LEG, LÆRING OG LEKTIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEG, LÆRING OG LEKTIER"

Transkript

1 LEG, LÆRING OG LEKTIER

2 INDHOLD Forord 3 En lektiecafé er mere end Til fodbold i Herning 6 Foreningsliv på nydansk Københavns Internationale Forening 10 På biblioteket i Vollsmose 14 IT som motivation en folkeskole i Horsens 18 Et frirum på skolen Nord-Vest Privatskole 22 Hvis du vil vide mere 26 Best practice omkring lektiecaféer Juli 2010 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Redaktion: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Brug for alle unge NIRAS Tekst: NIRAS Grafisk tilrettelæggelse: NIRAS Oplag: Kan downloades på:

3 FORORD Denne folder giver gode eksempler på, hvordan man kan organisere og tilrettelægge aktiviteter i lektiecaféer rettet mod børn og unge. Den er rettet mod dig, der gerne vil vide mere om lektiecaféer. Måske fordi du overvejer at starte en lektiecafé eller blive frivillig lektiehjælper, eller fordi du som forælder gerne vil vide, hvad dine børn kan få ud af at gå i en lektiecafé? En lektiecafé er et sted, hvor børn og unge kan få hjælp til deres lektier. Herudover er der ofte knyttet andre aktiviteter til lektiecaféen, som gør det sjovt for børnene at komme og giver dem forskellige gode oplevelser. Integrationsministeriet, herunder Brug for alle unge 1, har i en årrække støttet oprettelsen af lektiecaféer, for at alle børn og unge og særligt nydanske børn og unge opnår mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Folderen er udarbejdet på baggrund af en evaluering af de lektiecaféer, som Integrationsministeriet og Brug for alle unge har støttet i de seneste år. Det er et særligt kendetegn for langt de fleste lektiecaféer, at de bygger på en frivillig indsats. Lektiehjælperne er således frivillige, og nogle gange er koordinationen af lektiecaféen også baseret på frivillige kræfter. Den frivillige indsats giver lektiecaféerne en uformel karakter og gør dem til et sted, hvor børn og voksne mødes omkring lektier og samtidigt får nogle gode oplevelser. Folderen indeholder fem gode og meget forskellige eksempler på, hvordan man kan oprette og drive en lektiecafé. Eksemplerne og de udledte best practice retter sig primært mod ledere og lektiehjælpere, men kan også give forældre, søskende samt børn og unge en bedre idé om, hvordan og hvorfor en lektiecafé kan gøre en forskel. Med udgangspunkt i de fem lektiecaféer, får du gode idéer og praktiske tips, som du kan bruge til at oprette en succesfuld lektiecafé eller til at afprøve nye tiltag i en eksisterende lektiecafé. Sidst i folderen kan du finde nyttige oplysninger, hvis du overvejer at starte en lektiecafé. Rigtig god fornøjelse! 1) Brug for alle unge er en særlig indsats under Integrationsministeriet, som arbejder for at unge med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en ungdomsuddannelse på lige fod med alle andre unge. 3

4 En lektiecafé er mere end 2+2 4

5 Alle børn og unge skal i skolen opnå et fagligt niveau, så de kan gå videre i uddannelsessystemet. Skolesystemet er bygget op om undervisning i skolen og hjemmearbejde, altså lektier. At lave lektier er således nødvendigt for at kunne følge med i skolen. Der er bare det ved det, at nogle børn og unge har bedre muligheder for at få hjælp til lektierne hjemme end andre. Og dette er en vigtig årsag til, at nogle klarer sig bedre i skolen end andre. Nydanske børn og unge har ofte sværere ved at få hjælp til lektierne hjemme end børn, som er født af etnisk danske forældre. Dette hænger sammen med, at flere forældre til nydanske børn og unge ikke er født her i landet og har et andet modersmål end dansk. Integrationsministeriet og Brug for alle unge har derfor støttet oprettelsen af lektiecaféer igennem en årrække. Lektiecaféerne er særligt møntet på nydanske børn og unge, men rummer også etnisk danske børn, som har brug for hjælp til lektierne. Lektiecaféerne kan hjælpe med flere forskellige ting. En ting er, at børnene får lavet sine lektier. Noget andet er, at de får tid og mulighed for at bruge sit danske og forbedre især deres anvendelse af danske fagudtryk. En tredje ting er, at børnene får et frirum for nye oplevelser og mærker, at det er sjovt og hyggeligt at lave lektier. Fælles for alle aktiviteterne i lektiecaféerne er, at det foregår på børnenes præmisser. Lektiecaféerne er ikke en forlængelse af skoletiden! Lektiecaféen er også et frirum, hvor børnene gennem en tillidsfuld kontakt med frivillige voksne kan tale om skrevne og uskrevne regler og normer i det danske samfund, og dermed få nemmere ved at indgå i det sociale fællesskab i skolen og i deres fritid. Endelig er lektiecaféen et sted, hvor børn og unge møder nye voksne voksne som helt frivilligt stiller op og bruger sin tid på dem. Både børn og voksne fortæller, at dette møde på tværs af alder og kultur har givet dem en bedre forståelse for hinanden og mange gode oplevelser! Børnene og de unge får gennem mødet med lektiehjælperne tit nye forbilleder og nye idéer til, hvad de selv vil med deres voksenliv, og til hvordan de vil være, mens de frivillige voksne oplever at gøre en forskel, samtidigt med at de møder en anden kultur på en direkte måde. For både børn, unge og voksne frivillige giver lektiecaféerne altså svar på langt mere end 2+2! Se nogle konkrete eksempler på de næste sider! 5

6 Til fodbold i Herning De er blevet kaldt ballademagere. Der har ikke været plads til dem i andre lektiecaféer, fordi de har været urolige og har larmet. De har svært ved at sidde stille længere tid af gangen, og de forstyrrer de andre. Derfor fik en gruppe drenge i Herning ikke lavet deres lektier. Men sådan er det ikke i fodboldklubbens lektiecafé, hvor man ikke bliver smidt ud. Man får at vide, at man må larme et andet sted eller gå udenfor og lege og komme tilbage, når man kan sidde stille og vil lave lektier. Men man må altid være der. Lektiecaféen i Herning er placeret i en fodboldklub. To gange om ugen er det muligt at få hjælp til sine lektier i klubbens lokaler. Hver eneste uge kommer cirka 40 børn både drenge og piger fra 1. til 8. klasse i lektiecaféen. I fodboldklubbens lektiecafé behøver man ikke at lave lektier hele tiden. Hvis man har brug for en pause, kan man sætte sig ovenpå og snakke med sine kammerater eller spille spil. Man kan også gå udenfor og spille bold. Det er ret godt især for de drenge, der har svært ved at sidde stille i længere tid. Det giver hovedet en pause og kan være nok til, at det, man lige har lært, sidder bedre fast. Faktisk giver pauserne børnene den energi, der skal til, for at de bagefter sætter sig ned og koncentrerer sig om lektierne.! Læringsstile: Fysisk aktivitet er vigtig! Mange lektiecaféer i skoler og på biblioteker har svært ved at fastholde specielt de urolige drenge. Det hænger sammen med, at vi lærer på forskellige måder. Hvor nogle lærer bedst ved at sidde stille og følge med på tavlen, har andre brug for fx at bevæge sig. Og statistisk set er drengene i overvægt blandt dem, der har brug for at røre sig og som skolen til tider kan have svært ved at rumme. Lektiecaféer kan kombinere lektielæsningen med bevægelse fx ved et samarbejde med en sportsforening eller ved at benytte udendørs arealer. Alt sammen er noget, der gør læringen lettere for dem, der har svært ved at sidde stille og koncentrere sig i længere tid ad gangen. Hvis din lektiecafé indgår samarbejde med sportsklub - ber eller foreninger kan anvende udendørs arealer eller et andet sted, hvor børnene kan røre sig giver børnene mulighed for at veksle mellem stillesiddende arbejde og bevægelse kan det give børn, der ellers ikke ville komme i en lektiecafé, mulighed for at være aktive og lave lektier samtidig. 6

7 I lektiecaféen er der plads til alle. Derfor er der et stillelokale til dem, der vil sidde helt stille og arbejde. Man kan også låne en computer, hvis man skal skrive boganmeldelse, dansk stil eller en anden større opgave. Man kan sidde sammen med sine venner og lave lektier, eller man kan sidde alene, hvis man arbejder bedst sådan. De, der kommer i lektiecaféen, kender hinanden enten fordi de går i skole sammen, eller fordi de går til fodbold sammen. De kommer hver uge og laver lektier og går til fodbold. En del af drengene spillede allerede fodbold i klubben, inden de startede i lektiecaféen. Der er også nogle, der er startet til fodbold, efter at de er begyndt i lektiecaféen. En af drengene fortæller, at han har fået nye venner af at være startet til fodbold også nogle med etnisk dansk baggrund. 7

8 I lektiecaféen i Herning er der en meget bevidst pædagogisk tilgang til deltagerne i lektiecaféen, der bygger på anerkendelse og respekt. Her lægges vægt på, at man respekterer og taler pænt til hinanden hvilket også gælder for den måde, der tales til ballademagerne på. Tilliden mellem hjælper og deltager er nøgleordet. Tanken er, at det skal være hyggeligt for alle at komme i caféen; det skal være rart at lave lektier, og deltagerne fortæller netop, at de kommer i lektiecaféen, fordi det er sjovt, og fordi hjælperne aldrig bliver sure. Samtidig er det vigtigt, at børnene i lektiecaféen får bekræftet, at de dur til noget, da det jo er sjovere at arbejde med noget, som man føler sig god til. Derfor er ros vigtigere end ris i denne lektiecafé. Denne tilgang kaldes også for anerkendende pædagogik. Det gælder om at finde det, børnene er gode til, og bruge det til at lære dem andre ting. (Lektiehjælper)! Anerkendende pædagogik Nogle børn lukker i en tidlig alder af over for skolen og holder op med at synes, at det er sjovt at lære. En måde til give et barn eller en ung lysten til skolearbejdet tilbage er, at sætte fokus på, hvad barnet eller den unge kan i stedet for på, hvad vedkommende ikke kan. Pointen er, at hver enkelt skal føle sig anerkendt og respekteret hvilket er kernen i en pædagogisk anerkendende tilgang. Det handler om at skabe tillid mellem hjælper og deltager. De unge skal opleve følelsen af at høre til og følelsen af at være en betydningsfuld og værdsat del af et fællesskab. Et sådant fællesskab kan blandt andet skabes i en lektiecafé. Den anerkendende pædagogiske tilgang har en betydning for, hvem og hvor mange der kommer og ikke mindst forbliver i lektiecaféen. Har din café mulighed for at se og give plads til den enkelte deltager skabe rum for forskellige personligheder lade lektiehjælperne anvende en anerkendende pædagogisk tilgang kan din café rumme deltagere, der ofte har vanskeligt ved at passe ind i andre tilbud. 8

9 ! Belønning Simple belønninger undervejs i lektielæsningen er godt til at motivere og skabe glæde. Det kan være små gaver eller pointsystemer, så der kan spares sammen til større ting, evt. til fælles oplevelser. En anden mulighed kan være at give et stykke frugt eller lidt mad undervejs i lektielæsningen. Ud over at virke som belønning, giver det også ekstra energi at få noget at spise. Det kan evt. kombineres med en strækkeben-pause eller en lille leg, hvor man får rørt sig. Hvis din lektiecafé har simple belønningssystemer såsom frugt eller kage at bruge computeren til spil små personlige gaver fælles udflugter, fester eller lign. kan det hjælpe til at motivere deltagerne. Og indsatsen bærer frugt. Deltagerne fortæller om, hvordan lærerne roser dem, og hvordan de fx får nul fejl i diktat. Og projektlederen fortæller, at også drengenes adfærd er blevet bedre i den tid, de er kommet i lektiecaféen. Nogle af de her drenge, der har været de såkaldte ballademagere, går nu ind og hjælper mig med at løse konflikter. (Projektleder) De gode oplevelser i caféen og deltagernes resultater motiverer dem, men i lektiecaféen gør man også noget ekstra ud af at belønne deltagernes indsats. Hvis de kommer hver gang over en periode, bliver de belønnet med en lille gave. En særlig indsats udløser point, der i sidste ende betyder, at de holder en lille fest i lektiecaféen med kage. Derudover kan man høste point ved at lave ekstraopgaver, og så tager lektiecaféen på tur ud af huset. Børnene fortæller stolt om præstationerne og beretter begejstret om turene. Vil du vide mere? Kontakt Herning KFUM Fodbold Projektleder: Lisbet Holm Bogø Hjemmeside: 9

10 Foreningsliv på nydansk Københavns Internationale Forening Forældrenes opbakning er vigtig for fremmødet af de yngste deltagere i lektiecaféerne, dvs. for børn fra 0. til 5. klasse. Selv om det ofte er en udfordring at inddrage forældrene i lektiecaféerne har Lektiecaféen i Københavns Internationale Forening formået at få et godt samarbejde mellem lektiehjælpere og forældre. 10 Københavns Internationale Forening blev etableret i 2002 og arbejder for at forbedre integrationen af minoritetsgrupper. Foreningens medlemmer har mange forskellige nationaliteter, men der er især mange med somalisk baggrund. Foreningen gennemfører en lang række sociale og sportslige aktiviteter og projekter rettet mod hele familien. Lektiecaféen, som blev indviet i 2009, er således blot ét af foreningens tilbud.

11 Der er flere mødre, der har nævnt, at det, at børnene kommer her, gør, at de lærer at lægge trykket rigtigt. De lærer at tale rigtig dansk. (Lektiehjælper) Lektiecaféen besøges hver uge af ca. 20 børn fra 1. til 6. klasse, hvoraf de fleste har somalisk baggrund. Særligt børnene med somalisk baggrund kommer ofte sammen med deres mødre. Når børnene er i lektiecafé, snakker mødrene bl.a. med lektiehjælperne om, hvad børnene lærer, ligesom noget af tiden går med snak mødrene imellem over en kop kaffe. Der kommer også ældre deltagere i lektiecaféen, men de synes normalt ikke om at have deres forældre med. De kommer også for at snakke med deres venner, mens de laver lektier.! Forældresamarbejde Forældre er nøglespillere i forhold til deres børns opdragelse og uddannelse. Dette gælder både nydanske og etnisk danske forældre. Mange nydanske forældre har dog ikke for vane at blande sig i deres børns uddannelse men det betyder ikke, at de ikke har interessen. Nogle lektiecaféer, som er placeret i etniske foreninger, har haft særlig succes med at inddrage nydanske mødre og det har haft en positiv indvirkning på rekrutteringen af særligt de yngre børn (op til 6. klasse). Etniske foreninger har ofte i forvejen god kontakt til nydanske familier i lokalområdet og har ofte andre aktiviteter i foreningen rettet mod den øvrige del af familien. Det gør det derfor lettere at få kontakt til forældrene, hvis en lektiecafé ligger i en etnisk forening eller har et samarbejde med en etnisk forening. Herudover kan det fremme forældredeltagelse, at der er plads og rum til dem i lektiecaféen, ligesom det er vigtigt med arrangementer for både børn og forældre. Har din café mulighed for at etablere et samarbejde med forældrene gennem rum til forældrebesøg og erfaringsudveksling forældrene imellem inddragelse af forældre i aktiviteter direkte, målrettet information til forældrene, fx med brev eller hjemmebesøg samarbejde med en etnisk forening kan din lektiecafé tiltrække og fastholde flere yngre deltagere og øge kendskabet til caféen hos en stor gruppe. 11

12 Jeg er først begyndt at tænke integration senere. Jeg fortæller om, hvad jeg går og laver, og hører, hvad de laver. Når jeg kommer og har smalle bukser på, så siger pigerne, at det er balletbukser, og så driller vi hinanden og griner. Man tænker måske ikke over, at det er integration, der sker. Men det er det. (Lektiehjælper) Vi har nogle sunde snakke, som ikke har ret meget med lektier at gøre. Jeg får indsigt i, hvad de går og laver. Vi møder hinanden. (Lektiehjælper) At lektiecaféen i Københavns Internationale Forening fungerer i en etnisk forening og drives af nydanske ildsjæle skaber forbilleder for de nydanske unge, der kommer i caféen. Det betyder også, at der er en god kontakt til mange af de familier, som børnene kommer fra, hvilket er en fordel for fremmødet og engagementet i lektiecaféen. Noget særligt er også, at der i denne lektiecafé er lektiehjælpere med både dansk og anden etnisk baggrund 12

13 ! Organisering og forankring Lektiecaféer har som oftest en koordinator, der holder styr på lektiecaféen og de aktiviteter, der foregår. Det kan være en frivillig lektiehjælper, der også koordinerer indsatsen i caféen, det kan være en særlig person fra organisationen, hvor lektiecaféen er placeret, eller det kan være en lærer eller bibliotekar. Når man organiserer en lektiecafé, er der meget at holde styr på, som fx rekruttering af deltagere og frivillige, lokaler og organisering af andre aktiviteter end ren lektiehjælp. Som koordinator af en lektiecafé kan det derfor være en stor fordel at opsøge information og bruge andres erfaringer. Flere af de store frivillige organisationer, samt Brug for alle unge, har fx udgivet håndbøger og foldere om deres erfaringer med lektiehjælp. En god idé kan være at indgå et samarbejde med en af de større frivillige organisationer, som fx Dansk Røde Kors, Ungdommens Røde Kors, Red Barnet Ungdom eller Dansk Flygtningehjælp, evt. om konkrete opgaver, som fx rekruttering af lektiehjælpere og forankring af indsatsen. Herudover kan Integrationsministeriets indsats Brug for alle unge også bidrage med vejledning om opstart og drift af lektiecaféer. Hvis din lektiecafé Udover at etablere en god kontakt til forældrene har Københavns Internationale Forening været god til at inddrage andre organisationer i samarbejdet om lektiecaféen. De frivillige lektiehjælpere rekrutteres således fx i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Samarbejdet med Dansk Flygtningehjælp styrker lektiecaféen i Københavns Internationale Forening, hvilket gælder både den daglige drift af caféen samt dens fremtidige forankring. etablerer et samarbejde med andre organisationer, som fx frivillige organisationer eller etniske foreninger anvender inspirerende hands on opstartshåndbøger for nye lektiecaféer opsøger og deltager i netværksmøder opsøger vejledning og sparring både lokalt og fx via Integrationsministeriet og Brug for alle unge bruger tid på projektledelse og fundraising kan din lektiecafé forbedre sin organisation og muligheder for fremtidig forankring. kan din lektiecafé forbedre sin organisation og muligheder for fremtidig forankring. Vil du vide mere? Kontakt Københavns Internationale Forening Projektleder: Said Hussein Hjemmeside: 13

14 På biblioteket i Vollsmose Mange kan have brug for lektiehjælp også selvom de ikke længere går i folkeskole. Biblioteket i Vollsmose hjælper dagligt både børn og voksne med mange forskellige ting også lektiehjælp. I lektiecaféen er der både børn i folkeskolen, der får hjælp til fag som dansk og matematik, og ældre folkeskoleelever og gymnasieelever, som skal have hjælp til større opgaver. Der kommer også studerende fra forskellige uddannelser. Behovene er meget forskellige, og det kræver meget fleksibilitet at give alle den rigtige hjælp. 14 Lektiecaféen på Vollsmose Bibliotek startede for fire år siden. I starten blev der tilbudt lektiehjælp til børn og unge i lokaler, som var centralt placeret i et lyst område, hvor vinduerne vendte ud mod et indkøbscenter. Der kom dog ikke særlig mange i lektiecaféen, og man fandt ud af, at børnene ikke havde lyst til at sidde ved vinduerne, hvor deres venner kunne se dem.

15 ! Fysiske rammer for lektiehjælpen Det er vigtigt at tænke på, hvor og hvordan lektiecaféen foregår. En lektiecafé er ikke det samme som en skole, og det må gerne fremgå af lokalet. Generelt er det en god idé at indrette lokalerne med fx sofaer eller sækkestole. Hvis lektiecaféen ligger på en skole vil det være godt, at lade den foregå i et andet lokale, end der hvor børnene normalt undervises, eller flytte rundt på bordene i klasselokalet. Det er også en god idé, at der er forskellige typer af rum som tilgodeser de forskellige måder, som børn og unge lærer på. Nogle har brug for, at der er helt stille, mens andre arbejder bedst med baggrundsstøj eller musik. Nogle kan godt lide at arbejde sammen med andre, mens andre helst vil sidde for sig selv. Da lektiecaféen begyndte at bruge andre lokaler, som lå længere tilbage i biblioteket, steg antallet af børn og unge, som benyttede lektiecaféen, markant. Lektiecaféen har fast åbent to gange om ugen, hvor børn og unge kommer og får lektiehjælp på normal vis til fag som matematik og dansk. Det er primært børn fra folkeskolen, men der kommer også nogle fra gymnasiet, tekniske skoler og videregående uddannelser for at få hjælp til lektierne. De kan vælge, om de vil arbejder med deres lektier alene i et rum eller sidde sammen med deres venner. Tit er der en lektiehjælper til hvert rum, og ellers kommer lektiehjælperen rundt til de forskellige. Det er også vigtigt at tænke over, at man som deltager ikke altid synes, at alle andre behøver at vide, at man får lektiehjælp. Derfor kan det være rart, at man ikke sidder på en måde, så alle andre kan se, at man får lektiehjælp. Hvis din café har mulighed for at tilbyde deltagerne rammer, der indbyder til hygge og minder om noget andet end skolen tager højde for, at man arbejder forskelligt ikke udstiller dem, der søger lektiehjælp kan din café i højere grad rumme forskellige deltagere. 15

16 ! Fleksibel lektiehjælp Alle er forskellige, og det er behovene for lektiehjælp også især hvis man giver lektiehjælp til unge, der er færdige med folkeskolen. Derfor er det en god ide at tænke lektiehjælp på mange forskellige måder. Det kan fx være individuel vejledning i en time, hvor man på forhånd booker en lektiehjælper til et specielt fag. Det er også vigtigt at overveje, tidspunktet for lektiehjælpen for nogle, fx studerende eller deltagere med børn, kan det være en fordel at kunne få lektiehjælp om formiddagen. Hvis din lektiecafé har mulighed for at tilbyde deltagerne fleksibel lektiehjælp fx ved at give lektiehjælp på forskellige tidspunkter tilbyde hjælp til forskellige fag give deltagerne mulighed for at booke en lektiehjælper eller vide, hvornår de kan få hjælp til bestemte fag give koncentreret hjælp over en længere periode give hjælp til deltagere enten individuelt eller i en gruppe kan din café rumme en bredere målgruppe og give bedre hjælp. Det gælder især de ældre elever og studerende. I lektiecaféen gør man meget ud af, at alle har det godt i lektiecaféen og får den hjælp, som de har brug for. Da der er mange forskellige, som bruger lektiecaféen, er der forskellige behov for lektiehjælp. Derfor kan man vælge mellem forskellige tilbud, hvoraf særligt dem til de ældre deltagere er målrettet den enkelte. Her har vi haft det princip, at det måske kun er fem unge, der får hjælp, men så får de hjælp. Det er kvalitet frem for kvantitet. (Projektleder) 16

17 Unge, som går på en uddannelse efter folkeskolen, har oftere brug for hjælp til et særligt fag som fx spansk, biologi eller historie. For at sikre en lektiehjælper til et præcist fag kan unge reservere tid til at låne en personlig lektiehjælper via internettet. Denne personlige, fagspecifikke hjælp finder sted uden for lektiecaféens normale åbningstid, når det passer både deltager og lektiehjælper. Et nyt tilbud i lektiecaféen kaldes noget for noget og indebærer, at de større børn og unge, som får specialiseret lektiehjælp, selv skal give lektiehjælp til de yngre. De skal således give en times lektiehjælp til andre efter selv at have modtaget to timers lektiehjælp. For at sikre det fleksible tilbud og den personlige, specialiserede hjælp har biblioteket i Vollsmose en fuldtidsansat koordinator, der er uddannet lærer, og som kan give hjælp inden for en række af de fag, der efterspørges af de ældre deltagere. Vil du vide mere? Kontakt Vollsmose Bibliotek Projektleder: Meho Selman Hjemmeside: afdelinger/vollsmose_bibliotek 17

18 IT som motivation En folkeskole i Horsens På Søndermarkskolen går der mange nydanske børn. Flere synes, at det danske sprog er svært i en skolemæssig sammenhæng. Når man har et andet modersmål end dansk, kan det være svært at forstå alt, hvad der foregår i skolen. Hvis man misser forståelsen af ét særligt fagudtryk eller begreb, kan det være næsten umuligt at løse en opgave også selv om man ellers sagtes ville kunne have gjort det. I Søndermarkskolens lektiecafé bruger man computere og IT til at blive bedre til det danske sprog på en sjov måde. Søndermarkskolen ligger i et boligområde, som overvejende består af almennyttigt boligbyggeri. Skolen er et samlingspunkt for en række aktiviteter i Sønder- 18 bro Kulturhus, som er bygget sammen med skolen. Kvarteret har et fælles sekretariat, som koordinerer samarbejde mellem skolen, sociale myndigheder, frivillige og beboere i lokalområdet samt arrangerer aktiviteter som fællesspisning, kvindeaftener, kaffeklubber, fitness, syning, idræt for sjov, golf og pensionistklub. Lektiecaféen ligger på skolen, hvorfra der kommer ca. syv børn fra 5. til 8. klasse til lektiehjælp ad gangen. En særlig ting ved denne lektiecafé er, at den ikke er baseret på frivillige kræfter, men drives af en lærer fra skolens modtageklasse, hvor mange af lektiecaféens deltagere går til daglig. Det betyder, at læreren kan sætte ind der, hvor hun ved, at de enkelte elever har særlige udfordringer med det danske sprog.

19 De mest almindelige ord lærer alle børn, og de sjældne ord får alle børn forklaret, men de ord der er indimellem vil de tosprogede ikke spørge om i klassen, og dem kender de tosprogede ofte ikke. (Lærer i lektiecafé) Da børnene, der kommer i lektiecaféen, ofte ikke taler dansk hjemme, kan det være svært for dem altid at få sagt det, de mener, på den rette måde. I lektiecaféen på Søndermarkskolen arbejder man derfor meget med, at børnene bliver klare over, hvornår man siger hvad til hvem. De skal blive bevidste om hvilke ord, man bruger over for fx sine venner, sin klasselærer og i supermarkedet. Dette gælder høflige fraser, men også det at kunne skælde ud eller være vred. Det handler om, at de rigtige ord bliver brugt i de rigtige sammenhænge.! Fokus på det talte sprog I alle lektiecaféer har man fokus på at anvende det danske sprog. Det spiller en vigtig rolle, at børnene taler dansk med voksne, der har tid til fx at læse på dansk sammen med dem, og som hjælper dem med at udvide deres ordforråd gennem samtaler. Det er også vigtigt at sikre sig, at børnene forstår alle de ord og begreber, der bruges, når de skal løse en opgave kun sådan har de reelt mulighed for det! Samtalerne i lektiecaféerne gør deltagerne bedre til at lægge trykket rigtigt og udtale ordene korrekt. De lærer også at bruge de rigtige ord på det rigtige tids- punkt. Det kan være svært at øve derhjemme, hvis ingen taler dansk som modersmål. Og det er heller ikke sjovt at udstille sig selv blandt kammeraterne. Har din café fokus på det talte sprog gennem tid til at tale og forstå højtlæsning samtale om begreber og ord lektiehjælpere, der kender fagene og er gode til dansk kan din lektiecafé give deltagerne en mulighed for at få en større sikkerhed i at tale og forstå dansk også når det bliver fagsprog. 19

20 Caféen bruger nye teknologiske hjælpemidler som fx SkoleIntra, hjemmesider, interaktive elektroniske tavler, s og sms. Det motiverer deltagerne og hjælper på samarbejdet med forældrene. Deltagerne i lektiecaféen skriver fx s til deres lærer, så hun kan rette deres opgaver, samtidig med at de bliver bedre til at skrive og ser det nyttige i at kunne bruge skriftligt dansk i en praktisk sammenhæng. 20 Samtidig får deltagerne ikke kun hjælp til at lave deres lektier, men også til at lave nogle gode fremlæggelser på computer. Dette gør, at deltagerne i lektiecaféen ofte kan noget andet og mere end dem, der ikke går i lektiecaféen. Og det motiverer!

21 ! IT som motivation IT giver mange muligheder og brugen af Smartboard og internet virker meget motiverende på deltagerne. Brugen af IT kan bruges til at få lavet lektierne på en sjovere måde, samtidig med at deltagerne også lærer noget andet. Noget som giver dem selvtillid! Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle børn har samme behov for eller ønsker om at bruge IT. Som et eksempel bruger mange piger computeren til at sætte det, de har lavet, op på en pæn måde, mens flere af drengene bruger fx Smartboardet til at søge informationer og undersøge verden. Har din café mulighed for at tilbyde læring gennem Internet, YouTube De imponerede deres lærere og de andre elever i deres klasse med deres brug af PowerPoint ved en fremlæggelse. Det vokser de med. (Lærer i lektiecafé) brug af PowerPoint brug af interaktiv lektielæsning hjælp til formidling og præsentation kan din lektiecafé give deltagerne en mulighed for at lære nye værktøjer og få større selvtillid. Vil du vide mere? Kontakt Søndermarkskolen Hjemmeside: Skoleleder Mogens Falk 21

22 Et frirum på skolen Nord-Vest Privatskole Mange børn på Nord-Vest Privatskole har dansk som deres andetsprog. De bor i et kvarter, hvor mange børn har arabisk baggrund, og skolen er en arabisk privatskole. Derfor kan det være svært at få talt meget dansk. Men det giver lektiecaféen på Nord-Vest Privatskole mulighed for. Her kan man få hjælp til alle fag undtagen arabisk. Al tiden i lektiecaféen benyttes til at bruge det danske sprog aktivt. Der er lektiecafé for klasse én gang om ugen, som foregår i skolens lokaler, med ca. 25 deltagere pr. gang. Lektiecaféens hjælpere gør meget ud af, at caféens placering på skolen ikke betyder, at børnene stadig er i skole. For at understrege, at lektiecaféen er et frirum, sætter man fx bordene op anderledes, hvilket hjælper børnene med at betragte lektiecaféen som noget andet. 22

23 At lektiecaféen er et rart sted at være, er vigtigt for både hjælperne og deltagerne, hvorfor der lægges stor vægt på faste og stabile rammer. Hver lektiecafé starter med, at alle tager et navneskilt på, og der er en fælles introduktion til, hvad der skal foregå. Inden caféen går i gang, kaldes der til ro og leges et minuts stilleleg. Børnene modtager lektiehjælp ved, at de rækker hånden op, og så kommer der en lektiehjælper rundt og hjælper dem med lektierne. Undervejs snakkes der også om andet end lige lektier. Fx har det været til stor undren for pigerne, at de kvindelige studerende, der hjælper i caféen, ikke er gift. Lektiehjælperne er både danskere og nydanskere, hvilket er med til at give børnene forskellige typer af voksne at spejle sig i og give dem nye ideer til, hvad de selv kan blive som voksne. Børnene og de frivillige har nogle gode oplevelser sammen, hvilket betyder, at mange af lektiehjælperne er blevet forbilleder for deltagerne i lektiecaféen. Lektiecaféen på Nord-Vest Privatskole er startet og drevet af kræfter tilknyttet Red Barnet Ungdom. Oprindeligt er den startet af to frivillige nydanske unge, men nu er Red Barnet Ungdom ansvarlige for økonomien og hvervningen af lektiehjælpere.! Forbilleder De frivillige lektiehjælpere i lektiecaféerne giver deltagerne et fagligt input men de gør ofte meget mere end det. De giver dem nye ideer til, hvad man kan blive, hvordan man kan opføre sig, og hvad der er vigtigt. Lektiehjælperne i lektiecaféerne bliver derfor ofte forbilleder. I nogle caféer arbejder man bevidst med, at de ældre børn og studerende skal hjælpe de yngre deltagere i lektiecaféerne, hvorved de også bliver forbilleder. Og i nogle lektiecaféer bliver de børn, som har været i lektiecaféen i længere tid, helt af sig selv forbilleder for nye deltagere i caféen. At få et forbillede kan være et godt skub i den rigtige retning. Selv at blive et forbillede giver også stor anerkendelse og en selvtillid, som man vokser med. Har din café mulighed for... at have både etnisk danske og nydanske lektiehjælpere som forbilleder at arbejde målrettet for, at deltagerne selv bliver forbilleder at have nydanske koordinatorer og projektledere som forbilleder kan din café i højere grad tiltrække og motivere deltagerne, samt give dem selvtillid og nye fremtidsdrømme. 23

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Lektier Leg Læring. Lektiecaféer i mange miljøer

Lektier Leg Læring. Lektiecaféer i mange miljøer Lektier Leg Læring Lektiecaféer i mange miljøer 2 3 Lektier Leg Læring Lektiecaféer i mange miljøer, 2011 Udgivet af Kommunernes Skolebiblioteksforening for Brug for alle unge, Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013 Sommer 2013 For os i sekretariatet er det hver dag en stor glæde at opleve, hvor vigtige Bydelsmødrenes indsats er både for Bydelsmødrene selv og for de kvinder, Bydelsmødrene hjælper. Det kan I blandt

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre,

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af fodboldpiger, ungtræner model, forældreinvolvering mv

Rekruttering og fastholdelse af fodboldpiger, ungtræner model, forældreinvolvering mv Præsentation for Pigeerfa-gruppen den 16. september 2014 Henriette Hansen, Ølstykke FC, helgesvej17@yahoo.dk Gift, 2 børn, arbejder på ScionDTU Træner ved et tilfælde da jeg var 16 år. Jeg vil dele mine

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd 1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

Jeppe Bro Pedersen KORT OM MIG ERFARING

Jeppe Bro Pedersen KORT OM MIG ERFARING Jeppe Bro Pedersen Bullerfniss@msn.com 22736773 Bronzealdertoften 2.1,1, Århus, 8210 KORT OM MIG Jeg er 21 år gammel og bor i Aarhus Vest. Jeg kommer fra Fjerritslev, som ligger i den nordjyske Jammerbugt

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Herning den 16.05.2015

Herning den 16.05.2015 Herning den 16.05.2015 Ansøgning til Børne -og Familieudvalget i Herning kommune. Forhistorie I juni 2014 valgte bestyrelsen i KFUM og KFUK i Herning, at udbyde en års stilling på 16 timer, i en projektansættelse,

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Samlet midtvejsevaluering 2011: 1. Hvilke kompetencer har du fået i din rygsæk det første halve år? (sociale, personlige og faglige kompetencer)

Samlet midtvejsevaluering 2011: 1. Hvilke kompetencer har du fået i din rygsæk det første halve år? (sociale, personlige og faglige kompetencer) Samlet midtvejsevaluering 2011: 1. Hvilke kompetencer har du fået i din rygsæk det første halve år? (sociale, personlige og faglige kompetencer) Sociale: Gode venner og oplevelser. Man skal indordne sig

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL DU KAN GØRE EN FORSKEL Som frivillig lektiehjælper i Dansk Flygtningehjælps Frivillignet kan du være med til at gøre

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN VIRKSOMHEDSMODEL NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af veluddannede ledige nydanskere på arbejdsmarkedet via en mentorordning. Projektets formål

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Bliv frivillig. Gør en forskel for dig selv og for andre AALBORG

Bliv frivillig. Gør en forskel for dig selv og for andre AALBORG Bliv frivillig Gør en forskel for dig selv og for andre AALBORG Lektiecafé Ungdommens Røde Kors har fire lektiehjælpscaféer i Aalborg. Som frivillig kan du hjælpe med alt fra en 4. klasses matematikopgave

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Elevernes ønsker, Skolereform

Elevernes ønsker, Skolereform Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 Vinderne af priserne Årets nydanske forælder, Årets Kommune, Årets frivillige forening, Årets arbejdsplads og

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14

Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14 Brainstormnoter fra Fælleselevrådets introdag den 22.10.14 Emne: Bevægelse i undervisningen I de små klasser kan man lave alfabet ved at klippe hvert bogstav og lave et personligt alfabet Hvem er jeg fx

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN Dansk Taekwondo Forbund Nr. 1 Juni 2013 Jeg har nu været ansat i Dansk Taekwondo Forbund i et år, og har haft mulighed for at lære mange af jer og jeres klubber at kende.

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

BRUG BOLDEN, MOR. (og far) INSPIRATIONSKURSUS FOR MØDRE og fædre. -fra leg til landshold

BRUG BOLDEN, MOR. (og far) INSPIRATIONSKURSUS FOR MØDRE og fædre. -fra leg til landshold BRUG BOLDEN, MOR (og far) INSPIRATIONSKURSUS FOR MØDRE og fædre -fra leg til landshold BRUG BOLDEN, MOR (og far)! Formål At vise hvorledes forældre - specielt mødre - kan involveres i døtrenes træning.

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAG AFSTED SAMMEN I 8210 Aarhus V

TAG AFSTED SAMMEN I 8210 Aarhus V TAG AFSTED SAMMEN I 8210 Aarhus V - Fodbold, foredrag, undervisning og fællesspisning for hele familien Et samarbejdsprojekt mellem Fuglebakken KFUM Århus, Center 10, Århus High School, Beboerhuset Fuglebakken

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING Revideret september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 Visioner 4 Mål 5 Strategi - ungdomsafdelingen 6-8 Strategi - seniorafdelingen 9

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på.

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere