Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12"

Transkript

1 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland

2 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012

3 INDHOLD 1. Sammendrag Introduktion og metoder Resultater og diskussion Erfaringer vedr. plantning Erfaringer med forskellige forfrugter til pil Erfaringer vedr. ukrudtsbekæmpelse Kemisk kontra mekanisk bekæmpelse Erfaringer vedr. gødskning Erfaringer med sygdomme Erfaringer med skadedyr Mulige høstmetoder og arealer valgt til høst Erfaringer omkring høst og udbytter Udfordringer på forskellige jordtyper Pil i randzoner Landmænds oplevelser ved at dyrke pil Konkrete eksempler på, hvor pil lykkes, og hvor pil sjældent lykkes Pil kan bruges som alternativ til efterafgrøde Konklusion

4 1. SAMMENDRAG Der er plantet 639 ha pil i det vestjyske område i perioden Landmændene gik i gang med at plante i 2009, det blev til 300 ha, i 2010 blev der plantet 184,2 ha, i ,8 ha og i ,3 ha pil i området. Pilene er plantet over et stort geografisk område på 60 km fra nord til syd og 40 km fra øst til vest. Den er plantet på mange forskellige jordbundstyper og med stor forskel i landmandens fokus på pasning af afgrøden, derfor er der både gode og dårlige erfaringer. Generelt vil pil, som bliver passet med renholdelse og gødning, give højere udbytter. Dårlige arealer med pil vil give væsentligt mindre udbytte, men enkeltbetalingsstøtten er dog sikret, hvis plantetallet overholder reglerne. 2. INTRODUKTION OG METODER BioM er et projekt, hvor mulighederne for piledyrkning i større skala er blevet afprøvet. Beskrivelserne i denne rapport er ud fra de ting, vi har kunne følge i pilemarkerne gennem de senere år. Der er mange ting at lære i en ny afgrøde. Rapporten opsummerer de erfaringer, der er opnået vedr. arealvalg, dyrkning, regler og rådgivning mv. 3. RESULTATER OG DISKUSSION 3.1 Erfaringer vedr. plantning Der er plantet pil på vidt forskellige jordtyper. Der er plantet på almindelig dyrkningsjord, på lave humusjorde, på klægjord og på høje sandjorde. Der er også plantet efter brak og efter skov. Det vigtigste for at få en god etablering er, at kulturen holdes fri for ukrudt, specielt græsser og rodukrudt, som er konkurrenter om vand, næring og lys. Pil gror bedst på jorde, hvor forsyningen med vand er god, men sørger man for vand i etableringsfasen, vil pilen efter 1 år, hvor rodsystemet er rimeligt etableret også kunne klare sig på høj sandjord med dårligere forsyning med vand, dog er det vigtigt, at der ikke er ukrudt, som tager vand fra pilen. 4

5 Velpasset energipil. Dyrkning af pil på en mark, der ligger langt væk, kan være et oplagt valg. Plantning af pil på lav jord, giver mulighed for et fornuftigt afkast på en jord, hvor korn som alternativ ofte er svær at få etableret og høstet pga. farbarhed på arealerne. Pil på høj jord kræver samme indsats som korn i starten, og her kan vanding i meget tørre perioder komme på tale. Igen er det en jord, hvor dyrkning af korn er svært, fordi der ofte er tørkeperioder i sæsonen, hvor væksten går i stå og reducerer udbyttet kraftigt. På klægjorde er etableringen meget vigtig og kan være svær. Det er altafgørende at komme, når jorden er tjenlig, så planterne kan spire, og jordens struktur ikke ødelægges. Energipil ikke plejet, men støtteberettiget. De fleste hektar er plantet med plantemaskine fra Egedal, hvor stiklinger klippes af i 20 cm s længde under plantningen. Det meste af stiklingen skal være dækket af jord, der efterfølgende pakkes omkring stiklingen, så den ikke tørrer ud. 5

6 Plantning af pil med plantemaskine fra Egedal. Nogle arealer er plantet af ejerne selv, f.eks. ved lån af plantemaskine organiseret af Vestjysk Pileleverandørforening. Erfaringerne med denne metode er, at plantningen er meget langsom. Her modtages stiklingerne afskåret i 20 cm s stykker og klar til plantning. Der er overvejende plantet to forskellige kloner, Tordis og Inger. Begge kloner ser ud til at kunne give gode udbytter ved de rigtige dyrkningsforhold. Jo mere pil, der etableres, jo mere opmærksom skal man være på at sprede klonvalget, da klonerne angribes forskelligt af svampesygdomme. Udviklingen af sygdomme og skadedyr vil kunne begrænses, jo flere kloner med forskellig modstandskraft, der anvendes i praktisk dyrkning. Der er etableret to klonforsøg i det vestjyske område med seks svenske og to engelske kloner, som høstes første gang i slutningen af 2012, hvor resultaterne vil blive offentliggjort. Det forventes, at der kan findes penge til at fortsætte disse forsøg, så resultaterne kan bruges i den videre udvikling af kloner og ved valg af kloner til nye pilearealer. Der er ingen tvivl om, at pil kvitterer for gode dyrkningforhold. Væksten af pil boniterer hen over marken, så det er tydeligt at se, hvor der er gode områder i marken, og hvor de dårlige pletter er. 3.2 Erfaringer med forskellige forfrugter til pil Specielt det første år (2009), der blev plantet, blev en del arealer med pil etableret efter brak. Det har givet nogle udfordringer pga. stort ukrudttryk og fordi den græssvær, der er nedpløjet, skal omsættes. Pil kvitterer for, at jorden er luftig og i god dyrkning. På brakjorde, der har ligget hen nogle år, er der en græsmåtte, som skal omsættes, og det kan være svært at få et godt såbed til plantning af pil. 3.3 Erfaringer vedr. ukrudtsbekæmpelse Pil, der ikke passes de første par år, kræver en stor indsats med pesticider eller mekanisk renholdelse for at få gjort rene igen. Formentlig har de svært ved at kompensere for en svær start i senere høstrotationer. På lave arealer, hvor vandforsyningen er god, og hvor jorden ofte er humusholdig, vil der nemt komme meget græsukrudt, som er en stor konkurrent for pileplanterne om lys og gødning. 6

7 På høje sandede jorde er vandforsyningen i perioder om sommeren begrænset, derfor er ukrudtsbekæmpelsen vigtig, så pilene ikke skal konkurrere med ukrudtet om vand. Flere har valgt at pløje dybere op til 40 cm eller reolpløje forud for plantning af pil, for at minimere væksten af ukrudt. Det kan være en god løsning at pløje lidt dybere end normalt for at få en græssvær pløjet ned, men hvis man reolpløjer, så har man besluttet arealets fremtid. Det står ikke til at lave om igen. Jorden er pløjet med en engplov lidt dybere end almindelig pløjelag, for at reducere ukrudt. I de første to år kunne der bruges 4 l Stomp pr. ha til ukrudtsbekæmpelse fra starten af, det lagde en dæmper på ukrudtet, men opfølgning var stadig vigtig. Nu er Stomp revurderet, så der må max. bruges 1,2 l pr. ha, hvilket kun gør den interessant som middel til rækkesprøjtning. Ukrudtsbekæmpelse de første to år er meget vigtig for at få dyrkning af energipil til at lykkes. Der er tre typer af problemukrudt: 1. Græsser, 2. rodukrudt og 3. tokimbladet ukrudt. Her er græsser og rodukrudt helt klart de værste modstandere, men hvis der er meget tokimbladet ukrudt, kan det også genere pilen voldsomt. Græsser kan bekæmpes med pesticid år 1 og 2, dog ikke svingelarter. Renholdelse kan også gøres mekanisk, men det kræver, at man får ukrudtet bekæmpet, mens det er småt, for at kunne vælge den billigste mekaniske metode. Nogle steder er nedhugning af pilen den første vinter nødvendig for at kunne sprøjte optimalt året efter. På lave arealer kan en sprøjtning med Kerb i løbet af vinteren reducere mængden af græs væsentligt. Den tager dog ikke kvik. Andre kemiske løsninger er Roundup om foråret inden pilens knopbrydning, men det kan være svært at få en god effekt på kvik og andre græsser, da væksten på det tidspunkt ikke er særlig god. 7

8 Mange grå bynke, der stjæler lys og næring fra pilen. Rodukrudt konkurrerer meget voldsomt på lys og vand, derfor er en effektiv bekæmpelse vigtig. Nogle har valgt at dyrke vårbyg i marken et år ekstra før etablering af pil, så bekæmpelsen af rodukrudt kan foregå der, forud for etablering af pil. Efter etablering af pil kan Matrigon 72 SG bruges til pletsprøjtninger mod agertidsler og grå bynke. Hvis bekæmpelsen ikke lykkes godt nok, det første år, kan pilen hugges ned om vinteren og Matrigon 72 SG bruges igen i den følgende sæson. Matrigon 72 SG må kun bruges til pletsprøjtning, max. 20 % af marken. Der er set rigtig gode resultater af denne behandling. Når bare pilen kan nå med op og lukke for lyset, så lykkes bekæmpelsen ofte. Pil trykket af alt for mange grå bynke. 8

9 Pil, der står i skyggen under pileurter på et fugtigt areal, har svære betingelser. Tokimbladet ukrudt som f.eks. hvidmelet gåsefod og pileurter kan fylde rigtig meget i en pilemark, hvis man ikke gør noget ved det. Pileurter er typisk på de lave arealer, og fylder meget, men fordelen er, at de ikke følger med pilen i højden. I august falder pileurterne sammen, og pilen kan komme foran. Hvidmelet gåsefod derimod går med i højden, og er derfor en stor konkurrent om lys og vand, så de kan kvæle pileplanterne. Man skal huske, at der går lang tid, inden pilen lukker rækkerne. Det er vigtigt at følge op på resultatet af sin indsats det første år til og med august. Flere er blevet overraskede efter en sommerferie - hvor meget ukrudtet kan gro i en ferie. 3.4 Kemisk kontra mekanisk bekæmpelse Energipil, der holdes rene, har optimale forhold til vækst. 9

10 Både kemisk og mekanisk bekæmpelse kan vælges som løsninger på ukrudtsbekæmpelse, men det er vigtigt, at man gør sig klart, hvilken strategi man vælger. Kemi kan klare nogle, men ikke nødvendigvis alle problemer. Det vigtigste ved valg af mekanisk bekæmpelse er, at man går i gang med striglen på småt ukrudt. Og følger op, når der er et nyt hold småt ukrudt. Strigle har effekt på ukrudt på max. 2-3 cm s højde. Pilestiklingerne har gode evner til at bøje og vippe op igen bag maskinen. Striglen kan bruges, så længe pilen ikke skades. Mange har haft gode erfaringer med at tilpasse en gammel harve til rækkeafstandene i pil og bruge den til ukrudtsbekæmpelse. Den kan typisk klare ukrudt på 5-7 cm og kan bruges, indtil pilen er ca. 1 meter høj. Det er også muligt at bruge rækkefræsning som løsning, hvis ukrudtet er blevet for stort, men det er en dyrere løsning. Hvis der kun bruges kemiske løsninger, er det svært at finde noget, der kan holde i længden, så ofte er det optimalt at følge den kemiske bekæmpelse op med en radrensning. Skærmet sprøjtning i pil meget sent i juli måned. Efter høst af pilen første gang har nogle forsøgt sig med skærmet sprøjtning med Roundup, altså en sprøjte, der rammer ukrudtet og ikke afgrøden. Det er en god løsning, fordi Roundup virker bedre i maj end i marts før knopbrud, hvor den ellers skal bruges. Enkelte pileplanter er ved disse sprøjtninger blevet ramt af Roundup og var påvirkede af det i 7-10 dage, hvorefter de groede videre. Meget få planter har fået for meget og er døde efter behandlingen. 10

11 Økolog har hjulpet pilen ved at slå græs mellem dobbeltrækkerne. Nogle har haft held med at holde ukrudtet nede ved at køre med en ATV eller plænetraktor i de brede spor. En økologisk avler har slået græsset i de brede (1,5 meter) spor i pilen, hvilket har hæmmet græssets vækst, og givet pilen klart bedre betingelser, end den ellers ville have haft. Det er selvfølgelig tidskrævende arbejdsgange, men da mange kun har et mindre areal med pil, har det været overkommeligt. 3.5 Erfaringer vedr. gødskning Vores helt klare erfaring med gødning i etableringsåret er, at det ikke skal gives i foråret på velgødede marker, da det vil favorisere ukrudtet frem for pilen. Igen er det vigtigt at have en strategi. Hvis man regner med at hugge pilen af den første vinter, så den busker sig mere, og man eventuelt skal have fjernet noget ukrudt, så kan gødskningen vente til år 2 på velgødede arealer. Hvis man ikke regner med at slå pilen ned, skal der gives gødning, så langt hen på sommeren i sæson 1 som muligt. Det er altså højden på pilen, der afgør tidspunktet for gødskning. På arealer efter brak kan jorden være fattig på næringsstoffer alt efter hvor længe, den har ligget udyrket hen. Her kan det være nødvendigt at tilføre næringsstoffer fra start for at give pilen gode betingelser. Pil efter granskov jorden er meget næringsfattig. Der kræves husdyrgødning for at få liv i jorden igen. 11

12 Vi har et sted set pil plantet efter skov, hvor jorden var meget næringsfattig. Jorden var pløjet lidt dybere, og derfor var en del rå jord vendt op. Pilen havde svært ved at klare sig der, hvor der var længere til den nedpløjede jord, i forhold til steder, hvor planterne kunne komme ned og få fat i næringsstoffer. Generelt tror vi ikke, der er stort behov for tilførsel af fosfor(p) og kalium(k), men på jorde som den nævnt ovenfor var P- og K-tal ekstremt lave og tilførsel var nødvendig. I almindelige marker bortføres der ikke meget P og K, fordi bladene er faldet af ved høst, og det kun er stænglerne, der fjernes fra marken. Pil kan ikke gro i områder af marken med meget lave reaktionstal. Sådanne steder ses af og til specielt hvis der pløjes dybere end normalt Pil kan, som mange andre planter, ikke lide kalkfattige jorde. I specielt lave marker, der er pløjet lidt dybere end normalt, er sure pletter dukket op, hvor hverken pil eller ukrudt kan gro. Vi har flere steder set, at pilestiklingen spirer og bliver ca. 20 cm høj, hvorefter den visner væk, hvis det er surt. Det har været ved reaktionstal omkring 3. Som landmand står man ofte i det dilemma, at pilen mangler gødning, men der er ikke så meget biomasse, at man tror, en høst er rentabel. Men det ser ud til, at tilvæksten ved at lade pil stå et ekstra år i den situation, er meget ringe. Derfor ser det ud til, at man skal høste, hvis gødningen er spist op. Så er der mulighed for ny tilførsel af næringsstoffer og dermed en bedre vækst. 12

13 3.6 Erfaringer med sygdomme Rust ses her på bagsiden af bladene. Det er mest rust, vi har observeret i større eller mindre grad i pilemarkerne. Der er helt klart klonforskelle mht. modtagelighed for rust, Inger er mere modtagelig end de andre kloner. Der har ikke været steder, hvor vi har syntes, at det var så slemt, at der skulle sprøjtes. Ofte er det også umuligt at sprøjte, fordi kulturen er blevet for høj. Udvikling af sygdomme er et område, der skal være fokus på, jo mere pil der plantes. Specielt ved forædling af nye kloner er det meget vigtigt at gå efter den bedste sygdomsresistens. Vi følger udviklingen i de klonforsøg, vi har, og i pilen generelt. 13

14 3.7 Erfaringer med skadedyr Mange lus ses tit sidst på sæsonen. Vi kender endnu ikke, hvornår det betyder tab. Pilen er et eldorado for insekter, det er helt klart, at både pileplanterne og den diversitet, der kan være på arbejdsarealerne, tiltrækker mange forskellige slags insekter. Vi ser skader efter gnav i bladene af forskellige biller, men ved ikke, hvor skadetærsklen ligger. Der har ikke været foretaget sprøjtninger mod insekter i vores område, så vidt vi ved. Igen er det kulturens højde, der ofte afgør, at det ikke er muligt at behandle mod insekter. Vi har de seneste to år set mange lus på stænglerne fra midt på sommeren og langt hen på efteråret. De sidder i kolonier, og der er en hvidlig belægning omkring dem. Her tror vi også, der er klonforskelle, men det er noget, vi gerne vil vide mere om. Stankelbenslarver har specielt været et problem på lave jorde, og hvor pilestiklingerne af en eller anden årsag ikke er kommet lodret i jorden. Når stiklingen er plantet skråt eller vandret, kan stankelbenslarverne nå at tage flere topspirer, da de kommer samtidig. Hvis stiklingerne står lodret kan stankelbenslarverne godt tage den første eller de første to, men efter Grundlovsdag ødelægger de ikke længere afgrøden. Alternativt 14

15 kan man plante stiklinger, så de stikker 1-3 cm over jorden på arealer, hvor man ved, at stankelben kan være et problem. Smælderlarver kan optræde som et problem på arealer, hvor der har været græs forud for etablering af pil på tør sandjord. Det er år 2 og 3 efter græs, at angreb ses. Det første år er larverne ikke så store og spiser også af den ompløjede græssvær. I et enkelt tilfælde har vi set pileplanter på godt 1 meter vælte, fordi smælderlarver gnaver rødderne over. Her er det nødvendigt med tålmodighed og så genplante, når larverne forventes at være gennem deres 4-årige larvestadier. Mosegrise har været et problem nogle få steder. Igen er det på lave arealer. Mosegrisene gnaver også i rødderne og skader planterne på den måde. Men vi har også større skadedyr i pilen. For de fleste landmænd er rådyr og krondyr et plus på kontoen over naturværdier. Rådyr er det også for det meste i pilemarkerne, men i etableringsfasen kan de være ret hårde ved pileplanterne. De bider simpelthen de saftige topskud af. I et af vores klonforsøg er det meget tydeligt, at der er forskel på smagen af de forskellige kloner. Klonen Terra Nova har klart smagt bedst efter rådyrenes smag. Forsøget er randomiseret, men alligevel er det lykkedes rådyr at finde de fire parceller med Terra Nova og holde dem nede i en passende højde, så de var nemme at spise. Pil er også yndede af råbukke, som fejer på stammerne, hvilket kan betyde, at barken skrabes af, og for enkelte planter bliver transporten op i planten så ringe, at planten går ud. Det største skadedyr, vi ser i pilemarkerne, er i områder, hvor der er mange krondyr. I Vestjylland er det et stigende problem ikke kun i pil, men også i andre afgrøder. Pileblade er velsmagende for krondyr. Mindre skud på op til 1,5 meter tager de i munden og trækker simpelthen bladene af, mens de kører skuddet igennem, så de står med en god mundfuld blade, de kan fortærre. Det er ikke noget problem, når der er enkelte dyr, men hvis det er større flokke, der kommer jævnligt, så kan det være så voldsomt, at afgrøden må plantes om, eller der må vælges en anden afgrøde, som er knap så attraktiv. Enkelte piledyrkere har forsøgt at holde krondyrene ude af pilen i etableringsfasen med elhegn, og det har hjulpet gevaldigt på problemet. Krondyrene kan også finde på at feje på pileskuddene, og det kan være så voldsomt at barken bare hænger i trævler. Igen afhængig af antallet af dyr kan det være så ødelæggende, at pil ikke kan dyrkes på arealet. 3.8 Mulige høstmetoder og arealer valgt til høst Der er to forskellige systemer til høst af pil, direkte flisning eller helskudshøst. Begge metoder har været tilbudt til de landmænd, der har høstet ca. 100 ha i De fleste har valgt at få maskinstation til at flise pilen direkte og enten selv aftage/afsætte eller lade maskinstationen stå for både høst og afsætning. De høstede arealer er alle pilemarker, der er etableret i 2009 og hugget ned i vinteren

16 Pilen kan enten høstes som helskud med maskiner til venstre eller flises direkte med maskinen til højre. Det vil sige, at det er to års vækst, der høstes. Den hyppigste grund til høst er, at plantningen er tilrettelagt efter, at der høstes hvert andet år. Der er f.eks. plantet 10 ha, så der kan høstes 5 ha hvert år, frem for der høstes 10 ha hvert 2-3 år. En del ønsker at kunne gøde arealerne hvert andet år for at få optimal vækst, og fordi det er harmoniarealer. Der er høstet både på høje og lave arealer. Der er mulighed for høst med snitter og vogn på bælter, det kan være nødvendigt specielt på lave arealer, hvor der ellers vil blive kørt for meget op, når der høstes i vinterperioden, hvor arealerne er fugtige. Det er vigtigt, at der ikke laves dybe spor, det giver problemer de næste mange gange, der skal høstes. 3.9 Erfaringer omkring høst og udbytter De første arealer er høstet i foråret 2012, der blev høstet ca. 100 ha hos 16 landmænd. Generelt gik høsten og frakørsel af flis godt på de fleste arealer. Der blev høstet med en Claas snitter fra Stadil Maskinstation. Nogle landmænd har selv brugt flisen, men en stor del af den høstede pileflis blev afsat til varmeværker via DanaSupply for kr. pr. kubikmeter. Det er vigtigt, at der i forbindelse med høst er klare aftaler mellem parterne om kvalitet af flisen og afhentning af varen. Afhentningen af flisen har i 2012 været over en længere periode, end landmændene havde forventet. Der har været stor variation i udbytterne, hvilket afspejler de forskellige dyrkningsforhold. Udbytter er omtalt nærmere i evalueringsrapporten af BioM projektet om pil Udfordringer på forskellige jordtyper Hver jordtype kræver fokus på forskellige områder, uanset om det er almindelige afgrøder eller energiafgrøder, der dyrkes. På de høje sandede jorde er de vigtigste fokusområder ukrudtsbekæmpelse, så der ikke bliver konkurrence om vand. Det kan, uanset hvor godt man bekæmper ukrudtet, være nødvendigt at vande energiafgrøden i etableringsfasen, hvis man har mulighed for det. Efter de første 2-3 år har pilen stukket rødderne så langt ned, at de selv kan klare vandforsyningen. 16

17 Pil på høj sandjord år 1 til venstre, år 2 i midten efter de er slået ned og år 3 til højre. Væksten er langsom. Lave jorde - ofte humusjord, hvor vand ikke er begrænsende for pilens vækst, er rigtig gode voksesteder, men det kræver igen fokus på ukrudtsbekæmpelse, da den gode vandforsyning betyder, at både pileuter og græsser gror godt, og kan genere pilens vækst meget. På disse arealer er det også vigtigt at få høst passet ind, så det ikke bliver i perioder, hvor jorden er så våd, at der laves dybe spor i marken. Det kan være nødvendigt at udskyde høsten et år på sådanne jorde for at kunne høste i en vinterperiode, hvor frost kan gøre jorden mere farbar. Hvor pil skal starte på jord, der enten har ligget brak eller udyrket hen i en periode, skal man have stor fokus på både næringsstoffer og en god ukrudsbekæmpelse. Specielt rodukrudt skal der være fokus på, og det kan være nødvendigt at vente et år med etablering af pil, så rodukrudtet kan bekæmpes bedst og billigst i en kornafgrøde inden pilen. Pil på lerjord, har vi ikke så meget erfaring med, men her gælder, som for dyrkning generelt på lerjord, at en god etablering er meget vigtig for optimal vækst af afgrøden Pil i randzoner Her bruges ordet randzone i et miljømæssigt perspektiv, dvs. steder hvor pil kunne være interessant, fordi afgrøden samler næringsstoffer op, som ellers kunne ende i vandløb. Der er meget stor forskel på de danske ådale. Der vil kunne findes mange, hvor plantning af pil ikke er noget problem, fordi arealerne ned til ådalen er meget flad, og derved ændrer det ikke ådalen at plante pil i en randzone. Men andre steder, hvor ådalen landskabsmæssigt ligger lavt, vil det være en stor ændring at plante pil i randzonen. Derfor er de landskabelige overvejelser vigtige i den forbindelse. Samtidig er det sjældent økonomisk for landmanden at plante pil alene i randzoner, da det ofte vil være meget små marker. Specielt startomkostninger ved høst er høje, hvilket øgede omkostninger ved høst af små arealer. Hvis der plantes pil i resten af marken, kan det være mere relevant med pil i randzonerne. Derfor skal pil i randzoner overvejes meget nøje. Mange steder skal der desuden gives tilladelse til plantning af pil ned til vandløb, fordi det er indenfor åbeskyttelseslinje. Det kunne måske være en lige så god ide at lade drænvand løbe ud over en eng, hvor det så efter en given opholdstid ledes videre til vandløbet. 17

18 Hvis man vil plante pil, for at den skal være fangafgrøde for kvælstof, så kan en placering væk fra vandløbet formentlig være en lige så god placering som helt nede ved vandløbskanten. Dog skal man huske at smalle zoner af pil ofte vil være urentable, fordi ukrudt har gode betingelser, og høsten bliver dyrere Landmænds oplevelser ved at dyrke pil Der er mange forskellige oplevelser med at have energipil hos landmændene i vores område. Etableringsfasen og pasningen af pilen i starten er helt afgørende for det senere udbytte i afgrøden. For mange har det været en ny afgrøde, som skulle have særligt fokus i starten. Det har givet mange spændende udfordringer. Det har været meget afhængig af landmandens fokus og pilearealets størrelse i forhold til bedriftens øvrige arealer og dyrehold, der helt har afgjort, hvor godt pil er lykkedes hos den enkelte. Dyrkning af pil og jagt kan kombineres. Udover de dyrkningsmæssige ting, har jagt også betydet en del i beslutningen om at prøve en ny afgrøde for landmændene. Der er ingen tvivl om, at mange fugle, insekter og vilde pattedyr gerne opholder sig i kanten af en pilemark og bruger selve marken som skjul. Specielt i etableringsfasen er der mange steder et meget varieret fødegrundlag, hvis noget af ukrudtet står tilbage. En del pil er plantet på arealer, hvor korn ikke kan dyrkes rentabelt, så på disse arealer betyder dyrkning af pil, at arealet forsat er støtteberettiget, når der plantes efter de gældende regler. Dette faktum samtidig med at der skabes et område på bedriften, som med omtanke kan være en oase for både mennesker og vilde dyr, har været en god oplevelse for en del landmand. Nogle fritidslandmænd ser dyrkning af pil som en god mulighed, fordi denne afgrøde ikke kræver nogen særlig maskinpark, da plantning og høst generelt foretages af maskinstation. Derfor er det en mulighed, hvis man ønsker at dyrke jorden selv frem for at forpagte den ud uden at skulle investere i maskiner Konkrete eksempler på, hvor pil lykkes, og hvor pil sjældent lykkes Pil lykkes bedst, der hvor landmanden har fokus på afgrøden, gør et godt forarbejde forud for plantning og er rettidig med ukrudtsbekæmpelsen. 18

19 Pil kvitterer for god jord, så der er sansynligheden for et godt økonomisk resultat bedst. Pil efter brak, efter skov eller på arealer, som man ikke ønsker at pløje er meget svært at få til at lykkes. Pilen vil gerne have løs jord i starten, og det er også nødvendigt, at der er en vis mængde næringsstoffer til stede til etablering og vækst. Så planter man pil sådanne steder, kræver det optimal pleje i startfasen for at få det til at lykkes Pil kan bruges som alternativ til efterafgrøde Pil plantet i 2010 eller senere kan bruges som alternativ til de lovpligtige efterafgrøder. 0,8 ha energiafgrøde erstatter kravet om 1,0 ha efterafgrøde. Det betyder, at der kan spares udgifter til etablering af efterafgrøder på ejendommen. Endvidere er det muligt at overdrage et overskud af efterafgrøder til en anden landbrug, som mangler. Derved kan man eventuelt tjene penge på at opfylde kravet for en anden landbruger. 4. KONKLUSION Energipil som afgrøde har mange kvaliteter, som kan passes ind i den øvrige drift på mange bedrifter. Der er ingen tvivl om, at pil har svært ved at konkurrere som afgrøde, når kornpriserne er høje, men på enten høje eller lave arealer, hvor kornhøst ofte er usikkert, kan pil være et alternativ. Det kan også være det aktive valg på mindre bedrifter, hvor det er et ønske at dyrke jorden selv, men uden at det er nødvendigt at investere i mange maskiner. 19

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT PIL

EVALUERINGSRAPPORT PIL EVALUERINGSRAPPORT PIL Evalueringsrapport Pil Af: Trine Eide Videncentret for Landbrug Flemming Gertz Videncentret for Landbrug Kurt Hjort-Gregersen AgroTech Brian H. Jacobsen Københavns Universitet Uffe

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pilehøst vinteren 2012/2013 04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil?

Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil? Mikroflis - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil? Mikroflis Overordnet problemstilling Hvordan anvendes mikroflis mest hensigtsmæssigt mhp. at løse CO2-reduktionsopgaven

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe

Læs mere

Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side.

Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side. Vestjylland Nr. 165 Temanummer energipil Fokus på energipil Dyrkning Tilskud til etablering af energiafgrøder Værdikædens sidste led Tørstofproduktion Økonomi Udover bundlinjen Alternativer til pil Konklusion

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Idekatalog Farm Tracking

Idekatalog Farm Tracking Idekatalog Farm Tracking Lidt om projekt farmtracking Projektet har til formål at give landmanden praksisnær information og beslutningsstøtte på rette sted og til rette tid ved at udnytte eksisterende

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Indretning og drift af hønsegårde

Indretning og drift af hønsegårde Indretning og drift af hønsegårde KATALOG Bedre udnyttelse af ressourcerne i økologisk ægproduktion 1 Indholdsfortegnelse 1) Indledning... 3 2) Hønsehusets placering... 4 a) Nærarealet... 4 3) Dræning

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Idekatalog FarmTracking

Idekatalog FarmTracking Idekatalog FarmTracking FarmTracking Hvad er formålet? Projektet har til formål at give landmanden information og beslutningsstøtte på rette sted og tidspunkt. Dette ved at udnytte eksisterende data sammenholdt

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014

Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014 Ukrudt i planteskolerne nye arter, nye midler og status på afprøvninger de seneste år Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014 SCIENCE AND TECHNOLOGY Peter Hartvig, Forskningscenter

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere