Juni 2013 VURDERING AF DEN UMIDDELBARE EFFEKT AF OLIEFYRSSKROTNINGSORDNINGEN
|
|
- Børge Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juni 213 VURDERING AF DEN UMIDDELBARE EFFEKT AF OLIEFYRSSKROTNINGSORDNINGEN
2 ISBN Elektronisk udgave:
3 Indledning og sammenfatning Tilskudsordningen skrot dit oliefyr gav boligejere mulighed for at få tilskud til at erstatte oliefyr med fjernvarme eller en varmepumpe eller til at supplere opvarmningen med solfangere. Ordningen havde som formål at motivere boligejerne til at vælge en anden og mere klimavenlig opvarmningsform, og der blev ved ordningens indførelse desuden henvist til beskæftigelses- og forsyningshensyn 1. Omtrent 2. boligejere fik tilskud. I denne rapport vurderes, om ordningen har fået tidligere oliefyrsejere til at erstatte oliefyr med fjernvarme eller varmepumpe, eller om boligejerne ville have foretaget udskiftningen af oliefyr uafhængigt af tilskuddet. Undersøgelsen omfatter ikke eksplicit de ultimative mål for ordningen, dvs. klima, beskæftigelse og forsyningssikkerhed. Men hvis ordningen skal have en effekt på disse mål, er det en nødvendig betingelse, at ordningen påvirker boligejernes valg af opvarmningsform. Undersøgelsen er baseret på svar på spørgeskemaer fra godt 22 modtagere af tilskud og svarprocenten var på mindst 43 procent. Effekt De vigtigste konklusioner om ordningens effekt er: Mange tilskudsmodtagere havde før tilskudsordningen blev kendt regnet med at beholde deres oliefyr til det gik i stykker. Mange, men ikke alle, havde overvejet at skifte til andet end oliefyr, når de engang skulle af med det gamle oliefyr. Det kan tolkes som, at tilskudsordningen blev en lejlighed til at skifte oliefyret tidligere end ellers planlagt. Skønsmæssigt fremskyndede ordningen skrotningen af det gamle oliefyr med 3 år. For mindst 12 procent men for skønsmæssigt 1/3 af tilskudsmodtagerne betød ordningen, at tilskudsmodtagerne ikke valgte et nyt oliefyr, men en fjernvarmetilslutning eller en varmepumpe, jf. figur A. Tilskuddet havde ikke helt samme betydning for de boligejere, der havde mulighed for at vælge fjernvarme som for dem, der ikke havde denne mulighed, hvilket givetvis skyldes, at fjernvarme også uden støtte er et godt alternativ til oliefyr. 1 En formulering af klima- og energiministerens begrundelse for ordningens ses på: 2
4 Figur A. Havde tilskudsordningen betydning for, hvilken opvarmningsform du skiftede det gamle oliefyr ud med? Procent Ja. Jeg havde formentlig købt et nyt oliefyr, hvis tilskudsordningen ikke havde fandtes. Måske. Tilskudsordningen betød, at jeg undersøgte alternativer til oliefyr mere grundigt. Nej. Jeg ville formentlig ikke have købt et oliefyr igen, selv uden tilskudsordningen. 224 anvendte svar. Undersøgelsen giver ikke et generelt svar på, om tilskudsordninger af denne karakter er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige sammenlignet med andre politisk-økonomiske virkemidler, men hvis sådanne ordninger skal være hensigtsmæssige, skal de naturligvis have en vis effekt på udskiftningen af oliefyr. Der er ikke et entydigt svar på, om effekten af ordningen vurderet ud fra figur A er stor eller lille, men alligevel kan det måske nok vurderes, at effekten omtrent har den størrelse, der kan forventes af denne type tilskudsordninger. Dog er det i rapporten diskuteret, hvordan man måske kan øge effekten af lignende ordninger. Teknik, information og økonomi Ud over spørgsmålet om tilskudsordningens effekt, er tilskudsmodtagerne også spurgt om andre forhold af relevans for husholdningers valg af opvarmningsform og det politiske mål om udfasning af fossile brændsler. For denne type spørgsmål er det vigtigt at være opmærksom på, at de adspurgte tilskudsmodtagere ikke er repræsentative for alle oliefyrsejere. Ofte er det hensigtsmæssigt at forbedre bygningen, når der installeres varmepumpe i stedet for oliefyr. Figur B viser, at omtrent 4 procent, af de tilskudsmodtagere, der har installeret varmepumpe, har isoleret bygningen i den forbindelse, mens godt 2 procent har forbedret radiatorsystemet. Også mange af dem, der installerede fjernvarme, foretog disse følgearbejder. Installation af nyt opvarmningssystem er naturligvis forbundet med usikkerhed for de tidligere oliefyrsejere. Undersøgelsen viser, at der er større usikkerhed om den fremtidige funktion og energiregning ved valg af varmepumpe end ved valg af fjernvarme. Det peger på værdien af god rådgivning for alternativer til oliefyr. De fleste tidligere oliefyrsejere betalte selv for finansiering af den nye opvarmningsform, selv blandt dem, der installerede varmepumper, der typisk koster mindst. kr. 3
5 Figur B. Følgearbejder, information og finansiering. Procent blandt tilskudsmodtagere Ja, huset er blevet bedre isoleret i forbindelse med varmeinstallationen. Ja, radiatorsystemerne er blevet ændret i forbindelse med varmeinstallationen. Det er svært at vurdere, om alternativet rent faktisk virker godt. Det er svært at vurdere, hvor store varmeudgifterne bliver fremover. Jeg havde de fleste penge selv. Fjernvarme Luft-vand Vand-vand Anm.: 194 anvendte svar fordelt på 84 for fjernvarme, 33 for luft-vand og 77 fra vand-vand. Sammenlignet med tilskudsmodtagerne, vil de mange oliefyrsejere, der fortsat har deres oliefyr, formentlig som gennemsnit have større behov for følgearbejder eller opleve større usikkerhed om virkningen af alternativ til deres oliefyr, og måske vil denne gruppe have større finansieringsproblemer. Spørgeskemaundersøgelsens resultater således tages med visse forbehold. Det skyldes bl.a.: De adspurgte tilskudsmodtagere er ikke repræsentative for alle oliefyrsejere. Tilskudsmodtagerne er spurgt efter skrotningen af oliefyret er sket, og nogle spørgsmål er hypotetiske. Undervejs i rapporten diskuteres, hvor disse forhold kan have særlig betydning. Selv uagtet disse forbehold, skal man være opmærksom på, hvilke konklusioner der kan drages af denne type undersøgelse. Som nævnt viser undersøgelsen ikke direkte om målene med ordningen fx mindre CO2-udledninger er nået. Desuden kan undersøgelsen heller ikke sige om tilskudsordninger er samfundsmæssigt fornuftig set i sammenligning med andre politisk-økonomiske tiltag med samme mål. 4
6 Ordningen Ordningen var åben for ansøgninger fra 1. marts 2. Der var afsat 4 mio. kr., og tilskud blev givet efter et først-til-mølle-princip. Ordningen blev lukket for ansøgninger den 3. juni 211. Boligejerne, som skrottede deres oliefyr, kunne komme i betragtning til tilskud. Ejere af enfamilieshuse kunne få. kr. ved installation af fjernvarmeunit 15. kr. ved installation af luft til vand-varmepumpe 2. kr. ved installation af væske til vand-varmepumpe 2 Ejere af flerfamilieboliger kunne få minimum af disse beløb eller 25 procent af omkostningerne. Ved lukningen for modtagelse af ansøgninger var der kommet knap 22. ansøgninger, og der var givet tilsagn om tilskud til knap 2. ansøgere, hvoraf knap halvdelen vedrørte fjernvarmeinstallation, mens ca. 45 procent vedrørte varmepumpeinstallation, jf. tabel A. Tabel A. Ansøgninger og tilsagn om tilskud til skrot dit oliefyr fordelt på opvarmningskilde, antal pr. 28. oktober 211. Væske-vand varmepumpe Luft-vand varmepumpe Fjernvarme Solvarme I alt Ansøgninger om tilsagn Tilsagn om tilskud Kilde: Udtræk fra ordningens administrative data og DK/om_ordningen/Sider/Status.aspx. Godt 4. oliefyrsejere ansøgte om tilskud den første måned ordningen var åben, jf. figur C. Det månedlige antal faldt hurtigt til godt 5 og holdt sig stabilt på det niveau frem til foråret 211. Det blev da offentligt kendt, at ordningen snart ville ophøre, fordi midlerne i puljen var ved at være brugt, og i den sidste måned, hvor ordningen var åben, søgte knap 6. oliefyrsejere om tilskud. 2 Desuden kunne der ydes tilskud til 25 procent af indkøbs- og installationsomkostningerne ved installation af solvarmeanlæg. Det krævede ikke skrotning af oliefyr, og modtagere af disse tilskud er ikke medtaget i undersøgelsen. 5
7 Figur C: Ansøgninger om tilsagn fordelt på måned, antal maj 2-juni Mar 2 Apr 2 Maj 2 Jun 2 Jul 2 Aug 2 Sep 2 Okt 2 Nov 2 Dec 2 Jan 211 Feb 211 Mar 211 Apr 211 Maj 211 Jun 211 Den resterende dei af rapporten er delt i to: Afsnit 1, 2 og 3 handler direkte om effekten af ordningen, om hvorfor ordningen har en effekt og om relaterede undersøgelser. Afsnit 4, 5 og 6 beskriver andre forhold, som er relevante ved valg af opvarmningsform (fx information), og desuden diskuteres metoden i undersøgelsen. Undersøgelsens spørgeskemaer er trykt i bilag. 6
8 1. Effekt blandt modtagerne af tilskud I afsnittet gengives svarene på de spørgsmål, der vedrørte effekten af tilskudsordningen. Først beskrives tilstanden før det gamle oliefyr blev udskiftet, dernæst af vises svar på spørgsmål om ordningens effekt Situationen før tilskudsordningen blev kendt Modtagere af tilskud blev spurgt til situationen, før tilskudsordningen blev kendt. Svarene tegner et billede af, hvilken fysisk tilstand det gamle fyr var i, og hvilke overvejelser om udskiftning af det gamle oliefyr, som tilskudsmodtagerne havde gjort sig. Svarene kan bidrage til at sandsynliggøre, hvilken effekt tilskudsordningen har haft. Figur 1 viser, at de fleste nu skrottede oliefyr virkede godt, om end omtrent halvdelen var over 2 år gamle. Figur 1. Tilstanden for det nu skrottede oliefyr. Procent. Omtrent hvor gammelt var dit nu skrottede oliefyr? Virkede oliefyret? Under år. -2 år. Over 2 år. 226 anvendte svar 226 anvendte svar Det virkede perfekt. Det virkede nogenlunde. Det virkede meget dårligt eller slet ikke. I undersøgelsens fritekst-spørgsmålene svarede en del, at olietanken var nedslidt og stod foran at skulle udskiftes. Næsten halvdelen af boligejerne havde ikke fastsat en periode, inden for hvilken de regnede med at udskifte oliefyret, men ville derimod have anvendt det, til det gik i stykker, jf. figur 2. Kun 12 procent af alle boligejerne stod umiddelbart overfor en udskiftning. 7
9 Figur 2. Havde du lige før tilskudsordningen blev kendt overvejet at skrotte dit gamle oliefyr? Procent Ja, jeg havde nok skrottet det inden ½ år. Jeg havde nok skrottet det inden for ½ - 2 år. Jeg havde nok skrottet Jeg ville først have det, men tidligst efter 2 skiftet det gamle oliefyr, år. når det gik i stykker. 226 anvendte svar. Endelig viser figur 3, at omtrent 45 procent af tilskudsmodtagerne havde overvejet et alternativ til oliefyr, og mange havde også hentet konkret information om alternativer. Omtrent procent af tilskudsmodtagerne havde forestillet sig, at de skulle forsætte med oliefyr, og lidt flere havde slet ikke gjort sig nogen overvejelser. Figur 3. Hvilke overvejelser havde du gjort om nye varmeinstallationer, før tilskudsordningen blev kendt? Procent (flere markeringer mulige) Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle fortsætte med et nyt oliefyr. Jeg havde allerede da indhentet information om nyt oliefyr. Jeg havde overvejet at vælge et alternativ til oliefyr. Jeg havde overvejet et supplement til oliefyr. Jeg havde allerede da indhentet information om fjernvarme. fortsat 8
10 Jeg havde allerede da indhentet information om varmepumper. Jeg havde allerede da indhentet information om solvarme til varmt vand. Jeg havde allerede da indhentet information om solceller til el. Jeg havde ikke gjort nogen overvejelser. Andet Anm.: Procenttallene er sat i forhold til 226 (antallet af respondenter). Der er i alt sat 397 markeringer af de 226 respondenter. Samlet kan der ud fra figur 1, 2 og 3 tegnes et billede af den typiske situation for en oliefyrsejer før tilskudsordningen blev kendt: Oliefyret var gammelt, men virkede godt, og ejeren regnede med at bevare det, så længe det virkede. Ejerne overvejede dog også i mange tilfælde at vælge et alternativ til et oliefyr, og havde i mange tilfælde konkretiseret disse overvejelser ved at hente information om alternativer. Man kan tolke dette som, at mange havde skuffeprojekter om valg af alternativer til oliefyr, som kunne aktiveres ved en passende anledning, fx hvis oliefyret gik i stykker, der blev mulighed for tilskud, der blev anlagt fjernvarme i området eller lignende. Da figur 2 jo viser, at kun få tilskudsmodtagere stod direkte over for at udskifte deres oliefyr, må man formode, at tilskudsordningen har haft en vis effekt på, hvornår oliefyret blev skrottet. Ud fra data bag figur 2, kan en gennemsnitlig fremskyndelseseffekt af ordningen beregnes under visse antagelser. Hvis det således antages, at tilskudsmodtagerne for første svarkategori ( Ja, inden ½ år ) ikke fremskyndede udskiftningen, mens fremskyndelsen for de næste svar i figur 2 er hhv. 1½ år, 3 år og 5 år, bliver den gennemsnitlige fremskyndelse på 3,2 år. Selv om beregningen naturligvis er usikker, er det næppe urealistisk at regne med en fremskyndelseseffekt på mindst omtrent 3 år. 3 I øvrigt indikerer det store antal ansøgninger de sidste par måneder inden ordningen lukkede, jf. figur C, at ordningen har fremskyndet udskiftningen af oliefyr for nogle oliefyrsejere. Hvis ordningen havde været permanent, ville færre have søgt i perioden maj 2 frem til 211, og ordningen ville have haft mindre fremskyndelseseffekt. Derimod kan ansøgningsmønstret ikke sige noget om, hvorvidt tilskudsordningen har haft betydning for valg af opvarmningsform. Effekten af tilskudsordningen på tilskudsmodtagernes valg af opvarmningsform er til dels indikeret af svarene på, hvilke overvejelser boligejeren havde gjort sig inden tilskudsordningen blev kendt (figur 3), hvor 3 Den største kilde til usikkerhed i beregningen er nok restlevetiden for oliefyret blandt dem, der svarede, at de først ville have skiftet oliefyret, når det gik i stykker. Blandt disse respondenter er der relativt mange, som svarede, at deres oliefyr virkede perfekt. Derfor er der grund til at tro på, at restlevetiden i denne gruppe er relativt lang. 9
11 kun procent svarer, at de ville have fortsat med et nyt oliefyr. På den anden side havde de resterende 9 procent ikke endeligt besluttet sig for et alternativ til olie Påvirkede tilskudsordningen valget af opvarmningsform? Der blev direkte spurgt om effekten af tilskuddet på valg af opvarmningsform, jf. figur 4. Knap 12 procent af tilskudsmodtagerne svarede, at de formentlig ville have købt oliefyr uden tilskudsordning, mens omtrent 45 procent mente, at de ville have installeret et alternativ, og samme andel sagde, at tilskudsordningen måske havde en betydning. Hvis der regnes med, at halvdelen af dem, der svarede, at ordningen måske havde betydning, ville have valgt oliefyr uden tilskud, og bliver effekten af tilskuddet således ½* / 3 af tilskudsmodtagerne. Figur 4. Havde tilskudsordningen betydning for, hvilken opvarmningsform du skiftede det gamle oliefyr ud med? Procent Ja. Jeg havde formentlig købt et nyt oliefyr, hvis tilskudsordningen ikke havde fandtes. Måske. Tilskudsordningen betød, at jeg undersøgte alternativer til oliefyr mere grundigt. Nej. Jeg ville formentlig ikke have købt et oliefyr igen, selv uden tilskudsordningen. 224 anvendte svar. Fordelingen af svarene på de valgte alternativer er vist i figur 5. For de tilskudsmodtagere, der valgte fjernvarme er effekten mindst. Forskellene på de to typer varmepumpeinstallationer skal tages med forbehold, fordi der kun er 33 respondenter med luft-vandvarmepumper.
12 Figur 5. Havde tilskudsordningen betydning for, hvilken opvarmningsform du skiftede det gamle oliefyr ud med? Særskilt på valgt alternativ. Procent Ja. Jeg havde formentlig købt et nyt oliefyr, hvis tilskudsordningen ikke havde fandtes. Måske. Tilskudsordningen betød, at jeg undersøgte alternativer til oliefyr mere grundigt. Fjernvarme Luft-vand Vand-vand Nej. Jeg ville formentlig ikke have købt et oliefyr igen, selv uden tilskudsordningen. Anm.: 194 anvendte svar fordelt på 83 for fjernvarme, 33 for luft-vand og 78 fra vand-vand. Det er ikke overraskende, at tilskudsordningen havde mindst effekt for de tilskudsmodtagere, der valgte fjernvarme, for økonomien ved fjernvarmetilslutning er ofte god sammenlignet med oliefyr. I undersøgelsens fritekst-spørgsmål kan en del svar tolkes som, at det var naturligt at vælge fjernvarme, fx fordi fjernvarmen kom forbi, fordi fjernvarmen netop blev blevet udvidet i tilskudsperioden. I øvrigt kan der også have været tale om tilslutningspligt til fjernvarme for nogle husstande Historisk udvikling i opvarmningsformer Andelen af olieopvarmede boliger er gennem de seneste 3 år faldet meget til fordel for relativt flere boliger opvarmet med fjernvarme og naturgas, jf. figur 6, hvilket er muliggjort af udbygningen af disse to typer kollektive net. Der findes fortsat olieopvarmede boliger i disse områder, men efterhånden temmelig få. Desuden kan det ikke forventes, at nettene udbygges i nær samme takt som tidligere, og omstillingen af oliefyr til fjernvarme eller naturgas er derfor begrænset. Derfor er muligheden for let konvertering af oliefyr til fx fjernvarme og naturgas begrænset. Det vurderes, at der er få tusinde oliefyr i fjernvarmeområder, omtrent 5. i naturgasområder og omtrent 2. udenfor disse områder. Der sker dog også hvert år omskiftning af oliefyr med varmepumper. Samlet set er antallet af boliger med oliefyr årligt faldet ca. 14. i gennemsnit de seneste fem år fra 27 til En enkelt har muligvis fortrudt udskiftningen og skrev Jeg savner mit gamle oliefyr husets sjæl og lugten, når jeg går i kælderen. 11
13 Figur 6. Boliger fordelt efter opvarmningsform, % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% % % Fjernvarme Centralvarme med olie Centralvarme m naturgas Andet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BOL1, BOL11 og BOL2. Anm.: Andet omfatter centralvarme med andet end olie og naturgas, elovne, øvrige ovne, varmepumper og uoplyst. Fra 2 er boliger opvarmet med varmepumper opgjort selvstændigt af Danmarks Statistik, og antallet var i 2 på 2.71 og steg til i 211 og i 212, svarende til 1,2 procent af alle boliger. Den kraftige stigning i disse år kunne indikere, at ordningen havde en effekt. 5 Måske kan den kraftige registrerede stigning dække over ændret registrering i BBR. Boligejere har indtil 212 ikke nogen egentlig tilskyndelse til at lade installation af varmepumpe registrere i BBR, men fra 213 bliver BBR-registrering en betingelse for at få nedsat elafgift. Varmepumpefabrikanter og -forhandlere indberetter halvårligt det indenlandske salg af varmepumper. I denne statistik, er salget af varmepumper måske nok højt i 2 og 211, men ikke usædvanligt højt, og fx ikke højere end i 28. I denne statistisk kan der således ikke spores nogen effekt af tilskudsordningen. Disse to sæt faktiske tal (fra Danmarks Statistik og varmepumpefabrikanterne) peger således ikke entydigt på en effekt af tilskudsordningen. På den anden side er analyse af denne type data også vanskeliggjort af, at de faktiske data påvirkes af meget andet end tilskudsordningen, fx den generelle økonomiske situation. 5 Det er naturligvis muligt, at antallet af varmepumper også steg med omtrent 5. pr. år i årene op til 2, men varmepumpeteknologien har trods alt været kendt i mange år, så bestanden på ca. 2. varmepumpeopvarmede bygninger er sket over en lang årrække. 12
14 2. Hvorfor har tilskudsordningen effekt? Tilskudsordningen gav oliefyrsejere større økonomisk tilskyndelse til at udskifte oliefyret med et alternativ, og virkede derigennem. Som figur 4 viste, betød tilskuddet, at ca. 12 procent af tilskudsmodtagerne valgte et alternativ til oliefyr som følge af tilskuddet, og for yderligere 45 procent af tilskudsmodtagerne havde tilskuddet muligvis betydning. I afsnittet belyses denne effekt i forhold til tilskuddets størrelse, og det diskuteres desuden, for hvilke grupper tilskudsordningen havde største effekt. For at illustrere tilskuddets betydning er to nøgletal vist nedenfor. Dels tilskuddet i forhold til investeringsomkostningen i alternativet, dvs. (1) Tilskudsprocent = * Tilskud/Investering hvor investeringens størrelse er kendt fra deltagerne i spørgeskemaanalysen. Dels en forsimplet værdi af gevinsten over år ved investering i alternativ i forhold til et nyt oliefyr, dvs. (2) Gevinst over år = (45. Investering) (4. Besparelser) hvor det er antaget, at et nyt oliefyr koster 45. kr. og hvor energibesparelsen ved et nyt oliefyr i forhold til et gammelt er antaget at være 4. kr. 6 Investeringens størrelser er kendt fra spørgeskemaundersøgelsen (figur 8 i afsnit 4). Besparelserne er også oplyst af respondenterne (figur 9 i afsnit 4), men det vurderes, at de er temmelig usikre. I stedet er gevinsten derfor udregnet på baggrund af Energistyrelsens skøn for besparelsen 7. Ifølge disse skøn er besparelsen ved en varmepumpe ca kr. pr. år og besparelsen ved fjernvarme er 8.64 kr. pr. år, begge dele i forhold til et gammelt oliefyr. Disse skønnede besparelser er i gennemsnit en del større end de fra spørgeskemaet oplyste, forventede besparelser. Tilskuddet påvirker naturligvis gevinsten direkte. Tilskuddet udgør i gennemsnit 22 procent af investeringsomkostningen, jf. tabel 1. Tilskudsprocenten er lavere for varmepumpeinstallation end for fjernvarmeinstallation. Som følge af variation i investeringsomkostningerne er der en vis variation i tilskudsprocenten, dog er variationen ikke så voldsom for varmepumpeinstallation. Med udgangspunkt i Energistyrelsens skøn for besparelserne, bliver gevinsten 4. kr. i samlet gennemsnit, herunder 43. kr. i gennemsnit for varmepumper og 35. kr. for fjernvarme. Spredningen for gevinsten er stor. 6 Tilbagebetalingstiden ikke vist, fordi fortegnet på hhv. ekstrainvestering og ekstrabesparelser (de to led i formlen for gevinsten) kan være både positive og negative, og det derfor er vanskeligt at tolke de beregnede tilbagebetalingstider. 7 Energistyrelses skøn er bl.a. baseret på tekniske oplysninger i et såkaldt teknologikatalog ( DK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger/Teknologikatalog/Documents/Technology_data_for_individual_heating_plants_a nd%2energy_transport.pdf) og beregninger af energiforbrug for et typisk parcelhus. 13
15 Tabel 1. Økonomisk sammenligning af alternativ med nyt oliefyr med alternativ Gennemsnit procents fraktil Median 9 procents fraktil Antal anvendte svar Tilskud i forhold til investeringsomkostning Procent Alle alternativer Varmepumper Fjernvarme Gevinst af alternativ i sammenligning med nyt kr. oliefyr Energistyrelsens skøn for besparelser Alle alternativer Varmepumper Fjernvarme Anm.: Investeringsomkostninger er oplyst af tilskudsmodtagerne for alternativet og er antaget at være 45. kr. for et nyt oliefyr. Den årlige energibesparelse indgår i gevinstberegningen og stammer fra Energistyrelsens skøn (j. fodnote 7). Se formel i brødtekst. Beregnet ved de gennemsnitlige værdier (tilskudsprocent på 22 og gevinst over år på 4. kr.), synes tilskuddet at have en størrelse, der burde kunne have en vis effekt. Selv om tilskuddets størrelse er væsentlig, er det måske alligevel overraskende, at ordningen kan have så stor effekt som måske 1/3, svarende til at udskiftningen øges med 5 procent som følge af tilskudsmuligheden. Denne relativt store effekt kan måske skyldes, at en tilskudsordning måske signalerer, at myndighederne mener, at fx varmepumper faktisk er velfungerende, og ordningens eksistens således er med til at blåstemple en teknologi og på den måde overvinde nogle af de usikkerheder, som oliefyrsejere har ved valg af alternativ. På skrotditoliefyr.dk fandtes information om alternativer til oliefyr, og denne information kan også have fremmet valg af alternativer. Det er dog vanskeligt at finde klare statistiske belæg herfor (se mere i boksen nedenfor). Endelig kan det naturligvis være, at de adspurgte svarer forkert på spørgsmålet om tilskuddets betydning. Statistisk model for effekten af tilskud Der er naturligvis ønskværdigt, hvis effekten af tilskudsordningen kan øges. I dette korte afsnit gøres et forsøg på at pege på grupper af tilskudsmodtagere, hvor flest svarede, at tilskuddet havde betydning. Sådanne svar kan i princippet give indikationer af, hvordan eventuelle fremtidige ordninger kunne designes. Sandsynligheden for at en respondent svarer Ja eller Måske til, at tilskudsordningen har betydning for valg af opvarmningsform (figur 4) er beregnet statistisk som funktion af svarene på andre spørgsmål. Formentlig på grund af relativt få deltagere i spørgeskemaundersøgelsen kan der ikke findes resultater, der er statistisk sikre og ydermere robuste i den forstand, at resultaterne ikke ændrer sig, hvis den statistiske model ændres lidt. Nogle træk kan dog anes, og de beskrevet nedenfor. Resultaterne skal tages med forbehold. 14
16 For det første er der færre blandt dem, der har installeret fjernvarme, der svarede, at tilskuddet har eller måske har betydning for valg af opvarmningsform. Hvis man imidlertid antager, at det ikke er fjernvarme contra varmepumpe i sig selv, der har betydning, men egenskaberne ved de to opvarmningsformer, der har betydning, kan der stadig med forbehold anes følgende træk 1) Desto mindre investeringsomkostningerne er eller desto højere gevinsten ved alternativerne er, desto mindre er sandsynligheden for, at tilskuddet har eller måske har betydning. 2) Hvis oliefyrsejerne inden udskiftning havde indhentet information om oliefyr (figur 3), er sandsynligheden for, at tilskuddet har eller måske har betydning relativt stor. 3) Hvis det gamle oliefyr virkede nogenlunde eller dårligt (figur 1), er sandsynligheden for, at tilskuddet har eller måske har betydning relativt lav. 4) Hvis respondenterne finder det svært at vurdere, om alternativet til oliefyr virker eller hvor store varmeudgifterne bliver (figur ), er sandsynligheden for, at tilskuddet har eller måske har betydning relativt stor. Tolkningen af 1) er, at hvis det i forvejen er meget rentabelt at erstatte oliefyret, har tilskuddet ikke stor betydning. Det er nok ikke overraskende. Tolkningen af 2) er, at tilskuddet virker på relativt mange af de tilskudsansøgere, der på forhånd havde overvejet oliefyr. Det er ikke overraskende, for det er jo den gruppe, der kan skifte mening. Tolkningen af 3) er, at tilskuddet virker på relativt få af de tilskudsmodtagere, der var tæt på at skifte oliefyret, fordi det var slidt. Det var ikke på forhånd givet, at det forholder sig sådan. En tolkning af 4) kan være, at tilskudsordningen i sig selv bidrager til at overvinde informationsmæssige barrierer, fordi ordningen blåstempler teknologier, der er ukendte for oliefyrsejere. Samlet set kan dette måske pege på, at effekten eller additionaliteten af eventuelle fremtidige ordninger kan øges, hvis tilskud ikke gives til i forvejen for rentable projekter (det var almindelig formodning i forvejen) og målrettes aktører, der ikke er tæt på at foretage udskiftning. Tilskud kan derudover måske virke, ikke blot gennem den rene økonomiske tilskyndelse, men også ved at blåstemple det, der gives tilskud til. Man kunne derfor overveje om effekten af tilskudsordninger øges ved at kombinere med information om det, der gives tilskud til. Det blev der faktisk også gjort i ordningen, idet hjemmesiden skrotditoliefyr.dk henviste til denne type information. 15
17 3. Andre undersøgelser De seneste år er også andre tilskudsordninger blevet undersøgt ved spørgeskemaundersøgelser. Bolig-job-ordningen/håndværkerfradraget er undersøgt af DMA/Reasearch for NRGi i januar 213. Undersøgelsen vedrører østjyske husejere. Af de 6 procent af husejerne, der anvendte fradraget, svarer 33 procent, at fradraget var en væsentlig årsag til, at boligen blev energiforbedret. Fradraget have en værdi på svarende til kommuneskattesatsen, som gennemsnitligt er 33,7 procent, dog kunne kun 15. trækkes fra, således at værdien af fradraget maksimalt var på ca. 5.. Vurderet ud fra undersøgelsen, må effekten siges, at være meget stor, i særdeleshed i betragtning af, at den type renoveringer, der typisk blev gennemført (vinduer og isolering), må forventes, at koste mere end 15. kr. og at tilskuddet beregnet som procent, derfor må forventes at være meget lavere end kommuneskattesatsen. Renoveringspuljen er undersøgt af Erhvervs- og Byggestyrelsen 8. Det var for denne pulje meget markant, at den var midlertidig, og at den skulle afbøde den dårlige beskæftigelsesmæssige situation i byggeriet ved finanskrisen begyndelse. Undersøgelsen fokuserede derfor meget på, om renoveringsprojekter blev fremskyndet. Undersøgelsen peger på, at for procent af respondenterne, var tilskuddet afgørende for, at renoveringen overhovedet blev til noget. Derudover bevirkede tilskuddet for 6 procent, at projektet blev fremrykket. Tilskuddet var på 4 procent af lønomkostningerne op til 15. kr. og 2 procent af omkostningerne til energibesparende materialer op til. kr. Igen må det vel sige, at ordningen har en stor effekt. Energiselskabernes spareforpligtelser er for Energistyrelsen evalueret af en gruppe af konsulentvirksomheder. På baggrund af svar fra virksomheder, der har benyttet hjælp fra energiselskaber, kan beregnes, at selskabernes hjælp havde betydning for godt 4-45 procent af virksomhederne. Det tilsvarende tal for husholdninger er langt mindre, omkring 5- procent, men procenttallet er usikkert, fordi kun 27 husholdninger har svaret på undersøgelsen. Disse effekter er svære at sammenligne med de øvrige undersøgelser, fordi det ikke vides, hvor store tilskuddene var, og fordi energiselskabernes hjælp i øvrigt ikke nødvendigvis består i tilskud, men også kunne være i form af information. Ikke desto mindre synes effekten for virksomheder at være høj. De tre ovennævnte spørgeskemaundersøgelser peger således på en moderat til kraftig effekt af tilskudsordninger, og man må overveje, om der er noget ved spørgeskemametoden, der trækker i retning af overvurdering af effekten, og desuden er det ønskværdigt, hvis må undersøgelser baseret på faktiske tal (fx salg af varmepumper) kan supplere spørgeskemaundersøgelser. Undersøgelser på faktiske tal er dog vanskeligere at lave, fordi så mange andre forhold end selve tilskuddet kan have betydning for udviklingen. Der findes mange undersøgelser om energiprisers betydning for energiforbruget. Resultaterne er forskellige, men de peger samlet set på, at energipriserne har en væsentlig betydning for energiforbruget. Det peger således på, at økonomiske incitamenter (priser og tilskud) generelt har betydning. I så fald må det forventes, at den nylige nedsættelse af elafgiften for store elkunder, herunder varmepumpeejere, vil få en væsentlig betydning for installationen af varmepumper
18 4. Investeringer og besparelser ved varmeinstallationer I dette afsnit beskrives tilskudsmodtagernes investeringer og deres forventede energibesparelser. Afsnittet er isoleret set ikke relevant for beregning af effekten af tilskudsordningen, men er relevant i en bredere diskussion om alternativer til oliefyr. Derudover er disse økonomidata blevet brugt i afsnit 2. Repræsentativitetsproblemet at det netop er tilskudsmodtagere, der blev spurgt er vigtigt i afsnittet, og svar på lignende spørgsmål til oliefyrejere, der ikke har skiftet fyret, kan være helt anderledes. Ved installation af varmepumper eller fjernvarme er det i nogle tilfælde hensigtsmæssigt at efterisolere huset eller ombygge varmesystemet af hensyn til effektiviteten i varmepumpen. 9 Det gælder typisk, hvis huset er dårligt isoleret, eller der er et lille radiatorareal. Figur 7 viser, at 4 procent af dem, der har installeret varmepumpe, har isoleret huset, og at godt 2 procent af alle tilskudsmodtagere har ændret radiatorsystemet. Figur 7. Har du i forbindelse med varmeinstallationen foretaget andre renoveringer? Procent (flere markeringer mulige) Nej. Ja, huset er blevet bedre isoleret i forbindelse med varmeinstallationen. Ja, radiatorsystemerne er blevet ændret i forbindelse med varmeinstallationen. Ja, andet. Fjernvarme Luft-vand Vand-vand Anm.: Procenttallene er sat i forhold til 196 (antallet af respondenter med angivelse af opvarmningsform). Der er i alt sat markering ud for 234 kategorier af de 196 respondenter. Svarene peger således på, at der ofte er behov for eller nytte af at forbedre isoleringen ved skift til andre varmeformer end oliefyr, og investeringsomkostningerne bliver derfor større end den rene installationsomkostning til den nye varmeinstallation. Bedre isolering mindsker i sig selv varmebehovet og 9 Det skyldes, at effektiviteten i varmepumpe- og fjernvarmeinstallationer er højere, hvis fremløbstemperaturen i radiatorsystemet ikke er for høj. 17
19 give bedre komfort. Ikke desto mindre gør behovet for ekstra-renoveringer naturligvis skiftet fra oliefyr til fjernvarme eller (især) varmepumper mere vanskeligt og omfattende. Svarene på fritekst-spørgsmål kan måske antyde, at en del af følgearbejderne har været relativt små eller ikke nødvendigvis tæt knyttet til, om den nye varmeinstallation kom til at virke godt. Nogle har skiftet termostater, andre har meget naturligt renoveret bryggerset, hvor oliefyret stod og måske sat radiatorer op i dette rum, fordi der ikke længere var spildvarme fra det gamle oliefyr, og endelig har nogle fået gravet den gamle olietank op. Figur 8 og 9 viser de skønsmæssige omkostninger og forventede besparelser ved installation af alternativ. Omkostningen skal sammenholdes med, at en installation af et nyt oliefyr ifølge Energistyrelsens skøn typisk koster 45. kr. Figur 9 viser den forventede besparelse ved installation af alternativet sammenholdt med fortsat drift af det gamle oliefyr. 11 For en del boligejere ville det relevante alternativ være et nyt oliefyr. Imidlertid er det valgt at spørge tilskudsmodtagerne til varmebesparelsen i forhold til status quo, og ikke i forhold til et nyt (og hypotetisk) oliefyr. Ifølge Energistyrelsens skøn ligger den årlige energibesparelse ved at udskifte et gammelt oliefyr med et nyt ofte omkring 4. kr. for et almindeligt enfamilieshus. De to figurer viser, at installation af fjernvarme er typisk væsentligt billigere end installation af varmepumper, og vand-vand varmepumper er dyrere at installere end luft-vand-varmepumper. Men den forventede besparelse er også størst ved vand-vand-varmepumper og mindst ved fjernvarmeinstallation. Energistyrelses skøn er bl.a. baseret på tekniske oplysninger i et såkaldt teknologikatalog ( DK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger/Teknologikatalog/Documents/Technology_data_for_individual_heating_plants_a nd%2energy_transport.pdf) og beregninger af energiforbrug for et typisk parcelhus. 11 For en del boligejere ville det relevante alternativ være et nyt oliefyr. Imidlertid er det valgt at spørge tilskudsmodtagerne til varmebesparelsen i forhold til status quo, og ikke i forhold til et nyt (og hypotetisk) oliefyr. 18
20 Figur 8. Hvad kostede den nye varmeinstallation? Procent Fjernvarme Luft-vand Vand-vand Anm.: 195 anvendte svar fordelt på 84 for fjernvarme, 33 for luft-vand og 78 fra vand-vand. Figur 9. Hvor meget sparer du på varmeregningen? Procent Jeg tror ikke, jeg sparer noget, i hvert fald ikke noget væsentligt. Højst 5. kr. om året kr. om året kr. om året kr. om året. Over 2. kr. om året. Jeg har ikke tænkt over, om min varmeregning ændres. Fjernvarme Luft-vand Vand-vand Anm.: 194 anvendte svar fordelt på 84 for fjernvarme, 33 for luft-vand og 77 fra vand-vand. 19
Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010
Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper
Læs mereBliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen
12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereEvaluering af varmepumper
Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn
Læs mereEnergirenovering blandt husejere
Energirenovering blandt husejere Spørgeskemaundersøgelse blandt husejere, sommeren 2013 Energirenovering blandt husejere 1. august 2013 side 2/7 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens målgruppe... 3 Boligernes
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen
Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte
Læs mereHoldningsanalyse januar 2013 Energiforbedringer. Rapport vedrørende østjydernes forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013.
Holdningsanalyse januar 2013 Energiforbedringer Rapport vedrørende østjydernes forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013. 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Analysen har som formål
Læs mere- alternativer til oliefyr
Energistyrelsen - alternativer til oliefyr - Energimærkning Jeg er: Anne Svendsen Bygningsingeniør, Energikonsulent +25 år erfaring med energiområdet Rådgiver på SparEnergi.dk Jeg vil tale om: SparEnergi.dk
Læs mereNye muligheder for varme i boligen
FREMTIDENS VARME Nye muligheder for varme i boligen Opvarmning med olie trappes ud over de kommende år herefter øvrige fossile brændsler Fremtidens varme er miljøvenlig og mere effektiv Der kan være mange
Læs mereFyr-aftensmøde. Skrot dit oliefyr og få tilskud
Fyr-aftensmøde Skrot dit oliefyr og få tilskud TRE-FOR Energi A/S En del af TRE-FOR A/S Beskæftiger sig med Energirådgivning 11 erhvervsrådgivere 4 boligrådgivere El-handel Teknisk optimering af vindmøller
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereV ARMen. Knib dig selv i. Du kan nu få op til 20.000 kr. moderne varmeløsning. gamle oliefyr ud med en. i tilskud, hvis du skifter dit
Knib dig selv i V ARMen www.klogenergi.dk Du kan nu få op til 20.000 kr. i tilskud, hvis du skifter dit gamle oliefyr ud med en moderne varmeløsning. Til etablering af solvarmeanlæg ydes et tilskud på
Læs mereMuligheder i et nyt varmeanlæg
Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme
Læs mereBygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket
En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereVarmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme. Varmepumper
Læs mereByggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Læs mereENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG
ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus
Læs mereVarmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?
Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.
Læs mereHvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? <navn>, <dato>, <sted>
Hvad kan du gøre for at nedbringe dit energiforbrug? , , De 3 trin til en lavere varmeregning, når man kender sit forbrug 1. Se på boligen 1. Se på boligen Er din varmeregning høj? Har
Læs mereBorgerpanelsundersøgelse
Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser
GGRUNDSNOTT Dok. ansvarlig: JM Sekretær: jlo Sagsnr: 06/196 Doknr: 12 27-03-2007 og priser på energibesparelser Med energispareforliget den 10. juni 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, S, SF og R
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs mereNOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1
NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr
Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede
Læs mereEvaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse
Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereProgram for ny varmekilde
Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt
Læs mereNettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse
AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 342 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 342 Offentligt Høringsnotat vedrørende høring af udkast til bekendtgørelse om støtteordning for nye koncepter til fremme af varmepumper Energistyrelsen
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereNiels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereKlimabarometeret Januar 2012
Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i
Læs mereEnergieffektive 50+ ere ELFORSK projekt Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser
Energieffektive 50+ ere ELFORSK projekt 347-009 Ekstra analyse vedr. boligejeres parathed til at investere i energibesparelser Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Q41: Har du planer om, at investere
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 15-16 EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Notat om energiforbedringer i yderområder Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 16 J nr. 16-787
Læs mereSÅDAN ANSØGER DU OM ENERGITILSKUD
http://energitilskud.info/ SÅDAN ANSØGER DU OM ENERGITILSKUD Når du har besluttet dig for, hvilke områder af dit hus du ønsker at energioptimere, skal du indhente priser (kan jo nemt gøres på nettet også)
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereNotat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri
Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 94 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 94 Offentligt Solcellestatistik for november 2017 1. Introduktion Månedsstatistikken redegør for den samlede udbygning med solcelleanlæg
Læs mereVE til proces tilskudsordningen
VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernets Kvarter 22 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2013 Til den 16. april 2023. Energimærkningsnummer
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 1 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereVarmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik
Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning
Læs mereNu bliver varmen dyrere
Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af
Læs mereByggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger
Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereKan det betale sig at bygge lavenergi?
Kan det betale sig at bygge lavenergi? Af Cand. Merc. Ulrik Juul Andersen fra www.isobyg.dk Der kan være mange årsager til at bygge lavenergi. For tiden er fokus hovedsageligt rettet mod to grunde, hvor
Læs mereResultater af BedreBolig opgjort oktober 2015
Resultater af BedreBolig opgjort oktober 2015 Overordnede resultater 29 ud af 105 husstande i BedreBolig har udført i alt 121 forskellige energiforbedringer. De 29 husstande har i alt renoveret for knapt
Læs mereSolcellestatistik for januar 2018
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 167 Offentligt Solcellestatistik for januar 2018 Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 7. februar 2018 J nr. 2014-1453 /MMAD 1.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blankegaardsvej 1 Postnr./by: 5466 Asperup BBR-nr.: 410-014922 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OT consult
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 2 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Syrenvej 17 8800 Viborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. september 2015 Til den 4. september 2025. Energimærkningsnummer
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 6 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-003077 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt-
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereEnergimærkning nr.: 100135720 Gyldigt 5 år fra: 28-09-2009 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Allingvej 62 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-001742 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben
Læs mereFjernvarmeprisen November 2017
Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereIndsæt intro-billede
Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau
Læs mereBilag 1: Overblik over interviews og surveys
Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereNotat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september
Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereKommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere
Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereAnalyse af udvikling i arbejdstid for ansatte i fleksjob under ny fleksjobordning
20.december 2017 Analyse af udvikling i arbejdstid for ansatte i fleksjob under ny fleksjobordning J.nr. Viden og Analyse ABO/CHN Sammenfatning I denne analyse ses der på udviklingen i arbejdstid for personer
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug
Læs mereEnergi i Hjarbæk. Rapport
Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45
Læs mereÅrlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sigynsvej 23 Postnr./by: 3140 Ålsgårde BBR-nr.: 217-19850 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau
Læs mereENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT
ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereRenoveringspuljens direkte beskæftigelseseffekt
Renoveringspuljens direkte beskæftigelseseffekt Erhvervs- og Byggestyrelsen, december 2009 Kolofon Titel: Renoveringspuljens direkte beskæftigelseseffekt Undertitel: Resume: Renoveringspuljen på 1,5 mia.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndervang 42 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-081740 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereNOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi
NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsnæbsvej 52 Postnr./by: 4673 Rødvig Stevns BBR-nr.: 336-006987 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereVelkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr
Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 4 2016 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereEnergimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder
Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnsbjerg 28 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-107658 Energikonsulent: Henning Heiner Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 8
SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hobrovej 34 8900 Randers 730-012361-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereBBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2012
Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,
Læs mereAnsøgning-kontrakt om tilskud
Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:
Læs mereAnsøgning-kontrakt om tilskud
Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig: sommerhus:
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEnergiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.
Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nyportstræde 32 4600 Køge Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. april 2014 Til den 22. april 2024. Energimærkningsnummer
Læs mere