PÆDAGOGISK PRAKSIS HANDLEPLAN TUSINDBENSHUSET

Transkript

1 PÆDAGOGISK PRAKSIS HANDLEPLAN TUSINDBENSHUSET

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Vuggestuen 5 Pædagogiske praksisbeskrivelser 5 Daglig rutine 5 Samling 5 Tøj af og på 6 Det planlagte 6 Rytmik 6 Det spontant opståede 7 Konflikter 7 Højtlæsning 7 Børnehaven 8 Pædagogiske praksisbeskrivelser 8 Daglig rutine 8 Overblikstavle 8 Samling 8 Måltidet 10 Det planlagte 11 Den lange tur 11 Det spontant opståede 12 Spontan tur 12 Papkassen 12 Evaluering af pædagogisk handlepraksis Børnemiljøvurdering 15 Børn med særlige behov 15 Overgange 16 Forældresamarbejde 16 Kontakt information 17 Planlægningsskema 18 Pædagogisk dokumentation og evaluering 19 Jeg ser børn som Logbogen som læringsmetode 22 Bilag 1 23 Bilag

4 Forord I Tusindbenshuset har vi særligt fokus på læring i relation til børnenes sociale og alsidige personlige udvikling. Det betyder at Tusindbenshusets pædagogik, pædagogiske aktiviteter og husets indretning tager udgangspunkt i børnenes sociale og alsidige personlige udvikling. Tusindbenshusets pædagogiske praksis handleplan er ikke statisk men skal ses som et dynamisk værktøj, hvor der forsat bliver tilføjet pædagogiske praksisser og hvor de pædagogiske praksisser er til diskussion og revidering. Det pædagogiske fagpersonale planlægger aktiviteter ud fra Kikhanes planlægningsskema 1. Dokumentere via billeder og tekst. 2,3 Den pædagogiske diskussion og evaluering tager udgangspunkt i de narrative dokumentationsmetoder praksisfortælling og jeg ser børn der. De pædagogiske fortællinger dokumenter husets praksis og giver dermed et indblik i gør vi det, vi siger vi gør. Der evalueres via logbogsmetoden 4 I det følgende er Tusindbenshusets pædagogiske praksisser beskrevet. Praksisserne er kategoriseret under Daglig rutine, Det planlagte samt Det spontant opståede. Derudover er praksisserne delt op i to afsnit, vuggestue 0 3 år samt børnehave 3 6 år. 1 Se bilag s. 18 Kikhanes planlægningsark. 2 Se bilag s. 19 PÆDAGOGISK DOKUMENTATION & EVALUERING 3 Se bilag s. 21 Jeg ser børn der 4 Se bilag s LOGBOGSMETODEN 4

5 Vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer. Formål: At barnets dannelse, som individ, sker gennem fællesskabet. 5 Mål: Vi vil sikre at barnet får en forståelse af sig selv, som individ, ved at blive set og hørt i fællesskabet. Vi vil sikre at barnet oplever fællesskabet som betydningsfuldt og at dette er meningsfuldt. Vi vil sikre en læringskultur, hvor barnet inspireres til at blive selvhjulpen. 6 Pædagogiske praksisbeskrivelser Daglig rutine Tusindbenhuset har rutiner i vuggestuen. Med rutine mener vi noget vi gør i hverdagen på samme måde. I det følgende beskrives sådanne rutiner. Samling Kl holders der fælles samling på stuerne. Hver stue har et tårn med farvede puder, som hvert barn og pædagog henter for at danne en rundkreds. Herefter deles der frugt/brød. Et barn tager fadet og går rundt i kredsen og deler ud. Herefter vælger et andet barn en sang fra vores hjemmelavede sangbog, som vi i fællesskab synger og laver fagter til. Heraf lærer børnene at vente til det bliver deres tur, sætte navn på kammeraterne, og forstå at andre også skal have mulighed for at vælge frugt og sange. Børnene lærer gennem sangene f.eks. om farverne. Når vi synger Se min kjole, den er rød, beder vi de børn, der sidder på en rød pude omat række puden i vejret. Når frugten er spist er samlingen slut og hvert barn ligger deres pude tilbage i tårnet, som rulles væk. Efter samlingen tilbydes alle børn vand. At samlingen styrker de sociale bånd mellem børnene kan vi bl.a. se ved at de hjælper hinanden med at finde puderne frem. De giver udtryk for hvem de gerne vil sidde ved siden af og når frugten går rundt er de opmærksomme på at sidemanden får og at ingen bliver sprunget over. Børnene hjælpes og øver at håndtere følelsen af ikke altid at være først, bl.a. når sange vælges eller når frugten bydes rundt. Børnene kan fortælle hvem der mangler i kredsen og vi kan høre at de mindste børn er begyndt at tælle De har lært forskellige børnesange, som vi fra forældrene hører, at 5 Virksomhedsplan Institution Kikhanen s. 8 6 Virksomhedsplan Institution Kikhanen s. 8 5

6 de også er begyndt at synge i hjemmet. Børnene bliver bedre til at bevare koncentrationen i samlingen, det ser vi ved at børnene er mere deltagende. Tøj af og på Når vi skal ud af huset eller på legepladsen går børnene selv ud i deres gaderober, tager sutsko af og finder overtøj frem. Det sker for at gøre børnene mere selvhjulpne og derved forberede dem på børnehavelivet. Med hjælp fra pædagogen, bliver børnene hjulpet til selv at tage tøj på. F.eks. lægges flyverdragten klar så barnet selv kan stikke fødderne i benene. Børnene lære de grundlæggende basale færdigheder og vi ser det dagligt i vores arbejde både når børnene skal ud, går på toilettet og tager tøj af inden hviletiden 7. Vaske hænder Før frokosten vasker børnene selv hænder med hjælp fra pædagogen. Børnene går ud på badeværelset og på skift gør de hænderne våde, tager håndsæben og skrubber hænderne. Herefter tager børnene selv et papirhåndklæde og tørre deres hænder. Det planlagte I Tusindbenshuset er der planlagte aktiviteter, annonceret på forhånd, hvor indholdet ikke ændres, dette gør vi fordi vi har en særlig pædagogisk hensigt med aktiviteten. I det følgende beskrives eksempler disse planlagte aktiviteter. Rytmik Hver onsdag samles vuggestuerne på tværs af huset 8. Grupperne består af tre børn pr. stue ifølge med en voksen. Gruppen består af 12 børn og fire voksne. Forløbet vil strække sig over otte uger. Det er vigtigt at der er de samme børn og voksne der deltager. Der er plads til spontane indslag fra børn og voksne. Læringen ved rytmikforløbet. Børnene får skabt sociale relationer til hinanden på tværs af stuerne. Alle sanser bliver stimuleret i forløbet. Vi lytter til musikken, imiterer bevægelser. Vi arbejder med kropsbevidsthed. Vi ser en stor glæde ved fællesskabet og ved den fysiske udfoldelse. Vi voksne lærer og skaber erfaringer af hinandens input til forløbet. Børnene lærer at det er givende at være sammen og at det giver mening/glæde ved at være deltagende i aktiviteterne. Efter og under et rytmikforløb kan vi se at børnenes sociale relationer på tværs styrkes. Børnene lærer hinanden af kende, søger hinanden i leg og vi oplever at børnene føler sig trygge på legekammeratens stue. Børnene henvender sig ofte til pædagogen og beder om at få sat musik på. Vi ser at børnene imitere på egen hånd de sanglege vi bruger i rytmikforløbet f.eks. se det lille tog. Vi ser tydelig fremgang hos børnene under rytmikforløbet. Børn som i starten har været tilbageholdene for legene, springer nu selvsikkert rundt. Det er vores oplevelse at børnene finder tryghed i det genkendelige rytmik forløb. 7 Bilag 1 s Bilag 2 s. 24 6

7 .Børnene har været til rytmik i alrummet. Børnene genkender nu forløbet og sangene. Der er en tydelig udvikling fra vi startede og indtil nu. Vi kan se genkendelsens glæde og mange er blevet mere modige og syntes nu at der er sjovt at deltage. Sangene har sat sig fast hos børnene, som nu også selv kommer med bidrag til indhold. uddrag fra dagbog. Det spontant opståede I Tusindbenhuset er vi åbne for børnenes spontane ideer og påfund og vi skaber gerne rammen for en fællesaktivitet med udgangspunkt i disse. I det følgende beskrives hvorledes sådanne spontane ideer kan udvikle sig til en fællesaktivitet. Konflikter I vuggestuen opstår der konflikter børnene mellem. Vi hjælper børnene med at læse hinanden. F.eks. siger pædagogen til det ene barn se på ham, hvordan har han det. Pædagogen hjælper børnene med at sætte ord på handlingen, lærer dem at vente på tur, vente på en bestem stykke legetøj eller hjælpe barnet til at finde på noget alternativt. Højtlæsning Børnene er glad for at få læst historie og ofte komme et barn med en bog, det gerne vil have læst op. Vi følger barnets/børnenes nysgerrighed og tager udgangspunkt i barnets interesse. Vi gør barnet til medforfatter og spørger ind til billeder og ting i bogen og på den måde bruger barnet sproget aktivt og får udbygget ordforråd, som igen styrker deres mulighed for at indgå i leg og anden social aktivitet. Vi læser gerne op for børnene. Børnene erfarer fællesskabet ved at sidde sammen med vennerne på sofaen og den fælles glæde en god historie kan skabe. Børnene lære at skiftes til at sidde på skød og skiftes til at være den der bladre eller peger. 7

8 Børnehaven Barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer. Formål: At barnets dannelse, som individ, sker gennem fællesskabet. 9 Mål: Vi vil sikre at barnet får en forståelse af sig selv, som individ, ved at blive set og hørt i fællesskabet. Vi vil sikre at barnet oplever fællesskabet som betydningsfuldt og at dette er meningsfuldt. Vi vil sikre en læringskultur, hvor barnet inspireres til at blive selvhjulpen. 10 Pædagogiske praksisbeskrivelser Daglig rutine Tusindbenhuset har rutiner i børnehaven. Med rutine mener vi noget vi gør i hverdagen på samme måde. I det følgende beskrives sådanne rutiner Overblikstavle: Ved hvert børnehave team hænger en stor tavle i garderoben. På tavlen hænger billeder af alle de børn og personale som er tilknyttet teamet. Derudover hænger der et dagsskema af Bordmaker billeder. Ugedagene er repræsenteret i forskellige farver med en pil som viser hvilken dag det er. Formålet med tavlen; Børnene bruger hver dag tavlen når de ankommer om morgnen. De danner sig et overblik over hvad dag det er, hvilke børn og voksne de er sammen med og hvilken aktiviteter de skal lave. Der skabes en genkendelighed idet at børene, gennem dagen, vender tilbage for at kigge på tavlen, samt en genkendelighed i hverdagen idet at det er den samme metode der går igen hver dag. Ved at børene visuelt kan se dagens gang, dannes der et overblik som skaber ro og overskud hos børnene, der med behøver de ikke at skulle spekulere over hvordan deres dag ser ud. Børnene oplever en selvstændighed, idet de ikke er afhænge af, at en voksen fortæller dem hvad der skal ske. Samling Hver dag startes med en samling af alle børn. Der startes med at sige godmorgen til hinanden og opråb af børnene. Herefter bliver børnene fordelt ud i de respektive grupper som de er tilknyttet dagen igennem. I de mindre grupper holdes en længere samling hvor vi bl.a. synges sange, leges rundkredslege. Vi taler om forskellige emner som enten er planlagt af den voksen eller noget som børnene er optaget af. I samlingen er der god mulighed for at 9 Virksomhedsplan Institution Kikhanen s Virksomhedsplan Institution Kikhanen s. 8 8

9 fortælle om dagens indhold og børnene har rig mulighed for at få ejerskab og medindflydelse over deres dage. Målet for samling i teamet; Opråb af navne (afkrydsningsliste): Den voksne gennemgår afkrydsningslisten. Når børnene hører deres navn, skal de svare med et Ja. Her skabes der fokus på gruppen som en helhed og der dannes et overblik over hvilke børn der er kommet og hvem der mangler. Fordeling af børn i mindre grupper; De enkelte grupper bliver nævnt og børnene går med den voksen de er tilknyttet dagen igennem. De mindre grupper holder samling hver deres sted. I denne proces skal barnet være opmærksom på når deres navn bliver sagt og hvilken gruppe de skal være i. Det er vores oplevelse at mange børn i forvejen ved hvor de høre til, da de har set det på tavlen i garderoben. Overordnede mål for at holde samling i mindre grupperer; At skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets dag i børnehaven. At forberede børnene på hvad der skal ske gennem dagen. At give dem gode oplevelser i et fast voksenstyret forløb med sange, lege og et pædagogisk indhold. Der skabes gode muligheder for, at alle børn kan komme til orde, at der er tid, plads og ro til at lytte til hinanden at alle børn bliver set. En social oplevelse der er båret af den forberede voksnes engement. I samlingen er det enkelte barn en del af et overskueligt forløb med et afvekslende indhold. Nøgleord ift. barnets alsidige og sociale udvikling; At gøre børnene bekendt med sociale spilleregler. Hvordan agerer man i en samspilssituation. Vekselvirkningen mellem at lytte og at være aktiv. Opleve sig selv som et enkeltstående individ med krop, sind og tanke. Men også som en del af en gruppe. Det sociale fællesskab. Glæden ved at være sammen og gøre ting samen med andre. At udvide børnenes begrebshorisont og følelse af sammenhæng i den verden de er en del af. Vi ønsker at børnene øver sig i at være på på skift. At de lærer at lytte, være opmærksom og reflekterende når deres kammerater har ordet. Børnene gør sig ligeledes erfaringer med at modtage kollektive beskeder og forhold til gruppe som helhed. Vi ønsker at samlingen skal være et trygt rum, hvor også de mere stille børn får erfaringer med at byde ind og være på. (høre sin stemme og høre de andres) samtidig også et sted hvor det entusiastiske barn må øve sig i at vente og lytte. Hvad er det for en dag og hvilken måned. Hvordan er vejret. At forholde sig til den virkelighed og verden man er en del af. Hvilke omgivelser er jeg i, forstå sammenhænge. Eks. hvad for noget overtøj skal vi mon have på i dag, når det regner? 9

10 Idag holdt vi en samling hvor vi først snakkede om dagens vejr, hvilken dag det er i dag og gennemgik ugens dage. Herefter fik vi talt antal piger og drenge, og til sidst sang vi knoglesangen de øvrige børn holdt morgensamling sammen med X og X. Vi talte ligeledes om ovenstående, og sang 3 sange og en navne sang. Derefter gik vi en tur ned til rideskolen og vider rundt i naturen hvor vi til sidst endte trætte hjemme til frokost. Der blev løbet op og ned af bakker kigget på heste, hilst på både hunde og en meget kælen kat. Dagbog fra børnehaven I dagbogsuddraget beskrives hvorledes at børnehave teamet er delt op i to mindre grupper. Børnene er aktivt deltagende i samlingen. Endvidere beskrives en spontan tur til rideskolen. Måltidet Børnene samles ved stuens badeværelse for at vaske hænder. De stiller op i kø og venter på tur. En pædagog og 3-5 børn henter mad i køkkenet og hjælpes med at dække bord. Vi har børnene med til det, da vi ønsker at børnene får et medansvar for den daglige rutine måltidet er. Børnene invitere børnegruppen ind til maden når der er dækket op. Vi oplever at er stolte over at have været med til at dække bord. Børnene sidder sammen i den gruppe og med den voksne som de har været sammen med om formiddagen. Nogle børn sidder på faste pladser, da de har behov for den tryghed i, ikke at skulle tage stilling til, hvor skal han/hun sidde og får dermed det overskud, der skal til, for at kunne koncentrere sig om maden. Der siges værsgo ved bordet og børnene skiftes til at tage mad fra fadene. Pædagogen spiser med for at signalere, dette er noget vi er fælles om og jeg har også lyst til at spise sammen med jer. Derudover er pædagogen rollemodel og ved at spise med, ser børnene hvordan man f.eks. tygger maden og ikke bare sluger maden. Selve måltidet skal være rammen for et fællesskab, som vi er sammen om. Det tales ved bordene og her er der mulighed for at drøfte dagens begivenheder som man har oplevet sammen. Der skal være rum til at nyde sin mad og mærke sig selv. Dette gør pædagogen ved at sidde ved bordet og være til stede i de spontane snakke børnene har med hinanden. Børnene bliver præsenteret for forskellig slags mad, varme og kolde retter og der skabes en erfaring for mad, noget kan man lide andet ikke, vi kan lide forskellige mad og måske kan man lide noget som man ikke troede man kunne lide, ved at smage på det og observere at sidemanden spise det. Det er vores erfaring at børnene lærer i børnefællesskabet via imitation, måltidet er et tydeligt eksempel på dette. Børnene hjælper hinanden ved bordet. De rækker fade og skåle til hinanden, hælder mælk og vand i glassene. Børnene erfarer, at jeg kan noget, jeg kan hjælpe eller jeg har svært ved det her, men jeg kan få hjælp. Pædagogen kan læse højt under måltidet, dog først 2/3 del inde i frokosten, for ikke at forstyrre de børn der har svært ved at koncentrere sig om maden. 10

11 Det planlagt I Tusindbenshuset har vi dagligt planlagte aktivitet. Personalet planlæger på ugebasis, hvilken aktiviteter og med hvilke børn de vil der skal være med. Dette nedskrives og dokumenteres i et uge skema, som er gennemgående for hele børnehaven. Det skaber et overblik over hver enkel voksen og barn. Uge skemaet giver ligeledes overblik over om de, på nuværende tidspunkt 2 børnehave teams, kan lave noget på kryds og tværs i huset. Planlagte aktiviteter strækker sig bredt og kan være alt fra stille siddende aktiviteter hvor børnene skal fordybe sig, til at lave fælles lege f.eks. alle mine kyllinger kom hjem og stå trold i uderummene. I Tusindbenshuset er der planlagte aktiviteter, annonceret på forhånd, hvor indholdet ikke ændres, dette gør vi fordi vi har en særlig pædagogisk hensigt med aktiviteten. I det følgende beskrives eksempler disse planlagte aktiviteter. Dagbogs eksempel af en planlagt aktivitet: Gruppe startede med at få en præsentation/forforståelse(ord/begreber) af de materialer der skulle bruges til aktiviteten(karsefrø, vat, vand, papbægere) og herefter gik selve aktiviteten i gang hvor børn og voksne hjalp hinanden. Først fik man et papbæger og heri skulle lægges noget vat som skulle gøres våd og til sidst skulle karsefrø hældes på det våde vat. Bægerne med karsefrøene blev stillet i vindueskarmen for at få noget lys og vi skal huske at vande dem hver dag og håbe på at det snart begynder at spire:-). En aktivitet der øver koncentration og finmotorik Uddrag fra dagbog Den lange turdag: Hver onsdag er der mulighed for at tage på en længere tur hen over middag. Børnene kommer i børnehave med rygsæk og drikkedunk. Sammen med en voksen skal alle børn på skift i små grupper smøre deres egen madpakke om formiddagen. Der tales om hvad de kan lide af spise, børnene skal tage stilling til hvad de kan lide og har lyst til at spise senere på dagen. Børnene har mulighed for at danne erfaring om hvordan en madpakke smøres og pakkes. Det er vores oplevelse at ved at børnene smøre deres egen madpakke inspireres de og får læring af fællesskabet. Når alle børn er ankommet i børnehave samles vi til en kort morgensamling. Herefter fordeles vi ud i de grupper som vi skal af sted på tur med. Der kan holdes en kort samling i den lille gruppe. Her tales der om hvor turen går hen, hvad vi forventer at få ud af turen og om der er nogle bestemte retningsligner for, hvordan vi skal agere på f.eks. biblioteksbesøg, bus tur, færdes i trafikken eller udflugt til skoven. 11

12 Når vi skal af sted, tage børnene, vejledt af en voksen, passende udetøj på. Alt efter situationer tildeles eller finder barnet en turmakker, holder hinanden i hånden, stiller sig op i kø. Vi ønsker at skabe en bevidsthed, forståelse og indsigt hos børnene om deres færden i andre arenaer end børnehuset. Vores tur giver børnene erfaringer til at begå sig i ukendte rammer, børnenes alsidige personlige og sociale kompetencer udvikles. De bruger sig selv og skal agere i en fælles arena. Dagbogs eksempel: I går onsdag var Spidsmusebørnene på tur i det grønne. Planen var at gå i kirkeskoven men efter at have øvet os i, at vente til alle var færdige og gå på række ude i trafikken, havde vi ikke nok tid. vi mødtes med sommerfuglebørn og gik i samlet flok til en anden skov hvor vi alle lavede en træhule, med grene som vi fandt i skov bunden. Alle var rigtig gode til at hjælpe, og der blev samarbejdet på kryds og tværs for at få nogle virkelig store grene til hulen. da vi kom hjem, var der lavet madbuffet. I dag, torsdag gik vi på naturlegepladsen. vi øver os på at går i trafikken, to og to og på række. Spontant I Tusindbenhuset er vi åbne for børnenes spontane ideer og påfund og vi skaber gerne rammer for en fællesaktivitet med udgangspunkt i disse. I det følgende beskrives hvorledes sådanne spontane ideer kan udvikle sig til en fællesaktivitet. Spontan tur I dag har vi været en tur på Vedbæk strand. Vi startede på nordstranden hvor vi kastede sten i vandet og fandt en lille vandmand. Derefter gik vi hen på havnen hvor vi øvede os i at tage sko og strømper på, mens vi kiggede på nogle store drenge der fangede krabber. Så gik turen langs havnen ned til sydstranden, hvor vi tog bussen hjem til børnehaven igen Uddrag fra dagbog. Papkassen Et barn har fundet en papkasse ved Tusindbenshusets køkken. Pædagogen ser barnet og spøger ind til hvad den kan bruges til. Et barn har fra tidligere erfaringer med papkasser, en bestemt ide med papkassen og går i gang med at lave en borg. Flere børn kommer til med papkasser, nogle med mange erfaringer andre uden. Der klippes, saves, tegnes og males. Børnene hjælper hinanden. Hvis du lige holder sådan her, så kan du nemmere få hul i kassen. Børnene danner sig erfaringer, både personlige og sociale. Pædagogen opfordrer børnene til at hjælpe hinanden og via vejledende deltagelse udvikles forskellige produkter som børnene selv har lavet. 12

13 Evaluering af pædagogisk handlepraksis Tusindbenshusets praksis- og handleplan er, som beskrevet i indledningen, ikke statisk men dynamisk. Derfor skal denne evaluering også ses som et billede af den praksis der foregå for tiden i Tusindbenshuset. Mens vi løbende beskriver det pædagogiske indhold og fokusområder, udbygges praksis- og handleplanen og via dokumentation, evaluering og pædagogisk refleksion vil praksis- og handleplanen revideres. Opgaven okt Pædagogerne i Tusindbenshuset har fået til opgave at evaluere en praksisbeskrivelse fra hver opdeling Daglig rutine, Det planlagte, Det spontant opståede. Dataindsamling Data til evaluering stammer fra pædagogernes praksisbeskrivelser, dagbog- og fokusbeskrivelser og aktivitetsbeskrivelser. Evaluering Materialet er gennemgået til pædagogmøder i Tusindbenshuset i september. Beskrivelserne er enten lavet af den enkelte pædagog og derefter diskuteret i pædagoggruppen eller lavet under pædagogmøderne. Rytmik vuggestuen Det beskrevne om rytmik i Tusindbenshusets pædagogiske praksis handleplan , er redigeret af pædagogerne. Den eksisterende tekst i praksis handleplanen er rettet til. Dertil er der beskrevet hvilke personlig og social læring børnene har udviklet i forløbet Planlagt tur - fast turdag Vores erfaring er - en forberedelse ned i den enkelte detalje, giver det overskud og tid til fordybelse. Det handler om at forberede børnene på hvad de skal og hvor de skal hen, gå i gang med at lave madpakker fra morgenstunden med børnene, informere forældrene om tidspunkt, børnenes påklædning osv. Vores erfaring er også, at for at skabe et nærvær og den gode fællesoplevelse, skal vi dele børn og voksne op i minder grupper. Børnene giver udtryk for at være glade for de faste turer, det oplevere vi bl.a. ved at børnene spørge ind til hvornår de skal af sted igen og at børnene snakker indbyrdes om deres oplevelser. Samlingen Samlingen som metode og daglig ramme ser vi, som en vigtig, nyttig og genkendelig pædagogisk praksis. Samlingens indhold variere fra stue til stue og indholdet er forskelligt og tilpasset dagen, kommende aktiviteter og børnegruppen. Det er fortsat vores oplevelse som professionelle, at samlingen, for alle børnene i Tusindbenshuset, er noget de glæder sig til, noget de efterspørger og gerne vil være aktivdeltagende i. Det opleves på stuerne at børnene er trygge i den kendte ramme og at gentagelsen fremmer børnenes nysgerrighed, glæden for at være sammen om indholdet 13

14 styrkes og børnenes relation til hinanden udbygges. Derudover opleves det, at børnenes opmærksomhed på hinanden styrkes og de bliver bedre til at håndterer, det at der er fokus på en selv og give plads til hinanden. Når rammen er på plads kan alle emner/indhold bruges i samlingen, men vores erfaringer viser dog at det er et krav, at pædagogen er velforberedt og motiveret for at samlingen bliver god. Vi har erfaret at samlingen er en rigtig god aktivitet og vi har lært at den pædagogiske forberedelse er nødvendig, hvis vi ønsker at skabe et rum for læring, hvor børnene bliver udfordret, inddraget og gøres nysgerrige. Børnene efterspørger fortsat samlingen. Samling som pædagogisk praksis er noget vi forsat vil prioriter i Tusindbenshuset. Det spontant opståede De beskrevne eksempler under kategorien Det spontant opståede, viser at samværet med børn og samværet børn og børn mellem rummer de spontane input. Vi oplever at det er vigtigt at pædagogerne er til stede og at de kan gribe de spontane input fra børnene og involvere børn i aktiviteten samt være aktiv deltagende. Det er forsat vores oplevelse at vi skal blive bedre til at beskrive børnenes spontane input, samt den læring, personlig og sociale udvikling der skabes hos børnene, når pædagogerne støtter op og videre formidlere disse input. Vi har pr. 1. september valgt en struktur hvor børnehave børnene i de enkelte teams deles op i mindre grupper. Vores erfaring, allerede nu, er ved at være i mindre børnegrupper skabes der rum for nærvær, fordybelse og indsigt i børnenes hverdag. Dette vil bl.a. give os mulighed for at få en større indsigt i og aktiv deltagelse i børnenes spontanitet. Perspektivering Der er fortsat mange aktiviteter der ikke er beskrevet i Tusindbenshuset pædagogiske praksis handleplan. Aktiviteterne er tilbagevendende i Tusindbenshuset pædagogiske praksis, hvorfor aktiviteterne må beskrives og indsættes i praksis handleplanen. På de kommende pædagogmøde skal det drøftes, om disse aktiviteter er noget vi skal forsætte med, hvorfor aktiviteterne skal beskrive via Kikhanes planlægningsskema 11. De eksisterende beskrivelser i Tusindbenshusets pædagogiske praksis handleplan skal skrives ind i Kikhanens planlægningsskema for nemmere at evaluere indholdet. Evalueringen er afgørende for at synliggøre om aktiviteterne har en effekt eller læring hos børnene. Det er 11 Se bilag Kikhanes planlægningsark. 14

15 afgørende at aktiviteternes mål er tydelig beskrevet. Dette vil fortsat være et fokuspunkt i den kommen udbygning af Tusindbenshusets pædagogiske praksis handleplan. Ser vi på mål for barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer i Kikhanens virksomhedsplan kan vi konkludere; Tusindbenshuset arbejder med de mål, Kikhanenes pædagoger har formuleret for børnehusets kompetenceprofil. Børnemiljøvurdering Børnemiljøvurdering og barnets perspektiv heri, skal vi have særlig fokus på i børnehuset bl.a. gennem samtale med børnene i samling. Tusindbenshuset skal være et rart sted at være herunder de fysiske rammer og det pædagogiske indhold og den pædagogiske tilgang vi har til børnene. Vi skal i 2012 og fremover arbejde med børnemiljøet som værende en integreret del af børnenes hverdag. Pga. særlige omstændigheder har vi i foråret lavet en lokalevurdering i Tusindbenshuset. Børnemiljøvurdering med udgangspunkt på de fysiske rammer har været i fokus, da børnehuset har været under en større renovering og ombygning. Vi var interesseret i om børnene var glade for deres nye rammer. Vi fandt ud af at atmosfæren i lokalerne var blevet gode, de var blevet lyse. Møblerne (reoler på hjul) skaber rum i rummet hvor med børn kan lege fordybet. Der er opstået en bedre akustik og lyd niveauet er sænket. lokalerne ligger op til kreativitet, fordybelse, leg samt fysisk aktivitet. Skala 1-5, hvor 1 er den bedste karakter og 5 er den værste. Lys: 1,5 Legetøj/Materialer: 3,5 Lyd/støj: 3 Rengøring/Orden: 4 Indretning: 2 Vedligeholdelse: 2,5 Fleksibilitet: 2,5 Udsmykning: 2,5 Møbler: 2 Lugt: 2 Temperatur: 3 Sikkerhed: 2,5 Pladsforhold: 2,5 Vi har vurderet at lokalerne skaber gode muligheder for børns udfoldelse og leg. Børne med særlige behov I Tusindbenshuset arbejder vi ud fra de beskrevne principper og beskrivelse af børn med særlige behov beskrevet i Kikhanens virksomhedsplan. De børn som vi eller forældrene er bekymrede for sprogvurderes. Vi benytter os af kommunens formodningsskema, børne- og undervisningsministeriets sprogvurdering af børn i 3 års alderen. Er der fortsat behov for en opfølgning af sprogvurdering anvendes TRAS. Vi har et samarbejde med tosprogskonsulenten og logopæden i kommunen hvor der er behov for en særlig pædagogiskindsats. 15

16 Overgange Overgang fra vuggestue til børnehave I Tusindbenshuset har vi en morgenkultur hvor det er personaler fra alle stuer der åbner huset. Det gør vi bl.a. for at alle voksne og børn får et kendskab til hinanden og der med letter overgangen fra vuggestue til børnehaven. Tusindbenshuset indbyder til at vuggestue børnene kan besøge børnehaven inde og ude. Overgangen fra vuggestue til børnehave tager afsæt i de pædagogiske drøftelser på pædagog møder ca. 3 måneder før barnets start i børnehaven. Her videregiver pædagog relevant information om barnet til modtagende pædagog. Der tilbydes en trivsels samtale med forældrene efter ca. 3 måneder. De vuggestue børn som ikke sover til middag er med børnehave børnene på legepladsen i middagsstunden. Her får de mulighed for at lære børn og personale at kende. Ca. 1 måned før overgangen intensiveres besøgende i børnehaven ledsaget af en voksen fra vuggestuen. Overgang fra børnehave til skole Tusindbenshuset arbejder ud fra den aftale der er indgået med Rudersdal skoler. den gode overgang Der etableres et før skole forløb hvor der arbejdes med de forventninger der stilles fra skolen til før skole barnet. Forældresamarbejde Daglig dialog I Tusindbenshuset er vi opmærksomme på den daglige dialog mellem forældre og os professionelle om de trængsler og glæder, hverdagen byder på i arbejdet med børnene. Det er for os en af grundpillerne i et godt forældresamarbejde. I det daglige arbejde, ønsker vi at have tid til at tale sammen og er der et problem, der kræver ekstra tid, finder vi ud af en aftale. Samtaler I Tusindbenshuset tilbydes alle forældre en årlig samtale vedr. deres barns trivsel og udvikling. Der tilbydes en 3 måneders samtale i forbindelse med opstart i huset, samt en endelig samtale i forbindelse med overgangen til skole. Informationer Dagbog, billeder, kommende aktivitet og arrangementer samt nyheder fra Tusindbenshuset, publiceres digitalt via BørneRuden. Det er meget vigtigt for os, at alle forældre bruger BørneRuden og vi hjælper gerne forældrene i gang med systemet. Derudover ligger der en forældrepjece på vores hjemmeside om brugen at Børneruden. Arrangementer og forældredeltagelse Der afholdes sommerfest, julehygge, morgenmad på Tusindbenshuset fødselsdag, hvor forældrene deltager. Vi ønske at skabe rammer, hvor forældrene kan møde hinanden og mulighed for at danne netværk. 16

17 Forældrene er meget velkommen til at deltage aktivt i deres barns hverdag, f.eks. deltage til samling eller tage med på tur. Derudover afholdes der forældremøde i oktober, hvor der bl.a. er valg til Kikhanens forældrebestyrelse og Tusindbenshuset forældreråd. Forældreråd Tusindbenshuset har et forældreråd bestående af syv forældre, en fra hvert børneteam. Der afholdes fire møder årligt. Kontaktinformation Institution Kikhanen Tusindbenshuset Egebækvej 2 4, Gl. Holte 2840 Holte Telefon: tusindbenshuset@rudersdal.dk Daglig leder: Christian Z. Madsen Telefon

18 Planlægningsskema Overskrift: Navn: Dato: Hvorfor (Mål/Hensigt). Hvordan (Metode). Hvad (Indhold). 18

19 PÆDAGOGISK DOKUMENTATION OG EVALUERING Dato: Udfyldt af: Institution: Historiens titel: Begrundelse for valg af aktivitet : Begrundelse for valg af informand : Tegn : Foto serie: Historien: Indledning : Indledning Kerne Kerne : Afslutning Afslutning Tema analyse/ Læreplansanalyse: Sproglig kompetence Personlig kompetence Social kompetence Krop & Bevægelse Naturen & Naturfænomener Kulturelle udtryksformer & Værdier, 19

20 Trivsel ( Rudersdal ) Finde sig tilpas mellem mestring og udfordring Lærings analyse: Hvad ved barnet? (Læringsmotiv)(rød) Hvad kan barnet? (Færdigheder)(blå) Hvad motiverer barnet? (Nysgerrighed)(grøn) Hvad gør barnet? (Handlekompetence) (gul) Hvordan oplever barnet sig selv? (barnets identitet)(lilla) Værdianalyse: Hvilken form for anerkendelse møder barnet her? (At vi i vores praksis har en anerkendende tilgang i vores arbejde, med kommunikation og medbestemmelse/demokr ati og at vi besidder evnen til at kunne begejstre.. Afslutning Hvad skete der? Den aktuelle udviklingszone/ Hvad kan barnet nu? * Beskriv den aktuelle praksis.. Hvad kunne det næste være? Den nærmeste udviklingszone/ Hvad er barnet lige ved at kunne? * Hvordan kunne en ny / forbedret praksis se ud. Hvad har jeg lært om barnets læring og den pædagogiske praksis? Hvad har jeg selv lært : 20

21 Jeg ser børn som Navn Hus Dato 1. Jeg ser børn som 2. Hvor er det, det ske, når det sker? - sker det tit? - hvad skal der til? - hvordan gør du/i så når det sker? 21

22 22

23 Bilag 1 23

24 24 Bilag 2