År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.) , , , ,9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.) 2010 1020 0,6 2011 1120 0,7 2012 1240 0,8 2013 1350 0,9"

Transkript

1 Kapitel 1 Introduktion til samfundsøkonomi 1.1 I Danmark har venstrefløjen (især Enhedslisten) været fortaler for en delvis ophævelse af den private ejendomsret og overgang til planøkonomi. Hvilke konsekvenser tror du, at en sådan ændring ville få for dansk økonomi? 1.2 Ud fra dine egne indkøbsvaner/forbrugspræferencer bedes du give eksempler på varer eller tjenesteydelser, som er henholdsvis elastiske, uelastiske og evt. neutralelastiske for dig. 1.3 Diskutér, hvilke markedsformer der findes på markederne for følgende varer/tjenester: Dåsetomater Togrejser Løbesko Elektricitet Folkeskoleundervisning 1.4 Ved hjælp af tabel 1.1 bedes du forklare, hvordan den danske økonomi har udviklet sig fra 2002 til I hvilken grad synes du, at tallene giver et dækkende billede af Danmarks økonomiske situation / beskriver de udfordringer, som Danmark står overfor? 1.5 Hvilke af de økonomiske mål (jf. bogen side 34-35) tror du, at henholdsvis den politiske venstrefløj og højrefløj prioriterer højest (og lavest)? 1.6 Med udgangspunkt i de former for økonomisk politik, som bogen nævner på side 37-41, bedes du forklare, på hvilke områder Danmark i dag selv kan udforme sin økonomiske politik, og på hvilke områder vores EU-medlemskab lægger bindinger. 1.7 Ud fra nedenstående fiktive eksempel bedes du beregne, hvor stor landets BNP-vækst har været i henholdsvis absolutte og relative tal. Er landets befolkning blevet rigere eller fattigere (set ud fra en gennemsnitlig betragtning)? År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.) , , , ,9

2 1.8 Forklar ved hjælp af figur 1.12, hvordan følgende ændringer vil påvirke pengekredsløbet i samfundet: Pensioner og dagpenge sænkes. Den økonomiske krise i Tyskland og Sverige forværres. Afgifterne på cigaretter og sodavand sænkes.

3 Kapitel 2 Erhvervsudvikling og erhvervspolitik 2.1 Hvad forstås ved erhvervsstrukturen, og hvordan kan den måles? 2.2 Beskriv og analysér i hovedtræk udviklingen i Danmarks og Frankrigs erhvervsstruktur i perioden 1960 og til nu på baggrund af tabel 2.1 på hjemmesiden. 2.3 Beskriv og analysér med udgangspunkt i tabel 2.1 på hjemmesiden forskellen mellem Kinas og Syd Koreas erhvervsstruktur i vore dage. 2.4 Beskriv og analysér den forskellige vægt den sekundære sektor har for beskæftigelsen i de medtagne lande i tabel 2.1 på hjemmesiden 2.5 Sammenlign tabel 2.1 og tabel 2.2 på hjemmesiden og analysér den betydning, som de tre hovederhvervsgrupper har for henholdsvis beskæftigelsen og BNP i a) Danmark b) Tyskland c) Kina d) Brasilien 2.6 Beskriv og analysér med udgangspunkt i tabel 2.3 på hjemmesiden den vægt, som højteknologien har i de forskellige lande og de mulige konsekvenser heraf for de respektive lande. 2.7 Beskriv og analysér udviklingen i den regionale rigdom ved at sammenligne tabel 2.4 i lærebogen og tabel 2.4 på hjemmesiden. 2.8 Der findes som altid vidt forskellige synspunkter på erhvervs- og vækstpolitik. For at perspektivere finder du nedenfor to yderpunkter nemlig fra Enhedslisten og Liberal Alliance. Beskriv og analysér de to programmer: Enhedslisten: På kort sigt ønsker Enhedslisten, at de samfundsskabte værdier i virksomheder i langt større grad skal tilfalde fællesskabet. Dette skal ske gennem højere lønninger og højere selskabsskat. Højere lønninger betyder, at værdierne i større grad tilfalder de umiddelbare producenter og højere selskabsskat giver et provenu, der kan bruges til at forbedre den generelle velfærd i samfundet. Herigennem begrænses også virksomhedernes profit, hvilket indebærer, at den udemokratiske og miljøødelæggende kapitalismes ekspansion begrænses. Visioner Men Enhedslisten har også langsigtede visioner for erhvervspolitikken. Den samfundsøkonomiske produktion bør finde sted på grundlag af politiske prioriteringer. Derfor bør der ske en demokratisering af produktionen sådan at både de umiddelbart berørte og demokratiske repræsentanter får direkte indflydelse på beslutningerne. På denne måde vil lønmodtagere, forbrugere, lokalsamfund

4 m.fl. blive inddraget i beslutninger og overordnede samfundshensyn som lighed, miljø og klima kan blive tilgodeset. Under den nuværende samfundsmodel er alle andre hensyn end profitten sekundære og konkurrencen bevirker, at de mest hensynsløse virksomheder normalt tjener flest penge. Liberal Alliance: Den bedste erhvervspolitik består i at sænke skatterne, fremme og opretholde åbne markeder, fjerne barrierer for konkurrence, afregulere, afbureaukratisere og privatisere. Statens rolle i erhvervslivet bør først og fremmest være at sikre en grundlæggende juridisk infrastruktur i form af selskabsretlige, immaterialretlige og konkurrenceretlige regler med mere. Derfor mener Liberal Alliance, at: staten ikke skal yde direkte erhvervsstøtte. Derfor vil Liberal Alliance afskaffe erhvervsstøtten bortset fra støtte til forskning, medier og turisme. Til gengæld er det en del af Liberal Alliances skattepolitik, at selskabsskatten skal halveres fra 25 pct. til 12,5 pct. staten ikke skal bestemme, hvornår private forretningsdrivende må holde åbent. Det er et indgreb i den private ejendomsret, der tilmed er til gene for millioner af forbrugere. Derfor vil Liberal Alliance ubetinget afskaffe lukkeloven. staten ikke skal gribe direkte ind i markedsmekanismen med priskontrol. Herhjemme er det først og fremmest boligmarkedet, der er underlagt en utidssvarende prisregulering, og i EU er det især landbrugspolitikken og inden for telekommunikation, at politikerne griber ind med direkte priskontrol til skade for konkurrencen og dermed til skade for forbrugerne på længere sigt. det privat-offentlige samarbejde skal opprioriteres, så borgerne får mere for deres skattekroner. Kilde: Folketingets hjemmeside 2.9 Referér og analysér nedenstående artikel fra China Daily 8/ Picking the winners By Michael Power Investors focusing more on volume and cost efficiency than prices have best long-term prospects In the world of commodities, the past couple of years should be viewed as an abrasive palate cleanser between the first course of the supercycle, which ran from 2000 until 2008, and the main course that is now being prepared. To understand why, one first needs to re-examine the specifics of China s recent nominal US dollar GDP growth - an extraordinary compound annual growth rate of 18.5 percent over the past decade. Even now China s nominal US dollar GDP - the pool of demand that matters most to business - is still growing in the region of 13 percent annually. One also needs to develop a proper understanding of the sheer scale of the compounding effect that is now happening on China s ever increasing economic base. This means not being hypnotized by the annual growth rate but rather focusing on the sheer quantum of new Chinese US dollar demand for commodities that is likely to be created in each successive year over the coming decade. In 2012, China added an Australia to its economy; by 2020, it could be adding a Germany every year. In the era ahead, it is important to understand that, just as the character of China s growth is changing in line with the rise of the Chinese consumer, so too the mix of that commodity demand is evolving. The winners in the first course are not necessarily going to be the same winners in the main course, though some ingredients such as oil, copper and thermal coal will be heavily used in both.

5 China is not the only kid on the emerging market block, even if it is currently by far the largest. Collectively, the economies of India, Brazil, Russia and Mexico are still larger than that of China. And by 2020, India, in particular, will be adding significant annual increases to the quantum of demand across a whole range of commodities. It will roughly be where China was in 2000, when the first leg of the Commodity Supercycle began. This will mean those commodities that benefited from China s consumption, especially iron ore, ferrous metals and metallurgical coal, will experience revivals as the next tier of emerging giants go through the same industrialization process as China has recently done. For investors, the near future is not, however, to be reheated. This first course of the Commodity Supercycle was a dish that pleased many tastes, especially for those playing the easy game of piggybacking their investments onto rising prices. The main course is going to be not only a more substantial dish, but a subtler one too, requiring a more sophisticated palate to appreciate. Investors focusing more on volume and cost efficiency rather than hypnotized by price will be the real winners in this era. Consequently, companies that investors will favor should also be different, both in terms of their strategic composition and their geographical makeup. No doubt there will be winners common to both courses, especially those large well-diversified companies like BHP and RTZ. These companies are built on the principle of exploiting the magic dust of capitalism, volume gearing, as they are able to produce large quantities of products at very low cost. Other attributes to look out for will be those companies that do both mining and commodity trading - like Glenstrata and Noble & Co - as well as those companies that evolve their commodity profile in line with the changing tastes of China as the producer versus consumer mix of its economy gradually moves in favor of the latter. The coming era will be one in which, for instance, those companies involved in agricultural -specifically food - commodities prosper. Finally those companies with strong balance sheets that can acquire financially stranded companies sitting on large undeveloped oil and mineral deposits will also benefit. One of the most interesting groups of likely winners are those companies from the emerging world whose names are not yet familiar to global investors. Beyond the wellknown Chinese, Russian, Brazilian and Indian oil and mining companies, there are a host of players from other emerging markets, such as oil companies like PTT of Thailand, Ecopetrol of Colombia and Pertamina of Indonesia to watch. It is not just companies that will be winners (and losers) in this era, but countries too. Regionally, virtually every nation in the southern hemisphere stands to prosper but only if it follows the right mix of policies, by far the most important of which involves supporting the building up of their volume of oil and mineral production to facilitate large scale exports at low cost. Countries whose governments invest or even co-invest with the private sector in expanding infrastructure (like ports, rail and pipelines) are the most likely to succeed. By contrast, countries that thwart output expansion and instead try to kill the geese that are laying their golden eggs - through excessive royalties, misplaced insistence on local beneficiation or other behavior akin to resource nationalism - will do far less well. All these countries would be well advised to focus their efforts on avoiding the ravages of Dutch Disease by managing their exchange rates, building up sovereign wealth funds and transferring at least part of the windfalls accruing from the commodity bonanza from this generation to future generations. The author is an investment strategist with Invetec Asset Management, a South Africa-based financial products company. The views do not necessarily reflect those of China Daily.

6 Arbejdsspørgsmål til kapitel 3: Arbejdsmarkedet 1. I Statistisk Tiårsoversigt er en tabel, der viser Befolkningen fordelt efter køn og tilknytning til arbejdsmarkedet. a) Hvad forstår man ved arbejdsstyrken? b) Hvilke faktorer påvirker udviklingen i arbejdsstyrken? c) Gør nærmere rede for udviklingen i arbejdsstyrken gennem de sidste 10 år. Inddrag forskellige forhold, der gennem disse 10 år har påvirket arbejdsstyrken. 2. Arbejdsløshedssituationen kan hurtigt ændre sig fra stort set fuld beskæftigelse til høj arbejdsløshed. Du skal her dokumentere arbejdsløshedens omfang fra 2008 og frem til dag ved hjælp af Statistisk Tiårsoversigt og Find data der viser: a) den registrerede arbejdsløshedsprocent for hele Danmark b) antal fuldtidsledige for hele Danmark c) den registrerede ledighed fordelt på mænd og kvinder d) den registrerede ledighed fordelt på geografiske hovedområder e) den officielle ledighed inden for de vigtigste faggrupper på arbejdsmarkedet. Foretag en analyse af tallene, hvor du bl.a. skal undersøge, om arbejdsmarkedet i Danmark netop nu er præget konjunkturarbejdsløshed og/eller strukturarbejdsløshed. 3. Arbejdsløsheden i EU. Arbejdsløsheden i EU har udviklet sig vidt forskelligt gennem de seneste 10 år. Du skal ved hjælp af Statistisk Tiårsoversigt og Eurostat tegne et billede af arbejdsløshedssituationen i EU siden 2008: a) I hvilke tre lande er arbejdsløsheden lavest? b) I hvilke tre lande er arbejdsløsheden højest? c) Hvor høj er arbejdsløsheden i de 15 gamle EU-lande, sammenlignet med arbejdsløsheden i de nye medlemslande? d) Hvor høj er arbejdsløsheden i eurolandene, sammenlignet med EU-landene med egen valuta? e) Gør nærmere rede for nogle forhold, der kan forklare de store forskelle i EU-landenes arbejdsløshedsprocenter.

7 Kapitel 4 Den offentlige sektor 4.1 Foretag en sammenligning af skattetrykket i Danmark, Sverige, Storbritannien og Tyskland på baggrund af nedenstående tabel. I denne forbindelse bør du komme ind på forskelle og ligheder i finansieringskilder landene imellem. Skatter og afgifter i procent af BNP Danmark 38,4 43,0 46,5 49,4 47,6 Sverige 37,8 46,4 52,3 51,4 45,5 England 36,7 34,8 35,5 36,4 34,9 Tyskland 31,5 36,4 34,8 37,5 36,1 Frankrig 34,2 40,2 42,0 44,4 42,9 USA 27,0 26,4 27,4 29,5 24,8 Japan 19,2 24,8 28,6 26,6 27,6 OECD totalt 27, ,0 35,2 38,8 Kilde: OECD, Historical Statistics, 2011 ( 4.2 Ofte diskuteres det blandt politikere og økonomer, om de danske indkomstskatter er for høje, og om de bør sænkes. I denne opgave skal du forestille dig, at de danske personskatter ( trækprocenten ) sænkes, og at dette fald ikke finansieres ved at forhøje momsen og andre afgifter eller ved at sænke overførselsindkomsterne (bistandshjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse, efterløn mv.). Forklar, hvordan en sådan skattelettelse vil påvirke følgende økonomiske størrelser i den danske økonomi: a) Arbejdsløshed b) Betalingsbalance c) Statsgæld d) Konkurrenceevne 4.3 Regeringens jobpakke, marts 2013, indeholdt en nedsættelse af selskabsskatten fra 25% til 22%. Hvad kan formålet med dette initiativ være, og hvordan vil den lavere selskabsskat påvirke de fire ovennævnte økonomiske størrelser? 4.4 Der har flere gange været stillet forslag om, at skatte- og afgiftssatser harmoniseres mellem EU-landene. Hvilke fordele og ulemper vil det efter din mening indebære, hvis dette forslag følges?

8 Kapitel 5 Penge- og valutamarkedet 5.1 Siden finanskrisens begyndelse i 2007 har der blandt politikere og økonomer lydt krav til bankerne om, at bankernes kapitalgrundlag skal styrkes. Hvad mener man med, at kapitalgrundlaget skal styrkes? Hvilken indvirkning får skærpede kapitalkrav over for bankerne på deres pengeskabende evne? 5.2 Inden for EU er mange fortalere for, at lovgivningen over for de finansielle institutioner, herunder bankerne, skal harmoniseres. Hvad mener man i denne sammenhæng med harmonisering? Hvad kunne i forhold til bankerne være eksempler på harmonisering? Diskuter begrebet kapitalens frie bevægelighed i forbindelse med harmonisering. 5.3 I Japan er politikerne bekymrede over landets lave inflation. En lignende bekymring er også ved at opstå i Europa og USA, for så vidt angår disse landes egen inflation. Inddrag de forskellige inflationstyper i en diskussion af, hvad der skaber bekymring. Hvorledes kunne centralbankerne (nationalbankerne) få en pengepolitisk rolle i forhold til ovenstående?

9 Kapitel 6 Den globale økonomi 6.1 Forklar, hvilke poster på betalingsbalancen (jf. figur 6.3 på s. 155), der påvirkes af følgende transaktioner: Et dansk trykkeri køber en trykmaskine i Tyskland for 2 mio. kr. Leverandøren giver 3 måneders kredit på hele beløbet. Et dansk rederi køber sig ind i en containerterminal i Nigeria for 600 mio. kr. Pengene betales kontant til sælger, som bor i London. Nationalbanken tager et treårigt lån hos den europæiske centralbank på 300 mio. euro (kurs 1 euro = 7,46 kr.). ATP køber for 100 mio. kr. amerikanske aktier på børsen i New York. Aktierne betales kontant. 6.2 Tabel 6.1 (bogen s.152) og tabel 6.1a (på hjemmesiden) viser, hvordan verdenshandlens fordeling mellem de vigtigste aktører har ændret sig. Hvilken udvikling i den internationale arbejdsdeling er tallene udtryk for? Hvilke faktorer har henholdsvis fremmet og hæmmet denne udvikling (måske især i de senere år )? Hvilken rolle spiller WTO i ovennævnte sammenhæng?

10 Kapitel 7 Internationalt samarbejde 7.1 Med udgangspunkt i nedenstående områder samt i eventuelle andre områder, som I finder relevante, bedes I forklare og diskutere, hvor langt EU s medlemslande er kommet i integrationsprocessen. a) Valutapolitik b) Udenrigspolitik c) Handelspolitik d) Pengepolitik e) Forsvarspolitik f) Afgifter og skatter g) Finanspolitik 7.2 Ud fra landenes BNP pr. capita (se nedenstående tabel) bedes du give en karakteristik af medlemslandenes økonomiske stade. Optagelsesår Land Areal (1.000 m 2 ) Befolkning 2012 (mio.) BNP 2011 (mia. euro) BNP pr. capita 2011 (euro) 1957 Tyskland , Frankrig , Italien , Holland 42 16, Belgien 30 11, Luxembourg 3 0, UK , Danmark 43 5, Irland 70 4, *) 1981 Grækenland , Spanien , Portugal 92 10, Sverige 450 9, Østrig 84 8, Finland 338 5,

11 2004 Polen , *) Tjekkiet 79 10, Ungarn 93 9, Slovakiet 49 5, Litauen 65 3, Letland 65 2, Slovenien 20 2, Estland 45 1, Cypern 9 0, Malta 0,3 0, Bulgarien 110 7, *) Rumænien , *) 2013 Kroatien 57 4, *) 2010 Kilde: Eurostat 7.3 Hvilke lande deltager i dag i eurosamarbejdet, og hvilke fordele og ulemper er der generelt ved dette samarbejde? 7.4 Den globale finanskrise kan siges at være den væsentlige årsag til eurokrisen. Derudover havde sydeuropæiske lande i forvejen en dårlig konkurrenceevne, og med tilslutningen til euroen mistede de muligheden for at forbedre deres konkurrenceevne ved at lade deres valuta falde i værdi, sådan som Italien gjorde i 1990erne. Krisen brød ud i slutningen af 2009, da det kom frem, at Grækenlands statsunderskud var meget større end tidligere oplyst; landet havde simpelt hen manipuleret med sin statistik for at blive lukket ind i eurosamarbejdet. Flere hjælpepakker fra EU/IMF/Europæiske Centralbank har indtil videre afværget en statsbankerot i bl.a. Grækenland. Til gengæld for hjælpepakkerne og ordninger om gældsnedskrivninger for Grækenland har landene været tvunget til en række reformer og nedskæringer i de offentlige budgetter. Hvorfor blev visse landes dårlige konkurrenceevne et særligt problem ved overgangen til euro? Hvorfor blev lande med stor statsgæld særligt ramt, da finanskrisen brød ud? Hvorfor har Grækenlands evt. bankerot og exit af euroen haft så stor bevågenhed blandt de øvrige eurolande og verden som helhed? Diskuter dette i sammenhæng med Grækenlands andel af eurolandenes samlede BNP.

12 Arbejdsspørgsmål til kapitel 8: Konjunkturbevægelser og økonomisk styring 1. Hvad forstås ved økonomisk vækst, og hvordan har væksten udviklet sig gennem de sidste 10 år inden for EU og OECD? Find tal herom i Statistisk Tiårsoversigt, Eurostat og OECD: National Accounts. 2. Forklar hvordan den klassiske økonomiske teori og keynesianismen ser på statens rolle i samfundsøkonomien. 3. Forklar hvad Phillipskurven viser. Find tal i Statistisk Tiårsoversigt for inflationen og for arbejdsløsheden i Danmark gennem de sidste 10 år, og tegn en Phillipskurve for Danmark i denne periode. 4. Hvilken økonomisk politik kan anvendes, hvis staten vil bekæmpe en lavkonjunktur? Hvilke begrænsninger er der på statens muligheder for konjunkturregulerende økonomisk politik? Inddrag afsnit Nutidige skillelinier i den økonomiske debat i din besvarelse. 5. Hvad menes der med lukket og åben økonomi? Find i Statistisk Tiårsoversigt tabellen med Bruttonationalproduktets anvendelse til forbrug og investering samt importkvoten, og find de tre lande med henholdsvis de største og de mindste importkvoter for begge de nævnte år. Hvilke økonomiske udfordringer er der forbundet med at være en (lille) åben økonomi som Danmark?

13 Kapitel 9 Økonomisk udvikling og økonomisk politik 9.1 Med udgangspunkt i nedenstående artikler fra og Maj Invest bedes du forklare a) de vigtigste årsager til finanskrisen b) de vigtigste konsekvenser af krisen c) hvilke hjælpepakker nævnes i artiklerne d) hvad forstås ved neoliberalistiske teorier e) begrebet keynesianisme f) på hvilke områder har den globale økonomi ændret sig de sidste 25 år g) hvad har været konsekvenserne af de sidste 25 års ændringer i den globale økonomi h) hvilke udfordringer står de udviklede økonomier overfor Finanskrisen, krise i det internationale finanssystem, der begyndte i 2007, og som af mange økonomer er blevet karakteriseret som den værste krise siden Verdenskrisen i 1930 erne. Begyndelsen af 2000-t. havde i Vesten været præget af økonomisk højkonjunktur, i høj grad drevet af stigende ejendomspriser, ikke mindst i USA, som igen blev næret af bankernes villighed til at låne penge ud med høj risiko. Bankernes udlånspolitik var præget af den deregulering af finansmarkederne, som havde fundet sted siden 1980 erne. Efterhånden blev et større antal låntagere imidlertid ude stand til at tilbagebetale deres lån; antallet af tvangsauktioner gik i vejret, og ejendomspriserne begyndte at falde. I 2007 måtte den britiske bank Northern Rock nationaliseres for at undgå en kollaps. I efteråret 2008 gik den gamle amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs. Det sendte chokbølger gennem finansverdenen, og en række andre finansinstitutioner gik enten ned eller måtte reddes af regeringerne med rekordstore hjælpepakker, såkaldte bailouts. Krisen førte til, at bankerne generelt blev mere uvillige til at låne penge ud, hvilket gjorde det vanskeligt for det øvrige erhvervsliv at fungere normalt, ligesom ejendomsmarkedet kom ud i en stor krise. Den vestlige verdens økonomi kom ud i en afmatning, der flere steder førte til en alvorlig recession, især i Arbejdsløsheden steg, og den generelle økonomiske aktivitet faldt mærkbart. Gældskrisen, som har ramt flere sydeuropæiske lande, USA m.fl., kan ses som en følge af finanskrisen, herunder behovet for statslig finansiel støtte til banksektoren. Men dertil kom øgede offentlige udgifter og færre indtægter i forlængelse af krisen. En type af reaktion på krisen bestod i, at man blev mere kritisk over for de neoliberalistiske økonomiske teorier, og at keynesianismen atter kom i fokus som en løsningsmodel. Alene i sidste kvartal i 2008 opkøbte de amerikanske og europæiske centralbanker for 2,5 billioner dollars gæld, både offentlig og privat. Der er uenighed om graden af offentlig intervention i relation til konsekvenserne af økonomiske kriser. Hjælpepakkerne var kontroversielle, idet mange vurderede, at der ikke var blevet gennemført tilstrækkelige politiske reformer, der skulle forhindre finansinstitutionerne i at falde tilbage til den praksis, der havde ført til krisen. I USA førte hjælpepakkerne til, at Tea Party-bevægelsen, der var afvisende over for statslig indblanding i økonomien, blev etableret i 2009, og på længere sigt til at Occupy Wall Street-bevægelsen, som indledte sine protester mod finansverdenen og den økonomiske ulighed, fik en betydelig tilslutning i Globale økonomisk usikkerhed kan have negativ økonomisk indvirkning på de fleste landes økonomier. Kilde:

14 Finanskrisen: Årsag og virkning Af Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest Den globale økonomi har de sidste 25 år ændret sig fundamentalt. De kommunistiske regimer i Europa er brudt sammen og erstattet af demokrati og traditionel markedsøkonomi. I Kina har man valgt at deltage på markedsmæssige konkurrencevilkår i den globale økonomi. Internettet har udbredt kommunikation og samhandel, på en måde ingen havde troet. International handel og investering på tværs af grænser er forøget i et omfang, kun få havde forventet. Alle disse ændringer har kun været mulige at binde sammen, fordi vi har en global markedsøkonomi, hvor kapital og varer flyder mere frit end tidligere. Det har givet vækst og fremgang særligt i verdens fattigste lande. De sidste fem år har Europa og USA været præget af en finanskrise, som i realiteten er en nødvendig korrektion. Privatforbruget i Europa og USA er for højt og uholdbart på lang sigt. Det har været finansieret i en stor udstrækning af låntagning, og derfor har krisen fået navnet finanskrisen. Den er ikke skabt af bankerne, men derimod af det simple forhold, at vi i USA og Europa har for stort forbrug både privat og offentligt. Vi har aldrende befolkninger, og vores konkurrenceevne er blevet matchet af de nye fremstormende økonomier. Dette har udløst tab, som i sidste ende lander i banksystemet. Dermed bliver det første krisetegn, man får øje på, at bankerne kommer i problemer. Det tjener intet formål at diskutere skyld. Finanskrisen og den samfundsøkonomiske krise er en uundgåelig korrektion i en verden, der er omskiftelig, hvor nye lande sparer op, investerer og bliver konkurrencedygtige med Kina, Indien, Brasilien, Mexico, Indonesien osv. i spidsen. Bankerne har bevilget udlånene, men det er os alle borgere og virksomheder der har hjemtaget lånene. Det er os alle sammen, der har truffet de beslutninger, som har udløst krisen. En brat opvågning Det er værd at hæfte sig ved, at dygtige politikere, dygtige embedsmænd og dygtige nationalbankdirektører har sikret, at krisen ikke har udviklet sig til en økonomisk depression. Vi har fået en brat opvågning til en ny verden, og konkurrencen er skærpet, men vi har undgået et sammenbrud. Det er utroligt positivt, at det er lykkedes ved brug af bankgarantier, pengepolitik og finanspolitik at sikre den globale økonomis stabilitet. Midt i denne krise, som har fået navnet finanskrisen, er der desværre gået sport i at finde de skyldige. Finanssektoren har fået prædikat af at være årsag til hele miseren. Dette er ganske enkelt forkert. Kapital og arbejdskraft er de to ingredienser, der skal til at skabe produktion, indkomst og dermed velstand. I det meste af Europa har vi de sidste 200 år set en stor økonomisk fremgang, som er baseret på etablering af folkeskole og uddannelse for alle samt oprettelse af et effektivt bankvæsen. Når borgerne får bedre uddannelse, bliver produktiviteten højere, og når kapitalen kan flyde frit fra de, som sparer op, til de entreprenører, som sætter nyt i gang, så får man økonomisk vækst i samfundet. Etablering af folkeskole og etablering af en professionel finanssektor i starten af 1800-tallet er formentlig starten på udviklingen af den velstand, vi kender i dag... I Japan har man været i 25-års krise, fordi hele finanssektoren er domineret af få store ukonkurrencedygtige banker, som er både statsstyrede og overregulerede. I Kina fungerer bankerne slet ikke. Man finansierer stadigvæk kolossale opbygninger af motorveje, jernbaner og broer og sågar hele millionbyer, som står øde hen. Det største spild af kapital i verdenshistorien sker i disse år i Kina.

15 Staten har via bankpakker garanteret banksystemet. Dette har sikret, at den almindelige borger med et indskud i en bank ikke har mistet sine penge. Bankens aktionærer har tabt, og borgerne er gået fri, hvilket må siges at være fair. I realiteten har staten gjort det rigtig godt, fordi staten ved hjælp af bankpakker vedtaget af et bredt flertal i folketinget har tjent 10 mia. kr. på at redde bankerne. Med andre ord en meget veludført gerning. Banksektoren har nu været igennem en nødvendig tilpasning. Markedsmekanismerne har klaret det meste, og i realiteten er regulering ikke påkrævet. Kilde: Maj Invest 9.2 Med udgangspunkt i tabel 9.1 på hjemmesiden bedes du sammenligne og forklare de forskellige vækstrater i a) USA, Japan og Danmark I perioderne mellem 1960 og 1982 b) de udviklede økonomier USA, Japan og Danmark på den ene side og de nye økonomier på den anden side i perioderne efter Med udgangspunkt i tabel 9.2 på hjemmesiden og ud fra dit kendskab til den økonomiske udvikling i perioden bedes du forklare svingningerne i ledigheden a) mellem de forskellige udvalgte perioder b) mellem de viste lande 9.4 Med udgangspunkt i figur 9.3 på hjemmesiden bedes du forklare og vurdere a) udviklingen generelt i ungdomsarbejdsløsheden i perioden 1983 og 2013 b) den forskellige udvikling i ungdomsarbejdsløsheden i de viste lande i perioden efter Med udgangspunkt i tabel 9.3 på hjemmesiden og ud fra dit kendskab til den økonomiske udvikling i perioden bedes du forklare svingningerne i forbrugerprisstigningerne a) mellem de forskellige udvalgte perioder b) mellem de viste lande 9.6 Forklar og vurdér med udgangspunkt i figur 9.2 på hjemmesiden, hvilke forhold der kunne have påvirket valutakursudviklingen mellem danske kroner (DKK) og amerikanske dollars (USD) i perioden

2.1 Hvad forstås ved erhvervsstrukturen og hvordan kan den måles?

2.1 Hvad forstås ved erhvervsstrukturen og hvordan kan den måles? 2.1 Hvad forstås ved erhvervsstrukturen og hvordan kan den måles? 2.2 Med udgangspunkt i tabel 2.1 bedes du beskrive og analysere hvordan erhvervsstrukturen har udviklet sig i henholdsvis Danmark, Tyskland

Læs mere

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave 2.1 Hvad forstås ved erhvervsstrukturen, og hvordan kan den måles? 2.2 Med udgangspunkt i tabel 2.1 bedes du beskrive og analysere følgende: Hvordan erhvervsstrukturen har udviklet sig i henholdsvis Danmark,

Læs mere

Opgaver til Samfundsøkonomi og internationale forhold 7. udgave. Kapitel 9

Opgaver til Samfundsøkonomi og internationale forhold 7. udgave. Kapitel 9 Kapitel 9 9.1 Med udgangspunkt i nedenstående artikler bedes du forklare følgende: De vigtigste årsager til finanskrisen De vigtigste konsekvenser af krisen Hvilke hjælpepakker nævnes i artiklerne? Hvad

Læs mere

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave 9.1 Med udgangspunkt i nedenstående artikler bedes du forklare følgende: De vigtigste årsager til finanskrisen De vigtigste konsekvenser af krisen Hvilke hjælpepakker nævnes i artiklerne? Hvad forstås

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 8. udgave

SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 8. udgave Spørgsmål til kapitel 2: Erhvervsudvikling og erhvervspolitik 2.1. Hvad forstås ved erhvervsstrukturen, og hvordan kan den måles? 2.2. Beskriv og analyser i hovedtræk udviklingen i Danmarks og Frankrigs

Læs mere

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave 6.1 Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik, der normalt anvendes i forbindelse med politiske bestræbelser

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.)

År BNP i faste priser (mio. dollars) Indbyggertal (mio.) Kapitel 1 1.1 I Danmark har venstrefløjen (især Enhedslisten) været fortaler for en delvis ophævelse af den private ejendomsret og overgang til planøkonomi. Hvilke konsekvenser tror du, at en sådan ændring

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO

Big Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Economic policy in the EU. The Danish Case: Excessive Loyalty to Austerity Bent Gravesen

Economic policy in the EU. The Danish Case: Excessive Loyalty to Austerity Bent Gravesen Economic policy in the EU The Danish Case: Excessive Loyalty to Austerity Bent Gravesen begr@foa.dk Disposition Global crisis 2008 Danish version 2010ff Austerity - the Danish political consensus version

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Beskæftigelsen for de unge falder fortsat

Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave 1.1 I Danmark har venstrefløjen (især Enhedslisten) været fortaler for en delvis ophævelse af den private ejendomsret og overgang til planøkonomi. Hvilke konsekvenser tror du, at en sådan ændring ville

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år

Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 8. udgave

SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 8. udgave Spørgsmål til kapitel 9: Økonomisk udvikling og økonomisk politik 9.1. Med udgangspunkt i nedenstående to artikler fra henholdsvis denstoredanske.dk og Majinvest bedes du forklare følgende: De vigtigste

Læs mere

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen 29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne

Læs mere

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked

Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der

Læs mere

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer Dansk-kinesisk samhandel Økonomiske udsigter for Kina Trends og udfordringer Mio. DKK (Løbende priser) 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Source: Danmarks Statistik

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs

Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK PRODUCTIVITY IN DANISH FIRMS Mark Strøm Kristoffersen, Sune Malthe-Thagaard og Morten Spange 13. januar 218 Views and conclusions expressed are those of the author and do not necessarily

Læs mere

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Opdatering af tabeller s. 156, Gennemsnitlig årlig vækst i BNP, faste priser 1999 USA 4,1% Japan 2,1% Tyskland 1,7% Storbritannien 1,1% Frankrig 2,4% Kilde: Statistisk

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Dansk EU-rekord: i job på et kvartal

Dansk EU-rekord: i job på et kvartal Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere