15. Lodsejerdialog og samarbejde i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15. Lodsejerdialog og samarbejde i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal"

Transkript

1 15. Lodsejerdialog og samarbejde i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal De foregående kapitler omhandler emner, der har betydning for arbejdet i de forskellige faser af et naturprojekt, og hvordan man opnår succes. Med kapitel 15 er hensigten at vise, at de indledningsvist præsenterede teorier og anbefalinger kan folde sig ud på mange måder, når de konfronteres med virkeligheden. Teorierne tjener som projektlederens værktøjer og som ramme omkring den samlede tilgang til et naturprojekt, men netop fordi alle projekter og de mennesker, der er involveret, er så forskellige, giver det ikke mening at udarbejde en færdig kogebog, som projektleder bare skal følge. Med udgangspunkt i to konkrete Natura 2000-områder i Vejle Kommune, nemlig Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal, afprøves nogle af teorierne i praksis. Læseren får indblik i de overvejelser, analyser og justeringer, der bliver gjort undervejs og opnår derved en mere nuanceret forståelse af, hvad det vil sige at arbejde med naturprojektledelse, hvor frivillighed og dialog udgør den bærende præmis. SMART Natura-projektet har koblet sig på Vejle Kommunes proces med at implementere sine Natura 2000-handleplaner. Lidt som fluen på væggen følger projektet kommunes Natura 2000-ansvarlige medarbejdere i deres bestræbelser på at implementere handleplanerne for to Natura 2000-områder. Forløbet er udviklet i samarbejde med kommunens ansvarlige medarbejdere, og der er således sket en vis tilpasning af kommunens proces undervejs med henblik på at opnå så klare resultater til SMART Natura som muligt. Konkret er der anvendt en række forskellige metoder til at tilvejebringe data: For det første er der til formålet udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse (barriereanalyse). Barriereanalysen er gennemført iblandt et stort antal involverede lodsejere For det andet er der undervejs i forløbet tilvejebragt en række udførlige interviews, dels med specifikke lodsejere, dels med relevante samarbejdsparter og involverede projektledere Endelig er data fremkommet ved, at observatører fra projektet har deltaget i alle møder og specifikke begivenheder undervejs, hvorefter observationer og analyser er beskrevet Kommunen har i processen med at tilvejebringe erfaringer til kapitel 15 ikke nødvendigvis anvendt alle de anbefalinger, der er beskrevet i de foregående kapitler. Dette har ikke været muligt, i og med at disse først løbende er udviklet og beskrevet igennem projektet. Kommunens projektmedarbejdere har imidlertid på forhånd været bevidste om de anvendte strategier for lodsejersamarbejde. I projektet har SEGES, kommunen og de tilknyttede rådgivere konkret afprøvet et par nye modeller for lodsejermøder med henblik på at høste erfaringer om, hvad der virker godt, og hvad der ikke gør. Områderne Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal er valgt ud, alene fordi de i projekt-sammenhæng strukturelt er meget forskellige fra hinanden og derfor udgør et godt pædagogisk udgangspunkt for udarbejdelsen af en håndbog. Vejle Kommune ønsker arealerne ryddet for opvækst samt, at der etableres en fremtidig pleje, primært i form af afgræsning. Med hensyn til samarbejde med lodsejerne var kommunen på forskellige niveauer i de to områder, da SMART Natura startede. I Egtved Ådal var kommunen allerede godt i gang med ansøgningsfasen, mens arbejdet i Øvre Grejs Ådal kun var i planlægningsfasen. SMART Naturaprojektet springer således ind i procesforløbene og afdækker specifikke projektfaser. 117

2 I Egtved Ådal har SMART Natura set på de eksisterende samarbejder i motivationsfasen og ansøgningsfasen, og beskrevet hvordan de er forløbet ved at interviewe de medarbejdere, som har stået for projekterne. Fokus har været på at fortælle, hvordan de mange enkeltmandsprojekter eller projekter med få lodsejere er lykkedes, da der er en stor mangfoldighed af lodsejere i området. SMART Natura har desuden fulgt driftsfasen og fasen med den langsigtede drift med henblik på at videreudvikle samarbejdet i Egtved Ådal i retning af at skabe et netværk og et samarbejde mellem lodsejere, rådgivere og kommune i forbindelse med den fremtidige pleje af arealerne. I Øvre Grejs Ådal har projektet - indenfor en central del af området - fulgt og beskrevet udviklingen af et stort samlet hegnings- og rydningsprojekt samt fulgt flere mindre projekter i den øvrige del af ådalen. Her har projektet været med i motivationsfasen og ansøgningsfasen samt lidt af driftsfasen. I det følgende beskrives hvilke erfaringer, der er kommet ud af at følge arbejdet i de to projektområder PRÆSENTATION AF NATUREN I EGTVED ÅDAL OG ØVRE GREJS ÅDAL Egtved Ådal Natura 2000-området Egtved Ådal har et samlet areal på 1043 ha. Af Natura 2000-områdets samlede areal er 320 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, 287 ha er skov, og resten (436 ha) består af agerjord, veje, bebyggelser mm. Det kuperede landskab i Natura Egtved Ådal, foto: Mads Fjeldsø, Vejle Kommune. 118

3 Området er et meget kuperet og varieret tunneldalssystem omkring vandløbene Egtved og Vejle Å. Rundt om vandløbene findes områder med ferske enge og moser herunder rigkær og skovbevoksede moser som elle- og askesumpe. På de tørre partier op af ådalsskrænterne findes overdrevs- og hedearealer samt småskove af både løvtræ og nåletræ. Overdrevene er et meget dominerende landskabselement, og de fleste af overdrevene er sure overdrev. Flere steder på skrænterne - både i skovene og på de lysåbne arealer - findes der små kilder og væld med kalkholdigt vand. Især overdrevene indeholder en meget artsrig vegetation med forekomst af sjældne svampe- og plantearter. Størstedelen af området er desuden en del af Nybjerg Mølle Fredningen, hvis formål er at bevare de landskabelige værdier og beskytte de til området knyttede naturvidenskabelige interesser i navnlig geologisk, botanisk og zoologisk henseende. Fredningen tilsigter endvidere at give offentligheden øget adgang til området. Udfordringerne i området rent plejemæssigt er, at området er så kuperet og varieret. Af den grund ligger en hel del af de lysåbne naturarealer ret fragmenteret mellem vandløb, småskove og fugtige mosearealer. Det gør, at der ikke er mulighed for at lave store sammenhængende græsningsområder i dette Natura 2000-område. Men der er stadig mulighed for at lave samarbejde om græsning i dele af området netop betinget af de naturgivne forhold. Øvre Grejs Ådal Natura 2000-området Øvre Grejs Ådal har et samlet areal på 886 ha. Af Natura 2000-områdets samlede areal er 315 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, 430 ha skov og resten (141 ha) består af agerjord, veje, bebyggelse mm. Området er en ådal, der strækker sig fra opstrøms Fårup Sø i vest og videre ned langs Grejs Å mod øst. Geologisk set rummer området en række forskellige jordbundstyper. Eng- og mosearealer ligger fortrinsvis på ferskvandstørv, mens resten af området dels består af smeltevandssand og smeltevandsler, dels af moræneler og i mindre grad morænegrus. Sydvest for Fårup Sø ligger mose- og engområdet Ollerup Kær, som ligger rundt om det ene af tilløbene til Fårup Sø, Lildfrost Bæk. Øst for Fårup sø åbner sig en forholdsvis bred ådal med eng- og mosearealer langs Grejs Å. På nordsiden af ådalen rejser Jelling Skov sig som en skræntskov på ådalsskrænten. I dette område er der fundet områder med kildekalk primært omkring Rugballe Mose/Hestedamshoved. Længere mod øst bliver ådalen smallere, og der er større fald på Grejs Å. Der findes en del eng- og mosearealer ned til åen, men det dominerende landskabselement er løvskovene på ådalsskrænterne Lerbæk Skov og Grejs Skov. 215 ha ved Lerbæk skov er omfattet af fredningen: Øvre Grejsdal ved Lerbæk. Der er tale om en landskabsfredning, der blandt andet har til formål at bevare skovene og forhindre, at arealerne bebygges. Naturplejemæssigt er der to naturlige enheder i forbindelse med at tilrettelægge naturpleje i området: Ollerup Kær, der er et sammenhængende eng- og moseområde, og området nedstrøms Fårup Sø fra Skovdallund til Hopballe Mølle, som udgør et stort fladt eng- og moseområde med enkelte overdrev på ådalskanten. Dertil kommer nogle enkelte spredte engarealer længere nedstrøms, som ligger mere fragmenteret langs Grejs Å. 119

4 Heste drikker og græsser langs Grejs Å, foto: Mads Fjeldsø, Vejle Kommune REALISERINGEN AF NATURA 2000-PLANERNE I EGTVED ÅDAL OG ØVRE GREJS ÅDAL I forbindelse med kravene i de statslige naturplaner for Natura 2000-områder, blev det muligt at søge tilskud til at igangsætte pleje af lysåbne naturtyper. Siden ordningerne om tilskud til hegning og rydning blev åbnet, har Vejle Kommune, i samarbejde med lodsejere og lokale landbrugsrådgivere, søgt og fået tilskud til hegnings-rydningsprojekter i de to Natura 2000-områder. Desuden har staten søgt om hegnings-rydningsstøtte på sine arealer. Der er således givet tilsagn til i alt 11 hegnings-rydningsprojekter, som Vejle Kommune er involveret i, fordelt på de to Natura 2000-områder. De syv af projekterne er gennemført, og de fire sidste projekter forventes gennemført inden maj Derefter er der i Egtved Ådal samlet set lavet førstegangsprojekter på 208 ha og i Øvre Grejs Ådal på 109 ha. Hertil kommer et projekt gennemført af staten, samt et projekt gennemført af en lodsejer i området. En opgørelse over hegnings-rydningsprojekter viser, at kommunen arealmæssigt er omkring 95 % i hus med at sikre muligheder for optimal pleje i forhold til Natura planerne indenfor de to områder, når de hegnings-rydningsprojekter, der er søgt hjem, er gennemført. Der vil således være ryddet for opvækst på arealerne, og der vil være opsat hegn med en forpligtigelse for lodsejere eller kommune til at opretholde hegnet i 5 år. 120

5 Tabel 5. Habitatområde Krav - overdrev (ha) Krav - nye overdrev (ha) Handlinger udført Krav - våde naturtyper - rigkær eng mv. (ha) Krav - nye våde naturtyper (ha) Handlinger udført 70 Øvre Grejs Ådal 2,0 mindre udvidelser 94,0 19,0 1) Hydrologi forundersøgelse 2) Hegnings- og rydningsprojekter på 109 ha 238 Egtved Ådal 79,6 18,0 Hegning- og rydningsprojekter på 128 ha 37,9 5,0 Hegnings- og rydningsprojekter på 80 ha Tabel 5: Hvad skal vi nå og hvad har vi nået? Krav, som er fastsat i naturplanerne for de to habitatområder Egtved Ådal og Grejs Ådal, for at sikre og skabe nye overdrev og våde naturtyper, primært enge og rigkær. Desuden er angivet de handlinger, som er gennemført i de to habitatområder. Projekter er søgt af lodsejere og Vejle Kommune, ofte i samarbejde med landbrugsrådgivere. Det betyder imidlertid ikke, at kommunen har sikret den optimale pleje på alle arealer med habitatnaturtyper, idet en del af de hjemsøgte tilskud også omfatter eksempelvis 3-arealer eller ryddede arealer, hvor der kan udvikles habitatnatur, men hvor der ikke er det i dag. En del af de våde habitatnaturtyper er eksempelvis for tørre eller for våde til, at de spændende rigkær, kildevæld og tidvis våde enge kan udvikle sig. Derfor har kommunen også i det ene Natura 2000-område, Øvre Grejs Ådal, lavet en forundersøgelse af hydrologien med henblik på, at kunne igangsætte den optimale pleje af arealerne. Men, det er ikke kun hegnings-rydningsprojekterne, der sikrer gennemførelse af handleplanerne for området. Flere lodsejere har selv søgt om eksempelvis tilskud fra natur- og miljøprojekter, før de nye ordninger for Natura 2000-områderne blev gennemført. Desuden har mange lodsejere tidligere etableret hegning af eng- og overdrevsarealer, og har græsning med kvæg eller heste på arealerne. På mange af de arealer, er der derfor givet miljøtilsagn til afgræsning. I Egtved Ådal er der miljøtilsagn på 183 ha, og i Øvre Grejs Ådal er der miljøtilsagn på 85 ha. Miljøtilsagn er afløseren for de gamle MVJ-ordninger. Kortene nedenfor viser arealer, hvortil der er givet tilskud i form af hegnings- rydning, natur- og miljøtilskud og miljøtilsagn i de to Natura 2000-områder. De skraverede arealer, hvor der ikke er ydet tilskud, bliver flere steder plejet ved afgræsning alligevel. Lodsejeren har imidlertid valgt ikke at søge tilskud til afgræsningen. Endelig er der arealer, hvor lodsejeren har været afvisende overfor at foretage pleje ved afgræsning. Her er kommunen således ikke i hus med at sikre en gunstig bevaringstilstand. 121

6 Figur 4: Egtved Ådal - Kortet viser de arealer, hvor der er givet tilskud fra NaturErhvervstyrelsen til rydning og hegning samt miljøtilsagn til afgræsning (grønne arealer) sammenholdt med de arealer, hvor der er krav om at sikre lysåbne habitatnaturtyper (violet skravering). 122

7 Figur 5: Øvre Grejs Ådal - Kortet viser de arealer, hvor der er givet tilskud fra NaturErhvervstyrelsen til rydning og hegning samt miljøtilsagn til afgræsning (grønne arealer)sammenholdt med de arealer, hvor der er krav om at sikre lysåbne habitatnaturtyper (violet skravering) DIALOG MED LODSEJERNE I MOTIVATIONS- OG ANSØGNINGSFASEN På grund af de to områders forskellighed har dialogen med lodsejerne være grebet forskelligt an, og derfor beskrives områderne hver for sig. I Egtved Ådal er lodsejerdialogen gengivet ud fra interviews af de involverede parter, som har beskrevet, hvordan processen er forløbet. I Øvre Grejs Ådal har en projektdeltager fra SMART Natura været med på sidelinjen ved forskellige former for lodsejermøder, hvorefter forløbet af møderne er beskrevet ud fra iagttagelserne. Egtved Ådal I Egtved Ådal er aftaler om hegning og rydning, samt græsning kommet i hus på flere forskellige måder, og på initiativ fra flere forskellige aktører herunder, lodsejere, kommune eller rådgiver. På basis af interview med en af de involverede parter fra enten Vejle Kommune, lodsejer eller rådgivningsvirksomhed, følger her en kort beskrivelse af, hvordan de enkelte aftaler er kommet i hus, og hvilke særlige problemstillinger, der har været i de enkelte projekter. 123

8 Lodsejermøde i Egtved Ådal: foto: Frank Bondgaard, SEGES. Case 1: Deltidslandmanden i samarbejde med kommunen Vejle Amt og Egtved Kommune havde for seks-syv år siden haft kontakt til den pågældende lodsejer i forbindelse med gennemførelse af et genslyngningsprojekt af vandløb på hans engarealer. I perioden fra genslyngningsprojektet blev gennemført, til Vejle Kommune kontaktede lodsejeren igen, havde dele af hans engarealer stået ugræssede, blandt andet fordi vedkommende var begyndt at rydde en nåletræsbevoksning op til engen, og derfor ikke længere havde et velfungerende hegn på engen. Den samme medarbejder, som i forbindelse med genslyngningsprojektet havde haft kontakt til lodsejeren, og som nu er ansat i Vejle Kommune, tog fornyet kontakt til vedkommende. Vejle Kommune tilbød lodsejeren at søge tilskud hos NaturErhvervstyrelsen, til rydning af hans arealer, inklusiv de nåletræsarealer, han netop havde påbegyndt rydning på. Vejle Kommune vurderede, at blev der lavet en samlet hegning af engarealerne med kildevæld og de ryddede nåletræsskrænter, så kunne der skabes et sammenhængende græsningsområde, hvor de ryddede nåletræsarealer kunne udvikle sig til nye fantastiske overdrevsarealer. Projektet kom således til at omfatte ca. 10 ha. Med projektet ville Vejle Kommune således kunne sikre gunstig bevaringstilstand på nogle naturmæssigt meget værdifulde engarealer, med naturtyper som tidvis våd eng, rigkær og kildevæld. Samtidig blev der skabt mulighed for at udvide arealet med naturtypen surt overdrev. Landskabsmæssigt har projektet bidraget til at skabe et sammenhængende eng- og overdrevslandskab ned mod vandløbet i ådalen. 124

9 Lodsejeren har haft en række fordele ved projektet: 1. Kommunen forestod hele rydnings- og hegningsprojektet: Projektansøgning til NaturErhvervstyrelsen med indhentning af tilbud, valg af entreprenør til arbejdet, tilsyn med anlægsarbejder, udlægning af penge for projektet samt regnskab og søgning om udbetaling af pengene igen. Lodsejeren har således ikke selv haft besvær med anlægsprojektet. 2. Med projektet fik lodsejeren færdiggjort et rydningsprojekt, som han selv var løbet sur i, både arbejdsmæssigt og økonomisk. 3. Lodsejeren havde meget højt dyretryk på sine græsningsarealer, fordi en del af engen var ugræsset og uhegnet. Med det samlede projekt fik lodsejeren en sammenhængende hegning med adgang til højere liggende arealer, der på sigt bliver til overdrev. Hans dyr får således også en mere sund græsning, idet dyrene i meget våde perioder har tørre arealer at gå op på. 4. Lodsejeren bor ikke på ejendommen, men har planer om at flytte ud på den. I den forbindelse tæller de øgede herlighedsværdier på ejendommen højt for ham. Lodsejerens natursyn har skiftet fokus, fra tidligere kun at se på ejendommens historie og med landmandsbriller på, til nu også at værdsætte områdets naturværdier. På andre af hans arealer har vedkommende blandet andet sagt ja til etablering af fire nye paddevandhuller. Lodsejerens egen arbejdsindsats i projektet var begrænset til fjernelse af det gamle hegn. Det har været ret let at få lodsejeren med på projektet, da det opfylder flere af hans interesser på ejendommen. Der har ikke været kontakt til rådgivere i forbindelse med dette anlægsprojekt. Lodsejeren søger sandsynligvis miljøtilskud til afgræsning på arealerne gennem en landbrugsrådgiver, men kommunen har ikke været i kontakt med hans rådgiver. Udfordringer i den fremtidige pleje: Der kan gå en rum tid, inden der kommer vegetation på de ryddede nåletræsskrænter, idet ph på arealerne er meget lav, ca. 3. Af hensyn til den fremtidige flora på arealerne, finder Vejle Kommune det ikke hensigtsmæssigt at tilså arealerne med græsblanding. I stedet har Vejle Kommune accepteret en kalkning af de ryddede arealer for at fremme en græsvækst. Dette skal ses i lyset af, at der i naturplanerne også er krav om at udvide arealet med neutrale kalkoverdrev indenfor Natura 2000-området. En let kalkning vil sandsynligvis medvirke til, at der skabes grundlag for en markant mere forskelligartet flora på arealet. På ryddede arealer vil der være genvækst af træer og opvækst af blandt andet brombær. I projektet er der søgt midler hjem til en efterpleje, som udføres i starten af vækstsæsonen efter rydningen og rodfræsning på de ryddede arealer. Det er ret usikkert, om tiltagene vil være tilstrækkelige til at løse problemet med opvækst på de pågældende arealer. Case 2: Fritidslandmanden et projekt udført i samarbejde med skovdyrkerne Udgangspunktet for projektet var at afdrive gran, der var hugstmodent. Med projektet opstod der mulighed for at skabe et større græsningsareal til lodsejeren, og samtidig generere større naturværdi og bedre udsigt over området. 125

10 Projektet gik ud på følgende: 1. at afdrive gran på 7,5 ha skræntareal og skabe overdrevsarealer i stedet. 2. at genplante en mindre lokalitet på arealet af hensyn til vildt og fugle 3. at lave en stor sammenhængende hegning på 23,5 ha, inklusiv de ryddede skrænter, med henblik på afgræsning. Granerne blev fældet med traditionel skovningsmaskine Toppene blev hugget til flis og fjernet Stødende blev knust på en stor del af arealet i første omgang blev det opgivet at fjerne stød på sydskrænten, men det er senere sket med hjælp fra Vejle Kommune. Udtynding af mindre løvtræsarealer Rydning af gamle granhegn Ejeren var ikke interesseret i at genplante med løvtræ efter, at skrænterne var afdrevet. Det skyldes blandt andet, at det ville kræve betydeligt mere at passe en ny løvskov end at lade området hegne og afgræsse, idet lodsejer i forvejen sørger for afgræsning af mange af sine arealer i området. En motivationsfaktor for lodsejeren har derfor været at få mindre bøvl med skovdriften på arealerne i fremtiden. Der er tale om nogle markante skråninger, hvor omkostningerne ved hugst vil være høje. Spirende bøg, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune. 126

11 Lodsejeren har desuden fået åbnet op for et fantastisk flot og markant landskab, som kan ses fra lodsejerens bolig. Lodsejeren har fået et større areal til afgræsning for sine dyr, herunder heste, Anguskvæg og får som græsser sammen på arealerne. Det samlede græsningsareal på ejendommen er ca. 23,5 ha. Lodsejeren har en økonomisk fordel i projektet, idet der kan søges tilskud til afgræsning på størstedelen af arealet. Lodsejeren har selv skabt projektet sammen med skovdyrkerne, og har afholdt forskellige omkostninger undervejs. Lodsejeren har efterfølgende givet udtryk for, at han ser frem til at arealerne fremstår som det forventede resultat, men at han har været meget udfordret af forløbet. Projektet er søgt som et Natur- og Miljøprojekt med 75 % finansiering fra NaturErhvervstyrelsen, mens lodsejeren selv har bidraget med de resterende 25 %. Udfordringer for lodsejeren i projektet, og måden de på forskellig vis er løst: 1. Ved ansøgningens begyndelse oplevede lodsejeren det første problem. Fredningsnævnets interesser var i modstrid med naturinteresserne, da nævnet stillede spørgsmålstegn ved, at der igen skulle plantes på arealet. Ejeren ville ikke gå indgå i projektet, hvis ikke det var muligt at plante mindre grupper med træer. Træartsvalget var rent danske arter, primært ene, eg og buske. Løsningen på problemet blev, at kommunen overfor Fredningsnævnet pointerede, at den generelle naturværdi i projektet vejede højere, end at der skulle genplantes nogle få hundrede træer. 2. Budgettet skred! Hegningen blev kortere end først søgt, og knusningen blev dyrere. Løsningen blev, at skovdyrkerne ansøgte om at få flyttet rundt på udgifterne. Dette forløb uden problemer. 3. Vejret blev dårligt, og skovdyrkerne måtte udsætte projektet, da kørsel på arealet ikke var muligt. Løsningen var at søge om at udsætte terminen for endt projekt. Dette forløb uden de helt store problemer. 4. Broen over åen blev trykket under arbejdet i skoven, og kom for tæt på vandoverfladen. Vandmyndigheden forlangte, at broen blev hævet igen. Det betød, at lodsejeren desværre blev pålagt en ekstra udgift i forbindelse med projektet. 5. FERV Krydsoverensstemmelse mellem hvad der er ansøgt i de forskellige udgiftsgrupper, og de endelige regninger. Dette betød 8 ekstra timer uden løn til konsulenten. Vejle Kommune har frem til nu kun haft en lille rolle i selve projektet, idet kommunen, i forbindelse med ansøgning om midler til rydningen, har givet udtalelse vedrørende Natura I den anledning har kommunen anmodet om, at de afdrevne arealer ikke blev tilsået med græsblanding, idet ønsket var, at den naturlige vegetation for området efterhånden skulle indfinde sig på arealet. Det, at lodsejer efterkom dette ønske, fik imidlertid den uheldige konsekvens, at han mistede 5 års EU-støtte på arealet. I forbindelse med, at lodsejeren ønsker at søge tilskud til afgræsning med kontrol efter antal storkreaturer, har kommunen imidlertid været inddraget i projektet igen, idet kommunen på basis af en biologisk vurdering har afgivet en erklæring om, at et græsningstryk på 0,3 storkreaturer/ha på arealet vurderes at understøtte udviklingen af naturindholdet på arealerne bedst muligt. Dispensationsmuligheden kom imidlertid for sent til, at redde de 5 års tabte støtte. Fra Skovdyrkernes side er der en oplevelse af, at der har været en god dialog og villighed fra kommunens side til at få ført projektet til ende. 127

12 Samarbejde mellem lodsejer, rådgivere og kommunen i forbindelse med projektet Skovdyrkerne har stået for hele rydnings- og hegningsprojektet. Lodsejeren valgte selv at søge tilskud til afgræsning. Desværre resulterede det i, at lodsejeren mistede noget af sit tilskud, idet han søgte om tilskud på hele arealet, også de ryddede skrænter, som endnu ikke havde tilstrækkeligt plantedække. Lodsejeren finder, at han i projektet har været for dårligt rådgivet fra Skovdyrkernes og kommunens side vedr. kravet om plantedække. Dette har skabt situationer for ham, som var uventede, og som har kostet lodsejeren penge. Lodsejeren har efterfølgende kontaktet en landbrugsrådgiver. Sammen har de fundet frem til, at lodsejeren kan søge kontrol efter en ordning, som ikke stiller krav til plantedække, men til antallet af dyr på arealet i månederne juni, juli og august. I den forbindelse blev kommunen bedt om en erklæring, hvilket afstedkom en fælles besigtigelse og fælles snak mellem lodsejer, kommune og landbrugsrådgiver. Denne snak resulterede i en løsning angående dyretrykket på arealerne, som er til gavn for både områdets natur, men som samtidig sikrer, at lodsejeren har det antal dyr på arealet, som der reelt er føde til. Ydermere har rådgiver og kommune søgt om midler til færdiggørelse af projektet, og kommunen har fundet midler til at få stødene fjernet på de sidste to ha af arealet, så naturplejen på arealet bliver optimal. NaturErhvervstyrelsens rolle i projektet NaturErhvervstyrelsen har som tilskudsyder, både til selve projektet og til den efterfølgende afgræsning, været en meget aktiv medspiller i projektet. Der har været mange rettelser fra NaturErhvervstyrelsens side undervejs i projektet. Dette har medvirket til en forlængelse af projektets varighed og øgede omkostninger. Mindre fejl resulterede i, at alle dokumenter skulle laves om. Fredningsnævnets rolle Fredningsnævnet har også spillet en rolle i dette projekt, da de landskabelige interesser var i modstrid med de øvrige naturinteresser i projekter. Det landskabelige hensyn, som skal varetages efter fredningen, var således ved at sætte en stopper for projektet, inden det var gået i gang. Udfordringer i den fremtidige pleje Skovdyrkerne har opfordret til, at ejer fremadrettet laver en græsningsaftale på arealerne. Genvækst af træer og opvækst af gyvel og brombær mv. bør følges nøje. I den forbindelse finder lodsejer, at han mangler en langsigtet plan for, hvordan man kan opnå den ønskede natur på arealerne, hvordan de uønskede planter holdes væk/nede og de ønskede planter fremelskes. Han finder, at jordbundsprøver på de ryddede arealer burde sammenlignes med arealer med det ønskede plantedække, idet hans vurdering er at ph er meget lav, og at det vil have indflydelse på det fremtidige plantedække. Case 3: Et projekt drevet af Naturstyrelsen Målet med projektet er at sikre og genoprette det åbne landskab og den lysåbne natur på nogle markante skræntarealer i Egtved Ådal, og få området gjort klar til afgræsning med kvæg. Projektet har været et samarbejdsprojekt mellem Naturstyrelsen og en lodsejer i området. Det samlede projektareal var på ca. 40 ha. Naturstyrelsen har udgjort drivkraften i projektet og har haft flere interesser i at få projektet gennemført. For det første har Naturstyrelsen pligt til at pleje egne arealer inden for Natura 2000-områderne. For det andet har Naturstyrelsen haft en interesse i at skabe et helhedsorienteret landskabsbillede, da der er store rekreative interesser i området. Arealerne i projektet ligger således lige op til et meget besøgt udflugtsmål, som Naturstyrelsen ejer, hvorfra der går en natursti på overkant af skrænterne. 128

13 Arealerne i projektet har tidligere været afgræsset i en samlet hegning. På trods af denne afgræsning er arealet imidlertid vokset så meget til, at det var nødvendig med en større rydning med henblik på at sikre det lysåbne overdrev. En del af arealet var således ved at springe i skov. I projektet har der været følgende elementer: Rydning af træer og anden opvækst på arealerne, så det lysåbne overdrev træder frem. Etablering af et nyt hegn til kvæggræsning, med en hensigtsmæssig inddeling af arealet. Arealet er således opdelt i fem indhegninger med forskellige dyreholdere. Bibeholde eksisterende vej ned over arealet, da en anden lodsejer har adgang til sine arealer ad den vej. Sikre funktionen af den eksisterende natursti på skrænterne ved at etablere stenter i hegnet. Stien er fastlagt i Nybjerg Mølle fredningen. Naturstyrelsen tog kontakt til lodsejeren for at få ham med i en fælles ansøgning om hegning og rydning med 100 % tilskud. Naturstyrelsen har stået for alt det formelle vedrørende ansøgning, indhentning af tilbud og tilsyn med udførelse af projektet osv. Lodsejeren har således ikke haft besvær med hverken ansøgnings- eller anlægsfasen i projektet. Lodsejeren fjernede det gamle hegn på sine egne arealer. Desuden har lodsejeren mundtligt forpligtiget sig til at skaffe dyreholdere i fem år. Dette er vigtigt for Naturstyrelsen som ansøger, idet der er en forpligtigelse for ansøger til at holde opvækst af træer og buske nede på arealerne i fem år. I samarbejdet mellem lodsejeren og Naturstyrelsen har tillid mellem de to parter været en vigtig faktor. Medarbejderen fra Naturstyrelsen fremhæver, at det klart har været en fordel, at hun kender lodsejeren på forhånd, at hun kender hans betingelser som landmand, herunder det økonomiske aspekt, og at hun er inde i de ordninger, der kan søges, herunder de skemaer der skal udfyldes. Den private lodsejer i dette projekt er sluppet for alt besvær med hegning og rydning. Han har fået en færdig hegning, som vedkommende kan tilbyde relevante dyreholdere. Økonomisk set har projektet ikke kostet noget, og lodsejer kan sandsynligvis få tilskud til afgræsning på arealerne. Desuden kan der søges om tilskud på en større del af arealet, da træer og buske er blevet fjernet. Samarbejde mellem kommune, lodsejere og rådgivere i forbindelse med projektet: Kommunen har tidligere overfor Naturstyrelsen påpeget, at der var behov for pleje på Naturstyrelsens arealer, da disse var under tilgroning og med meget opvækst af blandt andet brombær, gyvel og tjørn. Ellers har kommunen ikke været deltager i dette projekt. Naturstyrelsen har sikret sig, at de ikke har noget ansvar for de støtteordninger, lodsejeren søger på sine arealer. De har henvist ham til sin egen rådgiver. Som professionel landmand, har han en landbrugsrådgiver tilknyttet sin bedrift. Naturstyrelsen har selv et godt kendskab til støtteordninger og har selv kunnet søge de nødvendige ordninger. Lodsejeren søger sandsynligvis miljøtilskud til afgræsning på arealerne gennem en landbrugsrådgiver, men rådgiveren har ikke været inddraget i forbindelse med selve projektet. 129

14 Udfordringer i den fremtidige pleje Naturstyrelsen har en seksårig forpagtningsaftale med en dyreholder. Den private lodsejer har delt sin hegning op i to og har to dyreholdere. Der kan blive problemer med, at græsningen på arealerne ikke er effektiv nok til, at opvækst af træer og buske holdes nede. Naturstyrelsen har ingen formel aftale med lodsejeren om, hvad der så skal ske på arealerne fremover ud over, at lodsejeren sørger for, at der er dyreholdere, som varetager afgræsning af arealerne de næste fem år. Naturstyrelsen afventer udviklingen på arealerne og vil aftale nærmere med lodsejeren, når eller hvis problemet opstår. Naturstyrelsen udbyder normalt sine arealer til afgræsning, og den enkelte dyreholder byder så det, han vil give for at få afgræsningen. Der indgås forpagtningsaftale med dyreholder, så det er dyreholders ansvar, at arealerne er holdt korrekt i forhold til de søgte støtteordninger. Case 4: Et samarbejdsprojekt mellem flere lodsejere Initiativtageren til dette projekt var en af lodsejerne. Han hørte om muligheden for tilskud på en Natura markvandring i juni 2012, afholdt af Vejle kommune. Han kontaktede to naboer for at høre, om de var med på at sørge for afgræsning og søge tilskud sammen. Derefter kontaktede han kommunen for at få et møde med henblik på en fælles ansøgning. Kommunen foreslog, at en fjerde nabo blev inddraget i projektet. De arealer, der kom til at indgå i ansøgningen tilhører dermed i alt fire lodsejere, hvoraf den ene lodsejer selv har dyr, og en anden lodsejer har aftale med en dyreholder på andre af sine arealer. Der er således god mulighed for efterfølgende at få afgræsset arealerne med kvæg. Det samlede projektareal er på ca. 20 ha. Målet for kommunen er at sikre naturværdierne og de landskabelige værdier på eng- og overdrevsarealer i den mest centrale del af Egtved Ådal. Ved at lave et samlet projekt, hvor to dyreholdere sørger for afgræsning, skabes der helhed i området. Projektet går ud på følgende: En mindre del af projektet er at rydde arealerne for opvækst af træer og buske Hovedprojektet er at få arealet hegnet, herunder at udskifte udtjent hegn. Hegningen indrettes, så området kan plejes af to dyreholdere Drivkraften for initiativtageren blandt lodsejerne var, at arealerne godt må fremstå smukke og velplejede, da han har put and take søer lige op til området. Det er godt for forretningen, at arealet fremstår flot og velplejet i et i øvrigt smukt og storslået landskab. På den måde får hans kunder en god naturoplevelse. To andre af de fire lodsejere har begge haft dyr og har plejet arealer i området i mange år, og de ville kunne få større græsarealer til deres dyr, hvis projektet blev gennemført. Den sidste lodsejer er flyttet til området for nyligt, og han er inviteret med for at skabe helhed i projektet. Han mangler historik på stedet og har haft lidt svært ved at se sig selv i projektet. Han er blandt andet usikker på, om han ønsker, at dyreholders dyr skal afgræsse hans del af arealet. Initiativtageren til projektet har været inspirator over for sine naboer til dette fællesprojekt. På en markvandring i 2012 gjorde kommunen opmærksom på, at det var lettere at få tildelt midler til et projekt, 130

15 såfremt flere søgte samlet. Fordi denne lodsejer kun ejer et mindre areal, var vedkommende klar over, at han som enkelt-ansøger ville have meget ringe chancer for at opnå støtte. Lodsejernes rolle i forbindelse med anlægsprojektet blev at fjerne eventuelle rester af gammelt hegn. I forbindelse med den fremtidige drift, indgås en skriftlig aftale med Vejle Kommune. Aftalen forpligtiger lodsejerne til, at holde arealet afgræsset i minimum fem år, enten ved selv at holde dyr eller ved at skaffe en dyreholder til arealet. I dette projekt har der fra kommunes side skullet arbejdes med at få de forskelligt rettede interesser til at gå op i en højere enhed, samt skabe tillid mellem de implicerede lodsejere, men samtidig skabe tillid mellem de enkelte lodsejere og kommunen. Det er vigtigt, at man som kommune er lydhør overfor de enkelte lodsejere. Ved opstartsmødet for dette projekt, var kunsten blandt andet, at give lodsejerne rum til selv at finde løsninger på nogle af de spørgsmål, som en af lodsejerne havde vedrørende det fremtidige dyrehold på arealet. Samarbejde mellem kommune, lodsejere og rådgivere i forbindelse med projektet: Kommunen trådte til som projektleder på et samlet projekt, da der var behov for det. Det betød, at kommunen sørgede for alt lige fra projektansøgning med indhentning af tilbud, valg af entreprenør til arbejdet, tilsyn med anlægsarbejder, udlægning af penge samt regnskab og hjemsøgning af penge. Heste afgræsser Natura 2000 Egtved Ådal, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune. 131

16 Indtil nu har rådgiverne haft en meget lille rolle i projektet. Den ene dyreholder har undervejs haft kontakt til sin landbrugsrådgiver, men ellers har der ikke været nogen landbrugsrådgiver på. Det vil imidlertid være en fordel, at de fire lodsejere indgår nogle præcise aftaler vedrørende den fremtidige drift, så det klart fremgår, hvem der har hvilket ansvar i forhold til den efterfølgende pleje af arealerne, og man vælger at søge tilskud til afgræsning. Udfordringer i den fremtidige pleje Dele af de arealer, der er omfattet af projektet, er arealer hvor der tidligere har stået granbevoksning. Granerne blev afdrevet for år tilbage i forbindelse med pleje efter fredningen af området. På disse arealer vil der i en årrække fortsat være store udfordringer med opvækst af gyvel, ørnebregner og brombær. Der er pt. ingen løsning på problemet. Case 5: En særlig indsats på en naturperle Dette 5 ha store overdrev er et af Jyllands bedste overdrev og hører til på top 10 i Danmark. Overdrevet indeholder helt unikke arter af planter, svampe og insekter og udgør således en genbank for sjældne arter i forhold til resten af Egtved Ådal. Der har derfor de sidste mange år, sammen med lodsejeren, været fokus på at sikre en optimal pleje på dette overdrev. Vejle Amt har siden 1980, hvor området blev fredet, haft fokus på, at området blev afgræsset som en del af landskabsplejen. Det var dog først ved gennemgang af arealet som naturperle i , at Vejle Amt for alvor fik øjnene op for de naturværdier, som området rummer, og der har derfor siden været løbende kontakt til lodsejeren med henblik på at sikre en optimal drift. Lodsejerens holdning til drift af arealet kan bedst sidestilles med driftsformen i 1950 erne. Arealet skal være et godt græsningsareal. Blandt andet taler vedkommende løbende om at få mere rødkløver på arealet, og han vil gerne gøde og kalke det, for at der ikke kommer for meget lyng. Driftshistorien på lokaliteten er således, at der tidligere er tilført kalk og rå-fosfat til arealet. For 50 år siden blev arealet skralpløjet for at sikre græs, og den øverste flade del af arealet mod syd har været i omdrift indtil for år siden. Der har fra Vejle Kommunes side derfor været fokus på at hjælpe lodsejeren med at sikre en optimal drift på arealet. Lodsejeren har ikke selv dyr længere, men er meget interesseret i, at arealet bliver holdt, og han har hvert år selv skaffet dyr til afgræsning af arealet. Vejle Kommune har over de sidste fem år løbende været behjælpelig med at reparere hegnet på arealet, så det er attraktivt at afgræsse. Desuden har Vejle Kommune foretaget bekæmpelse af ørnebregner ved slåning, idet den var ved at brede sig. Der har løbende været kontakt til lodsejer for at sikre, at der er kommet dyr på arealet hvert år, og at dyretrykket har været passende. Vejle Kommune har derudover været med til at sikre, at lodsejer har søgt tilskud til afgræsning på arealerne. Der ydes et ekstra stort tilskud på arealet, på 3200 kr. pr. ha, da det er udpeget som naturperle (ordningen bortfalder fra 2015). Lodsejerens fordele ved samarbejdet er, at han får arealet holdt efter sine landbrugsmæssige idealer, ved at lade det afgræsse. Samtidig får han hjælp til en række ting, herunder at få hegnet holdt og få søgt tilskud. 132

17 I forbindelse med hele kontakten til denne lodsejer har det været vigtigt at skabe tillid mellem kommunen og lodsejeren og vise, at han bliver taget alvorligt. Denne tillid er blandt andet skabt ved, at medarbejdere fra Vejle Kommune har brugt tid og energi på at motivere lodsejer til den bedste pleje. Udfordringer i den fremtidige pleje Overdrevet går imidlertid en usikker fremtid i møde, da lodsejeren har svigtende helbred. Det er usikkert hvem, der i fremtiden kommer til at stå for plejen af arealet. Vejle Kommune har flere gange talt med lodsejeren om at erhverve arealet, men han er ikke interesseret i at sælge, selvom han ikke selv er dyreholder. Kommunen følger løbende, hvad der sker og undersøger fortsat muligheden for, at arealet erhverves af en fond eller lignende. Guldblomme på et af Vejle Kommunes mest artsrige overdrev, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune. Case 6: Samarbejde mellem en lodsejer og det offentlige Området udgør en del af hjertet i Egtved Ådal, og projektet harmonerer godt med de øvrige interesser i området, når det gælder natur, landskab og friluftsliv. Projektet omfatter ca. 16 ha. Målet med projektet var at sikre natur- og landskabsværdierne, herunder specielt surt overdrev. Arealet var under kraftig tilgroning, især på de mest stejle partier. En stor del af projektet har derfor været rydning af træer og buske, så naturtypen overdrev kunne sikres og udvides. Desuden blev der ryddet tre udsigtskiler fra toppen af området og dermed skabt både udsigt fra, og indsigt til, denne markante bakke. Hele området blev hegnet til kvæg, inklusiv nogle lavere eng- og græsmarker neden for overdrevsskrænterne. 133

18 Lodsejeren har en landbrugsmæssig indgangsvinkel til sine arealer, og de skal gerne give et afkast. Derudover har han erindringer om det åbne landskab, som vedkommende husker stedet fra sin barndom, hvilket helt klart også udgør en del af lodsejers generelle natursyn. Lodsejeren havde for egen regning ryddet en del af bakkearealet og aftalte med en nabo, der er dyreholder, at sikre det åbne landskab ved at etablere øget græsning på arealet. Naboen tilbød ham at sørge for afgræsning af arealerne. Naboen havde gode erfaringer med en bestemt medarbejder i Vejle Kommune og talte godt for, at man sammen kunne skabe et projekt. På naboens foranledning kontaktede den pågældende medarbejder derfor lodsejeren for at høre, om kommunen kunne hjælpe ham med at søge midler hjem til at rydde yderligere og etablere hegning på arealet. Entreprenøren, som foretog den første rydningen på arealet, var desuden med til at anbefale lodsejeren at indgå i et samarbejde med kommunen, fordi han havde gode erfaringer med at samarbejde med kommunen om rydningsprojekter. Den største barriere for projektet var at overbevise lodsejeren om, at han skulle indgå i et projekt med det offentlige. Lodsejeren havde dårlige erfaringer år tilbage, da det offentlige (Skov- og Naturstyrelsen) rejste en fredningssag, som det offentlige tabte på de pågældende arealer. Medarbejderen fra kommunen har derfor arbejdet på at opbygge tillid, blandt andet ved at være lydhør overfor nogle af lodsejerens idéer og indpasse dem naturmæssigt. Eksempelvis ønskede lodsejer at etablere søer på nogle beskyttede engarealer. Her var det nødvendigt med en tilpasning og en forhandling, så placering af disse søer kunne imødekomme lodsejer, men også reelt resultere i en klar naturforbedring, uden at det gik ud over den eksisterende natur i området. Lodsejeren er jæger, men det har ikke haft fremtrædende betydning i projektet. Han har således været lydhør overfor idéer vedrørende det naturmæssige på arealet. Da lodsejeren var overbevist og var villig til at gå i gang med projektet, skulle alting imidlertid ske meget hurtigt. Det høje tempo og de mange ideer har været en udfordring for kommunen at følge med til. I dette projekt er der ingen tvivl om, at en meget central person for gennemførelse af projektet er den fremtidige dyreholder på arealet. Lodsejeren selv er en iderig person og er således blevet inspireret til at indgå et samarbejde med to naboer om to andre græsningsprojekter lige op til egne arealer, men uden for Natura 2000-området. Samarbejde mellem kommune, lodsejere og rådgivere i forbindelse med projektet: Vejle Kommune har dels været med til at sikre, at de arealer, der blev ryddet, var de biologisk og landskabsmæssig mest optimale arealer at rydde. Desuden har Vejle Kommune stillet en medarbejder til rådighed, der har hyret og ført tilsyn med entreprenører. Vejle Kommune har styret det økonomiske i projektet, lagt penge ud til entreprenøren og aflagt regnskab overfor NaturErhvervstyrelsen. Der er givet 100 % til det ansøgte hegnings-rydningsprojekt. Forinden har Vejle Kommune imidlertid brugt ca kr. på at sætte nyt hegn på toppen af arealet, langs den eksisterende sti. Lodsejeren har selv inddraget sin landbrugsrådgiver i forbindelse med de søer, han ønskede at etablere. Landbrugsrådgiveren har således været med til at afklare, hvilke arealer der er landbrugsarealer og ikke naturarealer. Udfordringer i den fremtidige pleje: Der er endnu ikke søgt tilskud til afgræsning på arealerne på grund af arealernes beskaffenhed. Dyreholderen er generelt tilbageholdende med at søge tilskud på arealer, hvor det er usikkert, om 134

19 kravene kan overholdes. Dyreholderen er bange for at blive trukket i støtten på andre arealer, hvis afgræsningen ikke er i orden. Der forudses problemer med genvækst på de ryddede dele af overdrevet, blandt andet brændenælder, tidsel, brombær og slåen. Græsningen er sikret i fem år, som følge af hegnings-rydningsprojektet, men der skal overvejes løsninger vedrørende genvækst, eksempelvis ved vintergræsning, og en mindre manuel efterpleje kan blive nødvendig. Case 7: Samarbejde med Naturstyrelsen Dette projekt udspringer af Vejle Kommunes samarbejde med Naturstyrelsen Trekant-området og de kontakter, der blev skabt i forbindelse med lodsejermødet februar Vejle Kommune har søgt, og fået tilsagn til et nyt projekt på 22,4 ha, som gennemføres inden maj Dette nye projekt omfatter rydninger på 11,2 ha og hegning i en fold på 22,4 ha. Arealet tilhører Naturstyrelsen og én yderligere lodsejer. Efter aftale med de to implementerer Vejle Kommune projektet på hele arealet. Grunden til, at Vejle Kommune vil forestå et projekt på Naturstyrelsens arealer er, at projektarealet er delvis privat og delvis statsejet. For at få det bedste projektforløb er det smart med én projektleder på hele arealet. Her førte det gode samarbejde mellem Naturstyrelsen og kommunen til, at kommunen tog førertrøjen i projektet. Men der holdes en tæt kontakt til Naturstyrelsen. Case 8: Lodsejere, der ikke ønsker afgræsning Vejle Kommune har taget kontakt til to ud af fire lodsejerne i et område, hvor to af lodsejerne ikke har afgræsning på deres arealer. Målet med projektet er at bevare en slugt som en åben dal med eng, overdrev og kildevæld på skrænterne. Selve projektet går ud på at få etableret pleje på arealerne ved at få arealerne hegnet og efterfølgende afgræsset. Tilgroningen med træer og buske er minimal, så der vil kun blive tale om eventuelle mindre rydninger. De to lodsejere er pt. ikke interesseret i at få arealerne hegnet og græsset, da de ikke kan se specifikke gevinster for dem selv ved projektet. Den ene lodsejer ønsker ikke hegning og rydning på sine arealer, fordi vedkommende har jagtinteresser som arealets hovedformål. Der udføres en delvis pleje på arealerne, i og med vedkommende med mellemrum slår dem. Den anden lodsejer vil overveje projektet, men er pt. tilfreds med de braklægningsordninger, som han får i tilskud på arealet, hvor hans eneste forpligtigelse er at slå arealet årligt. Der er afgræsning med heste hos de to sidste lodsejere, og arealerne ser velplejede ud. Derfor er de to lodsejere ikke kontaktet. Barriererne for den optimale pleje på hele dette areal er derfor; 1) jagtinteresser og 2) andre mere fordelagtige tilskudsordninger, som på sigt sandsynligvis udfases, hvorefter et græsningsprojekt evt. kunne blive interessant. Den mest optimale pleje på arealerne i dette område er derfor ikke sikret, og det bliver en udfordring at følge arealerne og eventuelt finde frem til løsninger eller argumenter, der senere kan motivere disse to lodsejere til at indgå i et projekt. Da der er nabo-lodsejere, som har heste, vil der måske ad den vej kunne skaffes dyr til afgræsning af arealerne. Pt. vil kommunen ikke gøre yderligere i området. Case 9: Et samarbejdsprojekt mellem lodsejer, rådgiver og kommune Ejendommens jordtilliggende er hovedsagligt kuperet terræn, som er svært opdyrkeligt. Der er tidligere gennemført adskillige projekter af landskabelig karakter, herunder ikke mindst en opdæmmet sø, som 135

20 leverede vand til et turbinekraftværk. De naturprojekter, der i dag gennemføres på ejendommen, kan derfor ses som en naturlig udvikling, der følger samfundets generelle tendens hen imod restaureringer af tidligere tiders naturforandringer. Ejendommen er en del af Nybjerg Mølle fredningen, og der går en vandresti over ejendommens arealer. Dette projekt har i sin helhed gået ud på at foretage naturgenopretning af overdrev og hængesæk og sikre en fremtidig naturpleje/drift på arealet, i form af afgræsning. Der er således ryddet ca. 10 ha med blandet opvækst, og der er opsat ca. 7 km hegn samt ny spændingsgiver. Det samlede projektareal er ca. 90 ha. Projektet er relativt komplekst og indeholder mange naturtyper. Her følger en beskrivelse af projektet: Overdrev 1: Arealet var under kraftig tilgroning med blandt andet pil og eg. Arealet blev tyndet ud, således at næsten kun enebær og eg fik lov at blive stående. Vejle Kommune foretog udpegningen. Arealet er kraftigt skrånende. Målet var at efterligne en lysåben "afgræsningsskov". De yderste meter ud mod landevejen blev ikke ryddet. Der går en natursti gennem arealet, og ved at lade et stykke tæt opvækst stå tilbage, er der fortsat skjul for hjortevildt. Det er håbet, at dette medvirker til at sikre, at hjorte ikke bliver "presset" ud på vejen af de, der vandrer på naturstien. Tilgroet overdrev før rydning, foto: Brian Ørnhøj Pedersen, Vejle Kommune. Overdrev 2: Arealet er overdrev med spredt etableret gyvel og spredt opvækst af buske. Der er generelt en god struktur på arealerne, og der er kun behov for begrænset rydning. Det var dog ønskeligt at få bekæmpet gyvel på alle arealerne samtidigt, for derved at slå ned på denne invasive art med maksimal styrke. 136

21 Overdrev 3: Arealet blev delvist ryddet af lodsejer i 2010 i samarbejde med Vejle Kommune. Som led i projektet blev der tyndet yderligere ud, og stubbene fra de store træer blev rodfræset. Arealet består dels af relativt jævne arealer og dels af en nordvendt skråning. Hængesæk: Hængesækken havde opvækst af birk og fyr. Rundt om hængesækken var der opvækst af birk. Alt birk og fyr blev fjernet fra hængesækken. Dette var en besværlig manuel rydning, som lod sig gøre alene fordi der opstod en kærkommen periode med frost. Enge og rigkær: Området er i samarbejde med Vejle Kommune tidligere blevet delvist ryddet i forbindelse med et MVJ-projekt. Med den nye hegning blev det muligt at rydde det tilbageværende ved-opvækst og lade rigkæret stå uden vedplanter. Arealet er rimeligt jævnt, men er meget vådt. Rydningstiltaget opnåede i første omgang tilsagn, men dette tilsagn blev efterfølgende trukket tilbage, og området blev taget ud af projektet. Lodsejeren har både en hobby- og erhvervsvinkel som motivation for at indgå i naturprojekter. Vedkommende er ikke selv naturnørd, men sætter pris på at bo midt i et naturskønt område og nyder at se varieret og spændende natur. Samtidigt ejer lodsejer i dag et velbesøgt Bed and Breakfast med lokaleudleje til fester, samt værelser og hytter til turister. Han er ikke blind for, at naturprojekterne medvirker til at gavne den del af hans virksomhed også. Lodsejeren er fjerde generation på gården. Gårdens dyrehold består i dag udelukkende af ammekøer, og ejendommen er i dag under omlægning til økologisk drift. Lodsejeren har med projektet fået et væsentligt bedre hegn, som letter hans hverdag med dyrene. Samtidigt har han reelt også fået mere areal, der skal afgræsses, om end det ikke kun er en fordel, da det også kræver lidt flere dyr. En af de store gevinster har været indhegningen af arealer, som er uden egentlig naturværdi, og som er i almindelig omdrift. Det er nu muligt at få afgræsset disse arealer om efteråret, hvilket giver en bedre fodersikkerhed og mulighed for at slutfede på de dyr, der skal klargøres til slagtning. Samarbejde mellem kommune, lodsejere og rådgivere i forbindelse med projektet Dette projekt blev til på initiativ af lodsejeren og hans planteavlsrådgiver. -Rådgiveren gjorde lodsejeren opmærksom på mulighederne for tilskud til hegningsprojekter indenfor Natura 2000-områder. Da lodsejeren igennem længere tid har arbejdet sammen med en medarbejder fra kommunen, var det oplagt, at vedkommende var med til at designe det nye projekt. Projektet er således et resultat af et godt samarbejde mellem lodsejer, rådgiver og kommune. Da der allerede eksisterede et veletableret forhold imellem lodsejeren, rådgiveren og kommunen, har knasterne ikke været samarbejde. Ansøgningen er i samarbejde med Vejle Kommune og lodsejeren, skrevet og indsendt af landbrugsrådgiveren. Der har været enighed om projektindholdet. Rådgiveren har imidlertid ikke været inde over forløbet længere fremme i projektet, hverken som projektleder eller projektsekretær. Fordi det ikke fremgik klart, hvem der havde ansvaret for hvad i forbindelse med projektgennemførelsen, har der derfor af samme grund været perioder i projektet, hvor opgaver tilsyneladende er faldet imellem to stole. Den manglende ansvarsfordeling har blandt andet gjort det vanskeligt at håndtere projektændringer. Når praktikerne realiserer et projekt, er der stor risiko for, at projektbeskrivelsen aldrig når med ud i felten. Ethvert naturprojekt vil selvfølgelig afvige fra den første skitse eller plan, da det jo er vild natur der 137

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde

sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et

Læs mere

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

16. Samlede konklusioner og anbefalinger

16. Samlede konklusioner og anbefalinger 16. Samlede konklusioner og anbefalinger SMART Natura har de seneste 3 år fulgt lodsejerne i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal og Vejle Kommunes Natura 2000-processer i forbindelse med forberedelse til afgræsning

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

1. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet.

1. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Steffen Schmidt Hammelev Bygade 89 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 naturogvand@haderslev.dk www.haderslev.dk Dato:

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Næste generation af vand- og naturplaner

Næste generation af vand- og naturplaner 02.05.2013 Politisk Forum 2013 Næste generation af vand- og naturplaner v/ Niels Clemmensen Natur- og Miljøudvalget, Vejle Byråd Formand for Odderbæk Vandløbslaug DISPOSITION: 1. Odderbæk Vandløbslaug

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer 4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Habitatområde H248 Natura 2000-område nr. 216 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet 2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014

DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014 DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Beretning

Læs mere

AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 1 44.

AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 1 44. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. oktober 2015 J.nr.: NMK-520-00044 Ref.: AUP AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Beretning generalforsamling 2013.

Beretning generalforsamling 2013. Beretning generalforsamling 2013. Set med foreningens øjne har det halve år i 2012 været dårligt, vores stiger har været i en dårlig forfatning, da vores stigemand ikke har kunnet holde dem i den stand,

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler

Læs mere

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014 Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere

Læs mere

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ. Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2014 blev der i sag 248 2013 AA mod Ejendomsmægler BB og CC afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 28. november 2013 har AA indbragt ejendomsmægler BB og trainee CC for Disciplinærnævnet

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om

Læs mere

www.ikast-brande.dk Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014

www.ikast-brande.dk Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014 Deltagere: Fra landbruget: Helle Borum, Heden & Fjorden;

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

Formandsberetning 2012

Formandsberetning 2012 Formandsberetning 2012 I 2010 bestemte Fredningsnævnet, at Svartingedalen efter vores ønske skulle fredes. Pga erstatningens størrelse skal sagen også behandles i Natur- og Miljøklagenævnet, som besøgte

Læs mere

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Natur & Miljø konference den 23. maj 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Indsatsen skal primært ske via frivillige

Læs mere

LoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier

LoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier \LoCaRe, landskab og kulturarv biomasse og solfangere.docx Marts 2011 LoCaRe I forbindelse med et EU-projekt med titlen: Local commitment for low carbon planning and empowerment in small communities, LoCaRe

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Møde 19. marts 2013 kl. 17:00 i Byrådssalen

Møde 19. marts 2013 kl. 17:00 i Byrådssalen Struer Byråd Referat Møde 19. marts 2013 kl. 17:00 i Byrådssalen Afbud fra/fraværende: Alle mødt. Mødet hævet kl.: 17.13 Pkt. Tekst Side 21 Udvælgelse af projekter til anvendelse af midler i Grøn Ordning

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Naturgenopretning Karen Mariesvej, Saltum 2014-15

Naturgenopretning Karen Mariesvej, Saltum 2014-15 Naturgenopretning Karen Mariesvej, Saltum 2014-15 Planen revideres løbende senest 7. nov. 2014 26 af de 42 sommerhusejere ved Karen Mariesvej i Saltum er gået sammen i Moselauget for at forsøge at genskabe

Læs mere

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden Plan og Udvikling Sagsnr. 270571 Brevid. 2142760 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger til indledende høring af VVM for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange

Læs mere

Efter hegnsloven kan enhver grundejer overfor sin nabo stille krav om fælleshegn, medmindre ejendommene allerede er tilstrækkeligt adskilt.

Efter hegnsloven kan enhver grundejer overfor sin nabo stille krav om fælleshegn, medmindre ejendommene allerede er tilstrækkeligt adskilt. Hvis du skal opsætte, ændre eller vedligeholde et hegn mellem din og din nabos grund er det vigtigt at have et overblik over reglerne. Det samme gælder i den situation, hvor beplantning på nabogrunden

Læs mere

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 117 Habitatområde H101 Kajbjerg Skov Udkast til Natura

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr.

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr. Danmarks Naturfond Hennetved Kågårdsvej 12 5900 Rudkøbing Brev dato: 26-06-2014 J.nr.: 32308-14-L-0787 Center for Projekttilskud Sagsbehandler.: Dennis Munch E-mail: projekttilskud@naturerhverv.dk Tilsagn

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Projektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje

Projektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje Projektbeskrivelse:Nordjysknaturpleje -Ansøgningom tilskudtilplanlægningafnatur-ogmiljøprojekter. 1.Resumé Ansøgning om støtte til planlægning af naturpleje med afgræsning som det primære virkemiddel.

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

2. Introduktion 2.1 PROJEKTMÅL

2. Introduktion 2.1 PROJEKTMÅL 2. Introduktion 2.1 PROJEKTMÅL Baggrund for projektet Første generation af Natura 2000-handleplanerne skal implementeres i Danmark inden udgangen af 2015 og anden generation inden 2021. Med ansvaret for

Læs mere

Vedr. etablering af sommerfolde m. m., indtil arbejdet med udvidelse af Helsingørmotorvejen er afsluttet.

Vedr. etablering af sommerfolde m. m., indtil arbejdet med udvidelse af Helsingørmotorvejen er afsluttet. FREDNINGSNÆVNET FOR KØBENHAVN Retten i Lyngby Lyngby Hovedgade 96 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 99 68 48 00 Telefax: 99 68 48 99 Den 1.D"SEP. 2013 FRS nr. 22/2013 Dok 22-2013A Rudersdal Kommune Byplan Plan

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

Referat fra møde i Grønt Råd den 8. januar 2015 kl. 16.00-18.00

Referat fra møde i Grønt Råd den 8. januar 2015 kl. 16.00-18.00 Til Grønt Råd/Hillerød Kommune By og Miljø 26. januar 2015 Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2189 Fax 7232 3213 kthl@hillerod.dk www.hillerod.dk Sag 219-2009-58678 Referat fra

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal

Læs mere

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening 2007. Generalforsamling den 16. marts 2007

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening 2007. Generalforsamling den 16. marts 2007 Den ordinære generalforsamling blev indkaldt til afvikling fredag den 16. marts 2007 kl. 19.00 i Strib Sognegård. 1. Dagsordenen: 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Regnskab 2006 5. Indkomne

Læs mere

Tilskud til naturplejeprojekter

Tilskud til naturplejeprojekter Tilskud til naturplejeprojekter 2016 Herning Kommune kender ikke alle områder, der indeholder særlig værdifuld natur eller særligt sårbare arter af planter og dyr. Derfor opfordrer Herning Kommune borgere

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Vedr. nedlæggelse af dele af skovveje og stier

Vedr. nedlæggelse af dele af skovveje og stier POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Poul Christian Tage Kjær Nørskovvej 12 7600 Struer att. Driftslederen Vedr. nedlæggelse af dele af

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan Æbelø, havet syd for og Nærå Strand

Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan Æbelø, havet syd for og Nærå Strand Hvidbog vedr. offentlig høring af Forslag til Natura 2000-handleplan for 110 Odense Fjord Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan

Læs mere

Giv naturen en hånd - Danmarks Fredede områder

Giv naturen en hånd - Danmarks Fredede områder Giv naturen en hånd - Danmarks Fredede områder DN s fredningsskilte i fredede områder - Arbejdsplan Som led i projektet Fredninger i Danmark arbejder DN med formidlingsprojekter i en række af vores fredede

Læs mere

Byg og Ejendom. Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf 7256 5000 byggesager@fredensborg.dk www.fredensborg.dk. Sagsnr. 2011-289. Den 5.

Byg og Ejendom. Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf 7256 5000 byggesager@fredensborg.dk www.fredensborg.dk. Sagsnr. 2011-289. Den 5. Byg og Ejendom Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf 7256 5000 byggesager@fredensborg.dk www.fredensborg.dk Sagsnr. 2011-289 Den 5. juli 2011 INTERNT NOTAT Præstemosevej 28, matr. nr. 9 ad Asminderød By, Asminderød

Læs mere