De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
|
|
- Arne Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale uddannelser er at forberede eleverne til videregående uddannelse. Andelen af studenter, der begynder på en videregående uddannelse, hører derfor med til det samlede billede af, hvor godt de gymnasiale institutioner formår at omsætte bekendtgørelsens mål. Tal for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) viser, at der inden for hver af de fire gymnasiale uddannelsesretninger, stx, hf, hhx og htx er stor forskel på institutionernes overgangsfrekvenser og altså andelen af studenter, der begynder på en videregående uddannelse inden for 27 måneder efter, at de har afsluttet deres gymnasiale uddannelse. Dette gælder også, når man tager højde for, at institutionerne har forskellige elevgrundlag, som opgøres som institutionernes socioøkonomiske reference. 1 Det betyder, at der er grund til at antage, at der er forhold på den enkelte institution, og i den enkelte institutions praksis, som har betydning for, hvor mange studenter, der begynder på en videregående uddannelse. Der findes imidlertid meget lidt samlet viden om, hvad gymnasierne gør for at styrke deres elevers overgang til videregående uddannelse, samt hvad der understøtter gymnasiernes arbejde med dette Dato Ref. kst 1/7 MBUL har på den baggrund bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at se nærmere på nogle af de institutioner, der har erfaringer på området, for at se på, om de har en særlig praksis og erfaringer, som andre institutioner kan lade sig inspirere af. Hvad kan påvirke overgangsfrekvensen? Flere forhold kan antages at påvirke, hvor mange elever på en gymnasial institution, der begynder på en videregående uddannelse og hvor hurtigt de begynder. 1 Tal fra MBUL viser, at elever fra gymnasiefremmede hjem og elever med lavere karakterer fra grundskolen har en lavere overgang til videregående uddannelse to år efter deres studentereksamen (Undervisningsministeriet: Betydningen af elevernes sociale baggrund, 2014). Institutioner med lav socioøkonomisk reference har derfor dårligere forudsætninger for at opnå en høj overgangsfrekvens. Den socioøkonomiske reference er et mål for elevgruppens sammensætning, som tager højde for elevernes køn, alder, herkomst, grundskolekarakterer, forældres uddannelsesbaggrund, arbejdsmarkedsstatus og indkomst, familiestatus og adgangsvej til uddannelsen. Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H
2 For det første kan institutionsspecifikke forhold som antallet af studieretninger, afstand til videregående uddannelse og elevsammensætning have en betydning for overgangsfrekvensen. For det andet kan Institutionernes arbejde med at øge overgangsfrekvensen undervejs i gymnasiet også antages at have en betydning for elevernes overgang til videregående uddannelse. En lang række forhold kan have betydning her. Det handler bl.a. om: - institutionernes evne til at løfte eleverne fagligt og udvikle elevernes motivation og selvstændighed - institutionernes arbejde med vejledningsindsatser - institutionernes arbejde med elevernes valgkompetencer, herunder arbejdet med elevernes refleksion over egne fremtidsmuligheder - institutionernes samarbejde med erhvervslivet, videregående uddannelser og andre former for brobygning - institutionernes arbejde med elevernes studiekompetence En undersøgelse fra EVA om det svære valg i gymnasiet viser her, at mange elever ikke oplever at deres uddannelsesvalg bliver kvalificeret i tilstrækkelig grad i løbet af gymnasiet, og at der derfor kan være grund til at styrke arbejdet med institutionernes overgangsindsatser. Mange elever giver udtryk for, at de stadig i 3g. er usikre og uafklarede omkring deres uddannelsesvalg, blandt andet fordi de ikke kender sig selv og deres interesser godt nok, og fordi de har en meget begrænset viden om uddannelsessystemet og deres muligheder her 2. Tilsvarende peger EVA s evaluering af Almen Studieforberedelse (AT) samt evaluering af Studieområde (SO) på hhx og htx på, at de muligheder der er i AT og SO for at kvalificere elevernes valg af fag i de gymnasiale uddannelser og valg af videregående uddannelse ikke altid udnyttes 3. 2/7 Indenfor de sidste år er der igangsat flere udviklingsprojekter, der har fokus på at kvalificere elevernes valg af- og overgang til videregående uddannelse. Eksempelvis har Region Hovedstaden sat fokus på gymnasiernes arbejde med karrierelæring i projektet Karrierefokus i og efter gymnasiet 4. I projektet afprøver skolerne forskellige indsatser, der kan styrke elevernes karrierekompetencer inden for tre områder: afprøvning, refleksion og curriculum. Afprøvning handler om at give eleverne konkrete erfaringer med uddannelser og arbejdsmarked gennem fx brobygning og virksomhedspraktik. Refleksion handler om at styrke elevernes indsigt i egne styrker og interesser. Endelig arbejdes der i projektet med karrierekompetencer som en del af undervisningen. Fx ved at arbejde med uddannelsesvalg som et tema i undervisningen. Der er på den måde flere forskellige forhold og indsatser, der kan have betydning for overgangen til videregående uddannelse. Der findes imidlertid meget lidt samlet viden om, hvilken betydning de forskellige forhold og indsatser har, og hvad de gymnasiale uddannelser selv kan gøre for at styrke deres elevers overgang til videregående uddannelse. 2 Det svære valg i gymnasiet, EVA Evaluering af almen Studieforberedelse, EVA 2014 og evalueringer af SO på hhx og htx Projektet er et samarbejde mellem Studievalg København, 17 gymnasier og tre videregående uddannelser.
3 Undersøgelsens formål og fokus Formålet med undersøgelsen er at skabe viden om, hvordan udvalgte gymnasiale institutioner med erfaringer på området gør for at øge studenternes overgang til videregående uddannelser. Denne viden skal kunne anvendes som grundlag for videre udviklingsarbejde på de gymnasiale uddannelser. Konkret skal undersøgelsen svare på følgende spørgsmål: 1. Hvad kendetegner det arbejde, der har til formål at øge overgangen til de videregående uddannelser på institutioner, der antages at have særlige erfaringer på området? Herunder, hvordan arbejder disse institutioner med at øge overgangen, og hvilke forhold har ifølge lederne på institutionerne betydning for elevernes overgang til videregående uddannelse? 2. Hvilke eksempler på specifikke indsatser eller tilgange kan på den baggrund identificeres som relevante for gymnasiale institutioner at arbejde med for at styrke overgangen til videregående uddannelse? a. Hvilke erfaringer har skolerne (ledere og relevante medarbejdere) med at gennemføre og evaluere disse indsatser? b. Hvilke erfaringer har eleverne med, hvordan disse indsatser kvalificerer deres valg af og motivation for at påbegynde en videregående uddannelse? Undersøgelsens design og metoder Undersøgelsen har to faser som svarer til hvert af de to overordnede undersøgelsesspørgsmål. 3/7 Fase 1: Undersøgelse af hvad der kendetegner arbejdet med at øge overgangsfrekvensen på 12 institutioner med særlige erfaringer på området Formålet med fase 1 er at identificere 12 institutioner, der antages at have erfaringer med arbejdet med studenternes overgang til de videregående uddannelser. Disse 12 institutioners praksis belyses gennem telefoninterview med institutionernes ledere. Udvælgelse af institutioner De 12 institutioner, der antages at have erfaringer med arbejdet med at øge overgangen til de videregående uddannelser, identificeres gennem en kvalitativ udvælgelse på baggrund af forskellige indikatorer. En indikator er det arbejde der foregår på institutionerne, hvis formål er at øge overgangsfrekvensen En anden 5 indikator er institutionernes overgangsfrekvenser 27 måneder efter studentereksamen for studenterårgangene I analysen af overgangsfrekvensindikatoren ses dels på overgangsfrekvensen for 2012-årgangen sammenholdt med den socioøkonomiske reference for 2012-årgangen, da der er en sammenhæng mellem elevers socioøkonomiske baggrund og overgang til videregåen- 5 Begge indikatorer behøver nødvendigvis ikke være til stede samtidig, når de 12 institutioner skal udvælges er den seneste studenterårgang hvor der er tal for overgangsfrekvensen 27 måneder efter studentereksamen.
4 de uddannelse 27 måneder efter studentereksamen. Der ses desuden på stabilitet og udvikling i overgangsfrekvenserne over perioden 7. Overgangsfrekvensen for studenterårgang kan være en indikator for at en institutioner har en praksis der giver en høj overgang til videregående uddannelse, men den kan ikke stå alene. Det skyldes følgende forbehold: For det første er der en tidsmæssig forsinkelse på data for overgangsfrekvenser. Overgangsfrekvensen må i sagens natur måles et stykke tid efter at eleverne har afsluttet den gymnasiale uddannelse. Det betyder at de overgangsfrekvenser (27 måneder efter studentereksamen), der kan aflæses på undersøgelsestidspunktet, kan kobles til institutionernes arbejde i perioden før sommeren Det betyder, at der kan være en anden praksis på skolerne i dag, hvilket både kan betyde, at skoler med gode overgangsfrekvenser ikke længere har en god praksis, og at skoler der siden 2012 er begyndt at arbejde med at øge overgangsfrekvensen ikke havde en god overgangsfrekvens for studenterårgang 2012 For det andet kan overgangsfrekvensen være påvirket af andre forhold end institutionernes arbejde. Den socioøkonomiske reference tager imidlertid højde for en vigtig udefrakommende faktor, nemlig institutionernes elevgrundlag. Men andre faktorer kan have betydning fx antallet af studieretninger og afstanden til videregående uddannelser. Derfor kombineres indikatoren overgangsfrekvenser med en række kvalitativt udviklede indikatorer eller tegn på, at skolerne har særlige erfaringer på området. Tegn kan eksempelvis være bredden i skolens udviklingsarbejde og omfanget af samarbejde med videregående uddannelser og samarbejde med erhvervslivet. Disse indikatorer afdækkes i et spørgeskema blandt ledere på samtlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner. 4/7 De 12 institutioner udvælges således på baggrund af en samlet analyse af institutionernes overgangsfrekvenser og ledernes svar vedrørende institutionens arbejde med at øge overgangen til videregående uddannelse. Desuden tages der hensyn til, at der indgår institutioner fra de forskellige gymnasiale uddannelsesretninger. Data i fase 1 Følgende data indgår i undersøgelsens første fase: Overgangsfrekvenser MBUL leverer en opgørelse over samtlige gymnasiale institutioners overgangsfrekvens for hver af studenterårgangene samt institutionernes socioøkonomiske reference og løfteevne for hver af studenterårgangene Opgørelsen skal bruges til at se, hvilke institutioner der i forhold til deres socioøkonomiske baggrund har en god overgangsfrekvens i perioden. Spørgeskemaundersøgelse EVA gennemfører forud for udvælgelsen af de 12 institutioner - en kortfattet spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på samtlige gymnasiale uddannelsesinstitutioner 9. 8 Den socioøkonomiske reference er opgjort fra studenterårgang Forud for spørgeskemaundersøgelsen udarbejdes som nævnt et kort review af området
5 Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at afdække hvilke indsatser og tilgange på institutionsniveau, som institutionerne arbejder med i deres arbejde med at øge overgangsfrekvensen. Desuden afdækkes hvilke barrierer, der kan være forbundet med at arbejde med at øge overgangsfrekvensen. Udarbejdelsen af spørgeskemaet baseres på en viden fra relevante rapporter og projekter om de gymnasiale uddannelsers arbejde med elevernes overgang til videre uddannelse 10. Spørgeskemaundersøgelsen bruges til at udvælge de 12 institutioner, men giver samtidig et billede af udbredelsen af forskellige initiativer og fokus på arbejdet med studenternes overgang til videregående uddannelse. Telefoninterview med ledere på 12 institutioner Der gennemføres telefoninterview med ledere på 12 udvalgte institutioner. Formålet med telefoninterviewene er dels at få ledernes beskrivelser af institutionernes praksis og tilgange og deres vurderinger af, hvilke institutionsspecifikke forhold såvel som indsatser på institutionerne, der har betydning i arbejdet med at styrke elevernes overgang til videregående uddannelse. Herudover er det formålet at opnå en forståelse af, hvordan institutionerne forstår arbejdet med at øge overgangsfrekvensen og hvilke eventuelle barrierer de ser for dette arbejde. Fase 2: Undersøgelse af fire eksempler på specifikke indsatser eller tilgange som de gymnasiale institutioner kan arbejde med for at styrke elevernes overgang til videre uddannelse Formålet med fase 2 er at udvælge fire eksempler på indsatser eller tilgange til arbejdet med overgangsfrekvensen på fire forskellige institutioner. De fire eksempler udvælges på baggrund af analysen i fase 1.. Disse fire eksempler belyses og beskrives nærmere med henblik på at beskrive indsatserne, så de kan fungere som inspiration for de gymnasiale uddannelsers videre arbejde med at øge overgangsfrekvensen. 5/7 Udvælgelse af fire eksempler på indsatser De fire eksempler på indsatser/tilgange udvælges på baggrund af telefoninterview med lederne, således at de samlet set: er relevante for flere gymnasiale uddannelsesretninger er relevante for institutioner med forskellig socioøkonomisk reference er indsatser som kan gennemføres på institutionsniveau er indsatser som institutioner allerede har gode erfaringer med Data i fase 2 Der gennemføres en undersøgelse af de fire udvalgte eksempler på indsatser/tilgange. Undersøgelsen indeholder følgende data: Eventuelle dokumenter, der beskriver indsatsen/tilgangen 10 Det gav mig en idé om, at min fremtid ikke står skrevet i sten. Midtvejsevaluering af forsøg med karrierelæring i gymnasiet. Aalborg University 2015 Brugerundersøgelse af Studievalg Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannselse 2014 Det svære uddannelsesvalg. EVA 2015 Veje til videregående uddannelse. Roskilde Kommune 2013 Brogbygning 3.0 nye koblinger af uddannelse og erhvervspraksis for kvalificering og understøttelse af unges uddannelsesvalg. Region Sjælland 2013 Redskab til vurdering og evaluering af gymnasieelevers progression i forhold til karrierekompetencer. CeFU 2014
6 Eventuel dokumentation eller evaluering af indsatsen/tilgangen, som institutionen har gennemført Interview med institutionens leder og relevante medarbejdere om deres erfaringer med indsatsen/tilgangen Interview med en gruppe af elever, der har været udsat for indsatsen/tilgangen om deres erfaringer med - og udbytte af indsatsen. Figuren nedenfor viser det samlede undersøgelsesdesign. Udvælgelsesproces Dataindsamling Overgangsfrekvenser for alle institutioner i perioden Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på gymnasiale institutioner Fase 1 Identifikation af 12 institutioner, der kan antages at have særlige erfaringer Indikatorer: Udvikling og stabilitet i overgangsfrekvens sammenholdt med socioøkonomisk reference Identifikation af indsatser og tilgange på skoleniveau gennem spørgeskema 6/7 Telefoninterview med ledere på 12 institutioner med særlige erfaringer Fase 2 Identifikation af fire eksempler på specifikke indsatser/tilgange Udvælgelsen tager hensyn til at de fire indsatser/tilgange så vidt muligt samlet set: - er relevante for flere gymnasiale uddannelsesretninger - er relevante for institutioner med forskellige socioøkonomiske referencer - er indsatser som er gennemført på skoleniveau - er indsatser som institutionerne har gode erfaringer med Undersøgelse af de fire eksempler: Skolebesøg med interview med ledere, medarbejdere og elever
7 Analyse og produkter EVA gennemfører en framework-analyse 11 af de 12 telefoninterview og en case-baseret analyse af de fire udvalgte eksempler. EVA skriver på den baggrund en samlet rapport, der indeholder undersøgelsens analyser og resultater. Rapporten har et omfang af sider og sendes elektronisk til ministeriet og offentliggøres på EVA s hjemmeside. Ministeriet modtager et foreløbigt rapportudkast til kommentering. Bemanding Evalueringen forankres i EVA s område for ungdomsuddannelse. Desuden tilknyttes en konsulent fra EVA s metodeenhed samt en evalueringsmedarbejder (student). 7/7 11 Arbejdet med framework-metoden betyder, at vi først koder og meningskondenserer samtlige interview inden for en tematisk ramme (et framework), der gør det muligt for os på samme tid at læse på tværs af: 1) alle interviewdata, der siger noget om det samme tema eller delspørgsmål og 2) alle interviewdata, der knytter sig til et bestemt interview Vi anvender herefter vores framework til at gennemføre en systematisk, tematisk analyse af data grupperet under samme delspørgsmål/overskrift
Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereKlædt på til at træffe valg. Gymnasiernes arbejde med at kvalificere elevernes valg af videregående uddannelse
Klædt på til at træffe valg Gymnasiernes arbejde med at kvalificere elevernes valg af videregående uddannelse Klædt på til at træffe valg Gymnasiernes arbejde med at kvalificere elevernes valg af videregående
Læs mereOpfølgningsplan. [hhx/htx]
Opfølgningsplan [hhx/htx] Køge Handelsskole: HHX overgang til videregående uddannelser. Ministeriet har i brev af 6. november 2015 tilsluttet sig skolens igangværende aktiviteter, som har til hensigt at
Læs mere1 Hensynet til sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer
Projektbeskrivelse Evaluering af praktikcentre Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af praktikcentrene, der er etableret på 50 erhvervsskoler
Læs mereSammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs mereUndersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau
Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereKarrierefokus -i og efter gymnasiet. København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København
Karrierefokus -i og efter gymnasiet København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København De ufokuserede studenter 49% af de ledige studenter har været i gang med en videregående uddannelse
Læs mereIndikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen
Indikatormodel Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at lave en indikatormodel for den faglige kvalitet i læreruddannelsen.
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereForanalyse til den Digitale Erhvervsskole
Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereFra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut
Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet og gymnasiereformen
Karrierelæring i gymnasiet og gymnasiereformen Hvem er Karrierefokus? 17 gymnasier, Studievalg KBH, 3 videregående uddannelser og Region Hovedstaden. Projektet løber fra 2014 til slut 2016. Følgeforskning
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt. Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Folketingets Børne og Undervisningsudvalg 26. april 2016 Hvem er Karrierefokus? 17 gymnasier, Studievalg KBH, 3 videregående uddannelser
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereNOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs mereKarrierekompetence i gymnasiet hvad er det?
Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det? Astrid Lundby CeFU, AAU i KBH Hvorfor fokus på karrierelæring? 13 % af studenterne i hovedstadsregionen hverken får en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse
Læs mereDelaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse
Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mereUddannelsesvalg et spørgsmål om identitet
www.eva.dk Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Temadag om tiltrækning af elever til eud, 3. november 2016 Hvad er EVA? EVA s formål er at
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region
Læs mereBilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne
Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereOversigt over projekter på Thy-Mors HF & VUC i skoleåret 2015-2016
Projekttitel Formål og tidsramme Øverste ansvar & ansøger Partnere Indhold HF-Cold Hawaii Pædagogisk udvikling af undervisningen på HF Cold Hawaii Tidsramme: 01.06.2013-01.06.2016 Erik Dose Hvid Netværkspartnere:
Læs mereForslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til
Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Bilag 1: Projektbeskrivelse Evaluering af studiekompetence efter andet gennemløb af stx, hhx og htx efter gymnasiereformen Afdelingen for gymnasiale uddannelser i Undervisningsministeriet har bedt Danmarks
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer
Læs mereFaglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser
Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser Faglige Fora konference 13. november 2014 Tema: Faglig overgang og progression Annegrete Larsen Kontor for Gymnasiale Uddannelser Afdelingen for Ungdoms-
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereProjekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009.
Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Regionsrådet udmøntede for første gang Uddannelsespuljemidler i 2007. Dengang blev 22 projekter med vidt forskelligt indhold aktører igangsat.
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEvaluering af pædagogikumordningen fra 2009
Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 2013 Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereTillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015
Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereHandlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Handlingsplan 2004 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereStudenter uden uddannelse efter gymnasiet
Studenter uden uddannelse efter gymnasiet 1.0 14.03.2016 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Studenter uden uddannelse efter gymnasiet Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereBilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.
Læs mereKobling af survey og registerdata
Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -
Læs mereFlere unge i EUD. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse
Flere unge i EUD Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (EUD), der giver fodfæste på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Målsætning: Flere unge opnår en erhvervsuddannelse (eud), der giver
Læs mereBilag 2 - Gymnasiale uddannelser
INDHOLD Bilag 2 - Gymnasiale uddannelser Bilag 2 knytter sig til baggrundsrapporten til evalueringen af 7-trinsskalaen, som omhandler kortlægningen og analysen af karaktergivningen. Formålet med bilag
Læs mereOpgaver og samarbejde i vejledningen
Undervisningsministeriet Opgaver og samarbejde i vejledningen En evaluering af gennemførelsesvejledningen på de gymnasiale uddannelser Maj 2006 Undervisningsministeriet Opgaver og samarbejde i vejledningen
Læs mereUNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER
Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereKarakteristik af 10.-klasse-elever
Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereEnhedslistens udspil til en gymnasiereform
Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et
Læs mereEngelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSynet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse. Unges veje mod ungdomsuddannelse
Synet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse Unges veje mod ungdomsuddannelse INDHOLD Synet på ungdomsuddannelserne blandt unge i 9. klasse 1 Resumé 4 2 Indledning 7 2.1 Metode 7 3 Valget 10
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10
Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love
Læs mereKvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde
Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereVil du være bedre til at vejlede dit barn til uddannelse og job? Chancen er der nu!
Vil du være bedre til at vejlede dit barn til uddannelse og job? Chancen er der nu! UU Vestsjælland og ungdomsuddannelserne i Kommune inviterer til Forældrekursus om uddannelsesvalget Til alle forældre
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs mereHvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det.
Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hul igennem til de videregående uddannelser ved direktør Michael Johansson 16. september
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Hvorfor
Læs mereDet almene gymnasium i tal 2015
Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,
Læs mereFUsion 10. eller FUture 10.
Anderledes 10. årgang på Fjordvang Ungdomsskole materiale til inspiration: Information til kommende 10. årgang Skal du gå i 10. årgang på Fjordvang, er det vigtigt, at du inden skolestart tager stilling
Læs mereVelkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen
Velkommen Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Projektet Karrierefokus Karrierelæring og reformen Karrierelæring og de klassiske fag (eksempler) Kort gruppediskussion
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs merehar kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
Læs mereLøbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereVurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje
af projekter Uddannelsespulje 01. At mestre valget Karrierelæring i ungdomsuddannelserne Århus Statsgymnasium Samlet budget 2.500.000 kr. Ansøgt beløb 1.878.000 kr. Egenfinansiering 623.000 kr. Egenfinansieringsgrad
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Vejledning om valg af uddannelse og erhverv 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereBetydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mere2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.
2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet. Bilag 2i: Kvalitetshjul for hhx og htx elevers studieparathed Kvalitetshjulet
Læs mereSkriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx
50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker
Læs mereEvaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser
Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Bilag til spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af personlige
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs mereKombineret ungdomsuddannelse - oplæg
Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik
Læs mere