Andelsbevægelsen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Andelsbevægelsen i Danmark"

Transkript

1 Andelsbevægelsen i Danmark Inspirationen fra England 1844 Væveriarbejdere og små håndværkere i Rochdale et enkelt mål/arbejdsprogram og med nogle brugbare spilleregler/vedtægter. 1. hvert medlem én stemme 2. åben adgang for nye medlemmer 3. overskud fordeles i forhold til medlemmernes omsætning Andre punkter var neutralitet i politiske og religiøse spørgsmål samt spredning af oplysning og kulturel højnelse. Danmark Nye tider Grundlæggende var det tidens ånd, Nationalliberalismen, at man skulle hjælpe de medlemmer i samfundet, der ikke fungerede optimalt, økonomisk og socialt. Det var til fælles bedste at alle var velfungerende for at løfte samfundet og være en del af den rivende udvikling, der så småt var ved at få fodfæste. Industrialiseringen var begyndt. De første forsøg De første forsøg er fra omkring 1850 og er foreninger til varetagelse af dagligdags interesser eks. almindelige forbrugsvarer. Arbejderne i Berlinske Bogtrykkeri oprettede i 1851 en forening til indkøb af øl i fællesskab. Foreningen fik kun kort levetid, da værtshusholderne sagsøgte bogtrykkerne. Selv om de blev frifundet forbød Det Berlinske Hus en fortsat udøvelse af denne form for forening. Et andet forsøg det følgende år, brændselsindkøb, blev også en kortvarig succes. Det næste forsøg var ligeledes kortvarigt. Foreningen for billige Livsfornødenheder i Uoverensstemmelser i forhold til hvilken politisk vinkel der skulle være udgangspunktet samt ildsjælen (Frederik Dreier) tidlige død var årsagen. I 1960 erne stiftede en fabrikant i Nørresundby en lignende forening, men kun for dem der arbejdede på fabrikken.

2 Behovet? Selv om det var i København og i de større købstæder der var mest behov for en ny tilgang til forbedring af de fattiges økonomi og sociale stade, så var det i de mindre byer og på landet at Andelsbevægelsen fik sit afsæt. Thisted - brugsforeningen I Møgeltønder var der en læge (F.F. Ulrik) der var stærkt socialt interesseret. Han fik den stedlige præst med på ideerne. Denne flyttede i 1864 til Thisted og det blev her det hele begyndte. Præsten hed Hans Chr. Sonne. Den sociale bevidsthed kan ikke gøre det alene og da han fra flere af sine sognebørn til stadighed fik at vide, at de ville være lettere at få i tale hvis de havde det daglige brød, ja så var der for ham ikke langt fra tanke til handling. 1. juli 1866 stiftede han sammen med andre bysbørn Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Få måneder efter begyndte foreningen sin virksomhed med indkøb og fordeling af almindelige husholdningsvarer, først og fremmest brød. Der var også en skjult dagsorden for Sonne nemlig at være med til at højne den lavere socialt stillede del af befolkningen, sædeligt og intellektuelt. Men det blev ikke uden sværdslag. Foreningen og Sonne blev skældt hæder og ære fra, personlig og i aviserne, chikaneret, der blev skrevet smædevise og en del medlemmer af den nye forening blev tvunget til at melde sig ud. De lokale købmandsgårde og det bedre borgerskab billigede bestemt ikke den slags socialistiske ideer der oven i købet tog brødet ud af munden på dem. Det var jo netop disse to sociale klasser, der hidtil havde siddet på al handel og bestemt priserne. De nye medlemmer der enten havde gæld disse steder eller var afhængig af afsætning af varer var med andre ord i lommen på købmændene og borgerskabet. Al begyndelse er svær men foreningen i Thisted overlevede og blev derved den første Andelsbevægelse i Danmark. Byfænomen i begyndelsen De følgende år opstod der flere steder i danske småbyer, købstæder og København en lang række lignende foreninger. Typisk for dem alle er, at det var folk uden for arbejder- eller bondesamfundet der var initiativtagere. Det var embedsmænd eller godsejere og på landet lå foreningerne som regel i tilknytning til et gods og de mennesker der arbejdede der. Andelsbevægelsens brugere var arbejdere enten i landbruget eller industrien.

3 Dernæst landfænomen De første foreninger, hvor initiativet blev taget af folk fra egne rækker er Holmsland i Vestjylland og Hammer i Østjylland, hvor det var den lokale lærer der stod bag. Fra ca var det arbejderne selv der stod bag. I 1875 var der i alt 130 brugsforeninger, fortrinsvis i byerne. I 1880 var tallet 57, heraf 14 i byerne og 43 på landet. Derefter gik det op igen i 1885, 180 brugsforeninger, 12 i byerne og 168 på landet. I 1900 var der ca brugsforeninger og medlemmer. Ca. hver 5 dansker var med. I 1884 kom benævnelsen Brugsforening for første gang fra en sjællandsk idemand men det svarede ikke til praksis så det blev jyderne der tog teten og stiftede i 1888 Fællesforeningen for jydske Brugsforeninger. I 1896 blev de to fællesforeninger slået sammen til det vi kender i dag; Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Hvorfor landet? I byerne kom det altså ikke til at gå så planmæssigt. Fagforeningerne var kommet til og de tog pusten fra andelsbevægelsen. Anderledes var det på landet, specielt i landbrugssamfundet. Andelsbevægelsen blev i Danmark et udpræget landfænomen. Efter århundredes undertrykkelse var landbrugssamfundet så småt ved at finde deres egne ben. Stavnsbåndet var endelig ophævet, de nye politiske vinde, den nye forfatning, krise mellem købstad og landet (næringsloven ophæves i 1851 men der bibeholdes et læbælte, bytoldzone for håndværk og handel indtil 1905) alt var medvirkende. Bondebefolkning fik et kolossalt skub fremad kulturelt og i menneskelig udvikling. Højskolen Højskolen fik sin blomstringstid og var med til at udvide bøndernes syn, indgyde dem lysten til samarbejde og udvise selvstyre. Højskolen er en af byggestenen i andelsbevægelsen. Uden den viden og den indsigt som højskolerne gav fra sig havde der ikke været grobund nok til at sætte skub og udvikling i andelsbevægelsen. Landbrugsskoler og Fællesmejerier Landbrugsskolerne er heller ikke uden betydning. Rundt i landet var der indenfor de sidste mange årtier dukket flere og flere skoler op for at uddanne bønderkarle. I forbindelse med deres uddannelse stiftede de kendskab med det at samle mælk ind fra flere gårde til brug på skolerne. Dette satte gang i den udvikling der lå forud for

4 andelsmejerierne, og som direkte førte til en udvikling af andelsbevægelsens udvikling i landdistrikterne. Landbrugskrisen En anden faktor var den krise landbruget kom i, i 1880 erne. Fra, at være et landbrug med stor eksport af korn vendte udvikling. USA og Ukraine udkonkurrerede os på billigt korn. Afsætningen af levende kvæg på markederne i Tyskland stoppede næsten med dags varsel. Landmændene havde et problem. En øget eksport af smør, bacon og æg til fortrinsvis England var løsningen, men produkterne skulle være bedre meget bedre. Ikke i alle selvfølgelig, men i mange af de mange forskellige typer andelsforeninger var der en gennemgående person i hele opbygningen; Severin Jørgensen,.. Andelsmejerierne Hjedding I 1882 blev Hjedding Andelsmejeri oprettet. Det var lokale mænd der i sene nattetimer i marts fik nedfældet de love/vedtægter, der siden skulle blive et mønster for andre andelsmejerier. 10. juni samme år stod det lille nye mejeri klar til brug. Andelsprincipperne der viste sig at være så betydningsfulde, at de har holdt frem til i dag, er følgende: 1. alle for en og en for alle man stod sammen 2. generalforsamlingen var højeste myndighed 3. hvert medlem havde 1 stemme uanset antallet af køer Den solidariske hæftelse gjorde det let at låne penge. Stemmeligheden gav medbestemmelse og ansvar. I løbet af få årtier kom bønderne gennem andelsbevægelsen til at eje størstedelen af produktions-, salgs- og indkøbsvirksomhederne med tilknytning til landbruget. Med det lille mejeri i Hjedding rejste der sig en bølge, der gik over landet. Blot 8 år efter, i 1890 var der omkring 600. Ved år 1900 var der ca Samme år er optegnet 76 privatmejerier så andelsbevægelsen stod stærkt. De private mejerier står dog oftest som dem, der uddannede mejersker. At det fik den succes var ikke udelukkende en god ide og at grundlaget hos bønderne var i orden. Det var også teknologien og fagligheden på området. Et par år før Hjedding, i 1878, var Maglekilde centrifugen blevet udviklet til netop små mælkeproducenter. Det krævede dog en solid økonomi at investere i maskiner, men når man gik sammen var det ikke noget problem.

5 Derimod var det et problem med hygiejnen. Man var endnu ikke helt på det rene med hvor vigtigt det var og der skulle selvfølgelig lig på bordet først. Også det var i Hjedding. En døde og et utal blev syge tyfus. Derudover blev uddannelse en nødvendighed for at højne niveauet. Eksportforeninger I direkte forbindelse med andelsmejerierne blev der i slutningen af 1890 erne oprettet Andels-Eksportforeninger, til varetagelse af fælles salg og eksport af smør. Mejerierne var også opmærksomme på deres medarbejdere og der blev oprettet Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring. Slagterier Næst efter eller ved siden af smørret var bacon den vigtigste eksportvare. I 1887 oprettedes Horsens Andels-Svineslagteri. I 1900 var der 26 sådanne slagterier. Der var dog større interesser (købmænd) på spil med bacon så der var nogle kraftige stridigheder forbundet med etableringen af disse andelsforeninger. Der var forsøg på at få dem ind under en aktieordning, men det mislykkedes. Ved aktieordningen er det aktionærerne der høster fortjenesten og det kan meget vel være folk der intet har med svineavl at gøre. Derimod vil det i andelsforeningsregi altid være den enkelte producent der tjener pengene. Ægeksport Det 3. store eksportområde var æggene. Eksportmarkedet i England var begyndt at smuldre pga. for ringe kvalitet, for lang transporttid etc. I 1895 blev Dansk Andels- Ægexport oprettet i Vejle. Som altid var det vigtigste for medlemmerne af de forskellige foreninger, at produktet var i orden. Derfor var det af høj prioritet, at alle fødevarer blev kontrolleret, mærket/stemplet osv. Så man var sikker på kvaliteten. Al eksport er afhængig af god kvalitet. Stempling af æg vakte faktisk opsigt over hele verden, men det er blevet en metode der nu er gældende overalt. I 1900 var der 400 lokalkredse. I tilknytning til eksporten blev der hurtigt oprettet ægpakkerier. Foderstoffer Afsætningen af de gode kvalitetsprodukter havde været i højsædet, særligt fra midten af 1890 erne. Det var derfor naturligt, at man også beskæftigede sig med det der gik forud for afsætningen nemlig forsyningen af foderstoffer og andre

6 hjælpestoffer. Tidligere var det handelshuse/ -selskaber der tog sig af denne side af landbruget. Igen var det jyderne der var initiativtagere. I 1898 oprettedes Jydsk Andels-Foderstofforretning. Godt 30 år er gået, men hvad har disse år ikke ført med sig! I årene fra 1900 og fremefter byder på andre tiltag indenfor andelsbevægelsen. Kvalitet og tryghed er i højsædet som altid Sammenslutningen af Fælles- og Andelsbagerier i Danmark Danske Mejeriers Smørmærkeforening, LURMÆRKET et af verdens førende mærkevarer den dag i dag De danske Mejeriers Fællesindkøb, af teknik og maskiner. Snart var det også en fabriksvirksomhed i Kolding 1901 Dansk Andels Gødningsforretning 1903 Andelsudvalgets Livsforsikringsafdeling siden TRYG 1904 Andelsforeningernes Sanatorieforening - tuberkulose 1905 Andels-Kreatureksportforening 1906 Danske Landboforeningers Frøforsyning det gode frø og sædekorn Herefter nedgangstider. Man skal altid passe på når noget går for godt. Andelsbevægelserne var på godt og ondt blevet en del af det førende erhvervsliv og med stærke, karismatiske mænd bag. En af dem var justitsminister P.A. Alberti, der meldte sig selv til politiet i 1908 for bedrageri i stort omfang. Han var med i mange bestyrelser også indenfor andelsbevægelsen og modstanderne så pludselig muligheden for at sætte tvivl ved principperne. Specielt den økonomiske soliditet og det forgrenede samarbejde. Man klarede dog skærene uden at komme for meget til skade. Det næste blev derfor: 1909 Den danske Andelsbank. Første kontor i Århus 1911 Dansk Andels Cementfabrik 1913 Jydsk Andels-Kulforretning Danmark har ringe kul reserver kun tørvekul eller trækul. Vi har derfor været afhængige af energiforsyning udefra til industrien. Mejerierne var bl.a. en stor aftager 1. verdenskrig udgør et afbræk i den nærmest eksplosive udvikling af andelsforeninger. I slutningen af krigen kommer der igen gang i udviklingen og denne gang er det, det overordnede organisatoriske og byerne kommer med De samvirkende danske Andelsselskaber

7 1919 Landbrugsrådet 1919 Andels-Pensionsforeningen Arbejdernes Andels-Boligforening, egentlig begyndt umiddelbart før krigen 1920 De samvirkende danske Andels-Forsikringsselskaber 1933 Andels-Kautionsforsikrings-Selskab De samvirkende danske Andels-Fjerkræslagterier Endnu en krig lægge beslag på opmærksomheden og initiativerne men allerede samme år som 2. verdenskrig er forbi, er man i gang igen Danmarks samvirkende Frugtsalgsforeninger 1946 Andelsvaskerier, Askov 1947 Dansk Landbrugs Andels-Maskinindkøb 1947 Andels-Maskinstationer 1948 Sammenslutningen af Andels-Fryseanlæg Under hele forløbet har det været af største betydning at der har været ordentlige transportforhold. Derfor har infrastrukturen haft en kolossal betydning. Havneanlæg og nye byer følger i kølvandet på andelsbevægelsen. Fra omkring 1950 stilner strømme af nye andelsforeninger af. Markedet må vel også siges at være mættet. Det man derimod har kunnet se de sidste flere årtier, har været foreningsomlægninger, fusioner osv. Alligevel er ideen bag ikke død. I dag er det egentlig de samme områder, social velfærd og landbrug der holder sig til de gode gamle principper. De mange små eller mindre økologiske landbrug med tilhørende følgeindustrier, der også sættes fokus på økologi, ja de er i de tilfælde hvor det drejer sig om samarbejde og fællesskab andelsforetagender. På boligområdet har andelstanken holdt uden ophør og de mange nye specielt ungdoms-, ældre- eller seniorboliger er alle andelsboliger.

Landbruget blev til industri

Landbruget blev til industri POUL KARLSHØJ Landbruget blev til industri Landmand og organisationsmand. Poul Karlshøj gjorde hele turen med i Thy, da landbruget blev forvandlet. Her fortælles om den store omvæltning, da byen og industrien

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Arbejdspapir fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

Arbejdspapir fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Arbejdspapir fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Andelsorganisering i det landbrugsindustrielle kompleks en historisk oversigt Jan Holm Ingemann ISSN: 1396:3503 ISBN: 87-90789-83-0

Læs mere

En kort præsentation 2014. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst.

En kort præsentation 2014. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst. MISSION Vi skaber fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Aftale om levering af økologisk mælk

Aftale om levering af økologisk mælk Aftale om levering af økologisk mælk Journal nr. 3:1120-0388-28/Fødevarer og Finans Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. MD Foods (nu Arla Foods) har anmeldt selskabets aftale med andelshaverne om

Læs mere

Sdr. Harridslev Brugsforening

Sdr. Harridslev Brugsforening Sdr. Harridslev Brugsforening 75 års jubileum 1905-1980 Blade af Sdr. Harridslev Brugs' historie De to grene indenfor dansk andelsbevægelse, der fik den største betydning for lokalsamfundene, var andelsmejerierne

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Elke og Hermann Lorenzen

Elke og Hermann Lorenzen Naturmælk Elke og Hermann Lorenzen En gård i Lundsgaarde Om gården: 1985 startede Elke og Hermann på Lundsgaard, de overtog gården efter Hermanns far. Gården har en historie der går helt tilbage til 1400-tallet.

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968. Af Marie Søe Halkær

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968. Af Marie Søe Halkær EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968 Af Marie Søe Halkær I 80 år steg røgen op af skorstenen på andelsmejeriet

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Alslev Brugs 1898-2012

Alslev Brugs 1898-2012 1 Det var en gruppe fremsynede Alslev-Hostrup folk, der i 1897 med førstelærer H.P.H. Novrup (1861) som formand, stod bag etableringen af en vareindkøbsforening, som skulle betjene indbyggerne i dobbeltsognet

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Artikelarkiv Arvesølv 2001

Artikelarkiv Arvesølv 2001 Artikelarkiv Arvesølv 2001 af Morten Eriksen Munkebo-Drigstrup Andelsmejeri I den vestlige - blinde - ende af Fjordvej, den gamle Odense-Kerteminde landevej, ligger en lang, lav, grå bygning. Den hedder

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen Kvægkongres Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen 27 February 2014 1 EMG & Innovation/Marketing board Et stærkt lederskab kan External view on how

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum

v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Vilje til at virke v. Anne M. Skinnerup, museumsleder Give-Egnens Museum Før grundigere forskning er bedrevet, vil det være for meget at hævde, at mennesker på Give-egnen har haft og har en særlig mentalitet,

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Den arbejdsløse vækst

Den arbejdsløse vækst Den arbejdsløse vækst Kan beskæftigelsen klare sig uden vækst? Næsten 800.000 mennesker er sat uden for det danske arbejdsmarked. En del af dem er ikke i stand til at arbejde på grund af sygdom eller andre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning... 4. Metode... 5. Mejeribruget i Danmark... 6. Dansk landbrugshistorie...6

Indholdsfortegnelse. Indledning... 4. Metode... 5. Mejeribruget i Danmark... 6. Dansk landbrugshistorie...6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Metode... 5 Mejeribruget i Danmark... 6 Dansk landbrugshistorie...6 Mejeribruget før den anden industrielle revolution...6 Andelsmejerierne...7 Landbrugskrisen...9 Analyse

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år Tema: 140 år Af Kenneth Grothe Toustrup/ Foto Dansk Farmacihistorisk Fond Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet Pharmadanmark kunne den 11. oktober fejre 140 års jubilæum og se tilbage på et

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

Historien anskuet som et kapitalmarked Selvorganiseringen i de danske landdistrikter 1800-1900

Historien anskuet som et kapitalmarked Selvorganiseringen i de danske landdistrikter 1800-1900 Historien anskuet som et kapitalmarked Selvorganiseringen i de danske landdistrikter 1800-1900 Gunnar Lind Haase Svendsen Fortid og Nutid marts 2001, s. 23-51. Artiklen er et forsøg på at kaste et nyt

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

Beretning Familielandbruget VEST-Jylland 7-3-2011

Beretning Familielandbruget VEST-Jylland 7-3-2011 Beretning Familielandbruget VEST-Jylland 7-3-2011 Det forgangne år 2010 huskes nok, som året, hvor der stadig var økonomisk krise både i det private erhvervsliv, i bankerne i særdeleshed og på mange landbrugsbedrifter.

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte .., 122 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af 4 opgaver, der vejledende forventes at indgåi

Læs mere

Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus

Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus Rikke Kirk drømmer om Børnenes Hus Rikke R. Kirk, koordinator og ildsjæl i HomeStart, der hjælper børnefamilier: - Jeg kommer selv fra en familie, hvor de voksne ikke evnede at tage vare på børnene Jeg

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Beretning 2006, for økonomiudvalget ved formand Laurits Hougaard, økonomiudvalgets beretningsmøde den 6. februar 2007 i Følle

Beretning 2006, for økonomiudvalget ved formand Laurits Hougaard, økonomiudvalgets beretningsmøde den 6. februar 2007 i Følle Beretning 2006, for økonomiudvalget ved formand Laurits Hougaard, økonomiudvalgets beretningsmøde den 6. februar 2007 i Følle Arbejdsåret 2006 blev, ledelsesmæssigt, et år med udfordringer. Økonomiudvalgets

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Vedtægter for Fanø Brugsforening

Vedtægter for Fanø Brugsforening Vedtægter for Fanø Brugsforening Indholdsfortegnelse Foreningen Navn. 1 Hjemsted. 2 Formål.. 3 Medlemmerne Medlemskab 4 Finansiering og ansvar. 5 Foreningsmyndighederne Generalforsamling.. 6 Bestyrelse

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces Deltagelse fra 2195 kr. Husk 5. marts 2015 Lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Bliv inspireret af de kreative, og bliv klogere på de

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Mælkens skole - Mejeriuddannelse gennem 125 år

Mælkens skole - Mejeriuddannelse gennem 125 år Johnny Wøllekær Mælkens skole - Mejeriuddannelse gennem 125 år Johnny Wøllekær Den 2. maj 2014 var det 125 år siden, at det første hold mejerister satte sig ved skolebænken på det, der dengang hed Dalum

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige i 2013

Markedsmuligheder i Sverige i 2013 Underoverskrift (MetaUM str. 16) Markedsmuligheder i Sverige i 2013 Oplæg ved Handelschef Mette Ehlers Mikkelsen Den Danske Ambassade i Stockholm Brugt med tilladelse fra PEJ GRUPPEN Sverige BNP/indbygger:

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Man gjorde en bonde fortræd

Man gjorde en bonde fortræd Miljøudvalget 2014-15 L 94 Bilag 9 Offentligt Man gjorde en bonde fortræd - en fortælling om nutiden fortalt fra fremtiden Det var Nytårsdag i 2035. Den gamle landbrugskonsulent sad ved køkkenbordet og

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

12. august 2008 Sag nr. 12316

12. august 2008 Sag nr. 12316 12. august 2008 Sag nr. 12316 Revideret høringsliste vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v. (Mulighed for at yde lån til interessentskaber m.v.) Arbejderbevægelsens

Læs mere