenneske og jonglør. Også i dag demonstrerer han sin kunnen. Midt på græsplænen blandt hunde, telte, barnevogne og cykler hiver han et par djævlepinde frem, kaster en af dem højt op i luften og griber den med de andre pinde. Folk stimler sammen omkring ham, mens Peter Guitar lader tonerne flyde fra sin guitar og synger: Jeg er ikke som de andre. Jeg er noget for mig selv. På landevejene vil jeg vandre til den dag, jeg må sige farvel. Flere tager hatten af og stemmer i. Musikken, gøglerierne og øllene stopper ikke her. Senere på dagen skal mange af landevejsridderne videre til kræmmermarked i Langeskov på Fyn. Sådan lever de Vagabonder har mange navne: Landevejsriddere, farende svende, landstrygere, sprittere, stoddere osv. De adskiller sig fra hjemløse ved at vagabondere, dvs. at gå på landevejene f.eks. fra kræmmermarked til kræmmermarked i sommerhalvåret. Vagabonderne har desuden et selvbestaltet monarki, som repræsenterer dem på landevejen og sørger for, at alle overholder de interne love og regler. Grundreglerne er: 1. Du må ikke lyve, 2. Du må ikke stjæle, 3. Du skal være høflig og 4. Du må ikke tage hårde stoffer. Hvert år kårer vagabonderne en ny stodderkonge. Kåringen finder altid sted den tredje torsdag i september dagen efter Egeskov Marked på Fyn på Tingstedet bag forsamlingshuset i Kværndrup. Korshærs- og gadepræst Peder Thyssen afholder gøglergudstjeneste i forbindelse med kåringen, hvor også nye vagabonder bliver optaget i fællesskabet, og der uddeles karantæne til dem, som har overtrådt reglementet. Tidligere ernærede vagabonderne sig ved bl.a. ved at tigge samt slibe knive og sakse for folk på landet og det gør enkelte stadig. De fleste vagabonder i dag går dog ikke på landevejene hele året. De har typisk en lejlighed, campingvogn eller et hus, hvor de bor i vintermånederne. Mange af dem modtager desuden kontanthjælp eller pension. Læs mere om den moderne vagabond på landevejsridderen Spøjsens (alias Jan Jensen) hjemmesider: og Som ny socialminister: Hvad står så øverst på din liste over, hvad der skal gøres for de socialt udsatte i Danmark? - De største problemer er lidt de skjulte problemer: De familier, som fungerer, men hvor der ikke skal ret meget til for at vælte læsset. Det kan være en skilsmisse, begyndende alkoholmisbrug, gæld, skænderier om børnene i kølvandet på skilsmisse. Det var typisk de problemer, jeg så, da jeg bestyrede en brevkasse i Familie Journalen. Mener du, at den nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark (SFI-tællingen fra aug. 2007) giver anledning til at justere indsatsen over for hjemløse? - Vi ikke alene justerer indsatsen, vi lancerer en ambitiøs plan for alvorligt at nedbringe antallet af hjemløse. Det vil vi sætte 600 millioner kr. af til de næste fire år penge, jeg håber de andre Satspartier (partier bag satspulje-forliget, red.) vil være med til at finde. - Det er en rigtig god undersøgelse, SFI har lavet. Vi kan nu meget mere præcist tilrettelægge vores indsats. Samtidig har vi jo fået lavet et overblik over kommunernes boligbehov, som viser, at der er behov for cirka boliger almene, udslusnings- og skæve boliger. Men det er også vigtigt at se hjemløsestrategien i forlængelse af regeringens handlingsprogram Fælles Ansvar II, vores brede plan for at hjælpe de socialt udsatte med at udvikle og udnytte deres egne ressourcer og kompetencer for at forhindre, at de udsættes for en yderligere social deroute. Vil du gentage tællingen af landets hjemløse om to år? - Ja, bestemt. Det er vores gode mulighed for at følge, hvordan det er gået med de hjemløse, der har deltaget i undersøgelsen i år. På den måde kan vi se, om vores indsats virker eller skal justeres, og vi kan se, hvordan de enkelte mennesker faktisk klarer sig og hvad der hjælper og ikke gør. Overtager du Eva Kjers målsætning om/strategi for at afskaffe den ufrivillige hjemløshed? - Jeg overtager regeringens plan for afskaffelsen, men at vi en dag kommer i en situation, hvor der ingen hjemløse er overhovedet, er næppe realistisk. Men det er på ingen måde acceptabelt, at nogle mennesker bor på gaden eller opholder sig i lange perioder og måske endda i årevis på et forsorgshjem eller herberg. Det er ingen tjent med. Derfor skal opholdstiden her nedbringes, så der ikke opstår tilsandingsproblemer. Og de mennesker, som er parate til at flytte i egen bolig, skal have den mulighed. - Vi vil som sagt afsætte 600 mio. kr. over fire år for at føre strategien ud i livet. De skal bruges til udbygning af kommunernes boligtilbud og til at ruste kommunerne i deres socialpædagogiske indsats over for gruppen. Det er min plan at udmønte dem i en ansøgningspulje. Det betyder, at pengene og indsatsen bliver koncentreret i de kommuner, som har et problem. Med midlerne fra puljen vil kommunerne kunne udbygge antallet af boligtilbud til hjemløse, f.eks. med midlertidige og længerevarende botilbud og med skæve huse. Er det i dine øjne bedre at være hjemløs i dag, end da du sidst var socialminister? - Det er aldrig godt at være hjemløs. Det er aldrig godt at have et misbrugsproblem, være sindslidende, at miste job og ægtefæller eller nogle af de andre omstændigheder, vi ved, kan føre til et liv på gaden. Men det skal blive bedre! Med vores nye strategi har en vi ambitiøs plan, der skal sætte ind, hvis folk ufrivilligt bliver hjemløse. Hvorfor afskaffede du ikke hjemløsheden, da du var socialminister sidst? - Der er heldigvis kommet mere fokus på problemet siden 1990 erne. Vi ved meget mere om de hjemløse i dag, end vi gjorde dengang. Vi ved mere målrettet, hvad der skal sættes ind overfor, fordi vi er blevet bedre til at indsamle oplysninger om de hjemløse: deres sundhed, økonomiske baggrund og så er boligpaletten blevet bedre. Vi er blevet bedre til at bygge boliger, som passer til hjemløse. Det viser vores nye indsats jo også. Interviewet med Karen Jespersen er foregået pr hus forbi nr. 67 november 2007 hus forbi nr. 67 november

10 Behandling bag tremmer Månedens hund Af Tina Juul Rasmussen Foto: Holger Henriksen Hvis du ændrer din måde at tænke på, kan du ændre din måde at handle på. Det er tankegangen bag et nyt projekt, der tilbyder alle indsatte stofmisbrugere i Københavns Fængsler behandling. Af Tina Juul Rasmussen Mange indsatte i de danske fængsler har et misbrug af stoffer heroin, metadon, kokain, hash og andet. Og ligesom for andre misbrugere i landet gælder den såkaldte behandlingsgaranti også for de indsatte i fængslerne. Det har man i Københavns Fængsler besluttet at tage alvorligt, og man Trine Ravn har indledt et samarbejde med Københavns Kommune. Derfor får alle stofmisbrugere i Københavns Fængsler (Vestre Fængsel, Politigården og Blegdamsvejens Fængsel) nu systematisk tilbudt behandling for deres misbrug, mens de sidder inde med en kognitiv terapeutisk tankegang som udgangspunkt for behandlingen. Tager stoffer på følelser - Det gør vi, fordi vi ved, at det virker. Det er dokumenteret i mange sammenhænge. Udgangspunktet for den kognitive metode er, at alle mennesker handler og agerer i verden ud fra negative tanker. Vi vil vise vores brugere (de indsatte, red.), at ved at tænke anderledes, kan de også handle anderledes gøre dem bevidst om, at når de er glade, vrede eller kede af det, tager de stoffer på den følelse, mens andre mennesker vælger en anden strategi og derfor handler anderledes, fortæller Trine Ravn, projektleder på Over Muren, som projektet er blevet døbt. Tanken er at tilbyde behandling ud fra den enkeltes egen motivation, og det kan derfor være alt fra en samtale om ønskerne for fremtiden til egentlig frihed fra stofferne. - Alle bliver tilbudt hjælp allerede i Modtageenheden, hvor de kommer ind. Ideelt set vil vi have kontakt med alle fra første dag. Og det uanset, om de skal løslades igen ugen efter eller først om lang tid. Vi har en vifte af tilbud og vil fungere som brobyggere fra fængslet til de instanser, den indsatte skal i kontakt med, når han løslades igen. Så når han går fra os, har han en plan og en liste med navne og kontaktnumre i hånden, der står klar til at tage over og fortsætte arbejdet, siger Trine Ravn. Ambitionen er at få deltagere med i projektet om året, og at 75 procent af dem deltager i 75 procent af de planlagte forløb. - Og herfra forventer vi, at halvdelen af dem kan forlade fængslet og deltage i et relevant behandlingsforløb bagefter. Det er ambitiøst, har vi fået at vide, men det er det, vi går efter, fastslår Trine Ravn. Bag Over Muren står Københavns Kommune, Københavns Fængsler og Netværket (et behandlingsprojekt for stofmisbrugere). Projektet kører i toethalvt år og skal så evalueres. Læs mere på Susie Navn: Altid en god ven ved din side Alder: Tre år Race: En blanding af en labrador og en karelsk bjørnehund. Bjørnehunden kommer oprindeligt fra Finland, hvor den var jagthund på bjørn og elg. I Danmark bruges den som familiehund, men den er også en god vagthund. Ejer: Willer, 27 år. Hans rigtige navn er Henrik Dan Normann Engelhardt Andersen. Hus Forbi-sælger og hjemløs i syv år. Willers mor er også hjemløs. - Jeg har haft mange adresser, men aldrig brugt dem. Du må spørge min mor, hvorfor jeg har så mange navne. Hvor længe har du haft Susie? - Jeg fik hende som hvalp. Susie blev født på Bellahøj Kræmmermarked i et kuld på syv hvalpe. Det var lidt besværligt at passe på så mange hvalpe i starten. Men jeg har gået med både hendes far Bjørn og mor Tyk-Tyk på gaden nu har en af mine venner faren, og moren er lige blevet stjålet her på Nørreport, fordi ham, der skulle passe på den, var faldet i søvn. Hvad betyder hun for dig? - Hun betyder alt! Jeg har altid haft hund, så selvom jeg ikke har nogen at snakke med, har jeg altid selskab. Og så passer hun lidt på mig, når jeg sover. Dyrlægen fik prisen - Da jeg kom ind på Rådhuspladsen, tænkte jeg: Gud, er det Kim Larsen, der spiller? Sådan lød det fra Hus Forbis forhenværende redaktør, Karen Pedersen, der sammen med Hus Forbi-sælgere og sociale organisationer vel i alt 200 mennesker var med til at markere Hjemløsedagen, der afholdes på FN s internationale fattigdomsdag den 17. oktober. Det var dog ikke Kim himself, som spillede på den lille scene foran Rådhuspladsens busterminal, men en kopi, som altså havde stemmen til at blive forvekslet med den ægte vare og ifølge ovennævnte eks-redaktør sørgede for, at musikken var bedre end til de foregående års hjemløsedage. Da den sidste Kim Larsen-sang tonede ud, overtog helårscampisten Kenneth-alt-muligti-lommerne (billedet) mikrofonen. Han havde fået til opgave at afsløre, at dette års Hjemløsepris tilfaldt dyrlæge Stine Jacobsen (billedet). Stine Jacobsen, som til daglig arbejder med køer på Landbohøjskolen, har det sidste halvandet år arbejdet som frivillig dyrlæge for de københavnske hjemløses hunde. Hjemløseprisen består kun af æren, men Stine Jacobsen var synligt glad for den, og sagde bagefter til Hus Forbi: - Jeg er meget overrasket over, at mit lille projekt fik prisen der er jo så mange, som gør noget for hjemløse og har gjort det i mange år. Stine Jacobsen kunne for nylig også glæde sig over, at hendes projekt fik tildelt kr. fra Justitsministeriets Dyrevelfærdsfond Pengene skal bruges til at sende hundene på hospitalet, hvis de f.eks. skal røntgenfotograferes. Hidtil har jeg kunne kunnet få talt prisen ned, så de hjemløse har kunnet betale regningen, men den går jo ikke i længden, fortalte hun. For nylig fik Stine Jacobsen en makker, dyrlæge Sanne Wennerberg, som hun altså deler Hjemløseprisen med. Foto af Bente og strik: Holger Henriksen Huer og vanter søger ejere Året rundt strikker en stor gruppe kvinder og enkelte mænd huer, vanter og halstørklæder til socialt udsatte. Tøjet bliver ved vintertid udleveret til varmestuer rundt om i landet. Varmestuestrikkerne, som de kalder sig, søger netop nu varmestuer, som vil aftage strik til deres brugere. For som uldkunstner Bente Vinding udtrykker det: - Det er et frygtelig arbejde at sidde og finde alle de adresser og vi vil hellere strikke end skrive s. Bente Vinding fik ideen til Varmestuestrikkerne, da hendes mand for et par år siden så en hjemløs på gaden i Nykøbing Sjælland med vanter på fødderne i fem graders frost. - Det åbnede mine øjne for, at der er nogen, der ikke har det godt, og som fryser meget, når det er vinter, fortæller Bente Vinding til Hus Forbi. Varmestuer kan henvende sig til Bente Vinding på telefon: eller Se mere på: - jalini Mariatjenesten søger FRIVILLIGE MEDARBEJDERE Har du hjerterum, et åbent sind og lyst til at engagere dig i samfundets skæve eksistenser på Vesterbro, så har Kirkens Korshær brug for dig til: Mariatjenesten - i Mariakirken, Istedgade. Et værested for alle. Vi søger frivillige (25+) til dag- eller aftenvagter ca. én gang om ugen. Herberget - i Valdemarsgade. Overnatning kun for kvinder. Vi søger frivillige (kvinder, 25+) til en vagt hver anden uge kl Det er muligt at sove på vagten. Herberget drives i samarbejde med Diakonissestiftelsen. Miljøet er præget af misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom og prostitution. Ring for flere oplysninger: Johan Petersen eller Karin Zorn Mariatjenesten Istedgade 20, 1650 København V Tlf hverdage kl Kirkens Korshær er en folkelig hjælpeorganisation, der har sit virke blandt samfundets marginaliserede og udstødte grupper. Kirkens Korshær har 380 ansatte og ca frivillige medarbejdere. Hvorfor har så mange hjemløse hund, tror du? - Mange har ikke nogen kæreste, og så er det hyggeligt og trygt at have en hund at sove sammen med. Så har du altid en god ven ved din side. Hvor sover I? - Jeg har lige fået et værelse på et herberg. Det skulle hun lige vænne sig til, fordi vi har været så meget udenfor, så hun var lidt forvirret de første dage. Men nu kan hun godt lide at komme hjem, og hun er ikke til at få op om morgenen. Jeg har indrettet en plads til hende med et tæppe, pude, hendes mad og vand, så jeg hører næsten ikke noget til hende, når vi er hjemme. Kan du passe godt på hende? - Ja! Jeg går til dyrlægen med hende. Nu har hun lige fået en p-sprøjte, så hun ikke kan blive gravid. Men jeg synes, at vores hunde har det bedre end andres. Vi går ikke på arbejde syv timer om dagen, skal købe ind og hente børn. Vi er sammen hele tiden. Og hvis jeg ikke lige kan passe hende, er der altid nogle af de andre rødder, som kan. Jeg ville gerne være hende. Hun har et godt liv, synes jeg. Hvad kan hun ikke lide? - Negere! Jeg ved ikke hvorfor. Det er ikke noget, jeg har vænnet hende til! Men hun bider dem. Det er lidt et problem der, hvor vi bor nu, fordi der er mange somaliere, så jeg må have godt fat i nakken på hende. Men ellers kan hun li alle både børn og gamle damer. Hvad kan hun særlig godt lide? - Sovs. Hvis hun ikke vil spise sin tørkost, har jeg nogen gange lavet sovs til hende og blandet tørkosten op i. Så spiser hun det. Men hun vil helst have det samme, som min kæreste og jeg får. Ellers er hun vild med piger. Hvis min kæreste går den ene vej og jeg den anden, bliver hun i tvivl om, hvem hun skal følge med. Er det noget, som gør Susie helt særlig? - Hun er mere rolig end de fleste andre hunde, jeg kender. Selv når der er ti andre hunde, og jeg kalder, så kommer hun. Og så kan hun gi 5 og 10 (springe op og give enten en eller to poter, som når man siger: Give me five!, red.). Det lærte min ex-kærestes børn hende, sidst jeg sad inde. 18 hus forbi nr. 67 november 2007 hus forbi nr. 67 november

11 Troede de skulle isoleres Somaliere er dovne, isolerede og umulige at integrere. Sådan har det hidtil lydt fra mange hjemløseherberger, hvor gruppen af somaliere er vokset stødt gennem årene. På Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade mener de nu at have fundet en opskrift på, hvordan hjemløse somaliere integreres. Af Lisbeth Rindholt Foto: Flemming Schiller < Mia Omø Larsen (midt i billedet) er ansat til at undervise de somaliske beboere i dansk sprog og kultur. Hendes metode består bl.a. i at tage somalierne med ud i byen og lære dem dansk gennem praktiske gøremål, såsom at gå på posthuset, til købmanden og i motionscentret. - Her er alt for meget larm. Folk råber. Deres store hunde gør konstant. Og man møder kun skøre mennesker, narkomaner og alkoholikere ude på gangen, siger Abdi, som har boet i Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade, København, i to år. De øvrige fem somaliere, som er samlet til dagens morgenmøde kaldet Åben café griner og nikker. De er enige med Abdi. Alle er pænt klædt på. De er velsoignerede, høflige og meget lattermilde. Og umiddelbart skulle man ikke tro, at somalierne i Ilmi er 43 år. Han kom til Danmark fra Somalia i 2000 som krigsflygtning og blev hjemløs efter en skilsmisse for to år siden. Nu bor han i herberget i Hillerødgade, København. opholdsstuen bor på et herberg for hjemløse. Alle er flygtninge eller familiesammenførte af flygtninge, som kom hertil i starten af 1990 erne på grund af krige i Somalia. Ingen af dem har oplevet at være hjemløse i Somalia, men bor nu i Hillerødgade, fordi de er blevet opsagt fra deres lejligheder og ikke har haft ressourcer, familienetværk eller danskkundskaber til at finde et nyt sted at bo. Abdi blev f.eks. sat på gaden, fordi han ikke kunne læse de danske breve fra det offentlige, der informerede om en huslejestigning. Og Hawa blev udsat for massive naboklager: - Tre dage efter jeg var flyttet ind i en lejlighed i København NV, bad en kvinde i opgangen mig om at flytte ud igen. Det ville jeg selvfølgelig ikke. Men så allierede hun sig med nogle naboer og skrev en stribe breve til husejeren. Til sidst blev jeg smidt ud. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle skaffe en ny lejlighed, og kommunen kunne kun henvise mig hertil, fortæller hun. Hawa har haft et værelse i Hillerødgade siden december Hun skal snart bo sammen med sin 17-årige søn igen, og har derfor fået anvist en lejlighed af kommunen. Drømmen om egen bolig er også stor hos hendes somaliske bofæller. - Jeg vil gerne integreres i det danske samfund og have en lejlighed og et job som alle andre, siger Ilmi, som blev hjemløs for to år siden efter en skilsmisse. Selvom Ilmi kom til Danmark i 2000 og har gået på sprogskole, er han ikke god til dansk. Nu går han til undervisning hos herbergets dansklærer, Mia Omø Larsen, der sidste år blev ansat til at undervise de somaliske beboere på stedet som led i et nationalt udviklings- og integrationsprojekt i samarbejde med bl.a. Dansk Flygtningehjælp. Lærer dansk på posthuset I øjeblikket udgør de 17 somalierne ca. en tredjedel af de 45 hjemløse beboere på herberget i Hillerødgade. - Antallet af hjemløse somaliere på herberget voksede markant i en årrække, men har ligget stabilt på stykker i et par år nu. Det er dog stadig alt for mange, mener herbergets forstander, Bjørn Bendorff, som også er mødt op til dagens Åbne Café. Han vil gerne hjælpe somalierne tilbage i systemet, men som i Ilmis tilfælde falder de fleste somaliere igennem de traditionelle undervisningstilbud for indvandrere. Det skal Mia Omø Larsen nu råde bod på. - For at undervise somalierne må man først forstå, at de fleste lider af posttraumatisk stresssyndrom. De har oplevet de værste krigsrædsler i Somalia. Enkelte her har skudhuller i kroppen, og nogen har set familiemedlemmer blive voldtaget og lemlæstet. Men de har aldrig fået en psykiatrisk udredning eller hjælp til at håndtere traumerne. Og mange selvmedicinerer sig med alkohol og khat (plante med euforiserende virkning, som er meget udbredt i Somalia, red.). De ubehandlede traumer og misbruget gør, at de har utrolig svært ved at koncentrere sig og sidde stille i længere tid ad gangen, fortæller Mia, som nu er i gang med at udvikle nye undervisningsmetoder, der ikke involverer en skolebænk. - Jeg prøver at gøre undervisningen så praktisk og relevant for somaliernes nuværende liv som muligt, siger Mia og uddyber: - Et emne kan f.eks. være: Sundhed og sygdom. Så tager vi sammen i motionscentret og laver styrketræning, går på apoteket med en recept eller taler om, hvordan man forklarer sine evt. sygdomssymptomer til lægen. Vi går også f.eks. på posthuset og betaler regninger eller bare en tur ned i kiosken. Det handler om at sætte somalierne i centrum og lytte til dem. At blive set og hørt fremmer deres sprog- og kulturtilegnelse betydeligt, mener hun. Hvorvidt Mias undervisning har rykket Ilmi tættere på hans drøm om egen lejlighed, tør han endnu ikke svare på, men han har efter eget udsagn fået nemmere ved at forstå sine danske naboer. Det skyldes ikke mindst, at Mia løbende sørger for at arrangere aktiviteter, hvor alle herbergets beboere er velkomne, f.eks. fællesmiddage, tivoli-ture, fodboldkampe og den Åbne café, tre gange om ugen. Siden sidste år er gruppen af somaliere generelt blevet mere åben og livlig. Tre af dem er kommet ud i egen bolig, og for første gang har vi fået en somalier i beboerrådet. - Det er vigtigt, at vi ikke isolerer somalierne, som vi gjorde førhen, pointerer Bjørn Bendorff og fortsætter: - Da der begyndte at komme hjemløse somaliere midt i 1990 erne, anede vi ikke, hvad vi skulle stille op med dem. De virkede dovne og ligeglade. Det hed sig, at hvis man krævede noget af en somalier, gik han i seng, trak dynen op over sig og vendte hovedet ind mod væggen. Samtidig oplevede vi mange konflikter mellem somalierne og de øvrige beboere på herberget. Vi valgte derfor, i et Somalia-projekt fra 2001 til 2002, at koncentrere de ti somaliere, som boede her på det tidspunkt. Som gulerod blev de lovet en lejlighed, hvis de tog danskundervisning eller fik arbejde. Nej til somalisk herberg Bjørn var dengang tilhænger af ideen fremsat af bl.a. SF om at oprette et særligt herberg for somaliere. Det er han ikke længere. - Vi får ikke integreret de hjemløse somaliere ved at isolere dem og give dem en gulerod. I stedet tror jeg på Mias relationsarbejde og praktiske undervisning, som jo allerede har vist positive resultater: Siden sidste år er gruppen af somaliere generelt blevet mere åben og livlig. Tre af dem er kommet ud i egen bolig, og for første gang har vi fået en somalier i beboerrådet, fortæller Bjørn. Han sørger nu for, at somalierne installeres på forskellige gange og etager i herberget. En ordning, som de også selv er glade for. - Hvis vi bor for tæt sammen, slår vi bare hinanden ihjel, siger Abdi og ler højt. Men der er alvor bag ordene: Somalierne på herberget kommer fra forskellige klaner i Somalia, der kriges indbyrdes. Og de hjemlige stridigheder blusser ofte op mellem dem. Når der alligevel er et stort sammenhold i gruppen, skyldes det somaliernes stærke familie- og netværksfølelse eller som Hawa udtrykker det: Vi er hjemløse, men vi har hinanden. Derfor må vi holde sammen og finde en masse, vi kan grine af. Det er det eneste, vi kan gøre. Det nationale udviklingsprojekt (med titlen: Kultur- og samfundsforståelse på dansk for unge og voksne flygtninge og indvandrere i socialpsykiatrien og andre rehabiliterende tilbud ) afsluttes i Men herberget i Hillerødgade håber at få midler til at fortsætte danskundervisningen og prøver desuden løbende at udbrede konceptet til andre herberger med hjemløse somaliere. Den somaliske kvindes navn Hawa er opdigtet. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt. Læs mere på: Somaliere og hjemløshed Der bor ca somaliere i Danmark. De fleste er flygtet fra krige i Somalia og har siddet i flygtningelejr eller er blevet familiesammenført i Danmark. Hjemløse somaliere blev markant synlige på danske herberger og væresteder midt i 1990 erne. Derefter steg antallet af hjemløse somaliere stødt, men i de sidste par år har tallene været uændrede på de fleste bo- og væresteder. Årsagerne til hjemløshed hos somaliere er primært krigstraumer, arbejdsløshed, khat- og alkoholmisbrug samt skilsmisse. Her bor de: 17 somaliere (ud af 45 beboere) på Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade, København (billedet). 11 (ud af 40) på Herberget Sundholm i København. 2 (ud af 32) på Tre Ege, Kirkens Korshærs herberg i Århus. 1 (ud af 30) på Mændenes Hjem (herberget) i København. 20 hus forbi nr. 67 november 2007 hus forbi nr. 67 november

12 Den skjulte hje mløshed Johan og Anders er opvokset sammen i Nuuk. Anders har fast arbejde, men er hjemløs og må overnatte i køkkenet hos Johan. Johan har intet job og drikker for meget. Hus Forbi mødte de to til en snak om den skjulte hjemløshed og det at være grønlænder i Danmark. Af Anne Agerskov Jensen Tegning: Karsten Hansen For nylig besøgte jeg Johan, som jeg kender fra dengang, både han og jeg var hjemløse, og vi begge holdt til i en campinglejr på Amager. Tilfældet vil, at vi nu begge bor i den samme almennyttige ghetto et par blokke fra hinanden. Johan er grønlænder og på bistandshjælp, og for et par måneder siden glemte kommunen at betale hans husleje pga. omstrukturering i forvaltningen. Det er ellers deres ansvar at betale hans faste udgifter, fordi han er under administration. Han var tæt på at ryge ud af sin lejlighed, hvilket forårsagede en del stress hos ham, men det er heldigvis gået i orden igen. Johan har ellers i mange år bare fået lov til at passe sig selv. Men nu har kommunen genopdaget hans eksistens. Der ligger et brev til ham på sofabordet. Han skal møde op på et socialcenter for at få belyst sine fremtidsmuligheder i forhold til arbejdsmarkedet. Brevet indeholder også en trussel om, at hvis han udebliver uden afbud risikerer han, at de stopper hans kontanthjælp. Vi griner lidt af det. For man behøver ikke være uddannet i noget som helst for at se, at Johan ikke lige frem er på toppen, hverken fysisk eller psykisk. Han har været igennem en operation, efter han blev stukket ned med en kniv. Han har haft hjemløsesygdommen tuberkulose, som han heldigvis er helbredt for nu. Han har en voldsom og meget smertefuld infektion i det ene øre, som er opsvulmet til tredobbelt størrelse og svært betændt. Immunforsvaret er ikke, hvad det har været. Og han er stærk alkoholiseret. Der hviler en tristhed over ham han er ikke rigtig glad indeni. Johan er alt andet end et facademenneske. Han er sød og rar og nem at omgås. Indimellem er han svær at forstå, for hans dansk er ikke så godt. Han kan læse og forstå det meste, men ikke skrive det. Fik kuller i Nuuk Skolegangen i Nuuk, hvor han kommer fra, var da heller ikke noget at råbe hurra for. Han har haft misbrug og misbrugsproblemer tæt inde på livet helt fra barnsben. Han tog til Danmark, fordi han fik kuller i Grønland, som han siger. Nuuk er med sine indbyggere ret lille, og der skal ikke meget til, før at man falder igennem i sådan et lille, isoleret samfund. Da jeg spørger ham, om han kunne tænke sig at flytte tilbage, svarer han da også klokkeklart: - Danmark er mit hjem nu, og jeg flytter ingen steder. Men man kan ikke sige, at Johan er velintegreret. Han har et godt socialt netværk i Danmark, men primært med andre grønlændere, og alle brevene med al volapykken fra System-Danmark forstår han ikke meget af. - Vi venter bare, siger han om alle de andre grønlændere i samme situation som ham. For integration kommer jo ikke dumpende ind af brevsprækken, og mange grønlændere opsøger den ikke selv, så de sidder bare, drikker deres øl, ryger deres hash og venter i en uendelighed. Fik afslag på hjælp Hos Johan møder jeg Anders. De er vokset op sammen i Nuuk og har kendt hinanden hele livet, men er umiddelbart et lidt umage par. Anders flyttede til Danmark af familiære årsager. Han mødte en dansk pige, de fik børn sammen, og også han trængte til luftforandring fra det lille samfund i Nuuk. Anders har været hjemløs siden februar 2007, da forholdet til kæresten forliste. Han figurerer ikke i nogen hjemløsestatistikker, og kommunen har afslået at hjælpe ham med at finde en lejlighed, fordi at han er for velfungerende. Anders arbejder pt. for et vikarbureau som social- og sundhedshjælper. Han passer sit job så godt som muligt, situationen taget i betragtning kører dagligt rundt til 8-12 klienter og hjælper med alt fra vasketøj og indkøb til personlig hygiejne. Han har også mange års erfaring inden for psykiatrien både i Danmark og på Grønland. Og når man taler med Anders, får man det indtryk, at man sidder over for en vidensbank fuld af erfaringer med socialt udsatte. Anders formulerer sig godt. Og fortæller, at det ikke er så mærkeligt, at grønlændere med hang til alkohol flytter til Danmark det er simpelthen meget, meget billigere at drikke her. Han fortæller også, at når grønlænderne kommer til Danmark, finder de helt naturligt sammen med andre landsmænd pga. sproget og kulturforskellene. Og fordi grønlændere er et naturfolk og bedst kan lide at opholde sig udendørs, finder de helt naturligt sammen på bænke og pladser, hvor der opstår fællesskaber. Det gør dem synlige i gadebilledet i modsætning til de danske alkoholikere, der hellere gemmer sig væk i deres små lejligheder og dermed også skjuler deres misbrug bedre. Jeg er fuld af beundring over, at Anders på trods af sin situation kæmper for at beholde sit arbejde, fordi han gerne vil bidrage som et aktiv til samfundet. Men det er svært, når man samtidig er hjemløs, påpeger han. - Ofte får jeg kun tre-fire timers søvn om natten, og ind imellem må jeg da også melde mig syg pga. søvnmangel. Nogle gange, når jeg har penge til det, køber jeg et billigt hotelværelse og sover igennem der. Som gæst hos andre må man jo indordne sig under deres livsstil, og der kan være fest og høj musik til langt ud på natten. Har aldrig set sin datter Johan kan godt lide at have gæster, og Anders sover på en drømmeseng ude i køkkenet i den etværelses lejlighed. Samarbejdet mellem dem fungerer ret godt. Johan vågner tidligt pga. alkoholabstinenser. Han hjælper så Anders med at komme op og passe sit job. Til gengæld hjælper Anders Johan med praktiske ting som tøjvask og indkøb. Overalt på Johans vægge hænger der billeder fra Grønland og tegninger, folk har lavet og foræret ham. Der hænger også et billede af hans datter, som han er vildt stolt af, men aldrig har set. Johan ved ikke meget om datteren, andet end at hun bor i Norge sammen med sin mor. Billederne af hende fik han af sin mor på Grønland, da en ven for et års tid siden forærede ham en billet hjem, så han kunne besøge familien. Under vores samtale sidder Anders og ordner sine negle sirligt. - Det er vigtigt, at hygiejnen er i orden i det job, jeg nu har som hjemmehjælper. Jeg er jo hver dag ude og passe og pleje syge mennesker, forklarer han. Det, at Anders af og til overnatter hos Johan, er noget, de går stille med dørene med. For det kan få indflydelse på Johans boligsikring, og han er efter mange år på bistandshjælp ret fattig. Der er ikke mange basseører til overs, når udgifter og børnepenge er betalt. De fattige må træde til Paradokset er netop, at det ofte er folk, som selv har prøvet at være på røven, der gider hjælpe andre i en lignende situation. Og det risikerer man altså at blive straffet for økonomisk. Det er også derfor, jeg har ændret Fordi grønlændere er et naturfolk og bedst kan lide at opholde sig udendørs, finder de helt naturligt sammen på bænke og pladser. navnene i denne fortælling for ikke at bringe nogen i fedtefadet. Det er klart, at mennesker, som ikke er afhængige af overførelsesindkomster, har langt større mulighed for at huse og hjælpe folk på røven med tag over hovedet og netværk. Det sker desværre bare sjældent, for de kender jo nok ikke så mange af dem og tænker, at det offentlige og tidligere så berømte sikkerhedsnet tager sig af problemerne at det går deres skattekroner til. Virkeligheden er bare en anden. Det vrimler heller ikke ligefrem med danske eller grønlandske socialt bevidste mæcener, der ejer billige udlejningsejendomme og gerne vil hjælpe Anders med en base, så han bedre kan passe sit arbejde. Og hans løn rækker altså ikke til en af de dyre ejerlejligheder, som der ikke er mangel på i København. Men Anders er resourcestærk og har viljen til at bidrage til samfundet, men som hans situation er nu, risikerer han til sidst at bukke under med stress. Derfor virker det helt tåbeligt set ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel ikke at hjælpe ham med en bolig. Jeg opfordrede i øvrigt Anders til at søge job som gadeplansmedarbejder og støttekontaktperson i kommunen, fordi han taler både grønlandsk og dansk og har mange års erfaring både fra sin tid i psykiatrien, som social- og sundhedsassistent og som tolk. Det er folk som ham, systemet mangler for at fremme integrationen af socialt udsatte grønlændere og sætte ind i tide, før de går helt rabundus og ender på fordommenes holdeplads. Anne A. Jensen var hjemløs on and off, fra hun var 16 til, hun var 33 år. Samlet blev det til 8 år. I dag bor hun i sin egen lejlighed og laver bl.a. x-orden i Hus Forbi hver måned. 22 hus forbi nr. 67 november 2007 hus forbi nr. 67 november

13 Jonas T. Bengtsson Er 30 år og bor i København NV. Han debuterede i 2005 med romanen Aminas breve, der fik BG Banks Debutantpris og blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris. Han har desuden bl.a. været medvært på børneprogrammet Hvaffor en hånd på DR1 og skrevet for børnetv- og radio. Submarino udkom i maj 2007 på forlaget People s Press. Se mere på: Submarino handler om: To brødre, Nick og hans (navnløse) storebror, som er opvokset i Københavns Nordvest-kvarter sammen med en enlig, alkoholiseret mor. Nick og broderen ses sjældent, men de bærer på en fælles traumatisk oplevelse fra barndommen. Fortidens barske minder præger nu deres voksne liv: Nicks bror er blevet stofmisbruger og pusher heroin på Vesterbro. Han er desuden alenefar, og kæmper konstant for at beholde sin søn. Nick selv bor på et pensionat efter en voldsdom og bruger meget tid sammen med sin ven, Ivan, der er krigsflygtning og lever som hjemløs på gaden i København. Nick har tidligere haft et kærlighedsforhold til Ivans søster, Ana. I uddraget (kapitel 24) tager Nick og Ivan bussen gennem København ud til lufthavnen i Kastrup. Foto: Thomas A. et lavt rødt træhus. Ikke pizza, ikke noget mere udenlandsk end pomfritter. Skiltene udenfor viser billeder af pølser i mange størrelser, medtagne af vind og vejr. Udsmykningen er modelfly i forskellige farver med maling, der skaller af. Indenfor lugter der fugtigt. Teenagepigen, der betjener os, er affarvet, og jeg vil gerne vædde Ivans ene nyre på, at når hun får fri, bliver hun hentet af en fyr på en knallert. Og jeg vil gerne vædde den anden nyre på, at den knallert er boret. Vi køber hotdogs, hvad skal der på? Alt. Ivan får en Cocio. Jeg drikker en elefantøl, tager to med. Vi sætter os på en græshøj ikke langt fra landingsbanen, Ivan kender stedet. Når man lægger sig tilbage, kan man høre brølet fra flyet, før det flyver hen over én. Hvis der falder noget af, siger Ivan, noget af flyet. Der er meget metal på sådan et fly. Ja? Hvis der falder noget af, og det altså rammer én, så er man død med det samme, er man ikke? Selvfølgelig er man det, jeg tømmer elefant nummer to. Ivan siger: Jeg ved ikke, hvad der skete... Da jeg kom til Danmark, da jeg kom her. Det var godt. Det hele var godt. Jeg savnede min far, men dengang troede vi jo stadig, han ville komme, det gjorde vi længe. Jeg var glad for at være her. Jeg lærte hurtigt sproget. Talte det bedre dengang, end jeg gør nu. Jeg følte mig ret... Jeg følte mig vel ret dansk. Fordi jeg vidste, hvor jeg kom fra og kunne ikke li det; kunne ikke li at tænke på de ting, jeg havde set. Her var godt, her var varme, her var tegnefilm om morgenen, her var Tom og Jerry og Guldkorn. Det fortalte hun dig vel, Ana. Jeg var virkelig... Jeg var god, rigtig god. Jeg har svært ved at forestille mig det nu, jeg kan ikke tænke...tingene er meget... Når jeg står op om natten og pisser, ved jeg ikke, hvem det er, der pisser, jeg ved det ikke, og når jeg lægger mig i soveposen igen, så kommer billederne fra krigen, så kommer de... Vores nabo. Han flår små totter græs op fra plænen, mens han fortæller om naboen. Naboen, som var blevet skudt i maven, som ikke kunne klare sig op til sin egen etage. Som lå på deres dørmåtte og skreg og skreg. De havde været alene hjemme. Det var efter skolen lukkede. Og så havde de hørt ham. Skrigene, der kom tættere og tættere på og var endt foran deres dør. De slæbte ham ind i entreen. Havde stoppet sokker og T-shirts i såret, som de mente at have set i en af farens film, at man skulle. Han var bare blevet ved med at skrige. Det var en forfærdelig lyd. Til sidst ville de bare gerne have lyden til at holde op. De gik ud på toilettet og lukkede døren. Slog på rørene med pander og gryder, sang så højt de kunne. Men lyden blev ved, skrigene. Så de stoppede også hans mund med sokker, lydene fortsatte, men mere dæmpede. De satte sig på gulvet i stuen, lukkede døren ud til entreen. Spillede kort. Talte højt om spillet, efter et stykke tid holdt lyden op. Ivan ser ned i sin Cocioflaske, ser så op, er tilbage. Foran ham ligger en lille bunke græs. Jeg rejser mig og går et par meter væk. Måske, bare måske, er der nogen, der ser ud ad de små runde vinduer i flyet over os. Nogen, der ser en ganske lille mand i profil stående på en græstop med den ene hånd i siden og fra ham en ganske klar stråle urin mod den nedgående sol. SUBMARINO Af Jonas T. Bengtsson Tegning: Hanne Louise Nielsen PÅ GADEN HAR pengene en anden værdi, fortæller Ivan mig, mens vi sidder i bussen. Ti kroner er ikke ti kroner, det er en kradser, et pølsebrød med sennep og ketchup, en stærk øl. Ti kroner er aftensmad og lidt varme i kroppen. Flasker er møntfoden. Store halvandenlitersflasker er populære, de giver mest pant, men er også svære at finde og svære at slæbe. De mest attraktive flasker er uden tvivl halvliters. De fylder ikke noget, vejer ikke så meget som glas, går ikke i stykker. Bussen kører igennem byen, fra Nordvest gennem centrum, udstillingsbyen, Strøget og Tivoli. Og til Amager, ud ad Amagerbrogade med de unge fyre i portene, foran internetcafeerne, pizza- og kebabsteder, fængelsjoints skjult i håndfladen. Stofposer er også populære, siger Ivan. Hvis du ser folk, der har boet på gaden i længere tid, overlevet på gaden, bruger de ikke plastik. Kun stof er godt nok. En god stofpose kan holde i årevis. En god stofpose kan holde til tredive tomme ølflasker. Eller tyve tomme halvliterscolaflasker. En god stofpose kan betyde forskellen på, om du kun får noget at drikke, eller om der også bliver til mad. En god stofpose kan sagtens overleve sin ejer. Kan gå i arv. Længe efter den første ejer er blevet lagt på de ukendtes, bugner den lille Irma-pige med tomme flasker. Bussen er nået til endestationen, og vi står af. Det her ligner ikke længere byen, kun lavt byggeri, småindustri, autolakering. Ivan ved, hvor vi skal hen. Vi går ind i en grillbar, 24 hus forbi nr. 67 november 2007 hus forbi nr. 67 november

14 X-ord af Anne Jensen tidligere hjemløs Vorherres køkkenhave NOVEMBER Send løsningen på X-ORD senest 30. november Blandt de rigtige løsninger trækkes lod om et boggavekort til en værdi af 500 kr. og 10 cd er med Vi tænder en stjerne hjemløselandsholdets VM-sang. Vinderne af cd er får direkte besked pr. post. Kodeordet skrives på bagsiden af en kuvert, eller på et postkort og sendes til: Hus Forbi Tornebuskegade 1, København K Ingen vindere (pga. trykfejl) November nr. 66 Novembertåge klam og grå Perler hænger på Hjelmens strå Havet sukker en ensom sang Rav på stranden blandt sten og tang Tung og trist vemodighed, hviler over landet Mågerne raster derude et sted, hvor havet møder sandet Fyret lyser, men ingen ser det Dagen fryser og af og til sker det At solen er lige ved at skinne Inden den går ned Stålgråt hav med blonder på Skarven på molen er gået i stå Søkongen trækker sig og Lomvien dykker Dønninger kammer og går i stykker Himlen gror sammen med vandet En sortgrå Ryle tripper omkring, sandløberne er landet På stranden, hvor de står på spring For bølgerne, der slikker stranden og de kolde sten Og dækker spisebordet For Ryler på lette ben ed denne herlige fornem- M melse af at bevæge sig i en eventyrverden, i daggryet hvor tågen indhyller alt, er jeg taget af sted på bjergbestigning. For garvede læsere virker det ikke usandsynligt, idet jeg har kurs mod De Fynske Alper det flotte morænelandskab i nærheden af Fåborg. Det var her ravnen for 30 år siden atter blev fynsk ynglefugl, men også her, hvor jeg ved, at jeg kan høste violet hekseringsridderhat, der er den ypperligste af alle svampe. Mens jeg fugtig af tågen går og glæder mig til solens ankomst, lyder der pludselig en stille latter fra et krat. Det kunne være Carl Nielsens spøgelse, som på en pæn måde vil fortælle mig, at tågen letter men nej, det er Vorherre. Han er i glimrende humør, hvilket jeg faktisk også er, da det er min fødselsdag i dag. Vi slår som altid følge og kommer til at snakke om Martin Luther, som omtrent på samme dag ganske vist for nogle år tilbage havde den triste oplevelse at blive afsløret af nogle gæs. Vorherre slår igen en latter op, og for at dæmpe ham lidt ned (eller for at imponere ham), citerede jeg første vers af et digt Holger Drachmann, den gode skagensmaler, har skrevet om munken Martin Luther: O Morten, Morten Luther, Som løb fra Klostrets Kutter Og tog en Nonne i sin Seng Og fik med hende Tøs og Dreng - Men ikke mange Penge; Det Kloster havde spæget Dig, Men siden hen Du kvæged Dig; I Sengen med din Nonnelil, I Kirken med din Hus-pontil, Ved Bordet med din Grydelil - Og drak en Flaske Vin dertil. Imens vi har gået og talt om årsagen til, at vi spiser gås og fejrer Mortens Aften, er tågen lettet, og vi er nu i det område, hvor den violette hekseringsridderhat findes. Efter lidt søgen, er den fundet. Vi sætter os ned og spiser nogle stykker naturel, for det er den eneste rigtige måde at spise denne svamp på. Jeg høster lidt flere, som jeg kan hygge mig med om aftenen, når bjergetaperne er overstået. I min vidjekurv (svampe samles altid i en kurv) ender også en del små nye parykblækhatte. Også en vidunderlig velsmagende svamp husk blot på, når du inviterer gæster, at denne svamp indeholder det stof, som antabus er lavet af, så glem vinen! Efter lidt søgen, er den fundet. Vi sætter os ned og spiser nogle stykker naturel. Foto: Scanpix Men lun leverpostej med bacon og parykblækhat, der med nænsom hånd er vendt i en smule god olie på panden, giver altid seks kokkehuer ud af seks. Husk svampebogen Min (fødselsdags)tur i alperne var perfekt. Solen skinnede, og de nu næsten nøgne træer strakte sig mod himlen med kunstnerisk skønhed. I min kurv havde jeg, hvad jeg kom efter og lidt til. Men husk, at en svampejagt kræver et kendskab til de svampe, man samler for ellers kan man få grimme overraskelser. Suppler gerne svampebogen med guidede svampeture, som bl.a. Danmarks Naturfredning afholder. Da vi nåede ned i lavlandet igen, afsøgte jeg en bæk og fandt som forventet brøndkarse. Den er på ingen måde beslægtet med den karse, vi kender som pynt og smag på smørrebrødet, men har en fin og skarp smag, som vil klæde den suppe, jeg skal hjem og lave på en forhenværende glad fritgående høne. Selvfølgelig kunne jeg have taget min spade med, men på tidligere ture har jeg gravet både vild pastinak og peberrod op, de ligger nu og venter i fryseren. Pastinakken i suppen og peberroden til en god stærk sovs til det kogte hønsekød. Man skal være god ved sig selv i disse løvfaldstider. Selv om november af mange betragtes som en grå og trist måned, som overgangen fra efterår til vinter, er det svært at finde vinterdepressionerne frem i Vorherres Køkkenhave, for mens jeg går og spiser lidt skovsyre, lyder gærdesmuttens rustikke sang, og over mig svæver et par musvåger. Det har været en smuk dag, og hjemturen begynder. Efter Vorherre har ønsket mig tillykke med fødselsdagen, skilles vores skovveje. Det er jo ikke alle læsere af Hus Forbi, der tilfældigt kommer forbi De Fynske Alper, men det gør ikke noget; for hele Danmark er Vorherres Køkkenhave. Det kan være, vi mødes derude. Foto: Niels Nyholm Foto: Polfoto Steen Viggo, tidligere hjemløs og udeligger Indsendt af Bjarne Bertel, beboer på forsorgshjemmet Møltrup v. Herning 26 hus forbi nr. 67 november 2007 hus forbi nr. 67 november

15 Tre spørgsmål til Chopper, 45 år og hjemløs: Hvor sov du henne i går? - I en park i Herlev. Sad og gloede, frøs og gemte mig under et regnslag. Hvad fik du at spise i går aftes? - Ingenting. Jeg spiser gerne havregrød på Morgencafeen (varmestue for hjemløse under Blågårds Kirke på Nørrebro, red.) og middagsmad her i Hjemløsehuset. Af og til spiser jeg lidt rugbrød om aftenen, men for tiden har jeg ingen appetit, fordi jeg har så ondt i maven. Hvad tænker du på i øjeblikket? - At jeg er blevet anklaget for vold mod en politimand, selvom jeg bare satte ham på plads mundtligt, mens han truede mig med en pistol. Jeg forsøgte at afværge et slagsmål mellem politiet og nogle andre. Så nu er jeg bekymret for, at mine rene papirer gennem 20 år er ødelagt. Af Birgitte Ellemann Höegh Foto: Holger Henriksen Husker du Hovedbanegården? Historier fra gaden Chopper kom til Danmark som otteårig fra Ungarn. Året efter begyndte han at bo på gaden. - Jeg overnattede første gang på Hovedbanegården, da jeg var ni år, fortæller Chopper, som Hus Forbi møder i Hjemløsehuset i København, inden han skal ud på en skole i Vanløse, hvor han skal holde et foredrag om hjemløselivet. Chopper hedder egentlig Csaba Setet og stammer fra Ungarn. Han har boet på gaden stort set hele sit liv. Og det er blevet hårdere over de sidste par år, fortæller han: - Væsentligt hårdere. Dengang jeg startede, var folk flinkere politiet på Hovedbanegården kom endda med morgenmad til os. I dag får vi et spark i hovedet og en besked om at forsvinde. Chopper kom til Danmark i 1970, som otteårig og havde allerede dengang en benhård forhistorie i bagagen: - Da min mor fik mig og min tvillingebror, smed vores far os på gaden, fordi han ikke ville have børn. De to første år af mit liv boede jeg med min mor på gaden. Men så kom vi på et lorte-børnehjem et par år, fordi min mor var blevet dømt for landsforræderi. Hun var sygeplejerske og havde hjulpet med at forbinde sårede fra opstanden i Ungarn (intellektuelles oprør for demokrati i 1956, nedkæmpet af russiske tropper, red.) og måtte flygte til Danmark. Efter børnehjemmet blev vi sendt i familiepleje langt ude på landet. Vi boede hos en stodder, som drak og tævede os. Min mor kæmpede for at få os til Danmark, men det lykkedes først, da jeg var otte. Først boede vi på et flygtningehjem i København, og siden hen fik vi en lejlighed i Mørkhøj. Men fordi vi var katolikker, gik jeg på den katolske skole på Nørrebrogade. Det var lige midt i den sorte firkant, hvor jeg hurtigt lærte hele det hårde liv at kende. Jeg kunne ikke enes med min mor, og derfor begyndte jeg at bo hos kammerater eller på Hovedbanegården allerede som niårig, fortæller Chopper. Kun i få perioder på et år til halvandet års varighed blandt andet da han fik sine to børn, der i dag er 14 og 16 år har Chopper boet i lejlighed. Og i dag har han et sygesikringsbevis, hvor der står: Csaba Setet, Københavns Kommune, 9999 Ukendt. - Jeg mistede kontakten til mine børn for nogle år siden. Det var deres valg ikke mit. Jeg har hverken Dengang, jeg startede, var folk flinkere politiet på Hovedbanegården kom endda med morgenmad til os. junket eller drukket, siden jeg blev far. De skal ikke sige, at deres far er en junkie, fortæller han. Det gule sygesikringskort, som Chopper stolt viser frem, har været svært at hale i land fra kommunen. - De vil have, at jeg skal bo på deres skodsteder (byens herberg, red.). Sidst jeg boede på et herberg, lavede jeg ikke andet end at slås, blev bestjålet og smittet med stafylokokker. Og så har jeg gået med brok i fire måneder, før jeg blev opereret, fordi de ikke ville indlægge mig uden et sygesikringsbevis. Da jeg så endelig fik ét og blev opereret akut, smed hospitalet mig ud til gadelivet igen dagen efter operationen. Og det er sgu vanvittigt, for jeg fik at vide, at jeg ikke måtte bære på noget, ikke gå for meget og skulle tage det med ro. Og nu har jeg meget ondt. Hver gang jeg stiger ind i en bus eller tager nogle skridt, kan jeg mærke det, fortæller han. For ikke at bære rundt på så meget har Chopper efterladt både sin sovepose og liggeunderlag osv. i et skab i Hjemløsehuset. - Så nu sover jeg ikke. Men det har jeg nu ikke gjort i mange år, for når jeg lukker øjnene hen ad klokken to, kommer ræven og roder i skraldespandene, fuglene begynder at pippe, og folk kommer hjem fra byen. Ja, jeg begynder sgu at tro, det er personligt, siger Chopper med et kæmpe smil. Chopper køber en smøg af en kvinde, som kommer forbi vores bord. De har kendt hinanden længe. - Vi har fandeme været hjemløse i mange år. Kan du huske Hovedbanegården? spørger Chopper. Det kan hun godt. Hun har nemlig også boet på gaden siden sin tidlige ungdom, og de taler lidt om fælles minder om besatte huse i København og børnemagt-demonstrationer på Christiania. Dengang var det hele lidt nemmere end i dag, hvor Chopper er blevet 45 år, og nætterne udendørs er hårde for kroppen. Derfor tager han af og til ned i Blågårskirkens varmestue, ud til sin mor eller en ven. - Engang imellem skal jeg altså sove. Jeg har jo en hel del kroniske sygdomme. Ud over mit sår fra operationen, der gør meget ondt, har jeg mavesår, irriteret tyktarm, kronisk lungebetændelse og stafylokokker i blodbanen. Men jeg lever, og det er fantastisk nok i sig selv, siger han. 28 hus forbi nr. 67 november 2007

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

KAPITEL 1 Forfølgeren

KAPITEL 1 Forfølgeren KAPITEL 1 Forfølgeren Jeg er på vej hen til de røde fodboldbaner på Vesterbro for at spille fodbold med min bedste ven, Tommy, og nogle drenge fra hans klasse på Oehlenschlægersgades Skole. Første skoledag

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere