LEG, LÆRING OG LEKTIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEG, LÆRING OG LEKTIER"

Transkript

1 LEG, LÆRING OG LEKTIER

2 INDHOLD Forord 3 En lektiecafé er mere end Til fodbold i Herning 6 Foreningsliv på nydansk Københavns Internationale Forening 10 På biblioteket i Vollsmose 14 IT som motivation en folkeskole i Horsens 18 Et frirum på skolen Nord-Vest Privatskole 22 Hvis du vil vide mere 26 Best practice omkring lektiecaféer Juli 2010 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Redaktion: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Brug for alle unge NIRAS Tekst: NIRAS Grafisk tilrettelæggelse: NIRAS Oplag: Kan downloades på:

3 FORORD Denne folder giver gode eksempler på, hvordan man kan organisere og tilrettelægge aktiviteter i lektiecaféer rettet mod børn og unge. Den er rettet mod dig, der gerne vil vide mere om lektiecaféer. Måske fordi du overvejer at starte en lektiecafé eller blive frivillig lektiehjælper, eller fordi du som forælder gerne vil vide, hvad dine børn kan få ud af at gå i en lektiecafé? En lektiecafé er et sted, hvor børn og unge kan få hjælp til deres lektier. Herudover er der ofte knyttet andre aktiviteter til lektiecaféen, som gør det sjovt for børnene at komme og giver dem forskellige gode oplevelser. Integrationsministeriet, herunder Brug for alle unge 1, har i en årrække støttet oprettelsen af lektiecaféer, for at alle børn og unge og særligt nydanske børn og unge opnår mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Folderen er udarbejdet på baggrund af en evaluering af de lektiecaféer, som Integrationsministeriet og Brug for alle unge har støttet i de seneste år. Det er et særligt kendetegn for langt de fleste lektiecaféer, at de bygger på en frivillig indsats. Lektiehjælperne er således frivillige, og nogle gange er koordinationen af lektiecaféen også baseret på frivillige kræfter. Den frivillige indsats giver lektiecaféerne en uformel karakter og gør dem til et sted, hvor børn og voksne mødes omkring lektier og samtidigt får nogle gode oplevelser. Folderen indeholder fem gode og meget forskellige eksempler på, hvordan man kan oprette og drive en lektiecafé. Eksemplerne og de udledte best practice retter sig primært mod ledere og lektiehjælpere, men kan også give forældre, søskende samt børn og unge en bedre idé om, hvordan og hvorfor en lektiecafé kan gøre en forskel. Med udgangspunkt i de fem lektiecaféer, får du gode idéer og praktiske tips, som du kan bruge til at oprette en succesfuld lektiecafé eller til at afprøve nye tiltag i en eksisterende lektiecafé. Sidst i folderen kan du finde nyttige oplysninger, hvis du overvejer at starte en lektiecafé. Rigtig god fornøjelse! 1) Brug for alle unge er en særlig indsats under Integrationsministeriet, som arbejder for at unge med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en ungdomsuddannelse på lige fod med alle andre unge. 3

4 En lektiecafé er mere end 2+2 4

5 Alle børn og unge skal i skolen opnå et fagligt niveau, så de kan gå videre i uddannelsessystemet. Skolesystemet er bygget op om undervisning i skolen og hjemmearbejde, altså lektier. At lave lektier er således nødvendigt for at kunne følge med i skolen. Der er bare det ved det, at nogle børn og unge har bedre muligheder for at få hjælp til lektierne hjemme end andre. Og dette er en vigtig årsag til, at nogle klarer sig bedre i skolen end andre. Nydanske børn og unge har ofte sværere ved at få hjælp til lektierne hjemme end børn, som er født af etnisk danske forældre. Dette hænger sammen med, at flere forældre til nydanske børn og unge ikke er født her i landet og har et andet modersmål end dansk. Integrationsministeriet og Brug for alle unge har derfor støttet oprettelsen af lektiecaféer igennem en årrække. Lektiecaféerne er særligt møntet på nydanske børn og unge, men rummer også etnisk danske børn, som har brug for hjælp til lektierne. Lektiecaféerne kan hjælpe med flere forskellige ting. En ting er, at børnene får lavet sine lektier. Noget andet er, at de får tid og mulighed for at bruge sit danske og forbedre især deres anvendelse af danske fagudtryk. En tredje ting er, at børnene får et frirum for nye oplevelser og mærker, at det er sjovt og hyggeligt at lave lektier. Fælles for alle aktiviteterne i lektiecaféerne er, at det foregår på børnenes præmisser. Lektiecaféerne er ikke en forlængelse af skoletiden! Lektiecaféen er også et frirum, hvor børnene gennem en tillidsfuld kontakt med frivillige voksne kan tale om skrevne og uskrevne regler og normer i det danske samfund, og dermed få nemmere ved at indgå i det sociale fællesskab i skolen og i deres fritid. Endelig er lektiecaféen et sted, hvor børn og unge møder nye voksne voksne som helt frivilligt stiller op og bruger sin tid på dem. Både børn og voksne fortæller, at dette møde på tværs af alder og kultur har givet dem en bedre forståelse for hinanden og mange gode oplevelser! Børnene og de unge får gennem mødet med lektiehjælperne tit nye forbilleder og nye idéer til, hvad de selv vil med deres voksenliv, og til hvordan de vil være, mens de frivillige voksne oplever at gøre en forskel, samtidigt med at de møder en anden kultur på en direkte måde. For både børn, unge og voksne frivillige giver lektiecaféerne altså svar på langt mere end 2+2! Se nogle konkrete eksempler på de næste sider! 5

6 Til fodbold i Herning De er blevet kaldt ballademagere. Der har ikke været plads til dem i andre lektiecaféer, fordi de har været urolige og har larmet. De har svært ved at sidde stille længere tid af gangen, og de forstyrrer de andre. Derfor fik en gruppe drenge i Herning ikke lavet deres lektier. Men sådan er det ikke i fodboldklubbens lektiecafé, hvor man ikke bliver smidt ud. Man får at vide, at man må larme et andet sted eller gå udenfor og lege og komme tilbage, når man kan sidde stille og vil lave lektier. Men man må altid være der. Lektiecaféen i Herning er placeret i en fodboldklub. To gange om ugen er det muligt at få hjælp til sine lektier i klubbens lokaler. Hver eneste uge kommer cirka 40 børn både drenge og piger fra 1. til 8. klasse i lektiecaféen. I fodboldklubbens lektiecafé behøver man ikke at lave lektier hele tiden. Hvis man har brug for en pause, kan man sætte sig ovenpå og snakke med sine kammerater eller spille spil. Man kan også gå udenfor og spille bold. Det er ret godt især for de drenge, der har svært ved at sidde stille i længere tid. Det giver hovedet en pause og kan være nok til, at det, man lige har lært, sidder bedre fast. Faktisk giver pauserne børnene den energi, der skal til, for at de bagefter sætter sig ned og koncentrerer sig om lektierne.! Læringsstile: Fysisk aktivitet er vigtig! Mange lektiecaféer i skoler og på biblioteker har svært ved at fastholde specielt de urolige drenge. Det hænger sammen med, at vi lærer på forskellige måder. Hvor nogle lærer bedst ved at sidde stille og følge med på tavlen, har andre brug for fx at bevæge sig. Og statistisk set er drengene i overvægt blandt dem, der har brug for at røre sig og som skolen til tider kan have svært ved at rumme. Lektiecaféer kan kombinere lektielæsningen med bevægelse fx ved et samarbejde med en sportsforening eller ved at benytte udendørs arealer. Alt sammen er noget, der gør læringen lettere for dem, der har svært ved at sidde stille og koncentrere sig i længere tid ad gangen. Hvis din lektiecafé indgår samarbejde med sportsklub - ber eller foreninger kan anvende udendørs arealer eller et andet sted, hvor børnene kan røre sig giver børnene mulighed for at veksle mellem stillesiddende arbejde og bevægelse kan det give børn, der ellers ikke ville komme i en lektiecafé, mulighed for at være aktive og lave lektier samtidig. 6

7 I lektiecaféen er der plads til alle. Derfor er der et stillelokale til dem, der vil sidde helt stille og arbejde. Man kan også låne en computer, hvis man skal skrive boganmeldelse, dansk stil eller en anden større opgave. Man kan sidde sammen med sine venner og lave lektier, eller man kan sidde alene, hvis man arbejder bedst sådan. De, der kommer i lektiecaféen, kender hinanden enten fordi de går i skole sammen, eller fordi de går til fodbold sammen. De kommer hver uge og laver lektier og går til fodbold. En del af drengene spillede allerede fodbold i klubben, inden de startede i lektiecaféen. Der er også nogle, der er startet til fodbold, efter at de er begyndt i lektiecaféen. En af drengene fortæller, at han har fået nye venner af at være startet til fodbold også nogle med etnisk dansk baggrund. 7

8 I lektiecaféen i Herning er der en meget bevidst pædagogisk tilgang til deltagerne i lektiecaféen, der bygger på anerkendelse og respekt. Her lægges vægt på, at man respekterer og taler pænt til hinanden hvilket også gælder for den måde, der tales til ballademagerne på. Tilliden mellem hjælper og deltager er nøgleordet. Tanken er, at det skal være hyggeligt for alle at komme i caféen; det skal være rart at lave lektier, og deltagerne fortæller netop, at de kommer i lektiecaféen, fordi det er sjovt, og fordi hjælperne aldrig bliver sure. Samtidig er det vigtigt, at børnene i lektiecaféen får bekræftet, at de dur til noget, da det jo er sjovere at arbejde med noget, som man føler sig god til. Derfor er ros vigtigere end ris i denne lektiecafé. Denne tilgang kaldes også for anerkendende pædagogik. Det gælder om at finde det, børnene er gode til, og bruge det til at lære dem andre ting. (Lektiehjælper)! Anerkendende pædagogik Nogle børn lukker i en tidlig alder af over for skolen og holder op med at synes, at det er sjovt at lære. En måde til give et barn eller en ung lysten til skolearbejdet tilbage er, at sætte fokus på, hvad barnet eller den unge kan i stedet for på, hvad vedkommende ikke kan. Pointen er, at hver enkelt skal føle sig anerkendt og respekteret hvilket er kernen i en pædagogisk anerkendende tilgang. Det handler om at skabe tillid mellem hjælper og deltager. De unge skal opleve følelsen af at høre til og følelsen af at være en betydningsfuld og værdsat del af et fællesskab. Et sådant fællesskab kan blandt andet skabes i en lektiecafé. Den anerkendende pædagogiske tilgang har en betydning for, hvem og hvor mange der kommer og ikke mindst forbliver i lektiecaféen. Har din café mulighed for at se og give plads til den enkelte deltager skabe rum for forskellige personligheder lade lektiehjælperne anvende en anerkendende pædagogisk tilgang kan din café rumme deltagere, der ofte har vanskeligt ved at passe ind i andre tilbud. 8

9 ! Belønning Simple belønninger undervejs i lektielæsningen er godt til at motivere og skabe glæde. Det kan være små gaver eller pointsystemer, så der kan spares sammen til større ting, evt. til fælles oplevelser. En anden mulighed kan være at give et stykke frugt eller lidt mad undervejs i lektielæsningen. Ud over at virke som belønning, giver det også ekstra energi at få noget at spise. Det kan evt. kombineres med en strækkeben-pause eller en lille leg, hvor man får rørt sig. Hvis din lektiecafé har simple belønningssystemer såsom frugt eller kage at bruge computeren til spil små personlige gaver fælles udflugter, fester eller lign. kan det hjælpe til at motivere deltagerne. Og indsatsen bærer frugt. Deltagerne fortæller om, hvordan lærerne roser dem, og hvordan de fx får nul fejl i diktat. Og projektlederen fortæller, at også drengenes adfærd er blevet bedre i den tid, de er kommet i lektiecaféen. Nogle af de her drenge, der har været de såkaldte ballademagere, går nu ind og hjælper mig med at løse konflikter. (Projektleder) De gode oplevelser i caféen og deltagernes resultater motiverer dem, men i lektiecaféen gør man også noget ekstra ud af at belønne deltagernes indsats. Hvis de kommer hver gang over en periode, bliver de belønnet med en lille gave. En særlig indsats udløser point, der i sidste ende betyder, at de holder en lille fest i lektiecaféen med kage. Derudover kan man høste point ved at lave ekstraopgaver, og så tager lektiecaféen på tur ud af huset. Børnene fortæller stolt om præstationerne og beretter begejstret om turene. Vil du vide mere? Kontakt Herning KFUM Fodbold Projektleder: Lisbet Holm Bogø Hjemmeside: 9

10 Foreningsliv på nydansk Københavns Internationale Forening Forældrenes opbakning er vigtig for fremmødet af de yngste deltagere i lektiecaféerne, dvs. for børn fra 0. til 5. klasse. Selv om det ofte er en udfordring at inddrage forældrene i lektiecaféerne har Lektiecaféen i Københavns Internationale Forening formået at få et godt samarbejde mellem lektiehjælpere og forældre. 10 Københavns Internationale Forening blev etableret i 2002 og arbejder for at forbedre integrationen af minoritetsgrupper. Foreningens medlemmer har mange forskellige nationaliteter, men der er især mange med somalisk baggrund. Foreningen gennemfører en lang række sociale og sportslige aktiviteter og projekter rettet mod hele familien. Lektiecaféen, som blev indviet i 2009, er således blot ét af foreningens tilbud.

11 Der er flere mødre, der har nævnt, at det, at børnene kommer her, gør, at de lærer at lægge trykket rigtigt. De lærer at tale rigtig dansk. (Lektiehjælper) Lektiecaféen besøges hver uge af ca. 20 børn fra 1. til 6. klasse, hvoraf de fleste har somalisk baggrund. Særligt børnene med somalisk baggrund kommer ofte sammen med deres mødre. Når børnene er i lektiecafé, snakker mødrene bl.a. med lektiehjælperne om, hvad børnene lærer, ligesom noget af tiden går med snak mødrene imellem over en kop kaffe. Der kommer også ældre deltagere i lektiecaféen, men de synes normalt ikke om at have deres forældre med. De kommer også for at snakke med deres venner, mens de laver lektier.! Forældresamarbejde Forældre er nøglespillere i forhold til deres børns opdragelse og uddannelse. Dette gælder både nydanske og etnisk danske forældre. Mange nydanske forældre har dog ikke for vane at blande sig i deres børns uddannelse men det betyder ikke, at de ikke har interessen. Nogle lektiecaféer, som er placeret i etniske foreninger, har haft særlig succes med at inddrage nydanske mødre og det har haft en positiv indvirkning på rekrutteringen af særligt de yngre børn (op til 6. klasse). Etniske foreninger har ofte i forvejen god kontakt til nydanske familier i lokalområdet og har ofte andre aktiviteter i foreningen rettet mod den øvrige del af familien. Det gør det derfor lettere at få kontakt til forældrene, hvis en lektiecafé ligger i en etnisk forening eller har et samarbejde med en etnisk forening. Herudover kan det fremme forældredeltagelse, at der er plads og rum til dem i lektiecaféen, ligesom det er vigtigt med arrangementer for både børn og forældre. Har din café mulighed for at etablere et samarbejde med forældrene gennem rum til forældrebesøg og erfaringsudveksling forældrene imellem inddragelse af forældre i aktiviteter direkte, målrettet information til forældrene, fx med brev eller hjemmebesøg samarbejde med en etnisk forening kan din lektiecafé tiltrække og fastholde flere yngre deltagere og øge kendskabet til caféen hos en stor gruppe. 11

12 Jeg er først begyndt at tænke integration senere. Jeg fortæller om, hvad jeg går og laver, og hører, hvad de laver. Når jeg kommer og har smalle bukser på, så siger pigerne, at det er balletbukser, og så driller vi hinanden og griner. Man tænker måske ikke over, at det er integration, der sker. Men det er det. (Lektiehjælper) Vi har nogle sunde snakke, som ikke har ret meget med lektier at gøre. Jeg får indsigt i, hvad de går og laver. Vi møder hinanden. (Lektiehjælper) At lektiecaféen i Københavns Internationale Forening fungerer i en etnisk forening og drives af nydanske ildsjæle skaber forbilleder for de nydanske unge, der kommer i caféen. Det betyder også, at der er en god kontakt til mange af de familier, som børnene kommer fra, hvilket er en fordel for fremmødet og engagementet i lektiecaféen. Noget særligt er også, at der i denne lektiecafé er lektiehjælpere med både dansk og anden etnisk baggrund 12

13 ! Organisering og forankring Lektiecaféer har som oftest en koordinator, der holder styr på lektiecaféen og de aktiviteter, der foregår. Det kan være en frivillig lektiehjælper, der også koordinerer indsatsen i caféen, det kan være en særlig person fra organisationen, hvor lektiecaféen er placeret, eller det kan være en lærer eller bibliotekar. Når man organiserer en lektiecafé, er der meget at holde styr på, som fx rekruttering af deltagere og frivillige, lokaler og organisering af andre aktiviteter end ren lektiehjælp. Som koordinator af en lektiecafé kan det derfor være en stor fordel at opsøge information og bruge andres erfaringer. Flere af de store frivillige organisationer, samt Brug for alle unge, har fx udgivet håndbøger og foldere om deres erfaringer med lektiehjælp. En god idé kan være at indgå et samarbejde med en af de større frivillige organisationer, som fx Dansk Røde Kors, Ungdommens Røde Kors, Red Barnet Ungdom eller Dansk Flygtningehjælp, evt. om konkrete opgaver, som fx rekruttering af lektiehjælpere og forankring af indsatsen. Herudover kan Integrationsministeriets indsats Brug for alle unge også bidrage med vejledning om opstart og drift af lektiecaféer. Hvis din lektiecafé Udover at etablere en god kontakt til forældrene har Københavns Internationale Forening været god til at inddrage andre organisationer i samarbejdet om lektiecaféen. De frivillige lektiehjælpere rekrutteres således fx i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Samarbejdet med Dansk Flygtningehjælp styrker lektiecaféen i Københavns Internationale Forening, hvilket gælder både den daglige drift af caféen samt dens fremtidige forankring. etablerer et samarbejde med andre organisationer, som fx frivillige organisationer eller etniske foreninger anvender inspirerende hands on opstartshåndbøger for nye lektiecaféer opsøger og deltager i netværksmøder opsøger vejledning og sparring både lokalt og fx via Integrationsministeriet og Brug for alle unge bruger tid på projektledelse og fundraising kan din lektiecafé forbedre sin organisation og muligheder for fremtidig forankring. kan din lektiecafé forbedre sin organisation og muligheder for fremtidig forankring. Vil du vide mere? Kontakt Københavns Internationale Forening Projektleder: Said Hussein Hjemmeside: 13

14 På biblioteket i Vollsmose Mange kan have brug for lektiehjælp også selvom de ikke længere går i folkeskole. Biblioteket i Vollsmose hjælper dagligt både børn og voksne med mange forskellige ting også lektiehjælp. I lektiecaféen er der både børn i folkeskolen, der får hjælp til fag som dansk og matematik, og ældre folkeskoleelever og gymnasieelever, som skal have hjælp til større opgaver. Der kommer også studerende fra forskellige uddannelser. Behovene er meget forskellige, og det kræver meget fleksibilitet at give alle den rigtige hjælp. 14 Lektiecaféen på Vollsmose Bibliotek startede for fire år siden. I starten blev der tilbudt lektiehjælp til børn og unge i lokaler, som var centralt placeret i et lyst område, hvor vinduerne vendte ud mod et indkøbscenter. Der kom dog ikke særlig mange i lektiecaféen, og man fandt ud af, at børnene ikke havde lyst til at sidde ved vinduerne, hvor deres venner kunne se dem.

15 ! Fysiske rammer for lektiehjælpen Det er vigtigt at tænke på, hvor og hvordan lektiecaféen foregår. En lektiecafé er ikke det samme som en skole, og det må gerne fremgå af lokalet. Generelt er det en god idé at indrette lokalerne med fx sofaer eller sækkestole. Hvis lektiecaféen ligger på en skole vil det være godt, at lade den foregå i et andet lokale, end der hvor børnene normalt undervises, eller flytte rundt på bordene i klasselokalet. Det er også en god idé, at der er forskellige typer af rum som tilgodeser de forskellige måder, som børn og unge lærer på. Nogle har brug for, at der er helt stille, mens andre arbejder bedst med baggrundsstøj eller musik. Nogle kan godt lide at arbejde sammen med andre, mens andre helst vil sidde for sig selv. Da lektiecaféen begyndte at bruge andre lokaler, som lå længere tilbage i biblioteket, steg antallet af børn og unge, som benyttede lektiecaféen, markant. Lektiecaféen har fast åbent to gange om ugen, hvor børn og unge kommer og får lektiehjælp på normal vis til fag som matematik og dansk. Det er primært børn fra folkeskolen, men der kommer også nogle fra gymnasiet, tekniske skoler og videregående uddannelser for at få hjælp til lektierne. De kan vælge, om de vil arbejder med deres lektier alene i et rum eller sidde sammen med deres venner. Tit er der en lektiehjælper til hvert rum, og ellers kommer lektiehjælperen rundt til de forskellige. Det er også vigtigt at tænke over, at man som deltager ikke altid synes, at alle andre behøver at vide, at man får lektiehjælp. Derfor kan det være rart, at man ikke sidder på en måde, så alle andre kan se, at man får lektiehjælp. Hvis din café har mulighed for at tilbyde deltagerne rammer, der indbyder til hygge og minder om noget andet end skolen tager højde for, at man arbejder forskelligt ikke udstiller dem, der søger lektiehjælp kan din café i højere grad rumme forskellige deltagere. 15

16 ! Fleksibel lektiehjælp Alle er forskellige, og det er behovene for lektiehjælp også især hvis man giver lektiehjælp til unge, der er færdige med folkeskolen. Derfor er det en god ide at tænke lektiehjælp på mange forskellige måder. Det kan fx være individuel vejledning i en time, hvor man på forhånd booker en lektiehjælper til et specielt fag. Det er også vigtigt at overveje, tidspunktet for lektiehjælpen for nogle, fx studerende eller deltagere med børn, kan det være en fordel at kunne få lektiehjælp om formiddagen. Hvis din lektiecafé har mulighed for at tilbyde deltagerne fleksibel lektiehjælp fx ved at give lektiehjælp på forskellige tidspunkter tilbyde hjælp til forskellige fag give deltagerne mulighed for at booke en lektiehjælper eller vide, hvornår de kan få hjælp til bestemte fag give koncentreret hjælp over en længere periode give hjælp til deltagere enten individuelt eller i en gruppe kan din café rumme en bredere målgruppe og give bedre hjælp. Det gælder især de ældre elever og studerende. I lektiecaféen gør man meget ud af, at alle har det godt i lektiecaféen og får den hjælp, som de har brug for. Da der er mange forskellige, som bruger lektiecaféen, er der forskellige behov for lektiehjælp. Derfor kan man vælge mellem forskellige tilbud, hvoraf særligt dem til de ældre deltagere er målrettet den enkelte. Her har vi haft det princip, at det måske kun er fem unge, der får hjælp, men så får de hjælp. Det er kvalitet frem for kvantitet. (Projektleder) 16

17 Unge, som går på en uddannelse efter folkeskolen, har oftere brug for hjælp til et særligt fag som fx spansk, biologi eller historie. For at sikre en lektiehjælper til et præcist fag kan unge reservere tid til at låne en personlig lektiehjælper via internettet. Denne personlige, fagspecifikke hjælp finder sted uden for lektiecaféens normale åbningstid, når det passer både deltager og lektiehjælper. Et nyt tilbud i lektiecaféen kaldes noget for noget og indebærer, at de større børn og unge, som får specialiseret lektiehjælp, selv skal give lektiehjælp til de yngre. De skal således give en times lektiehjælp til andre efter selv at have modtaget to timers lektiehjælp. For at sikre det fleksible tilbud og den personlige, specialiserede hjælp har biblioteket i Vollsmose en fuldtidsansat koordinator, der er uddannet lærer, og som kan give hjælp inden for en række af de fag, der efterspørges af de ældre deltagere. Vil du vide mere? Kontakt Vollsmose Bibliotek Projektleder: Meho Selman Hjemmeside: afdelinger/vollsmose_bibliotek 17

18 IT som motivation En folkeskole i Horsens På Søndermarkskolen går der mange nydanske børn. Flere synes, at det danske sprog er svært i en skolemæssig sammenhæng. Når man har et andet modersmål end dansk, kan det være svært at forstå alt, hvad der foregår i skolen. Hvis man misser forståelsen af ét særligt fagudtryk eller begreb, kan det være næsten umuligt at løse en opgave også selv om man ellers sagtes ville kunne have gjort det. I Søndermarkskolens lektiecafé bruger man computere og IT til at blive bedre til det danske sprog på en sjov måde. Søndermarkskolen ligger i et boligområde, som overvejende består af almennyttigt boligbyggeri. Skolen er et samlingspunkt for en række aktiviteter i Sønder- 18 bro Kulturhus, som er bygget sammen med skolen. Kvarteret har et fælles sekretariat, som koordinerer samarbejde mellem skolen, sociale myndigheder, frivillige og beboere i lokalområdet samt arrangerer aktiviteter som fællesspisning, kvindeaftener, kaffeklubber, fitness, syning, idræt for sjov, golf og pensionistklub. Lektiecaféen ligger på skolen, hvorfra der kommer ca. syv børn fra 5. til 8. klasse til lektiehjælp ad gangen. En særlig ting ved denne lektiecafé er, at den ikke er baseret på frivillige kræfter, men drives af en lærer fra skolens modtageklasse, hvor mange af lektiecaféens deltagere går til daglig. Det betyder, at læreren kan sætte ind der, hvor hun ved, at de enkelte elever har særlige udfordringer med det danske sprog.

19 De mest almindelige ord lærer alle børn, og de sjældne ord får alle børn forklaret, men de ord der er indimellem vil de tosprogede ikke spørge om i klassen, og dem kender de tosprogede ofte ikke. (Lærer i lektiecafé) Da børnene, der kommer i lektiecaféen, ofte ikke taler dansk hjemme, kan det være svært for dem altid at få sagt det, de mener, på den rette måde. I lektiecaféen på Søndermarkskolen arbejder man derfor meget med, at børnene bliver klare over, hvornår man siger hvad til hvem. De skal blive bevidste om hvilke ord, man bruger over for fx sine venner, sin klasselærer og i supermarkedet. Dette gælder høflige fraser, men også det at kunne skælde ud eller være vred. Det handler om, at de rigtige ord bliver brugt i de rigtige sammenhænge.! Fokus på det talte sprog I alle lektiecaféer har man fokus på at anvende det danske sprog. Det spiller en vigtig rolle, at børnene taler dansk med voksne, der har tid til fx at læse på dansk sammen med dem, og som hjælper dem med at udvide deres ordforråd gennem samtaler. Det er også vigtigt at sikre sig, at børnene forstår alle de ord og begreber, der bruges, når de skal løse en opgave kun sådan har de reelt mulighed for det! Samtalerne i lektiecaféerne gør deltagerne bedre til at lægge trykket rigtigt og udtale ordene korrekt. De lærer også at bruge de rigtige ord på det rigtige tids- punkt. Det kan være svært at øve derhjemme, hvis ingen taler dansk som modersmål. Og det er heller ikke sjovt at udstille sig selv blandt kammeraterne. Har din café fokus på det talte sprog gennem tid til at tale og forstå højtlæsning samtale om begreber og ord lektiehjælpere, der kender fagene og er gode til dansk kan din lektiecafé give deltagerne en mulighed for at få en større sikkerhed i at tale og forstå dansk også når det bliver fagsprog. 19

20 Caféen bruger nye teknologiske hjælpemidler som fx SkoleIntra, hjemmesider, interaktive elektroniske tavler, s og sms. Det motiverer deltagerne og hjælper på samarbejdet med forældrene. Deltagerne i lektiecaféen skriver fx s til deres lærer, så hun kan rette deres opgaver, samtidig med at de bliver bedre til at skrive og ser det nyttige i at kunne bruge skriftligt dansk i en praktisk sammenhæng. 20 Samtidig får deltagerne ikke kun hjælp til at lave deres lektier, men også til at lave nogle gode fremlæggelser på computer. Dette gør, at deltagerne i lektiecaféen ofte kan noget andet og mere end dem, der ikke går i lektiecaféen. Og det motiverer!

21 ! IT som motivation IT giver mange muligheder og brugen af Smartboard og internet virker meget motiverende på deltagerne. Brugen af IT kan bruges til at få lavet lektierne på en sjovere måde, samtidig med at deltagerne også lærer noget andet. Noget som giver dem selvtillid! Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle børn har samme behov for eller ønsker om at bruge IT. Som et eksempel bruger mange piger computeren til at sætte det, de har lavet, op på en pæn måde, mens flere af drengene bruger fx Smartboardet til at søge informationer og undersøge verden. Har din café mulighed for at tilbyde læring gennem Internet, YouTube De imponerede deres lærere og de andre elever i deres klasse med deres brug af PowerPoint ved en fremlæggelse. Det vokser de med. (Lærer i lektiecafé) brug af PowerPoint brug af interaktiv lektielæsning hjælp til formidling og præsentation kan din lektiecafé give deltagerne en mulighed for at lære nye værktøjer og få større selvtillid. Vil du vide mere? Kontakt Søndermarkskolen Hjemmeside: Skoleleder Mogens Falk 21

22 Et frirum på skolen Nord-Vest Privatskole Mange børn på Nord-Vest Privatskole har dansk som deres andetsprog. De bor i et kvarter, hvor mange børn har arabisk baggrund, og skolen er en arabisk privatskole. Derfor kan det være svært at få talt meget dansk. Men det giver lektiecaféen på Nord-Vest Privatskole mulighed for. Her kan man få hjælp til alle fag undtagen arabisk. Al tiden i lektiecaféen benyttes til at bruge det danske sprog aktivt. Der er lektiecafé for klasse én gang om ugen, som foregår i skolens lokaler, med ca. 25 deltagere pr. gang. Lektiecaféens hjælpere gør meget ud af, at caféens placering på skolen ikke betyder, at børnene stadig er i skole. For at understrege, at lektiecaféen er et frirum, sætter man fx bordene op anderledes, hvilket hjælper børnene med at betragte lektiecaféen som noget andet. 22

23 At lektiecaféen er et rart sted at være, er vigtigt for både hjælperne og deltagerne, hvorfor der lægges stor vægt på faste og stabile rammer. Hver lektiecafé starter med, at alle tager et navneskilt på, og der er en fælles introduktion til, hvad der skal foregå. Inden caféen går i gang, kaldes der til ro og leges et minuts stilleleg. Børnene modtager lektiehjælp ved, at de rækker hånden op, og så kommer der en lektiehjælper rundt og hjælper dem med lektierne. Undervejs snakkes der også om andet end lige lektier. Fx har det været til stor undren for pigerne, at de kvindelige studerende, der hjælper i caféen, ikke er gift. Lektiehjælperne er både danskere og nydanskere, hvilket er med til at give børnene forskellige typer af voksne at spejle sig i og give dem nye ideer til, hvad de selv kan blive som voksne. Børnene og de frivillige har nogle gode oplevelser sammen, hvilket betyder, at mange af lektiehjælperne er blevet forbilleder for deltagerne i lektiecaféen. Lektiecaféen på Nord-Vest Privatskole er startet og drevet af kræfter tilknyttet Red Barnet Ungdom. Oprindeligt er den startet af to frivillige nydanske unge, men nu er Red Barnet Ungdom ansvarlige for økonomien og hvervningen af lektiehjælpere.! Forbilleder De frivillige lektiehjælpere i lektiecaféerne giver deltagerne et fagligt input men de gør ofte meget mere end det. De giver dem nye ideer til, hvad man kan blive, hvordan man kan opføre sig, og hvad der er vigtigt. Lektiehjælperne i lektiecaféerne bliver derfor ofte forbilleder. I nogle caféer arbejder man bevidst med, at de ældre børn og studerende skal hjælpe de yngre deltagere i lektiecaféerne, hvorved de også bliver forbilleder. Og i nogle lektiecaféer bliver de børn, som har været i lektiecaféen i længere tid, helt af sig selv forbilleder for nye deltagere i caféen. At få et forbillede kan være et godt skub i den rigtige retning. Selv at blive et forbillede giver også stor anerkendelse og en selvtillid, som man vokser med. Har din café mulighed for... at have både etnisk danske og nydanske lektiehjælpere som forbilleder at arbejde målrettet for, at deltagerne selv bliver forbilleder at have nydanske koordinatorer og projektledere som forbilleder kan din café i højere grad tiltrække og motivere deltagerne, samt give dem selvtillid og nye fremtidsdrømme. 23

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning

gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning gladsaxe.dk Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning 1 2 Lektiecafé og lektiehjælp Håndsrækning Der tilbydes lektiecafé på alle skoler står der i Skolepolitik 2007-2011 under afsnittet Uddannelse og dannelse.

Læs mere

Indhold. Indholdsfortegnelse 1

Indhold. Indholdsfortegnelse 1 Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Elevskema 2014 8 1.1 2014 - EQ01: Vi håber, du vil svare på spørgsmålene................................ 9 1.2 2014 - EQ02: Er du en dreng eller pige?.......................................

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Velkommen til Hellig Kors Skole Hellig Kors Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi har en blandet børne- og forældregruppe, hvor alle miljøer er repræsenteret.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

Lektier Leg - Læring Lektiecaféer i mange miljøer

Lektier Leg - Læring Lektiecaféer i mange miljøer Integrationsministeriets indsats Brug for alle unge arbejder for at skabe de bedste forudsætninger for, at unge med etnisk minoritetsbaggrund får en ungdomsuddannelse. Indsatsen arbejder med mange forskellige

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Lektier Leg Læring. Lektiecaféer i mange miljøer

Lektier Leg Læring. Lektiecaféer i mange miljøer Lektier Leg Læring Lektiecaféer i mange miljøer 2 3 Lektier Leg Læring Lektiecaféer i mange miljøer, 2011 Udgivet af Kommunernes Skolebiblioteksforening for Brug for alle unge, Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker

Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016 Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

Opholdsstedet Tinggaarden

Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt 2010 Tilsynet udført d. 24. marts 2010 af Pædagogiske Konsulenter Susanne Svendsen

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig

Læs mere

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD www.alenkaer.dk IC3 Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion 1 Fysisk inklusion 1. Stamlokale Alle elever har hjemme i et aldersafstemt miljø og har en fysisk base. Eleven medlem - ikke gæst. 2. Personlig

Læs mere

MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE

MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE MANUAL TIL ORGANISATORISKE FRIVILLIGE Velkommen til Bydelsmødre-indsatsen Kære organisatoriske frivillig, Velkommen til Bydelsmødre! I denne korte manual vil vi give dig nogle overordnede informationer

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af fodboldpiger, ungtræner model, forældreinvolvering mv

Rekruttering og fastholdelse af fodboldpiger, ungtræner model, forældreinvolvering mv Præsentation for Pigeerfa-gruppen den 16. september 2014 Henriette Hansen, Ølstykke FC, helgesvej17@yahoo.dk Gift, 2 børn, arbejder på ScionDTU Træner ved et tilfælde da jeg var 16 år. Jeg vil dele mine

Læs mere

Lektier Online GYM: Bilag 1

Lektier Online GYM: Bilag 1 Statsbiblioteket Lektier Online GYM: Bilag 1 Aktiviteter i projektet Pernille Holm Lindhardt 18-12-2013 Indhold Indhold... 1 Aktiviteter i projektet... 1 Rekruttering af frivillige lektiehjælpere... 1

Læs mere

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen.

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Svarskema Undervisningsmiljøundersøgelsen Guldborgsund Ungdomsskole Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Enkelte punkter er ikke besvaret og enkelte

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets støtte til lektiehjælpsordninger i perioden 2006 til 2009 RAPPORT

Evaluering af Integrationsministeriets støtte til lektiehjælpsordninger i perioden 2006 til 2009 RAPPORT Evaluering af Integrationsministeriets støtte til lektiehjælpsordninger i perioden 2006 til 2009 RAPPORT Juni 2010 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Indholdsfortegnelse 1. Resume...

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Frivillige - hvorfor og hvordan. Rie Frilund Skårhøj

Frivillige - hvorfor og hvordan. Rie Frilund Skårhøj Frivillige - hvorfor og hvordan Rie Frilund Skårhøj ? Særlige udfordringer, tanker eller forventninger til emnet? Frivillighed - definition Frivilligt arbejde er ulønnet udføres ikke overfor nærmeste familie

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd 1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.

Læs mere

Forældre fremmer fællesskabet

Forældre fremmer fællesskabet Forældre fremmer fællesskabet Klasserådsmøde onsdag den 22. januar 2014. 60 klasserødder var mødt frem til fælles møde. Anne Gunnerud Mortensen (SSP-konsulent) indledte med et oplæg, som er vedhæftet i

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Aktiviteter og træning året rundt

Aktiviteter og træning året rundt Aktiviteter og træning året rundt agenda Nicolas erfaring omkring at lykkedes med aktiviteter med trænerens perspektiv Dittes bud på klubaktiviteter i og udenfor sæsonen Refleksion over input til aktiviteter

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Velkommen til Gullestrup Skole!

Velkommen til Gullestrup Skole! Velkommen til Gullestrup Skole! Gullestrup Skole er en PALS-skole. Skolen er blevet PALS-skole i september måned 2010. PALS blev introduceret for første gang i Danmark i 2008, så det er et forholdsvist

Læs mere

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet...

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet... Praktikrapport Indhold Faktuelle oplysninger... 2 Kontaktoplysninger på praktikstedet... 2 Hvorfor jeg valgte netop dette land, og dette sted... 2 Blake School... 2 Anbefalinger og gode råd til kommende

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13 Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Til sprogskolen Læs dansk på biblioteket. Intro De 4 besøg på biblioteket Ideer til dialog træning Modultest

Læs mere