De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse"

Transkript

1 Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale uddannelser er at forberede eleverne til videregående uddannelse. Andelen af studenter, der begynder på en videregående uddannelse, hører derfor med til det samlede billede af, hvor godt de gymnasiale institutioner formår at omsætte bekendtgørelsens mål. Tal for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) viser, at der inden for hver af de fire gymnasiale uddannelsesretninger, stx, hf, hhx og htx er stor forskel på institutionernes overgangsfrekvenser og altså andelen af studenter, der begynder på en videregående uddannelse inden for 27 måneder efter, at de har afsluttet deres gymnasiale uddannelse. Dette gælder også, når man tager højde for, at institutionerne har forskellige elevgrundlag, som opgøres som institutionernes socioøkonomiske reference. 1 Det betyder, at der er grund til at antage, at der er forhold på den enkelte institution, og i den enkelte institutions praksis, som har betydning for, hvor mange studenter, der begynder på en videregående uddannelse. Der findes imidlertid meget lidt samlet viden om, hvad gymnasierne gør for at styrke deres elevers overgang til videregående uddannelse, samt hvad der understøtter gymnasiernes arbejde med dette Dato Ref. kst 1/7 MBUL har på den baggrund bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at se nærmere på nogle af de institutioner, der har erfaringer på området, for at se på, om de har en særlig praksis og erfaringer, som andre institutioner kan lade sig inspirere af. Hvad kan påvirke overgangsfrekvensen? Flere forhold kan antages at påvirke, hvor mange elever på en gymnasial institution, der begynder på en videregående uddannelse og hvor hurtigt de begynder. 1 Tal fra MBUL viser, at elever fra gymnasiefremmede hjem og elever med lavere karakterer fra grundskolen har en lavere overgang til videregående uddannelse to år efter deres studentereksamen (Undervisningsministeriet: Betydningen af elevernes sociale baggrund, 2014). Institutioner med lav socioøkonomisk reference har derfor dårligere forudsætninger for at opnå en høj overgangsfrekvens. Den socioøkonomiske reference er et mål for elevgruppens sammensætning, som tager højde for elevernes køn, alder, herkomst, grundskolekarakterer, forældres uddannelsesbaggrund, arbejdsmarkedsstatus og indkomst, familiestatus og adgangsvej til uddannelsen. Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 For det første kan institutionsspecifikke forhold som antallet af studieretninger, afstand til videregående uddannelse og elevsammensætning have en betydning for overgangsfrekvensen. For det andet kan Institutionernes arbejde med at øge overgangsfrekvensen undervejs i gymnasiet også antages at have en betydning for elevernes overgang til videregående uddannelse. En lang række forhold kan have betydning her. Det handler bl.a. om: - institutionernes evne til at løfte eleverne fagligt og udvikle elevernes motivation og selvstændighed - institutionernes arbejde med vejledningsindsatser - institutionernes arbejde med elevernes valgkompetencer, herunder arbejdet med elevernes refleksion over egne fremtidsmuligheder - institutionernes samarbejde med erhvervslivet, videregående uddannelser og andre former for brobygning - institutionernes arbejde med elevernes studiekompetence En undersøgelse fra EVA om det svære valg i gymnasiet viser her, at mange elever ikke oplever at deres uddannelsesvalg bliver kvalificeret i tilstrækkelig grad i løbet af gymnasiet, og at der derfor kan være grund til at styrke arbejdet med institutionernes overgangsindsatser. Mange elever giver udtryk for, at de stadig i 3g. er usikre og uafklarede omkring deres uddannelsesvalg, blandt andet fordi de ikke kender sig selv og deres interesser godt nok, og fordi de har en meget begrænset viden om uddannelsessystemet og deres muligheder her 2. Tilsvarende peger EVA s evaluering af Almen Studieforberedelse (AT) samt evaluering af Studieområde (SO) på hhx og htx på, at de muligheder der er i AT og SO for at kvalificere elevernes valg af fag i de gymnasiale uddannelser og valg af videregående uddannelse ikke altid udnyttes 3. 2/7 Indenfor de sidste år er der igangsat flere udviklingsprojekter, der har fokus på at kvalificere elevernes valg af- og overgang til videregående uddannelse. Eksempelvis har Region Hovedstaden sat fokus på gymnasiernes arbejde med karrierelæring i projektet Karrierefokus i og efter gymnasiet 4. I projektet afprøver skolerne forskellige indsatser, der kan styrke elevernes karrierekompetencer inden for tre områder: afprøvning, refleksion og curriculum. Afprøvning handler om at give eleverne konkrete erfaringer med uddannelser og arbejdsmarked gennem fx brobygning og virksomhedspraktik. Refleksion handler om at styrke elevernes indsigt i egne styrker og interesser. Endelig arbejdes der i projektet med karrierekompetencer som en del af undervisningen. Fx ved at arbejde med uddannelsesvalg som et tema i undervisningen. Der er på den måde flere forskellige forhold og indsatser, der kan have betydning for overgangen til videregående uddannelse. Der findes imidlertid meget lidt samlet viden om, hvilken betydning de forskellige forhold og indsatser har, og hvad de gymnasiale uddannelser selv kan gøre for at styrke deres elevers overgang til videregående uddannelse. 2 Det svære valg i gymnasiet, EVA Evaluering af almen Studieforberedelse, EVA 2014 og evalueringer af SO på hhx og htx Projektet er et samarbejde mellem Studievalg København, 17 gymnasier og tre videregående uddannelser.

3 Undersøgelsens formål og fokus Formålet med undersøgelsen er at skabe viden om, hvordan udvalgte gymnasiale institutioner med erfaringer på området gør for at øge studenternes overgang til videregående uddannelser. Denne viden skal kunne anvendes som grundlag for videre udviklingsarbejde på de gymnasiale uddannelser. Konkret skal undersøgelsen svare på følgende spørgsmål: 1. Hvad kendetegner det arbejde, der har til formål at øge overgangen til de videregående uddannelser på institutioner, der antages at have særlige erfaringer på området? Herunder, hvordan arbejder disse institutioner med at øge overgangen, og hvilke forhold har ifølge lederne på institutionerne betydning for elevernes overgang til videregående uddannelse? 2. Hvilke eksempler på specifikke indsatser eller tilgange kan på den baggrund identificeres som relevante for gymnasiale institutioner at arbejde med for at styrke overgangen til videregående uddannelse? a. Hvilke erfaringer har skolerne (ledere og relevante medarbejdere) med at gennemføre og evaluere disse indsatser? b. Hvilke erfaringer har eleverne med, hvordan disse indsatser kvalificerer deres valg af og motivation for at påbegynde en videregående uddannelse? Undersøgelsens design og metoder Undersøgelsen har to faser som svarer til hvert af de to overordnede undersøgelsesspørgsmål. 3/7 Fase 1: Undersøgelse af hvad der kendetegner arbejdet med at øge overgangsfrekvensen på 12 institutioner med særlige erfaringer på området Formålet med fase 1 er at identificere 12 institutioner, der antages at have erfaringer med arbejdet med studenternes overgang til de videregående uddannelser. Disse 12 institutioners praksis belyses gennem telefoninterview med institutionernes ledere. Udvælgelse af institutioner De 12 institutioner, der antages at have erfaringer med arbejdet med at øge overgangen til de videregående uddannelser, identificeres gennem en kvalitativ udvælgelse på baggrund af forskellige indikatorer. En indikator er det arbejde der foregår på institutionerne, hvis formål er at øge overgangsfrekvensen En anden 5 indikator er institutionernes overgangsfrekvenser 27 måneder efter studentereksamen for studenterårgangene I analysen af overgangsfrekvensindikatoren ses dels på overgangsfrekvensen for 2012-årgangen sammenholdt med den socioøkonomiske reference for 2012-årgangen, da der er en sammenhæng mellem elevers socioøkonomiske baggrund og overgang til videregåen- 5 Begge indikatorer behøver nødvendigvis ikke være til stede samtidig, når de 12 institutioner skal udvælges er den seneste studenterårgang hvor der er tal for overgangsfrekvensen 27 måneder efter studentereksamen.

4 de uddannelse 27 måneder efter studentereksamen. Der ses desuden på stabilitet og udvikling i overgangsfrekvenserne over perioden 7. Overgangsfrekvensen for studenterårgang kan være en indikator for at en institutioner har en praksis der giver en høj overgang til videregående uddannelse, men den kan ikke stå alene. Det skyldes følgende forbehold: For det første er der en tidsmæssig forsinkelse på data for overgangsfrekvenser. Overgangsfrekvensen må i sagens natur måles et stykke tid efter at eleverne har afsluttet den gymnasiale uddannelse. Det betyder at de overgangsfrekvenser (27 måneder efter studentereksamen), der kan aflæses på undersøgelsestidspunktet, kan kobles til institutionernes arbejde i perioden før sommeren Det betyder, at der kan være en anden praksis på skolerne i dag, hvilket både kan betyde, at skoler med gode overgangsfrekvenser ikke længere har en god praksis, og at skoler der siden 2012 er begyndt at arbejde med at øge overgangsfrekvensen ikke havde en god overgangsfrekvens for studenterårgang 2012 For det andet kan overgangsfrekvensen være påvirket af andre forhold end institutionernes arbejde. Den socioøkonomiske reference tager imidlertid højde for en vigtig udefrakommende faktor, nemlig institutionernes elevgrundlag. Men andre faktorer kan have betydning fx antallet af studieretninger og afstanden til videregående uddannelser. Derfor kombineres indikatoren overgangsfrekvenser med en række kvalitativt udviklede indikatorer eller tegn på, at skolerne har særlige erfaringer på området. Tegn kan eksempelvis være bredden i skolens udviklingsarbejde og omfanget af samarbejde med videregående uddannelser og samarbejde med erhvervslivet. Disse indikatorer afdækkes i et spørgeskema blandt ledere på samtlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner. 4/7 De 12 institutioner udvælges således på baggrund af en samlet analyse af institutionernes overgangsfrekvenser og ledernes svar vedrørende institutionens arbejde med at øge overgangen til videregående uddannelse. Desuden tages der hensyn til, at der indgår institutioner fra de forskellige gymnasiale uddannelsesretninger. Data i fase 1 Følgende data indgår i undersøgelsens første fase: Overgangsfrekvenser MBUL leverer en opgørelse over samtlige gymnasiale institutioners overgangsfrekvens for hver af studenterårgangene samt institutionernes socioøkonomiske reference og løfteevne for hver af studenterårgangene Opgørelsen skal bruges til at se, hvilke institutioner der i forhold til deres socioøkonomiske baggrund har en god overgangsfrekvens i perioden. Spørgeskemaundersøgelse EVA gennemfører forud for udvælgelsen af de 12 institutioner - en kortfattet spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på samtlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner 9. 8 Den socioøkonomiske reference er opgjort fra studenterårgang Forud for spørgeskemaundersøgelsen udarbejdes som nævnt et kort review af området

5 Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at afdække hvilke indsatser og tilgange på institutionsniveau, som institutionerne arbejder med i deres arbejde med at øge overgangsfrekvensen. Desuden afdækkes hvilke barrierer, der kan være forbundet med at arbejde med at øge overgangsfrekvensen. Udarbejdelsen af spørgeskemaet baseres på en viden fra relevante rapporter og projekter om de gymnasiale uddannelsers arbejde med elevernes overgang til videre uddannelse 10. Spørgeskemaundersøgelsen bruges til at udvælge de 12 institutioner, men giver samtidig et billede af udbredelsen af forskellige initiativer og fokus på arbejdet med studenternes overgang til videregående uddannelse. Telefoninterview med ledere på 12 institutioner Der gennemføres telefoninterview med ledere på 12 udvalgte institutioner. Formålet med telefoninterviewene er dels at få ledernes beskrivelser af institutionernes praksis og tilgange og deres vurderinger af, hvilke institutionsspecifikke forhold såvel som indsatser på institutionerne, der har betydning i arbejdet med at styrke elevernes overgang til videregående uddannelse. Herudover er det formålet at opnå en forståelse af, hvordan institutionerne forstår arbejdet med at øge overgangsfrekvensen og hvilke eventuelle barrierer de ser for dette arbejde. Fase 2: Undersøgelse af fire eksempler på specifikke indsatser eller tilgange som de gymnasiale institutioner kan arbejde med for at styrke elevernes overgang til videre uddannelse Formålet med fase 2 er at udvælge fire eksempler på indsatser eller tilgange til arbejdet med overgangsfrekvensen på fire forskellige institutioner. De fire eksempler udvælges på baggrund af analysen i fase 1.. Disse fire eksempler belyses og beskrives nærmere med henblik på at beskrive indsatserne, så de kan fungere som inspiration for de gymnasiale uddannelsers videre arbejde med at øge overgangsfrekvensen. 5/7 Udvælgelse af fire eksempler på indsatser De fire eksempler på indsatser/tilgange udvælges på baggrund af telefoninterview med lederne, således at de samlet set: er relevante for flere gymnasiale uddannelsesretninger er relevante for institutioner med forskellig socioøkonomisk reference er indsatser som kan gennemføres på institutionsniveau er indsatser som institutioner allerede har gode erfaringer med Data i fase 2 Der gennemføres en undersøgelse af de fire udvalgte eksempler på indsatser/tilgange. Undersøgelsen indeholder følgende data: Eventuelle dokumenter, der beskriver indsatsen/tilgangen 10 Det gav mig en idé om, at min fremtid ikke står skrevet i sten. Midtvejsevaluering af forsøg med karrierelæring i gymnasiet. Aalborg University 2015 Brugerundersøgelse af Studievalg Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannselse 2014 Det svære uddannelsesvalg. EVA 2015 Veje til videregående uddannelse. Roskilde Kommune 2013 Brogbygning 3.0 nye koblinger af uddannelse og erhvervspraksis for kvalificering og understøttelse af unges uddannelsesvalg. Region Sjælland 2013 Redskab til vurdering og evaluering af gymnasieelevers progression i forhold til karrierekompetencer. CeFU 2014

6 Eventuel dokumentation eller evaluering af indsatsen/tilgangen, som institutionen har gennemført Interview med institutionens leder og relevante medarbejdere om deres erfaringer med indsatsen/tilgangen Interview med en gruppe af elever, der har været udsat for indsatsen/tilgangen om deres erfaringer med - og udbytte af indsatsen. Figuren nedenfor viser det samlede undersøgelsesdesign. Udvælgelsesproces Dataindsamling Overgangsfrekvenser for alle institutioner i perioden Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på gymnasiale institutioner Fase 1 Identifikation af 12 institutioner, der kan antages at have særlige erfaringer Indikatorer: Udvikling og stabilitet i overgangsfrekvens sammenholdt med socioøkonomisk reference Identifikation af indsatser og tilgange på skoleniveau gennem spørgeskema 6/7 Telefoninterview med ledere på 12 institutioner med særlige erfaringer Fase 2 Identifikation af fire eksempler på specifikke indsatser/tilgange Udvælgelsen tager hensyn til at de fire indsatser/tilgange så vidt muligt samlet set: - er relevante for flere gymnasiale uddannelsesretninger - er relevante for institutioner med forskellige socioøkonomiske referencer - er indsatser som er gennemført på skoleniveau - er indsatser som institutionerne har gode erfaringer med Undersøgelse af de fire eksempler: Skolebesøg med interview med ledere, medarbejdere og elever

7 Analyse og produkter EVA gennemfører en framework-analyse 11 af de 12 telefoninterview og en case-baseret analyse af de fire udvalgte eksempler. EVA skriver på den baggrund en samlet rapport, der indeholder undersøgelsens analyser og resultater. Rapporten har et omfang af sider og sendes elektronisk til ministeriet og offentliggøres på EVA s hjemmeside. Ministeriet modtager et foreløbigt rapportudkast til kommentering. Bemanding Evalueringen forankres i EVA s område for ungdomsuddannelse. Desuden tilknyttes en konsulent fra EVA s metodeenhed samt en evalueringsmedarbejder (student). 7/7 11 Arbejdet med framework-metoden betyder, at vi først koder og meningskondenserer samtlige interview inden for en tematisk ramme (et framework), der gør det muligt for os på samme tid at læse på tværs af: 1) alle interviewdata, der siger noget om det samme tema eller delspørgsmål og 2) alle interviewdata, der knytter sig til et bestemt interview Vi anvender herefter vores framework til at gennemføre en systematisk, tematisk analyse af data grupperet under samme delspørgsmål/overskrift

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Klædt på til at træffe valg. Gymnasiernes arbejde med at kvalificere elevernes valg af videregående uddannelse

Klædt på til at træffe valg. Gymnasiernes arbejde med at kvalificere elevernes valg af videregående uddannelse Klædt på til at træffe valg Gymnasiernes arbejde med at kvalificere elevernes valg af videregående uddannelse Klædt på til at træffe valg Gymnasiernes arbejde med at kvalificere elevernes valg af videregående

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx/htx]

Opfølgningsplan. [hhx/htx] Opfølgningsplan [hhx/htx] Køge Handelsskole: HHX overgang til videregående uddannelser. Ministeriet har i brev af 6. november 2015 tilsluttet sig skolens igangværende aktiviteter, som har til hensigt at

Læs mere

1 Hensynet til sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer

1 Hensynet til sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer Projektbeskrivelse Evaluering af praktikcentre Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af praktikcentrene, der er etableret på 50 erhvervsskoler

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen

Læs mere

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Karrierefokus -i og efter gymnasiet. København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København

Karrierefokus -i og efter gymnasiet. København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København Karrierefokus -i og efter gymnasiet København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København De ufokuserede studenter 49% af de ledige studenter har været i gang med en videregående uddannelse

Læs mere

Indikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen

Indikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Indikatormodel Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at lave en indikatormodel for den faglige kvalitet i læreruddannelsen.

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet og gymnasiereformen

Karrierelæring i gymnasiet og gymnasiereformen Karrierelæring i gymnasiet og gymnasiereformen Hvem er Karrierefokus? 17 gymnasier, Studievalg KBH, 3 videregående uddannelser og Region Hovedstaden. Projektet løber fra 2014 til slut 2016. Følgeforskning

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt. Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt. Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016 Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016 Hvem er Karrierefokus? 17 gymnasier, Studievalg KBH, 3 videregående uddannelser

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det?

Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det? Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det? Astrid Lundby CeFU, AAU i KBH Hvorfor fokus på karrierelæring? 13 % af studenterne i hovedstadsregionen hverken får en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse

Læs mere

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet www.eva.dk Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Temadag om tiltrækning af elever til eud, 3. november 2016 Hvad er EVA? EVA s formål er at

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Oversigt over projekter på Thy-Mors HF & VUC i skoleåret 2015-2016

Oversigt over projekter på Thy-Mors HF & VUC i skoleåret 2015-2016 Projekttitel Formål og tidsramme Øverste ansvar & ansøger Partnere Indhold HF-Cold Hawaii Pædagogisk udvikling af undervisningen på HF Cold Hawaii Tidsramme: 01.06.2013-01.06.2016 Erik Dose Hvid Netværkspartnere:

Læs mere

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Evaluering af studiekompetence efter andet gennemløb af stx, hhx og htx efter gymnasiereformen Afdelingen for gymnasiale uddannelser i Undervisningsministeriet har bedt Danmarks

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer

Læs mere

Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser

Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser Faglige Fora konference 13. november 2014 Tema: Faglig overgang og progression Annegrete Larsen Kontor for Gymnasiale Uddannelser Afdelingen for Ungdoms-

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009.

Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Regionsrådet udmøntede for første gang Uddannelsespuljemidler i 2007. Dengang blev 22 projekter med vidt forskelligt indhold aktører igangsat.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 2013 Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Handlingsplan 2004 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Studenter uden uddannelse efter gymnasiet

Studenter uden uddannelse efter gymnasiet Studenter uden uddannelse efter gymnasiet 1.0 14.03.2016 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Studenter uden uddannelse efter gymnasiet Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Kobling af survey og registerdata

Kobling af survey og registerdata Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -

Læs mere

Flere unge i EUD. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse

Flere unge i EUD. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse Flere unge i EUD Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (EUD), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver

Læs mere

Bilag 2 - Gymnasiale uddannelser

Bilag 2 - Gymnasiale uddannelser INDHOLD Bilag 2 - Gymnasiale uddannelser Bilag 2 knytter sig til baggrundsrapporten til evalueringen af 7-trinsskalaen, som omhandler kortlægningen og analysen af karaktergivningen. Formålet med bilag

Læs mere

Opgaver og samarbejde i vejledningen

Opgaver og samarbejde i vejledningen Undervisningsministeriet Opgaver og samarbejde i vejledningen En evaluering af gennemførelsesvejledningen på de gymnasiale uddannelser Maj 2006 Undervisningsministeriet Opgaver og samarbejde i vejledningen

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

Karakteristik af 10.-klasse-elever

Karakteristik af 10.-klasse-elever Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Synet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse. Unges veje mod ungdomsuddannelse

Synet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse. Unges veje mod ungdomsuddannelse Synet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Synet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse 1 Resumé 4 2 Indledning 7 2.1 Metode 7 3 Valget 10

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Vil du være bedre til at vejlede dit barn til uddannelse og job? Chancen er der nu!

Vil du være bedre til at vejlede dit barn til uddannelse og job? Chancen er der nu! Vil du være bedre til at vejlede dit barn til uddannelse og job? Chancen er der nu! UU Vestsjælland og ungdomsuddannelserne i Kommune inviterer til Forældrekursus om uddannelsesvalget Til alle forældre

Læs mere

KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium

KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3

Læs mere

Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det.

Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hul igennem til de videregående uddannelser ved direktør Michael Johansson 16. september

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Hvorfor

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

FUsion 10. eller FUture 10.

FUsion 10. eller FUture 10. Anderledes 10. årgang på Fjordvang Ungdomsskole materiale til inspiration: Information til kommende 10. årgang Skal du gå i 10. årgang på Fjordvang, er det vigtigt, at du inden skolestart tager stilling

Læs mere

Velkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen

Velkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Velkommen Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Projektet Karrierefokus Karrierelæring og reformen Karrierelæring og de klassiske fag (eksempler) Kort gruppediskussion

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje af projekter Uddannelsespulje 01. At mestre valget Karrierelæring i ungdomsuddannelserne Århus Statsgymnasium Samlet budget 2.500.000 kr. Ansøgt beløb 1.878.000 kr. Egenfinansiering 623.000 kr. Egenfinansieringsgrad

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.

2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet. 2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet. Bilag 2i: Kvalitetshjul for hhx og htx elevers studieparathed Kvalitetshjulet

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Bilag til spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af personlige

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere