ULANDSMAGASINET. Viden om arbejdsmiljø skal komme fattige til gode LO og FTF markerer den internationale arbejdsmiljødag den 28.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ULANDSMAGASINET. Viden om arbejdsmiljø skal komme fattige til gode LO og FTF markerer den internationale arbejdsmiljødag den 28."

Transkript

1 ULANDSMAGASINET F A G B E V Æ G E L S E N I U D V I K L I N G S L A N D E N E APRIL 2004 Viden om arbejdsmiljø skal komme fattige til gode LO og FTF markerer den internationale arbejdsmiljødag den 28. april side 2 Solgt af far som fem-årig Godfred blev solgt til en slavetilværelse som fiskerdreng i Ghana Billig elektronik koster arbejdere dyrt Din billige pc eller mobiltelefon skyldes ringe arbejdsmiljø i Asien side 4 side 6 Ofre for regeringens politik Kaffeplukkere i Nicaragua betaler prisen for, at regeringen ikke giver plantageejere kredit side 9 Kunder og kemikalier Et fagforeningskursus i kemi giver Ghanas frisører kunder i salonen Få kroner skiller liv og død I Guatemala må mange fravælge hospitalsbehandling de har ingen penge side 10 side 14 Ulandssekretariatet LO/FTF Council

2 Fattigt arbejdsmiljø De fattige har ikke brug for et anstændigt arbejdsmiljø, og hvorfor skal fagbevægelsen kæmpe for retten til barselsorlov og tissepauser? Det var udmeldingen fra dele af regeringen under finanslovsdebatten sidste år. Tænk lige en ekstra gang over den. Forestil dig et arbejdsliv, hvor det ikke er en ret at gå på toilettet, hvor barsel og omsorg for nyfødte er skåret ned til få dage, hvor der ingen sikkerhed er mod farlige maskiner, ingen beskyttelse mod giftige kemikalier, hvor kvinder ikke er beskyttet mod seksuelle overgreb og hvor hverken mænd, kvinder eller børn er sikret mod tvangsarbejde. Hver dag dør arbejdere som følge af arbejdsulykker og erhvervssygdomme på verdensplan. Det er to millioner om året og dermed flere dødsofre, end en sygdom som malaria sender i graven. Det vurderer FN s internationale arbejdsorganisation, ILO. Otte ud af ti ulykker sker i verdens fattigste lande, og for langt de fleste af verdens fattigste er der tale om ulykke i ordets bogstaveligste forstand. Uden stærke faglige organisationer, uden sociale sikkerhedssystemer og uden ansvarlige arbejdsgivere er arbejdsbetinget sygdom eller i værste fald dødsfald en katastrofe for familier, hvis hele eksistens er bundet op på en løn et arbejde. ILO s konventioner og standarder er et godt udgangspunkt for lønmodtagernes rettigheder, når det gælder et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Desværre anerkender en række lande ikke dette glo bale regelsæt, og mange steder sættes beskyttelsen af lønmodtagerne under pres af en global udvik ling, hvor liberalisering og aktionærinteresser er i højsædet. Dansk fagbevægelse har i mange år sat fokus på de uhyggelige konsekvenser af dårligt arbejdsmiljø, børnearbejde og den manglende beskyttelse af lønmodtagere. Dårligt og farligt arbejdsmiljø er et fattigdomstegn. Det er et symptom på samfund, der ikke har ressourcer eller demokratisk vilje til at tage helt basale rettigheder alvorligt. Fattigdomsbekæmpelse er grundlaget for dansk udviklingsbistand. Derfor er det uforståeligt, at VK-regeringen prøver at begrænse den danske fagbevægelses muligheder for at videregive viden og erfaringer om arbejdsmiljø til lønmodtagere i ulandene. Hvorfor er det ikke vigtigt? Med finansloven for 2004 har regeringen og Dansk Folkeparti fjernet bidraget til Ulandssekretariatet og samtidig frataget ILO støtten til at styrke den sociale dialog om blandt andet arbejdsmiljø. Dermed er der sat en stopper for en række af de projekter, som er med til at fremme et sikkert og sundt arbejde for de mest udsatte arbejdere i verden. Det er en uansvarlig og stærkt beklagelig politik. Otte ud af ti arbejdsskader på verdensplan sker i de allerfattigste lande, derfor er der så stort behov for en fælles indsats for bedre arbejdsmiljø. [Fotos: Ulandssekretariatet/arkiv] God læselyst! Anders Stig Møller, sekretariatsleder 28. APRIL I dette det andet nummer af Ulandsmagasinet sættes der fokus på arbejdsmiljø. En række eksempler viser, hvor galt det står til med selv den mest basale beskyttelse af arbejdslivet i mange fattige lande. Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) markerer den 28. april den internationale arbejdsmiljødag. Kampen for et bedre arbejdsmiljø hænger sammen med en verden præget af ulighed og fattigdom. For langt den største del af verdens arbejdere er arbejdsmiljø og levevilkår to sider af samme sag. Bliver man syg på arbejde er konsekvenserne katastrofale - for den ansatte, for familien og for samfundet. En håndfuld dollar til farvel AF JOURNALIST KAREN BRYGMANN, ÆGIR Udgiver: Ulandssekretariatet Nyropsgade 14, København V Telefon: Ved at markere den 28. april knyttes vores krav om et sikkert og sundt arbejde i Danmark sammen med de uacceptable forhold, arbejdere i verdens fattigste lande lider under. Det er rigtigt og vigtigt. Det er et spørgsmål om anstændighed og respekt for menneskerettigheder. Hans Jensen formand for LO og Bente Sorgenfrey formand for FTF. Redaktion: Grafisk tilrettelæggelse: Anders Stig Møller, ansvarshavende Koefoed/Ægir redaktør, Lars Erik Siegumfeldt, redaktør, Mads Bugge Madsen, Tryk: Datagraf A/S Cecilie Iuul og Ægir Grafik & Oplag: Journalistik ISSN Forsidefoto: Anne Poulsen En ubetydelig sum penge og besked om at forsvinde. Det er konsekvensen mange steder i verden for arbejdere, der kommer alvorligt til skade på jobbet. Op mod 80 procent af dødsfaldene, der skyldes dårligt arbejdsmiljø, sker i dag i Asien. Et regionalt arbejdsmiljøinstitut i Bangkok søger at ændre forholdene 2 ULANDSSEKRETARIATET APRIL/2004

3 Bedre arbejdsmiljø er nøgle til demokrati og velfærd Det er ikke mange år siden, at tusindvis af engelske minearbejdere lagde hjelmene fra sig og krængede de beskidte kedeldragter af for sidste gang. En lang æra med minedrift er slut i England. I mens tager arbejdere andre steder i verden hver dag turen ned i mørke skakter for at bryde kul og andre råstoffer. Nu hører vi ikke længere om AF JOURNALIST KAREN BRYGMANN, ÆGIR engelske, men i stedet om blandt andet sydafrikanske minearbejdere, der lider under voldsomme problemer med arbejdsmiljøet. Deres lunger bliver ødelagt, og de bliver fysisk nedslidte i en grad, så mange vil dø i en alt for tidlig alder. Vi har kendt konsekvenserne af det opslidende arbejde i minerne i årevis fra vel dokumenterede undersøgelser. Det frustrerende er, at vores erfaring ikke i højere grad kommer minearbejdere til gode, siger Marie-Louise Knuppert, sekretær i Landsorganisationen i Danmark (LO). Otte ud af ti arbejdsulykker sker i dag i de aller fattigste lande. I egne af verden, hvor de færreste i befolkningen kender til sociale sikringsordninger. HANDEL FORPLIGTER For første gang går LO og FTF i år sammen om en stor fælles markering af den internationa le arbejdsmiljødag den 28. april. Blandt deltagerne ved møder i forbund, fagforeninger, på arbejdspladser og ved årets 1. maj arrangement i Fælledparken vil være repræsentanter fra organisationernes og Ulandssekretariatets samarbejdspartnere i Asien og Afrika. De vil Hjælp til forbedring af arbejdsmiljø redder liv og er samtidig et effektivt middel til at stimulere demokratisk udvikling og øget velfærd i den fattige del af verden, fremhæver fagbevægelsen. Mens regeringen skruer ned for dansk bistand på området, vil LO og FTF i år samlet markere den internationale arbejdsmiljødag den 28. april blandt andet levere frontberetninger om arbejdsmiljøets tilstand de mest udsatte steder i verden. Markeringen af den 28. april skal blandt andet ses som fagbevægelsens svar til flere regeringspolitikeres begrundelse for at skære Ulandssekretariatets rammebevilling bort fra finansloven. At sige at fattige mennesker ikke har brug for et godt arbejdsmiljø er mildest talt udtryk for kynisme. Vi lever ikke i vores egen isolerede verden, men handler eksempelvis dagligt med lande, hvor vi ved, at mange ansatte kommer alvorligt til skade eller endda dør under produktionen. Den rige del af verden har muligheden og derfor også pligten til at dele vores erfaring på arbejdsmiljøområdet med den tredje verden. Nøjagtig som hjemme hos os selv skal vi hjælpe med at forebygge, at problemerne opstår, siger Marie-Louise Knuppert. GENVEJ TIL FREMSKRIDT Netop arbejdsmiljøområdet viser sig at være en genvej, når det gælder at skabe for alvor mærkbare forandringer og fremskridt i den fattige del af verden, fremhæver LO og FTF. Når arbejdsvilkårene bliver bedre, sikkerheden større og man oplever at have medindflydelse og kunne skabe forandring på sit arbejdsliv, får man også lyst til at engagere sig inden for sundhedsvæsenet eksempelvis. Alternativet til en udvikling som denne, hvor vi er med til at stimulere demokrati og velfærd gennem bedre arbejdsmiljø, er fortsat ustabilitet, uro og flygtningestrømme, siger Bente Sorgenfrey, formand for Funktionærerne og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF). Herhjemme er det ikke mindst forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø, der optager en stor del af lønmodtagerne i disse år. Eksempelvis problemer med stress, der blandt andet skyldes nedskæringer og mangel på medindflydelse på dagligdagen. I den tredje verden er det umiddelbart andre problematikker, der falder i øjnene, konstaterer Bente Sorgenfrey. 100 ELEVER I KLASSEN Hun besøgte for nogle år siden en skole i Ghana, hvor Forbundet af Pædagoger og Klubfolk er engageret i et udviklingsprojekt. Her stod én lærer i et mørkt, tætpakket lokale og skulle undervise 100 elever, der hverken havde borde og stole eller materialer at arbejde med. På et tidspunkt måtte et barn hjælpes op fra et hul i gulvet, han var faldet i, husker Bente Sorgenfrey. Der har i en lang årrække først og fremmest været fokus på at udvikle produktionen i de fattigste lande. Arbejdsmiljøet er blevet glemt, men nu begynder den lokale fagbevægelse at rejse krav på området. Fra dansk side skal vi bidrage med vores viden i det omfang, de kan bruge vores erfaringer i en ghanesisk kontekst. Projektet i Ghana drejer sig dels om udvikling af den faglige organisation for lærere og pædagoger, dels om udvikling af rollen som lærer og pædagog på ghanesiske præmisser. For jobudvikling optager folk, selv om der er helt basale problemer, der også trænger sig på, siger hun. Regeringens mangel på interesse for arbejdsmiljøet er paradoksal, mener FTF-formanden. Flere og flere af vores medlemmer arbejder i virksomheder, der har afdelinger ikke bare i Europa, men også i den 3. verden. Og selvfølgelig vedkommer det medarbejdere i Danmark, hvilke arbejdsvilkår deres kolleger et andet sted i verden har. Desuden flytter arbejdspladser med kort varsel fra en del af verden til en anden. Derfor er det også i vores interesse, at der overalt stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø, ellers kan vi slet ikke konkurrere, siger Bente Sorgenfrey. En skadet arbejder er ikke meget værd. En ingeniør fra et stort internationalt byggefirma har berettet, hvordan virksomheden forholder sig, når medarbejdere i eksempelvis Asien kommer alvorligt til skade på jobbet. Vi giver dem 50 dollar og siger, de skal forsvinde! Det er forhold som disse, Christine Nathan og hendes kolleger ved det regionale arbejdsmiljøinstitut OHSEI i Bangkok søger at ændre på. Medarbejderne har rigeligt at gøre, fortæller hun. Både når det gælder lovgivningen og bevidstheden om BESØGER DANMARK Christine Nathan fra det regionale arbejdsmiljøinstitut OHSEI i Bangkok besøger Danmark i forbindelse med den internationale arbejdsmiljødag den 28. april. Også Isaac Mudyandaruva, der er leder af arbejdsmiljøafdelingen i Zimbabwe Congress of Trade Unions, gæster Danmark på invitation fra Ulandssekretariatet, LO og FTF. De deltager ved møder i forbund og fagforeninger, desuden taler de begge ved 1. maj-arrangementer i Århus og København. arbejdsmiljø blandt virksomheder og ansatte, er der meget lang vej igen. I nogle af de asiatiske lande har man nu indført minimumsstandarder, som parterne på arbejdsmarkedet tilslutter sig. Men mange lande holder stadig fast i det gamle system, hvor staten alene regulerer bestemmelserne om arbejdsmiljø og på papiret fører tilsyn og straffer overtrædelser. Problemet er blandt andet, at der slet ikke er nok ressourcer til inspektion hverken i det ene eller det andet system, siger Christine Nathan. OHSEI-instituttet har forbund inden for blandt andet byggeri, uddannelse, offentlig service, metal- og tekstilområdet som medlemmer. En vigtig del af aktiviteten er at uddanne folk, der træner tillidsvalgte i arbejdet i sikkerhedsudvalg på arbejdspladserne, hvor også ledelsen er repræsenteret. På samme måde arbejder OHSEI for at oplyse fagforeninger og ansatte om risikoen for arbejdsskader og ulykker. Desuden rådgiver instituttet myndigheder i de forskellige lande om, hvordan arbejdsmiljøforholdene kan forbedres. Her i Asien sker op mod 80 procent af de knap to millioner dødsfald om året, der skyldes dårligt arbejdsmiljø. Og det er kun toppen af isbjerget. Man regner med, at for hvert dødsfald er der andre 1200 arbejdere, som bliver syge på grund af deres job og må forsømme i tre dage eller meget mere, oplyser Christine Nathan. SYGE MÅ KLARE SIG SELV På grund af de mange meget alvorlige arbejdsulykker, er der stor fokus på erstatning frem for forebyggelse i Asien, beklager OHSEI. - Reglerne for kompensation og genoptræning, når man kommer til skade på jobbet, er meget ringe, og de tager kun højde for fastansatte. Det er et meget stort problem, fordi virksomhederne siden den økonomiske krise i Asien i 1997 har fyret faste medarbejdere og siden hyret flere og flere midlertidigt ansatte, som de hurtigt kan afskedige igen, hvis de ønsker det. På nogle arbejdspladser er der nu flest løst ansatte, fortæller Christine Nathan. De heldigst stillede medarbejdere kan højst regne med at få 60 procent af deres løn udbetalt under sygdom. Mange andre får slet intet, og det er både dyrt og ofte resultatløst at gå rettens vej i håb om at opnå erstatning. Kort sagt er det katastrofalt at blive uarbejdsdygtig i denne del af verden. OHSEI-instituttet blev etableret for danske midler i 2000 i samarbejde med Ulandssekretariatet. I dag har instituttet et vidt forgrenet samarbejde med en lang række internationale organisationer og udenlandske institutioner. For os betyder det, at vi får uundværlig input fra eksperter udefra, som inspirerer vores arbejde. Desuden er vi afhængige af penge til aktiviteterne fra internationale donororganisationer, fortæller Christine Nathan. ULANDSSEKRETARIATET APRIL/2004 3

4 ASIEN FRED OG DEMOKRATI SKAL STYRKES I CAMBODJA Et fredeligere og mere demokratisk samfund. Det er det overordnede mål for et nyt projekt med titlen Workers Education Project i Cambodja. Der skal opbygges strukturer til faglig uddannelse for fagforeningsmedlemmer og ledere, så de kan bidrage til udvikling og stabilisering af arbejdsmarkedet. Projektet er tilrettelagt i samarbejde mellem Ulandssekretariatet, ILO og syv cambodjanske landsforbund. Det fungerer samtidig som et fælles forum for de involverede forbund. FAGFORENINGSLEDER DRÆBT I CAMBODJA Den cambodjanske fagforeningsleder, Chea Vichea, blev myrdet i slutningen af januar. Mordet er det seneste i en række mord på højtstående oppositionstilhængere gennem det sidste år. Vichea var kendt for sin uforbeholdne kritik af korruption og brud på menneskerettigheder. Han opnåede stor respekt fra beklædningsarbejdere, hvis interesser han forsvarede overfor fabriksejerne. Han var derfor upopulær hos regeringspartiet, som beskyldes for at stå bag mordene. Ulandssekretariatet har et projektsamarbejde med den hovedorganisation, Vichea var leder af. Arbejderne hovedsageligt kvinder i elektronikindustrien i Malaysia udsættes for en lang række meget giftige stoffer. Arbejdsmiljøet har ikke høj prioritet i de lukkede eksportzoner. [Modelfoto: Jimin Lai/Polfoto] Smækfuld af kemikalier AF JOURNALIST LOTTE LADEGAARD FAGFORBUND I NEPAL SMELTER SAMMEN Ulandssekretariatet støtter sammensmeltningen af to nepalesiske fagforbund, NTUC og GEFONT. Et fælles sekretariat er formentlig etableret pr. 1. maj, herefter starter fælles uddannelsesaktiviteter. Projektsamarbejdet, som startede for godt et år siden, har som overordnet mål at styrke demokratiet i Nepal. Det skal ske ved at fremme forhandlingstraditionen blandt fagforeninger, arbejdsgivere og regeringen og derigennem forbedre arbejdsmiljøet for de fattigste arbejdere. Netop fordi elektronikindustrien er så smækfuld af kemikalier, har det danske Arbejdstilsyn udarbejdet en 13 sider lang arbejdsmiljøvejviser for, hvordan man skal forholde sig indenfor el- og elektronikindustrien, når man arbejder i Danmark. Medarbejdere, der omgås farlige kemikalier, skal for eksempel sikres udsugning i umiddelbar nærhed, ligesom de skal bruge handsker, masker og øjenværn, der er tilpasset den enkelte, så de beskytter ordentligt. Vejviseren indeholder også en liste over kemikalierne og deres skadelige virkninger i industrien. Den taler for sig selv: I fotokemiske processer bruger industrien stoffet hydroquinon, som kan skade evnen til at få normale børn. Når komponenter monteres, bruges tokomponentlim med isocyanatforbindelser, der anses for at være allergifremkaldende ved indånding. Og når man fremstiller printplader, bruges der flere stærke syrer og baser, som alle er ætsende og kan skade hud og øjne. Så er der formaldehyd, som menes at være kræftfremkaldende. Blyforbindelser, der formentlig skader forplantningsevnen. Methanon, der optages gennem hud og luftveje. Thiourinstof, der nok er kræftfremkaldende. Ætsende flussyre, giftig cyanid samt methylmetacrylat og nikkelforbindelser, der anses for at kunne ødelægge forplantningsevnen, fremkalde allergi og kræft. Oven i det kommer alle de organiske opløsningsmidler, chlor samt midler til blødgøring af kabler, der har tilsvarende ødelæggende virkninger. Der er også regler for ergonomi og generelt velbefindende. For eksempel: Arbejdspladsen skal altid tilpasses den enkelte medarbejder, og akavede og fastlåste arbejdsstillinger skal undgås. Medarbejderne skal have mulighed for at skifte mellem stående, siddende og gående arbejde. Man bør give den enkelte medarbejder indflydelse på tempo og planlægning for at forebygge stress. IBM UNDER ANKLAGE 40 tidligere ansatte hos IBM i Californien kører for tiden sager mod virksomheden. De mener, at IBM er skyld i, at enten de eller deres børn lider af kræft eller fødselsdefekter som følge af arbejdsmiljøet hos elektronikgiganten. IBM fastholder, at der ikke er nogen videnskabelige beviser for, at kemikalier på arbejdspladsen kan skade fostre, give kræft og andre sygdomme eller abnormiteter. Hvis klagerne vinder sagerne, kan det få konsekvenser for hele elektronikindustrien. Da det i 60 erne blev opdaget i USA, at der var alvorlige risici for kvinder forbundet med at arbejde i elektronikindustrien, blev produktionen ubemærket flyttet til Malaysia. Ulandssekretariatet støtter kvinderne i Malaysias elektronik-industri bl.a. ved at forbedre deres arbejdsmiljø gennem etablering af en arbejdsmiljøafdeling i MTUC, som svarer til LO i Danmark. ULANDSSEKRETARIATET APRIL/2004 7

5 65-årige Lozaro Suarez Torraz og hans 75-årige hustru Marta Lorena Gonzalez ønsker blot at gå på pension. Men det kan han ikke få lov til, fordi han bor i plantageejerens hus og han afviser at pensionere den ældre mand. [Fotos: Anne Poulsen] LATINAMERIKA PRÆSIDENTVALG I GUATEMALA Oscar Berger fra den højreorienterede valgalliance GANA vandt præsidentvalget i Guatemala i FAKTA OM PROJEKTET Projektet, der er et samarbejde mellem Ulandssekretariatet, SID og FNT (Frente Nacional de Trabajadores), har et budget på i alt 3,3 mio. kroner og løber frem til midten af Projektets mål er at støtte en demokratisk og bæredygtig organisationsudvikling i fagbevægelsen, så denne bliver i stand til at varetage sine medlemmers interesser på arbejdsmarkedet. Indsatsen består dels i at videreudvikle FNT s uddannelsessystem for fagligt aktive, dels i at opbygge kapaciteten af organisationen på nationalt plan, så det faglige arbejde i lokalområderne styrkes. FAKTA OM NICARAGUA Areal: km2 (tre gange så stort som Danmark) Antal indbyggere: 5,1 mio. Hovedstad: Managua Stats- og regeringsleder: præsident Enrique Bolaños (liberal) Befolkningsgrupper: mestizer 69%, hvide 17%, sorte og mulatter 9%, indianere 5% Sprog: spansk er officielt sprog. Desuden er engelsk, miskito, sumu og rama anerkendte sprog i dele af landet. Religion: katolikker 85%, andre (hovedsagelig protestanter) 15% BNP pr. indbygger: dollar (Danmark: dollar) Nicaragua er et af de fattigste lande i Latinamerika. Landet er afhængigt af nogle få landbrugsprodukter, og økonomien er derfor følsom overfor udsving i råvarepriserne. Ifølge FNs Udviklingsprogram, UNDP, lever 70 procent af befolkningen i fattigdom. Og 80 procent af befolkningen skønnes at lide af underernæring på grund af fattigdom. Kilder: Det Udenrigspolitiske Selskab, CIA m.fl. slutningen af 2003 og har dermed overtaget magten efter eks-general Rios Montt og den højreorienterede FRG-regering. Valget betragtes generelt som en sejr for demokratiet. Kongressen er nu sammensat således, at intet parti har absolut flertal. Efter det tabte valg har Montt mistet sin immunitet, og Spanien forbereder nu et sagsanlæg mod ham for de spanske statsborgere, der mistede livet under hans terrorregime. ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER SOM LÅNEBETINGELSE Respekt for arbejdstagerrettigheder er nu en betingelse for Verdensbankens lån til udbygning af maquila-zonen mellem Haiti og Den Dominikanske Republik. Ifølge låneaftalen med byggefirmaet Grupo M, som skal forestå udbygningen, skal friheden til at organisere sig og retten til kollektiv overenskomstforhandling respekteres. Det blev vedtaget på et møde i januar på baggrund af en ICFTU-rapport, som påviste, at Grupo M tidligere har overtrådt arbejdstagerrettigheder. REGIONALT ARBEJDSMILJØ- INSTITUT PÅ VEJ lige ikke-statslige organisationer, fortæller Tomasa Cortadano. Et af vores største ønsker lige nu er en skole til kaffeplukkernes børn. De er i dag helt og aldeles overladt til sig selv, når forældrene er på arbejde. Et andet stort problem blandt disse børn er underernæring. Derfor håber vi på at kunne bygge et sundhedscenter, hvor børn og gravide vil kunne få mad og medicin. Vi vil også gerne bygge et basishus, hvor vi blandt andet kunne afholde en række workshops for kvinder, siger Tomasa Cortadano. Det nytter at kæmpe, understreger hun. Selv om de resultater, fagbevægelsen hidtil har opnået, kan synes beskedne. Blandt andet er det lykkedes at skaffe skolepakker til børnene med tøj, sko, hæfter, blyanter m.m. Det er også fagforeningernes fortjeneste, at der i dag er en ambulance i San Ramón. Men vi bliver ved med at kæmpe. Og vi agter ikke at tage et eneste skridt tilbage, siger Tomasa Cortadano. Et af fagforeningernes største ønsker er en skole til kaffeplukkernes børn, som i dag er overladt til sig selv, mens forældrene er på arbejde. Faglige organisationer i Latinamerika ønsker at etablere et regionalt arbejdsmiljøinstitut. Instituttet skal være et samlende forum, der kan tale de faglige organisationers sag, lød det på en konference i Honduras i januar. Repræsentanter fra fagbevægelsen, de faglige landsorganisationer og internationale fag-sekretariater deltog. Konferencen var en succes og er netop blevet efterfulgt af et nyt møde i Guatemala d marts, hvor der skulle tages beslutning om instituttets etablering. AF JOURNALIST ANNE POULSEN Kaffeplukkerne er ofre for regeringens politik. Uden fornuftige kreditter til kaffeproducenterne kan kaffeplukkerne ikke få deres løn. Og uden løn er de afskåret fra at kunne sende deres børn i skole. Eller til lægen, hvis et af dem bliver sygt. Mange børn får knap nok et måltid mad om dagen. Underernæring er udbredt i området og dødeligheden blandt børn fra 0 5 år er alarmerende, siger José Angel Bermúdez. UNDSKYLDER UDNYTTELSE Kaffekrisen er dog også blevet plantageejernes undskyldning for den grove udnyttelse af de fattige landarbejdere, påpeger José Angel Bermúdez. Hver gang fagforeningerne gør opmærksom på, at arbejdernes rettigheder bliver overtrådt, så undskylder plantageejerne sig med, at de ikke har råd til at forbedre forholdene. Deres argument er, at hvis de skal respektere arbejdernes rettigheder og forbedre forholdene for dem, vil de blive nødt til at fyre andre, siger José Angel Bermúdez. Derfor forsøger FNT først og fremmest at lægge maksimalt pres på regeringen for at få den til at lempe adgangen til kreditter for kaffeproducenterne. TILSLUTNING TIL CUTH I HONDURAS Lægernes faglige organisation, SITRAMEDHYS, i Honduras har tilsluttet sig den største landsorganisation, CUTH. I februar 2003 startede et treårigt projektsamarbejde mellem Ulandssekretariatet og CUTH, hvis hovedformål er at støtte opbygning og en bæredygtig udvikling af landsorganisationen. Målet er på længere sigt, at organisationen vil blive en indflydelsesrig aktør i det honduranske samfund og være med til at forbedre arbejdsog livsvilkårene i landet. ULANDSSEKRETARIATET APRIL/2004 9

6 Det handler først og fremmest om at overleve Arbejdstidsregler, sikkerhedsregulativer, genetillæg og garanteret mindsteløn er ikke det, der bekymrer afghanerne her og nu AF JOURNALIST ANNE POULSEN Efter 23 års væbnet konflikt er Afghanistan et af verdens fattigste lande. Fattigdommen er så desperat, at et arbejde uanset under hvilke forhold og uanset om lønnen blot er nogle få afghani og knap rækker til at brødføde familien i realiteten kan være forskellen mellem liv og død. Derfor sker forbedringer af forholdene på arbejdsmarkedet kun i takt med en effektiv bekæmpelse af fattigdommen, påpeger David Salter, seniorkoordinator for International Labour Organization (ILO) i Afghanistan. Fattigdommen i Afghanistan er så dyb, at folk lever fra hånden til munden. Lige nu er folk desperate for blot at overleve. Først når økonomien begynder at gro, kan vi skabe bedre og bedre job. Indtil da er det først og fremmest fattigdomsproblemerne, vi bliver nødt til at fokusere på og tilpasse vores strategier efter, siger David Salter. Som en række andre organi sationer var heller ikke ILO re præsenteret i Afghanistan under Talebanstyret fra Talebanerne ønskede ikke at bevare forbindelserne til ILO. Jeg tror ikke, at arbejdernes rettigheder var en prioritet for dem. Alene af det faktum, at fagfore ningerne måtte gå under jorden i de år, siger mig, at det styre ikke var fokuseret på arbejdernes rettigheder, eller på kvindernes rettigheder eller på mange andre menneskers rettigheder, for den sags skyld, fortæller David Salter. STARTER I DET SMÅ Efter adskillige års fravær genoptog ILO i 2002 efter Taleban-styrets fald sine aktiviteter i Afghanistan og genåbnede sit kontor i hovedstaden Kabul. I første omgang bestod indsatsen af en række små kapacitetsopbyggende projekter i Arbejds- og Socialministeriet og i Ministeriet for Kvin de an liggender. Projekterne bestod blandt andet i at oplære ministeriernes ansatte i engelsk og edb. I dag består ILO s indsats i Afghanistan af to overordnede og langsigtede mål, fortæller David Salter. Det ene mål er bekæmpelse af fattigdommen gennem at skabe arbejdspladser. Det andet overordnede mål er at hjælpe arbejdsmarkedets parter arbejdstagere, arbejdsgivere og Arbejdsministeriet med at genopbygge og styrke deres kapacitet. Arbejdsmarkedets parter er stadig for sva ge selv til at kunne be skytte andre. De kæmper først og fremmest for selv at overleve. Så hvordan skulle de samtidig kunne beskytte andre? spørger David Salter. PENGE ER NØGLEN Økonomien er nøglen til udviklingen af arbejdsmarkedet, understreger David Salter. Vi skal væk fra en krigs- og konfliktøkonomi til en mere normal, fri markedsøkonomi. Og det er vigtigt, at økonomien vokser hurtigt nu for at få den store gruppe af unge afghanere i arbejde. Derefter kan vi begynde at arbejde for at hæve standarderne på arbejdsmarkedet. Når folk ikke har noget arbejde, så nytter det jo ikke, at vi sætter standarderne så højt, at vi gør det umuligt for dem at få et arbejde. Vi bliver nødt til at bevæge os i takt med udviklingen. Og vi bliver ikke mindst nødt til at være meget beskedne og ydmyge i vores opfattelse af, hvad vi kan gøre, og hvor hurtigt vi kan gøre tingene, siger David Salter. En løn på 35 dollar er knap nok til at købe det daglige brød. Den er langt under fattigdomsgrænsen. Men i et land, hvor der hverken er arbejdsløshedsunderstøttelse eller pension, er 35 dollar bedre end ingen løn, påpeger Qasam Ehsas, præsident for paraplyorganisationen CCNUAE. ASIEN FAKTA OM DET AFGHANSKE ARBEJDSMARKED Andelen af befolkningen, som kan læse og skrive, er 21 procent. I landområderne er andelen helt nede på 11 procent. 78 procent af kvinderne har aldrig gået i skole eller fået nogen form for undervisning. Den gennemsnitlige erhvervsmæssige familieindkomst er afghani eller omkring 300 kroner om måneden. 70 procent af de afghanske familier er afhængige af alternative indtjeningsmuligheder. De mest almindelige former for alternative indtjeningsmuligheder er: penge fra pårørende (72%), ufaglært arbejdskraft (41%), andre former for beskæftigelse (29%), arbejde i udlandet (11%). Hver tredje afghaner er arbejdsløs. Arbejdsløsheden er størst blandt de årige af dem står næsten halvdelen uden job. Afghanske kvinders gennemsnitlige indkomst er 754 afghani omkring 100 kroner pr. måned. De tjener hovedsageligt pengene på at væve tæpper, sy og brodere. NYT REGIONALT ARBEJDS- MILJØPROJEKT Produktion og anvendelse af information, forskning og dokumentation i arbejdet for et bedre arbejdsmiljø er en udfordring for asiatiske fagforeninger. Det skal et nyt projekt, som startede i efteråret i samarbejde med arbejdsmiljøinstituttet i Bangkok (OHSEI), være med til at råde bod på. Projektets hovedformål er at forbedre arbejdsvilkårene for lønmodtagere i Asien. Desuden skal projektet styrke asiatiske fagforeningers mulighed for at indgå i dialog om arbejdsmiljø med relevante arbejdsgivere og offentlige myndigheder. Kilde: Afghanistan Labor Market Information Survey. International Rescue Committee/The Ministry of Labor and Social Affairs, September 2003 ULANDSSEKRETARIATET APRIL/

7 AFRIKA TILLIDSVALGTE I SWAZILAND FÅR UDDANNELSE Et nyt projekt er startet op i Swaziland med det formål at styrke effektivite ten og det interne demokrati i fagfor e ningen SFTU. Hensigten er at opbygge et uddannelsessystem til de provins-tillidsrepræsentanter, som ofte har været utilstrækkeligt uddannede til at håndtere regeringens jævnlige overtrædelser af fundamentale arbejdstagerrettigheder. Samtidigt uddannes ledelsen i relevante temaer som forhandlingsteknik, konfliktløsning, kvinder og ligestilling i fagbe vægelsen m.m. STORT FREMSKRIDT FOR LÆRERNE I TANZANIA Lærerforeningen (TTU) i Tanzania blev for nyligt anerkendt som forhandlingsberettiget organisation. Det betyder, at over lærere i Tanzania nu står langt stærkere overfor regeringen i deres kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår. Ulandssekretariatet og Danmarks Lærerforening har siden 1997 haft et projektsamarbejde med TTU om at styrke foreningen som organisation og fortaler for kvalitetsuddannelse. Projektet er nu i en fase, hvor kursusaktiviteterne udbredes til skoleniveau for at styrke den faglige og administrative kapacitet på lokalt niveau. Solgt af sin far som 5-årig AF JOURNALIST JENS LÆRKE Jeg solgte min søn. Jeg vidste godt, at det var ulovligt, men vi er mange i familien, og fiskeriet er vores eneste indkomst. Simon Atsu er fisker og far til fem børn. Han sidder på den jordstampede plads foran sit lille hus i Kpando Torkor, et fiskerleje ved bredden af den store sø Volta i det vestafrikanske land Ghana. Simon Atsu er i gang med at bøde sine garn, så de er parate til næste dags fiskeri fra den lange kano. Ved hans side sidder den kønne og lidt generte 10-årige Godfred. Simon solgte sin søn Godfred som fiskerdreng og dykker til en mere velhavende fisker længere nede ad søen, da Godfred var fem år gammel. I fire år slavede barnet for den fremmede arbejdsgiver, den såkaldte master, indtil han for et år siden blev reddet ud af trældommen, hentet tilbage til familien og kom i skole. FAREN IND I FAGFORENING To stykker papir, to vidt forskellige skriftlige kontrakter, har været altafgørende i Godfreds unge liv: Kontrakten mellem den fremmede master og faren, som beseglede salget af ham til en tilværelse som fiskerdreng og dykker for 675 kroner, en fyrstelig sum for den fattige Atsu-familie. Og endnu en kontrakt, indgået for et år siden mel lem familieoverhovedet og et redningscenter for solgte børn. Den sikrer, at Godfred nu går i skole og får betalt skolepenge, bøger og den uniform, familien aldrig selv vil få råd til med den spinkle indkomst fra farens fiskeri. Faren har samtidig meldt sig ind i fagforeningen GAWU (General Agricultural Workers Union), som også arbejder på at stoppe det ulovlige børnearbejde på Volta-søen og samtidig hjælpe fiskerne med uddannelse. Fagforeningen forsøger eksempelvis at formidle lån og kreditter fra myndigheder og lokale pengeinstitutter, så familierne ikke behøver at bruge børnene i fiskeriet. Medarbejdere fra det Danidastøttede Anti Child Trafficking Project besøger jævnligt familien Atsu. De vil sikre sig, at Godfred, som på grund af perioden som børnearbejder stadig er på børnehaveniveau, følger sin skole, og at han stadig bor i hjemmet. De skal også forhindre, at han bliver solgt igen for kontanter eller som afbetaling på gammel gæld, hvilket sker for mange andre børn. DRUKNEDØD PÅ SØBUNDEN Ofte tog vi ud allerede klokken et om natten og begyndte at fiske. Vi kom tilbage klokken 11 om formiddagen. I løbet af dagen fik vi kun lidt kassava-grød at spise, fortæller Godfred om sin tid hos masteren. Fiskerdrengenes job består i at sætte garnene ud om morgenen og hente dem ind om eftermiddagen. Volta-søen er dæmmet ind af flere store dæmninger og det betyder, at store dele af den er oversvømmet regnskov. Træerne står stadig med strittende grene på bunden af søen. Nettene filtrer sig fast i den døde bevoksning og kan kun hentes op, hvis de små drenge dykker ned og gør dem fri eller skærer dem løs med en kniv. Der er ingen statistik over, hvor mange ulykker der sker, men alle fiskerdrengene og voksne hjælpearbejdere siger samstemmende, at der næsten dagligt er børn, der drukner ude på søen. Fiskerdrengene bliver solgt til såkaldte masters, som udnytter børnenes arbejdskraft i fiskeriet. 4 ULANDSSEKRETARIATET APRIL/2004

8 Fiskerdrengene i Kpando venter på, at deres masters skal bruge deres arbejdskraft i det farlige arbejde på Volta-søen. [Fotos: Jens Lærke] AF JOURNALIST JENS LÆRKE Godfred er efter fire års slaveri som fiskerdreng tilbage hos sin familie og den far, der af økonomisk nød solgte sin egen søn til et arbejde som dykker på Voltasøen i Ghana De tvinges af masteren til at dykke op til seks-otte meter ned mod bunden for at hente garn og bliver viklet uhjælpeligt ind i nettene. De dukker aldrig op til overfladen af den uklare sø igen. TVUNGET NED IGEN Jeg var en god dykker, men nogen gange kunne jeg ikke blive så længe under vandet, som masteren ville have. Så blev jeg tvunget til at dykke ned igen med det samme. Ellers fik jeg tæsk eller fik mindre mad, når vi kom hjem. En anden straf var, at jeg skulle reparere fiskenet hele eftermiddagen, indtil vi skulle af sted på fiskeri igen, fortæller Godfred. Selv om hans tidligere master kun bor kilometer fra forældrenes hjem, fik han kun et enkelt familiebesøg om året. Det samme var tilfældet for de to andre drenge, som var solgt til den samme fisker. Når jeg besøgte Godfred, var jeg ikke tilfreds med de forhold, han levede under, men jeg havde en kontrakt med masteren, siger Simon Atsu. Jeg sagde, at drengen skulle have sin mad til tiden, og at fiskeren skulle holde op med at slå ham. Men det hjalp ikke, siger Simon Atsu, der dog forlængede den oprindelige tre-års kontrakt med yderligere tre år, da den var ved at udløbe. I dag føler jeg, at jeg gjorde noget galt dengang. Men nu har vi en kontrakt med Anti Child Trafficking Project, som kommer og ser til os. Jeg kunne aldrig sælge Godfred igen, lover han. Jeg savnede min familie meget dengang, siger Godfred. Nu prøver jeg at glemme den tid. Jeg har mange venner i skolen, og jeg kan lide at gå der og at bo hjemme. Drengenes opgave er at dykke ned og frigøre nettene, når de sætter sig fast. Et farligt arbejde, der ofte koster dem livet. Fagforening støtter forældrene Små lån og uddannelse til forældrene. Skole eller læreplads til fiskerdrengene. Sådan lyder fagforeningens recept mod ulovligt børnearbejde Forældre, der først sælger deres børn som ulovlige børnearbejdere og bagefter får penge for at tage dem tilbage. Det lyder som opskriften på en kynisk forretning og ren præmiering af ulovlighederne. Det er ikke en gevinst for familien som sådan, men en måde at sikre, at børnene kommer i skole, siger generalsekretær Sam Kangah fra GAWU (General Agricultural Workers Union), en af de største fagforeninger i Ghana. Den bekæmper børnearbejdet ved at sætte ind over for hele familien, både børn og voksne. Arbejde i fiskeriet på Voltasøen er det mest almindelige arbejde for drenge i Ghana og står for over 60 procent af deres børnearbejde. Sam Kangah understreger, at børnearbejde samtidig betyder, at der tages arbejde fra voksne. Og at det bedste sted for et barn er i en skole eller på en læreplads. Vi vil prøve at styrke forældrene økonomisk, så de kan tage vare på de børn, som hentes tilbage fra f.eks. arbejde i fiskeriet på Volta-søen. Hvis du blot bringer barnet tilbage til en familie i den samme situation, hjælper det jo ikke meget, siger han. Fiskerne lever i fattigdom og skal have mulighed for støtte gennem mikrokreditter, som kan lette deres arbejde, siger Sam Kangah. LILLE LÅN KAN BETYDE ALT En mikrokredit er et lille lån på fordelagtige vilkår, som fiskerne f.eks. kan bruge til udbetaling på en på hængsmotor til deres kano, så de bliver mere produktive og kan forbedre deres indtjening. Det er fagforeningen selv, der har rejst spørgsmålet om det betænkelige i at give penge til forældre, der tidligere har solgt deres børn. Eller at støtte de fiskere, der køber børnenes arbejdskraft, de såkaldte masters. Støtten må aldrig blive et incitament til at handle med børnene. Det skal derimod føre til et bæredygtigt system, hvor forældrene både får hjælp og kontrollerer sig selv og hinanden. De skal også forpligtes til at advare fagforeningen, hvis der er børn i fare i deres lokalsamfund, siger Andrews Tagoe, der er ledende projektkoordinator i GAWUs afdeling for den uformelle sektor på arbejdsmarkedet. Den økonomiske støtte gennem kreditter og uddannelse til fiskerne skal være langsigtet. Den skal gøre forældrene til bedre fiskere og forhindre, at der kommer nye masters til, siger Andrews Tagoe. På den organiserede del af arbejdsmarkedet ser det bedre ud, og børnearbejde er en sjældenhed, siger Sam Kangah. Bl.a. har GAWU indgået overenskomster med store ghanesiske virksomheder som Ghana Oil Palm Development Company, Ghana Rubber Estates og Volta River Estates. De har nu forpligtet sig til at udrydde alt børnearbejde i og omkring deres industrier og plantager. ULANDSSEKRETARIATET APRIL/2004 5

9 Billig elektronik koster helbred På min fabrik er der tre samlebåndsarbejdere, som alle har været gift i mange år, men som ikke kan blive gravide, selvom de gerne vil. Mange andre har ikke regelmæssige menstruationer. Selvfølgelig har det noget at gøre med kemikalierne, siger Zahara, der ansat i et japansk elektronikfirma i Johore Bahru-området i det sydvestlige Malaysia. Hun tilføjer, at på hendes arbejds plads er der ingen regler for arbejdsmiljøet. Det er imidlertid ikke lovgiv - ningen, det er galt med i Malaysia, forklarer Jesper Randbæk Christensen. Han er Ulandssekretariatets rådgiver på et arbejdsmiljøprojekt under Malaysia Trade Union Congress, MTUC, som svarer til LO i Danmark. Loven er baseret på, at fabriksejerne selv skal sørge for sikkerheden fuldstændig ligesom i Danmark. Hvordan kan det næsten være anderledes? Selvfølgelig skal fabriksejerne stå med hovedansvaret. INGEN ADGANG Problemet er at få gennemført lovgivningen. En stor del af elektronikken fremstilles i særlige eksportzoner, hvor fagforeninger, journalister og organisationer ikke har adgang. Kun regeringens egne folk kan aflægge besøg, men 30 procent af stillingerne i Malaysias arbejdstilsyn er ubesatte, fordi der ikke er penge på finansloven. Der er heller ikke nok viden på området. Men uden kontrol er det alt for let at omgås loven. Samtidig ved vi, at elektronik er en arbejdsintensiv produktion, som vestlige firmaer netop lægger her i landet, fordi der er billig arbejdskraft. Alle disse ting tilsammen gør, at vi kan frygte, at fabrikkerne ikke bruger den dyreste, nyeste og bedste teknologi i Malaysia, siger Jesper Randbæk Christensen. KEMIKALIER UDEN ETIKETTE Rozana, der har arbejdet hos en underleverandør til de udenlandske firmaer siden 1999, giver gerne eksempler på arbejdsulykker på sin fabrik: En medarbejder kom til at drikke kemikalier, fordi flasken lignede Sprite-sodavand og var uden etikette. Hun endte på hospitalet. Ledelsen påstod, at der ikke var nogen vidner, så hun kunne ikke få erstatning. Det uheld har gentaget sig adskillige gange, forklarer den 37-årige kvinde. En enkelt gang fik en arbejder væsken i øjnene, da en kollega forsøgte at forhindre hende i at drikke af flasken. Hendes øjne blev ødelagt. Lige som Rozanas venindes hænder: De er opsvulmede og fulde af eksem. Vi har gummitutter, der skal beskytte fingerspidserne, men tutterne bliver ætset væk ligesom huden. Lønnen er ingen kompensation for det sundhedsskadelige arbejde. Rozana tjener knap 1000 kroner om måneden for seks ugentlige arbejdsdage, der officielt løber fra Men tit har arbejderne først fri klokken 22, og ofte arbejder de også på helligdage. BESVIMER PÅ SAMLEBÅND Det er ikke kun kemikalier, der udgør en fare for medarbejdernes helbred. Zahara er på 14. år ansat på sin japanske arbejdsplads sammen med 3000 andre: Det er japansk politik, at man skal stå op og arbejde hele dagen, fordi det giver størst mulig produktivitet. Indtil videre er 20 besvimet. De, der står ved samlebåndet, arbejder oven i købet meget hurtigt, for maskinen bliver ved med at spytte dele ud. Vi har kun 10 minutters pause om formiddagen og eftermiddagen, og så har vi en halv times frokost, selvom loven siger en time. Rozana brugte en hel weekend på at lære førstehjælp hos fagforeningen MTUC, så hun kan hjælpe, hvis en kollega kommer til skade på arbejdet. [Foto: Lotte Ladegaard] AF JOURNALIST LOTTE LADEGAARD Billig arbejdskraft og lukkede eksportzoner uden adgang for fagforeninger, journalister og organisationer har lokket i tusindvis af internationale elektronikfirmaer til Malaysia. De billige computere og mobiltelefoner risikerer imidlertid at koste menneskeliv De fleste multinationale firmaer har meget fokus på social ansvarlighed og børnearbejde eksempelvis, for de har jo et image at forsvare. De har lært lektien fra Nike og Select, så de måler og vejer alt, der kan måles og vejes. Der er bare ikke den samme bevidsthed omkring helbred og ergonomi. Desuden bør firmaerne også sikre sig, at deres underleverandører efterlever reglerne, siger Jesper Randbæk Christensen. INTET ANDET ARBEJDE Selv er Zahara kun på sin elektronikfabrik, fordi hun mangler penge. Hun er enke og eneforsørger, og selv med 11 års skolegang er det ikke nemt at finde andet arbejde. Ifølge de officielle tal er arbejdsløsheden i Malaysia kun på 3-4 procent, men udbuddet af job er ikke stort for ufaglærte kvinder. Elektronikindustrien udgør 60 procent af Malaysias eksportindustri, og især Johore Bahru, Penang og Selangor i det vestlige Malaysia huser i tusindvis af fabrikker, der producerer komponenter til Hewlett Packard, Intel, Siemens, Bosch, Motorola, NEC, Toshiba, Fujitsu og mange andre mærkevarer. Alene i Penang, hvor procent af elektronikken bliver produceret, skaber industrien op mod arbejdspladser. Det er og bliver her, at jobbene findes, så virkeligheden er derfor også, at der skal arbejdes indenfor murene i industrien for at skabe bedre arbejdsvilkår. MTUC har i mange år kæmpet for, at arbejderne kunne få lov at organisere sig i rigtige fagforeninger og ikke bare småforeninger på den enkelte arbejdsplads, sådan som det er til fældet nu. Siden 1999 har Ulands sekretariatet og MTUC også gen nemført et arbejdsmiljøprojekt med økonomisk støtte først fra Danced under det danske Miljøministerium og siden fra Danida. MÅTTE GØRE NOGET Der er behov for beskyttelse af arbejderne, så jeg besluttede, at jeg måtte gøre noget, forklarer Rozana. Da ledelsen fandt ud af, at jeg var aktiv i arbejdsmiljøprojektet, forsøgte de at få mig til at stoppe. For eksempel flyttede de mig til et andet job. Før var jeg ansat i pakkeafdelingen. Der kunne vi tale sammen, mens vi arbejdede, men så blev jeg overflyttet til samlebåndet, hvor jeg står helt alene. Jeg får heller ingen løn for overtid længere, men det gør ikke noget. Jeg har været med til at gøre arbejdspladsen mere sikker. Vi bruger for eksempel kemikalier til at smelte metal, og nogen gange sprøjter det op i vores ansigter. Derfor anbefalede jeg ledelsen, at vi skal have skærme. Det har de indvilget i. Hver lørdag holder Rozana fri uden løn for at deltage i kurser hos MTUC og møder med fagforeninger og arbejdere. Senest brugte hun en hel weekend på at lære førstehjælp hos MTUC i hovedstaden Kuala Lumpur flere timers kørsel væk fra Johore Bahru. Hun er også medlem af sin fabriks sikkerhedskomité, der som noget helt nyt skal gennemføre et kursus i ergonomi. SÅ SMÅT PÅ VEJ Zahara siger, at hun er stolt, fordi alle kemikalier nu er mærket i hendes firma. Før jeg begyndte at beskæftige mig med arbejdsmiljøet, var der rigtig mange arbejdere, der blev syge og sagde op. Nu er vi begyndt at få ordentligt udstyr, og vi har oprettet en arbejdsmiljøkomité. Vi har formået at skabe opmærksomhed omkring problemet, selvom ledelsen kritiserede os i starten. Jeg viser mine kolleger, hvordan de kan beskytte sig, og de forstår, at det kan betale sig. Folk er blevet gladere for at arbejde her. Før vidste jeg intet. Nu er jeg blevet stærk og er ikke bange for noget mere. Nu vil jeg have andre til at sætte pris på deres liv, siger Zahara. 6 ULANDSSEKRETARIATET APRIL/2004

10 ASIEN FRED OG DEMOKRATI SKAL STYRKES I CAMBODJA Et fredeligere og mere demokratisk samfund. Det er det overordnede mål for et nyt projekt med titlen Workers Education Project i Cambodja. Der skal opbygges strukturer til faglig uddannelse for fagforeningsmedlemmer og ledere, så de kan bidrage til udvikling og stabilisering af arbejdsmarkedet. Projektet er tilrettelagt i samarbejde mellem Ulandssekretariatet, ILO og syv cambodjanske landsforbund. Det fungerer samtidig som et fælles forum for de involverede forbund. FAGFORENINGSLEDER DRÆBT I CAMBODJA Den cambodjanske fagforeningsleder, Chea Vichea, blev myrdet i slutningen af januar. Mordet er det seneste i en række mord på højtstående oppositionstilhængere gennem det sidste år. Vichea var kendt for sin uforbeholdne kritik af korruption og brud på menneskerettigheder. Han opnåede stor respekt fra beklædningsarbejdere, hvis interesser han forsvarede overfor fabriksejerne. Han var derfor upopulær hos regeringspartiet, som beskyldes for at stå bag mordene. Ulandssekretariatet har et projektsamarbejde med den hovedorganisation, Vichea var leder af. Arbejderne hovedsageligt kvinder i elektronikindustrien i Malaysia udsættes for en lang række meget giftige stoffer. Arbejdsmiljøet har ikke høj prioritet i de lukkede eksportzoner. [Modelfoto: Jimin Lai/Polfoto] Smækfuld af kemikalier AF JOURNALIST LOTTE LADEGAARD FAGFORBUND I NEPAL SMELTER SAMMEN Ulandssekretariatet støtter sammensmeltningen af to nepalesiske fagforbund, NTUC og GEFONT. Et fælles sekretariat er formentlig etableret pr. 1. maj, herefter starter fælles uddannelsesaktiviteter. Projektsamarbejdet, som startede for godt et år siden, har som overordnet mål at styrke demokratiet i Nepal. Det skal ske ved at fremme forhandlingstraditionen blandt fagforeninger, arbejdsgivere og regeringen og derigennem forbedre arbejdsmiljøet for de fattigste arbejdere. Netop fordi elektronikindustrien er så smækfuld af kemikalier, har det danske Arbejdstilsyn udarbejdet en 13 sider lang arbejdsmiljøvejviser for, hvordan man skal forholde sig indenfor el- og elektronikindustrien, når man arbejder i Danmark. Medarbejdere, der omgås farlige kemikalier, skal for eksempel sikres udsugning i umiddelbar nærhed, ligesom de skal bruge handsker, masker og øjenværn, der er tilpasset den enkelte, så de beskytter ordentligt. Vejviseren indeholder også en liste over kemikalierne og deres skadelige virkninger i industrien. Den taler for sig selv: I fotokemiske processer bruger industrien stoffet hydroquinon, som kan skade evnen til at få normale børn. Når komponenter monteres, bruges tokomponentlim med isocyanatforbindelser, der anses for at være allergifremkaldende ved indånding. Og når man fremstiller printplader, bruges der flere stærke syrer og baser, som alle er ætsende og kan skade hud og øjne. Så er der formaldehyd, som menes at være kræftfremkaldende. Blyforbindelser, der formentlig skader forplantningsevnen. Methanon, der optages gennem hud og luftveje. Thiourinstof, der nok er kræftfremkaldende. Ætsende flussyre, giftig cyanid samt methylmetacrylat og nikkelforbindelser, der anses for at kunne ødelægge forplantningsevnen, fremkalde allergi og kræft. Oven i det kommer alle de organiske opløsningsmidler, chlor samt midler til blødgøring af kabler, der har tilsvarende ødelæggende virkninger. Der er også regler for ergonomi og generelt velbefindende. For eksempel: Arbejdspladsen skal altid tilpasses den enkelte medarbejder, og akavede og fastlåste arbejdsstillinger skal undgås. Medarbejderne skal have mulighed for at skifte mellem stående, siddende og gående arbejde. Man bør give den enkelte medarbejder indflydelse på tempo og planlægning for at forebygge stress. IBM UNDER ANKLAGE 40 tidligere ansatte hos IBM i Californien kører for tiden sager mod virksomheden. De mener, at IBM er skyld i, at enten de eller deres børn lider af kræft eller fødselsdefekter som følge af arbejdsmiljøet hos elektronikgiganten. IBM fastholder, at der ikke er nogen videnskabelige beviser for, at kemikalier på arbejdspladsen kan skade fostre, give kræft og andre sygdomme eller abnormiteter. Hvis klagerne vinder sagerne, kan det få konsekvenser for hele elektronikindustrien. Da det i 60 erne blev opdaget i USA, at der var alvorlige risici for kvinder forbundet med at arbejde i elektronikindustrien, blev produktionen ubemærket flyttet til Malaysia. Ulandssekretariatet støtter kvinderne i Malaysias elektronik-industri bl.a. ved at forbedre deres arbejdsmiljø gennem etablering af en arbejdsmiljøafdeling i MTUC, som svarer til LO i Danmark. ULANDSSEKRETARIATET APRIL/2004 7

11 AF JOURNALIST ANNE POULSEN Kaffeplukkere kæmper for at overleve Et netværk af nicaraguanske fagforeninger det såkaldte Frente Nacional de Trabajadores kæmper hårdt for at forbedre vilkårene for tusinder og atter tusinder af dybt forarmede kaffeplukkere. De slår sig ned i interimistiske lejre langs landevejene i et desperat håb om at overleve Fra balkonen på første sal i det lokale medborgerhus brøler latinorytmerne ud af højttalerne, som var ambitionen at spille samtlige San Ramóns indbyggere op. Musikken afbrydes kun momentant af sandinistiske slagord, som skal varme byen, der ligger omkring 145 kilometer nord for Nicaraguas hovedstad Managua, op til det kommende kommunalvalg. På den anden side af vejen, der deler den lille by, forsøger Tomasa Cortadano at skære igennem musikken. Hun kæmper bravt for at råbe den snes mennesker op, som har bænket sig under det stråtækte halvtag, mens hun én for én gennemgår de små papirlapper, som forsamlingen har hæftet op på en af pælene. Fælles kampe og Fælles projekter står der på et par af lapperne. Anledningen er det månedlige møde i San Ramóns afdeling af FNT Frente Nacional de Trabajadores. FNT repræsenterer på nationalt plan medlemmer fra både den private og offentlige sektor fra i alt syv tilknyttede forbund. I dag er det lokale ledere fra landarbejdernes fagforening, ATC, og fra sundhedsarbejdernes fagforening, FETSALUD, som skal udveksle og evaluere den seneste måneds erfaringer og koordinere de kommende måneders aktiviteter. Det sker under ledelse af Tomasa Cortadano, som leder såvel ATC i San Ramón som den lokale afdeling af FNT. Et af emnerne for dagens møde er de såkaldte plantones protestmarcher som i de kommende måneder vil sende tusinder og atter tusinder af arbejdsløse og desperate kaffeplukkere på gaderne. I interimistiske lejre langs landevejene hvor børn, kvinder og mænd, syge og gamle vil opholde sig i månedsvis under åben himmel uden anden mad og drikke end det, velmenende borgere og organisationer donerer vil kaffeplukkerne forsøge at råbe den nicaraguanske regering op. Sådan som de har gjort det hvert år de senere år. Men endnu uden held. INGEN LØN I MÅNEDSVIS San Ramón ligger i Matagalpaprovinsen. Det er her, på de skovklædte bjergskråninger, en væsentlig del af Nicaraguas vigtigste eksportafgrøde, kaffen, dyrkes. Kaffeprisernes drastiske fald på verdensmarkedet har i de senere år yderligere forværret forholdene for kaffeplukkerne. Mange har ikke fået løn i månedsvis. Mens de, som dog får udbetalt løn, får langt under en dollar om dagen, hvilket knap rækker til et måltid mad. Sidste år overlevede godt kaffeplukkere i Matagalpa-området udelukkende på fødevareuddelinger fra FNs Fødevareprogram WFP. Kaffefarmerne ved, at mange af kaffeplukkerne her i Matagalpa er organiserede. Derfor forsøger de så vidt muligt at hyre folk udefra, fordi de ikke er organiserede i samme grad. Hvis en kaffefarmer hyrer en lokal arbejder, vil han ofte forsøge at true den pågældende til ikke at organisere sig, forklarer Tomasa Cortadano. En arbejdsdag for en kaffeplukker starter typisk klokken seks om morgenen og fortsætter til langt ud på eftermiddagen. De røde kaffebær plukkes på mudderglatte skråninger, hvor det ofte er svært at bevæge sig rundt på grund af det høje græs og den tætte bevoksning. Her lurer også faren for slangebid. De faldefærdige træbarakker, som plantageejerne stiller til rådighed som bolig for kaffeplukkerne, er mange gange ikke større end et dansk redskabsskur og befængt med mus, rotter og insekter. Alligevel bor der ofte adskillige familier under det samme tag. Og ofte sover en hel familie i den samme seng. TAGER KAMPEN OP Med plantageejere, som synes ligeglade med fagforeningernes krav og med en regering, der tilsyneladende er upåvirket af de alarmerende forhold, som kaffeplukkerne arbejder og lever under, kan kampen for at sikre mere menneskelige arbejdsforhold for kaffeplukkerne synes umulig. Men gennem ATC og FNT-netværket bliver de enkelte tillidsmænd og lokale ledere klædt på til at tage kampen op, forklarer Tomasa Cortadano. Der afholdes eksempelvis jævnligt workshops, hvor der undervises i arbejdstagerrettigheder, i lovgivningen og i, hvor dan man forhandler med kaffe producenterne og med myndighederne. De lave kaffepriser har dog gjort det svært for fagforeningen at komme igennem med krav overfor kaffeproducenterne. Derfor er ATC begyndt at gå til de lokale myndigheder og til forskel- Ofre for regeringens politik Når kaffeproducenterne ikke kan få kreditter, går de fallit og kan ikke lønne de i forvejen fattige kaffeplukkere, som ofte bor i usle skure på plantagerne. Over 60 procent af Nicaraguas kaffe produceres i Matagalpa-provinsen, hvor de frodige bjergskråninger og det lidt køligere klima sikrer optimale vækstbetingelse for kaffeplanterne. Alligevel er Matagalpa det fattigste område i hele Nicaragua, fortæller projektleder José Angel Bermúdez fra Frente Nacional de Trabajadores (FNT) hovedkontor i Managua. FNT er et netværk af nicaraguanske fagforeninger. Overproduktion har fået kaffepriserne på verdensmarkedet til at rasle ned. Samtidig er adgangen til kreditter for de nicaraguanske kaffeproducenter blevet strammet, og derfor er mange gået konkurs på grund af høje renter og afdrag. Men fattigdommen rammer først og fremmest de svageste nemlig de op mod mennesker, der arbejder som kaffeplukkere på kaffeplantagerne. 8 ULANDSSEKRETARIATET APRIL/2004

12 65-årige Lozaro Suarez Torraz og hans 75-årige hustru Marta Lorena Gonzalez ønsker blot at gå på pension. Men det kan han ikke få lov til, fordi han bor i plantageejerens hus og han afviser at pensionere den ældre mand. [Fotos: Anne Poulsen] LATINAMERIKA PRÆSIDENTVALG I GUATEMALA Oscar Berger fra den højreorienterede valgalliance GANA vandt præsidentvalget i Guatemala i FAKTA OM PROJEKTET Projektet, der er et samarbejde mellem Ulandssekretariatet, SID og FNT (Frente Nacional de Trabajadores), har et budget på i alt 3,3 mio. kroner og løber frem til midten af Projektets mål er at støtte en demokratisk og bæredygtig organisationsudvikling i fagbevægelsen, så denne bliver i stand til at varetage sine medlemmers interesser på arbejdsmarkedet. Indsatsen består dels i at videreudvikle FNT s uddannelsessystem for fagligt aktive, dels i at opbygge kapaciteten af organisationen på nationalt plan, så det faglige arbejde i lokalområderne styrkes. FAKTA OM NICARAGUA Areal: km2 (tre gange så stort som Danmark) Antal indbyggere: 5,1 mio. Hovedstad: Managua Stats- og regeringsleder: præsident Enrique Bolaños (liberal) Befolkningsgrupper: mestizer 69%, hvide 17%, sorte og mulatter 9%, indianere 5% Sprog: spansk er officielt sprog. Desuden er engelsk, miskito, sumu og rama anerkendte sprog i dele af landet. Religion: katolikker 85%, andre (hovedsagelig protestanter) 15% BNP pr. indbygger: dollar (Danmark: dollar) Nicaragua er et af de fattigste lande i Latinamerika. Landet er afhængigt af nogle få landbrugsprodukter, og økonomien er derfor følsom overfor udsving i råvarepriserne. Ifølge FNs Udviklingsprogram, UNDP, lever 70 procent af befolkningen i fattigdom. Og 80 procent af befolkningen skønnes at lide af underernæring på grund af fattigdom. Kilder: Det Udenrigspolitiske Selskab, CIA m.fl. slutningen af 2003 og har dermed overtaget magten efter eks-general Rios Montt og den højreorienterede FRG-regering. Valget betragtes generelt som en sejr for demokratiet. Kongressen er nu sammensat således, at intet parti har absolut flertal. Efter det tabte valg har Montt mistet sin immunitet, og Spanien forbereder nu et sagsanlæg mod ham for de spanske statsborgere, der mistede livet under hans terrorregime. ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER SOM LÅNEBETINGELSE Respekt for arbejdstagerrettigheder er nu en betingelse for Verdensbankens lån til udbygning af maquila-zonen mellem Haiti og Den Dominikanske Republik. Ifølge låneaftalen med byggefirmaet Grupo M, som skal forestå udbygningen, skal friheden til at organisere sig og retten til kollektiv overenskomstforhandling respekteres. Det blev vedtaget på et møde i januar på baggrund af en ICFTU-rapport, som påviste, at Grupo M tidligere har overtrådt arbejdstagerrettigheder. REGIONALT ARBEJDSMILJØ- INSTITUT PÅ VEJ lige ikke-statslige organisationer, fortæller Tomasa Cortadano. Et af vores største ønsker lige nu er en skole til kaffeplukkernes børn. De er i dag helt og aldeles overladt til sig selv, når forældrene er på arbejde. Et andet stort problem blandt disse børn er underernæring. Derfor håber vi på at kunne bygge et sundhedscenter, hvor børn og gravide vil kunne få mad og medicin. Vi vil også gerne bygge et basishus, hvor vi blandt andet kunne afholde en række workshops for kvinder, siger Tomasa Cortadano. Det nytter at kæmpe, understreger hun. Selv om de resultater, fagbevægelsen hidtil har opnået, kan synes beskedne. Blandt andet er det lykkedes at skaffe skolepakker til børnene med tøj, sko, hæfter, blyanter m.m. Det er også fagforeningernes fortjeneste, at der i dag er en ambulance i San Ramón. Men vi bliver ved med at kæmpe. Og vi agter ikke at tage et eneste skridt tilbage, siger Tomasa Cortadano. Et af fagforeningernes største ønsker er en skole til kaffeplukkernes børn, som i dag er overladt til sig selv, mens forældrene er på arbejde. Faglige organisationer i Latinamerika ønsker at etablere et regionalt arbejdsmiljøinstitut. Instituttet skal være et samlende forum, der kan tale de faglige organisationers sag, lød det på en konference i Honduras i januar. Repræsentanter fra fagbevægelsen, de faglige landsorganisationer og internationale fag-sekretariater deltog. Konferencen var en succes og er netop blevet efterfulgt af et nyt møde i Guatemala d marts, hvor der skulle tages beslutning om instituttets etablering. AF JOURNALIST ANNE POULSEN Kaffeplukkerne er ofre for regeringens politik. Uden fornuftige kreditter til kaffeproducenterne kan kaffeplukkerne ikke få deres løn. Og uden løn er de afskåret fra at kunne sende deres børn i skole. Eller til lægen, hvis et af dem bliver sygt. Mange børn får knap nok et måltid mad om dagen. Underernæring er udbredt i området og dødeligheden blandt børn fra 0 5 år er alarmerende, siger José Angel Bermúdez. UNDSKYLDER UDNYTTELSE Kaffekrisen er dog også blevet plantageejernes undskyldning for den grove udnyttelse af de fattige landarbejdere, påpeger José Angel Bermúdez. Hver gang fagforeningerne gør opmærksom på, at arbejdernes rettigheder bliver overtrådt, så undskylder plantageejerne sig med, at de ikke har råd til at forbedre forholdene. Deres argument er, at hvis de skal respektere arbejdernes rettigheder og forbedre forholdene for dem, vil de blive nødt til at fyre andre, siger José Angel Bermúdez. Derfor forsøger FNT først og fremmest at lægge maksimalt pres på regeringen for at få den til at lempe adgangen til kreditter for kaffeproducenterne. TILSLUTNING TIL CUTH I HONDURAS Lægernes faglige organisation, SITRAMEDHYS, i Honduras har tilsluttet sig den største landsorganisation, CUTH. I februar 2003 startede et treårigt projektsamarbejde mellem Ulandssekretariatet og CUTH, hvis hovedformål er at støtte opbygning og en bæredygtig udvikling af landsorganisationen. Målet er på længere sigt, at organisationen vil blive en indflydelsesrig aktør i det honduranske samfund og være med til at forbedre arbejdsog livsvilkårene i landet. ULANDSSEKRETARIATET APRIL/2004 9

13 Miriam Afreh ordner hår på projektkoordinator Tina Offei Arthur i sin salon i Accra. Hun har diplom fra fagforeningen på, at hun har lært at bruge de farlige kemikalier. [Fotos: Kurt Halkjær] AF JOURNALIST KAREN LYNGGAARD Lækkert hår, selvtillid og charme fik en helt ny betydning, da 45 delegerede fra fem regioner i Ghana mødtes i Accra til den stiftende generalforsamling af landsforeningen for barberer, GHABSO, the Ghana Association of Barbering and Saloon Owners. Barbererne samlet Efter otte års hårdt slid lykkedes det i marts i år de ghanesiske barberer at stifte en landsforening Særlige striber, mønstre og glatbarberinger, som er kendetegnende for de forskellige ghanesiske regioner, stod i dagens anledning som mejslet i mændenes traditionelt kortklippede hår. Ikke en krølle sad forkert, og den specielle, lokale teknik eller stil stod perfekt til den ulastelige påklædning i traditionel smock, som er en vævet nationaldragt, til jakkesæt og slips eller hvide stramme T-shirts med tilhørende cool solbriller. Men generalforsamlingen var andet og mere end performance. Den Accra-bosiddende barber Ola Matthew er en af de nøglepersoner, der siden foreningens spæde start i 1995 har arbejdet for at organisere barberkollegerne i et fællesskab og udbrede budskabet om fagforeningen. Det kom derfor ikke som nogen overraskelse, at han enstemmigt blev valgt som formand for den nye landsforening. Ola Matthew selv var både lettet og stolt over, at fagforeningen, der tæller 1500 medlemmer i fem ghanesiske regioner, omsider kunne formalisere foreningen i marts sidste år. ANGST FOR HIV-SMITTE Da vi startede i 1995, var det af nød. Folk var begyndt at blive bange for at gå til barber, fordi de barberer, der ikke skiftede barberblade eller ikke steriliserede deres værktøj fra kunde til kunde, udsatte disse mennesker for HIV-smitte. Men med massiv uddannelse har vi lært vores medlemmer, hvordan de undgår at smitte overføres. At være medlem af GHABSO er blevet et kvalitetsstempel, et pejlemærke om tillid, som kunderne går efter, når de vælger barber, siger Ola Matthew. Han understreger, at fagforeningen også på andre områder forsøger at løfte GHABSO-medlemmerne uddannelsesmæssigt: Det er vores mål at etablere en seks måneders uddannelse, som barbererne skal have, før de kan åbne salon. Men mange barberer er droppet tidligt ud af skolen, så de kan ikke læse og skrive. Derfor tilbyder vi indtil videre workshops, hvor folk kan lære den tekniske side af håndværket, basal regnskabsføring og få undervisning i, hvordan man yder service, siger Ola Matthew, der ser frem til fagforeningens næste store træk etableringen af GHABSO i de resterende fem regioner i Ghana. GHABSO er medlem af paraplyorganisationen GHAFEP, The Ghana Federation of Professional Hairdressers, Cosmetologists and Barbers. De øvrige fagforeninger i GHAFEP er GHABA, The Ghana Hairdressers and Beauticians Association, United Hairdressers and Progressive Hairdressers. Diplomerne viser, at frisøren har styr på kemien, og det kan betyde flere kunder i butikken. 10 ULANDSSEKRETARIATET APRIL/2004

14 Kunder i salonen AF JOURNALIST JENS LÆRKE AF JOURNALIST KAREN LYNGGAARD Det giver kunder i salonen at være medlem af frisørernes eller barberernes fagforening i Ghana. Respekt for kemikalier og uddannelse i, hvordan man glatter kundens hår uden at brænde det af, følger nemlig med medlemskabet Dansk hjælp til kemi-håndtering Angela Karimu holder det krusede, sorte hår nede med den ene hånd, mens hun med den anden stryger pensel og hvid udglatningscreme af i skilningen på sin model. Selvom hun har to lærlinge og har haft forretningen Chrystal Light Salon i fem år, dirrer hænderne en smule. Hun er til eksamen, og hun betaler selv for det. Men pengene skal nok komme igen. For frisører og barberer kommer ikke bare i et fællesskab med deres kolleger, når de bliver medlemmer af en af de fagforeninger, der hører under paraplyorganisationen GHAFEP. De får også mulighed for at blive uddannet til at bruge ordentlige hårprodukter korrekt. Og det er et godt signal at sende til kunderne. Består jeg, får jeg et dokument, jeg kan hænge op i butikken. Det viser kunderne, at jeg er uddannet, og at jeg er ansvarlig i forhold til de kemikalier, jeg putter i håret på dem. Tilfredse kunder betyder flere kunder, og det betyder så igen, at jeg kan tage mere for mit arbejde, siger den 36-årige Angela Karimu, der er til eksamen i sit fag for første gang. AFRIKA DET GLATTE LOOK Paraplyorganisationen GHAFEP, The Ghana Federation of Pro fessional Hairdressers, Cosmeto - logists and Barbers, består af fire fagforeninger, der organiserer frisører, barberer og kosmetologer i Ghana. Organisationen har eksisteret siden 2001 og arbejder blandt andet for at udvikle et internationalt uddannelsessystem a la Det Europæiske Frisør Certifikat. Målet er at styrke fagligheden og fællesskabet i faget og at højne kvaliteten og den korrekte brug af kemikalier. Det er GHAFEP, som lejer lokaler og står for de praktiske ting i forbindelse med de to årlige eksamener, der afholdes for medlemmerne i hovedstaden Accra. Her kommer eleverne igennem en lang række discipliner, hvor relaxing, altså udglatning af håret, er en af de store. Den ghanesiske mode dikterer i stor stil glat hår. Og i et land, hvor folk fødes med kruset hår, giver det mening, at der er frisørsaloner på hvert gadehjørne. Som hovedregel vasker en ghaneser ikke selv hår, og mænd får trimmet hår- og skæg stubbe hos barberen. Det betyder, at frisøren og barberen aflægges besøg mindst hver tredje dag. Prisen for en behandling varierer fra 6-7 kroner til kroner afhængig af, hvor dygtig frisøren er, og hvor i byen salonen ligger. Nogle åbner butiksdøren, bare de har fire stykker væg at sætte den i, mens andre går mere ambitiøst til værks og etablerer rigtige saloner med væg-til-væg spejle, vaske og hårtørrere. SKOLES I KEMI I Ghana kan enhver nedsætte sig som frisør eller barber. Det kræver blot en kam, et barberblad GHANESISK KUNST TIL DANMARK En udstilling med moderne ghanesisk kunst vises i Brøndsalen på Frederiksberg fra den 20. september til den 10. oktober. Forberedelserne er i fuld gang. Inden udstillingen kommer til Danmark, vil den blive vist i et stort, nyt galleri i Ghana. Når udstillingen har været vist på Frederiksberg i efteråret, er ideen at sende den rundt i landet til enkelte forbund og organisationer. Udstillingen er en del af Ulandssekretariatets fokus på Ghana i efteråret (til at skære håret af, hvis man ikke har råd til en saks) eller de eftertragtede, udglattende kemikalier. Mange vælger alligevel at gå i lære hos en frisør i en kortere eller længere periode. Men det er ikke nogen garanti for, at frisøren ved noget om, hvad han eller hun putter i håret, når det for eksempel skal glattes. Mange ghanesere er analfabeter, og mange af kemikalierne er enten ikke mærkede eller mærket mangelfuldt. Det er en af grundene til, at kemikalier står højt på GHAFEPs dagsorden. Listen over, hvad dårlige og uautoriserede produkter kan forårsage, er nemlig lang. Blindhed, alvorlige brandsår, ødelagte hænder og luftveje og skamferede hovedbunde er skræmmende hverdag både for frisører og kunder. Derfor indledte GHAFEP sidste år i samarbejde med blandt andre fag forbundet ICWU, Industrial and Commercial Workers Union, Kvindeligt Arbejderforbund og Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund en kampagne, hvis mål nu er nået frisører er blevet uddannet i, hvordan de bruger de farlige kemikalier korrekt, og på regeringsniveau har GHAFEP fået handelsog industriministeren til at love, at mærkningen af hårprodukter skal forbedres. AIDS-POLITIK I ZIMBABWE Fagbevægelsen i Zimbabwe styrker sin indsats imod AIDS-epidemien. Krav om både at forebygge og behandle bliver nu ikke alene bredt ud til de medlemmer, men aktivt integreret i sikkerhedsarbejdet på alle arbejdspladser. Gennem overenskomster og lokalaftaler søger fagbevægelsen at forebygge epidemien ved hjælp af oplysning og tilbud om gratis testning, men også at beskytte AIDS-smittede medlemmer mod at blive diskrimineret og udstødt på arbejdspladsen. Ulandssekretariatet støtter dette arbejde gennem formidling af erfaringer fra andre afrikanske lande til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter i Zimbabwe. Danske frisører vil samarbejde med ghanesiske kolleger for at stoppe hasarderet omgang med brandfarlige og miljøskadelige hår-kemikalier Mere end hver femte af den ghanesiske frisørforenings 5000 medlemmer har nu fået uddannelse i at bruge fagets kemikalier på en forsvarlig måde. Nu skal der udarbejdes en håndbog i håndtering af de kemikalierester, som udgør en trussel både for miljøet omkring salonerne og for frisørernes arbejdsmiljø. Det siger Dansk Frisør og Kosmetiker Forbunds formand, Poul Monggaard, efter at have hørt om de ghanesiske frisørers frygt for brandfarlige kemikalier og risikoen for at skade miljøet ved uforsvarlig håndtering af kemikalieaffaldet. Håndtering, opbevaring og bortskaffelse af kemikalier er noget, vi vil tage med i opfølgningen af projektet mellem os og ghaneserne. Vi vil have idéer med i kufferten, når vi nu skal fortsætte samarbejdet, siger Poul Monggaard. Det er positivt og glædeligt, at de ghanesiske kolleger selv er opmærksomme på det problem. Vi arbejder med et miljøregelsæt på europæisk plan, og vi kan inddrage ghaneserne i det arbejde. Vi vil lave en håndteringsvejledning, som gælder både i Nord og Syd, for produkterne kommer jo ofte fra de samme producenter. Det er en fælles sag, hvor vi også kan lære af vore ghanesiske kolleger, siger Poul Monggaard. Den danske frisørformands reaktion kommer efter at have fået refereret en sag fra december 2003, hvor en ghanesisk frisørelev indebrændte i mesterens salon, hvor hun overnattede. Branden udviklede sig eksplosivt på grund af de brandfarlige kemikalier, som stod opbevaret uden nogen form for brandsikring. HÆLDER KEMI I HÅNDVASKEN Brandepisoden har chokeret ledere i fagforbundet Ghana Hairdressers & Beauticians Association. Den har sat fokus på, hvad frisørerne egentlig gør med deres kemikalierester og tomme flasker og beholdere, som har indeholdt miljøfarlige kemikalier. I dag smides de fleste flasker og beholdere i skraldespanden, mens kemikalierester havner i håndvasken eller i rendestenen, siger de ghanesiske frisørers formand, Joyce Appiah. Det er et stort problem, at der er så mange brandfarlige produkter i salonerne, for frisørerne overnatter på deres arbejdsplads. De har enten ikke råd til transporten til og fra hjemmet, eller også bor de der simpelt hen, siger Tina Arthur, der er projektkoordinator i samarbejdet mellem Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund og den ghanesiske frisørforening. Vi har hvert år eksempler på, at frisører indebrænder i deres saloner, siger hun. ULANDSSEKRETARIATET APRIL/

15 Efter mange års krig skal Afghanistan bogstaveligt talt opbygges fra bunden. [Fotos: Anne Poulsen] AF JOURNALIST ANNE POULSEN Sneen har lagt sig som et hvidt tæppe over bjergene ved Jangalak og danner en nærmest absurd smuk kulisse for de søn - derbombede fabrikshaller, forvredne maskiner og rustne bilvrag, som udgør de sørgelige rester af det, der engang var en af Afghanistans førende fabrikker Jangalak-fabrikken i Kabuls sydvestlige udkant. Inden krigene i starten af 1990 erne forvandlede den til et regulært månelandskab af bom - bekratere og krigsskrot, beskæftigede fabrikken langt over mand. Mønsterfabrik ken, der blev startet i 1960 med hjælp fra Sovjetunionen, dæk kede det meste af landets industrielle behov her blev produceret alt fra kuglelejer til generatorer, karosserier til biler og reservedele til helikoptere. I dag er der ikke meget at lave for de par hundrede arbejdere, som hver dag stædigt møder op på Jangalak. En ordre på nogle aluminiumsskabe til et af ministerierne kan langt fra holde alle beskæftiget. Det er håbet om fabrikkens overlevelse og dermed fast beskæftigelse, der får arbejderne til at komme igen, dag efter dag, forklarer dr. Qasam Ehsas, præsident for Central Council National Union of Afghan Employees (CCNUAE), paraplyorganisation for en lang række afghanske fagforeninger. Selv om lønnen på 35 dollar om måneden omkring 225 kroner hverken er til at leve eller dø af. Og selv om arbejdsforholdene snarere er til at dø end at leve af. Selv det allermest basale sikkerhedsudstyr som sikkerhedssko, handsker og hjelme mangler det blev ligesom maskiner og alt andet inventar fuldkommen rippet under krigen mellem regeringen og anti-kommunistiske, muslimske modstandsgrupper og solgt til højstbydende i Pakistan. KNAPT TIL DET DAGLIGE BRØD En løn på 35 dollar er knap nok til at købe det daglige brød. Den er langt under fattigdomsgrænsen. Men i et land, hvor der er hverken arbejdsløshedsunderstøttelse eller pension, er 35 dollar bedre end ingen løn, påpeger Qasam Ehsas. Som Jangalak-fabrikken havde også CCNUAE sin storhedstid under det kommunistiske styre. Organisationen, der blev grundlagt på tekstilfabrikken i Bagrami, voksede hurtigt og havde i begyndelsen af 1990 erne langt over en halv million medlemmer. Den var repræsenteret i alle landets provinser og spillede en væsentlig rolle i den politiske debat i Afghanistan. Da de muslimske modstandsgrupper de såkaldte mujahedins kom til magten i 1992, blev samtlige fagforeninger lukket og deres besiddelser CCNUAE havde mange spredt over hele landet konfiskeret. Da talebanerne overtog magten i 1996, fortsatte forfølgelsen af fagforeningerne. Talebanerne var værre end mujahedinerne. De forfulgte og straffede folk, som havde været aktive i fagbevægelsen. Mange måtte flygte ud af land et. Tale banerne ønskede ikke, at Afghanistan skulle udvikle sig. For de var modstandere af alt, der havde med udvikling og demokrati at gøre, fortæller Qasam Ehsas, der selv måtte flygte til Istanbul i Tyrkiet. POLITISK INDFLYDELSE Kort efter Taleban-styrets fald i november 2001 var CCNUAE dog atter på banen, og organisationen har i dag ifølge Qasam Ehsas omkring medlemmer og er repræsenteret i 18 provinser. Qasam Ehsas, der selv var med til at grundlægge CCNUAE, blev for knap et år siden valgt som dens præsident. Selv om den endnu ikke er officielt blåstemplet af den afghanske regering eller af den internationale arbejdsorganisation, ILO, så betragtes den som en af de væsentligste aktører på arbejdstagersiden. CCNUAE havde således seks repræsentanter i det afghanske klanråd Loya Jirga som i starten af januar fik forhandlet Afghanistans nye forfatning på plads. Vores primære mål er at forsvare arbejdernes retttigheder. Men vi ønsker også at spille en politisk aktiv rolle i genopbygningen af Afghanistan. Vores mål er at opnå repræsentation i parlamentet efter det første frie valg. Vi bør spille en stor rolle i det nye Afghanistan, for det er arbejderne, der har den mest direkte indflydelse på den økonomiske vækst. Og dermed også den største betydning for genopbygningen af Afghanistan, mener Qasam Ehsas. PRIVATISERING BEKYMRER Lige nu er CCNUAEs største bekymring privatiseringen af en lang række statsejede virksomheder som Jangalak-fabrikken. Lige nu er regeringen i gang med at sælge 87 fabrikker. Her arbejder over mennesker. Hvad skal der ske med dem? Regeringen er ikke i stand til at skaffe dem arbejde. Og bekymrer sig heller ikke om dem, selv om hver og en af dem har en familie, som er afhængig af dem. Hvem skal sørge for, at de får løn, således at de kan forsørge deres familier? Vi støtter regeringens økonomiske politik, men det er en politik, som skal føres ud i livet med meget stor forsigtighed. Hvis regeringen skrider for hurtigt frem, kan den ødelægge meget. Derfor har vi igen og igen advaret regeringen om, at den skal gå langsomt frem. At den skal tage hensyn til det afghanske folk og den afghanske kultur, og at den skal tage et skridt ad gangen. For hvis ikke, begynder folk bare at gøre oprør igen, advarer Qasam Ehsas. Afghansk fagforening kæmper for at genvinde magten: Tilbage til start 12 ULANDSSEKRETARIATET APRIL/2004

16 Det handler først og fremmest om at overleve Arbejdstidsregler, sikkerhedsregulativer, genetillæg og garanteret mindsteløn er ikke det, der bekymrer afghanerne her og nu AF JOURNALIST ANNE POULSEN Efter 23 års væbnet konflikt er Afghanistan et af verdens fattigste lande. Fattigdommen er så desperat, at et arbejde uanset under hvilke forhold og uanset om lønnen blot er nogle få afghani og knap rækker til at brødføde familien i realiteten kan være forskellen mellem liv og død. Derfor sker forbedringer af forholdene på arbejdsmarkedet kun i takt med en effektiv bekæmpelse af fattigdommen, påpeger David Salter, seniorkoordinator for International Labour Organization (ILO) i Afghanistan. Fattigdommen i Afghanistan er så dyb, at folk lever fra hånden til munden. Lige nu er folk desperate for blot at overleve. Først når økonomien begynder at gro, kan vi skabe bedre og bedre job. Indtil da er det først og fremmest fattigdomsproblemerne, vi bliver nødt til at fokusere på og tilpasse vores strategier efter, siger David Salter. Som en række andre organi sationer var heller ikke ILO re præsenteret i Afghanistan under Talebanstyret fra Talebanerne ønskede ikke at bevare forbindelserne til ILO. Jeg tror ikke, at arbejdernes rettigheder var en prioritet for dem. Alene af det faktum, at fagfore ningerne måtte gå under jorden i de år, siger mig, at det styre ikke var fokuseret på arbejdernes rettigheder, eller på kvindernes rettigheder eller på mange andre menneskers rettigheder, for den sags skyld, fortæller David Salter. STARTER I DET SMÅ Efter adskillige års fravær genoptog ILO i 2002 efter Taleban-styrets fald sine aktiviteter i Afghanistan og genåbnede sit kontor i hovedstaden Kabul. I første omgang bestod indsatsen af en række små kapacitetsopbyggende projekter i Arbejds- og Socialministeriet og i Ministeriet for Kvin de an liggender. Projekterne bestod blandt andet i at oplære ministeriernes ansatte i engelsk og edb. I dag består ILO s indsats i Afghanistan af to overordnede og langsigtede mål, fortæller David Salter. Det ene mål er bekæmpelse af fattigdommen gennem at skabe arbejdspladser. Det andet overordnede mål er at hjælpe arbejdsmarkedets parter arbejdstagere, arbejdsgivere og Arbejdsministeriet med at genopbygge og styrke deres kapacitet. Arbejdsmarkedets parter er stadig for sva ge selv til at kunne be skytte andre. De kæmper først og fremmest for selv at overleve. Så hvordan skulle de samtidig kunne beskytte andre? spørger David Salter. PENGE ER NØGLEN Økonomien er nøglen til udviklingen af arbejdsmarkedet, understreger David Salter. Vi skal væk fra en krigs- og konfliktøkonomi til en mere normal, fri markedsøkonomi. Og det er vigtigt, at økonomien vokser hurtigt nu for at få den store gruppe af unge afghanere i arbejde. Derefter kan vi begynde at arbejde for at hæve standarderne på arbejdsmarkedet. Når folk ikke har noget arbejde, så nytter det jo ikke, at vi sætter standarderne så højt, at vi gør det umuligt for dem at få et arbejde. Vi bliver nødt til at bevæge os i takt med udviklingen. Og vi bliver ikke mindst nødt til at være meget beskedne og ydmyge i vores opfattelse af, hvad vi kan gøre, og hvor hurtigt vi kan gøre tingene, siger David Salter. Fattigdommen i Afghanistan er så dyb, at folk lever fra hånden til munden, siger seniorkoordinator David Salter fra ILO i Afghanistan. ASIEN FAKTA OM DET AFGHANSKE ARBEJDSMARKED Andelen af befolkningen, som kan læse og skrive, er 21 procent. I landområderne er andelen helt nede på 11 procent. 78 procent af kvinderne har aldrig gået i skole eller fået nogen form for undervisning. Den gennemsnitlige erhvervsmæssige familieindkomst er afghani eller omkring 300 kroner om måneden. 70 procent af de afghanske familier er afhængige af alternative indtjeningsmuligheder. De mest almindelige former for alternative indtjeningsmuligheder er: penge fra pårørende (72%), ufaglært arbejdskraft (41%), andre former for beskæftigelse (29%), arbejde i udlandet (11%). Hver tredje afghaner er arbejdsløs. Arbejdsløsheden er størst blandt de årige af dem står næsten halvdelen uden job. Afghanske kvinders gennemsnitlige indkomst er 754 afghani omkring 100 kroner pr. måned. De tjener hovedsageligt pengene på at væve tæpper, sy og brodere. NYT REGIONALT ARBEJDS- MILJØPROJEKT Produktion og anvendelse af information, forskning og dokumentation i arbejdet for et bedre arbejdsmiljø er en udfordring for asiatiske fagforeninger. Det skal et nyt projekt, som startede i efteråret i samarbejde med arbejdsmiljøinstituttet i Bangkok (OHSEI), være med til at råde bod på. Projektets hovedformål er at forbedre arbejdsvilkårene for lønmodtagere i Asien. Desuden skal projektet styrke asiatiske fagforeningers mulighed for at indgå i dialog om arbejdsmiljø med relevante arbejdsgivere og offentlige myndigheder. Kilde: Afghanistan Labor Market Information Survey. International Rescue Committee/The Ministry of Labor and Social Affairs, September 2003 ULANDSSEKRETARIATET APRIL/

17 Sundhedsorganisationer frygter privatisering: Fattige dømmes til døden I små klynger sidder de under den skarpe sol kvinder, børn og mænd i alle aldre foran Hospital Nacional de Chimaltenango og venter tålmodigt på, at det skal blive deres tur. Nogle har ventet længe. Der er plads til 50, men der er aldrig under patienter ad gangen på hospitalet, der ligger i høj landet omkring 60 km vest for Gua temalas hovedstad, Guatemala City. For Hospital Nacional de Chi mal tenango er det eneste of- neret, fortæller Arnulfo Xiquita. Han arbejder som sygehjælper på Hospital Nacional de Chimaltenango og er tillidsmand for hospitalets 198 ansatte, som alle er organiseret i den nationale sundhedsorganisation Sindicato Nacional de Trabajadores de la Salud de Guatemala (SNTSG). KÆMPER MOD PRIVATISERING Sammen med en række andre organisationer kæmper SNTSG så ekstrem, at de ganske simpelt vil blive dømt til døden, fordi de ikke har penge til at betale for deres behandling. Vi har allerede set privatisering af visse offentlige ydelser - elektricitet og telefonvæsen, for eksempel. Og det har vist sig, at folks mulighed for at få adgang til disse ydelser er blevet væsentligt forringet. Og en ydelse som sundhed vil ikke bare blive dyrere. Den vil også blive dårligere, for udser Arnulfo Xiquita. terne mangler, og alene af den grund vil mange mennesker, som kunne være reddet, dø. Men problemet er, at ingen tænker på værdien af et liv i det her land, siger William Gonzalez vredt. For ham personligt vil en privatisering af det offentlige sygehus formentlig ikke været noget problem. Tværtimod. Jeg ville sandsynligvis få en bedre løn. Og bedre arbejdsvilkår. Desuden ville et privatejet hospital formentlig blive væsentligt opgaver lige nu at forsvare det offentlige sundhedsvæsen. Det er en vigtig kamp for os ikke bare at sikre gratis sundhed for alle. Men også at sikre en høj kvalitet i det offentlige sundhedsvæsen. Og hele tiden presse på for at øge statens udgifter til sundhed, fortæller Luis Lara, som tager imod på sit ydmyge kontor i den centrale del af Guatemala City. En vigtig platform for det fælles forsvar af en offentlig sundhedssektor er det regionale net- AF JOURNALIST ANNE POULSEN Den offentlige sektor skal privatiseres, har en række regeringer i Mellemamerika bebudet. Et nyt projekt, som støttes af LO og FTF, skal ruste det regionale netværk af sundhedsorganisationer i Mellemamerika (PSI) til at kæmpe mod forringelser for såvel egne medlemmer som for medborgerne I Chimaltenango i Guatemala er fattigdommen så stor, at ganske få kroner afgør liv eller død. Mange har ikke råd til en busbillet til hospitalet eller til den medicin, de bliver ordineret. [Fotos: Anne Poulsen] fent lige hospital i provinsen, der tæller knap en halv million indbyggere. Der findes private hospitaler og klinikker i Chimaltenango, men kun en forsvindende lille del af provinsens indbyggere som hovedsagelig er maya-indianere har råd til at betale prisen. Her er fattigdommen så dyb, at det ofte kun er ganske få kroner, som afgør forskellen på liv og død. Selv om behandlingen her er gratis, så er der mange, der aldrig kommer, selv om de er alvorligt syge. Enten fordi de simpelthen ikke har råd til at betale busbilletten. Eller fordi de ved, at de ikke har penge til at betale for den medicin, de vil blive ordi- mod privatisering af den offentlige sektor, herunder ikke mindst mod privatiseringen af sundhedsvæsenet. En række regeringer i Mellemamerika har nemlig bebudet eller har allerede påbegyndt omfattende privatiseringer. Arnulfo Xiquita frygter, at en privatisering af det guatemalanske sygehusvæsen i endnu højere grad vil underminere befolkningens adgang til sundhed. Et er, at medicinen koster penge, og at det afholder en hel masse mennesker fra at opsøge hospitalet. Men hvis også selve behandlingen skal til at koste penge, så vil de slet ikke komme. For befolkningen her i Chimaltenango er fattigdommen NÆSTEN ALT MANGLER Kirurg William Gonzalez, som har arbejdet på Hospital Nacional de Chimaltenango i seks år, har taget en kort pause fra dagens operationer. Han slår frustreret armene ud mod hospitalets spartansk indrettede og stærkt forfaldne skadestue. Prøv at se de forhold, vi byder folk. De opfylder på ingen måde de absolutte minimumkrav. Der er mangel på alt. Vi har været så langt ude, at vi ikke engang havde én aspirin. At vi ikke engang havde råd til den tråd, som vi skulle bruge til at sy operationssårene sammen med. Selv det mest essentielle udstyr til at behandle og overvåge patien- bedre udstyret. Men hvad betyder det, når der ingen patienter vil være, fordi de ikke ville have råd til at komme her, når hospitalet blev privatiseret. Mange af dem har ikke engang råd til at spise. Hvordan skulle de så få råd til at betale for at blive behandlet, spørger William Gonzalez. RETTEN TIL SUNDHED For Luis Lara, generalsekretær i Sindicato Nacional de Tra ba ja dores de la Salud de Guatemala, vil en privatisering af sundheds sektoren være en overtræd else af en af de mest basale menne skerettigheder, nemlig retten til sundhed. Derfor anser han det som en af fagbevægelsens absolut væsentligste værk af sundhedsorganisationer i Mellemamerika det såkaldte PSI-netværk, understreger han. Fagbevægelserne i de respek tive lande er de eneste, som forsvarer det offentlige sundheds væsen. Derfor er en af vores vigtigste udfordringer at få skabt en konsensus i samfundet om vig tigheden af et velfungerende sundhedssystem. Vi arbejder blandt andet på at skabe fælles front med andre fagforeninger som for eksempel lærernes, arbejdernes og de studerendes organisationer. Målet er at få lagt et politisk pres på regeringen og derigennem en større social bevidst hed hos de folkevalgte, siger Luis Lara. 14 ULANDSSEKRETARIATET APRIL/2004

18 AF JOURNALIST ANNE POULSEN 36 års borgerkrig splittede fagbevægelsen i Guatemala. Med international støtte er de faglige organisationer i færd med at hele sårene. TRADE UNION TRAINING CENTER I 1999 grundlagde Ulandssekretariatet og adskillige andre faglige organisationer et nationalt Trade Union Training Centre i Guatemala. Uddannelsescentrets formål er at støtte fagbevægelsens kapacitetsopbygning, blandt andet gennem rådgivning om uddannelse. Centret danner også rammen for neutrale og uafhængige møder og står bag en række processer, som skal styrke de faglige organisationers evne til at analysere, reflektere, forhandle og udforme forslag. Endelig fremmer centret initiativer til at styrke samarbejdet indenfor fagbevægelsen og dens deltagelse i social dialog og i en demokratisk opbygning af det guatemalanske samfund. Center skal bygge bro over historisk splittelse Der er tæt pakket i det store mødelokale på Centro de Capacitación Sindical de Guatemala, som ligger fredfyldt tilbagetrukket fra den tunge trafik i Guatemala Citys travle Zone 1. Omkring 30 fagligt aktive fra sundhedssektoren er samlet her på det nationale uddannelsescenter for at diskutere ligestilling og kvinders rolle i branchen. Siden etableringen i 1999 som Ulandssekretariatet sammen med adskillige andre faglige organisationer stod bag er det nationale uddannelsescenter i højere og højere grad blevet det sted, hvor centrale aktører indenfor fagbevægelsen samles og diskuterer med hinanden, forklarer Humberto Espinoza, leder af Centro de Capacitación Sindical de Guatemala. Et af hovedformålene med centret var da også at danne rammerne omkring neutrale og uafhængige møder for en fagbevægelse, hvis historie ikke blot er præget af blodig undertrykkelse fra skiftende regimers side, men også af en dyb indbyrdes splittelse. Den 36 år lange borgerkrig i Guatemala, der kostede mere end mennesker livet, polariserede ikke blot samfundet som sådan. Den polariserede også de guatemalanske arbejdere. Fagforeningernes historie er en tragisk historie. Under den væbnede konflikt blev fag foreningerne bogstave ligt talt jævnet med jorden. Fag foreningsledere blev dræbt eller forsvandt. Og de faglige og organisatoriske strukturer blev fuldstændig ødelagt. Men samtidig har fagforeningerne også indbyrdes været splittet på kryds og tværs. Vores historiske arv er alt andet end enhed, og derfor har det op gennem årene været meget svært at forene de forskellige fagforeninger i én fælles kamp, forklarer Humberto Espinoza. Patienterne til Hospital Nacional de Chimaltenango venter tålmodigt i timevis på behandling. De kunne komme hurtigere til på privathospitalet, men har ikke råd. LATINAMERIKA FAGFORENINGSDELEGATION TIL UROHÆRGEDE HAITI En international fagforeningsdelegation var i slutningen af februar i Haiti. Delegationen mødtes med justitsministeren, som lovede, at 11 fængslede fagforeningsfolk snarest ville blive løsladt. I årets første måneder indtog oprørsstyrker, hvis mål var at afsætte præsident Aristide, størstedelen af landet. Præsident Aristide forlod posten den 29. februar og fløj til Den Centralafrikanske Republik. Flere fagforeningsfolk er blevet skudt eller fængslet, mens mange andre er blevet forfulgt og tvunget til at gå under jorden under Aristides regime. I begyndelsen af januar startede Ulandssekretariatet et pilotprojekt i Haiti, og den danske projektrådgiver, Per Holm Pedersen, deltog også i delegationen. OPTIMISTISK Men fredsaftalen i 1996 gav begrundet håb om, at samarbejdet mellem de mange forskellige fagforeninger kunne forbedres. Og det var i kølvandet på fredsaftalen, at det nationale uddannelsescenter blev etableret godt to år senere. Humberto Espinoza er optimistisk, fordi han i den nuværende generation af fagforeningsledere sporer en stor politisk vilje til at skabe enhed. Som uddannelsescenter kan vi intet stille op overfor manglende vilje. Viljen er den allervigtigste forudsætning for at bygge broer mellem de forskellige ideologier. Stadig kan det tage adskillige årtier, førend vi for alvor vil se en forenet fagbevægelse i Guatemala. Men for hver dag, der går, bliver forholdet mellem de forskellige fagforeninger bedre og bedre, påpeger Humberto Espinoza. En styrkelse af samarbejdet indenfor fagbevægelsen vil også fremme dens deltagelse i den sociale dialog og i den demokratiske opbygning af det guatemalanske samfund. Og Humberto Espinoza er ikke i tvivl om, at det vil være umuligt at udvikle et helt og fuldt demokrati i Guatemala uden deltagelse af fagforeningerne. Fagforeningerne lærer folket, hvad demokrati er. Borgere, som ikke bare kender deres rettigheder, men også kræver dem, er bedre borgere. De er ikke blot stemmer. De er stemmer med indhold og dermed gode og konstruktive borgere, som effektivt kan bidrage til udviklingen af fred og demokrati i Guatemala, mener Humberto Espinoza. Filmen "Sundhed til salg" handler om sundhedssektoren i Guatemala og kan lånes via Kraks Video på ULANDSSEKRETARIATET APRIL/

19

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE 25/02 2015 NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE INDHOLD: FPU og Serviceforbundet varsler konflikt mod Ryanair... 2 Konflikt mod Cura Pleje A/S... 3 Gennembrud for den danske model på Metrobyggeriet...

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

FTF Hovedorganisation

FTF Hovedorganisation FTF er hovedorganisation for 81 faglige organisationer. 450.000 ansatte i den offentlige og private sektor er gennem deres faglige organisationer også medlem af FTF. På den måde er FTF fælles talerør for

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Viden og anbefaling om mobning

Viden og anbefaling om mobning Viden og anbefaling om mobning Mobning - viden og anbefalinger LO og FTF sætter fokus på, hvordan man kan forebygge mobning på arbejdspladserne. Mobning er udbredt på de danske arbejdspladser. Vi skal

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark

GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark GLOBALG.A.P. Risikovurdering vedr. social praksis (GRASP) GRASP Modulet UDKAST Fortolkning for Danmark Version 1.1, Juni 2014 Dansk version Udviklet af AgroManagement, Gasa Nord Grønt & DLG Food 1 Er der

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Å R S R A P P O R T 2 0 0 4 Ulandssekretariatet

Å R S R A P P O R T 2 0 0 4 Ulandssekretariatet Å R S R A P P O R T 2 0 0 4 U l a n d s s e k r e t a r i a t e t LO/FTF Council ÅRSRAPPORT 2004 UDGIVET AF Ulandssekretariatet LO/FTF Council Nyropsgade 14, 6. 1602 København V Telefon: 33 73 74 40 Telefax:

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3F byder dig velkommen som arbejdsmiljørepræsentant og ønsker dig held og lykke med tillidshvervet. At blive valgt til

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere