HJEMTAGELSER OG FLYTNING AF UDSATTE UNGE - ET PARTSINDLÆG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HJEMTAGELSER OG FLYTNING AF UDSATTE UNGE - ET PARTSINDLÆG"

Transkript

1 HJEMTAGELSER OG FLYTNING AF UDSATTE UNGE - ET PARTSINDLÆG JANUAR 2011

2 2

3 Hjemtagelser og flytninger af udsatte unge et partsindlæg Januar 2011 Notat udarbejdet af LOS Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Indhold Forord Side 4 Historie 1 35 Stedernes historie om 35 unge Side 6 Historie Et opholdssted modtager 5 opsigelser af efterværn Side 28 Historie Et større opholdssted erfaringer -19 unges historie Side 28 Historie sager, hvor den unge eller forældrene har ønsket hjemgivelse eller flytning Side 31 Om udarbejdelsen af notatet Side 38 Bilag 1. Hvad siger forskningen om efterværn Side 39 LOS - Landsforeningen af opholdssteder-botilbud og skolebehandlingstilbud Emdrupvej 115 A, 4. sal, 2400 København NV Tlf , Fax , 3

4 Forord Af Geert Jørgensen, LOS På det socialpædagogiske område sker der i stigende omfang hjemtagelser og flytninger af udsatte børn, unge og voksne, som vi oplever alene er begrundet i økonomiske hensyn og som bedst beskrives som offentligt omsorgssvigt eller overgreb. På børne- og ungeområdet må vi på trods af de pæne ord i Anbringelsesreformen og senest i Barnets Reform om kontinuitet i anbringelsen og om en styrkelse af efterværnet i stigende omfang spørge: sker dette for barnets bedste eller kommunekassens bedste? At problemet ikke bare er noget opholdssteder og døgninstitutioner finder på understreges af at Børns Vilkår - ifølge Jyllands-Postens tema om anbragte børn i julen - har hjulpet omkring 200 børn, der har måttet kæmpe og argumentere for at de ikke ønsker at komme væk fra anbringelsen. Det hedder videre i artiklen den 28. december: Det mest groteske er de situationer, hvor børnene er blevet anbragt, fordi de ikke kan være hjemme. Og uden at årsagen til anbringelsen er forsvundet, vil kommunen pludselig hive dem hjem igen. Det er desværre en tendens vi ser. nale nedskæringer. Der kunne med sikkerhed laves et lignende katalog om oplevelserne med unge på offentlige institutioner. Det skal understreges, at selv om vi i stigende omfang hører disse historier fra rigtig mange kommuner, er der tilsyneladende kommuner, der har magtet at få deres økonomi og praksis til at hænge sammen, uden i samme omfang at træffe disse massive ødelæggende beslutninger for deres mest udsatte borgere. Arbejdet med dette casekatalog har på mange måder været en øjeåbner, for os, der har været involveret. Jeg har i mange år været frustreret over den udbredte selvcensur offentlig som privat der eksisterer på anbringelsesområdet. Alt for mange føler, at de er nød til at tie stille med deres oplevelser af hensyn til deres fremtidige arbejde eller virksomhed. Det være sig lederne af private opholdssteder og botilbud, forstandere af de offentlige institutioner eller socialrådgivere ude i kommunerne. Vi hylder i Danmark udtryksfriheden, og der er heldigvis ind i mellem nogen, der står frem, men i dagligdagen er whistleblowere hverken udbredte eller velkomne på det sociale område. I flere tilfælde har de, der har stået frem offentligt, måttet stille til skideballe hos deres chefer. Med dette notat vil LOS forsøge at sætte kød og blod på nogle af de menneskeskæbner, der gemmer sig bag kommunernes dagsorden om at nedbringe udgifterne til det specialiserede socialområde og især udgifterne til anbragte børn og unge. Notatet giver sig ikke ud for at være en videnskabelig dokumentation af forholdene, men er en beskrivelse af de private opholdssteder og botilbuds oplevelse af, hvad der er foregået i en række sager, hvad de oplever ligger bag beslutningerne, og ikke mindst hvad det betyder for de udsatte unge, der rammes af kommu- Stedernes virkelighed er præget af en række overordnede problemstillinger: manglende samarbejde, sparet økonomi, utrolig mange sagsbehandlerskift, mangel på struktur og faste procedurer. Stederne 4

5 føler skyld overfor brugeren når de kører sager fordi det presser brugeren yderligere, ligesom stederne ofte angribes af kommunerne for bare at varetage deres egne økonomiske interesse. Dette bevirker at flere steder opgiver at klage eller hjælpe den unge med at klage. For overhovedet at kunne lave dette casekatalog var anonymitet derfor nødvendigt. På trods af anonymiteten er der flere steder, der har trukket sig under arbejdet, nogle har henvist til arbejdspres og andre praktiske grunde. For nogle har det været for svært at rippe op i historierne igen. Det har været slående hvor mange og stærke følelser, der har været på spil for de involverede i disse sager. Der er grædt mange tårer, Ikke bare af de unge og eventuelt deres forældre, men også af de professionelle, af medarbejdere på stederne og af de unges socialrådgivere. Er der fælles kendetegn ved disse historier Umiddelbart er der to ting, som særligt kendetegner disse historier. Den ene er, at afgørelsen om hjemtagelse eller flytning ofte kommer helt uventet. Ifølge stedernes oplevelser har: afgørelsen i stort set alle sagerne været i modstrid med den gældende handleplan, der indeholder fortsat anbringelse, udviklingsmål m.v. der ikke ligget ny viden, undersøgelser eller lignende til grund for nogen af afgørelserne. Kommunen i en tredjedel af sagerne ikke talt med eller hørt den unge inden afgørelsen Kommunen i 40 % af sagerne ikke oplyst den unge om vedkommendes klage- eller ankemuligheder Dette bestyrker naturligvis mistanken om, at afgørelsen i mange tilfælde udelukkende er økonomisk begrundet. I en række kommuner forstærkes dette indtryk af at man oplever, at økonomiafdelingen går ind i vurderingen af sagerne på forskellig vis. Det være sig gennem controller teams eller som i en enkelt sag, hvor økonomidirektøren varetog sagsbehandlingen. Et andet kendetegn er, at mange af sagerne handler om ophør eller ændring af udslusning eller efterværn. Disse unge kommer ofte til at stå på egne ben uden det netværk, som andre unge har. Det sker oven i købet på trods af forskningsmæssig dokumentation for betydningen af efterværn og dokumentation for at hjemmeboende 19-årige klarer sig langt bedre end udeboende. Det er mig ubegribeligt, at kommunerne efter ofte at have brugt flere millioner kroner på et anbringelsesforløb overhovedet kan finde på mere eller mindre at smide de unge ud til en usikker tilværelse på eget værelse eller i et opgangsfællesskab med en begrænset støtte. Ud fra en cost-benefit vurdering må det alene af økonomiske grunde være langt mere fornuftigt, at anbringelsen afsluttes i et planlagt forløb med passende udslusning og efterværn, således at så få unge som muligt tabes på gulvet. Forskningen påviser en række problemer omkring anbragte børn og unge. Problemer, som vi bør arbejde på at forbedre, og som Anbringelsesreformen og Barnets Reform tager nogle skridt til at løse gennem sit fokus på kontinuitet og betydningen af relationer. Desværre misbruges forskningen også til at legitimere hjemtagelser og flytninger. En legitimering, der slet ikke er belæg for. Der er overhovedet intet belæg for, at unge fra 15 år og opefter skulle klare sig bedre på eget værelse end hvis de forbliver anbragt. Snarere tværtimod. Der henvises også ofte til SFI s rapport om sammenbrud i teenageanbringelser. Her er det bemærkelsesværdigt, at man totalt glemmer eller ser bort fra, at det ifølge rapporten er systemfaktorer, der signifikant øger risikoen for sammenbrud. Nemlig sagsbehandlerskift og finansielle restriktioner i kommunen. 5

6 To af kommunernes rigtig store udfordringer i disse år er meget afgørende for anbringelserne: Kan kommunen fastholde socialrådgiverne i børne- og ungeforvaltningerne, og kan/må socialrådgiverne placere de unge i de tilbud, de fagligt finder matcher de unges behov, eller skal de finde et billigere tilbud. På landsplan er personaleudskiftningen i socialforvaltningerne uhyggelig stor mange anbragte børn og unge skifter sagsbehandler op til flere gange om året og de kommunale udmeldinger om nedskæringer på området læser vi om dagligt. Institutioner og opholdssteder har selvfølgelig også deres del af ansvaret. Ifølge undersøgelsen drejer det sig især om opståen af parallelverdener på institutioner, smittefare når de unge lærer af de andre unge og situationer, hvor anbringelsesårsagen bliver udsmidningsgrund, det vil sige når de unge smides ud for at gøre de ting, de i første omgang blev anbragt for at gøre. Kommunerne kan kun leve op til deres del af ansvaret for de anbragte børn og unge, hvis de begynder at skabe tilstrækkelig gode arbejdsvilkår for de socialrådgivere, der arbejder med disse børn og unge. Der er behov for et loft over antallet af sager således, at man kan stille krav om en høj kvalitet i sagsbehandlingen, herunder udarbejdelse af grundige handleplaner og undersøgelser af de udsatte børn og unge. Det handler om muligheden for at kunne finde det rigtige tilbud, der matcher den enkeltes behov, uanset det er et dagtilbud, lokalt døgntilbud, familiepleje, opholdssted eller døgninstitution. Der er desuden dokumentation for, at kontinuitet er vigtig, hvis en anbringelse skal krones med succes. Det er ubegribeligt, at man efter at have smadret et ellers velfungerende anbringelsesforløb, henviser til forskningen og anbringelsernes angiveligt dårlige resultater, i sit forsvar for hjemtagelser og flytninger. På trods af den, i en række tilfælde, mangelfulde oplysning om klageadgang, er en del af sagerne indbragt for enten Det Sociale Nævn eller Ankestyrelsen, hvilket har medført at flytningen eller hjemtagelsen enten er stoppet eller midlertidigt udsat mens anken behandles. Desværre kan Ankestyrelsen ikke tage sager op efter en underretning, hvis den unge er fyldt 18 år når afgørelsen træffes. Dette er et stort problem, da kommunerne i alt for mange sager ikke får lavet den lovpligtige handleplan et halvt år før den unge fylder 18, og efterfølgende træffer afgørelse i forbindelse med, eller efter at den unge er fyldt 18 år. Desuden bør der ske en styrkelse af den socialfaglige vurdering i forbindelse med anke- og klagesager. Hvad med anbringelsesstederne Det er indlysende, at der er mange vanskeligheder i arbejdet med udsatte unge. Plejefamilier, opholdssteder, botilbud og døgninstitutioner står over for store udfordringer. Udfordringer de desværre ikke altid er i stand til at løse, hvorfor den unge endnu en gang må flytte. Der er da sikkert også tilfælde, hvor anbringelsesstedet har svært ved at give slip på den unge, eller hvor den unge eller forældrene selv ønsker, at den unge skal flytte. Her oplever stederne, at kommunerne i dag er langt mindre tilbøjelige til at stå fast og holde på den lagte plan. Det være sig hvis den unge har flere tilfælde af rømninger eller forældrene tilbyder at tage dem hjem. For at vise at verden ikke bare er sort-hvid, har vi taget nogle eksempler på dette dilemma med. 6

7 Som udenforstående er der alt efter temperament vide fortolkningsmuligheder i forhold til hvorvidt man i disse sager skulle have stået fast, eller den unge skal ud og prøve virkeligheden af. Man må så håbe på, at kommunerne står klar og anerkender tidligere anbragtes ret til at fortryde, at de ikke har taget mod et efterværnstilbud, hvis det går galt. Ligesom det er vigtigt, at kommunerne følger de hjemtagne unge med henblik på at samle dem op, hvis de ikke er så selvhjulpne, som man forudsatte ved hjemtagelsen. Principielt er det vigtigt, at man, hvis en anbringelse skal blive en succes også på langt sigt, både fra kommune og anbringelsessted har fokus på den unge og inddrager den unge- og i vid udstrækning forældrene - omkring visitation, indslusning, anbringelsen, udslusning og efterværn. En kæde er ikke stærkere end det svageste led og det gælder måske især når det drejer sig om indsatsen overfor udsatte børn, unge og voksne. Afrunding Den øjeblikkelige turbulens, som disse sager blandt andet er et tegn på, viser med al tydelighed, at der er behov for en større viden om hvad, der er de bedste tilbud til den enkelte unge. Med det store økonomiske og ideologiske pres, der er på hele det socialpædagogiske område bliver vi nød til at gå ind i en styrkelse af dokumentationen af vores indsatser og af deres resultater. Vi må gøre op med berøringsangsten overfor måling og dokumentation. Vi må udvikle metoder, der dokumenterer værdien af vores arbejde - uanset deres begrænsninger i at kunne beskrive det dybt komplicerede samspil, der ligger i socialpædagogisk arbejde. Hvis socialpædagogisk arbejde kan sammenlignes med en rejse, så er det nødvendigt at have ikke alene et godt kort, men også et fælles kort også selv om vi godt ved, at kortet ikke er verden, men et forsimplet billede af verden. Der er også behov for en nærmere undersøgelse af om de beskrevne oplevelser i dette notat dækker en bredere tendens. Det kunne eksempelvis gøres ved at Ankestyrelsen fik til opgave at gennemgå de seneste 100 eller 200 hjemtagelser/ flytninger af unge i

8 Stedernes historier om 35 unge Historie 1 Nikolaj hjemtages fra opholdssted Nikolaj er 23 år, og har boet på opholdsstedet i tre og et halvt år. Han har ADHD og Tourette-problematikker. Han har endvidere modtaget hjælp i forhold til et seksuelt krænkende, familiært forhold. Han er udadreagerende og stabiliseret af medicinsk behandling. Prisen for Nikolajs ophold er reduceret til kr. pr. måned, mod det normale prisleje på kr. pr. måned. Nikolaj bliver udskrevet fra opholdsstedet med den begrundelse, at der ikke er sket nogen udvikling med Nikolajs tilstand. Nikolaj har en handleplan der bliver revurderet, hver tredje måned. Der afholdes møde og Nikolaj bliver gjort bekendt med sine ankemuligheder, da kommunen ønsker at udskrive ham. Efter krav fra hjemkommunen udsluses Nikolaj til egen lejlighed, med kontanthjælp. Det nuværende tilbud, er et kommunalt støtte- kontakt team. Opholdsstedet mener, at det nuværende støttetilbud er utilstrækkeligt. Nikolaj kommer ofte og beder om hjælp. Opholdsstedet hjælper Nikolaj med, at anke sagen til hjemkommunen og til Ankestyrelsen. Opholdsstedet mener, at Nikolaj har draget nytte af anbringelsen på opholdsstedet. Opholdsstedet har etableret et godt forhold til Nikolajs familie. De støtter Nikolaj i den omskiftelige relation til hans familie, og det hjælper Nikolaj. Den medicinske behandling har gjort Nikolaj stabil. Han har fået en struktureret hverdag med beskæftigelse. Han har afsluttet to HFfag. Han har ikke længere misbrugsproblemer, og er nu begyndt at afdrage den gæld, som han har på grund af tyverier og fordi han har lånt penge af sine forældre. Efter flytningen til egen lejlighed, fremstår Nikolaj nu usoigneret. Han tager ikke sin medicin regelmæssigt. Han ser afmagret og bleg ud. Og han har mistet sin beskæftigelse. Han er blevet indelukket og aggressiv og reagerer fysisk ved, ofte at slå en knyttet næve i væggen. Han har udviklet ufrivillige tics, og kan ikke komme op om morgenen. Han har ikke haft kontakt til sagsbehandler, siden han blev udskrevet fra opholdsstedet. Historie 2 Kenneth hjemtages fra opholdssted Kenneth er 17 år, og anbragt på opholdssted. Kenneth har brug for massiv voksenstøtte og struktur i hverdagen. Han er svært utilpasset og har en kriminel fortid. Kenneth er særligt belastet af, at have set sin far blive slået ihjel. I 2009 bliver Kenneth dømt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, efter straffelovens 245 stk. 1, og 246. Kenneth skal anbringes som led i en alternativ afsoning efter straffuldbyrdelseslovens 78, i overensstemmelse med indstilling fra Kriminalforsorgen. Opholdsstedet modtager ikke en handleplan inden anbringelsen, men der foreligger en skrivelse fra Kriminalforsorgen, der beskriver Kenneths dom og vilkår. Han er på daværende tidspunkt, anbragt på en sikret institution, hvorfra opholdsstedet henter ham. Da Kenneth har været på opholdsstedet i 25 dage, modtager opholdsstedet en henvendelse fra hjemkommunen. De ønsker at forhandle prisen på anbringelsen med det formål, at få den nedsat med kr. pr/måned. Ud fra omfanget af Kenneths problematikker er det ikke opholdsstedets vurdering, at prisen kan nedskrives. De udtaler; Kenneth har brug for en massiv pædagogisk behandlings- indsats, og det fastholder vi. Da hjemkommunen hører dette, varsler de en opsigelse af anbringelseskontrakten. De forsøger endnu engang at forhandle prisen pr. telefon. Opholdsstedet fastholder deres faglige vurdering og pris, hvilket endeligt resulte- 8

9 rer i hjemkommunens opsigelse af anbringelseskontrakten. Der bliver ikke lavet en yderligere undersøgelse. Kenneth får tilbud om at bo på et andet opholdssted, som han afslår. Kenneth ønsker ikke at flytte til et nyt opholdssted. Han får valget mellem at tage tilbage til fængslet, eller til det nye opholdssted. Kenneth vælger det nye opholdssted. Det nye opholdssted mener, at kunne varetage den pædagogiske opgave og opnå de mål, der er angivet i handleplanen. Kenneth bliver bekendtgjort med ankemuligheder. Opholdsstedet hjælper Kenneth med at anke sagen til Ankestyrelsen. Kenneths sagsbehandler er ligeledes uenig i hjemkommunens beslutning. Hun fortæller at beslutningen er politisk, og at der skal spares penge i kommunen. Hun er ikke blevet hørt i sagen men blot pålagt at videreformidle beslutningen. Hjemkommunen får afslag fra Ankestyrelsen, der ikke kan godkende en flytning af Kenneth. Ankestyrelsen lægger vægt på at de pædagogiske argumenter ikke kan blåstemples, og at de ikke ønsker at godkende en flytning begrundet i økonomi. Kommunen anmoder om, at opholdsstedet kan fortsætte deres anbringelse af Kenneth på trods af deres opsigelse af kontrakten. Opholdsstedet accepterer dette. Samtidig modtager de brev fra Ankestyrelsen, der alligevel ikke ønsker at gå ind i sagen. Kriminalforsorgen fortæller Kenneth, at han vil blive prøveløsladt. Nogle måneder senere får han besked om at det alligevel ikke kommer på tale, førend han er blevet mentalundersøgt. Opholdsstedet foreslår et udslusningsforløb for Kenneth. Planen indeholder en færdiggørelse af 9.klasses afgangseksamen. Kommunen oplyser at de ikke ønsker en udslusningsplan. Opholdsstedet tilbyder at transportere Kenneth så det sikres, at han kommer til eksamen. Dette forslag bliver også afslået, da hjemkommunen ikke ønsker at betale kørepenge. Kenneth bliver udskrevet til eget værelse, to måneder før han skal afslutte 9. klasse. Han resignerer og bliver frustreret. Der tilknyttes en kontaktperson fra hjemkommunen, og Kenneth får sin afgangseksamen. Kort tid efter begår Kenneth ny kriminalitet. Han er igen blevet sigtet for kvalificeret vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. I varetægtsfængslingen placeres han på en særlig sikret afdeling, grundet adfærd og farlighed. Han har netop modtaget sin dom. Et års ubetinget fængsel. Kenneth afsoner nu sin straf. Historie 3 Niels hjemtages fra opholdssted Niels er 18 år og bor på opholdssted. Niels er blevet omsorgssvigtet i sin barndom. Begge hans forældre er misbrugere. Han har boet på opholdsstedet siden 2006 og er glad for at bo der. Hjemkommunen ønsker at hjemtage Niels. De synes opholdet er for dyrt. Samtidig bliver Niels meddelt at han skal udskrives når han fylder 18 år. Tidligere har Niels fået af vide, at han kan blive til han bliver 21 år. Der foreligger handleplan i Niels sag. Sagsbehandleren fortæller, at kommunen har taget beslutning om, at alle der er fyldt 18 år skal hjemtages. Sagsbehandleren vurderer samtidig, at Niels ville have bedst af at blive og hun siger at hun vil se, hvad hun kan gøre. Der kommer en ny sagsbehandler i sagen. Den nye sagsbehandler er enig med den tidligere sagsbehandler om, at det vil være bedst for Niels at blive på opholdsstedet. I handleplanen står der heller intet om, at Niels skal flytte eller er klar til at blive udskrevet. På efterfølgende møde har sagsbehandleren taget en ny sagsbehandler med, og holdningen har nu ændret sig. Begge sagsbehandlere er utilfredse med opholdsstedet, og ønsker at udskrive Niels. Niels bliver inviteret ud at se på ungdoms- 9

10 boliger. Alene. Opholdsstedet må ikke deltage. Men Niels ønsker at blive på opholdsstedet, og kommunen har svært ved at overtale drengen. Niels bryder sammen og vil ikke flytte. Niels bliver gjort bekendt med sine ankemuligheder. Sagen går i hårdknude, og opholdsstedet indgiver en klage til kommunen. Det ændrer intet. I dag er Niels udskrevet fra opholdsstedet. Han er begyndt at tage stoffer og har i det hele taget ændret sig meget efter udskrivningen. Niels går ikke i skole og har opgivet alt. Et stort problem i sagen er den lange ventetid. Niels bliver gjort bekendt med udskrivningen, et halvt år inden han fylder 18 år, og dertil kommer at sagen bliver udskudt. Hele vejen igennem har opholdsstedet og Niels forsøgt at undgå en flytning. Processen er ekstrem hård for Niels. Han er nu så langt ude i misbrug, at han er svær at nå og han har mistet al tiltro til systemet. ham en ny støtte-kontaktperson to gange om ugen. Men Robert vil gerne beholde Ida som han kender fra opholdsstedet, og som er hans nuværende støttekontaktperson tre gange, to timer om ugen. Opholdsstedet har efterspurgt en handleplan på Robert det sidste års tid. Først da Robert er blevet udskrevet, bliver der lavet en handleplan. Den vil Robert ikke godkende. Robert bliver ikke gjort bekendt med sine ankemuligheder. Til gengæld støtter opholdsstedet ham, og de anker sagen til Det Sociale Nævn. Herefter pålægges kommunen at udarbejde en ny handleplan, og træffe en ny afgørelse. I dag har Robert ingen støtte/ kontaktperson. Historie 5 Christina hjemtages fra botilbud Christina er 19 år og bor i botilbud. Hun er tidligt skadet og har psykiske og sociale vanskeligheder. I sommeren 2010 får botilbuddet af vid, at Christina vil blive udskrevet til eget værelse, med fire timers støtteordning om ugen, gældende fra den 1. i efterfølgende måned. Historie 4 Robert hjemtages fra opholdssted Robert er 21 år, og har boet på opholdssted de sidste seks år. Det sidste år har Robert været i udslusning via opholdsstedet, og boet i egen bolig. Roberts forældre er døde. Alt forløber godt, indtil anbringelseskommunen bliver både betalings- og handle kommune. Der bliver indkaldt til møde hvor en ny sagsbehandler meddeler, at Robert skal udskrives fra opholdsstedet grundet økonomiske årsager. De tilbyder Botilbuddet mener ikke, at Christina er klar til at flytte for sig selv. De undrer sig over beslutningen, eftersom aftalen var, at Christina skulle blive boende omkring et års tid endnu. Christina er ikke stabil nok til at klare sig selv. Til gengæld går det rigtig godt i botilbuddet. Christina udvikler sig både menneskeligt og uddannelsesmæssigt. På samme tidspunkt som udskrivningen foregår, har Christina brændt en læreplads af, fordi hun har sygemeldt sig. Under en samtale med sagsbehandleren fortæller Christina, at hun slet ikke er klar til at skulle flytte endnu, hvilket også står 10

11 beskrevet i referatet af samtalen. Christina bliver ikke hørt, og får heller ikke oplyst sine ankemuligheder. Christinas handleplan fortæller ikke noget om, hvorfor hun er anbragt. Hendes sagsbehandler forlod posten og har ikke skrevet noget i sagen, der derfor er blank. Christina stikker af i 14 dage. Da hun kommer tilbage, er hun helt knust, og hun aner ikke, hvad hun skal gøre. Efter udskrivningen flytter Christina hjem til sin kæreste. Lige inden hun flytter, finder botilbuddet en ny læreplads til hende som hun starter på. Christina har dog svært ved at fastholde sin læreplads, i det hun ofte sygemelder sig. Hun har svært ved at omgås andre mennesker. Botilbuddet tager kampen op, og forsøger at skaffe efterværn til Christina. Det lykkes, at skaffe Christina otte måneders efterværn. Samtidig bor Christina forskellige steder med sin kæreste. Det er svært, for der er ikke styr på økonomien. Det hele sejler. Christina bliver forgældet, ender i Ribers og må bo på gaden. Botilbuddet giver hende husly i en måned uden betaling. Herefter finder kommunen et værelse. Christina bor nu på eget værelse, med fire timers støtteordning om ugen. Botilbuddet kan se, at det skrider for Christina. Ifølge personalet på botilbuddet, har Christina brug for meget mere hjælp, end hun får nu. Hun kommer ofte på besøg i botilbuddet, som stadig hjælper hende uden betaling. Historie 6 Søren forsøges hjemtaget fra opholdssted Søren er 17 år. Han har været anbragt på opholdsstedet, siden Søren udvikler sig positivt og han er meget glad for, at bo på opholdsstedet. Da Søren skifter sagsbehandler, sker der noget uventet. Uden dialog eller undersø- gelser ønsker hjemkommunen at udskrive Søren. Dette på trods af at både forældrene og opholdsstedet, fraråder at hjemtage Søren. De mener ikke, at Søren er klar til at bo alene. Han har stadig brug for støtte og hjælp i hverdagen. Søren er en meget stille og indadvendt dreng, der sjældent giver sin mening til kende. Søren vil ikke væk fra opholdsstedet. Sørens forældre er bekymrede over, at Søren skal bo alene. De mener ikke at de får et tilfredsstillende svar på, hvordan hjemkommunen vil sikre Sørens velfærd. Hjemkommunen mener imidlertid, at de har et mere egnet tilbud til Søren. De meddeler, at Søren er klar til at bo i egen bolig med ekstern støtteordning. I Sørens seneste handleplan står der, at Søren ikke udvikler sig i henhold til målsætningen men fortsat har brug for støtte. På trods af det, vil kommunen udskrive Søren til egen bolig. Opholdsstedet oplever Søren som en dreng der er svær at nå ind til, og derfor går udviklingen langsomt. Opholdsstedet og familien er foruroliget over, hvordan kommunen kan gå fra, at Søren har brug for opholdsstedet til, at han nu skal bo i egen bolig. Forældrene mener, at handleplanen og beskrivelsen af, at han ikke udvikler sig tilstrækkeligt, bliver et påskud for at udskrive Søren. Søren bliver inviteret til møderne, som han deltager i. Han bliver bekendtgjort med sine muligheder for at anke sagen. Der er ikke lavet yderligere undersøgelser. Opholdsstedet og forældrene modsætter sig beslutningen. Kommunens nye vurdering om at flytte Søren fra døgntilbud til selvstændig bolig, strider mod den handleplan der oprindeligt er udarbejdet. Sørens forældre forsøger, at gøre kommunen opmærksom på deres opfattelse af sagen. Herefter bliver der udarbejdet endnu en handleplan, som hverken opholdsstedet eller Sørens forældre kan, eller vil godkende. Hjemkommunen oplyser forældrene og opholdsstedet om, at når kommunen har truffet sin endelige afgørelse, vil de involverede parter modtage dette på skrift sammen med en ankevejledning. Derpå beslutter hjemkommunen at iværksætte en tvangsanbringelse af Søren til egen bolig. 11

12 Børne- og Unge udvalget i kommunen mener imidlertid ikke, at der er grundlag for en tvangsanbringelse, men anbringelseskontrakten ophører. Eftersom Sørens mor i mellemtiden er flyttet til en anden kommune, bliver sagen overgivet til denne. Her menes det ikke at Søren er klar til udskrivning. Han har stadig behov for den støtte og hjælp, som han modtager på opholdsstedet. Moderens nye hjemkommune beslutter herefter, at Søren fortsat skal være anbragt for at sikre hans velfærd. Søren bor stadig på opholdsstedet. Både Sørens forældre og den nye hjemkommune har anket sagen, som stadig verserer. Historie 7 Dennis hjemtages fra opholdssted Dennis er 21 år og har ADHD. Han bor på et opholdssted. For et års tid siden bliver Dennis hjemtaget fra opholdsstedet. På trods af anbefalingerne i en grundig udredning vælger hjemkommunen at udskrive Dennis. Opholdsstedet og beliggenhedskommunen er interesserede i at give Dennis et botræningsforløb. De anser det for yderst vigtigt at Dennis modtager botræning i overgangen fra opholdssted til egen bolig. Dennis har svært ved overgang, og har brug for en rolig indføring. Heller ikke handleplanen vidner om, at Dennis er i stand til at tackle en så pludselig overgang fra opholdssted til andet bosted. Dennis bliver bekendtgjort med ankemuligheder. Men hjemkommunen ignorerer udredningen omkring Dennis problematikker, og behov for støtte. Hjemkommunen deltager heller ikke i de sidste to opfølgningsmøder, det sidste år inden udskrivningen. De udskriver Dennis til et opgangsfællesskab og tilbyder ham et jobtræningsforløb. Opholdsstedet er rystet over, at der ikke etableres et overgangsforløb for Dennis. De er nervøse for at Dennis vil gro til i ensomhed i sin lejlighed. Til gengæld er opholdsstedet overbevist om, at Dennis med den rigtige støtte, vil kunne passe et deltidsjob og få en positiv overgang til andet bosted. Hjemkommunen fastholder stadig deres vurdering. Samtidig oplever opholdsstedet, at Dennis på ingen måde er i stand til at passe det huslige. Dennis er apatisk og forstår ikke, hvad der sker. Når han besøger opholdsstedet, giver han udtryk for at opgangsfællesskabet og jobtræningen slet ikke fungerer for ham. Han fortæller at han gemmer sig i sine computerspil. Han føler sig alene og overladt til sig selv. Sagen er blevet anket og verserer stadig. Historie 8 Sune hjemtages fra opholdssted Sune er 15 år. Han bor på opholdssted. På opholdsstedet bor unge, der har været udsat for omsorgssvigt. Sune flytter ind på opholdsstedet, i Han har gennem sin barndom oplevet massivt omsorgssvigt. På dette tidspunkt er Sune meget aggressiv og voldelig. Han har store vanskeligheder ved at begå sig socialt med jævnaldrende unge. Hans adfærd resulterer i mange fastholdelser. På opholdsstedet udvikler Sune en større modenhed, og med tiden oplever han også færre fastholdelser. Sune er i gang med sin behandling, men det går kun langsomt fremad. Sune har fortsat en meget bekymrende adfærd. Sunes ophold på opholdsstedet ophører helt uden varsel i sommeren Opholdsstedet får besked om, at Sune skal hjemtages. Hjemkommunen vurderer, at Sune er klar til at flytte hjem. Kommunen kontakter ikke opholdstedet inden afgørelsen. Kommunen ser også bort fra de beskrivelser der er lavet om Sune. Der bliver afholdt møder med Sune, hvor han får oplyst ankemuligheder. Der foreligger en 12

13 handleplan i Sunes sag. Opholdsstedet siger således: I den sidst fremsendte handleplan står der ikke beskrevet, at en hjemtagelse er nært forestående. Vi indkaldte til statusmøde, hvor kommunen til vores store overraskelse fortalte, at de agtede at hjemtage Sune til sommerferien. Det aftaltes at vi og hjemkommune skal tale yderligere sammen, idet der er flere kritiske punkter der gør, at Sune ikke er egnet til hjemtagelse. Dette ignoreres dog fra hjemkommunes side, idet vi ikke har yderligere kontakt. Så midt på sommeren modtager vi en kontraktopsigelse pr. fax. Der står at Sune er udskrevet til hjemmet. Opholdsstedet sender en rapport, men kommunen mener ikke at Sunes adfærdsmæssige udvikling er grundigt nok beskrevet, hvilket Sunes familie afviser. Familien mener, at rapporten er fyldestgørende og de vil ikke godkende en hjemtagelse. Sunes familie modtager hjemtagelsespapirerne fra kommunen. I hjemtagelsen tages der udgangspunkt i at Sune udskrives til hjemmet, og at han vil modtage støtte fra en kontaktperson. Kontaktpersonen skal blandt andet hjælpe Sune til skole hver dag. Familien er ikke klar til at have Sune boende. Sunes mor siger; Jeg kan ikke magte at have ham boende hjemme, i længere perioder. Det kan ingen af os. Efter en til to uger går det helt galt. Han bliver ubehøvlet og laver konstant ballade. Det er gået alt for hurtigt og jeg er bange for hvad der vil ske. Opholdsstedet og sagsbehandler er ligeledes imod en hjemtagelse og fraråder på det kraftigste, at flytte Sune fra opholdsstedet. Deres anbefaling er at Sune skal blive boende og modtage behandling et år endnu. Selvom det endelig går fremad for Sune, har han stadig en meget bekymrende adfærd. Og eftersom handleplanen vidner om Sunes svære problematikker, er det yderst kritisabelt at udskrive drengen, siger lederen af opholdsstedet. Kommunen fastholder og forlanger Sune hjemtaget. Opholdsstedet og forældrene er yderst bekymrede. Der afholdes et krisemøde omkring de problematikker, som alle forventer vil opstå, når Sune kommer hjem. Her ophører Sunes ophold på opholdsstedet. Sunes familie anker sagen til Det Sociale Nævn, men hjemkommunen fastholder deres beslutning og vil ikke afvente svar fra nævnet. I dag bor Sune hos sine forældre og laver forefaldende arbejde i en slagterbutik. Opholdsstedet har stadig kontakt til ham. De vurderer, at Sune er gået i stå i sin udvikling. Sagen verserer stadig. Historie 9 Carina hjemtages fra botilbud Carina er 28 år og bor i botilbud for unge, med personlighedsforstyrrelser. Hun flytter ind i Carina er depressiv og har forsøgt selvmord. Hun blev anbragt i botilbud, fordi der ikke fandtes et egnet tilbud til hende i hjemkommunen. Carina har brug for ro omkring sig og er ikke god til nye mennesker. Det tager tid for Carina at vænne sig til nye omgivelser. Hun har brugt lang tid på at komme tæt på botilbuddets personale. I dag går det rigtigt godt, og Carina er begyndt at åbne sig overfor personalet. Hun føler sig efterhånden tryg hvilket gør det meget nemmere, at nå ind til Carina og arbejde med hendes udvikling. Ifølge handleplan af d (den seneste fra kommunen) er tidsperspektivet for egen bolig, beskæftigelse og helbred uvist. Planen er at der arbejdes hen imod, at Carina kan bo i egen bolig. Der er indhentet statuserklæring fra den psykiatriske lægekonsulent pr , og opholdsstedet har udfærdiget indberetning/statusrapport pr Begge peger på behov for intensiv behandling i døgnregi. Carina er blevet udskrevet fra botilbuddet og skal flytte 1. februar Carina er blevet underrettet om at hun skal hjemtages til egen kommune. Dette sker fordi 13

14 man fra hjemkommunens side ikke ønsker anbringelser, der overstiger en pris på kr. pr/måned. Dette tilbud koster kr. pr/måned. Hjemkommunen har i stedet for opholdet i botilbuddet, tilbudt Carina 10 støttetimer om ugen, ambulant DAT behandling, og bolig i et opgangsfællesskab. Der er afholdt møde mellem sagsbehandler, botilbuddet, samt Camilla, hvor hun har givet udtryk for sine behov. Carina er både ved mødet og i brev blevet gjort opmærksom på klagemuligheder. Der bliver ikke lavet yderligere undersøgelser af Carina, og hendes ophold. Carina bliver tilbudt at deltage i møder omkring hjemtagelse, men har svært ved at overkomme det hele. Carina har reageret med kraftige angstanfald og håbløshed og udtrykker nervøsitet. Botilbuddet mener ikke, at Carina er klar til at flytte. De vurderer, at det kan ende i en ny depression med selvdestruktiv adfærd, og endnu et selvmordsforsøg. I statusrapporten, der er udarbejdet i forbindelse med hvert sagsbehandler-besøg, advares der mod en hjemtagelse af Carina. Hun er simpelthen ikke klar til det. Carina og botilbuddet har indledt en klagesag. De vil klage til kommunen. Sagsbehandleren har lovet at der ikke vil blive taget endelig beslutning førend sagen er afgjort. Om det kan holde, er usikkert, eftersom der er tale om en mundtlig aftale. Perioden er hård for Carina og tærer på hendes, ellers forbedrede, tilstand. Historie 10 Ida hjemtages fra opholdssted Ida er 18 år og bor på opholdssted. Opholdsstedet ligger flere kilometer fra, hvor Idas mor og søster bor. Ida har hun et tåleligt forhold til sin familie. Ida har et meget lavt selvværd og bliver til tider me- get rasende. Hun har før i tiden tæsket sin lillesøster, når hun blev gal og er ikke i stand til at styre sit temperament. I sommeren 2010 afsluttes Idas ophold. Det er meningen, at Ida skal flytte tilbage til sin mor og søster. Idas hjemkommune ønsker, at Ida skal flytte tilbage selvom hverken hendes mor, opholdsstedet eller Ida synes om ideen. Moderen er bange for at have Ida boende på grund af hendes voldsomme raseriudbrud. Hverken moderen eller opholdsstedet mener, at de får mulighed for at komme til orde. Opholdsstedet forsøger at forhindre en hjemtagning, men føler ikke at der bliver lyttet til dem. Hjemkommunen ønsker endvidere at Ida skal starte på Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) i hjemkommunen, selvom opholdsstedet vil kunne give hende det samme tilbud. Selvom ingen af de implicerede parter synes om, at Ida skal flytte hjem er der ikke noget at stille op. I Idas handleplan står det beskrevet at Ida har brug for støtte. Den støtte mener opholdsstedet at de varetager. Alligevel vælger kommunen at overflytte Ida til handicapområdet, og holde fast ved deres beslutning om at hun skal udskrives. Der bliver ikke lavet en undersøgelse af Ida inden udskrivningen. Året forinden er Ida blevet udredt i det psykiatriske system. Her er der enighed om, at Ida har brug for efterværn. Senere viser det sig at det psykiatriske system og opholdsstedet ikke har samme definition af efterværn. Det psykiatriske system, der ellers har været enige med opholdsstedet, kan derfor ikke længere bakke op om familien og opholdssstedet, da kommunen ønsker at udskrive Ida. Opholdsstedet havde en forståelse af, at man i det psykiatriske system var enige med dem i, at lade Ida følge et efterværnsforløb på opholdsstedet. Imidlertid har man i det psykiatriske system blot ment, at Ida skulle have et tilbud et sted og ikke nødvendigvis på opholdsstedet. Der bliver holdt flere møder. Til møderne deltager Ida og giver udtryk for, at hun ikke er interesseret i at flytte. Ida bliver ikke bekendtgjort med muligheden for at klage. I stedet får hun at vide, at hun skal tage en beslutning om hvad hun ønsker, når hun kommer tilbage til hjemkommunen. 14

15 Ifølge opholdsstedet holder hjemkommunen møder med moderen, uden opholdsstedets tilstedeværelse, for lettere at kunne overtale moderen til at gå med til en hjemtagning. Og sådan bliver det. Ida giver op og følger med tilbage til hjemkommunen. Ida bliver henvist til STU i hjemkommunen, men kan ikke helt relatere sig til de andre studerende. Hun mener, at de er mere handicappede end hende og hun føler heller ikke, at hun passer ind. Opholdsstedet forsøger at klage til kommunen over afgørelsen, men får det svar at de skal lade være med at overinvolvere sig i de enkelte unge. Opholdsstedet hjælper Ida med at klage til Det Sociale Nævn, som giver kommunen medhold. I dag er Ida tilbage i sin hjemkommune. Hun bor alene i en lejlighed der ejes af hendes mormor. Hendes mor kunne ikke magte at have hende boende. Idas mor er frustreret over situationen, og Ida er dybt ulykkelig. Hun føler sig ensom og overladt til sig selv. På opholdsstedet var Ida i gang med STU, i praktik i en børnehave og havde et bijob som hjælpelærer med ridning på opholdsstedet. I dag forsøger Ida at få førtidspension, arbejder ikke og er ikke i gang med uddannelse. Historie 11 Signe forsøges hjemtaget fra opholdssted Signe er 13 år. Hun er psykisk syg. Signe lider af en svær psykiatrisk lidelse som kræver behandling. Hun er inaktiv og spiser ikke. Derfor visiteres Signe til opholdsted. Hjemkommunen har rettet henvendelse til opholdsstedet der ligger i nabokommunen, idet der i Signes kommune ikke eksisterer et tilbud, der matcher hendes behov for behandling. Der afholdes flere visitationsmøder. Signes forældre er på forbesøg på opholdsstedet. De er enige i, at det vil være et godt sted for Signe at bo. Der foreligger en handleplan og forberedelserne til indflytningen på opholdsstedet bliver sat i værk. Ved sidste visitationsmøde bliver anbringelsen imidlertid afslået. Uden yderligere forklaring er det blevet besluttet, at Signe skal anbringes på en institution i hjemkommunen. Kort herefter modtager opholdsstedet en mail fra Signes mor. Hun videresender en mail hun har modtaget fra hjemkommunen. Den indeholder i punktform begrundelsen for, at Signe ikke kan flytte ind på opholdsstedet. Det er fordi Signes mor sender mailen videre til opholdsstedet, at de nu kender begrundelsen for at anbringelsen afslås. I mailen står det beskrevet, at grunden til omvalg er baseret på: 1. En undersøgelse der viser, at opholdsstedet ikke er i stand til at varetage opgaven omkring Signes anbringelse og behandling. 2. Kommunen har kendskab til en sag omkring en anden ung, som opholdsstedet ikke har kunnet magte. Signes mor ønsker en forklaring på mailen og påstanden om, at der er foretaget en undersøgelse af opholdsstedet. De retter derfor henvendelse til hjemkommunen og taler med to sagsbehandlere, der er knyttet til sagen. De fortæller, at der ikke foreligger en undersøgelse af opholdsstedet. Forældrene tager da selv affære. Der bliver afholdt et møde, hvor det ikke afklares hvorvidt der er foretaget en undersøgelse af opholdsstedet. Signes forældre vil ikke acceptere, at de ikke får et ordentligt svar og truer med at involvere medierne i sagen. Påstanden om en given undersøgelse bliver pludselig trukket tilbage, og Signe kan flytte ind på opholdsstedet. I dag er Signe i gang med sit forløb på opholdsstedet. Hun er begyndt at spise og danner relationer til andre unge igen. 15

16 Historie 12 Michael hjemtages fra opholdssted 18-årige Michael blev for tre år siden anbragt på opholdssted, fordi plejefamilien ikke kunne magte opgaven længere. Michael kunne ikke klare sig i skolen. Han havde personlige problemer og et stofmisbrug. På opholdsstedet går det bedre. Michael stopper sit stofmisbrug og bliver mere ansvarsbevidst. For nylig har opholdsstedet arrangeret et praktikophold i Frankrig på et skisportssted. Oplevelsen har en stor indflydelse på Michaels selvværd, og det er blevet aftalt, at han skal af sted igen. Michael glæder sig. Så kommer beskeden om, at Michael skal flytte fra opholdsstedet. Efter tre år på opholdsstedet modtager Michael besked om, at Michael skal flytte til hjemkommunen. Hjemkommunen ønsker, at Michael skal flytte ind i en ungdomsbolig. Michael reagerer voldsomt på meddelelsen. Han befinder sig godt på opholdsstedet, har fået det bedre og er begyndt at se lysere på fremtiden. Han græder, da han modtager beskeden og er bange for, hvad der vil ske med ham. Opholdsstedet og hans forældre er frustrerede. De er overbevist om, at han vil få svært ved at få en hverdag til at fungere, hvis han bor alene. De er nervøse for at han vil begynde at tage stoffer igen. I det hele taget er de bange for at Michael ser af Michaels tilstand op til udskrivningen. Der bliver ikke holdt møder med Michael, og han bliver ikke bekendtgjort med sine muligheder for at anke sagen. I en kort periode bor Michael i en ungdomsbolig. Det fungerer ikke særlig godt. Faktisk går det rigtigt skidt. I mangel af bedre flytter Michael ind hos sin søster, der er tidligere stofmisbruger. Ikke den optimale løsning, men eftersom han ikke kan bo alene, er det Michaels eneste mulighed. I dag bor Michael stadig hos sin søster. Han har fortalt en ansat på opholdsstedet, at han leder efter arbejde. På opholdsstedet er de usikre på, hvordan det vil ende. Med deres efterhånden solide kendskab til Michael og hans problemer, er de bange for, at Michael vil begynde at tage stoffer igen. Historie 13 Peter hjemtages fra opholdssted Peter er 16 år og anbragt på opholdssted. Peters hjemkommune har planer om, at han skal anbringes i traditionel familiepleje. Peter har i et raserianfald ytret, at han hellere vil i familiepleje end bo på opholdsstedet. Da Peter skal på prøvebesøg hos plejefamilien, har han ændret mening og nægter at tage af sted. Han vil ikke bo hos familien alligevel. Peter har ikke tidligere haft en handleplan, så der udarbejdes en for første gang. Handleplanen siger, at Peter skal anbringes i familiepleje. Da Peter ikke vil i familiepleje, nægter han at skrive under på den. Der bliver ikke lavet yderligere undersøgelse af Peters udvikling på opholdsstedet. vil gå til grunde. Michaels sagsbehandler er ligeledes ked af at skulle flytte Michael. Sagsbehandleren er på ingen måde enig i beslutningen, men har ingen mulighed for at ændre på den. Der står intet i handleplanen om at Michael er klar til udskrivning. I henvendelsen før anbringelse står der: Vores vurdering er, at et opholdssted evt. med intern skole vil være det optimale og hvor muligheden er, at Michael kan blive til han bliver voksen. Der må gerne være mulighed for efterværn i en eller anden form. Der bliver ikke foretaget yderligere undersøgel- Peter deltager i møderne med kommunen, hvor han igen fortæller at han ikke ønsker at flytte. Der bliver afholdt to-tre møder. Ved de to første møder bliver Peter ikke bekendtgjort med muligheden for at klage. Først ved det tredje og sidste møde bliver han bekendtgjort med ankemuligheder. Peter sender en klage, men hjemkommunen holder fast ved deres beslutning. Klagen går videre til Det Sociale Nævn, som giver Peter medhold. Peters far kommer ind i billedet. Peters far ønsker, at Peter flytter fra opholdsstedet, men Ankestyrel- 16

17 sen stadfæster afgørelsen fra Det Sociale Nævn. Hjemkommunen meddeler, at de er villige til at køre en tvangssag. De har ændret holdning og foreslår, at Peter flytter i ungehybel. Opholdsstedet er forundret og ønsker at undgå en tvangssag. Peter har sagt ja til at komme ud og kigge på ungehyblerne. Peter vil gerne bo i ungehybel, men opholdsstedet vurderer, at Peter endnu ikke er klar til at bo alene. Sagen verserer stadig. Historie 14 Sofie forsøges hjemtaget fra opholdssted Sofie er 17 år, går i 10. klasse og bor på et opholdssted. Sofie har boet på opholdsstedet de sidste tre år på grund af psykosociale problemer. Hjemkommunen har netop meddelt hende, at hun skal hjemsendes, fordi hun klarer sig godt. Hjemkommunen ønsker, at Sofie skal installeres i en ungehybel med tre støttetimer om ugen. Sofie vil blive udskrevet ved det fyldte 18. år. Der foreligger en handleplan på Sofie. Det er meningen at Sofie skal i efterværn på opholdsstedet. På mødet, hvor opholdsstedet og Sofie bliver informeret om kommunens planer, bliver de samtidig bekendtgjort med deres muligheder for at anke sagen. Sofie og hendes mor anker sagen til hjemkommunen. Sofies mor er meget rystet, vred og bange for, at Sofie vil tage livet af sig selv, hvis hun bliver tvunget til at flytte på nuværende tidspunkt. Opholdsstedet har lovet Sofie, at hun kan blive boende - uanset hvad der sker. Opholdsstedet udtaler, at det vil være forfærdeligt for Sofie at være tvunget til at flytte. De har derfor tilbudt hende at blive boende, hvor hun til gengæld betaler, hvad hun kan, af sin SU. I bekymringen over at være i fare for at blive udskrevet, oplever opholdsstedet, at Sofie ikke kan passe sin skole og er mere urolig end nogensinde før. Det kan koste hende en uddannelse, hvis de udskriver Sofie ; siger opholdsstedet. Sagen verserer stadig. Historie 15 Mette forsøges hjemtaget fra opholdssted Mette er 17 år og bor på opholdssted. Da Mette ankom til opholdsstedet var hun tilknyttet bande- og misbrugsmiljøet i hjemkommunen. I dag er hun ude af sit misbrug, men bange for at hun ikke kan holde sig væk fra misbrugsmiljøet, når hun skal forlade opholdsstedet. Opholdsstedet oplever Mette som en sårbar pige, der fortsat har brug for støtte. Det gode relationsarbejde skal fortsætte og Mette skal slippes lige så stille og roligt fra opholdstedet. Da Mette er 17½ år bliver det på et møde besluttet at hun skal i efterværnsforløb på opholdsstedet, når hun fylder 18 år. Sagsbehandleren er enig i udslusningsplanen. Et par måneder efter mødet modtager opholdsstedet en mail fra hjemkommunen. Hjemkommunen ønsker pludselig at udskrive Mette, uden en faglig vurdering. De vil hjemtage Mette medmindre opholdsstedet kan afgive et tilbud på efterværn, der max. må koste kr. Opholdsstedet mener ikke at det er fagligt forsvarligt og afgiver ikke et nyt tilbud. Dette resulterer i, at hjemkommunen vælger at de vil placere Mette på et værelse, med støttekontaktperson -besøg to gange om ugen. Mette bliver orienteret om udskrivningen gennem opholdsstedet, og bliver ikke oplyst om ankemuligheder. Heller ikke forældrene bliver oplyst om ankemuligheder. Da opholdsstedet orienterer faderen om mulighed for at klage er det for sent. Hjemkommunen giver faderen besked om, at eftersom Mette netop er fyldt 18 år, er det for sent at klage. Opholdsstedet vælger at klage til kommu- 17

18 nen, som overgiver klagen til Ankestyrelsen. Sagen bliver vundet og Mette bor fortsat på opholdsstedet. Begrundelsen for Ankestyrelsens beslutning er at det vurderes, at der ikke er foretaget den nødvendige sagsbehandling, forud for en ændring af den nuværende foranstaltning. Efterfølgende bliver det meddelt, at Mette vil blive kontaktet af sin rådgiver med henblik på det videre forløb. Dette er endnu ikke sket. Historie 16 Rose vil gerne bo selv, men kan ikke få det nødvendige efterværn Rose er 16 år og bor på opholdssted. Hun har psykiske, sociale og adfærdsmæssige problemer. Rose bliver anbragt direkte fra børnepsykiatrisk afdeling, hvor hun har tilbragt to år. I sommeren 2009 giver Rose udtryk for at hun gerne vil bo for sig selv. Både opholdsstedet og ambulatoriet, hvor Rose stadig er i behandling, vurderer at hun ikke er klar til at flytte. Alle er enige om at Rose, der netop er startet i 10. klasse, skal færdiggøre skoleåret før hun kan flytte. Kort herefter meddeler hjemkommunen at de har i sinde at opsige pladsen, og i stedet placere Rose i en af hjemkommunens boliger med støtteordning. Opholdsstedet afholder et møde med forældrene og Rose. Hvis Rose absolut skal udskrives, ønsker opholdsstedet at etablere en udslusningsordning til pigen. De vurderer at det ellers vil blive uoverskue- ligt for Rose. På mødet fortæller Rose, at hun godt kunne tænke sig at bo alene men også gerne vil færdiggøre 10. klasse. Hun er også interesseret i en udslusning, så hun kan følge med i sit hoved, som hun siger. Forældrene er enige. Der afholdes et møde med sagsbehandlerne. De er enige i beslutningen om, at lave en udslusningsordning. Imidlertid er de også budbringere, som de siger, og må følge kommunens beslutning om udskrivning af Rose. Der bliver ikke givet konkrete svar på hvor mange støttetimer Rose vil modtage, og på hvilke tidspunkter de vil foregå. Der bliver heller ikke givet svar på, om Rose kan komme i 10. klasse i hjemkommunen. Desuden kommer det frem, at de personer der skal varetage støtteforløbet i hjemkommunen, ikke tidligere har arbejdet med spiseforstyrrede unge. Opholdsstedet understreger, at det er væsentligt for Rose at få svar på, hvad hun kan regne med. Hjemkommunen beder opholdsstedet om at makke ret, og gøre som der bliver bedt om. Men opholdsstedet fastholder at situationen er etisk uforsvarlig, at de er fagligt uenige i beslutningen, og måden hvorpå det foregår. Rose reagerer ved at holde op med at spise, og hun bliver svagere og svagere. Det er opholdsstedet, der oplyser Rose om ankemuligheder. Lederen skriver en underretning, der ikke bliver reageret på. Her stopper sagen. Rose er dybt påvirket af sagen, og kan næsten ikke slæbe sig igennem dagen. Ved synet af Rose og hendes tilstand, vælger opholdsstedet ikke at foretage sig yderligere. Rose magter ikke mere, og opholdsstedet forsøger i stedet at gøre overgangen så smertefri som mulig. Rose flytter. Hun ringer ofte til opholdsstedet. De besøger Rose flere gange, for at sikre hendes overgang fra opholdsstedet til egen bolig. Dette arbejde foregår ulønnet. Historie 17 Iben hjemtages fra opholdssted Iben er 20 år. Hun bor på opholdssted, efter at have været anbragt i plejefamilie det meste af sit liv. Hun har svære sociale og psykiske vanskeligheder. 18

19 I Ibens første handleplan står der, at Iben skal udsluses til eget værelse. Længere nede står det beskrevet at formålet med anbringelsen er opnået. Men denne sidste del har Iben ikke giver sit samtykke til. Iben har flere gange givet udtryk for, at hun ikke magter at bo for sig selv. Da Iben er 18½ år bliver det på handleplansmødet besluttet, at hun ikke er klar til at flytte grundet hendes svære problematikker. Efter mødet vælger hjemkommunen alligevel, at opsige Ibens plads på opholdsstedet og indstille hende til egen lejlighed. Dette sker uden partshøring, der først bliver gennemført fire dage efter opsigelsen. Iben bliver bekendtgjort med ankemuligheder gennem et brev, og der bliver ikke holdt møde med Iben. Kommunen begrunder udskrivningen med at Iben har det bedre, og at hun har et godt netværk der kan hjælpe hende. Kommunen skriver denne begrundelse på trods af en ny rapport fra opholdsstedet, der beskriver at Iben har det skidt, og at hun ikke har et brugbart netværk. Iben har kun opholdsstedet at læne sig op ad. Ibens far har polititilhold og de har ingen kontakt til hinanden. Iben har heller ingen kontakt til den plejefamilie, som hun boede hos fra hun var to år. Der er ikke oplyst en forældremyndighedsindehaver, og moderen er ikke en del af Ibens liv mere. Opholdsstedet anker sagen til Det Sociale Nævn. Det Sociale Nævn giver hjemkommunen medhold. Iben bliver udskrevet fra opholdsstedet og overflyttes til egen lejlighed. Iben reagerer kraftigt på flytningen. Hun var lige startet på VUC og var begyndt at tænke på fremtiden. Men da hun bliver udskrevet fra opholdsstedet, tabes det hele på gulvet. Iben begynder at skære i sig selv, hun sulter sig selv, brænder sig selv og har det i det meget dårligt. Det går kun ned af bakke for Iben. Hun begynder at tage stoffer. Hjemkommunen og beliggenhedskommunen er uenige om hvem der skal betale indskud og etableringspenge, så Iben bor i pap-kasser i et halvt år. Lige efter flytningen stopper hendes kontanthjælp i et par måneder, og Iben må låne penge af opholdsstedet. Iben modtager 4 timers efterværn fra opholdsstedet, men det slår ikke til. For at beskytte Iben så meget som muligt, får opholdsstedet hende i aktivering i deres hestepension. Iben elsker heste. Iben er meget selvdestruktiv og bange for at være alene. Ofte henter opholdsstedet Iben, så hun kan sove på deres sofa. Efter et halvt år på eget værelse vil sagsbehandleren genanbringe Iben, men områdekontoret vil ikke medvirke til en genanbringelse. I handleplanen står der nu, at situationen er forværret, efter at Iben har boet på eget værelse. Handleplanen bliver sendt uden partshøring. Gennem hele forløbet har der været skiftende socialrådgivere på sagen. Iben bryder helt sammen. Opholdsstedet tager hende til lægen, der sender hende videre i det psykiatriske system. Det vurderes at Iben skal akutindlægges. Sagen bliver endnu engang sendt til Det Sociale Nævn, og denne gang er man bekymret for Iben. Iben bliver derfor tilbudt at blive på opholdsstedet. I dag bor Iben igen på opholdsstedet. Hun er i gang med en psykiatrisk udredning, for herefter at komme i behandling. Historie 18 Jens hjemtages fra botilbud Jens er 24 år og psykisk udviklingsforstyrret. Han bliver henvist til botilbuddet, fordi han ikke kan klare sig selv. Jens skal starte på uddannelse og har brug for ro omkring sig, hvis det skal lykkes ham at klare sig gennem skolen. Jens får en ny sagsbehandler som ønsker at fjerne Jens fra botilbuddet. Sagsbehandleren mener ikke, at det er nødvendigt for Jens at bo på et botilbud, men at Jens i stedet skal skrives op til eget værelse. Jens bliver ringet op og bedt om at tage stilling til forskellige tilbud om værelser. Han bliver mere og mere forvirret. I samarbejde med Jens vælger botilbuddet, at framelde Jens fra boliglisten fordi 19

20 han ikke magter at flytte. Dette udmønter sig i, at sagsbehandleren opsiger kontrakten med botilbuddet. Det hele foregår hen over hovedet på Jens. Opholdsstedet mener, at kommunen træffer afgørelser, der ikke er pædagogisk begrundede. Botilbuddet ønsker ikke længere at være med i processen, og de finder selv en velegnet bolig til Jens. Derudover har Jens Med tiden falder Katrine til, og både botilbuddet og Katrine bliver meget glade for ordningen. Netop som Katrines udvikling er i positiv fremgang, modtager botilbuddet en opsigelse fra anbringelseskommunen. Kommunen ønsker at udskrive Katrine, og i stedet placere hende på et støttecenter. Katrine flytter i stedet hjem til sin mor, hvilket botilbuddet mener, er dårligt for Katrine. Moderen har en kraftig hjerneskade, og Katrine har en tilbøjelighed til at isolere sig med moderen. Katrine bliver oplyst om sine ankemuligheder, men hverken botilbuddet eller Katrine anker sagen. Botilbuddet forsøger i stedet at gøre overgangen for Katrine så værdig og rolig som mulig. Botilbuddet ærgrer sig over, at Katrine er blevet udskrevet. Lederen mener, at Katrine ville have haft bedst af, at blive i botilbuddet endnu et år. Katrine bliver udskrevet fra botilbuddet netop som udviklingsarbejdet er godt i gang. I dag besøger Katrine botilbuddet en til to gange om ugen, efter aftale med kommunen. brug for støttetimer, som botilbuddets beliggenhedskommune finder til ham. Men Jens har brug for yderligere støtte. Botilbuddet yder derfor ufinansieret støtte og hjælp til Jens. Botilbuddet mener ikke at Jens vil kunne klare sig, hvis de udelader deres ekstra støtte. Der foreligger en handleplan på Jens og der bliver holdt møde med Jens. Jens bliver oplyst sine ankemuligheder og sammen med botilbuddet anker han sagen til Ankestyrelsen. Historie 20 Jesper hjemtages fra opholdssted Jesper er 29 år og har boet på opholdsstedet i ni år. Jesper har svær ADHD, men har opnået stabilitet i sin udadreagerende adfærd. Det kræver dog indgående personligt kendskab at undgå konflikter med Jesper. Han arbejder i et supermarked to dage om ugen, i fire timer. Der afholdes handleplansmøde. På handleplansmødet bliver alle indsatsområder Sagen verserer stadig. Historie 19 Katrine hjemtages fra botilbud Katrine er 23 år og udviklingshæmmet. Hun bliver henvist til botilbuddet efter ophold på en efterskole, fordi der ikke er andre egnede tilbud. Katrine har svært ved at falde til, hun savner efterskolen og roen på landet. Hverken botilbuddet eller Katrine mener, at botilbuddet er det rette sted for hende. Katrine har det bedst når der er ro omkring hende, og det er svært for Katrine at botilbuddet ligger midt i byen. drøftet. Sagsbehandleren anerkender handleplanen, inklusive beskrivelse af det omfattende støttebehov. Dagen efter handleplansmødet meddeler sagsbehandleren, at tilbuddet er for dyrt og at Jesper skal udskrives. Sagsbehandleren taler ikke med Jesper om tilbuddets 20

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Klage over myndigheders behandling

Klage over myndigheders behandling Herning 18.10.05. Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K Klage over myndigheders behandling Undertegnede skal hermed klage over diverse myndigheders behandling og afgørelser i forbindelse

Læs mere

Notat. Sagerne I det følgende ridses de 10 sager op, dette for at sikre anonymiteten.

Notat. Sagerne I det følgende ridses de 10 sager op, dette for at sikre anonymiteten. Notat Audit med Fåborg-Midtfyn Kommune vedr. 10 myndighedssager. Indledning Som et led i analysen af børne-ungeområdet i forlængelse af budgetforliget for 2015, er der gennemført en audit af 10 sager i

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Ved integrationskoordinator og socialrådgiver Lars Boe Wille Baggrund for Gribskovs erfaringer: Erfaringer med sagsbehandling fra Asylcenter Gribskov

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %.

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe de bedst

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Bisidder - begreb og indhold

Bisidder - begreb og indhold Bisidder - begreb og indhold At være bisidder indebærer at hjælpe en anden person med dennes forhold og relation til omverdenen, f.eks. til offentlige myndigheder, til sundhedsvæsenet og andre væsener.

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru Notat Dato: 22. september 2009/jru Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning Justitsministeriet nedsatte i slutningen af 2007 en kommission, der fik til opgave at foretage

Læs mere