Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. Version 1.2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. Version 1.2"

Transkript

1 Denne publikation er særligt rettet imod ledelse samt sundhedspersonale involveret i dosisdispenseret medicin. Dosisdispensering Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag Version

2 Titel: Dosisdispensering - identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag version Patientombuddet, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Patientombuddet Finsensvej Frederiksberg URL: Format: pdf Tak til følgende for kommentarer: Danmarks Apotekerforening herunder kredskonsulenten for Region Syddanmark, Pharmakon, Sundhedsstyrelsens Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed samt Enhed for Overvågning af Virksomheder og Kvalitet samt Formanden for Patientombuddets Rådgivende udvalg for medicinområdet. Tak til Sønderbro Apotek, Amager for lån af dosisdispenseringsbilleder. Dosisdispensering 2

3 Indhold Resume 5 1 Baggrund Hvad er dosisdispensering? Hvem får dosisdispensering og hvorfor? Dosisdispenseringsprocessen 13 2 Formål 18 3 Dataindsamling 19 4 Utilsigtede hændelser Rapporternes hændelsessted og opdagelsessted 20 5 Hvor opstår problemerne? 23 6 Hændelsernes alvorlighed 25 7 Hændelsesrapporternes forslag til forebyggende tiltag Risikosituationer i administrationen af dosisdispenseret medicin Risikosituationer, når flere sundhedsprofessionelle håndterer dosisdispenseret medicin 32 8 Sammenfatning og Patientombuddets kommentarer Utilsigtede hændelser i administrationen af dosisdispenseret medicin Når flere sundhedspersoner er involveret i at håndtere dosisdispenseret medicin Rapportering 47 Kilder 49 Bilag 1 52 Proces for anvendelse af maskinelt dosisdispenseret medicin 52 Bilag 2 53 Samlet oversigt over obligatorisk og udvidet klassifikation for medicinering 53 Dosisdispensering 3

4 Forord Det er et overordnet strategisk mål for Patientombuddet, at ombuddets viden om rapporterede utilsigtede hændelser, patientklager og erstatningssager skal nyttiggøres for at skabe merværdi for sundhedsvæsenets aktører, så Patientombuddet derved bidrager til forbedringer af patientsikkerheden og kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Dette medfører blandt andet, at: Patientombuddet bidrager til at afdække kritiske sammenhænge Patientombuddet formidler viden om utilsigtede hændelser til sundhedsvæsenets aktører og offentligheden. Formålet med denne rapport er at sprede væsentlig viden, som findes i Dansk Patientsikkerhedsdatabasen, om dosisdispenseret medicin til ledelse og sundhedspersonale, der er involveret i brugen af dosisdispenseret medicin. Både viden om risikoområder i brugen af den dosisdispenserede medicin og viden relateret til interventioner for at forbedre patientsikkerheden i arbejdet med den dosisdispenserede medicin. Vi håber derved at medvirke til en øget risikobevidsthed hos målgruppen og til inspiration i det fortsatte arbejde med sikker medicinering og patientsikkerhed. Patientombuddet, december 2013 Jørgen Hansen, overlæge Dosisdispensering 4

5 Resume Siden Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler blev fastsat i juni 2001, er det muligt for medicinbrugere at få udvalgte lægemidler dosisdispenseret. Det vil sige, at et apotek maskinelt pakker den enkelte patients lægemidler til hvert enkelt doseringstidspunkt. Maskinel dosisdispensering er en mere nøjagtig, sikker og hygiejnisk måde at ophælde medicin på end manuel ophældning. Dosisdispensering gør det også lettere for patienten at tage sin medicin, hvilket kan medvirke til at lægens ordination bedre efterleves. Dosisdispensering er velegnet til patienter, der over en længere periode forventes at anvende flere lægemidler, eventuelt med flere daglige doser. Da dosisdispenserede lægemidler normalt udleveres til 14 dage ad gangen, er ydelsen kun egnet til patienter, der får den samme medicin i samme dosis over længere tid. Selve medicineringsprocessen ved dosisdispensering er kompleks. og især overgangen mellem den primære sundhedssektor og sygehussektoren er en organisatorisk meget omfattende proces med mange led, aktører og kommunikationsveje. Litteratur viser også, at processerne er forskellige blandt de enkelte kommuner og regioner. Formål Temarapporten har følgende formål: At identificere, hvilke typer af medicinrelaterede utilsigtede hændelser som rapporteres i relation til brug af dosisdispenseret medicin At undersøge, hvilke forslag personalet selv giver til at forebygge de identificerede hændelser At øge læring om de utilsigtede hændelser, som er knyttet til dosisdispenseret medicin, så medicinhåndtering kan forbedres og gøres mere sikker. Dosisdispensering 5

6 Resultater Patientombuddet identificerede for perioden 14. august 2012 til 14. august rapporter om utilsigtede hændelser om dosisdispenseret medicin. Knap 50 procent af de rapporterede utilsigtede hændelser er kategoriseret til at finde sted på administrationstrinnet - hvor patienterne får og indtager medicinen. Af de hændelser er knap 80 procent fra kommunerne. Hospitaler og andet regionalt står stort set for de resterede 20 procent. 44 hændelser er kategoriseret som tværsektorielle. 693 hændelser er kategoriseret til, at hændelsessted og opdagelsessted er forskellige. Hændelsessteder er hyppigst kategoriseret til at være hospital og apotek. Herefter følger plejeboliger og praktiserende læger. Kommunerne er i 334 hændelser kategoriseret som opdagelsessted. Hændelser, sket i administrationen af dosisdispenseret medicin og kategoriseret som dødelige, alvorlige eller moderate hændelser, samt alle hændelser, som involverer flere sundhedspersoner, blev gennemgået, analyseret og risikosituationer samt eventuelle årsager identificeret: Medicinadministration De hyppigste utilsigtede hændelser i relation til administrationen af dosisdispenseret medicin er: -At medicinen ikke bliver givet til patienten -At medicinen gives på forkert tidspunkt eller til forkert patient -At medicinen ikke tages af patienten. Medicin ikke givet Rapporterne viser, at det dobbelte bogholderi med dosisdispenseret medicin og sidedoseret medicin øger risikoen for fejl og oftest bliver enten sidedosering eller dosispakke glemt. Nyt personale er ikke altid klar over, at medicinen er dispenseret på to måder og får derfor ikke udleveret al medicinen til patienten. I nogle tilfælde ligger dosisdispense- Dosisdispensering 6

7 ret og sidedoseret medicin ikke sammen. Dette øger risikoen for, at enten den dosisdispenserede eller den sidedoserede medicin glemmes. Rapporterne viser også, at det er en udfordring, når en patient får dosisdispenseret medicin, og der skal ændres i behandlingen for eksempel justering af dosis. Medicin givet på forkert tidspunkt eller til forkert patient Rapporterne viser, at der tages fejl af dage og tider, når medicinen skal udleveres. For de alvorlige hændelser er grunden ofte, at man river den forreste pose af rullen på den dosisdispenserede medicin, men af uvisse årsager ikke får læst ordentligt på dag og tid på dosispakken. Når en patient får en anden patients medicin, sker det ofte fordi, at personalet af uvisse årsager ikke får læst ordentligt på patienternes navn og personnummer på dosispakken. Der er også tilfælde, hvor personalet har kontrolleret navn og medicin, men bliver forstyrret i udlevering, mister fokus og fejludleverer. Medicin ikke taget Medicinen bliver ikke altid taget af patienterne. I relation til dosispakkerne er problemerne ofte, at: Patienten glemmer at tage medicinen Patienten taber medicinen, når dosispakken åbnes, og medicinen bliver først fundet senere Patienten ikke længere kan magte at selvadministrere medicinen. Problematikkerne i medicinadministrationen er ikke unikke for dosisdispenseret medicin, men svarer til de problemstillinger, som generelt er beskrevet i litteraturen om medicineringsprocessen, og som Patientombuddet også har identificeret. Dosisdispensering 7

8 Patientombuddets kommentarer Pleje- og sundhedspersonalet, som medvirker ved medicinadministrationen, har ifølge Sundhedsstyrelsen pligt til at lave en medicinliste, hvor det tydeligt fremgår, om det enkelte præparat er dosisdispenseret. Sidedoseret medicin skal også dokumenteres, og der må kun være én medicinliste. Den person, som administrerer medicinen skal, ifølge Sundhedsstyrelsen, sikre, at identifikationen af patienten svarer til identifikationen på medicinen. Sidedosering er generelt en stor udfordring i administrationen af medicin. Et forslag til forebyggelse i rapporterne er at lægge dosisdispenseret og sidedoseret medicin samme sted. Et andet forslag er, at man i hjemmeplejen skal skrive på kørelisten, at man skal huske at medbringe sidedoseret medicin, samt at det er vigtigt at opfordre medarbejderne til at læse kørelisten. Det er usandsynligt, at sidedoseringer kan undgås, men sundhedspersonale og den ordinerende læge bør have problematikken med sidedoseringer for øje, og når det er muligt få minimeret problemet ved at samle medicinen i dosispakken. En tilgang kunne være medicingennemgang. Sundhedsstyrelsen anbefaler medicingennengang én gang årligt for alle i behandling med mindst seks lægemidler. Institut for Rationel Farmakoterapi supplerer med også at pege på patienter med dosisdispensering som en gruppe med behov for en årlig medicingennemgang. Patienter tager af bevidste eller ubevidste årsager ikke altid deres medicin. Et forslag til forebyggende tiltag i hændelsesrapporterne er, at det ansvarlige personale, som giver patienten medicin, skal blive hos patienten og sikre sig, at denne tager medicinen. Ligesom gulv, stol og lignende skal tjekkes, når patienten har rejst sig eller er flyttet et andet sted hen. Sundhedsstyrelsens anbefaler, at personalet skal sikre, at patienten tager medicinen, og hvis patienten ikke ønsker det, må personalet give patientens læge besked om dette. Dosisdispenseringsordningen er velegnet til patienter, der har et generelt behov for hjælp til at håndtere deres lægemiddelbehandling. Men hændelserne peger på, at man bør fokusere på, om patienten magter selvadministration, så det undgås, at denne taber medicinen, når dosispakken åbnes, eller glemmer at tage den. Dansk Selskab for Patientsikkerhed har i samarbejde med Pharmakon udarbejdet en best practice om dosisdispensering. Den kan bruges som udgangspunkt, hvis hjemmepleje og plejebolig ikke allerede har en praksis, når der arbejdes for at minimere risikoen for utilsigtede hændelser i administrationen af sidedosering ved dosisdispensering. Dosisdispensering 8

9 Når flere sundhedspersoner er involveret i håndteringen af dosisdispenseret medicin De 737 rapporterede utilsigtede hændelser, hvor det specifikt er indikeret, at flere sundhedspersoner var involveret i håndteringen af dosispakken, peger på, at kommunikationen mellem de forskellige sundhedsprofessionelle er en udfordring og de mange lister og kommunikationsveje potentielle risikoområder. De identificerede hændelserne peger på, at der hyppigt er problemer med at ordinere og dispensere medicin. Manglende eller forkert information på ordinationstrinnet Langt den største risikosituation på ordinationstrinnet er, at der mangler eller er forkert information om ordination til de sundhedsprofessionelle, som efterfølgende skal håndtere medicinen. Den hyppigste situation er, at ændringer i dosisdispenseringen på sygehus ikke er kommunikeret ud til personalet i primærsektoren. De utilsigtede hændelser opdages primært i plejepersonalets kontrol af medicinen. Her kommer de til udtryk ved at egne lister og medicinskema fra sygehus, apotekets doseringskort eller antal dispenserede tabletter ikke stemmer overens. Det viser, at medicinafstemning og kontrol er essentielt i processen. Der er i en tidligere dansk undersøgelse peget på, at sektorovergang håndteres forskelligt i kommunerne, hvilket formodentlig skaber forvirring på sygehusene, som modtager patienter fra flere kommuner. Undersøgelsen peger også på, at håndtering af dosisdispenseret medicin ikke alle steder er velintegreret på sygehusene. Fejldispensering af dosispakker Det er veldokumenteret, at der sker færre fejl, når medicin hældes op ved maskinel dosisdispensering, end når det sker manuelt, men der sker stadig fejl. Hændelserne kategoriseret som dispenseringsfejl viser, at fejlene hyppigst er, at der mangler eller er forkerte lægemidler i poserne med det dosisdispenserede medicin. Det er hyppigst personale fra plejeboliger eller hjemmeplejen, der rapporterer hændelsen. Personalet rapporterer trinnet før dem som hændelsessted, og skriver ofte kun, at der er taget kontakt til det udleverende apotek. Årsager til fejlen og apoteker- Dosisdispensering 9

10 nes udredning er sjældent yderligere beskrevet. Patientombuddets kommentarer Tidligere danske undersøgelser finder, at dosisdispenseringsprocessen ikke er velintegreret på mange sygehuse, og at sygehusenes it-systemer ikke understøtter dosisdispenseringsprocessen. Blandt andet Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Pharmakon foreslår, at et fælles udviklet it-system, hvor aktørerne tager stilling til dosisdispensering, og som sikrer kommunikationen mellem sektorerne, vil være meget relevant for patientsikkerheden. Hændelser i forbindelse med sektorskifte involverer ofte mangelfuld kommunikation. Det er derfor vigtigt med et tættere samarbejde mellem de invorlerede parter i den proces. En undersøgelse fra Sverige viser, at medicinafstemning ved udskrivning kan reducere medicineringsfejl. Rapporterne foreslår et tiltag, hvor hjemmesygeplejersken er med i alle udskrivningssamtaler og har mulighed for at gennemgå sygdomsforløb, behandling, ordinationer og medicin sammen med sygehussygeplejersken, inden patienten udskrives fra sygehuset. Hændelserne viser, at det er særligt risikobetonet, når der ændres i dosispakkerne. Ud over risiko for patientens sikkerhed viser rapporterne, at disse utilsigtede hændelser er ressourcekrævende. Specielt de akutte medicinændringer tager tid og involverer mange mennesker. Det understøttes af en dansk undersøgelse fra En undersøgelse fra 2013 peger også på, at sikkerheden og effektiviteten vil kunne øges, hvis der nationalt arbejdes inden for rammerne af en fælles model. Sundhedsstyrelsen definerer ansvarsfordelingen og informationsvejen for alle involverede i dosisdispenseringsprocessen, men de rapporterede hændelser viser, at der trods dette er problemer, når der sker ændringer og særligt mellem sygehussektoren og i primærsektoren. Det er tidligere vist, at dosisdispenseringsprocessen håndteres forskelligt i de forskellige regioner og kommuner. Rapportørerne peger på, at processerne varierer, og at der kan være uenighed om kommandovejen og hvem, der gør hvad. Det vil være meget relevant for patientsikkerheden, at retningslinjerne for dosisdispensering gøres tydeligere, og at kommandoveje samt ansvar ensrettes mere, så alt sundhedspersonale, som håndterer dosisdispensering, kender og forstår hinandens arbejdsgange. Dansk Selskab for Patientsikkerhed har i samarbejde med Pharmakon udarbejdet en best practice omkring dosisdispensering. Den kan eventuelt bruges som udgangspunkt til at optimere medicinringsprocessen ved dosisdispensering. Årsagerne til de utilsigtede hændelser er svære at identificere ud fra rapporter i DPSD. Det vil være meget relevans at få uddybet årsagerne omkring ordination og fejlkommunikation og identificere de egentlige risikoområder omkring dispenseringen for at kunne optimere og sikre processen yderligere. Dosisdispensering 10

11 1 Baggrund 1.1 Hvad er dosisdispensering? Siden Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler (1) blev fastsat i juni 2001 er det muligt for medicinbrugere at få udvalgte lægemidler maskinelt dosisdispenseret. Dosisdispensering betyder, at et apotek pakker den enkelte patients lægemidler til hvert enkelt doseringstidspunkt. Pakning sker i engangsposer, også kaldet dosispakker. På hver dosispakke står medicinbrugerens navn, cpr.nr., lægemiddelindhold, indtagelsestidspunkt- og dato og anvendelsesmåde (1). Sundhedsstyrelsen har på nærværende tidspunkt (d. 16. september 2013) godkendt ni apoteker til maskinel dosisdispensering (2). De leverer dosisdispenseret medicin til landets øvrige apoteker. Dosisdispenseret medicin må kun pakkes og udleveres til to uger ad gangen. Det skyldes dels, at det forringer medicinens holdbarhed, når den pakkes om fra originalemballagen og dels, at forskellige lægemidler pakkes sammen. I særlige tilfælde kan der dog pakkes til op til 4 uger (1). På baggrund af Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler (1) fastsætter Sundhedsstyrelsen kriterierne for, hvilken medicin der må dosisdispenseres. Det er kun muligt at dosisdispensere tabletter og kapsler. En vejledende liste med de anbefalede lægemidler, der kan dosisdispenseres, publiceres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, herunder også lægemidlernes opbevaringstid uden for originalemballage (3). Apotekerne må, så længe de overholder bekendtgørelsens bestemmelser, også dosisdispensere lægemidler, der ikke er med på Sundhedsstyrelsens liste. Dog ikke eksempelvis kønshormoner, antibiotika, cytostatica (4). Dosisdispensering 11

12 1.2 Hvem får dosisdispensering og hvorfor? Maskinel dosisdispensering er en mere nøjagtig, sikker og hygiejnisk måde at ophælde medicin på end manuel ophældning. Desuden kan dosisdispenseringen være med til at skabe bedre overblik over patientens samlede medicinering (5). Dosisdispensering kan gøre det lettere for patienten at indtage og dermed være med til, at lægens ordination bedre efterleves. Det kan gøre det lettere for patienten at huske at tage sin medicin og at opdage glemte doser også for dennes eventuelle hjælpere (5). Da dosisdispenserede lægemidler normalt gives til 14 dage ad gangen, er ydelsen kun egnet til patienter, der får den samme medicin i samme dosis over længere tid (4). Der har siden opstarten i 2001 været en stigning i brug af dosisdispensering, og i 2012 fik personer dosisdispenseret medicin (tabel 1) (6). Dosisdispenseret medicin anvendes i alle aldersgrupper, men brugen stiger med alderen, og kvinder benytter det oftere end mænd. I aldersgruppen over 74 år anvender 9 procent af befolkningen dosisdispensering (7). Tabel 1. Antal personer, der får dosisdispenseret medicin fra (6). Dosisdispensering 12

13 1.3 Dosisdispenseringsprocessen I sig selv er medicineringsprocessen kompleks. Dosisdispensering giver processen yderligere trin, da apoteket, der modtager recepten (distributionsapoteket) i dosisdispenseringsprocessen, sender ordinationen videre til et pakkeapotek, som dosispakker medicinen (8). Figur 1 illustrerer processen i primær sektor. Opstart af dosisdispensering Ændring/seponering af dosisdispensering Fornyelser af recept til fortsat dosisdispensering Figur 1. Medicineringsprocessen ved dosisdispensering i primærsektoren En dansk undersøgelse fra 2011 viser, at dispenseringsprocessen, og især i overgangen mellem den primære sundhedssektor og sygehussektoren, er en organisatorisk meget omfattende proces med mange led, aktører og kommunikationsveje, og at processerne er forskellige i de enkelte kommuner og regioner (9). Se endvidere bilag 1. Nedenstående faser beskriver noget simplificeret medicineringsprocessen ved dosisdispensering: Dosisdispensering 13

14 1.3.1 Ordination Det er lægen, som vurderer, om en patient har brug for medicinsk behandling. Lægen tager derefter stilling til, om patienten selv er i stand til at administrere medicinen, eller om der er brug for hjælp. Lægen vurderer også, om dosisdispensering er relevant for netop denne patient. Dosisdispensering er dog valgfrit for patienten (10). Der er tre mulige indgange til en ordination: Opstart, fornyelse af recept og ændring eller seponering i ordination: Opstart af dosisdispensering Processen starter oftest med, at det kommunale plejepersonale henvender sig til lægen med et ønske om, at en patient bør starte på dosisdispensering (8). Hvis lægen vurderer, at dette vil være gavnligt for patienten, ordineres dosisdispensering via recept til apoteket. Det er centralt, at lægen udfylder recepten ud fra gældende regler for ordination af dosisdispenseret medicin. Tidspunkt for indtag skal skrives entydigt, så apoteket er klar over, i hvilken af døgnets dosispakker medicinen skal pakkes. Recepten skal desuden have påtegnelsen Dosisdispensering og det skal angives, hvor længe det givne præparat ønskes pakket (5)(10). Fornyelser af recept til fortsat dosisdispensering Når en recept på dosisdispenseret medicin skal fornys, er det patienten, der foranleder det. Er patienten ikke selv i stand til det, kontakter de personer, som drager omsorg for patienten, lægen (5). Ændring i ordination Hvis behandling med et dosisdispenseret lægemiddel skal ophøre, skal lægen udstede en recept på lægemidlet med påtegningen Seponeres. Også hvis dosis skal ændres, skal det fremgå af recepten (5). Når en patients medicinering akut skal ændres, skal lægen sikre, at det kan lade sig gøre om nødvendigt med hjælp fra hjemmeplejen. Når der er ændringer i ordination, bør personalet gøre lægen opmærksom på, at patienten får dosisdispenseret medicin (11). Dosisdispensering 14

15 Generelt er det ledelsens ansvar, at der er instrukser for, hvordan sundheds- og plejepersonalets håndterer medicin og for, at personalet, der udfører medicinhåndtering, kender og bruger disse instrukser. Der skal ligge instruks for; identifikation af både patient og lægemiddel håndtering af dosisdispenseret medicin formidling af oplysninger om ordineret medicin ved indlæggelse på og udskrivelse fra sygehus og herunder oplysning om dosisdispensering (11). Når en patient indlægges Receptordinationer registreres både ambulant eller på sygehusafdelingen i et enstrenget medicinhåndteringssystem fælles for læger og plejepersonale. Den ordinerende læge skriver alle lægemiddelordinationer tydeligt på ordinationsskemaet (10). Når en patient indlægges på sygehus, har den ordinerende læge også ansvar for at vurdere, om patienten selv er i stand til at administrere sin medicin på betryggende måde eller skal have bistand fra personalet (11). Når en patient udskrives Når en patient, der før indlæggelsen fik dosisdispenseret medicin, udskrives fra et sygehus med fortsat dosisdispenseret medicin, skal personalet på sygehuset ifølge Sundhedsstyrelsens sikre, at patientens egen læge og sædvanlige apotek er orienteret om dette. Sygehuspersonalet skal også sikre, at patienten kan medicineres korrekt, indtil apoteket kan levere den dosispakkede medicin (11). Ifølge Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler er det et sygehusansvar at formidle information om nye ordinationer, ordinationsændringer og seponeringer til apoteket (11) Receptmodtagelse og -kontrol Det er apoteket, der har ansvaret for, at indholdet i dosispakkerne er korrekt (10). Distributionsapoteket kontrollerer, at recepten er lavet korrekt, og at den farmakologisk giver mening (12). Dosisdispensering må kun ske, når der ligger et doseringskort udformet på baggrund af recepterne på de receptpligtige lægemidler, der indgår i dosisdispenseringen. Doseringskortet laves af distributionsapoteket efter receptkontrollen. Apoteket udleverer Dosisdispensering 15

16 en kopi af doseringskortet til patienten og sender en kopi af det til ordinerende læge eller til patientens læge ifølge det gule sundhedskort, hvis det ønskes (1) Dosispakning Distributionsapoteket sender doseringskortet elektronisk til pakkeapoteket. Pakkeapoteket kontrollerer, at doseringskortet er udfyldt korrekt, og at de bestilte lægemidler kan dosispakkes og skaffes. Desuden vurderer pakkeapoteket, om der skal substitueres. Herefter pakkes medicinen; rullerne med dosisdispenseret medicin kontrolleres manuelt eller maskinelt og sendes til distributionsapoteket (12) Udlevering og modtagelse Distributionsapoteket kontrollerer, at de har modtaget den bestilte medicin (1). Herefter udleveres rullerne med dosisdispenseret medicin til patienten i skranken eller sendes til patienten eller plejehjemmet. Alle patienter modtager fra apoteket en kopi af deres doseringskort og tilbud om indlægssedler til medicinen i dosispakkerne (12). Ifølge Sundhedsstyrelsen skal pleje- og sundhedspersonale, der modtager dosispakkerne fra apoteket kontrollere varerne på samme måde, som når der modtages andre lægemidler fra apoteket. Det vil sige sikre, at ordinationen fra lægen og doseringskortet fra apoteket stemmer overens (10)(13) Administrationen Patienten kan selv tage medicinen, eller sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, pårørende eller andre kan give eller hjælpe patienten med at tage medicinen. Hvis pleje- og sundhedspersonalet fungerer som lægens medhjælp og hjælper med at administrere medicinen, det vil sige hjælper borgeren/patienten med mere end blot at åbne pakkerne, skal der, ifølge Sundhedsstyrelsens notat om dokumentation i forbindelse med dosisdispensering, laves én medicinliste baseret på lægens ordination. Medicinlisten kan føres elektronisk eller på papir. Listen skal omfatte både den dosisdispenserede medicin og medicin, der ikke dosisdispenseres som eksempelvis flydende medicin, stikpiller og p.n. medicin. Doseringskortet fra apoteket kan ikke bruges som dokumentation af medicinordinationerne (10)(11). Dosisdispensering 16

17 Inden patienten får medicinen, kontrolleres det, at navn og personnummer står på dosispakken. Der kvitteres for medicinadministrationen. Pleje- og sundhedspersonale har ikke pligt til at kontrollere dosispakkernes indhold, når de giver medicinen til patienten, med mindre det fremgår af deres lokale instruks. Men personalet har pligt til at reagere, hvis der er åbenlyse fejl som eksempelvis, at der kun er en tablet i pakken, selvom der skulle være otte (10)(11). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke åbner dosispakkerne. Hvis pleje- eller sundhedspersonalet åbner pakkerne og fjerner én eller flere tabletter, får personen det fulde ansvar for behandling, hvis der sker fejlmedicinering (10) Opbevaring Der er ikke fastsat regler for opbevaring af medicin i plejeboliger. Det er ledelsens ansvar, at medicin kan opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende (11). Det anbefales, at medicinen opbevares forsvarligt i forhold til patienten og utilgængeligt for besøgende eller andre patienter. Den enkelte patients medicin opbevares adskilt fra andre patienters medicin (13) Monitorering Lægen vurderer løbende den medicinske behandling i forhold til forventet effekt og bivirkninger. Det vurderes, om der er indikation for at fortsætte behandlingen, der er i gang, eller ændre, eventuelt seponere behandlingen. Det vurderes ligeledes, om der er indikation for at iværksætte ny eller supplerende behandling (9). I denne fase vurderer plejepersonalet, om en patient ville have gavn af dosisdispensering, eller om igangsat dosisdispensering fungerer, og henvender sig til patientens læge (9). Dosisdispensering 17

18 2 Formål Dosisdispensering er en organisatorisk meget kompleks proces med mange led, aktører og kommunikationsveje, og der kan være en risiko for patientens sikkerhed. På den baggrund har temarapporten følgende formål: At identificere hvilke typer af medicinrelaterede utilsigtede hændelser som rapporteres i relation til brug af dosisdispenseret medicin At undersøge hvilke forslag personalet selv giver til at forebygge de identificerede hændelser At øge læring om de utilsigtede hændelser, som er knyttet til dosisdispenseret medicin, så medicinhåndtering kan forbedres og gøres mere sikker. Inden Patientombuddet modtager rapporterne om utilsigtede hændelser, bliver de behandlet af risikomanagere / sagsbehandlere i kommunerne eller regionerne. Der kan derfor allerede nu være iværksat tiltag som en reaktion på rapporteringerne. Det kan være analyser, møder, kompetenceudvikling, udarbejdelse af instrukser, kvalitetssamarbejde over sektorer eller mellem apoteker og plejepersonalet med videre. De tiltag kan ikke identificeres gennem DPSD og er derfor ikke medtaget i rapporten. Det er et håb, at denne rapport kan bidrage til yderligere at synliggøre problemstillinger, når dosisdispenseret medicin håndteres. Rapporten vil som et bidrag til læring gengive et uddrag af de forslag til forebyggelse, som rapportørerne har skrevet i deres rapport til DPSD. Det er håbet, at andres erfaringer og refleksioner kan anvendes i arbejdet med at forbedre håndteringen af dosisdispenseret medicin og gøre det mere sikkert for patienten. Dosisdispensering 18

19 3 Dataindsamling Fra januar 2004 har sundhedspersonalet i sygehusvæsenet haft pligt til at rapportere utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabasen (DPSD). Den 1. september 2010 trådte den udvidede patientsikkerhedsordning i kraft. Det betyder, at patientsikkerhedsordningen udover sygehusvæsenet nu også omfatter praksissektoren, den kommunale sundhedssektor, apotekerne og det præhospitale område. Ordningen blev 1. september 2011 yderligere udvidet til også at omfatte en frivillig rapporteringsmulighed for patienter og pårørende. Når en hændelse rapporteres til DPSD, skal den klassificeres efter en dansk tilpasning af WHO s International Classification for Patient Safety (ICPS) klassifikationen. Hændelserne kan videre klassificeres i en udvidet proces- og problemklassifikation. Klassifikationen for hændelsestypen Medicinering ses i bilag 2. Det er risikomanagere / sagsbehandlere, der står for klassificering under sagsbehandlingen. Sagsbehandleren anonymiserer hændelsesrapporten, inden sagsbehandlingen slutter og inden den sendes til Patientombuddet. Patientombuddet lægger vægt på, at formålet med rapporteringen er læring, og at der ikke kan eller skal tages stilling til kritik eller sanktioner. Dosisdispensering 19

20 4 Utilsigtede hændelser Patientombuddets Læringsenhed har søgt efter utilsigtede hændelser, som involverede dosisdispenseret medicin i DPSD for perioden 14. august 2012 til 14. august Der blev søgt efter afsluttede rapporter. Patientombuddet identificerede for perioden rapporter om utilsigtede hændelser som involverer dosisdispensering. 4.1 Rapporternes hændelsessted og opdagelsessted Af de hændelser er knap 80 procent fra kommunerne. Hospitaler og andet regionalt står stort set for de resterende 20 procent (tabel 2). Sektor Antal Procent Hospital ,9 Kommune ,7 Privat 8 0,2 Andet regionalt ,3 I alt Tabel 2. Fordelingen af oprettede utilsigtede hændelser som involverer dosisdispensering i DPSD hver sektor. I rapporteringsskemaet er det muligt at kategorisere sin rolle i hændelsen, og af de hændelser er 693 kategoriseret som opdagelsessted for hændelsen, og 44 hændelser er kategoriseret som tværsektoriel (tabel 3). Rolle i hændelsen Sektor Hospital Kommune Privat Andet Regionalt I alt Opdagelsessted Tværsektoriel Andet Ikke kategoriseret I alt Tabel 3. Fordelingen af rolle i hændelsen Dosisdispensering 20

21 Hændelsessted Tværsektorielle hændelser Tværsektorielle hændelser omfatter utilsigtede hændelser, hvor sagsopfølgningen kræver at både hændelsesstedet, og det/de involverede steder deltager i opfølgningen på hændelsen. Der var i alt rapporteret 44 tværsektorielle hændelser, og som tabel 4 viser, er lidt over halvdelen af hændelserne angivet under kategorien `Anden manuelt angivet. Det er hændelser, hvor rapportøren manuelt har indskrevet det involverede sted i rapporten. Stedet er derfor ikke klassificeret og kan derfor ikke behandles statistisk. Af de resterende 20 procent hændelser var *7 tværsektorielle hændelser mellem hospitaler og kommuner, og **11 tværsektorielle hændelser mellem Anden regional i og kommuner. Involveret sted Anden regional Hospital Kommune Privat Anden manuelt angivet I alt Anden Regional 0 0 9** Hospital 0 0 * Kommune 2** * Privat I alt Tabel 4. Tværsektorielle hændelser, fordelt på hændelsessted og involveret sted Hændelser opdaget et andet sted En del af hændelserne opdages et andet sted, end der hvor hændelsen er sket. Den utilsigtede hændelse sendes til sagsbehandling det sted, hvor hændelsen er sket, og der sker en lokal sagsbehandling. Rapportøren oplyser opdagelsesstedet, så det er muligt at få supplerende oplysninger til hændelsen. i Anden regional omfatter apoteker, praktiserende læger (almen praksis), præhospital og ambulancer, terapeuter og kiropraktorer, tandlæger og tandplejere, regionale botilbud, praktiserende speciallæger, praktiserende jord-mødre, psykologer og vagtlægeordningen. Dosisdispensering 21

22 Private Private Kommuner Hændelsessted Hospital Anden regional Som det fremgår af tabel 5 er 693 hændelser klassificeret til, at hændelsessted og opdagelsessted er forskellige. Andet regionalt er det hyppigste hændelsessted med 284 hændelser svarende til ca. 41 procent. Blandt Andet regionalt er det apotekerne (212 hændelser svarende til ca. 31 procent) og de praktiserende læger (61 hændelser svarende til cirka 9 procent), der hyppigst er kategoriseret som hændelsesstedet. De offentlige sygehuse er klassificeret som hændelsesstedet i 214 hændelser, hvilket svarer til ca. 31 procent. Kommunerne er i 334 hændelser kategoriseret som opdagelsessted, hvilket svarer til ca. 48 procent af hændelserne. Opdagelsessted Andet tastet manuelt Andet regional Hospital Kommuner Apoteker Praktiserende læger (almen praksis) Præhospital og Ambulancer I alt Regionale botilbud Speciallæger Vagtlægeordningen I alt anden regional Offentlige sygehuse I alt hospital Andet Hjemmeplejen Hjemmesygeplejen Misbrugsbehandling Plejebolig Sociale botilbud Sundheds- og Sygeplejecentre Træning Øvrige tilbud til borgere med handicap I alt I alt kommuner Privathospitaler I alt private Tabel 5. Hændelser hvor hændelsesstedet og opdagelsesstedet er forskelligt. Dosisdispensering 22

23 274 ud af de i alt 693 hændelser er angivet i gruppen `Anden manuel angivet`, og omfatter hændelser, hvor rapportøren manuelt har skrevet de involverede steder ind i rapporten. Hændelsessted og/eller opdagelsessted er derfor ikke klassificeret. 5 Hvor opstår problemerne? Af de identificerede utilsigtede hændelser er hændelser proceskategoriseret. Omkring halvdelen af disse er kategoriseret til at være sket i administrationstrinnet (tabel 6). For uddybelse af proces- og problemkategorisering se bilag 2. Dosisdispensering 23

24 WHO klassifikation Antal Procent Procestrin i medicineringsprocessen hændelser Ordination 226 5,1 Recepthåndtering 56 1,3 Receptkontrol 22 0,5 Håndtering af doseringskort 165 3,8 Dispensering ,9 Administration ,8 Opbevaring 49 1,1 Dokumentation 103 2,3 Monitorering 13 0,3 Levering 93 2,1 Emballering og navngivning 63 1,4 Andet 152 3,5 Ikke klassificeret ,0 I alt Tabel 6. Opgørelse over medicinrelaterede utilsigtede hændelsers placering i medicineringsprocessen Administrationen er det trin i medicineringsprocessen, hvor personalet udleverer medicin, hjælper patienten med at tage den, og observerer patienten. Patienters administration af egen medicin betyder, at patienten selv har ansvar for at tage medicinen (11). Inden for hvert procestrin kan hændelsen efterfølgende klassificeres efter problem. Nedenfor i tabel 7 ses, at problemet i de fleste utilsigtede hændelser er kategoriseret som Forkert dosis/tidspunkt/frekvens/ikke givet. WHO klassifikation Antal Procent Problemkategorier i medicineringsprocessen hændelser Forkert ordination/ kontraindikation 23 0,5 Forkert patient 108 2,5 Forkert dispensering 251 5,7 Forkert administration 194 4,4 Forkert dosis/tidspunkt/frekvens/ ikke givet ,0 Forkert formulering eller klargøring 43 1,0 Forkert label/instruktion 37 0,8 Forkert lægemiddel 103 2,3 Forkert opbevaring 31 0,7 Proces forkert ikke eller mangelfuldt udført ,6 Udløbet medicin 9 0,2 Andet 211 4,8 Ikke klassificeret ,4 I alt Tabel 7. Opgørelse over hvilke problemer de medicinrelaterede utilsigtede hændelser er knyttet til. Dosisdispensering 24

25 Ingen skade Mild Moderat Alvorlig Dødelig Ikke kategoriseret I alt 6 Hændelsernes alvorlighed Udover proces- og problemkategorisering skal hændelsers alvorlighed klassificeres efter den faktuelle skade. Alvorligheden bliver klassificeret efter nedenstående kriterier: Alvorlighed Ingen skade Mild Moderat Alvorlig Dødelig Skade Ingen skade Lettere forbigående skade, som ikke kræver øget behandling eller øget plejeindsats Forbigående skade, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge eller øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling. Permanente skader, som kræver indlæggelse, behandling hos praktiserende læge, øget plejeindsats eller for indlagte patienter øget behandling, eller andre skader, som kræver akut livreddende behandling. Dødelig Størstedelen af medicineringshændelserne, som er rapporteret, er klassificeret som ingen skade eller mild skade (tabel 8). Moderate, alvorlige og dødelige hændelser udgør tilsammen omkring 9 procent af hændelserne. Flest moderate, alvorlige og dødelige hændelser er kategoriseret til at være sket i administrationstrinnet. WHO klassifikation Procestrin i medicineringsprocessen Alvorlighed Ordination Recepthåndtering Receptkontrol Håndtering af doseringskort Dispensering Administration Opbevaring Dokumentation Monitorering Levering Emballering og navngivning Andet Ikke klassificeret I alt_antal I alt_procent 68,4 22,3 8,2 1,1 >0,1 >0,1 100 Tabel 8. Opgørelse over alvorskategorisering i forhold til medicineringsprocessen. Dosisdispensering 25

26 7 Hændelsesrapporternes forslag til forebyggende tiltag Rapporterne i DPSD viser, at det er administrationstrinnet, det trin hvor dosisdispensering håndteres, der hyppigst er kategoriseret som værende involveret i utilsigtede hændelser. Litteraturen peger på, at især overgangen mellem den primære sundhedssektor og sygehussektoren er en organisatorisk meget omfattende processer med mange led, aktører og kommunikationsveje, som skaber problemer i dosisdispenseringen (14)(15)(17)(22). Risikosituationer og eventuelle årsager samt forslag til forebyggelse vil derfor blive gennemgået i de efterfølgende afsnit for: Hændelser sket i administrationen og kategoriseret som dødelige, alvorlige eller moderate hændelser Hændelser, som involverer flere sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer. Når vi søger læring, er det meget relevant at se på årsagerne til hvorfor utilsigtede hændelser sker, men det er langt fra alle rapporter, der beskriver, hvorfor en hændelse er sket. Der er imidlertid i nogle rapporter angivet årsager til hændelserne i hændelsesbeskrivelserne samt i felterne Konsekvens og Forslag til forebyggelse. 7.1 Risikosituationer i administrationen af dosisdispenseret medicin Administrationen af medicin er det procestrin, som rapportørerne oftest skriver om i de utilsigtede hændelser. Administrationen er det trin i medicineringsprocessen, hvor personalet udleverer medicin, hjælper patienten med at tage den, og observerer patienten. Patienters admini- Dosisdispensering 26

27 stration af egen medicin betyder, at patienten selv har ansvar for at tage medicinen (11). Af de i alt 182 administrationshændelser kategoriseret som moderate, alvorlige eller dødelige, er de hyppigste problemfelter identificeret som: Sidedoseret eller dosisdispenseret medicin bliver ikke givet Dosisdispenseret medicin bliver udleveret til forkert patient Dosisdispenseret medicin bliver udleveret til forkert tid Dosisdispenseret medicin bliver ikke taget Medicin bliver ikke givet til patienterne Langt det hyppigste problem på administrationstrinnet er, at medicinen ikke gives til patienterne. Sidedosering eller dosispakke bliver ikke givet Ikke alt medicin kan dosisdispenseres, hvorfor en patient i mange tilfælde skal have både dosisdispenseret medicin og medicin ved siden af. Der er identificeret flere årsager til at alt medicinen ikke bliver givet. Forglemmelse Rapporterne viser, at det dobbelte bogholderi af dosisdispenseret medicin og sidedoseret medicin ofte er årsag til administrationsfejl. I flere hændelser skrives det, at medicinen glemmes. Hvilke underlæggende årsager der i øvrigt medvirker, er desværre meget sjældent uddyb det i rapporterne. Personalet har glemt at give en ½ tablet marevan 2,5 mg til aften. Borgeren har både dosispakket medicin og medicin doseret i æske. Marevan er doseret i æske. Nyt personale Nyt personale er ikke altid klar over, at medicinen er dispenseret på to måder, og der- Dosisdispensering 27

28 for de ikke får udleveret alt medicinen til patienten. Til tider skyldes det, at de ikke er blevet sat grundigt ind i rutinerne eller ikke er informeret om, at der er flere typer af dispenseret medicin til patienten. Der skulle gives medicin, som var doseret ved siden af dosisruller, men vikaren var ikke opmærksom på dette. Medicinen ligger ikke sammen Der er eksempler på, at en patients dosisdispenseret og sidedoseret medicin ikke ligger sammen. Det øger risikoen for, at enten den dosisdispenserede eller den sidedoserede medicin glemmes. Borger har ikke fået morgen- og middagsmedicin fra dosisdispenseringsposerne, men har fået en pille fra doseringsæske, der ligger på bordet! Ændringer i behandlingen Det er en udfordring, når en patient får dosisdispenseret medicin, og der skal ændres i behandlingen. En typisk problemstilling er, at der skal ske en dosisjustering. Et eksempel er, at lægemidlet bliver seponeret fra dosispakken, fordi justeringen skal ske som sidedosering. Når ønskede dosis er opnået, overføres medicinen ikke til dosisdispenseringen igen, men sidedoseringen seponeres, og patienten bliver dermed ikke medicineret. Et andet eksempel er, at lægemidlet tages ud af dosisdispenseringen for at blive dosisjusteres, men justeringen sker ikke. Fejlen sker i forbindelse med, at Delepsine er blevet taget ud af dosispakkerne, da denne skulle nedtrappes, men ikke er blevet doseret i sidedoseringen. Fejlen opdages efter 2 dage i forbindelse med medicingivning. Dosisdispensering 28

29 7.1.2 Medicin givet til forkert tid Dag og tid på dosispakken kontrolleres ikke Rapporterne viser, at der tages fejl af dage og tider, når medicinen skal udleveres. En af grundene er ofte, at personalet af uvisse årsager ikke får læst ordentligt på dag og tid på dosispakken, men river den forreste pose af rullen med dosisdispenseret medicin i den tro, at det er den korrekte pose. Manglende intern kommunikation I flere hændelser er situationen, at en sundhedsfaglig giver patienten medicin, selvom en anden allerede har givet den ordinerede medicin. Den sundhedsfaglige tror ikke, at medicinen er givet, eller personalet har ikke internt informeret hinanden om, at det er sket. Den manglende kommunikation resulterer i, at den næste pose på rullen tages, uden at dato og tid tjekkes, og det betyder, at patienten fejlmedicineres. En fast medarbejder havde givet den dosisdispenserede morgenmedicin til d til beboer. Afløser kommer efterfølgende og giver beboeren morgenmedicin fra dosisdispenseringsrullen uden at se på dato på dosispakken. Beboeren fik herved morgenmedicinen for næste dag d , hvilket betyder, at beboeren fik 2 x morgenmedicin samme dag. En plejer giver Lise sine morgenpiller inden kl og beder en hjælper om at spise med Lise. Personalet, som har givet Lise pillerne, glemmer at informere hjælperen, som er blevet bedt om at spise morgenmad med Lise, at hun har fået sin medicin. Hjælperen giver hende pillerne, som er den næste pakke på dosisrullen aftenmedicinen. Dosisdispensering 29

30 7.1.3 Medicin givet til forkert patient Navn og personnummer på dosispakken kontrolleres ikke En årsag til at en patient får en anden patients medicin, er ofte, at personalet af uvisse årsager ikke får læst ordentligt på patienternes navne og personnumre. I enkelte tilfælde har patienterne samme navn eller meget nærliggende navne. To beboere med enslydende fornavn får forvekslet medicin af uddannet hjælper (afløser). Den beboer får og indtager medbeboerens morgenmedicin. De respektive medicinæsker/dosispakker ligger normalt i hver sin medicinkurv med tydeligt navn og cpr-nummer i medicinrummet. Imidlertid er dagens medicin til de to beboere med enslydende fornavn blevet ombyttet. De to kurve står lige ved siden af hinanden på hylden i medicinrummet, da de to beboere bor dør om dør. Hjælper tager medicinæsken til den pågældende beboer, hun har fået tildelt og kontrollerer navn, men kun fornavn. Forstyrrelser Der er tilfælde, hvor personalet har kontrolleret navn og medicin, men bliver forstyrret i medicinadministrationen og mister fokus, så der sker en fejludlevering. Nattevagt skal hente morgenmedicin til en beboer. Hun kontrollerer navnet på medicin og beboerens navn og forlader medicinrummet for at udlevere medicinen. På vejen møder nattevagten en anden beboer og kommer til at udlevere morgenmedicin til denne. Den dosisdispenserede pose bliver ikke kontrolleret umiddelbart før udlevering med henblik på navn og cpr.nr Medicin ikke taget Medicinen bliver ikke altid taget af patienterne. I relation til dosispakkerne er problemerne oftest at: Dosisdispensering 30

31 Patienten glemmer at tage medicinen Patienten taber medicinen, når dosispakken åbnes, og medicinen først bliver fundet senere Patienten pludselig ikke længere kan magte at administrere medicinen selv. Da jeg kommer ned til beboeren, ligger dosisrullen fremme og roder. Beboer har klippet hul i poserne og tager noget af medicinen og ladet andet blive. Dette drejer sig om dosisposerne fra d. 31/ /2-12. Hvori han får Abilify, Olanzapin og Mirtazapin. Desuden ligger der ved siden af dosisposer fra d. 11/1 og d. 12/1 Abilify tabletter, som beboer ikke har taget Rapportørernes forslag til forebyggelse af fejl i administrationstrinnet Seks forebyggelsespointer i relation til administrationsfejl med dosisdispenseret medicin træder frem i kommentarfeltet Forslag til forebyggelse : Personalet skal læse på medicinlisten, hver gang de kommer til en borger. Antal tabletter, der skal gives, sammenholdes med antal på medicinlisten. Stemmer tallene ikke overens, er der måske en sidedosering eller en dosispakning. Bedre information til vikarer. Bed altid vikarer om at tjekke, om der er medicin ved siden af de dosisdispenserede ruller. Sikre, at det hver morgen aftales, hvem der giver medicin til navngivne beboer. Når det er muligt, overværer personalet, at medicinen bliver taget af patienten. Når hjemmeplejen skal ud, skal der på kørelisten skrives, at man skal huske at medbringe sidedoseret medicin. Det er vigtigt at opfordre medarbejderne til at huske at læse kørelisten. Læg dosisdispenseret og sidedoseret medicin samme sted. Dosisdispensering 31

32 7.2 Risikosituationer, når flere sundhedsprofessionelle håndterer dosisdispenseret medicin Hændelserne, som er kategoriseret som tværsektorielle, eller hvor hændelsessted og opdagelsessted er kategoriseret som forskellige, er blevet gennemgået. Størstedelen af de tværsektorielle omhandler hændelser, der er opdaget et andet sted, end hvor de er sket. Men de følger ikke definitionen i DPSD for en tværfaglig hændelse; Hændelsen, der er sket i overgangen mellem to sektorer for eksempel mellem hospital og primærsektor. Anvendes, hvor det for eksempel er uklart, om svigtet er sket hos afsender eller modtager af patienten, eller hvor der er sket et svigt begge steder (16). Det er derfor valgt at samle alle disse hændelser under et, med opdeling efter, hvor i medicineringsprocessen hændelsen er sket, og hvilken aktør som var involveret. For hændelserne klassificeret som tværsektorielle, eller hvor hændelsessted og opdagelsessted er forskellige, kommer det tydeligt frem, at problemerne sker oftest ved ordination og dispensering Ordination Langt den største problem i ordinationstrinnet er manglende eller forkert information om ændringer i ordination til de sundhedsprofessionelle, som efterfølgende er involveret i medicineringen. Den hyppigste situation er, at ændringer i dosisdispenseringen på sygehuse ikke kommunikeres ud til personalet i primærsektoren. Sygehus og plejepersonale i primærsektoren Manglende eller forkert information om ordination Plejepersonalet i primærsektoren oplever, at får forkert eller slet ingen information om ændringer i medicinering, som er fundet sted, imens en patient har været indlagt. Dosisdispensering 32

33 Og det er oftest i hjemmeplejens eller plejehjemmets kontrolfase, inden medicinen udleveres til patienten, det bliver opdaget, at lægemidlerne i dosispakken ikke svarer til oplysninger på patiens medicinliste. En borger udskrives fredag eftermiddag efter 14 dages indlæggelse. Hjemmeplejen er ikke adviseret om medicinændringer. Borger kontakter hjemmeplejen fredag aften, da hun ikke kan finde ud af, hvilken medicin hun skal tage. Ved besøg i hjemmet fremgår det af det medicinskema, som borger har med hjem, at dosis er øget på; Diural, Kaleorid og Carvedilol. Borger er ligeledes i antibiotisk behandling og har tabletter med hjem til endt kur. Tabletterne er i kraftig folie, som borger ikke selv kan åbne, og hun ved ikke, hvornår hun skal tage dem. Der er også hændelser, hvor patienterne ikke har forstået ordinationsændringerne. Plejepersonalet i primærsektoren bliver derfor til tider konfronteret med ændringerne, fordi patienten forvirret kontakter dem efter vedkommende er udskrevet. Endelig er der hændelser, som beskriver, at patienten udskrives, og beskeden fra hospitalet er, at der ikke er ændringer i medicinen. Senere opdager plejepersonalet, at der var ændringer. Manglende kendskab til patientens medicin Der er identificeret hændelser, hvor ordinerende læge ikke kender til patientens medicinering og derfor fejlordinerer. Her er hændelser fra både sygehus og privat praksis. Hjemmeplejen opdager uoverensstemmelse i borgerens medicin dosispakke og medicinliste efter udskrivelse. Hun fortæller hun (borgeren) har fået en recept på Kaleorid og har fået af vide, at hun skal tage 3 tabletter dagligt i en uge. I hendes dosispakning er der i forvejen 2 Kaleorid tabletter, og det ved lægen på hospitalet ikke. Dosisdispensering 33

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag Denne publikation er særligt rettet imod ledelse samt sundhedspersonale involveret i dosisdispenseret medicin. Dosisdispensering Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser Dokumentoverblik: Dokumenttype: Tvær-regionalt retningsgivende dokument. Dokumentet indeholder også regionale retningslinjer gældende for

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5 Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård Bilag 2 Medicininstruks for Elleslettegård Formålet: Formålet med denne medicininstruks er at sikre en sikker medicinhåndtering og dermed at forebygge utilsigtede hændelser. Eleven skal have den rigtige

Læs mere

Sådan rapporterer du en utilsigtet hændelse i DPSD Vejledning for medarbejdere

Sådan rapporterer du en utilsigtet hændelse i DPSD Vejledning for medarbejdere Rammekontraktbilag J Sådan rapporterer du en utilsigtet hændelse i DPSD Vejledning for medarbejdere SAMMMEN.. KAN VI BLIVE BEDRE! TVÆRSEKTORIELT NETVÆRK KLYNGE MIDT 1 Indholdsfortegnelse: Sådan kommer

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Boligerne Anna Anchersvej. Adresse: Anna Anchers Vej 23-43, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør

Tilsynsrapport 2015. Boligerne Anna Anchersvej. Adresse: Anna Anchers Vej 23-43, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør Tilsynsrapport 2015 Boligerne Anna Anchersvej Adresse: Anna Anchers Vej 23-43, 3000 Helsingør Kommune: Helsingør Leder: Afdelingsleder Lisbeth Ahlberg Telefon: 49 28 44 28 E-post: peh43@helsingor.dk Dato

Læs mere

Kommunerapport Hedensted kommune 2 / 14

Kommunerapport Hedensted kommune 2 / 14 Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejehjem i Hedensted Kommune 2015 Titel Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejehjem i Hedensted Kommune 2015 Styrelsen for Patientsikkerhed, 2016. Publikationen

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Årsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune

Årsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune Årsrapport 2012 Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Herning Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Konklusion 3 2 Baggrund 3 3 Resultater 3 3.1 Generelt 3 3.2 Antal rapporterede hændelser 4 3.3 Alvorlighedsgraden

Læs mere

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hillerød Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Medicinering i hjemmeplejen og i plejebolig identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Medicinering i hjemmeplejen og i plejebolig identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag Denne publikation er særligt rettet imod ledelse samt sundhedspersonale involveret i medicinering. Medicinering i hjemmeplejen og i plejebolig identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Herning Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Herning Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Sikker brug af dosispakket medicin

Sikker brug af dosispakket medicin Sikker brug af dosispakket medicin Information til brugere og pårørende I projektet Dosisdispensering fra maskine til mund er udarbejdet et forslag til tekst til en folder, som skal imødekomme, at inddragelse

Læs mere

Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark

Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?

Læs mere

Temadag Utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt, og hvad kan vi gøre?

Temadag Utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt, og hvad kan vi gøre? Temadag Utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt, og hvad kan vi gøre? 20. november 2012 kl. 10.00 15.15, Herlev Sygehus, Store Auditorium Titel: Temadag d. 20. november 2012. Utilsigtede

Læs mere

Egenkontrol af medicinhåndtering. Ja Nej Ikke relevant

Egenkontrol af medicinhåndtering. Ja Nej Ikke relevant Egenkontrol af medicinhåndtering Borgers navn: Borgers cpr.nr: Dato for udført egenkontrol: Egenkontrol udført af: Generelt 1 Er medicinoversigten i overensstemmelse med dokumentationen for lægens ordination

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Cassiopeia. Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund. Kommune: Brønderslev

Tilsynsrapport 2015. Cassiopeia. Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund. Kommune: Brønderslev Tilsynsrapport 2015 Cassiopeia Adresse: Lundagerhaven 2, 9330 Dronninglund Kommune: Brønderslev Leder: Områdeleder Eivind Grepperud, afdelingsleder Dorte Lassen Telefon: 99 45 54 70 E-post: sikkerpost@99454545.dk

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af ikke-dosisdispenseret Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret Definition Ikke-dosisdispenseret : Lægemidler, der ophældes i doseringsæsker, dråber, salve, mixtur. Bruger af ikke-dosisdispenseret

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange

Anbefalede arbejdsgange Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Anbefalede arbejdsgange med FMK-v1 Devoteam.

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Kløckershave. Endelig tilsynsrapport. Adresse: Dahlensstræde 6, 2820 Gentofte. Kommune: Gentofte. Leder: Ulla Rytved

Tilsynsrapport 2015. Kløckershave. Endelig tilsynsrapport. Adresse: Dahlensstræde 6, 2820 Gentofte. Kommune: Gentofte. Leder: Ulla Rytved Tilsynsrapport 2015 Kløckershave Endelig tilsynsrapport Adresse: Dahlensstræde 6, 2820 Gentofte Kommune: Gentofte Leder: Ulla Rytved Telefon: 39 75 01 61 E-post: ullr@gentofte.dk Dato for tilsynet: 21.

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Færdigpakket medicin klar til brug

Færdigpakket medicin klar til brug Dosispakket medicin Færdigpakket medicin klar til brug For at få den bedste virkning af din medicin er det vigtigt, at den tages i de mængder og på de tidspunkter, som er aftalt med din læge. Det opnår

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10

Tilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10 Tilsynsrapport 2015 Smedegården Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev Kommune: Hjørring Leder: Mette Færch Telefon: 72 33 53 10 E-post: sikkerpost@hjoerring.dk Dato for tilsynet: 31. august 2015 SST-id:

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 OMRÅDECENTRET KLØVERMARKEN. Adresse: Kløvervej 3, 7752 Snedsted. Kommune: Thisted. Leder: Winnie Halkjær. Telefon: 99 17 45 00

Tilsynsrapport 2014 OMRÅDECENTRET KLØVERMARKEN. Adresse: Kløvervej 3, 7752 Snedsted. Kommune: Thisted. Leder: Winnie Halkjær. Telefon: 99 17 45 00 Tilsynsrapport 2014 OMRÅDECENTRET KLØVERMARKEN Adresse: Kløvervej 3, 7752 Snedsted Kommune: Thisted Leder: Winnie Halkjær Telefon: 99 17 45 00 E-post: wiha@thisted.dk og sikkerpost@thisted.dk Dato for

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Statusrapport for UTH i speciallægeklinik Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årsrapport 2014 Denne rapport indeholder

Læs mere

Tilsynsrapport 2015 Endelig

Tilsynsrapport 2015 Endelig Tilsynsrapport 2015 Endelig Lions Park Søllerød Adresse: Lendemosevej 4, 2850 Nærum Kommune: Rudersdal Leder: Birte Jexen Telefon: 40 71 35 75 E-post: bjx@lionspark.dk Dato for tilsynet: 08. september

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem J.nr. 4-17-151/3 P nr. 1003253007 Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem Adresse: Helsingborggade 16, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Margit Lundager Dato for tilsynet: 9. juli 2008 Telefon:

Læs mere

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering 1 Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks for medicinhåndtering ved Sødisbakke. Instruksen er formuleret med udgangspunkt i Specialsektorens regionale retningslinjer

Læs mere

Tilsynsrapport 2015 Endelig

Tilsynsrapport 2015 Endelig Tilsynsrapport 2015 Endelig PLEJEHJEMMET ROSENVANG Adresse: Sankelmarksvej 6, 4760 Vordingborg Kommune: Vordingborg Leder: Distriktsleder Ulla Krøger Telefon: 55 36 22 00 E-post: ulkr@vordingborg.dk Dato

Læs mere

Årsrapport for patientsikkerhed 2014

Årsrapport for patientsikkerhed 2014 Årsrapport for patientsikkerhed 2014 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, Frederiksberg Kommune Januar 2015 Årsrapport for patientsikkerhedsarbejdet i Frederiksberg Kommune Dette er den tredje

Læs mere

Tilsynsrapport 2015 SØSTER SOPHIES MINDE. Adresse: Søndre Fasanvej 2A, 2000 Frederiksberg. Kommune: Frederiksberg. Leder: Forstander Hanne Munkholm

Tilsynsrapport 2015 SØSTER SOPHIES MINDE. Adresse: Søndre Fasanvej 2A, 2000 Frederiksberg. Kommune: Frederiksberg. Leder: Forstander Hanne Munkholm Tilsynsrapport 2015 SØSTER SOPHIES MINDE Adresse: Søndre Fasanvej 2A, 2000 Frederiksberg Kommune: Frederiksberg Leder: Forstander Hanne Munkholm Telefon: 38 38 46 00 E-post: hmmo@diakonissen.dk Dato for

Læs mere

Tilsynsrapport 2014. Plejecentret Skovgården/Under. Adresse: Timandsvej 25, 9560 Hadsund. Kommune: Mariagerfjord. Leder: Dorte Lynge

Tilsynsrapport 2014. Plejecentret Skovgården/Under. Adresse: Timandsvej 25, 9560 Hadsund. Kommune: Mariagerfjord. Leder: Dorte Lynge Tilsynsrapport 2014 Plejecentret Skovgården/Under Bøgen Adresse: Timandsvej 25, 9560 Hadsund Kommune: Mariagerfjord Leder: Dorte Lynge Telefon: 97 11 47 16 E-post: sikkerpost@mariagerfjord.dk Dato for

Læs mere

Tilsynsrapport 2015 Endelig

Tilsynsrapport 2015 Endelig Tilsynsrapport 2015 Endelig Helgesvej Adresse: Helgesvej 1-3, 4700 Kommune: Næstved Leder: Distriktschef, Birgitte Ettrup Telefon: 55 88 19 04 / 20 20 34 14 E-post: biett@naestved.dk Dato for tilsynet:

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Område Øst, Sejs Plejecenter. Adresse: Lyngvej 2, 8600 Silkeborg. Kommune: Silkeborg. Leder: Lokalleder Annette Jørgensen

Tilsynsrapport 2015. Område Øst, Sejs Plejecenter. Adresse: Lyngvej 2, 8600 Silkeborg. Kommune: Silkeborg. Leder: Lokalleder Annette Jørgensen Tilsynsrapport 2015 Område Øst, Sejs Plejecenter Adresse: Lyngvej 2, 8600 Silkeborg Kommune: Silkeborg Leder: Lokalleder Annette Jørgensen Telefon: 89 70 46 30 E-post: sikkerpost@silkeborg.dk Dato for

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederiksberg Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederiksberg Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014.

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014. Tilsynsrapport 2013 8. juli 2013 J. nr. 5-2211-1069/1 Øster Elkjær Pleje Adresse: Erritsø Bygade 85, 7000 Fredericia Kommune: Fredericia Leder: Ea Gissh Seeger Telefon: 72 10 57 82 E-post: ea.seeger@fredericia.dk

Læs mere

Tilsynsrapport 2014. Ældrecentret Vendelbocentret. Adresse: Vendelbogade 10, 9870 Sindal. Kommune: Hjørring. Leder: Karina Johansen

Tilsynsrapport 2014. Ældrecentret Vendelbocentret. Adresse: Vendelbogade 10, 9870 Sindal. Kommune: Hjørring. Leder: Karina Johansen Tilsynsrapport 2014 Ældrecentret Vendelbocentret Adresse: Vendelbogade 10, 9870 Sindal Kommune: Hjørring Leder: Karina Johansen Telefon: 72 33 53 50 E-post: sikkerpost@hjoerring.dk Dato for tilsynet: 25.

Læs mere

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune Årsrapport utilsigtede hændelser 201 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune 1 Årsrapport utilsigtede hændelser 201 i Vordingborg kommune. Indledning Formålet med rapporteringen af UTH

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16 FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...

Læs mere

Tilsynsrapport 2012. Hiort Lorenzen Center. Adresse: Hiort Lorenzens Vej 69, 6100 Haderslev. Kommune: Haderslev. Leder: Karen Margrethe Iversen

Tilsynsrapport 2012. Hiort Lorenzen Center. Adresse: Hiort Lorenzens Vej 69, 6100 Haderslev. Kommune: Haderslev. Leder: Karen Margrethe Iversen Tilsynsrapport 2012 J.nr. 5-2211-1250/1 Hiort Lorenzen Center Adresse: Hiort Lorenzens Vej 69, 6100 Haderslev Kommune: Haderslev Leder: Karen Margrethe Iversen Telefon: 74347260 E-post: dilens@haderslev.dk

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Plejecentret Dybenskærhave. Adresse: Byvej 201, 2650 Hvidovre. Kommune: Hvidovre. Leder: Forstander Pernille Haaning

Tilsynsrapport 2015. Plejecentret Dybenskærhave. Adresse: Byvej 201, 2650 Hvidovre. Kommune: Hvidovre. Leder: Forstander Pernille Haaning Tilsynsrapport 2015 Plejecentret Dybenskærhave Adresse: Byvej 201, 2650 Hvidovre Kommune: Hvidovre Leder: Forstander Pernille Haaning Telefon: 36 34 41 10 E-post: pax@hvidovre.dk Dato for tilsynet: 27.

Læs mere

Tilsynsrapport 2015 Endelig

Tilsynsrapport 2015 Endelig Tilsynsrapport 2015 Endelig MUNKEBOCENTRET DISTRIKT ØST Adresse: Farimagsvej 44-52, 4700 Næstved Kommune: Næstved Leder: Birgitte Ettrup Telefon: 55 88 19 04 E-post: biett@naestved.dk Dato for tilsynet:

Læs mere

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Område Viby-Højbjerg - Lokalcenter. Adresse: Nygårdsvej 2, 8270 Højbjerg. Kommune: Århus. Ledere: Sonja Anesen og Nana Eli Bach

Tilsynsrapport 2015. Område Viby-Højbjerg - Lokalcenter. Adresse: Nygårdsvej 2, 8270 Højbjerg. Kommune: Århus. Ledere: Sonja Anesen og Nana Eli Bach Tilsynsrapport 2015 Område Viby-Højbjerg - Lokalcenter Holme, Madsbjerg Adresse: Nygårdsvej 2, 8270 Højbjerg Kommune: Århus Ledere: Sonja Anesen og Nana Eli Bach Telefon: 87 13 50 30 E-post: post@mso.aarhus.dk

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 1-17-139/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 04-10-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere Møllegården,,Vestergade 9, 9460

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN

MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN Formålet med instruksen er at sikre: Den rigtige borger får den rigtige medicin, i den rigtige dosis, på det rigtige tidspunkt og på rette måde Den rehabiliterende tankegang

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Plejeboliger Søholm. Adresse: Bispevej 70, 8260 Viby J. Kommune: Århus. Leder: Helen Hermansen. Telefon: 41 85 53 30

Tilsynsrapport 2015. Plejeboliger Søholm. Adresse: Bispevej 70, 8260 Viby J. Kommune: Århus. Leder: Helen Hermansen. Telefon: 41 85 53 30 Tilsynsrapport 2015 Plejeboliger Søholm Adresse: Bispevej 70, 8260 Viby J Kommune: Århus Leder: Helen Hermansen Telefon: 41 85 53 30 E-post: post@mso.aarhus.dk Dato for tilsynet: 10. august 2015 SST-id:

Læs mere

Tilsynsrapport 2011. Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup

Tilsynsrapport 2011. Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup Tilsynsrapport 2011 Bofællesskabet Vinkeldamsvej 28. november 2011 J.nr. 4-27-153/6/DOT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 Dir. tlf. E-post

Læs mere

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser Dokumenttype: Tvær-regionalt retningsgivende dokument Anvendelsesområde: Alle regionale boformer og institutioner i henhold til 67, 107 og

Læs mere

Tilsynsrapport 2012. Plejeboligerne Parkvænget. Adresse: Parkvej 88, 7500 Holstebro. Kommune: Holstebro. Leder: Plejeboligleder Heike Pedersen

Tilsynsrapport 2012. Plejeboligerne Parkvænget. Adresse: Parkvej 88, 7500 Holstebro. Kommune: Holstebro. Leder: Plejeboligleder Heike Pedersen Tilsynsrapport 2012 J.nr. /5-2211-848/1 Plejeboligerne Parkvænget Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Adresse: Parkvej 88, 7500 Holstebro

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune 2014 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Ringkøbing- Skjern Kommune 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Årsrapport utilsigtede hændelser Fejl skal skabe læring

Årsrapport utilsigtede hændelser Fejl skal skabe læring Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Fejl skal skabe læring 1 Indledning... 3 Formålet med rapporteringen af UTH... 3 Organisering af arbejdet med UTH... 4 Resultater... 4 Rapporterede hændelser fra 2012...

Læs mere

Tilsynsrapport 2014. Plejecenter Valdemarsgade. Adresse: Valdemarsgade 25-27, 9700 Brønderslev. Kommune: Brønderslev. Leder: Lene Weibel Christiansen

Tilsynsrapport 2014. Plejecenter Valdemarsgade. Adresse: Valdemarsgade 25-27, 9700 Brønderslev. Kommune: Brønderslev. Leder: Lene Weibel Christiansen Tilsynsrapport 2014 Plejecenter Valdemarsgade Adresse: Valdemarsgade 25-27, 9700 Brønderslev Kommune: Brønderslev Leder: Lene Weibel Christiansen Telefon: 99 45 54 33 E-post: sikkerpost@99454545.dk Dato

Læs mere

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).

Læs mere

Årsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015

Årsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015 Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle 160 2605 Brøndby Årsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015 Embedslægernes tilsynsresultater Leverandørens opfølgning Ældrecenter Nygårds Plads

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Tilsynsrapport 2014. Kronborgsund. Adresse: Sundtoldvej 4st, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Camilla Kolind Glæsel

Tilsynsrapport 2014. Kronborgsund. Adresse: Sundtoldvej 4st, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Camilla Kolind Glæsel Tilsynsrapport 2014 Kronborgsund Adresse: Sundtoldvej 4st, 3000 Helsingør Kommune: Helsingør Leder: Forstander Camilla Kolind Glæsel Telefon: 41 86 81 92 E-post: ckg07@helsingor.dk Dato for tilsynet: 18.

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

Tilsynsrapport 2014. Plejecenter Kildemosen. Adresse: Søtofte 10, 8305 Samsø. Kommune: Samsø

Tilsynsrapport 2014. Plejecenter Kildemosen. Adresse: Søtofte 10, 8305 Samsø. Kommune: Samsø Tilsynsrapport 2014 Plejecenter Kildemosen Adresse: Søtofte 10, 8305 Samsø Kommune: Samsø Leder: Afdelingschef Susanne Bech, centerleder Marianne Madsen Telefon: 87 92 22 00 (centerleder 87 92 24 02) E-post:

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Hybyhus Plejecenter. Adresse: Lundingsvej 17, 7000 Fredericia. Kommune: Fredericia. Leder: Centerleder Joan Hartvig

Tilsynsrapport 2013. Hybyhus Plejecenter. Adresse: Lundingsvej 17, 7000 Fredericia. Kommune: Fredericia. Leder: Centerleder Joan Hartvig Tilsynsrapport 2013 3. oktober 2013 Sagsnr. 5-2211-1225/1 Hybyhus Plejecenter Adresse: Lundingsvej 17, 7000 Fredericia Kommune: Fredericia Leder: Centerleder Joan Hartvig Telefon: 72113130 E-post: joan.hartvig@fredericia.dk

Læs mere

Tilsynsrapport 2014. Strandcentret plejecenter. Adresse: Frydenhøj Alle 100, 2670 Greve. Kommune: Greve. Leder: Mai-Britt toft.

Tilsynsrapport 2014. Strandcentret plejecenter. Adresse: Frydenhøj Alle 100, 2670 Greve. Kommune: Greve. Leder: Mai-Britt toft. Tilsynsrapport 2014 Strandcentret plejecenter Adresse: Frydenhøj Alle 100, 2670 Greve Kommune: Greve Leder: Mai-Britt toft Telefon: 43959066 E-post: mvt@greve.dk Dato for tilsynet: 23. juni 2014 Sagsnr:

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Sønderhaven. Adresse: Søndergårds Alle 100. Kommune: Ballerup. Leder: Susanne Schølin. Telefon: 44 77 17 90. E-post: ssu@balk.

Tilsynsrapport 2013. Sønderhaven. Adresse: Søndergårds Alle 100. Kommune: Ballerup. Leder: Susanne Schølin. Telefon: 44 77 17 90. E-post: ssu@balk. Tilsynsrapport 2013 Den 14. oktober 2013 Sagsnr. 5-2211-2735/1 Sønderhaven Adresse: Søndergårds Alle 100 Kommune: Ballerup Leder: Susanne Schølin Telefon: 44 77 17 90 E-post: ssu@balk.dk Dato for tilsynet:

Læs mere

Tilsynsrapport 2014. Hoven Plejehjem. Adresse: Bredgade 25, 6880 Tarm. Kommune: Ringkøbing-Skjern. Leder: Karina Nielsen. Telefon: 75 34 30 85

Tilsynsrapport 2014. Hoven Plejehjem. Adresse: Bredgade 25, 6880 Tarm. Kommune: Ringkøbing-Skjern. Leder: Karina Nielsen. Telefon: 75 34 30 85 Tilsynsrapport 2014 Hoven Plejehjem Adresse: Bredgade 25, 6880 Tarm Kommune: Ringkøbing-Skjern Leder: Karina Nielsen Telefon: 75 34 30 85 E-post: sikkerpost@rksk.dk Dato for tilsynet: 03. november 2014

Læs mere

Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Bøgehøjgård HELSINGØR KOMMUNE

Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Bøgehøjgård HELSINGØR KOMMUNE Jr. nr.: 5-2211-705/1 P-nr.: 1003279764 SST-id: PHJSYN-00003604 Tilsynsførende: Birthe Margrethe Pedersen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Tilsynsrapport 2015. Plejecenter Marienlyst. Adresse: Marienlystvej 11, 7800 Skive. Kommune: Skive

Tilsynsrapport 2015. Plejecenter Marienlyst. Adresse: Marienlystvej 11, 7800 Skive. Kommune: Skive Tilsynsrapport 2015 Plejecenter Marienlyst Adresse: Marienlystvej 11, 7800 Skive Kommune: Skive Leder: Theresa A. Wollenberg (siden 1. november 2014) Telefon: 99 15 67 00 E-post: sk@skivekommune.dk Dato

Læs mere

Dosispakket medicin styr Glemmer tage meget medicin? hjælpe sikkert

Dosispakket medicin styr Glemmer tage meget medicin? hjælpe sikkert Dosispakket medicin Har du svært ved at holde styr på din medicin? Glemmer du nogle gange at tage den? Tager du meget forskelligt medicin? Apoteket kan hjælpe dig, så du får din medicin både nemt og sikkert.

Læs mere

Tilsynsrapport 2014. Plejehjemmet Lollandshus. Adresse: Lollandsgade 15-19, 9000 Aalborg. Kommune: Aalborg. Leder: Anne Seidelin.

Tilsynsrapport 2014. Plejehjemmet Lollandshus. Adresse: Lollandsgade 15-19, 9000 Aalborg. Kommune: Aalborg. Leder: Anne Seidelin. Tilsynsrapport 2014 Plejehjemmet Lollandshus Adresse: Lollandsgade 15-19, 9000 Aalborg Kommune: Aalborg Leder: Anne Seidelin Telefon: 99316500 E-post: aalborg@aalborg.dk Dato for tilsynet: 24. oktober

Læs mere

Årsrapport 2014. Utilsigtede hændelser i Almen praksis og Lægevagten

Årsrapport 2014. Utilsigtede hændelser i Almen praksis og Lægevagten Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2014 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen praksis og Lægevagten Der er i

Læs mere

MEDICIN INSTRUKS ODDER ÆLDRESERVICE.

MEDICIN INSTRUKS ODDER ÆLDRESERVICE. 1 MEDICIN INSTRUKS ODDER ÆLDRESERVICE. Indholdsfortegnelse: 1.0 Formål med instruks for medicinhåndtering:... 2 2.0 Definitioner:... 2 3.0 Kompetencer og delegering:... 2 4.0 Undervisning:... 3 5.0 Generelle

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark Sorsigvej 35, 6760 RibeTelefon 7222 7950 Fax: 7222 7440 E-mail: syd@sst.dk

Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark Sorsigvej 35, 6760 RibeTelefon 7222 7950 Fax: 7222 7440 E-mail: syd@sst.dk Tilsynsrapport 2011 J.nr. 3-17-56/6 Sommersted Plejehjem Adresse: Kirkevej 6, 6560 Sommersted Kommune: Haderslev Leder: Lis - Birthe Sørensen Telefon: 74 50 42 67 E-post: lbso@haderslev.dk Dato for tilsynet:

Læs mere

Tilsynsrapport 2015 GRØNNEPARKEN. Adresse: Nørregade 30, 7430 Ikast. Kommune: Ikast-Brande. Leder: Forstander Birte Bæk. Telefon: 96 26 36 00

Tilsynsrapport 2015 GRØNNEPARKEN. Adresse: Nørregade 30, 7430 Ikast. Kommune: Ikast-Brande. Leder: Forstander Birte Bæk. Telefon: 96 26 36 00 Tilsynsrapport 2015 GRØNNEPARKEN Adresse: Nørregade 30, 7430 Ikast Kommune: Ikast-Brande Leder: Forstander Birte Bæk Telefon: 96 26 36 00 E-post: sikkerpost@ikast-brande.dk Dato for tilsynet: 14. april

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 for uanmeldt genbesøg på Korsløkkehaven

Tilsynsrapport 2013 for uanmeldt genbesøg på Korsløkkehaven 23. januar 2013 Tilsynsrapport 2013 for uanmeldt genbesøg på Korsløkkehaven Adresse: Korsløkkehaven 2-6, 5220 Odense SØ Kommune: Odense Leder: Alice Sundstrøm Telefon: 65513425 E-post: asu@odense.dk Dato

Læs mere

Tilsynsrapport 2012. Plejehjemmet Birkelund. Adresse: Kobbermøllevej 50A, 6340 Kruså. Kommune: Aabenraa. Leder: Jytte Platz. Telefon: 73 76 86 10

Tilsynsrapport 2012. Plejehjemmet Birkelund. Adresse: Kobbermøllevej 50A, 6340 Kruså. Kommune: Aabenraa. Leder: Jytte Platz. Telefon: 73 76 86 10 Tilsynsrapport 2012 J.nr. 5-2211-317/1 Plejehjemmet Birkelund Adresse: Kobbermøllevej 50A, 6340 Kruså Kommune: Aabenraa Leder: Jytte Platz Telefon: 73 76 86 10 E-post: be@aabenraa.dk Dato for tilsynet:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune J. nr. 3-17-291/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredericia Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail syd@sst.dk

Læs mere

Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet

Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet Baggrund for medicinprojektet Fund ved medicingennemgange Nye indsatser på medicinområdet Baggrund Embedslægetilsyn

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. J. nr.: 3-17-93/5 P nr.:1003310913. Stenstrup Plejecenter. Adresse: Hostrupvej 1, 5771 Stenstrup. Kommune: Svendborg

Tilsynsrapport 2010. J. nr.: 3-17-93/5 P nr.:1003310913. Stenstrup Plejecenter. Adresse: Hostrupvej 1, 5771 Stenstrup. Kommune: Svendborg J. nr.: 3-17-93/5 P nr.:1003310913 Tilsynsrapport 2010 Stenstrup Plejecenter Adresse: Hostrupvej 1, 5771 Stenstrup Kommune: Svendborg Leder: Rita Stuhr Dato for tilsynet: 26. marts 2010 Telefon: 6223 4176

Læs mere

Tilsynsrapport 2012. Thurøhus. Adresse: Bergmannsvej 17, 5700 Svendborg. Kommune: Svendborg. Leder: Pia Silo Jensen.

Tilsynsrapport 2012. Thurøhus. Adresse: Bergmannsvej 17, 5700 Svendborg. Kommune: Svendborg. Leder: Pia Silo Jensen. Tilsynsrapport 2012 J.nr. 5-2211-1266/1 Thurøhus Adresse: Bergmannsvej 17, 5700 Svendborg Kommune: Svendborg Leder: Pia Silo Jensen Telefon: 62234238 E-post: siopsj@svendborg.dk Dato for tilsynet: 08.

Læs mere

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange 21-05-2015 Sag nr. 11/2035 Dokumentnr. 27309/15 Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange Formål og afgrænsning...

Læs mere

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Titel Instruks for: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet

Læs mere

Dato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune

Dato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune Dato: 4. marts 2014 J.nr. 5-2210-33/1 s tilsyn med plejehjem i Frederikssund Kommune 2013 Tilsynene i Frederikssund Kommune har gennemført i alt to tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen skriftligt

Læs mere

Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering

Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Juli 2012 Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Skovvængets lokale instruks for: Hvordan medicinhåndtering skal foregå Hvordan det skal

Læs mere