Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014"

Transkript

1 HistorieLab Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg handler om Historiebrug. Et eksempel på historiebrug i reklamer: Speltmysli, der markedsføres som forfædrenes fuldkorn. Det må være særlig sundt! En af de mest iøjnefaldende ændringer ved de forenklede fælles mål for historieundervisningen i Folkeskolen er, at historiebrug nu er blevet et selvstændigt kompetenceområde. På den ene side kan historiebrug være et vanskeligt område at arbejde med både for lærer og elev. På den anden side må man sige, at netop forståelse af at historie er noget, som både kan bruges og misbruges, er helt centralt for børn og unge, der skal blive klogere af, og på, fortiden. Historiekultur og -brug 1 / 6

2 Et grundvilkår i historieundervisningen er, at eleverne arbejder med et genstandsfelt fortiden eller den levede historie, der i sig selv er forsvundet, og som man kun kan beskæftige sig med ved at iscenesætte den som en beretning eller fortalt historie. Den fortalte historie er således en konstruktion, hvis form og indhold bliver til, forstås og bruges i samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Selv om den levede historie som sådan er væk, møder vi konstant spor og aspekter fra fortiden i form af kilder, artefakter, byrum, kulturlandskaber, ritualer, traditioner, adfærd, værdigrundlag, normer osv. De udgør sammen med de fortalte historier vores historiekultur, dvs. det, som på forskellig vis knytter fortid og nutid sammen. Historiebrug er anvendelsen af denne historiekultur. Det centrale i historiebrug er altså ikke viden om historie, men viden om hvordan historie bruges af andre med forskellig sigte og funktion. Typer af historiebrug Historie bruges på mange måder. En måde at opdele dem på er fx den svenske historiker Klas- Göran Karlssons seks kategorier af historiebrug, der har hvert deres formål, behov, brugere og funktion: 1. Videnskabeligt 2. Eksistentielt 3. Moralsk 4. Ideologisk 5. Ikke-brug 6. Underholdning/kommercielt Opdelingen vil som altid kunne diskuteres bl.a. vil den konkrete brug af historie ofte kunne placeres i flere kategorier. Således vil læremidler og underviseres brug af historie, ud over videnskabeligt, formentligt også kunne karakteriseres som såvel eksistentialistisk, moralsk eller ideologisk historiebrug. Eksistentielt historiebrug er fx fortællinger, erindringer og myter om fortidige hændelser, der til alle tider har skabt og styrket sammenhængskraft og solidaritet. Det Styrske Cirkulære, der i år 1900 gjorde historie til et selvstændigt fag i grundskolen, kan både betegnes som politisk-pædagogisk og eksistentielt historiebrug, idet dets vigtigste opgave var at fremelske en sund og kraftig fantasi i forbindelse med en varm og levende følelse, særlig for vort folk og land. Siden er det nationalforherligende fortonet fra fagets læreplaner. Der kan dog stadig spores politisk-pædagogisk historiebrug i det aktuelle fagformål, Historie 2014, hvor det betones: Eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie. 2 / 6

3 Ludvig N. Hedelund: Danmarkshistorie for Folkeskolen var et af en række nationalforherligende læremidler, der blev udgivet til skolefaget historie i første halvdel af 1900-tallet. Moralsk historiebrug kan være fordømmelse eller latterliggørelse af personer for deres handlinger 3 / 6

4 og holdninger, der i samtiden blev anset for at være i orden, men som nu anses for forkerte og urimelige. Ideologisk historiebrug er til vis grad sammenlignelig med moralsk historiebrug, men bruges i højere grad til at underbygge ideologiske opfattelser end at fælde konkrete moralske domme. Fælles for både moralsk og ideologisk historiebrug er dog, at de er historiebrugsmåder, der ofte ses i politik. Politik handler om magt og indflydelse. I tidens løb har politikere og andre magthavere brugt bestemte udlægninger og vinklinger af historiske hændelser til at legitimere eller kritisere holdninger og handlinger. De oplagte eksempler finder vi hos totalitære regimer som Hitlers Blut und Boden-ideologi og raceteorier, men også i fuldt ud demokratiserede samfund bliver historien brugt med politisk sigte. Ofte anvendes historie til at styrke og legitimere ens egen kultur eller samfunds ideologi og værdigrundlag. Eksempler er museer, mindesmærker og steder, der knyttes til særlige hændelser i fortiden. Jellingmonumenterne bruges fx til at understrege Danmarks identitet som et kristent land, selvom det ofte overses, at det givetvis var en noget anden form for kristendom, der praktiseredes i Danmark i 900-tallet. Den såkaldte ikke-brug af historie kan betegnes som forsøget på at udslette historie eller dele af den. Efter den tyske genforening blev en række gadenavne i det tidligere Østtyskland ændret og statuer af kommunistiske personligheder fjernet. I maj 1945 et par uger efter befrielsen sprængte tidligere modstandsfolk de tyske sejrsmonumenter på Dybbøl og Als samt Bismarcktårnet på Knivsbjerg i luften. 4 / 6

5 Det tyske sejrsmonument på Dybbøl Banke. Modstandsfolk sprængte det i maj / 6

6 Powered by TCPDF ( Men Historie er ikke kun et spørgsmål om moral, politik og ideologi. Historie bliver flittigt brugt i forskellige typer af underholdning og til kommercielle formål. Det gælder spillefilm, tv-serier, fiktionslitteratur og computerspil. Turistindustrien bruger historie i markedsføring og branding af bestemte lokaliteter. Det kan være særlige begivenheder eller berømte personer, der er knyttet til bestemte steder, fx H.C. Andersen til Odense. Historiebrug er almindelig i reklamer. Tænk fx på Stryhns leverpostejs brug af vikinger. Ofte knyttes noget fra gamle dage til produktet for at signalere en særlig kvalitet, som fx marmelade fra Den Gamle Fabrik. Historiebrug i undervisningen Der er flere grunde til det øgede fokus på historiebrug i historieundervisningen. Først og fremmest fordi faget skal have en nytteværdi for eleverne. Den viden og de færdigheder, de tilegner sig, må de bl.a. kunne bruge til at få nogle bud på kontinuitets- og forandringsprocesser, der har ført til at samfund, livsformer og -vilkår er blevet, som de nu er, og i samspil hermed tage stilling til deres handlemuligheder. For at nå disse mål kan man bl.a. tilrettelægge undervisningen, så eleverne bliver medproducenter af historie. De skal styrke deres færdigheder i kritisk tænkning og i at kunne håndtere og forholde sig til historiske forklaringer, samt til hvordan historie er udlagt og brugt. Undervisningen skal derfor ikke gerne reduceres til, at eleverne bliver passive modtagere af historisk viden, der i pædagogisk bearbejdet form formidles i undervisningen. I stedet må eleverne både undervises om og i historiebrug. Dvs. de må tilegne sig viden om, hvad historiebrug er, og hvordan forskellige aktører i tidens løb har brugt historie til bestemte formål. Det kan gøres ved at styrke elevernes opmærksomhed på, at de konstant møder historiebrug, og at de selv er historiebrugere, dvs. at de oplever sig som historieskabte og historieskabende og stadig mere kvalificeret forstår og bruger samspil mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger. Kort sagt ved at inddrage hverdagen i undervisningen. Forfatter: Jens Aage Poulsen Undervisningsministeriet portal: Forenklede Fælles Mål for historie 6 / 6

Historiebrug. Jens Aage Poulsen Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling

Historiebrug. Jens Aage Poulsen Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Historiebrug Jens Aage Poulsen Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Læreplanen, Fælles Mål 2009, opererer med tre kundskabs- og færdighedsområder: Udviklings- og sammenhængsforståelse,

Læs mere

Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900

Læs mere

Ny historiefaglighed og historiebrug. FIP-kursus hhx Tietgenskolen 5. april 2017 Jens Aage Poulsen

Ny historiefaglighed og historiebrug. FIP-kursus hhx Tietgenskolen 5. april 2017 Jens Aage Poulsen Ny historiefaglighed og historiebrug FIP-kursus hhx Tietgenskolen 5. april 2017 Jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Hvad fokuserer faget på? Når fortiden undersøges, må man anvende. Historiebrug - hvordan fortiden

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent

Læs mere

Forenklede Fælles Mål Viden i historiefaget

Forenklede Fælles Mål Viden i historiefaget Forenklede Fælles Mål I de seneste årtier har læreplanerne haft stadig kortere levetid. Først i skoleåret 2011-12 var historiekanon, der af mange blev anset for det centrale i læreplanen Fælles Mål 2009,

Læs mere

Historie 5. klasse

Historie 5. klasse Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Crowning New York - World Trade Center

Crowning New York - World Trade Center Crowning New York - World Trade Center Tema: 11. september 2001, historiekanon, historiske problemstillinger og historiebrug Fag: Historie Målgruppe: 8.-9. klasse og gymnasiale uddannelser Tv-kanal: Discovery

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsplan for faget historie RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Historie Fælles Mål 2019

Historie Fælles Mål 2019 Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Lærervejledning til 1000 meter Odense

Lærervejledning til 1000 meter Odense Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager

Læs mere

Historie Læseplan 2019

Historie Læseplan 2019 Historie Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 3.1 Fagets formål 5 3.2 Fagets identitet 6 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål

Læs mere

Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)

Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017-juni 2020 Institution Uddannelse Fag og niveau Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Historie B Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Hold

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Historie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 7.-8. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm Historie undervisningsplan Uge Tema 33-36 Enevælden i Danmark 37-38 Slaveriets ophør Undervisni ngsmateri aler Forenklede fælles Mål Forløbet leder hen imod, at eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 KS historie B Michael

Læs mere

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE 2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i 4. Klasse bygger på elevernes umiddelbare opfattelser af tid og rum og tager udgangspunkt i det nære. Målet med undervisningen er,

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019

Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges

Læs mere

Historie Faghæfte 2019

Historie Faghæfte 2019 Historie Faghæfte 2019 Historie Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 23 Undervisningsvejledning 51 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder

Læs mere

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige

Læs mere

Historie Kompetencemål

Historie Kompetencemål Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Workshop 3: At lege gamle dage

Workshop 3: At lege gamle dage Workshop 3: At lege gamle dage Hvordan kan møder med fortiden udvikle elevernes historiske empati? Jelling - 2. Marts Loa Bjerre loib@ucl.dk Program Et fortidsmøde Hvad er det og hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-

Læs mere

History Makers elever skaber historiske monumenter

History Makers elever skaber historiske monumenter HistorieLab http://historielab.dk History Makers elever skaber historiske monumenter Date : 25. januar 2016 Hvordan kan man få elever til at reflektere over deres egen rolle som medskabere af historie?

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Kønsforskelle i historieundervisningen i folkeskolens udskoling

Kønsforskelle i historieundervisningen i folkeskolens udskoling Kønsforskelle i historieundervisningen i folkeskolens udskoling Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 1.1 - Problemformulering... 4 Kapitel 2 - Metodiske overvejelser... 4 2.1 - Metodiske overvejelser

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL Til Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE

Læs mere

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017

Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017 Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017 KAREN STELLER BJERREGAARD, HVIDOVRE GYMNASIUM & HF En tydeligere plads i læreplanen Fagets identitet: Faget historie handler om fortidige forhold og

Læs mere

Undervisningsforløb KORSTOG

Undervisningsforløb KORSTOG Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til. Eksamenstermin Maj-juni 2015. Motivation i historiefaget

Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til. Eksamenstermin Maj-juni 2015. Motivation i historiefaget Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til BA Eksamenstermin Maj-juni 2015 Titel: Motivation i historiefaget Navn Jannick Thorøe Studienummer Bk11d422 Linjefag: Historie Linjefagsvejleder:

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Har læreplanen stadig minimal betydning?

Har læreplanen stadig minimal betydning? HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål

Læs mere

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Historie. Formål og perspektiv. Emneområder

Historie. Formål og perspektiv. Emneområder Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie

Læs mere

WINNIE FÆRK ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF

WINNIE FÆRK ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF WINNIE FÆRK ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF Findes der en historiebrugsdidaktik? Hvordan ser den ud? Overvejelser over undervisning i historiebrug på ungdomsuddannelserne hvad, hvordan og hvorfor? Historiedidaktisk

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Modernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen

Modernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen Studieretningsfag Obligatoriske fag Dansk A Det moderne gennembrud Værklæsning Det moderne gennembrud Modernisme og realisme i 1900- tallet Modernisme og realisme i 1900-tallet Sport i litteraturen Sport

Læs mere

WORKSHOP AT med historiefaget

WORKSHOP AT med historiefaget WORKSHOP AT med historiefaget Nationale konferencer om de historiefaglige mål i spil 5.-7. okt. 2015 v. Karen Steller Bjerregaard & Nikolaj Petersen 02-10-2015 WORKSHOP AT med historiefaget NATIONALE KONFERENCER

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Læreren/spilvejlederen beslutter hvordan rollerne fordeles.

Læreren/spilvejlederen beslutter hvordan rollerne fordeles. Spillevejledning Fase 1: Elevernes forforståelse Når spillet spilles på Vorupør Museum indledes spillet ved, at eleverne på museet får fortalt en baggrundshistorie om Vorupør, 1880 erne, fiskernes vilkår

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

Årsplan for skoleåret

Årsplan for skoleåret Årsplan for skoleåret 2018-2019 Historie/Religion i 5. - 6. klasse Lærer: Kirsten Staal Denne årsplan er sidst revideret d. 1/7-2018 Generelt I år er der afsat 1 lektion til Historie-/Religionsfaget om

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere