Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober"

Transkript

1 Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21

2 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Af Martin Junge, PhD, Seniorrådgiver, Centre for Economic and Business Research, CBS Indledning og sammenfatning Der er for tiden stor fokus på vækst og produktivitetsudviklingen i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i de senere år har oplevet en produktivitetsudvikling, der har været dårligere end i de fleste andre OECD lande. Det fremgår bl.a. af en rapport fra Økonomiog Erhvervsministeriet fra 29. Øget uddannelse er en af de oplagte muligheder for at øge væksten, og i dette notat vil det blive analyseret i hvor høj grad forskellige typer af højtuddannet arbejdskraft bidrager til at forøge virksomhedernes produktivitet og dermed væksten. I rapporten Produktivitet og videregående uddannelse (Junge og Skaksen, 21) 1 opgøres produktiviteten for personer med lange videregående uddannelser 2 i forhold til anden uddannelse. Den opgøres i 2 dele: Egen effekten, som er den del personer med en lang videregående uddannelse tjener mere end personer med anden uddannelse, og fælleseffekten, som opstår pga. synergieffekter, og som ikke nødvendigvis tilfalder personen med lang videregående uddannelse; men derimod kommer hele virksomheden og de øvrige ansatte til gode. En mulighed for dette er, at personer med en høj uddannelse udfører visse opgaver mere effektivt end personer med mindre uddannelse, og de ansatte med mindre uddannelse lærer af at omgås og observere medarbejdere med høj uddannelse. En anden mulighed er, at højtuddannede foretager tekniske innovationer i virksomheden, som er med til at styrke hele virksomhedens produktivitet. En tredje mulighed er, at højtuddannet arbejdskraft er med til at foretage produkt- eller markedsmæssige innovationer, der gør at 1 Junge, Martin og Jan Rose Skaksen (21): Produktivitet og videregående uddannelse, DEA. 2 De lange videregående uddannelser er bachelor, kandidat og PhD, hvilket stort set svarer til personer uddannet ved universiteterne. 1

3 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser virksomheden er i stand til at sælge produktet til en høj pris. En fjerde mulighed er, at højt uddannet arbejdskraft bidrager til en mere effektiv ledelse og organisering af virksomheden. Der kan formodentlig være andre forhold, der gør, at produktiviteten bliver speciel høj i virksomheder, der anvender meget højtuddannet arbejdskraft. En del af denne højere produktivitet bliver naturligvis udbetalt som løn til de højtuddannede, men i mange virksomheder vil den samlede produktivitet være et komplekst resultat af mange forskellige forhold og ansættelse af mange forskellige medarbejdere, og det vil ofte være svært at henføre en højere produktivitet til enkelte medarbejdere. 3 Tidligere studier har også vist produktivitetsgevinster ved at ansatte højtuddannede, men typisk målt ved lønnen til de højtuddannede, dvs. egen effekten. De meget betydelige fælleseffekter (Junge og Skaksen, 21) illustrerer, at man vil være tilbøjelig til at underestimere produktivitetsgevinsten ved højtuddannede, hvis man alene betragter egen effekten. I konklusionen til rapporten opgøres den samlede effekt af 1 pct. point stigning i personer med lang videregående uddannelse til 1 pct. højere BNP. Direkte oversat betyder det, at personer med en lang videregående uddannelse bidrager med ca. 4. kroner ekstra om året i forhold til andre uddannelser. 4 I dette notat fortolkes resultaterne fra Junge og Skaksen (21) yderligere, så at de 4. kroner fordeles på de tre retninger humanistiske (HUM), samfundsfaglige (SAM), og tekniske (TEK). Det gøres i næste afsnit. Grundlaget for beregningerne i Junge og Skaksen (21) er registerdata for årene og analysen er foretaget på virksomheder, som dækker ca. 8 pct. af den private beskæftigelse. 5 3 Tre eksempler (fordelt på HUM, SAM og TEK) på mulige fortolkninger af disse produktivitetseffekter kunne lyde: Når en cand.mag i dansk forbedrer den interne kommunikation, så alle medarbejdere hurtigere får ny viden om kunderne. Når en cand. merc. i organisation og ledelse får ændret arbejdsgangene, så alle andre i organisationen kan blive mere produktive. Eller når en cand.scient i datalogi får udnyttet it-systemet bedre, så lagerarbejderne hurtigere kan finde de varer, der skal ud til kunden. 4 Det kan ikke udelukkes, at det er højproduktive virksomheder, som efterspørger lange videregående uddannelser. Analysen er imidlertid stadig relevant, da det må formodes, at tilstedeværelsen af personer med lange videregående uddannelser vil tiltrække virksomheder på det lange sigt. 5 Den offentlige sektor udelades af tekniske årsager. Prisen på virksomhedernes produktion skal være observerbar for at gennemføre beregningerne. Måleproblemer findes også i fx råstofudvinding, 2

4 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Overordnet giver alle tre retninger en betydelig produktivitetsgevinst. Fælleseffekten 6 er opgjort til henholdsvis 17., 39. og 29. for HUM, SAM og TEK for den private sektor. Egen effekten er henholdsvis 9., 19. og 17. for de tre retninger HUM, SAM og TEK også for den samlede private sektor. Fælleseffekten er altså op til dobbelt så stor som egen effekten. De 4. kroner fordeles ikke jævnt på de tre typer. Det største bidrag kommer fra SAM efterfulgt af TEK. Især er det SAM, som er ansat indenfor privat service, der giver en stor produktivitetsgevinst. Samlet er konklusionen, at højtuddannet arbejdskraft i meget høj grad bidrager til at forøge virksomhedernes produktivitet og dermed væksten 7. Fortolkning af resultater Et forsigtigt overslag over den samlede effekt af lange videregående uddannelser for den private sektors BVT (BNP) er angivet til at være 1 pct. af en stigning på 1 pct. point i andelen af de lange videregående uddannelser (jf. Junge og Skaksen (21)). I dette afsnit opgøres effekten i kroner og ører om året, samt fordeles på uddannelsesretning og branche. Fremgangsmåden er dokumenteret i appendiks A. FIGUR 1 viser, at gennemsnitslønnen for lønmodtagere uden lange videregående uddannelser er godt og vel 4. kroner, som inkluderer løn, naturalier, samt pensionsindbetalinger af arbejdsgiveren. Egen effekten viser, at HUM tjener knap 14. ekstra i forsyningsvirksomhed, finansiering og forsikring, og boligsektoren. Disse er også udeladt af analysen sammen med landbruget. 6 Fælleseffekten er målt ved total faktor produktiviteten, som groft sagt består af virksomhedernes samlede produktion og fraregnet indsatsen af kapitalapparatet og arbejdskraften (egen effekten). 7 I Appendiks C er det forsøgt at estimere udviklingen i fælleseffekten for årene Resultaterne viser, at egen effekten er stabil over tid, mens størrelsen af fælleseffekten er noget usikker opgjort i enkelte år. Egen effekten er målt på lønnen, som er et statistisk sikkert mål, i modsætning til fælleseffekten, der er målt ved total faktor produktiviteten, som er langt sværere at beregne og indeholder større usikkerhed. Med forbehold for de nævnte usikkerheder viser bilaget, at der ikke er tegn på, at de videregående uddannelser bidrager til den lave produktivitetsvækst (fælleseffekten), som i en årrække har kendetegnet dansk økonomi. 3

5 kroner Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser årlig indkomst, mens både TEK og SAM får henholdsvis 22. og 25. kroner mere end andre uddannelser i gennemsnit. Endelig er der fælleseffekten, som i fremstilling er meget stor for TEK og SAM (godt og vel 6. kroner) og 2. kroner for HUM. FIGUR 1 VÆRDITILVÆKSTEN FORDELT PÅ EFFEKTER OG RETNING FOR DEN LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I FREMSTILLING HUM SAM TEK Fælleseffekten egen effekten Lønindkomst for andre uddannelser Fælleseffekten er baseret på total faktor produktiviteten. Opgjort i 21 kroner. Egne beregninger. Den samlede merværdi for samfundet af lange videregående uddannelser ligger groft sagt mellem 35. og 85. kroner om året indenfor fremstilling. Den er højest for SAM og TEK og lavest for HUM, som dog stadig bærer en væsentlig merværdi. Endvidere er fælleseffekten betydeligt større end egen effekten indenfor fremstilling. I privat service (jf. FIGUR 2) er lønnen for andre uddannelser opgjort til 35. kroner om året og består af løn, naturalier og pensionsindbetalinger af arbejdsgiveren. Egen effekten af de tre retninger er en anelse lavere end fremstilling, nemlig henholdsvis 7., 16. og 13. ekstra om året for HUM, SAM og TEK. Fælleseffekten er opgjort til 14. kroner om året for HUM, 9. for TEK, og 29. kroner om året for SAM. Dermed er den samlede ekstra værdi meget stor for SAM i privat service sammenlignet med de to andre retninger. HUM og TEK indeholder dog en merværdi for samfundet på godt og vel 2. kroner om året sammenlignet med 4

6 kroner Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser andre uddannelser. Samlet er effekterne imidlertid meget mindre end i fremstilling. 8,9 FIGUR 2 VÆRDITILVÆKSTEN FORDELT PÅ EFFEKTER OG RETNING FOR DEN LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I PRIVAT SERVICE Fælleseffekten egen effekten 4 Lønindkomst for andre uddannelser HUM SAM TEK Fælleseffekten er baseret på total faktor produktiviteten. Opgjort i 21 kroner. Egne beregninger. En samlet effekt for de tre uddannelsesretninger er gengivet i FIGUR 3, som fremkommer ved at tage gennemsnittet imellem FIGUR 1 og FIGUR 2. 1 De store effekter i fremstilling bliver dæmpet af privat service, som udgør omkring ¾ af lønmodtagerne i den private sektor. Den store forskel mellem SAM og TEK i privat service bliver udjævnet delvist af fremstilling. Resultaterne er selvsagt behæftet med betydelig usikkerhed (se appendiks C). I Junge og Skaksen (21) er der også estimeret en fælleseffekt på lønnen. Ideen er, at hvis der er en fællesgevinst af at ansætte personer med lang videregående uddannelse vil noget af gevinsten smitte af på alle ansattes aflønning. Når dette mål bruges, fås det, at lange videregående uddannelser stadig giver en merværdi 8 Hvilket tydeligt ses, da figurerne anvender den samme skala på akserne. 9 Bemærk, at der er positiv korrelation mellem fælleseffekten og egen effekten (,62) på tværs af brancher og uddannelser. Det tyder på, at egen effekten får andel i den samlede værdi af uddannelse men ikke det hele, jf. at det vil ofte være svært at henføre en højere produktivitet til enkelte medarbejdere. 1 Det er et vægtet gennemsnit, hvor lønindkomst for andre uddannelser er vægtet med andelen af lønmodtagere med andre uddannelser i henholdsvis fremstilling og privat service. For egen og fælleseffekten for de tre retninger er vægtene konstrueret ud fra antal lønmodtager med de tre retninger i henholdsvis fremstilling og privat service. 5

7 kroner Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser for samfundet, om end fordelingen mellem de tre retninger ændrer sig en anelse. FIGUR 3 VÆRDITILVÆKSTEN FORDELT PÅ EFFEKTER OG RETNING FOR DEN LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I DEN PRIVATE SEKTOR Fælleseffekten Egen effekten 4 Lønindkomst for andre uddannelser HUM SAM TEK Fælleseffekten er baseret på total faktor produktiviteten. Opgjort i 21 kroner. Egne beregninger. Yderligere vil merværdien for samfundet variere fra virksomhed til virksomhed. Beregningerne i Junge og Skaksen, 21, viser, at jo flere ansatte med lang videregående uddannelse desto lavere marginal effekt af den sidste tilkomne. Det betyder, at produktivitetsgevinsten pr. højtuddannet generelt vil være højere i virksomheder med relativt få højtuddannede. Effekten af flere højtuddannede er imidlertid stadig positiv, når højtuddannede udgør omkring 4 pct. af de ansatte. Det skal ses i lyset af, at omkring 7,4 (4,8) pct. af de ansatte i virksomheder indenfor fremstilling (privat service) har en lang videregående uddannelse i Danmark i 27. Dertil kommer at tilstedeværelsen af de andre retninger kan øge den marginale produktivitet yderligere. 6

8 Appendiks A Appendiks A Dokumentation af beregningerne til figur 1 og 2. Bruttoværditilvæksten, lønsum og antal lønmodtager i 29 er gengivet i TABEL A.1. TABEL A.1 VÆRDITILVÆKST, LØNSUM OG LØNMODTAGERE FORDELT PÅ BRANCHE, 29 Fremstilling Privat service Værditilvækst (mio. kr.) Lønsum (mio. kr.) Lønmodtagere (hoveder) Værditilvækst pr. hoved (kroner) Lønsum pr. hoved (kroner) Privat service afgrænset som i Junge og Skaksen (21) www. Statistikbanken.dk tabel NAT7 og NAT18 og egne beregninger Lønsummen i nationalregnskabet dækker over løn og naturalier, samt pensioner. Fra Junge og Skaksen (21) er der estimeret afkastet af lang videregående uddannelse (egen effekten) for de tre retning, HUM, SAM og TEK på timeløn, hvor der er korrigeret for lønmodtagererfaring, køn, branche, og kollegaers uddannelse (fælleseffekten). TABEL A.2 EGEN OG FÆLLES EFFEKTEN AF LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER fremstilling Privatservice Egen effekten HUM,33,22 SAM,62,47 TEK,55,39 Fælles effekten HUM,38,32 SAM 1,13,7 TEK 1,9,23 Fælleseffekten beregnet på total faktor produktivitet. Junge og Skaksen (21). Egen effekten i TABEL A.2 er den relative lønforskel mellem lang videregående uddannelser og andre uddannelser. 7

9 Appendiks A TABEL A.3 SAMMENSÆTNINGEN AF LØNMODTAGERE PÅ BRANCHE, 27 Fremstilling Privat service HUM,16,9 SAM,22,21 TEK,36,19 Andre uddannelser,926,952 HUM, SAM og TEK er lange videregående uddannelser. Andelene summer ikke nødvendigvis til 1, da der kan være afrundingsfejl. Junge og Skaksen (21) og egne beregninger Når sammensætningen ( ), relative lønforskelle ( ) og gennemsnitslønnen (w) kendes for de fire uddannelses typer kan gennemsnitslønnen beregnes for hver uddannelsestype. For andre uddannelser indekseret er den: TABEL A.4 GENNEMSNITLØN FORDELT PÅ UDDANNELSE OG BRANCHE, KRONER, 29 Fremstilling Privat service HUM SAM TEK Andre uddannelser HUM, SAM og TEK er lange videregående uddannelser. Egne beregninger. De lange videregående uddannelser er nu fordelt på andre uddannelsers løn og egen effekten i 29. Fælleseffekten i kroner og ører er beregnet på værditilvæksten og ved brug af estimaterne fra TABEL A.2 for netop fælleseffekten og gennemsnitlig værditilvækst pr. lønmodtager. Resultatet er opgjort i TABEL A.5. TABEL A.5 GENNEMSNITLIG FÆLLESEFFEKT FORDELT PÅ LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER OG BRANCHE, KRONER, 29 Fremstilling Privat service HUM SAM TEK Egne beregninger 8

10 Appendiks A Endelig skal det hele konverteres til 21 priser. Her anvendes det implicitte prisindeks fra det kvartalsvise nationalregnskab i Det svarer til at multiplicere tallene i tabellerne med 1,5. Analysen af fælleseffekten over tid er udført fuldstændigt parallelt, hvor regressionerne i Junge og Skaksen (21) er foretaget separat for

11 Appendiks B Appendiks B TABEL B.1 DE 1 MEST UDBREDTE LANGE VIDEREGÅENDE HUM UDDANNELSER, 27 pct. Eng.-tysk,korrespond. 4.3 Eng.-fransk,korrespond. 3.7 Kommunikation,c.mag. 3.5 Engelsk,c.mag. 3.1 Historie,c.mag. 3.1 Engelsk,c.ling.merc. 3.1 Dansk,c.mag. 2.9 Human./teol. (lvu) ivu 2.8 Humanistisk u.n.a.,bach. 2.7 Kommunikation,spr.bach. 2.4 Ivu henviser til indvandrerundersøgelsen Egne bergninger TABEL B.2 DE 1 MEST UDBREDTE LANGE VIDEREGÅENDE SAM UDDANNELSER, 27 pct. Erhvervsøkonomi,c.merc Jura,c.jur HA,bach Revisorkand,c.merc.aud. 7.9 Økonomi,c.oecon. 3.8 Statsvidenskab,c.polit. 3.6 Psykologi,c.psych. 3.1 Jura,bach. 2.3 Samfundsvidenskab,bach. 1.9 Statskund.,c.scient.pol. 1.8 Egne beregninger TABEL B.3 DE 1 MEST UDBREDTE LANGE VIDEREGÅENDE TEK UDDANNELSER, 27 pct. Læge,c.med Civilingeniør u.n.a. 1. Arkitekt,c.arch. 8. Tandlæge,c.odont. 5.9 Farmaceut,c.pharm. 4.4 Elektro,civ.ing. 3.4 Teknik,ph.d. 3.2 Landbrugsvid.,c.agro. 2.7 Veterinærvidenskab,kand. 2.7 Datalogi,c.scient. 2.4 Egne beregninger 1

12 kroner Appendiks C Appendiks C Udviklingen i fælleseffekten Fælleseffekten, som er vist i notatet, er et gennemsnits estimat for perioden , men den kan ændre sig over tid. I dette afsnit undersøges det, om der er en trend i fælleseffekten og egen effekten over tid. FIGUR 4 UDVIKLINGEN I MERVÆRDIEN I FREMSTILLING FOR LANGE VIDEREGÅENDE HUM UDDANNELSER Fælleseffekten Egen effekten Fælleseffekten beregnet på TFP. 21 priser. Egne beregninger Som det ses af FIGUR 4 til FIGUR 6 er der stor variation i fælleseffekten. I FIGUR 4 er effekten endda negativ for HUM i år 2 og igen i 27. Fælleseffekten for HUM varierer mellem -1. kroner og 4. kroner. En del af årsagen er, at fælleseffekten i virkeligheden er uobserveret og kun gennem en økonomisk-statistisk model har det været muligt at få et mål for den. Denne estimerede værdi er selvfølgelig usikker. I modsætning til resultaterne i forrige sektion, som var baseret på det samlede datasæt , er resultaterne her baseret på langt færre observationer (fx virksomheder i fremstilling i hvert år) og dermed øges usikkerheden. Med et bedre datamateriale og flere perioder vil en egentlig opgørelse over tid være mere værdifuld. 11

13 Appendiks C Derimod er egen effekten, som er estimeret på lønnen, relativ stabil. For HUM uddannede gælder at egen effekten er omkring 1. kroner om året I figurene udgør egen effekten alene den del af de højtuddanndedes løn, som ligger over øvrige uddannedes løn - merlønnen så at sige. Merlønnen som følge af uddannelse er ikke steget over perioden. Højtuddannede har dog, som øvrigt uddannede, haft en reallønsudvikling i perioden. Lønnen for øvrigt uddannede (som er de blå felter i FIGUR 1 til FIGUR 3) fremgår blot ikke af FIGUR 4 til FIGUR 6. Forklaringen på, at merlønnen ikke stiger, er, at de videregående uddannelser under et har tabt i forhold til de andre uddannelser alt andet lige. Som med fælles effekten er egen effekten estimeret og en vis forsigtighed skal fremvises i fortolkningen, men da egen effekten er estimeret på baggrund af løn, som er velmålt, er præcisionen betydeligt højere. For SAM og TEK er egen effekten relativ konstant på 2. krone igen uden en realløns fremgang. Fælleseffekten varierer mellem ca. 2. kroner til ca kroner for SAM og mellem ca. 1. kroner og ca. 7. kroner for TEK. Det er en betydelig variation og dermed usikkert at basere langsigts estimatet for fælleseffekten på et enkelt år. 12

14 kroner kroner Appendiks C FIGUR 5 UDVIKLINGEN I MERVÆRDIEN I FREMSTILLING FOR LANGE VIDEREGÅENDE SAM UDDANNELSER Fælleseffekten Egen effekten Fælleseffekten beregnet på TFP. 21 priser. Egne beregninger FIGUR 6 UDVIKLINGEN I MERVÆRDIEN I FREMSTILLING FOR LANGE VIDEREGÅENDE TEK UDDANNELSER Fælles effekten Egen effekten Fælleseffekten beregnet på TFP. 21 priser. Egne beregninger De følgende figurer (jf. FIGUR 7 til FIGUR 9) viser, at fælleseffekten er mere stabil estimeret for privat service, hvilket kan overraske, da 13

15 kroner Appendiks C privat service generelt betragtes som værende sværere at gennemføre produktivitets beregninger på end fx fremstilling. 11 For HUM varierer fælleseffekten mellem 1. kroner og 2. kroner, for SAM mellem 1. kroner og 3. kroner, og for TEK mellem kroner og 1. kroner. FIGUR 7 UDVIKLINGEN I MERVÆRDIEN I PRIVAT SERVICE FOR LANGE VIDEREGÅENDE HUM UDDANNELSER Fælleseffekten Egen effekten Fælleseffekten beregnet på TFP. 21 priser. Egne beregninger 11 Grunden er, at privat service er prisen på output vanskelig at opgøre. Omvendt er indsatsen af kapital, som måles med stor målefejl ved regnskabskapitalen, langt mindre. 14

16 kroner kroner Appendiks C FIGUR 8 UDVIKLINGEN I MERVÆRDIEN I PRIVAT SERVICE FOR LANGE VIDEREGÅENDE SAM UDDANNELSER Fælleseffekten Egen effekten Fælleseffekten beregnet på TFP. 21 priser. Egne beregninger FIGUR 9 UDVIKLINGEN I MERVÆRDIEN I PRIVAT SERVICE FOR LANGE VIDEREGÅENDE TEK UDDANNELSER Fælleseffekten Egen effekten Fælleseffekten beregnet på TFP. 21 priser. Egne beregninger Samlet set viser udviklingen i figurerne, at det er svært at konkludere noget håndfast omkring de lange videregående uddannelsers 15

17 Appendiks C produktivitet i en periode i dansk økonomi, som har været kendetegnet ved en meget lav produktivitetsvækst (fælleseffekten). Der er ikke tegn på, at de videregående uddannelser er skyld i den dårlige udvikling. Samtidig er det slået fast, at de videregående uddannelser på lang sigt hænger sammen med produktivitetsvækst, hvad enten det er dem selv, som skaber det, eller om det er, fordi de tiltrækker højproduktive virksomheder. 16

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Hvad driver væksten?

Hvad driver væksten? Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Er der problemer med dansk konkurrencekraft?

Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Jan Rose Skaksen Centre for Economic and Business Research, CBS 8. September 2009 Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Det kommer an på, hvad man mener

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale

Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale Notat Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale (FI) har fået foretaget en særkørsel på Danmarks Statistiks registerbaserede iværksætterdatabase,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Produktivitet og videregående uddannelse 24. marts 2010 Forfattere Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Jan Rose Skaksen, Director, Professor, CEBR Projektleder

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft - En analyse på baggrund af en detaljeret uddannelsesopdeling april 2013 Udført for Djøf Henrik Barslund Fosse, seniorrådgiver Rasmus Højbjerg

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Prisen på sort arbejde. Kristian Hedeager Bentsen

Prisen på sort arbejde. Kristian Hedeager Bentsen Prisen på sort arbejde Kristian Hedeager Bentsen arbejdspapir 45 juni 2016 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 45 Prisen på sort arbejde Kristian Hedeager Bentsen København 2016 Prisen på

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

BESKÆFTIGELSESBAROMETER

BESKÆFTIGELSESBAROMETER BESKÆFTIGELSESBAROMETER 1 Udgivelse: Maj 2014 Udarbejdelse: Data udarbejdet af CEBR for DEA Redaktion: Forskningschef Martin Junge, DEA Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: 978-87-90772-77-2

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009 Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen

Læs mere

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark Effekter af frihandelsaftaler for Udenrigsministeriet 21 November 2013 Denne rapport indeholder resultater af modelsimuleringer af fire EU frihandelsaftaler (USA, Japan, Korea og Canada.) Copenhagen Economics

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015 Marts 2015 Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens nettoeffekt (Cointegration) Indholdsfortegnelse 1. Cointegrationsanalyse 3 Introduktion til anvendte cointegrationsmodel og data 3 Enhedsrodstest

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere