Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12"

Transkript

1 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland

2 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012

3 INDHOLD 1. Sammendrag Introduktion og metoder Resultater og diskussion Erfaringer vedr. plantning Erfaringer med forskellige forfrugter til pil Erfaringer vedr. ukrudtsbekæmpelse Kemisk kontra mekanisk bekæmpelse Erfaringer vedr. gødskning Erfaringer med sygdomme Erfaringer med skadedyr Mulige høstmetoder og arealer valgt til høst Erfaringer omkring høst og udbytter Udfordringer på forskellige jordtyper Pil i randzoner Landmænds oplevelser ved at dyrke pil Konkrete eksempler på, hvor pil lykkes, og hvor pil sjældent lykkes Pil kan bruges som alternativ til efterafgrøde Konklusion

4 1. SAMMENDRAG Der er plantet 639 ha pil i det vestjyske område i perioden Landmændene gik i gang med at plante i 2009, det blev til 300 ha, i 2010 blev der plantet 184,2 ha, i ,8 ha og i ,3 ha pil i området. Pilene er plantet over et stort geografisk område på 60 km fra nord til syd og 40 km fra øst til vest. Den er plantet på mange forskellige jordbundstyper og med stor forskel i landmandens fokus på pasning af afgrøden, derfor er der både gode og dårlige erfaringer. Generelt vil pil, som bliver passet med renholdelse og gødning, give højere udbytter. Dårlige arealer med pil vil give væsentligt mindre udbytte, men enkeltbetalingsstøtten er dog sikret, hvis plantetallet overholder reglerne. 2. INTRODUKTION OG METODER BioM er et projekt, hvor mulighederne for piledyrkning i større skala er blevet afprøvet. Beskrivelserne i denne rapport er ud fra de ting, vi har kunne følge i pilemarkerne gennem de senere år. Der er mange ting at lære i en ny afgrøde. Rapporten opsummerer de erfaringer, der er opnået vedr. arealvalg, dyrkning, regler og rådgivning mv. 3. RESULTATER OG DISKUSSION 3.1 Erfaringer vedr. plantning Der er plantet pil på vidt forskellige jordtyper. Der er plantet på almindelig dyrkningsjord, på lave humusjorde, på klægjord og på høje sandjorde. Der er også plantet efter brak og efter skov. Det vigtigste for at få en god etablering er, at kulturen holdes fri for ukrudt, specielt græsser og rodukrudt, som er konkurrenter om vand, næring og lys. Pil gror bedst på jorde, hvor forsyningen med vand er god, men sørger man for vand i etableringsfasen, vil pilen efter 1 år, hvor rodsystemet er rimeligt etableret også kunne klare sig på høj sandjord med dårligere forsyning med vand, dog er det vigtigt, at der ikke er ukrudt, som tager vand fra pilen. 4

5 Velpasset energipil. Dyrkning af pil på en mark, der ligger langt væk, kan være et oplagt valg. Plantning af pil på lav jord, giver mulighed for et fornuftigt afkast på en jord, hvor korn som alternativ ofte er svær at få etableret og høstet pga. farbarhed på arealerne. Pil på høj jord kræver samme indsats som korn i starten, og her kan vanding i meget tørre perioder komme på tale. Igen er det en jord, hvor dyrkning af korn er svært, fordi der ofte er tørkeperioder i sæsonen, hvor væksten går i stå og reducerer udbyttet kraftigt. På klægjorde er etableringen meget vigtig og kan være svær. Det er altafgørende at komme, når jorden er tjenlig, så planterne kan spire, og jordens struktur ikke ødelægges. Energipil ikke plejet, men støtteberettiget. De fleste hektar er plantet med plantemaskine fra Egedal, hvor stiklinger klippes af i 20 cm s længde under plantningen. Det meste af stiklingen skal være dækket af jord, der efterfølgende pakkes omkring stiklingen, så den ikke tørrer ud. 5

6 Plantning af pil med plantemaskine fra Egedal. Nogle arealer er plantet af ejerne selv, f.eks. ved lån af plantemaskine organiseret af Vestjysk Pileleverandørforening. Erfaringerne med denne metode er, at plantningen er meget langsom. Her modtages stiklingerne afskåret i 20 cm s stykker og klar til plantning. Der er overvejende plantet to forskellige kloner, Tordis og Inger. Begge kloner ser ud til at kunne give gode udbytter ved de rigtige dyrkningsforhold. Jo mere pil, der etableres, jo mere opmærksom skal man være på at sprede klonvalget, da klonerne angribes forskelligt af svampesygdomme. Udviklingen af sygdomme og skadedyr vil kunne begrænses, jo flere kloner med forskellig modstandskraft, der anvendes i praktisk dyrkning. Der er etableret to klonforsøg i det vestjyske område med seks svenske og to engelske kloner, som høstes første gang i slutningen af 2012, hvor resultaterne vil blive offentliggjort. Det forventes, at der kan findes penge til at fortsætte disse forsøg, så resultaterne kan bruges i den videre udvikling af kloner og ved valg af kloner til nye pilearealer. Der er ingen tvivl om, at pil kvitterer for gode dyrkningforhold. Væksten af pil boniterer hen over marken, så det er tydeligt at se, hvor der er gode områder i marken, og hvor de dårlige pletter er. 3.2 Erfaringer med forskellige forfrugter til pil Specielt det første år (2009), der blev plantet, blev en del arealer med pil etableret efter brak. Det har givet nogle udfordringer pga. stort ukrudttryk og fordi den græssvær, der er nedpløjet, skal omsættes. Pil kvitterer for, at jorden er luftig og i god dyrkning. På brakjorde, der har ligget hen nogle år, er der en græsmåtte, som skal omsættes, og det kan være svært at få et godt såbed til plantning af pil. 3.3 Erfaringer vedr. ukrudtsbekæmpelse Pil, der ikke passes de første par år, kræver en stor indsats med pesticider eller mekanisk renholdelse for at få gjort rene igen. Formentlig har de svært ved at kompensere for en svær start i senere høstrotationer. På lave arealer, hvor vandforsyningen er god, og hvor jorden ofte er humusholdig, vil der nemt komme meget græsukrudt, som er en stor konkurrent for pileplanterne om lys og gødning. 6

7 På høje sandede jorde er vandforsyningen i perioder om sommeren begrænset, derfor er ukrudtsbekæmpelsen vigtig, så pilene ikke skal konkurrere med ukrudtet om vand. Flere har valgt at pløje dybere op til 40 cm eller reolpløje forud for plantning af pil, for at minimere væksten af ukrudt. Det kan være en god løsning at pløje lidt dybere end normalt for at få en græssvær pløjet ned, men hvis man reolpløjer, så har man besluttet arealets fremtid. Det står ikke til at lave om igen. Jorden er pløjet med en engplov lidt dybere end almindelig pløjelag, for at reducere ukrudt. I de første to år kunne der bruges 4 l Stomp pr. ha til ukrudtsbekæmpelse fra starten af, det lagde en dæmper på ukrudtet, men opfølgning var stadig vigtig. Nu er Stomp revurderet, så der må max. bruges 1,2 l pr. ha, hvilket kun gør den interessant som middel til rækkesprøjtning. Ukrudtsbekæmpelse de første to år er meget vigtig for at få dyrkning af energipil til at lykkes. Der er tre typer af problemukrudt: 1. Græsser, 2. rodukrudt og 3. tokimbladet ukrudt. Her er græsser og rodukrudt helt klart de værste modstandere, men hvis der er meget tokimbladet ukrudt, kan det også genere pilen voldsomt. Græsser kan bekæmpes med pesticid år 1 og 2, dog ikke svingelarter. Renholdelse kan også gøres mekanisk, men det kræver, at man får ukrudtet bekæmpet, mens det er småt, for at kunne vælge den billigste mekaniske metode. Nogle steder er nedhugning af pilen den første vinter nødvendig for at kunne sprøjte optimalt året efter. På lave arealer kan en sprøjtning med Kerb i løbet af vinteren reducere mængden af græs væsentligt. Den tager dog ikke kvik. Andre kemiske løsninger er Roundup om foråret inden pilens knopbrydning, men det kan være svært at få en god effekt på kvik og andre græsser, da væksten på det tidspunkt ikke er særlig god. 7

8 Mange grå bynke, der stjæler lys og næring fra pilen. Rodukrudt konkurrerer meget voldsomt på lys og vand, derfor er en effektiv bekæmpelse vigtig. Nogle har valgt at dyrke vårbyg i marken et år ekstra før etablering af pil, så bekæmpelsen af rodukrudt kan foregå der, forud for etablering af pil. Efter etablering af pil kan Matrigon 72 SG bruges til pletsprøjtninger mod agertidsler og grå bynke. Hvis bekæmpelsen ikke lykkes godt nok, det første år, kan pilen hugges ned om vinteren og Matrigon 72 SG bruges igen i den følgende sæson. Matrigon 72 SG må kun bruges til pletsprøjtning, max. 20 % af marken. Der er set rigtig gode resultater af denne behandling. Når bare pilen kan nå med op og lukke for lyset, så lykkes bekæmpelsen ofte. Pil trykket af alt for mange grå bynke. 8

9 Pil, der står i skyggen under pileurter på et fugtigt areal, har svære betingelser. Tokimbladet ukrudt som f.eks. hvidmelet gåsefod og pileurter kan fylde rigtig meget i en pilemark, hvis man ikke gør noget ved det. Pileurter er typisk på de lave arealer, og fylder meget, men fordelen er, at de ikke følger med pilen i højden. I august falder pileurterne sammen, og pilen kan komme foran. Hvidmelet gåsefod derimod går med i højden, og er derfor en stor konkurrent om lys og vand, så de kan kvæle pileplanterne. Man skal huske, at der går lang tid, inden pilen lukker rækkerne. Det er vigtigt at følge op på resultatet af sin indsats det første år til og med august. Flere er blevet overraskede efter en sommerferie - hvor meget ukrudtet kan gro i en ferie. 3.4 Kemisk kontra mekanisk bekæmpelse Energipil, der holdes rene, har optimale forhold til vækst. 9

10 Både kemisk og mekanisk bekæmpelse kan vælges som løsninger på ukrudtsbekæmpelse, men det er vigtigt, at man gør sig klart, hvilken strategi man vælger. Kemi kan klare nogle, men ikke nødvendigvis alle problemer. Det vigtigste ved valg af mekanisk bekæmpelse er, at man går i gang med striglen på småt ukrudt. Og følger op, når der er et nyt hold småt ukrudt. Strigle har effekt på ukrudt på max. 2-3 cm s højde. Pilestiklingerne har gode evner til at bøje og vippe op igen bag maskinen. Striglen kan bruges, så længe pilen ikke skades. Mange har haft gode erfaringer med at tilpasse en gammel harve til rækkeafstandene i pil og bruge den til ukrudtsbekæmpelse. Den kan typisk klare ukrudt på 5-7 cm og kan bruges, indtil pilen er ca. 1 meter høj. Det er også muligt at bruge rækkefræsning som løsning, hvis ukrudtet er blevet for stort, men det er en dyrere løsning. Hvis der kun bruges kemiske løsninger, er det svært at finde noget, der kan holde i længden, så ofte er det optimalt at følge den kemiske bekæmpelse op med en radrensning. Skærmet sprøjtning i pil meget sent i juli måned. Efter høst af pilen første gang har nogle forsøgt sig med skærmet sprøjtning med Roundup, altså en sprøjte, der rammer ukrudtet og ikke afgrøden. Det er en god løsning, fordi Roundup virker bedre i maj end i marts før knopbrud, hvor den ellers skal bruges. Enkelte pileplanter er ved disse sprøjtninger blevet ramt af Roundup og var påvirkede af det i 7-10 dage, hvorefter de groede videre. Meget få planter har fået for meget og er døde efter behandlingen. 10

11 Økolog har hjulpet pilen ved at slå græs mellem dobbeltrækkerne. Nogle har haft held med at holde ukrudtet nede ved at køre med en ATV eller plænetraktor i de brede spor. En økologisk avler har slået græsset i de brede (1,5 meter) spor i pilen, hvilket har hæmmet græssets vækst, og givet pilen klart bedre betingelser, end den ellers ville have haft. Det er selvfølgelig tidskrævende arbejdsgange, men da mange kun har et mindre areal med pil, har det været overkommeligt. 3.5 Erfaringer vedr. gødskning Vores helt klare erfaring med gødning i etableringsåret er, at det ikke skal gives i foråret på velgødede marker, da det vil favorisere ukrudtet frem for pilen. Igen er det vigtigt at have en strategi. Hvis man regner med at hugge pilen af den første vinter, så den busker sig mere, og man eventuelt skal have fjernet noget ukrudt, så kan gødskningen vente til år 2 på velgødede arealer. Hvis man ikke regner med at slå pilen ned, skal der gives gødning, så langt hen på sommeren i sæson 1 som muligt. Det er altså højden på pilen, der afgør tidspunktet for gødskning. På arealer efter brak kan jorden være fattig på næringsstoffer alt efter hvor længe, den har ligget udyrket hen. Her kan det være nødvendigt at tilføre næringsstoffer fra start for at give pilen gode betingelser. Pil efter granskov jorden er meget næringsfattig. Der kræves husdyrgødning for at få liv i jorden igen. 11

12 Vi har et sted set pil plantet efter skov, hvor jorden var meget næringsfattig. Jorden var pløjet lidt dybere, og derfor var en del rå jord vendt op. Pilen havde svært ved at klare sig der, hvor der var længere til den nedpløjede jord, i forhold til steder, hvor planterne kunne komme ned og få fat i næringsstoffer. Generelt tror vi ikke, der er stort behov for tilførsel af fosfor(p) og kalium(k), men på jorde som den nævnt ovenfor var P- og K-tal ekstremt lave og tilførsel var nødvendig. I almindelige marker bortføres der ikke meget P og K, fordi bladene er faldet af ved høst, og det kun er stænglerne, der fjernes fra marken. Pil kan ikke gro i områder af marken med meget lave reaktionstal. Sådanne steder ses af og til specielt hvis der pløjes dybere end normalt Pil kan, som mange andre planter, ikke lide kalkfattige jorde. I specielt lave marker, der er pløjet lidt dybere end normalt, er sure pletter dukket op, hvor hverken pil eller ukrudt kan gro. Vi har flere steder set, at pilestiklingen spirer og bliver ca. 20 cm høj, hvorefter den visner væk, hvis det er surt. Det har været ved reaktionstal omkring 3. Som landmand står man ofte i det dilemma, at pilen mangler gødning, men der er ikke så meget biomasse, at man tror, en høst er rentabel. Men det ser ud til, at tilvæksten ved at lade pil stå et ekstra år i den situation, er meget ringe. Derfor ser det ud til, at man skal høste, hvis gødningen er spist op. Så er der mulighed for ny tilførsel af næringsstoffer og dermed en bedre vækst. 12

13 3.6 Erfaringer med sygdomme Rust ses her på bagsiden af bladene. Det er mest rust, vi har observeret i større eller mindre grad i pilemarkerne. Der er helt klart klonforskelle mht. modtagelighed for rust, Inger er mere modtagelig end de andre kloner. Der har ikke været steder, hvor vi har syntes, at det var så slemt, at der skulle sprøjtes. Ofte er det også umuligt at sprøjte, fordi kulturen er blevet for høj. Udvikling af sygdomme er et område, der skal være fokus på, jo mere pil der plantes. Specielt ved forædling af nye kloner er det meget vigtigt at gå efter den bedste sygdomsresistens. Vi følger udviklingen i de klonforsøg, vi har, og i pilen generelt. 13

14 3.7 Erfaringer med skadedyr Mange lus ses tit sidst på sæsonen. Vi kender endnu ikke, hvornår det betyder tab. Pilen er et eldorado for insekter, det er helt klart, at både pileplanterne og den diversitet, der kan være på arbejdsarealerne, tiltrækker mange forskellige slags insekter. Vi ser skader efter gnav i bladene af forskellige biller, men ved ikke, hvor skadetærsklen ligger. Der har ikke været foretaget sprøjtninger mod insekter i vores område, så vidt vi ved. Igen er det kulturens højde, der ofte afgør, at det ikke er muligt at behandle mod insekter. Vi har de seneste to år set mange lus på stænglerne fra midt på sommeren og langt hen på efteråret. De sidder i kolonier, og der er en hvidlig belægning omkring dem. Her tror vi også, der er klonforskelle, men det er noget, vi gerne vil vide mere om. Stankelbenslarver har specielt været et problem på lave jorde, og hvor pilestiklingerne af en eller anden årsag ikke er kommet lodret i jorden. Når stiklingen er plantet skråt eller vandret, kan stankelbenslarverne nå at tage flere topspirer, da de kommer samtidig. Hvis stiklingerne står lodret kan stankelbenslarverne godt tage den første eller de første to, men efter Grundlovsdag ødelægger de ikke længere afgrøden. Alternativt 14

15 kan man plante stiklinger, så de stikker 1-3 cm over jorden på arealer, hvor man ved, at stankelben kan være et problem. Smælderlarver kan optræde som et problem på arealer, hvor der har været græs forud for etablering af pil på tør sandjord. Det er år 2 og 3 efter græs, at angreb ses. Det første år er larverne ikke så store og spiser også af den ompløjede græssvær. I et enkelt tilfælde har vi set pileplanter på godt 1 meter vælte, fordi smælderlarver gnaver rødderne over. Her er det nødvendigt med tålmodighed og så genplante, når larverne forventes at være gennem deres 4-årige larvestadier. Mosegrise har været et problem nogle få steder. Igen er det på lave arealer. Mosegrisene gnaver også i rødderne og skader planterne på den måde. Men vi har også større skadedyr i pilen. For de fleste landmænd er rådyr og krondyr et plus på kontoen over naturværdier. Rådyr er det også for det meste i pilemarkerne, men i etableringsfasen kan de være ret hårde ved pileplanterne. De bider simpelthen de saftige topskud af. I et af vores klonforsøg er det meget tydeligt, at der er forskel på smagen af de forskellige kloner. Klonen Terra Nova har klart smagt bedst efter rådyrenes smag. Forsøget er randomiseret, men alligevel er det lykkedes rådyr at finde de fire parceller med Terra Nova og holde dem nede i en passende højde, så de var nemme at spise. Pil er også yndede af råbukke, som fejer på stammerne, hvilket kan betyde, at barken skrabes af, og for enkelte planter bliver transporten op i planten så ringe, at planten går ud. Det største skadedyr, vi ser i pilemarkerne, er i områder, hvor der er mange krondyr. I Vestjylland er det et stigende problem ikke kun i pil, men også i andre afgrøder. Pileblade er velsmagende for krondyr. Mindre skud på op til 1,5 meter tager de i munden og trækker simpelthen bladene af, mens de kører skuddet igennem, så de står med en god mundfuld blade, de kan fortærre. Det er ikke noget problem, når der er enkelte dyr, men hvis det er større flokke, der kommer jævnligt, så kan det være så voldsomt, at afgrøden må plantes om, eller der må vælges en anden afgrøde, som er knap så attraktiv. Enkelte piledyrkere har forsøgt at holde krondyrene ude af pilen i etableringsfasen med elhegn, og det har hjulpet gevaldigt på problemet. Krondyrene kan også finde på at feje på pileskuddene, og det kan være så voldsomt at barken bare hænger i trævler. Igen afhængig af antallet af dyr kan det være så ødelæggende, at pil ikke kan dyrkes på arealet. 3.8 Mulige høstmetoder og arealer valgt til høst Der er to forskellige systemer til høst af pil, direkte flisning eller helskudshøst. Begge metoder har været tilbudt til de landmænd, der har høstet ca. 100 ha i De fleste har valgt at få maskinstation til at flise pilen direkte og enten selv aftage/afsætte eller lade maskinstationen stå for både høst og afsætning. De høstede arealer er alle pilemarker, der er etableret i 2009 og hugget ned i vinteren

16 Pilen kan enten høstes som helskud med maskiner til venstre eller flises direkte med maskinen til højre. Det vil sige, at det er to års vækst, der høstes. Den hyppigste grund til høst er, at plantningen er tilrettelagt efter, at der høstes hvert andet år. Der er f.eks. plantet 10 ha, så der kan høstes 5 ha hvert år, frem for der høstes 10 ha hvert 2-3 år. En del ønsker at kunne gøde arealerne hvert andet år for at få optimal vækst, og fordi det er harmoniarealer. Der er høstet både på høje og lave arealer. Der er mulighed for høst med snitter og vogn på bælter, det kan være nødvendigt specielt på lave arealer, hvor der ellers vil blive kørt for meget op, når der høstes i vinterperioden, hvor arealerne er fugtige. Det er vigtigt, at der ikke laves dybe spor, det giver problemer de næste mange gange, der skal høstes. 3.9 Erfaringer omkring høst og udbytter De første arealer er høstet i foråret 2012, der blev høstet ca. 100 ha hos 16 landmænd. Generelt gik høsten og frakørsel af flis godt på de fleste arealer. Der blev høstet med en Claas snitter fra Stadil Maskinstation. Nogle landmænd har selv brugt flisen, men en stor del af den høstede pileflis blev afsat til varmeværker via DanaSupply for kr. pr. kubikmeter. Det er vigtigt, at der i forbindelse med høst er klare aftaler mellem parterne om kvalitet af flisen og afhentning af varen. Afhentningen af flisen har i 2012 været over en længere periode, end landmændene havde forventet. Der har været stor variation i udbytterne, hvilket afspejler de forskellige dyrkningsforhold. Udbytter er omtalt nærmere i evalueringsrapporten af BioM projektet om pil Udfordringer på forskellige jordtyper Hver jordtype kræver fokus på forskellige områder, uanset om det er almindelige afgrøder eller energiafgrøder, der dyrkes. På de høje sandede jorde er de vigtigste fokusområder ukrudtsbekæmpelse, så der ikke bliver konkurrence om vand. Det kan, uanset hvor godt man bekæmper ukrudtet, være nødvendigt at vande energiafgrøden i etableringsfasen, hvis man har mulighed for det. Efter de første 2-3 år har pilen stukket rødderne så langt ned, at de selv kan klare vandforsyningen. 16

17 Pil på høj sandjord år 1 til venstre, år 2 i midten efter de er slået ned og år 3 til højre. Væksten er langsom. Lave jorde - ofte humusjord, hvor vand ikke er begrænsende for pilens vækst, er rigtig gode voksesteder, men det kræver igen fokus på ukrudtsbekæmpelse, da den gode vandforsyning betyder, at både pileuter og græsser gror godt, og kan genere pilens vækst meget. På disse arealer er det også vigtigt at få høst passet ind, så det ikke bliver i perioder, hvor jorden er så våd, at der laves dybe spor i marken. Det kan være nødvendigt at udskyde høsten et år på sådanne jorde for at kunne høste i en vinterperiode, hvor frost kan gøre jorden mere farbar. Hvor pil skal starte på jord, der enten har ligget brak eller udyrket hen i en periode, skal man have stor fokus på både næringsstoffer og en god ukrudsbekæmpelse. Specielt rodukrudt skal der være fokus på, og det kan være nødvendigt at vente et år med etablering af pil, så rodukrudtet kan bekæmpes bedst og billigst i en kornafgrøde inden pilen. Pil på lerjord, har vi ikke så meget erfaring med, men her gælder, som for dyrkning generelt på lerjord, at en god etablering er meget vigtig for optimal vækst af afgrøden Pil i randzoner Her bruges ordet randzone i et miljømæssigt perspektiv, dvs. steder hvor pil kunne være interessant, fordi afgrøden samler næringsstoffer op, som ellers kunne ende i vandløb. Der er meget stor forskel på de danske ådale. Der vil kunne findes mange, hvor plantning af pil ikke er noget problem, fordi arealerne ned til ådalen er meget flad, og derved ændrer det ikke ådalen at plante pil i en randzone. Men andre steder, hvor ådalen landskabsmæssigt ligger lavt, vil det være en stor ændring at plante pil i randzonen. Derfor er de landskabelige overvejelser vigtige i den forbindelse. Samtidig er det sjældent økonomisk for landmanden at plante pil alene i randzoner, da det ofte vil være meget små marker. Specielt startomkostninger ved høst er høje, hvilket øgede omkostninger ved høst af små arealer. Hvis der plantes pil i resten af marken, kan det være mere relevant med pil i randzonerne. Derfor skal pil i randzoner overvejes meget nøje. Mange steder skal der desuden gives tilladelse til plantning af pil ned til vandløb, fordi det er indenfor åbeskyttelseslinje. Det kunne måske være en lige så god ide at lade drænvand løbe ud over en eng, hvor det så efter en given opholdstid ledes videre til vandløbet. 17

18 Hvis man vil plante pil, for at den skal være fangafgrøde for kvælstof, så kan en placering væk fra vandløbet formentlig være en lige så god placering som helt nede ved vandløbskanten. Dog skal man huske at smalle zoner af pil ofte vil være urentable, fordi ukrudt har gode betingelser, og høsten bliver dyrere Landmænds oplevelser ved at dyrke pil Der er mange forskellige oplevelser med at have energipil hos landmændene i vores område. Etableringsfasen og pasningen af pilen i starten er helt afgørende for det senere udbytte i afgrøden. For mange har det været en ny afgrøde, som skulle have særligt fokus i starten. Det har givet mange spændende udfordringer. Det har været meget afhængig af landmandens fokus og pilearealets størrelse i forhold til bedriftens øvrige arealer og dyrehold, der helt har afgjort, hvor godt pil er lykkedes hos den enkelte. Dyrkning af pil og jagt kan kombineres. Udover de dyrkningsmæssige ting, har jagt også betydet en del i beslutningen om at prøve en ny afgrøde for landmændene. Der er ingen tvivl om, at mange fugle, insekter og vilde pattedyr gerne opholder sig i kanten af en pilemark og bruger selve marken som skjul. Specielt i etableringsfasen er der mange steder et meget varieret fødegrundlag, hvis noget af ukrudtet står tilbage. En del pil er plantet på arealer, hvor korn ikke kan dyrkes rentabelt, så på disse arealer betyder dyrkning af pil, at arealet forsat er støtteberettiget, når der plantes efter de gældende regler. Dette faktum samtidig med at der skabes et område på bedriften, som med omtanke kan være en oase for både mennesker og vilde dyr, har været en god oplevelse for en del landmand. Nogle fritidslandmænd ser dyrkning af pil som en god mulighed, fordi denne afgrøde ikke kræver nogen særlig maskinpark, da plantning og høst generelt foretages af maskinstation. Derfor er det en mulighed, hvis man ønsker at dyrke jorden selv frem for at forpagte den ud uden at skulle investere i maskiner Konkrete eksempler på, hvor pil lykkes, og hvor pil sjældent lykkes Pil lykkes bedst, der hvor landmanden har fokus på afgrøden, gør et godt forarbejde forud for plantning og er rettidig med ukrudtsbekæmpelsen. 18

19 Pil kvitterer for god jord, så der er sansynligheden for et godt økonomisk resultat bedst. Pil efter brak, efter skov eller på arealer, som man ikke ønsker at pløje er meget svært at få til at lykkes. Pilen vil gerne have løs jord i starten, og det er også nødvendigt, at der er en vis mængde næringsstoffer til stede til etablering og vækst. Så planter man pil sådanne steder, kræver det optimal pleje i startfasen for at få det til at lykkes Pil kan bruges som alternativ til efterafgrøde Pil plantet i 2010 eller senere kan bruges som alternativ til de lovpligtige efterafgrøder. 0,8 ha energiafgrøde erstatter kravet om 1,0 ha efterafgrøde. Det betyder, at der kan spares udgifter til etablering af efterafgrøder på ejendommen. Endvidere er det muligt at overdrage et overskud af efterafgrøder til en anden landbrug, som mangler. Derved kan man eventuelt tjene penge på at opfylde kravet for en anden landbruger. 4. KONKLUSION Energipil som afgrøde har mange kvaliteter, som kan passes ind i den øvrige drift på mange bedrifter. Der er ingen tvivl om, at pil har svært ved at konkurrere som afgrøde, når kornpriserne er høje, men på enten høje eller lave arealer, hvor kornhøst ofte er usikkert, kan pil være et alternativ. Det kan også være det aktive valg på mindre bedrifter, hvor det er et ønske at dyrke jorden selv, men uden at det er nødvendigt at investere i mange maskiner. 19

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen Side 1 af 5 Pil Pil (Salix sp.) kan anvendes til en række formål, f.eks. flethegn, faskiner, flettede kurve og biobrændsel. Dyrkningsvejledningen er udarbejdet med henblik på afsætning af biomassen som

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT PIL

EVALUERINGSRAPPORT PIL EVALUERINGSRAPPORT PIL Evalueringsrapport Pil Af: Trine Eide Videncentret for Landbrug Flemming Gertz Videncentret for Landbrug Kurt Hjort-Gregersen AgroTech Brian H. Jacobsen Københavns Universitet Uffe

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Bioresource-seminar Aarhus Universitet 22. november 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Anders

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Pilehøst 2012. Biobrændsel Assens A/S

Pilehøst 2012. Biobrændsel Assens A/S Pilehøst 2012 24-05-2012/jj Biobrændsel Assens A/S Konklusion: Piledyrkning indebærer mange agro-tekniske udfordringer, som overstiger normale kompetencer ved en energiproducent. Derfor bør entreprisen

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Dyrkning af energipil. S l 1

Dyrkning af energipil. S l 1 Dyrkning af energipil S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapport, der er redigeret af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Projektledelse: Hanne Bang Bligaard, AgroTech

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler

Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil

H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil H3-1: Danske og udenlandske forsøg med ukrudtsbekæmpelse i pil Rolf Thostrup Poulsen, VFL, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere