Serviceerhverv. Serviceerhverv. 1. Serviceerhvervets struktur. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 329

Transkript

1 1. Serviceerhvervets struktur Serviceerhverv Produktion af tjenesteydelser Serviceerhvervene består af en række forskelligartede erhverv, der alle har produktionen af tjenesteydelser til fælles. Det drejer sig om handelserhvervene, hoteller og restaurationsvirksomhed, transportsektoren, telekommunikation og postvæsen, it-erhverv, finansielle tjenester, forretningsservice og andre tjenesteydende erhverv. Serviceerhvervenes struktur og vækst Serviceerhvervene har haft en vækst i beskæftigelsen på 20 pct. i perioden , mens antallet af beskæftigede i industrien til sammenligning er faldet med 3 pct. Den største vækst har fundet sted inden for forretningsservice, der er vokset fra beskæftigede i 1992 til knapt beskæftigede i Den næststørste vækst har fundet sted inden for hotel- og restaurationsvirksomhed, samt handelserhvervene, der har haft en vækst på hhv. 18 og 12 pct. Strukturen inden for de private serviceerhverv er gengivet i figur 1. Den største beskæftigelse fandtes i 1999 inden for handelserhvervene, hvor der var beskæftigede, efterfulgt af forretningsservice med Figur 1 Beskæftigelse og værditilvækst inden for serviceerhvervene Procent 50 Beskæftigede Fuldtidsansatte Værditilvækst Handel Hotel og restauration Transport Forretningsservice Renovation, forlystelser Handelserhvervene stod for 54 pct. af serviceerhvervenes samlede værditilvækst i 1999, efterfulgt af forretningsservice, der genererede 26 pct. af værditilvæksten. Hvad angår værditilvæksten pr. ansat, skabtes den største værditilvækst inden for forretningsservice. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 329

2 2. Handelserhvervene Svagt stigende tendens i detailomsætningen siden 1997 Detailomsætningen har siden 1997 været svagt stigende. Der er dog tale om betydelige forskelle i udviklingen i de tre varegrupper, som detailhandelen kategoriseres i, idet andre forbrugsvarer (fx hårde hvidevarer) har vist den største stigning, hvorimod omsætningen af fødevarer er næsten uændret. Figur 2 Det månedlige sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningsudvikling 1990 gnsnt.= Andre forbrugsvarer Beklædning mv. Detailhandel i alt Fødevarer og andre dagligvarer Turisme Lille fald i hotelovernatninger I 2001 var der 13,2 mio. overnatninger på hoteller o.l., hvilket er , eller 1 pct. færre end året før. Det samlede fald skyldes 3 pct. færre udenlandske overnatninger, mens antallet af danske overnatninger, som udgjorde 57 pct. af samtlige i 2001, forblev uændret. Det var især svenske og tyske overnatninger der faldt med hhv og Derimod steg de britiske, norske og amerikanske overnatninger med hhv , og Der var i Danmark 557 hoteller o.l. med mindst 40 gæstesenge mod 550 året før (ultimo juli 2001). De havde i alt værelser og senge. 25 pct. af sengekapaciteten fandtes i Hovedstadsregionen, 23 pct. på Øerne i øvrigt og de resterende 53 pct. i Jylland, hvor Nordjyllands Amt alene stod for 20 pct. Også fald i feriehusudlejningen i 2001 I 2001 var der 14,7 mio. overnatninger i feriehuse, som var udlejet gennem danske udlejningsbureauer. Det er 2 pct. mindre end året før, og 16 pct. færre end i 1992/93, hvor udlejningen nåede sit højdepunkt. Andelen af tyske overnatninger er faldet med 7 procentpoint i forhold til rekordåret 1992/93. Tyskerne er dog stadig langt den største kundegruppe med næsten 77 pct. af overnatningerne. Danskerne stod for 14 pct., svenskere, nordmænd og hollændere havde hhv. 2, 4 og 2 pct. af overnatningerne. 330 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002

3 Figur 3 Overnatninger, fordelt efter overnatningskategori 50 Mio. Lystbådehavne Sommerhuse gennem danske udlejningsbureauer Vandrerhjem Campingpladser Hoteller o.l Danskerne oftere på campingferie I 2001 var der i alt 10,9 mio. overnatninger på campingpladser, svarende til en stigning på 1 pct. i forhold til Danske overnatninger steg med eller 3 pct., hvorimod de udenlandske faldt med eller 3 pct. Ultimo juli 2001 var der 439 campingpladser med mindst 75 campingenheder (en enhed = plads til tre personer) mod 435 i I alt var der i campingenheder. I 2001 lå 68 pct. af campingenhederne i Jylland, 20 pct. på Sjælland, 3 pct. på Bornholm og 10 pct. på Fyn. Nordjyllands Amt stod alene for 18 pct. af den samlede campingkapacitet. Figur 4 Overnatninger, fordelt efter nationaliteter 2001 Danskere Udlændinge i alt Tyskere Svenskere Nordmænd Hollændere Øvrige Europa Andre Mio. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 331

4 Lystbådehavne I 2001 havde de 305 danske havne faste lystbådepladser. I juni - august 2001 var der 1,5 mio. personovernatninger. I 2001 stod danskere for 49 pct. af overnatningerne, tyskere for 34 pct. og svenskere for 10 pct. De øvrige overnatninger blev især foretaget af hollændere og nordmænd. Vandrerhjem Ultimo juli 2001 var der 103 vandrerhjem med tilsammen sengepladser. Der var 1,1 mio. overnatninger på danske vandrerhjem i Det er eller 2 pct. færre end i Danskere stod for 62 pct. af overnatningerne i Danskernes ferie- og forretningsrejser 2,7 mio. voksne danskere, svarende til 62 pct. af voksenbefolkningen, foretog en eller flere ferierejser med mindst 4 overnatninger i Rejseintensiteten var størst for unge, idet 70 pct. af de årige havde været på ferierejse i ,0 mio. var på ferierejse i udlandet i 2001 og 1,1 mio. var på ferierejse i Danmark. Udlandsrejseintensiteten var størst for de årige, nemlig 59 pct., mens rejseintensiteten for rejser i Danmark var højest for de årige med 32 pct. i Voksne danskere foretog i alt 4,7 mio. ferierejser med mindst fire overnatninger i Heraf gik to tredjedele af rejserne til udlandet. Figur 5 Danskere, der foretog ferierejser i 2001, fordelt efter alder og destination 80 Procent Kun i Danmark Kun i udland 60 Både Danmark og udland I alt år år år år +75 år I alt 332 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002

5 4. Informationssamfundet It-erhvervene Informationssamfundet kan belyses dels via udbudssiden i form af it-erhvervene og deres beskæftigelse, og dels via efterspørgselssiden i form af virksomhedernes, den offentlige sektors og familiernes anvendelse af it og elektronisk handel. It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder, der primært er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan opdeles i it-industri, it-engroshandel, telekommunikation og it-konsulentvirksomhed, i alt 35 enkeltbrancher. It-serviceerhverv har haft en eksplosiv vækst It-erhvervene i Danmark havde i fuldtidsansatte. Heraf udgjorde engroshandel og konsulentydelser hver 29 pct., mens industri og telekommunikation havde hhv. 22 pct. og 20 pct. af de fuldtidsansatte inden for it-erhvervene. It-industrien har haft et nogenlunde konstant antal fuldtidsansatte i perioden , hvorimod it-serviceerhvervene hører til blandt de hurtigst voksende erhverv i Danmark med en samlet vækstrate på 57 pct. i samme periode. Til sammenligning er de samlede, private byerhverv vokset med 16 pct. i perioden Figur 6 Fuldtidsansatte i it-erhvervene 175 Indeks 1992= It-serviceerhverv 125 It-erhverv i alt It- industri It-konsulentvirksomhedernes omsætning It-konsulentvirksomhederne omsatte i 2000 for næsten 37 mia. kr. Udvikling og salg af software udgør den største andel af omsætningen med 41 pct. Alene udvikling og salg af kundespecifikt software udgør 32 pct. af omsætningen. Drift af kunders it-systemer inklusiv databehandling er den næststørste gruppe og udgør 13 pct. Spørgeskemaet for 2000 er revideret i forhold til tidligere år. Det er derfor ikke muligt at foretage sammenligninger med tidligere års resultater. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 333

6 Figur 7 Computerbranchernes omsætning 2000 fordelt efter ydelser Rådgivning vedr. it-behov/-anskaffelse Udvikling og salg af standardsoftware Udvikling og salg af kundespecifik software Anden konsulentvirksomhed Drift af kunders it-systemer/databehandling Databasevirksomhed System- og programvedligeholdelse Vedligeholdelse og reparation af hardware Netværksydelser og telekommunikation It-uddannelse Leasing/udlejning af computere mv. Videresalg af software Videresalg af hardware Andre varer/ tjenesteydelser Pct. Virksomhedernes it-anvendelse Ni ud af ti virksomheder med mindst fem ansatte havde adgang til internettet ved udgangen af 2001, og seks ud af ti virksomheder havde egen hjemmeside. Næsten halvdelen havde højhastighedsforbindelse til internettet (fx fast bredbånd eller ADSL). Hvad angår elektronisk handel, havde mere end hver tredie virksomhed afgivet ordrer via internettet og en ud af fem havde modtaget ordrer. Figur 8 Virksomhedernes brug af it Procent af alle virksomheder IT Egen hjemmeside Internetadgang Højhastighedsforbindelse til internettet Afgivet ordrer via internet (hjemmeside) Anm 1. Baseret på besvarelser fra virksomheder med mindst 5 ansatte refererer til udgangen af året. Anm 2. Højhastighedsforbindelse til internettet omfatter: Fast bredbånd, ADSL o.l. eller trådløs forbindelse. Modtaget ordrer via internettet (hjemmeside) 334 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002

7 Virksomhedernes adgang til internettet Fire ud af 10 virksomheder med internetadgang anvendte ISDN som adgangsvej og tre ud af 10 brugte ADSL o.l. Omtrent hver fjerde virksomhed anvendte traditionelt, analogt modem, og ca. 15 pct. havde en fast bredbåndsforbindelse til internettet. Kun omkring 2 pct. benyttede sig af trådløs adgang til internettet. Figur 9 Virksomhedernes adgangsveje til internettet, fordelt efter antal ansatte Procent af virksomheder med internetsalg Traditionelt analogt modem ISDN ADSL o.l. Fast bredbåndsforbindelse (mindst 2 mb/sek.) Alle Trådløs forbindelse Anm. Totalerne overstiger 100 pct., da nogle virksomheder anvender flere adgangsveje. Analogt modem: Traditionel telefonlinie, hastighed op til 56 kbit/s. ADSL o.l.: Modem-teknologier baseret på de traditionelle telefonlinier, hastigheder på op til 2 Mbit/s. Fast bredbånds-forbindelse: Fx kabelmodem, faste kredsløb, fiber-teknologi, kapacitet på mindst 2Mb/sek. Trådløs forbindelse: Fixed Wireless Access (FWA), radiokæder, mobile kommunikationsnet m.m. Ved Mb/sek forstås det maksimale antal millioner bits, der kan modtages pr. sekund. De mindre virksomheder brugte i højere grad ISDN og traditionelt modem som adgangsvej i modsætning til de større virksomheder, hvor fast bredbåndsforbindelse og ADSL var mere udbredt. Over halvdelen af virksomhederne med mindst 100 ansatte havde en fast bredbåndsforbindelse til internettet. Ca. 45 pct. af virksomhederne havde mindst én højhastighedsforbindelse, forstået som alle adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem samt ISDN. Integration af internetsalg med virksomhedens it-systemer Hver tredie virksomhed med internetsalg havde integreret salget med mindst ét af virksomhedens it-systemer. Ved integration forstås, at ordremodtagelsen via hjemmesiden er forbundet automatisk med ét eller flere it-systemer. Hver fjerde virksomhed med internetsalg havde integration med systemer, der effektuerer ordren (dvs. levering, produktion m.m.). Dernæst kommer fakturering med 14 pct. og genbestilling af varer hos leverandører med 6 pct. En del af virksomhederne - 11 pct. - havde integration med andre it-systemer, fx bookingsystemer, mailsystem m.m. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 335

8 Figur 10 Integration af internetsalg med virksomhedens it-systemer Procent af virksomheder med internetsalg Effektuering af ordren (levering, produktion m.m.) Fakturering Andre it-systemer Genbestilling af varer hos leverandører Kommunernes brug af internet Så godt som alle kommuner havde en hjemmeside ved udgangen af Der er dog forskel på hvilke dele af den kommunale organisation, der er repræsenteret med særskilt e-postadresse på hjemmesiden: Tre ud af fire kommuner havde særskilte e-postadresser på forvaltningerne lagt ud på hjemmesiden. De kommunale institutioner var repræsenteret på hjemmesiden hos to ud af tre kommuner. I ca. seks ud af ti kommuner var kommunalbestyrelsens e-postadresser ud på hjemmesiden, og fire ud af ti kommuner havde lagt e-postadresser ud på flertallet af de administrative medarbejdere. En femtedel af kommunerne, 21 pct., havde alle fire grupper repræsenteret. Figur 11 Kommunernes e-postadresser på hjemmesiden - hvilke grupper er repræsenteret? 2001 Forvaltningerne Kommunale institutioner Medlemmer af kommunalbestyrelse Administrative medarbejdere Pct. af kommuner Anm. For Kommunale institutioner og Administrative medarbejdere gælder, at det er et flertal af disse i den enkelte kommune. 336 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002

9 5. Familiernes anvendelse af pc og internet Pc og internet vinder frem hos de danske familier Flere og flere danske familier har adgang til pc og internet i hjemmet. I 2002 havde 59 pct. adgang til internet i hjemmet, hvor det i 1997 kun var 8 pct. I 1997 havde 47 pct. af familierne pc i hjemmet, og i 2001 var andelen steget til 72 pct. De fleste familier har en mobiltelefon Ligesom stadig flere får pc og internet får også stadig flere familier mobiltelefon. Hele 84 pct. af de danske familier har mobiltelefon. Figur 12 Familiernes adgang til it-goder Procent Anm. Pr. 1. januar Pc Mobiltelefon Internet Tre ud af fire har adgang til nettet Ser man på den enkeltes adgang til internettet havde 75 pct. af befolkningen adgang til internet enten fra hjem, arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. 42 pct. af befolkningen var koblet på internettet mindst én gang om ugen, og 22 pct. var koblet på internettet dagligt i 1. kvartal Børnefamilierne er på nettet Adgang til pc og internet er mest udbredt blandt par med børn, hvor 90 pct. havde adgang til pc og 76 pct. havde adgang til internettet i 1. kvartal Til sammenligning havde kun 50 pct. af de enlige uden børn adgang til pc, og 35 pct. af dem havde adgang til internettet. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 337

10 Figur 13 Adgang til pc og internet i hjemmet 1. kvartal Procent Adgang til pc Adgang til internet 20 0 Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn Øvrige I alt Mænd de flittigste brugere 28 pct. af alle mænd var i 1. kvartal 2002 koblet dagligt på internettet i hjemmet og halvdelen (49 pct.) var på internettet mindst én gang om ugen. Til sammenligning var kun 15 pct. af alle kvinder dagligt og 35 pct. mindst én gang om ugen koblet på internettet. En tredjedel af de studerende er dagligt på nettet Ligesom køn har også beskæftigelse betydning for, hvor ofte internettet anvendes. 32 pct. af de studerende var koblet på internettet dagligt i 1. kvartal 2002 og over halvdelen mindst én gang om ugen. Også blandt funktionærer og selvstændige var en høj andel koblet på internettet dagligt eller ugentligt. Kun 10 pct. af gruppen uden for erhverv var koblet på internettet dagligt og 22 pct. mindst én gang om ugen. Figur 14 Hyppighed i anvendelse af internet i hjemmet 1. kvartal Procent Studerende Arbejdere Funktionærer Selvstændige Uden for erhverv 0 Hver dag Mindst én gang pr. uge Mindre end én gang pr. uge Aldrig 338 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002

11 Tabel 327 It-brancherne i Danmark 1999 Antal firmaer Fuldtidsansatte Omsætning Lønsum mio. kr. Private byerhverv i alt IT-erhverv i alt Industri Engroshandel Telekommunikation Konsulentydelser Tabel 328 It-branchernes omsætning 2000 Brancher Konsulentvirksomhed vedr. hardware Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software Databehandling Databaseværter og formidlere Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner og edb-udstyr Anden virksomhed i forbindelse med databehandling I alt Omsætning i alt pct. Produkter I alt Rådgivning vedr. it-behov/- anskaffelse Udvikling og salg af standardsoftware Udvikling og salg af kundespecifik software Anden konsulentvirksomhed Drift af kunders it-systemer/ databehandling Databasevirksomhed System-og programvedligeholdelse Vedligeholdelse og reparation af hardware Netværksydelser og telekommunikation It-uddannelse Leasing/udlejning af computere mv Videresalg af software Videresalg af hardware Andre varer og tjenesteydelser mio. kr. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 339

12 Tabel 329 Virksomhedernes brug af it 2001 Internetadgang Egen hjemmeside Intranet 2 Alle virksomheder Brancher Industri Bygge- og anlæg Handel, hotel og restauration mv Transport, post og telekommunikation Forretningsservice mv Fuldtidsansatte 5-9 fuldtidsansatte fuldtidsansatte fuldtidsansatte fuldtidsansatte fuldtidsansatte Baseret på besvarelser fra virksomheder med mindst 5 ansatte. 2 Ved intranet forstås hjemmesider, der kun er tilgængelige internt i den enkelte virksomhed. pct. Tabel 330 Virksomhedernes brug af internet (udvalgte områder) 2001 Information fra/til offentlige myndigheder Rekruttering af personale Afgivelse af ordrer via hjemmesider Modtagelse af ordrer via egen hjemmeside pct. af virksomheder med internet-adgang Alle virksomheder Brancher Industri Bygge- og anlæg Handel, hotel og restauration mv Transport, post og telekommunikation Forretningsservice mv Fuldtidsansatte 5-9 fuldtidsansatte fuldtidsansatte fuldtidsansatte fuldtidsansatte fuldtidsansatte Baseret på besvarelser fra virksomheder med internetadgang samt mindst 5 ansatte. Tabel 331 Virksomhedernes salg via internet 2001 Andel virksomheder med internetsalg 2 Internetsalgets andel af branchernes samlede omsætning Alle virksomheder 1 7 0,9 Brancher Industri 6 0,4 Engroshandel 7 1,6 Detailhandel, hotel og restauration mv. 12 0,7 Forretningsservice mv. 9 0,7 Øvrige brancher 4 0,8 Anm. Forskellene på brancheniveau er forbundet med en del statistisk usikkerhed. 1 Baseret på besvarelser fra virksomheder med mindst 5 ansatte. 2 Min. 1 pct. af virksomhedens omsætning. pct. 340 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002

13 Tabel 332 Husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder tusinde Antal husstande Heraf med: Ejerbolig Sommerhus Tørretumbler Vaskemaskine Opvaskemaskine Mikrobølgeovn Videobåndoptager Videokamera Cd-afspiller Dvd-afspiller Mobiltelefon Telefonsvarer Fax Pc Cd-rom Dvd-drev Internet Heraf opkoblet via: Alm. modem ISDN Fast forbindelse (ADSL) Andet (herunder kabel) Anm. Resultaterne er baseret på telefoninterviews med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år. Der er efterfølgende sket en opregning af resultaterne til antal familier i hele landet, bestående af en eller flere personer i alderen år, som bor i samme bolig og er i familie med hinanden (herunder også samlevende par), idet der dog højst kan være et ægtepar (samlevende par) i familien. Resultaterne er behæftet med en usikkerhed på op til +/- 2,5 pct. pct. Tabel 333 Familiernes forventninger vedr. køb af pc og internetadgang 1. kvartal 2002 Har pc Har internetadgang Planer om at købe pc Ingen planer om at anskaffe pc Enlige uden børn Antal Pct Par uden børn Antal Pct Enlige med børn Antal Pct Par med børn Antal Pct Øvrige Antal Pct I alt Antal Pct Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 341

14 Tabel 334 Ingeniørbranchernes omsætning 2000 Brancher Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeriog anlægsarbejder Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik Opstilling og levering af færdige fabriksanlæg Geologiske undersøgelser og prospektering Anden teknisk rådgivning I alt Omsætning i alt pct. Produkter i alt Projekteringsydelser Projektledelse i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder Planlægning og analyse i relation til investeringer (byplanlægning, transport, miljø, energi mv.) Ydelser i forbindelse med driftsvedligehold., forvaltning mv. af bygninger og anlæg Informatikydelser Andre rådgivende ingeniørydelser Integrerede ydelser i relation til turn-key projekter Andre ydelser uden for rådgivende ingeniørvirksomhed (management, arkitektrådgivning, landmåling, kortfremstilling mv.) Anden omsætning mio. kr. 342 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002

15 Tabel 335 Værdiindeks for detailomsætning =100 Detailhandel med fødevarer mv. Supermarkeder, kolonialhandel mv. Kolonialhandel Discounthandel Kolonialhandel i øvrigt Døgnkiosker Supermarkeder Specialforretninger med fødevarer Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fisk- og vildtforretninger Bagerforretninger og brødudsalg Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaks- og vinforretninger Osteforretninger Andre specialforretninger med fødevarer Varehuse og stormagasiner Varehuse Stormagasiner Apoteker, parfumerier og materialister mv. Apoteker Parfumerier Materialister Detailhandel med beklædning, fodtøj mv. Handel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger Skotøjsforretninger Lædervareforretninger Detailhandel i øvrigt Detailhandel med boligudstyr mv. Møbelforretninger Tæppeforretninger Boligtekstilforretninger Handel kun med køkkenudstyr, glas og porcelæn Handel med husholdningsmaskiner og -apparater Radio- og tv-forretninger Pladeforretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder Farve- og tapetforretninger Detailhandel fra øvrige specialforr. mv. Bog- og papirhandlere Urmagerforretninger Urmager- og guldsmedeforretninger Guldsmede- og juvelerforretninger Specialoptikere Fotoforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Sportsforretninger Legetøjsforretninger Cykel- og knallertforretninger Blomsterforretninger Detailhandel fra postordreforretninger Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 343

16 Tabel 336 Ferierejser 2001 Ferierejser 4 overnatninger overnat- Danmark Udlandet ninger Rejser i alt Overnatninger pr. rejse 7,57 10,25 2,26 Transportmiddel pct. Fly Bil Bus Tog Skib Båd Cykel Andet Indkvarteringsform Hotel 8 57 Feriecenter Camping Vandrerhjem Lejet hus Eget hus Båd Familie/venner Andet Destinationer Danmark Norge 6 1 Storbritannien 3 2 Sverige 8 7 Tyskland 6 5 Frankrig 12.. Spanien 12.. Grækenland 8.. Europa i øvrigt 30 3 Andre lande Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002

17 Tabel 337 Forretningsrejser 2001 Forretningsrejser Danmark Udlandet Rejser Overnatninger pr. rejse 2,44 4,18 Transportmiddel pct. Fly 6 69 Bil Bus 5 4 Tog 27 2 Skib 0 3 Båd.... Cykel.... Andet.... Destinationer Danmark 100 Norge 7 Storbritannien 15 Sverige 20 Tyskland 19 Frankrig.. Spanien.. Grækenland.. Europa i øvrigt 31 Andre lande 8 Tabel 338 Danskernes rejseintensitet tusinde Befolkning 15 år pct. Pct. med ferierejse 1 ferierejse ferierejser ferierejser ferierejser 5 ferierejser og mere I alt med ferierejse Ingen ferierejse tusinde Antal personer med ferierejse Antal ferierejser rejser Rejser pr. rejsende 1,69 1,73 Rejser pr. person 1,02 1,08 1 Opgjort som gennensnit af 3 undersøgelser (oktober, januar og april). Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 345

18 Tabel 339 Hoteller, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne 2001 Hoteller o.l. Hotelsenge Hotelværelser Campingpladser Campingenheder Vandrerhjem Vandrerhjemssenge Lystbådehavne Bådepladser Hele landet Københavns Kommune Frederiksberg kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm. Hoteller, moteller, kroer, pensionater og feriecentre med 40 senge og derover. Campingpladser med 75 campingenheder og derover. Havne med gæsteovernatninger. Tabel 340 Overnatninger fordelt efter overnatningskategori 2001 Hoteller o.l. Campingpladser Vandrerhjem Lystbådehavne Sommerhuse I alt tusinde personnætter Hele landet Københavns Kommune Frederiksberg kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Nationalitet: Danmark Sverige Norge Tyskland Storbritannien Holland Øvrige Europa USA Andre lande Anm. Hoteller, moteller, kroer, pensionater og feriecentre med 40 senge og derover. Campingpladser med 75 campingenheder og derover. Havne med gæsteovernatninger. Sommerhuse, der udlejes gennem danske udlejningsbureauer. 1 Tallet for Københavns Kommune er er inkluderet i Københavns Amt. 346 Serviceerhverv Statistisk Årbog 2002