Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet"

Transkript

1 24 Juni 2014 Svar på aktuelle spørgsmål til Femern-projektet I den seneste tid er blevet mødt med mange spørgsmål fra borgere, medier og debattører. Vi er glade for interessen for verdens længste sænketunnel. Nedenfor har vi samlet nogle af de hyppigste spørgsmål og vores svar. Man kan finde mange flere oplysninger om projektet på vores hjemmeside Jeg troede Femern-forbindelsen, var en bro. Hvorfor bygger I nu en tunnel? Som led i Femern-projektet er både broløsninger og tunnelløsninger undersøgt meget grundigt. Oprindeligt var en såkaldt skråstagsbro den foretrukne løsning, men efter omfattende undersøgelser og sammenligninger i 2009 og 2010 valgte at anbefale en sænketunnel. I 2011 valgte forligskredsen bag Femern-projektet, at den faste forbindelse skal opføres som en sænketunnel. En sænketunnel har en række fordele. Den påvirker ikke vandstrømningen gennem Femern Bælt, den generer ikke skibstrafikken, og tunnellen er åben døgnet rundt og upåvirket af vind og vejr. Den 18 kilometer lange Femern-tunnel skal bygges med kendt teknologi og metoder, der blev brugt på tunneldelen af Øresundsforbindelsen. Metoderne er endvidere afprøvet og udviklet efterfølgende i andre lande, herunder ved Busan i Sydkorea og i Kina ved Hong Kong-Macao forbindelsen. En betydelig andel af medarbejderne i har erfaring fra byggeriet af Øresundstunnelen og andre større anlægsprojekter, herunder en række ledende medarbejdere og den tekniske direktør på Femern-projektet, som også var kontraktdirektør på tunneldelen af Øresundsforbindelsen i sin tid. Femern-tunnelen vil blive fem gange så lang som Øresundstunnelen mellem København og Malmø og tre gange så lang som Trans-Bay Tube Bart Tunnel i San Francisco, der i dag er verdens længste sænketunnel. is tasked with designing and planning of a fixed link between Denmark and Germany across the Fehmarnbelt. is a subsidiary of the Danish, state-owned Sund & Bælt Holding A/S, which has experience from the construction of the fixed links across the Great Belt and the Øresund. Page 1/13 Vester Søgade 10 DK-1601 Copenhagen V Tel Fax CVR Ref. JVI Doc.

2 Tilbagebetalingstiden for Femern Bælt-forbindelse er 39 år. Tidligere var den lavere. Har I været for optimistiske? har arbejdet intensivt med den faste forbindelsen siden 2009, da Folketinget vedtog en projekteringslov for Femern-forbindelsen. Siden da har projektet udviklet sig, og der er truffet en række konkrete beslutninger i forligskredsen bag projektet, som indebærer, at projektet har ændret sig. Disse projektændringer har haft konsekvenser for anlægsbudgettet. har løbende beregnet og fremlagt disse konsekvenser. Nedenfor redegøres for forløbet i hovedtræk. I projekteringsloven fra 2009 var anlægssummen for en skråstagsbro foreløbigt skønnet til ca. 33 mia. kr. (2008-priser), mens en sænketunnel blev vurderet til at koste ca. 41 mia. kr. (2008-priser). Tilbagebetalingstiden for den billigste løsning, dvs. skråstagsbroen, blev beregnet til 26 år for kyst-kyst forbindelsen og til i alt 30 år, når man også indregner udgifterne til opgradering af jernbanen Ringsted-Rødby. Med projekteringsloven fra 2009 blev - som en del af Sund & Bælt - tildelt opgaven med at designe og planlægge den faste forbindelse. I 2010 viste analyser, at en bro ville blive dyrere end oprindeligt forventet, mens en tunnel ville blive billigere end forventet. På baggrund af det detaljerede projekteringsarbejde blev anlægsskønnet for en sænketunnel således reduceret fra 41 mia.kr til 37,9 mia.kr. (2008-priser). På baggrund af undersøgelser af anlægsøkonomi, miljø og sikkerhed blev det besluttet, at anbefale en sænketunnel frem for en skråstagsbro. Sænketunnelen bygges efter kendte metoder benyttet i forbindelse med Øresundsforbindelsen. Det er en god miljømæssig løsning, der ikke påvirker de eksisterende sejladsforhold i Femern Bælt. Årsagen til, at tunnellen blev ca. 3 mia. kr. billigere end oprindeligt beregnet, er især to store teknologiske forbedringer, som har indarbejdet i designet af tunnelen: Ventilationen af tunnelen kan ske uden at bygge en kunstig ø til ventilationsskakte midt i Femern Bælt, bl.a. fordi bilerne forurener mindre og mindre. Udviklingen af særlige tunnelelementer med en kælderetage til tekniske installationer har sparet tusindvis af kubikmeter beton. I anlægsskønnet fra 2010 blev tilbagebetalingstiden beregnet til 30 år for en sænketunnel og 36 år inklusive opgradering af jernbanen Ringsted-Rødby. Se Konsolideret anlægsskøn.pdf I 2011 besluttede den politiske forligskreds bag projekteringsloven, at produktionspladsen for tunnelelementer skulle placeres ved Rødbyhavn i Danmark. Den beslutning skyldtes nye krav fra EU om, at hele projektet inklusive de nødvendige produktionsanlæg skal indgå i en samlet godkendelsesproces. På forhånd havde allerede gennemført miljøundersøgelser i området ved Rødbyhavn, der samtidig er velegnet, fordi det ligger tæt på tunnelens linjeføring. Placeringen ved Rødbyhavn betød en forøgelse af anlægsomkostningerne på 2,8 mia. kr. i forhold til skønnet fra 2010, som var baseret på, at entreprenørerne havde frihed til selv at vælge, hvor produktionsfaciliteterne skulle placeres. Page 2/13

3 Det var på den baggrund vurderet, at det ville foregå i udlandet. Se Udpegning af Rødbyhavn som produktionssted.pdf Som en konsekvens af beslutningen blev anlægsskønnet for sænketunnelen derfor forhøjet fra 37,9 mia. kr. (2008-priser) til 40,7 mia. kr. (2008-priser). Tilbagebetalingstiden blev beregnet til 33 år for sænketunnelen og i alt 39 år inklusive opgradering af jernbanen Ringsted-Rødby. Se Konsolideret anlægsoverslag, august 2011 Der er altid usikkerhed forbundet med anlægsbudgetter. I forbindelse med fremsættelse af forslag til anlægslov vil udarbejde et anlægsbudget i 2014-prisniveau. Processen på Femern-projektet indebærer, at dette anlægsbudget vil blive baseret på markedspriser fra de bud, som de prækvalificerede entreprenører afgiver på selve tunnelbyggeriet i december Dermed vil den efterfølgende budgetusikkerhed blive væsentligt reduceret. Folketinget vil således kunne basere den endelige vedtagelse af anlægsloven på et usædvanligt sikkert anlægsbudget. Normalt har bygherren ikke kendskab til budpriserne fra entreprenørerne, inden anlægsloven behandles i Folketinget. Hvorfor regner med ti procent EU-støtte? Er det realistisk? EU støtter Femern Bælt-forbindelsen økonomisk, og det har stor betydning for projektets samlede økonomi. Den nuværende maksimale støttesats for anlægsfasen er 30 procent - dog 50 procent for den del, der vedrører jernbanesystemer. Efter de nye regler, der træder i kraft januar, 2014, vil støttesatsen være maksimalt 40 procent for baneprojekter og 10 procent for vejprojekter. Til sammenligning fik Øresundsforbindelsen cirka seks procent i støtte fra EU, mens Storebæltsforbindelsen ikke havde mulighed for at søge EU-støtte. Femern Bælt projektet nyder stor europæisk opbakning både politisk og økonomisk. Indtil nu har projektet modtaget den maksimalt mulige EU-støtte, dvs. 50 procent af de støtteberettigede projekteringsomkostninger svarende til cirka én milliard kroner. Danmark vil naturligvis søge om at få den maksimale EU-støtte også i den kommende anlægsfase. Jo mere støtte fra EU, jo bedre bliver den samlede økonomi i projektet. I de finansielle analyser har hidtil antaget, at projektet vil modtage 10 procent i støtte fra EU. EU-støttereglerne er blevet ændret siden 2011 og de beløb, der er til rådighed for de 28 medlemslande, er noget højere end i den foregående støtteperiode. De nye TEN-T retningslinjer, som EU besluttede under det danske formandskab i 2012, betyder, at Femernprojektet har gode muligheder for en betydelig støtte i anlægsfasen. Dette indikerer sammenholdt med EU's faktiske støtte til Femern-projektet i projekteringsfasen at den hidtidige forudsætning om 10 procent støtte formentlig må anses for at være urealistisk lav samlet set. Hvor stor en forventet støtte fra EU, som skal lægges til grund i forudsætningerne for projektet, vil blive vurderet nærmere forud for Folketingets arbejde med anlægsloven. Page 3/13

4 EU-støtten er også vigtig, fordi pengene bliver udbetalt allerede i de førstkommende år, dvs. samtidig med at projekterings- og anlægsarbejdet foregår. Det sænker den samlede lånesum og dermed renteudgifterne betydeligt. Den betydelige politiske og økonomiske støtte fra EU skyldes, at Femern Bælt-forbindelsen er et prioritetsprojekt for det samlede europæiske transportnetværk, og en vigtig del af fremtidens overordnede transportnetværk i EU. Der er i den forstand ikke bare tale om et rent dansk-tysk projekt, men om en international forbindelse, der skal bidrage til at give et markant løft til jernbanetrafikken i Europa, herunder ikke mindst godstransport på jernbane. Er det rigtigt, at Femern-projektet bygger på forældede tal? justerer ikke trafikprognoser og de øvrige forudsætninger fra dag til dag. Men regering og Folketing og alle andre - har krav på, at selskabet kan levere et solidt beslutningsgrundlag, inden de endelige beslutninger træffes. Derfor fremlagde man forud for projekteringsloven det bedst mulige grundlag på det tidspunkt og derfor skal i forbindelse med fremsættelsen af anlægsloven for projektet i slutningen af 2014 fremlægge en samlet opdateret vurdering af økonomien baseret på de seneste gennemarbejdede trafikprognoser, renteforudsætninger, anlægsskøn og forventninger til støtten fra EU. De oprindelige tal bygger på meget omfattende analyser foretaget af de danske og tyske transportministerier i tæt dialog med de to landes økonomiske ministerier. Der var enighed mellem de to landes regeringer om, at prognoserne udgjorde et solidt grundlag for beslutningen om at indgå en statstraktat om en fast forbindelse i Det er i sagens natur en langvarig proces at projektere og anlægge et projekt som Femernforbindelsen. Der er igennem de seneste fem år gennemført et meget stort antal analyser med inddragelse af danske og internationale rådgivere og eksperter. Projekteringen af Femern-projektet indebærer derfor, at der løbende bliver udviklet og offentliggjort en stor mængde tal og andre oplysninger inden for teknik, miljø og økonomi. Alle disse tal er af gode grunde ikke opdateret på ethvert givet tidspunkt, men det er centralt, at der er opdaterede og aktuelle tal til rådighed for regeringen og Folketing, når de afgørende beslutninger træffes. De mange undersøgelser i forbindelse med projektet er gennemført de seneste fem år med inddragelse af danske og internationale rådgivere og eksperter. Der foretages grundige beregninger af trafiktallene og alle tallene lægges frem. Det er hævdet i debatten, at en fremtidig trafikvækst på 1,7 procent er for høj og bygger på gamle tal. Både de oprindelige analyser og selskabets videre arbejde viser, at en trafikvækst på Page 4/13

5 1,7 procent de kommende år er et forsigtigt skøn. Det understreges også af, at væksten på Rødby-Puttgarden har været 3,4 procent de sidste 40 år. Hvor meget kommer Femern-tunnelen til at koste skatteyderne? Femern-tunnelen mellem Rødby og Puttgarden skal finansieres med lån garanteret af den danske stat, og lånene betales tilbage af indtægterne fra tunnelen. Med en statsgaranti i ryggen kan låne penge til en langt lavere rente, end det ellers ville være tilfældet. Det er samme model, som finansierede både Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen, og begge disse projekter har en sund økonomi. De har til dato ikke kostet de danske skatteborgere én eneste krone, og det kommer Femern-forbindelsen heller ikke til. Femern-tunnelen er et stort projekt, som Danmark næppe ville have råd til at opføre, hvis vi skulle betale det hele selv. Men fordi tre ud af fire brugere kommer fra udlandet, får vi alligevel god økonomi i projektet. Med tunnelen får Danmark adgang til en højklasset international infrastruktur, som bliver betalt af brugere fra alle europæiske lande. Hvorfor skal vi overhovedet have en tunnel? Femern-forbindelsen er en del af en samlet modernisering af den danske og europæiske transportinfrastruktur. Der er en række umiddelbare og konkrete fordele ved en fast forbindelse: Den gør det nemmere og hurtigere for den enkelte rejsende. Med en fast forbindelse kan man kan rejse, når man vil. Der er ingen billetbestilling og ingen ventetid, og en tunnel vil være åben 24 timer i døgnet året rundt i al slags vejr. Man sparer 45 minutters rejsetid i bil og lastbil, og op til to timer med tog mellem København og Hamborg. Tog kører direkte igennem og skal ikke til- og frakobles. Sparet rejsetid er et konkret instrument til øget produktivitet i samfundet. Der kommer helt nye muligheder for den internationale godstransport på jernbanen, fordi godstogene i dag ikke kan passere Rødby-Puttgarden, men skal køre via Storebælt. Når Femern-forbindelsen kommer, vil godstog mellem Øresundsområdet og Hamborg spare en omvejskørsel på 160 km. Når Femern-forbindelsen kan løfte en større del af trafikken mellem Øresundsområdet og Tyskland, vil der blive kapacitet på infrastrukturen mellem Øst- og Vestdanmark, herunder ikke mindst på jernbanen, så der bliver plads til flere persontog mellem landsdelene i Danmark. Page 5/13

6 Udbygningen af jernbanen mellem København, Ringsted og Lolland-Falster giver nye muligheder for pendlerne på Sjælland og Lolland-Falster. Hele udbygningen af jernbanen mellem Ringsted og Rødby bliver betalt af Femern-forbindelsen - ikke af skatteyderne. Når den fuldt udbyggede jernbaneforbindelse er klar, vil rejsen fra Nykøbing Falster til København kunne gøres på knap en time. Femern-forbindelsen bliver en del af fremtidens europæiske transportnetværk. Hele regionen bliver koblet bedre op på det europæiske netværk med de muligheder, det giver at kunne komme hurtigere til og fra Hamborg og videre derfra. Der er således en række kontante fordele for den enkelte rejsende og for samfundet som helhed ved at etablere en fast forbindelse. Det har man også set meget tydeligt på både Øresund og Storebælt. De faste forbindelser over Øresund og Storebælt er forskellige, og de afvikler forskellige typer af trafik. De var begge omdiskuterede i sin tid, men i dag kan ingen være i tvivl om at der er tale om to store succeshistorier, som har forbedret samfundsøkonomien i Danmark. Der vil også være en række bredere fordele, når barrieren mellem Danmark og Tyskland nedbrydes, og hele Danmark og resten af Skandinavien får bedre adgang til Tyskland og omvendt. Der bliver flere stærke korridorer mellem Danmark og Tyskland både i Østdanmark og Vestdanmark. Tyskland er uden sammenligning Danmarks største samhandelspartner. Skandinavien er Tysklands syvende største samhandelspartner og Slesvig-Holstens største marked. Og via Tyskland er der adgang til og fra mange andre vigtige markeder for dansk erhvervsliv. Femern-forbindelsen skal bidrage til at skabe en mere sammenhængende og konkurrencedygtig region i denne del af Europa, som kan tiltrække flere virksomheder og arbejdspladser ved at øge mobiliteten for både varer og mennesker. Det kommer ikke af sig selv, men Femern-forbindelsen kan give et markant bidrag til udviklingen. På lidt kortere sigt vil der blive skabt arbejdspladser og ny økonomisk aktivitet i anlægsfasen. Selvom man ikke kan stille krav om, at danske virksomheder skal have opgaverne, så vil projektet og placeringen af hovedproduktionen i Rødby uvilkårligt give flere danske jobs. Anlægsfasen kan bidrage til at dygtige danske rådgivere, leverandører og underleverandører får mulighed for at udvikle deres virksomheder, ligesom kravet om lærlinge på projektet skal bidrage til at løfte arbejdsstyrkens kompetencer mere langsigtet. Region Sjælland og andre arbejder på en målrettet indsats for innovationsmiljøet omkring Femern-forbindelsen for styrke grundlaget for varige gevinster af byggeriet. Femerntunnelen er ikke kun transport og mobilitet, men også en del af en bredere dagsorden for vækst i Danmark. Page 6/13

7 Femern-forbindelsen forbinder to tyndt befolkede områder. Hvorfor er der så brug for den? Det har været fremme i debatten, at der ikke kommer trafik nok på Femern-forbindelsen fordi det er en tunnel mellem et udkantsområde i Danmark og et udkantsområde i Tyskland, og at der på samme tid slet ikke behov for en fast forbindelse her, som først og fremmest skal tilgodese svenske og tyske lastbilchauffører. Man kan overveje sammenhængen mellem de to kritikpunkter, men grundlæggende handler det om, at vi i Danmark, herunder Lolland, får adgang til en helt ny og topmoderne trafikforbindelse med tilhørende landanlæg, netop forbi forbindelsen er international og brugerbetalt. Det betyder, at en stor del af finansieringen kommer fra udenlandske brugere og EU-støtte. Det betyder, at også borgere og virksomheder på Lolland-Falster og Ostholstein på den tyske side får stor glæde af en forbindelse, som næppe ville blive opført, hvis formålet alene var enten at kun at betjene to udkantsområder eller kun at betjene svenske og tyske lastbilchauffører. Femern-forbindelsen skal betjene mange forskellige typer af rejsende på både vej og bane til og fra mange forskellige steder i Europa. Derfor har vi i Danmark råd til at give infrastrukturen dette markante løft. Mere konkret betyder det også, at Femerns trafikprognoser naturligvis ikke alene afhænger af udviklingen af lokaltrafikken i og omkring byerne Rødby og Puttgarden. Erfaringerne viser tydeligt, at international trafik netop vokser hurtigere end den rent indenlandske trafik, herunder i særlig grad lokaltrafikken. Scandlines hævder, de vil blive ved med at sejle. Har I taget højde for det? Det er naturligvis helt op til Scandlines og deres kunder, hvorvidt færgedriften fortsætter, når tunnelen åbner. Derfor er også forpligtet til at sørge for, at der fortsat vil være gode adgangsveje til færgehavnen, når tunnelen står færdig. vil naturligvis ikke spekulere i rederiernes fremtidige forretningsmuligheder. Vi er imidlertid forpligtet til at fremlægge de antagelser og forventninger, som ligger til grund for vores vurderinger og finansielle beregninger. Vi finder det ikke sandsynligt, at der er grundlag for parallel drift af færger og Femerntunnelen. Erfaringerne fra både Storebælt og Øresund viser, at parallel færgedrift i den samme korridor med stor sandsynlighed ophører umiddelbart efter, at en fast forbindelse åbner. På Storebæltsbroen stoppede bilfærgerne med at sejle umiddelbart efter broens åbning. Ved Øresundsforbindelsen stoppede færgerne allerede et halvt år inden, forbindelsen stod Page 7/13

8 færdig. Vi har ingen grund til at antage, at det ikke også vil være tilfældet på Femernforbindelsen. Analyser viser, at langt de fleste trafikanter foretrækker en løsning, hvor de kan krydse Femern Bælt, når de har lyst, og over tre kvarter hurtigere, end hvis de skulle med en færge. Bilister vil kunne passere Femern-tunnelen på alle tidspunkter af døgnet på 10 minutter. Det svarer til den tid, de fleste bilister bruger på at komme af og på en færge. Der vil formentlig stadig være et solidt marked for fortsat færgedrift et stykke fra tunnelen mellem Gedser og Rostock. Ligesom der trods Øresunds- og Storebæltsforbindelsen stadig sejler færger mellem Helsingør og Helsingborg og over Kattegat. Desto flere muligheder, de rejsende har, desto bedre. Følsomhedsberegninger har vist, at hvis færgefarten fortsætter mellem Rødby og Puttgarden, så vil 13 procent af lastbilerne og 8 procent af personbilerne vælge færgen. Det vil kunne forlænge tilbagebetalingstiden for projektet, men det er ikke noget, der samlet set vil rykke ved projektets økonomiske styrke og robusthed. vil udarbejde en finansiel følsomhedsanalyse af dette forud for den kommende anlægslov, så der er tryghed om tallene og konsekvenserne, når lovforslaget skal behandles. Vi vil under alle omstændigheder forberede vejadgang til færgelejerne i Rødby og Puttgarden. Er Femern-tunnelen sikker at køre igennem? Femern-tunnelen vil opfylde - og på flere punkter overgå - de høje sikkerhedsniveauer, der kræves af Danmark, Tyskland og EU. Det gælder for både vej- og jernbanetunnelen. Det er dokumenteret i risikoanalyser og bekræftet af uafhængige eksperter. I 2013 blev Femern-tunnelen kåret til Europas mest innovative tunnel af et hold internationale eksperter. Femern-tunnelen er designet til at forhindre ulykker, begrænse deres omfang og sikre let adgang for redningsmandskab. Der bliver ingen modkørende trafik eller til- og frakørsler. I modsætning til det åbne land er der ingen vind, regn, sne, is, tåge, og mørke. Skulle en ulykke alligevel ske, er det nemt at bringe sig i sikkerhed. Tunnelen er designet med fire parallelle tunnelrør og et centergalleri, som sikrer, at der altid vil være et sikkert sted at søge hen i tilfælde af en ulykke eller brand. Kraftige ventilatorer sikrer, at røg kan blæses ud i køreretningen. Adgangsdørene mellem tunnelrørene befinder sig med 100 meters afstand. Mandskabet i tunnelens kontrolcenter vil kunne følge trafikken 24 timer i døgnet. Page 8/13

9 I debatten er der rejst spørgsmål om ventilationen af tunnelen. Ligesom på Øresundstunnelen er der i Femern-tunnelen tale om langsgående ventilation, hvor stempeleffekten fra bilerne normalt vil give tilstrækkelig luftskifte i tunnelrørene. Biler forurener generelt mindre og mindre og undersøgelser har vist, at mens det for ti år siden var muligt at have langsgående ventilation i en 10 km lang vejtunnel, så er det i dag muligt i en 20 km lang tunnel primært pga. den mindre forurening fra bilerne. Læs mere om sikkerheden i Femern-tunnelen her; Nogle mennesker er bange for at køre i tunneler. Vil det underminere tunnelens økonomi? Vi har naturligvis undersøgt dette fænomen, og vi har ingen grund til at tro, at tunnel-skræk er mere udbredt end andre fobier som færgeskræk, flyskræk eller broskræk. Ikke desto mindre har vi naturligvis en stor interesse i at designe tunnelen, så det bliver en god og tryg oplevelse for alle rejsende at benytte den. Det er en vigtig del af vores designarbejde. Norske og mange andre internationale forskere har undersøgt fænomenet og konkluderer, at afvekslende omgivelser kan være med til at øge tryghed og sikkerhed. I Femerntunnelen er der netop taget højde for dette ved at give indersiden af tunnellen en farverig og afvekslende og god belysning, der skal være med til at gøre følelsen af den ti minutter lange tur kortere. Mange norske tunneler er derimod karakteriseret ved at have dobbeltrettet trafik, de er som oftest dårligt belyste og mange af dem er meget stejle og dybe. Femern-tunnelen vil blive udstyret med nødspor, der er med til at gøre tunnelen lys og rummelig. Det er en forbedring i forhold til Øresundstunnelen. Derfor forventer vi ikke, at tunnelskræk vil have nævneværdig indflydelse på Femern-tunnelens økonomi. Hvordan vurderer den aktuelle trafikudvikling på Rødby-Puttgarden? Vi har naturligvis fulgt trafikudviklingen på Rødby-Puttgarden nøje igennem flere år måned for måned - så vi kan få det bedst mulige kendskab til trafikken og det stærkest mulige grundlag for vores prognosearbejde. Page 9/13

10 Trafiktallene på Rødby-Puttgarden er faldet under finanskrisen i de seneste år. Men de seneste tal tyder på, at der igen er tegn på fremgang. I årets første fem måneder har der været en vækst i biltrafikken på 1,8 procent. Antallet af busser er vokset med 1,7 procent, mens lastbiltrafikken er vokset med 4,9 procent. Det er i sagens natur positivt. Der er ingen tvivl om, at trafikken på ruten er påvirket af de samfundsøkonomiske konjunkturer. Men Femern-projektets økonomi må naturligvis vurderes i et langsigtet perspektiv. Derfor anvender vi detaljerede trafikmodeller, som tager højde for en række forskellige faktorer, som kan bestemme trafikudviklingen på langt sigt - for eksempel den økonomiske vækst, udviklingen i befolkningstallet og fordelingen af trafikken mellem vej og bane. Kigger vi tilbage i tiden, så har man over de seneste 40 år haft en gennemsnitlig årlig vækst på færgeruten Rødbyhavn-Puttgarden på 3,4 procent. I vores hidtidige beregninger har vi anvendt en forudsætning om en årlig vækst på i gennemsnit 1,7 procent om året de første 25 år efter åbningen af de faste forbindelse. I debatten om trafiktal har der været rejst spørgsmål om betydningen af grænsehandel. Det er helt klart, at tunnelen på ingen måde vil svække mulighederne for, at bilister kan køre til butikker og købe ind i for eksempel Puttgarden og Burg. På den anden skal det også understreges, at Femerntunnelen ikke bygges med det formål at styrke grænsehandlen som sådan. Det hævdes, at i Tyskland stiger trafikken ikke så meget, som regner med. Er jeres tal rigtige? Femern projektet bygger på veldokumenterede analyser, der løbende er blevet lagt frem. Der er rejst spørgsmål ved den årlige trafikvækst på 1,7 procent, som er lagt til grund i de finansielle analyser. Det tyske Transportministerium har netop fremlagt et udkast til en ny landsprognose som angiver, at personbiltrafikken internt i Tyskland forventes at stige med 0,5 procent om året frem til Dette tal har været nævnt ganske hyppigt i debatten. Men det tal kan netop ikke anvendes i forbindelse med Femern-tunnelen. De lave trafiktal for personbiler internt i Tyskland er isoleret set uden sammenhæng med det, der er vigtigt for Femern-forbindelsen, nemlig væksten i international gods- og persontrafik. Trafikken på tværs af landegrænser vokser generelt noget hurtigere end den indenlandske trafik. Det gælder i både Danmark og Tyskland. Vi noterer os, at landsprognosen fra det tyske Transportministerium viser, at godstrafikken over landegrænserne stiger med mere end 2 procent og at erhvervsrejsende tyskere i bil på lange afstande vil stige med 3 procent om året. Det er tal, der er vigtige i forbindelse med Femern-projektet, som jo er en international forbindelse. Page 10/13

11 I den finansielle analyse fra er det lagt til grund, at trafikvæksten er 1,7 procent årligt i de første 25 år. Af forsigtighedsgrunde regnes med nulvækst efter de første 25 år. Det er et forsigtigt skøn. De sidste 40 år er trafikken over Femern Bælt vokset med mere end 3 procent i gennemsnit. er i gang med at forberede en samlet og grundig modelbaseret opdatering af vores trafikprognose, således at den fremlægges i forbindelse med den kommende anlægslov. Folketinget skal have et solidt og opdateret beslutningsgrundlag. I forbindelse med denne opdatering vil vi naturligvis også nærstudere og inddrage materialet fra den nye tyske landsprognose. Vi vil drøfte forudsætningerne med de tyske myndigheder og eksperter i de kommende måneder, så vi kan opnå den bedst muligt indsigt i tallene. Hvorfor stiger trafikken mest de første år efter forbindelsen åbner? Trafikken vokser betydeligt umiddelbart efter at en fast forbindelse erstatter færgetrafik. Det skyldes de nye muligheder, som dukker op som følge af tidsbesparelser, øget fleksibilitet og større tilgængelighed. Når man bygger en fast forbindelse, fjerner man en flaskehals. Det er det såkaldte trafikspring. På Øresund og Storebælt steg trafikken med henholdsvis 61 procent og 127 procent de første år efter åbningen af de faste forbindelser. I den nuværende prognose er trafikspringet på Femern-forbindelsen beregnet til godt 40 procent Trafikken tager et ordentligt hop umiddelbart efter åbningen af i hovedsagen to grunde: Dels skabes der ny trafik. Borgere og virksomheder, der ikke rejste før, vælger at rejse, fordi det bliver lettere, hurtigere og billigere. Det er altså nyskabt trafik, som opstår, fordi den faste forbindelse giver nye muligheder for at realisere rejser som ellers ikke var blevet gennemført. Dels overføres der trafik fra andre ruter. Femern-tunnelen giver stor besparelse på rejsetid og tilgængelighed og bidrager derfor til at lette kapacitetspresset på andre ruter og korridorer. Generelt vokser trafikken i regionen, så der vil fortsat kunne være vækst i de øvrige korridorer. Der sejler stadig færger mellem England og Frankrig, selv om Eurotunnel åbnede for mere end 20 år siden. Vil det samme ske på Femern Bælt? I debatten er Femern-tunnelen blevet sammenlignet med kanaltunnelen (Eurotunnel) mellem England og Frankrig. Page 11/13

12 Man kan imidlertid ikke sammenligne de to ruter og de to trafiksystemer. Eurotunnel er alene en jernbanetunnel, mens Femern-tunnelen både rummer motorvej og jernbane. Bilerne bidrager i væsentligt omfang til de samlede finansiering af Femern-forbindelsen. Når biler skal med Eurotunnel, skal de lastes på et tog med de klare kapacitetsbegrænsninger, det har. Løsningen med biltog kan i et vist omfang sammenlignes med færgedrift, når det gælder ventetid på næste afgang samt lastning og losning af biler. Samtidig er trafikken til og fra Storbritannien så stor, at der er behov for flere ruter for at løse transportbehovet. Det har givet rederierne mulighed for at opretholde færgedrift parallelt med Eurotunnel. Når Femern-tunnelen står færdig, kan bilister frit og uden ophold og ventetid passere den 18 km lange tunnel på ca. 10 minutter. I har hørt kritikken af tallene og prognoserne for Femern-forbindelsen i de senere dage. Ryster I på hånden? Nej, vi er helt trygge ved den samlede økonomiske robusthed i Femern-projektet. Vi har løbende lagt alt frem, og vi ved, at vi naturligvis skal lægge alt frem igen i forbindelse med den kommende anlægslov. Det forventes af os, og Folketinget skal være helt trygge ved beregningerne og det beslutningsgrundlag, der præsenteres. Vi ved, at der naturligvis altid er usikkerhed forbundet med langsigtsprognoser, og derfor har vi holdt fast i et forsigtighedsprincip i vores centrale antagelser. De senere års trafikudvikling har vist, at det var nødvendigt og klogt at være forsigtig med forventningerne til fremtidens trafikudvikling. Den samlede økonomi i projektet afhænger af en række forskellige centrale faktorer, herunder trafikprognoserne, realrenten, anlægsudgiften, drift- og vedligeholdelsesudgifterne, skatte- og afgiftsforhold og mulighederne for støtte fra EU mm. På hver af disse centrale variabler har vi søgt at være forsigtige. Eksempelvis har vi baseret vores beregninger på en realrente på 3,5 procent. Det er en meget forsigtig antagelse og samtidig betydeligt højere end de realrenter, der historisk er realiseret på forbindelserne over Storebælt og Øresund. Aktuelt skønnes Femerns realrente at være under én procent, hvis man i dag skulle optage lån. Derfor må 3,5 procent siges at være ganske højt i forhold til virkelighedens verden. Mulighederne for TEN-støtte fra EU har vi hidtil sat til 10 procent af anlægsudgifterne. Det er også lavt sat i forhold til de signaler og beslutninger, der kommer fra EU-kommissionen. Page 12/13

13 Vi er også godt i gang med at opdatere vores samlede trafikprognose. I vores hidtidige analyse har vi regnet med en trafikvækst på 1,7 procent årligt de første 25 år af forbindelsens levetid. Efter de første 25 år regner vi af forsigtighedsgrunde med nulvækst i trafikken ud i al fremtid. Til sammenligning har den faktiske trafikvækst på færgeoverfarten Rødby Puttgarden i perioden fra 1970 til 2012 været på i gennemsnit 3,4 procent om året, selv når man indregner den negative udvikling i de seneste år under finanskrisen. I de seneste godt 40 år er trafikken med andre ord vokset næsten dobbelt så hurtigt, som har lagt til grund i de finansielle beregninger for fremtiden. Men det er klart, at der siden 1970 har været både gode og dårlige år i takt med konjunkturudviklingen. Sådan vil det nok også kunne være i fremtiden. Det analyserer vi på, og det indgår i vores opdaterede trafikprognose til regering og folketing, hvor vi også inddrager den seneste landsprognose fra det tyske transportministerium. Page 13/13

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Stigende opbakning til Femern Tunnel

Stigende opbakning til Femern Tunnel Nyhedsbrev nr. 36 maj 2014 Indhold Stigende opbakning til Femern Tunnel 1 Økonomien i Femern Bælt tunnelen er sund 3 Virksomheder i Slesvig- Holsten klar til at blive underentreprenører på Femern tunnel

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Banekonferencen 17 maj Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden

Banekonferencen 17 maj Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden Banekonferencen 17 maj 2016 Femern tunnelanlæg - Rødby og Puttgarden Jeg vil fortælle 1. Baggrund? 2. Hvorfor en fast forbindelse? 3. Hvorfor en sænketunnel? 4. Hvordan bygges tunnelen? 5. Hvem bygger

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi

23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi 23. november 2015 Femernforbindelsens økonomi Femern A/S Aftale mellem Danmark og Tyskland fra 2008 som grundlag for Femernprojektets økonomiske model Claus Baunkjær 2 Teknisk grundlag: Sænketunnel med

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt

Forbindelsen over Storebælt Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere

Læs mere

Femern tilbageviser påstande i debatbog

Femern tilbageviser påstande i debatbog Nyhedsbrev nr. 39 August 2014 Indhold Debatbog om Femernprojektet 1 Banedanmark tager hul på Femern-jernbane 13 Fokus på Femern-tunnelens muligheder 13 Positive takter for fragttrafikken 15 Besøg femern.dk

Læs mere

3. oktober Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering. Debatoplæg

3. oktober Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering. Debatoplæg 3. oktober 2011 Femern Bælt-forbindelsen (kyst-kyst) Status for projektering Debatoplæg Dette debatoplæg er udarbejdet af: Femern A/S Femern A/S har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse

Læs mere

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen

Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Claus F. Baunkjær Status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen Claus F. Baunkjær Femern A/S 1 Femern Bælt-forbindelsen mellem

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst

Læs mere

String - Byggelogistik

String - Byggelogistik Femern A/S String - Byggelogistik Kim Smedegaard Andersen, Kontraktdirektør, Sænketunnelen Kim Smedegaard Andersen, Kontraktdirektør, Sænketunnel 2011-dato, Kontraktdirektør, sænketunnel 2009-2011, Femern

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Notat. Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger

Notat. Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger Notat Januar 2015 Analyse af Femern-prognose baseret på fejlfortolkninger Knud Erik Andersen har i januar 2015 publiceret endnu en debatbog om Femern-projektet - Analyse af nye trafikprognoser for Femern-forbindelsen,

Læs mere

Når verdens længste sænketunnel banker på

Når verdens længste sænketunnel banker på Femern Bælt-forbindelsen Når verdens længste sænketunnel banker på Steen Lykke Teknisk direktør, Femern A/S Femern A/S En dansk statsejet virksomhed Den danske stat Transportministeriet Sund & Bælt Holding

Læs mere

Valg af trafikmodel hvorfor FTC?

Valg af trafikmodel hvorfor FTC? Trafikprognosen Valg af trafikmodel hvorfor FTC? Landstrafikmodellen: ikke opdateret med den internationale trafik, men data fra LTM indgår i FTC-prognosen. Trans-Tools modellen: Ikke tilpasset korridoren.

Læs mere

ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE

ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE 9. oktober 2007 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG VURDERING AF EN FAST FEMERN BÆLT FORBINDELSE Resumé: Både ud fra miljøhensyn, finansielle forhold og en samfundsøkonomisk

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi

En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi En fast forbindelse over Femern Bælt: Trafik og økonomi Annette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet Henning L. Kristensen, Chefkonsulent, Carl Bro Peter Bønløkke, Stud.scient.pol., Trafikministeriet

Læs mere

Teknisk gennemgang af VVM

Teknisk gennemgang af VVM ne es Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 330 Offentligt Femern Bælt-forbindelsen Teknisk gennemgang af VVM rt te es Femern A/S Præsentationen 1. Claus Baunkjær, adm. direktør - Status og proces for

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. juni 2011. Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011.

Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. juni 2011. Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. juni 2011 149 Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011. a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at

Læs mere

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011

Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Femern Bælt-forbindelsen: Nye forbindelser og nye muligheder Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen 15. marts 2011 Oversigt Indledning TEN-T-projekter Erfaringerne fra Storebælt og Øresund Transportaftalerne

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. november 2010 Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. Indledning I projekteringsloven, som blev vedtaget i april 2009, fremgår det af bemærkningerne, at en sænketunnel

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Indhold. femern.dk. Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010

Indhold. femern.dk. Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010 Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010 Indhold Korridor for linjeføring af Femern Bælt-forbindelsen lagt fast 1 Forslag til lokale veje og anlæg 2 Analyse af miljøfølsomhed 3 Ekspropriation 4 Forlods overtagelse

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

November 2014. Finansiel analyse af Femern Bælt-forbindelsen inkl. danske landanlæg

November 2014. Finansiel analyse af Femern Bælt-forbindelsen inkl. danske landanlæg November 2014 Finansiel analyse af Femern Bælt-forbindelsen inkl. danske landanlæg INDHOLD 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 2.1. Formålet med den finansielle analyse... 4 2.2. Baggrund og lovmæssige rammer...

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst 1. Indledning Som varslet i Aktstykke 140 (afgjort den 3. juni 2010) har Femern A/S på baggrund af drøftelser med de danske og tyske myndigheder

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel

Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel Nyhedsbrev nr. 29 november 2013 Indhold Tyske myndigheder behandler ansøgning om 18 km tunnel 1 Femern forbindelsen skaffer de første 6 lærlinge- og elevpladser 2 inviterer entreprenører til grundig gennemgang

Læs mere

De foreliggende rapporter, der er resultat af et omfattende undersøgelsesarbejde, viser, at disse forudsætninger

De foreliggende rapporter, der er resultat af et omfattende undersøgelsesarbejde, viser, at disse forudsætninger i:\december 99\femer-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 20. december 1999 RESUMÈ GOD ØKONOMI I FEMER BÆLT-FORBINDELSEN Den senest foreliggende rapport fra Trafikministeriet vedr. en

Læs mere

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse

FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT. Udarbejdet af Femern Bælt A/S. for. Transportministeriet. Finansiel analyse FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Udarbejdet af Femern Bælt A/S for Transportministeriet Finansiel analyse September 2008 FAST FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT Finansiel analyse September 2008 Transportministeriet

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011

Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011 Planlægning af Danmarks grænseoverskridende infrastruktur Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Helsingborg, den 17. november 2011 Danmark i det internationale transportsystem 2011 Side 2 Danmark i det internationale

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen gør Danmark større: Lolland får et helt nyt natur- og fritidsområde

Femern Bælt forbindelsen gør Danmark større: Lolland får et helt nyt natur- og fritidsområde Nyhedsbrev nr. 38 juli 2014 Indhold Femern Bælt forbindelsen gør Danmark større: Lolland får et helt nyt natur- og fritidsområde 1 Femern skaber viden i verdensklasse 3 Tyske eksperter bekræfter trafikvækst

Læs mere

Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012

Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012 Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012 1. Baggrund Femern A/S har i april 2012 udarbejdet en revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet, som tager højde for de udfordringer, der er

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Store anlægsprojekter skaber vækst

Store anlægsprojekter skaber vækst Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt November 2014 Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt INDHOLD 0. RESUME AF TRAFIKPROGNOSENS GRUNDLAG OG HOVEDKONKLUSIONER... 3 0.1. Grundlaget for trafikprognosen... 3 0.2. Trafikprognosens

Læs mere

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Femern tunnelanlæg mellem Rødby - Puttgarden

Femern tunnelanlæg mellem Rødby - Puttgarden Den Danske Banekonference 2015 Femern tunnelanlæg mellem Rødby - Puttgarden Johnny Restrup-Sørensen Contract Director, Railway Agenda Fra vision til konkret projekt Verdens længste sænketunnel Femern A/S

Læs mere

Konsolideret anlægsoverslag

Konsolideret anlægsoverslag 1. november 2010 Konsolideret anlægsoverslag 1. Baggrund Dette notat sammenligner de to anlægsoverslag for henholdsvis en skråstagsbroløsning og en sænketunnelløsning, samt præsenterer rentabilitetsberegninger

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele

Læs mere

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet.

Trafikudviklingen skønnes større end i undersøgelsesrapporterne hvilket i givet fald yderligere vil forbedre rentabiliteten af projektet. i:\jan-feb-2000\femer-bælt-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 28. februar 2000 RESUMÈ GODT BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR FAST FEMER BÆLT-FORBINDELSE Trafikministeriet og Transportrådet afholdt

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Debatoplæg til idéfase

Debatoplæg til idéfase Femern Bælt Debatoplæg til idéfase September 2009 2 Femern Bælt Indhold Forord 3 Femern Bælt-forbindelsen 4 De danske jernbanelandanlæg 5 De eksisterende anlæg 6 Etablering af dobbeltspor 6 Elektrificering

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Rapport Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Oversigt 5 2.1 Indledning 5 2.2 Resultater 5 2.3 Struktur i rapporten

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, februar 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Nordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en ny region

Nordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en ny region e ter acing paste ould Femern A/S Nordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en n region Tak fordi vi må komme l. Niels Erik Mortenn Design Manager, Portals & Ramp Femern A/S er bgherre for den faste

Læs mere

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte

Læs mere

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland

Læs mere

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation

Læs mere

Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst 1. Baggrund På baggrund af nye retningslinjer for VVM-arbejdet har transportministeren i brev af 16. marts 2011 anmodet Femern A/S om at indarbejde

Læs mere

Verdens største sænketunnel Cross Boarder

Verdens største sænketunnel Cross Boarder 08-10-2014 Projects: Across Bounderies Verdens største sænketunnel Cross Boarder Steen Lykke, Technical Director 1 Verdens længste sænketunnel mellem Rødby og Puttgarden med tilhørende landanlæg 2 1 1.

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer: 2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Beskæftigelseseffekter. Femern Bælt byggeriet

Beskæftigelseseffekter. Femern Bælt byggeriet Beskæftigelseseffekter af Femern Bælt byggeriet Notat udarbejdet for Femern A/S Juni 2013 Forfattere: Martin H. Thelle (projektleder) Jens Sand Kirk Thomas Schultz-Larsen Daniel Mekonnen 2 Beskæftigelseseffekter

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007

Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007 Delårsrapport for 1. januar - 30. september 2007 Bestyrelsen for Mols-Linien A/S har på sit møde d.d. behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for perioden 01.01.2007-30.09.2007. Bedre resultat end

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere