Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet

Transkript

1 Når Viden skaber resultater--- Frederikssund Kommune Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet Marts 2008

2 Frederikssund Kommune Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet Marts 2008 Rambøll Management A/S Nørregade 7A DK-1165 København K Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner og anbefalinger 1 2. Indledning Undersøgelsens grundlag Erfaringer fra andre undersøgelser 6 3. De handicappedes interesser og muligheder Hvem er de handicappede? De handicappedes interesser og muligheder Virksomhedernes interesser og muligheder Hvilke job er der? Virksomhedernes vurdering af forskellige typer handicappede Billedet fordelt på brancher Kendskab og netværks betydning for ansættelse hos virksomhederne Virksomhedernes identificering af barrierer i forhold til ansættelsen af handicappede Sammenhængen mellem virksomhedernes behov og de handicappedes ønsker/muligheder Kommunens redskaber til at støtte virksomheder og handicappede Vurderinger af beskæftigelsesordningerne på handicapområdet Tilskud til hjælpemidler Skånejob og fleksjob 30 I

4 1. Konklusioner og anbefalinger Indeværende analyse af handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet i Frederikssund Kommune viser, at der i kommunen er ca handicappede personer med kontakt til kommunen (førtidspensionister, fleksjobbere og modtagere af ledighedsydelser). Gruppen er karakteriseret ved at flest er ufaglærte, førtidspensionister, over 50 år og/eller med relativt begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af de sidste 10 år. Dette indikerer, at en stor del af de stærke handicappede allerede er i beskæftigelse og dermed ikke i kontakt med kommunen. En relativt stor andel af gruppen (ca. 55 pct.) vurderes at kunne arbejde, de fleste dog på nedsat tid, og hvis der tages særlige hensyn. Virksomhederne synes generelt interesseret i at ansætte handicappede såvel på nedsat tid, som under særlige hensyn. De peger konkret på flere forskellige potentielle job tilpasset personer med forskellige handicap fra fysiske skader til svære psykiske skader. Af barrierer i forhold til at sikre de handicappedes tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet nævner sagsbehandlerne i kommunen følgende i prioriteret rækkefølge: Arbejdspladsernes manglende viden om gruppens ressourcer Arbejdspladsernes manglende viden om tilskud m.m. ved ansættelse af en handicappet Handicappedes manglende viden om deres muligheder på arbejdsmarkedet Kommunen mangler de nødvendige ressourcer til at fokusere på denne gruppe og give dem den ekstra støtte, der er nødvendig Handicappedes manglende viden om, hvad det betyder for deres sag/personlige økonomi, at de eventuelt tilknyttes arbejdsmarkedet i en periode 1. Analysen viser også, at der i kommunen er job til de handicappede. Der er især jobs inden for følgende områder: Lettere forefaldende arbejde. Det kan være at arkivere, at pakke forsendelser, holde udendørsarealer, sortere (flasker, post m.m.), tastearbejde m.m. Lettere rengøring. Dette vil ofte være i form af oprydning og mindre rengøring i dagtimerne ca. 2 timer hver dag i større virksomheder og i mindre virksomheder i form af at vaske klude, rydde op efter maden, vande blomster etc. Forskellige servicefunktioner. Det kan være telefonpasning, kundeservice eller blot forskellige små opgaver, der aflaster kolleger i servicefunktioner. 1 Tilpasset efter tabel 3.2 i rapportens kapitel 3. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 1/32

5 Job, hvor man indgår i meget specifikke dele af produktionen. Det kan være en montørassistent, en programmør, i regnskab og administration, en person der betjener de lettere maskiner på arbejdspladsen etc. Der er enkelte forskelle brancherne imellem, både hvad angår deres erfaringer med at have handicappede ansat, de konkrete jobfunktioner de umiddelbart kan have til en handicappet og deres villighed til/mulighed for at ansætte handicappede. Et overblik over forskellene mellem brancher præsenteres i figuren nedenfor. Glad smiley angiver, at virksomhederne, der er blevet interviewet inden for branchen, overordnet set har erfaring med/har mulighed for at ansætte en handicappet. Mellemglad smiley viser, at billedet ikke er entydigt blandt de interviewede virksomheder og en sur smiley, at de interviewede virksomheder inden for branchen overordnet set ikke har erfaring med/har mulighed for at ansætte en handicappet. Tabel 1.1: Branche oversigt over jobmuligheder og erfaringer med at have handicappede ansat Branche (antal respondenter) 1. Offentlige og personlige tjenester (8) 2. Finansiering og forretningsservice (5) 3. Transport, post og tele (5) 4. Handel, hotel og restauration (5) Jobfunktioner Erfaring med at have handicappede ansat Villighed til/mulighed for at ansætte en handicappet Lettere rengøring Pedelarbejde Regnskab/administration Telefonpasning Regnskab/administration Forefaldende kontorarbejde Programmering Regnskab Arkivering Forefaldende kontorarbejde Programmering Lettere rengøring Servicefunktioner Forefaldende kontorarbejde Regnskab 5. Byggeri og anlæg (6) Forefaldende kontorarbejde 6. Industri (10) Lettere kontorarbejde Lettere rengøring Administration Produktionsopgaver 7. Landbrug, fiskeri og Lettere produktionsopgaver råstofudvinding (2) 2 Forefaldende opgaver inde og ude *Tilpasset og forenklet efter figur 4.1 i kapitel 4 i denne rapport. Analysen viser dermed, at der er job til kommunens handicappede, og at der er handicappede i kommunen, der har såvel interesse i som mulighed for at bestride disse job. Analysen viser dog også, at der ikke er tale om ordinære job i særligt stort om- 2 Det var ikke muligt at komme i kontakt med flere virksomhederne inden for denne branche. Det betyder, at datagrundlaget er begrænset, og derfor vil denne branche ikke blive uddybet yderligere end i tabellen. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 2/32

6 fang. Gruppen af handicappede med kontakt til kommunen har set over en bred kam en karakteristik, der gør, at de primært kan bestride fleks- og skånejob under særlige hensyn og i begrænset tid. Virksomhedernes muligheder for at ansætte netop denne gruppe synes at være baseret på et ønske om rummelighed kombineret med et ønske om aflastning eller lettere hjælp i hverdagen. Det er dermed ikke som sådan for virksomhedernes skyld, at en eventuel indsats skal igangsættes. Dette betyder, at en eventuel indsats for at sikre denne gruppes tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet i høj grad skal forankres i kommunen. Kommunen har allerede en del redskaber til at øge de handicappedes tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Indeværende analyse viser, at redskaberne anvendes, og at såvel kommunens medarbejdere som virksomhederne og de handicappede generelt er tilfredse med de eksisterende muligheder, selv om der nævnes flere muligheder for at forbedre anvendelsen af dem, hvis indsatsen på området skal øges. Baseret på den gennemførte analyse og de forbedringsforslag, som respondenterne selv har præsenteret, kan tre overordnede tilgange anbefales, hvis kommunen ønsker at øge gruppens tilknytning til/fastholdelse på arbejdsmarkedet: Udfordringer og anbefalinger i forhold til de handicappede er: at nogle ikke kender til deres muligheder på arbejdsmarkedet at nogle har alt for høje forventninger til, hvilken type jobs de kan bestride at nogle har dårlige erfaringer med arbejdsprøvninger, skånejobs og fleksjobs at nogle ikke har tilstrækkelig viden om tilskudsordninger, hjælpemidler m.m. Skal antallet af handicappede i beskæftigelse øges, vil dette bl.a. kunne ske gennem øget information til de handicappede om deres muligheder. Endnu vigtigere synes det at være at sikre en forventningsafstemning mellem den handicappede og arbejdsmarkedet både for at undgå dårlige erfaringer og for at sikre, at de handicappede søger/modtager relevante stillinger. Udfordringer og anbefalinger i forhold til virksomhederne er: at der stadig eksisterer myter eller faste stereotyper omkring de handicappede og deres ressourcer. Især synes flere virksomheder at være særlig tilbageholdende over for at ansætte psykisk syge. at nogle virksomheder mangler information om støttemuligheder ved ansættelse af handicappede. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 3/32

7 at nogle har dårlige erfaringer med arbejdsprøvninger, skånejobs og fleksjobs, hvor de personer, de tidligere har haft ansat på sådanne vilkår, har været dårligere end forventet. Skal antallet af handicappede i beskæftigelse øges, vil dette bl.a. kunne ske gennem øget information til virksomhederne om støttemuligheder ved ansættelse af en handicappet. Endnu vigtigere synes det at være at myter/forestillinger brydes, og virksomhederne får et mere nuanceret billede af gruppen af handicappede og deres ressourcer. Her er det vigtigt, at der i kommunen eksisterer en person med særlig viden om de handicappedes og virksomhedernes gensidige myter om hinanden, og at denne person aktivt anvendes til at skabe kontakt mellem virksomheder og handicappede. Endelig er det vigtigt at undgå dårlige erfaringer gennem at informere virksomheden grundigt om den handicappede de ansætter, herunder hvad personen kan og ikke kan. Særlige anbefalinger kan formuleres for den relativt store andel af gruppen, der består af førtidspensionister, da analysen viser, at der her er særlige udfordringer: Da analysen viser, at for netop denne gruppe kan det være svært at få kommunen i tale omkring fleksjobs, skånejobs eller andet, vil en øget tilknytning til arbejdsmarkedet for denne gruppe kunne skabes gennem at sikre, at sagsbehandlerne har mulighed for at støtte de førtidspensionister, der selv henvender sig til kommunen med ønske om at komme i støttet eller ustøttet beskæftigelse. Da analysen viser, at førtidspensionisterne er usikre på, hvad støttet eller ustøttet beskæftigelse har af konsekvenser for deres økonomiske situation og deres ret til pension, vil en øget tilknytning til arbejdsmarkedet for denne gruppe kunne skabes gennem øget information til gruppen om netop disse forhold. Afslutningsvis skal det fremhæves, at de konklusioner og anbefalinger, som vi er kommet frem til i denne rapport, har et meget tæt sammenfald med konklusioner og anbefalinger i DISCUS' rapport "Flere førtidspensionister i job" fra Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 4/32

8 2. Indledning Indeværende undersøgelse har til formål at afdække handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet i Frederikssunds Kommune, herunder at undersøge kommunens muligheder for at sikre øget arbejdsmarkedstilknytning for kommunens borgere med et handicap. Dette gøres gennem fire analyser i kommunen: Analyse af de handicappede lyst til og muligheder for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Analyse af virksomheders behov for/udnyttelse af de handicappede som ressource. Analyse af sammenhængen mellem virksomhedernes behov og de handicappedes interesser og ønsker. Analyse af de redskaber kommunen har til at skabe tilknytning til og fastholde af handicappede på arbejdsmarkedet. Herunder i hvilket omfang de forskellige redskaber anvendes og eventuelt kan forbedres. Formålet udspringer af den nuværende situation på arbejdsmarkedet, der kan gøre målgruppens ressourcer mere efterspurgte. Denne situation kan udnyttes til fordel for såvel kommunens virksomheder som de handicappede, der måtte ønske en (større) tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er disse potentielle muligheder, som denne undersøgelse skal skabe grundlaget for at udnytte bedst muligt. Der er en god grund til at igangsætte en sådan undersøgelse. En af sagsbehandlerne skriver som kommentar til spørgeskemaundersøgelsen: Det er min fornemmelse, at der er en stor arbejdsreserve til rådighed. Denne kommentar er interessant, både fordi den viser, at der er gemte ressourcer at hente, men også fordi den viser, at der ikke er konkret og systematiseret viden om, hvilke og hvor mange ressourcer der er i gruppen, selv blandt de der sidder med den daglige sagsbehandling. Formålet er dermed at analysere, hvilket potentiale der er for at øge de handicappedes beskæftigelse, herunder at præsentere potentielle initiativer der kan bidrage til at øge de handicappedes beskæftigelse. 2.1 Undersøgelsens grundlag Undersøgelsen bygger på følgende datakilder: Eksplorative telefoninterview med 5 sagsbehandlere fra kommunen Et fokusgruppeinterview med 6 sagsbehandlere fra kommunen Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens sagsbehandlere med borgerkontakt (31 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 78 pct.) Interview med 8 handicappede (førtidspensionister, ledighedsydelse, fleksjob og match 4-5) Interview med 42 virksomheder i kommunen (offentlige og private). Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 5/32

9 De forskellige kilder supplerer hinanden i besvarelserne af de forskellige spørgsmål i indeværende analyse. Således er alle respondenter i et omfang blevet bedt om at supplere med deres erfaringer omkring: Gruppen af handicappede, hvem de er og hvad deres interesser er Virksomhedernes muligheder for, interesser i og barrierer for at ansætte handicappede Kommunens redskaber for at tilknytte eller fastholde handicappede på arbejdsmarkedet. Perspektiverne på de tre emner er forskellige hos de tre grupper, hvilket skaber den nødvendige triangulering af viden i undersøgelsen. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at sagsbehandlerne i flere omgange har nævnt, at det er meget svært at sætte konkrete tal på antallet af handicappede, herunder hvor mange der er af forskellige typer handicappede. Dette har også afspejlet sig i talmaterialet fra spørgeskemaerne, hvor der i enkelte tilfælde har været spørgsmål, der ikke er besvaret, eller tal der ikke summerer korrekt til 100 pct. Konklusioner baseret på sådanne tal fra spørgeskemaer og interview skal derfor læses som tendenser og overordnede vurderinger og ikke som faktuelle tal, selv om de præsenteres som tal. 2.2 Erfaringer fra andre undersøgelser Undersøgelsen tager sit udspring i en meget bred definition af handicap: En person opfattes i denne undersøgelse som handicappet i det omfang vedkommende har en livsvarig funktionsnedsættelse, der medfører væsentlige begrænsninger for individets livsudfoldelse, herunder tilknytningen til arbejdsmarkedet. Denne funktionsnedsættelse kan være af fysisk såvel som psykisk karakter. I rapporten anvendes beskrivelserne en person med funktionsnedsættelse, en person med handicap og den handicappede synonymt. Med udgangspunkt i den valgte definition, er det vanskeligt at foretage en præcis opgørelse af antallet af personer i målgruppen. Definitionen bygger på det miljørelaterede handicapbegreb, hvor handicappet ses som et resultat af et samspil mellem en persons funktionsnedsættelse og barrierer i det omkringliggende samfund. En person har med andre ord et handicap i de situationer, hvor han/hun oplever, at funktionsnedsættelsen begrænser den fulde deltagelse i det omliggende samfund. I forhold til arbejdsmarkedsområdet, så giver det grundlag for en lang række grænsetilfælde, som alt efter perspektiv vanskeliggør eller umuliggør en optælling af enkeltpersoner ud fra deres handicap. Rent praktisk vanskeliggøres opgørelser også af, at personer ikke må registreres ud fra om de har et handicap. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 6/32

10 Undersøgelsen omfatter derved alle personer i kommunen, som i en eller anden grad har en funktionsnedsættelse, der resulterer i, at de er i kontakt med kommunen eller på anden måde registreret i de kommunale systemer. Det betyder, at der er tale om førtidspensionister, personer på ledighedsydelse, personer i fleksjob og personer i matchgruppe 4-5. Ikke alle disse er nødvendigvis handicappede, selv i den brede definition af ordet. Men den brede målgruppe er valgt, delvist for at sikre så bredt et billede som muligt af, hvilke ressourcer der er tilgængelige i kommunen, og delvist fordi dette er den eneste praktiske mulighed for statistisk afgrænsning. Inden vi påbegynder analysen af data fra Frederikssund Kommune vil det dog være relevant at præsentere et scenarium for antallet af personer, der oplever, at en funktionsnedsættelse begrænser dem i forhold til arbejdsmarkedet i Frederikssund kommune. Et sådant scenarium kan baseres på tidligere undersøgelser af emnet. I en rapport fra Socialforskningsinstituttet fra 2007 er antallet af handicappede vurderet på baggrund af respondenters selvrapporterede oplevelse af handicap. 3 Analysen er baseret på Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse fra 2005, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen på ca personer i alderen år er blevet spurgt, om de har et længerevarende helbredsproblem eller handicap. 19,8 pct. svarede i 2005 ja til spørgsmålet. Resultatet stemmer godt overens med en undersøgelse fra 2002, hvor 19,9 pct. svarede ja til spørgsmålet 4. På baggrund af undersøgelsens resultater estimeres det i rapporten, at det samlede antal personer i Danmark med handicap eller længerevarende helbredsproblemer var personer i Overføres dette tal på Frederikssund kommune, hvor antallet af borgere i alderen år er opgjort til , så svarer det til, at cirka borgere i denne aldersgruppe har et handicap eller et helbredsproblem. Det er i den forbindelse antaget, at kommunen på dette område ikke adskiller sig væsentligt fra landet som helhed. Det bør imidlertid bemærkes, at de nævnte nationale undersøgelser tager udgangspunkt i en forholdsvis bred handicapdefinition, som ikke tager udgangspunkt i personens relation til arbejdsmarkedet, idet der svares generelt på spørgsmålet om man vurderer, at man har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. 3 Handicap og beskæftigelse udviklingen mellem 2005 og 2006.: 4 I en senere undersøgelse Handicap og beskæftigelse Regionale forskelle foretaget af SFI i 2007 anvendes en endnu bredere definition af handicap. Her har man bedt borgere mellem 16 og 64 år at svare på et spørgsmål om, hvorvidt de har et længerevarende helbredsproblem eller handicap eller har problemer med deres helbred pga. nedslidning fra arbejde. Med denne afgrænsning er andelen af befolkningen med handicap 25,2 pct. For Sjælland særskilt er denne andel 25,4 pct., dvs. lidt højere end det nationale gennemsnit. 5 Danmarks Statistik (BEF1A07: Folketal årige pr. 1. januar 2007). Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 7/32

11 I nærværende undersøgelse er sigtet alene at opgøre antallet af personer med et handicap i forhold til arbejdsmarkedet. I den sammenhæng må det formodes, at ikke alle de personer, der anslås at have et handicap eller et længerevarende helbredsproblem, oplever, at deres funktionsnedsættelse udgør et handicap i forhold til arbejdsmarkedet. 6 Resultaterne fra endnu en SFI-rapport tyder på, at blandt de personer, som angiver at have et handicap eller et længerevarende helbredsproblem, oplever 67,3 pct., at deres arbejdsevne i nogen eller i høj grad er nedsat. Den resterende tredjedel oplever derimod ikke at have en nedsat arbejdsevne. 7 Tages der udgangspunkt i denne mere snævre arbejdsrelaterede definition, så er andelen af personer med et handicap af potentiel betydning for deres arbejdsmarkedstilknytning ca. 13 pct. Opgjort i antal svarer det til, at der i Frederikssund kommune er ca personer i aldersgruppen år, der har en funktionsnedsættelse, som i høj eller i nogen grad påvirker deres arbejdsevne. Tallene understøttes af svenske undersøgelser, hvor det siden 1996 er blevet undersøgt, hvor stor en andel af befolkningen der erklærer at have en funktionshæmning 8. Derudover har man spurgt, om den pågældende funktionshæmning medfører en nedsat arbejdsevne hos respondenten. Mens det var 18,8 pct. mellem år, der i 2004 erklærede at have en funktionshæmning, mente 10,8 pct., at deres funktionshæmning resulterede i en nedsat arbejdsevne. De svenske tal underbygger således i store træk de danske tal, både når det gælder funktionsnedsættelse generelt, og når det gælder personer, der vurderer at have en funktionsnedsættelse af betydning for deres arbejdsevne. 6 Da undersøgelsen er baseret på en subjektiv vurdering fra respondentens side, kan der være en modgående tendens til underestimering pga. manglende erkendelse. 7 SFI (2004): Handicap og beskæftigelse et forhindringsløb 8 Funktionshindrades situation på arbetsmarknaden 4:e kvartalet Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 8/32

12 3. De handicappedes interesser og muligheder Dette kapitel viser, at gruppen af handicappede primært består af ufaglærte førtidspensionister over 50 år med gennemsnitligt lidt mere end tre års tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af de sidste 10 år. Langt de fleste har grundskolen eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse. 51 pct. har ikke været selvforsørgende på noget tidspunkt i løbet af de sidste 10 år. Sagsbehandlerne vurderer, at en relativt stor andel af gruppen kan arbejde (ca. 56 pct.), men i de fleste tilfælde kun på nedsat tid, og hvis der tages særlige hensyn. De handicappede selv støtter op omkring behovet for nedsat tid og særlige hensyn. 3.1 Hvem er de handicappede? I dette afsnit gives et overordnet billede af gruppen af handicappede: Hvor mange er der i gruppen, hvordan fordeler de sig på køn, alder og i forhold til deres ledighedshistorik etc. Dette indledende mere overordnede billede er baseret på data fra DREAM-databasen samt interview med og spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere. Det statistiske materiale fra DREAM-databasen viser, at der i 2007 var handicappede i Frederikssund, hvor de handicappede er defineret som personer på førtidspension, ledighedsydelse, i skåne- eller fleksjob. 9 En første overordnet karakteristik af gruppen handicappede viser, at: Langt størstedelen (80 pct.) er førtidspensionister 65 pct. er 50 år eller mere 59 pct. er kvinder 24 pct. er ufaglærte 1 pct. er medlem af akademiker a-kasser som MA, AAK og C3. I de foregående 10 år har de handicappede være på førtidspension i gennemsnitligt 6 år. De har været selvforsørgende i gennemsnitligt 1½ år. De har modtaget ledighedsydelse i gennemsnitligt 6 uger, været i fleksjob i gennemsnitligt 31 uger og væ- 9 Den gruppe, der arbejdes med i det statistiske materiale i indeværende undersøgelse, er dermed mindre end det estimat over antallet af handicappede i Frederikssund Kommune, der baserede sig på erfaringer fra andre undersøgelser. En del af forklaringen kan skyldes antagelsen om, at Frederikssund ligner landsgennemsnittet mht. antal handicappede. Det er muligt, at der reelt er færre handicappede i Frederikssund Kommune, end det er tilfældet i hele landet. En anden mulig forklaring kan være, at en stor del af de handicappede slet ikke er i kontakt med det kommunale system, fordi de er i ordinær beskæftigelse. Dette underbygges af den tidligere refererede SFI-undersøgelse, hvor det estimeres, at langt de fleste af de handicappede, der står til rådighed, er i beskæftigelse, SFI (2004): Handicap og beskæftigelse et forhindringsløb. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 9/32

13 ret i skånejob i gennemsnitligt 11 uger. Desuden har de modtaget andre ydelser end de ovenfornævnte i gennemsnitligt 1½ år. Fra jobindsats.dk er det muligt at få et overblik over uddannelsesniveauet for ikkearbejdsmarkedsparate rige i kommunen. 10 Blandt de personer i Frederikssund Kommune, som i 2006 var ikke-arbejdsmarkedsparate og mellem 25 og 59 år, har 43 pct. grundskole som højest fuldførte uddannelse, og 31 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse. De resterende har enten en gymnasial uddannelse (5 pct.) eller en kortere eller længere videregående uddannelse (13 pct.). Der er 8 pct. med uoplyst uddannelse. Antallet af personer fordelt på højest fuldført uddannelsesniveau kan ses af figur 1. Figur 3.1: Uddannelsesniveauet i Frederikssund Kommune i 2006 blandt ikkearbejdsmarkedsparate årige 1,200 1, Antal personer Grundskole Bachelor Erhvervsgymnasiale uddannelser Almengymnasiale uddannelser Korte videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Uddannelse uoplyst Note: Tabellen angiver højest fuldførte uddannelse i 2006 for ikke-arbejdsmarkedsparate årige i alle de kommuner der i dag indgår i Ny Frederikssund Kommune. Kilde: Jobindsats.dk. Gruppen af handicappede består dermed i høj grad af ufaglærte førtidspensionister over 50 år med gennemsnitligt lidt mere end 3 års tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af de sidste 10 år (fleksjob, skånejob og selvforsørgelse). 51 pct. af gruppen har ikke været selvforsørgende på noget tidspunkt i løbet af de sidste 10 år og er 10 Denne gruppe er ikke fuldt sammenlignelig med gruppen af førtidspensionister, personer på ledighedsydelse, i skåne- eller fleksjob. Det vurderes dog at sammenfaldet mellem de to grupper er tilstrækkeligt til, at gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate og mellem 25 og 59 år kan give en idé om uddannelsesniveauet i målgruppen. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 10/32

14 dermed meget langt fra arbejdsmarkedet. Langt de fleste har grundskolen eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Vi har ligeledes bedt sagsbehandlerne om en karakteristik af gruppen af handicappede, herunder deres vurdering af, om de handicappede primært er fysisk handicappede, psykisk handicappede eller begge dele. Baseret på spørgeskemabesvarelserne fra de 20 sagsbehandlere, der har handicappede blandt deres sager, og som desuden har givet deres vurdering af, hvilken type handicap der er tale om, er billedet, at der er tale om en nærmest ligelig fordeling mellem de tre grupper: Ca. 38 pct. er psykisk handicappede Ca. 35 pct. er fysisk handicappede Ca. 27 pct. er begge dele. Da en stor del af gruppen udgøres af førtidspensionister, har vi set nærmere på, om der er forskelle mellem førtidspensionister før og efter førtidspensionsreformen (trådte i kraft 1. januar 2003). Data fra DREAM viser, at efter reformen er der færre personer over 59 år, der er blevet tilkendt førtidspension. Det betyder, at gruppen af førtidspensionister fra efter reformen er yngre end dem fra før reformen. Ser vi på ydelseshistorikken er der også sket en forskydning. De fleste førtidspensionister fra før reformen kom stort set aldrig på ledighedsydelse, i fleks- eller skånejob før de fik førtidspension. Disse ydelser er i lidt højere grad i brug for de personer, som fik førtidspension efter reformen. Derimod er personerne, som kommer på førtidspension efter reformen i mindre grad selvforsørgede inden de kommer på førtidspension end personerne, som kom på førtidspension før reformen. Dette indikerer, at gruppen af førtidspensionister, der fik førtidspension efter reformen, er svagere, end dem der kom på førtidspension før reformen. Dette underbygges af en sagsbehandler fra området, der i interviewet siger: De nye førtidspensionister fra efter 2003, der er det meget få, der overhovedet kan komme ud at arbejde. Blandt førtidspensionister fra den gamle ordning er der en gruppe, som man kan hente noget i. Men de har været meget længe væk fra arbejdsmarkedet. 3.2 De handicappedes interesser og muligheder I dette afsnit præsenteres de handicappedes interesse i og mulighed for at varetage et job. Afsnittet baserer sig på data fra spørgeskemaundersøgelsen blandt sagsbehandlerne og interviews med sagsbehandlere og handicappede. Baseret på sagsbehandlernes vurderinger fra spørgeskemaundersøgelsen kan det estimeres, at ca. 60 pct. af de handicappede, som sagsbehandlerne har været i kontakt med gennem de seneste tre år, kan arbejde. Det er dog kun ca. 35 pct., der Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 11/32

15 vurderes både at kunne og ville arbejde. Estimaterne er præsenteret i tabellen nedenfor. Tabel 3.1: Fordelingen af handicappede i forhold til om de kan og vil arbejde 11 Kan arbejde Kan ikke arbejde Vil arbejde Ca. 35 pct. Ca. 30 pct. Vil ikke arbejde Ca. 25 pct. Ca. 10 pct. Kilde: Spørgeskema blandt sagsbehandlere, n=20 Der er altså tale om en potentiel motiveret arbejdskraft på ca. 35 pct. af de handicappede, som kommunen er i kontakt med, og yderligere ca. 25 pct., der skal motiveres. Flere af sagsbehandlerne påpeger vigtigheden af motivation og afklaring i arbejdet med de handicappede: Mange folk vil gerne arbejde, men de ved ikke hvad de egentlig kan. De har brug for at vi hjælper dem. Jeg vil gerne arbejde med it: - hands on, webprogrammering, servervedligeholdelse, måske administrator. Hvor mange timer jeg kan arbejde kommer an på, hvilken stilling det er. Men generelt vil jeg nok kunne arbejde tre fulde dage, en timer vil jeg tro. [ ] Jeg har været på jobsøgning lige så længe jeg har boet herude, og selvfølgelig kan jeg få et rengøringsjob, men jeg er ikke særlig god til at gøre rent. (Citat fra interview med psykisk handicappet ikke i beskæftigelse.) Ser vi nærmere på, hvilken type beskæftigelse sagsbehandlerne vurderer, at de handicappede kan varetage, så vil det især være fleksjob eventuelt med mentor, hjælpemidler eller personlig assistent. Ca. 10 pct. vurderes at kunne varetage et ordinært job evt. med mentor, hjælpemidler eller personlig assistent. Ca. 20 pct. vurderes at kunne varetage et skånejob. At de handicappede primært ville kunne bestride fleksjob underbygges yderligere af, at sagsbehandlerne generelt vurderer, at det er beskæftigelse på nedsat tid, de handicappede søger. 12 Generelt vurderer langt de fleste sagsbehandlere, at der er få eller ingen handicappede der søger fuldtidsstillinger, og det er uafhængigt af, om det er inden for et område, hvor de har erfaring/uddannelse. Ordinært arbejde er det meget få der kan varetage under 10 pct. Fleksjob kan lidt over 50 pct. varetage. 11 Tabellen er baseret på sagsbehandlernes besvarelser i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse og således på sagsbehandlernes umiddelbare estimat over, hvor mange sager de hver har i de forskellige grupper. Der er dermed ikke tale om faktuelle tal. Beregningerne er alene baseret på de 20 besvarelser, hvor der er angivet, hvor mange eller hvor stor en andel af de handicappede der indgår i hver gruppe. 12 Data på dette spørgsmål skal tolkes forsigtigt, da der på hvert spørgsmål er mellem 39 og 48 procent af respondenterne, der har svaret ved ikke. Tallene baserer sig altså på 14 besvarelser. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 12/32

16 Jeg arbejder omkring femten til tyve timer om ugen i et lille rådgivnings- og administrationscenter. Jeg har en uddannelse inden for administration. Jeg kunne godt tænke mig noget mere og helt droppe pensionen, men den slags er jo nemmere sagt end gjort. [ ] Jeg kunne godt tænke at mig, at der var sikkerhed for, at man kan gå tilbage til pensionen, hvis man først går i job. Når helbredet kører op og ned, som det gør hos mig, så kunne det være rart med en vis sikkerhed. (Citat fra interview med førtidspensionist i arbejde.) Derimod er der en del sagsbehandlere, der vurderer, at der er mange af de handicappede, der søger stillinger på nedsat tid, både inden for områder hvor de er uddannede/har erfaring, og inden for områder hvor det ikke er tilfældet. Dette støttes op af de handicappede vi har talt med, som alle vurderer, at en tilknytning til arbejdsmarkedet kun er realistisk på nedsat tid: Hvis jeg skulle i gang med noget, skal jeg højst op på 25 timer. Ellers kan jeg ikke få min hverdag til at hænge sammen. Jeg arbejder på en café. Det er gode tider jeg arbejder på. Jeg er der nok 3 timer om dagen, så jeg vil tro, at det er det kommunen kalder et fleksjob. [ ] Jeg vil allerhelst lave noget med it, hvor jeg kunne reparere computere. Jeg har repareret computere siden jeg var lille, og det vil jeg gerne have som job. [ ] Jeg skulle nok have noget hjælp, hvis det drejer sig om andet end de to områder (café og it). (Citat fra interview med psykisk handicappet i beskæftigelse.) Ser vi på, hvad sagsbehandlerne vurderer som de største barrierer i forhold til at sikre de handicappedes arbejdsmarkedstilknytning, er der fire områder, der tydeligt skiller sig ud som potentielle barrierer: Arbejdspladsernes manglende viden om gruppens ressourcer Kommunens manglende ressourcer til at fokusere på denne gruppe og give dem den ekstra støtte, der er nødvendig Arbejdspladsernes manglende viden om tilskud m.m. ved ansættelse af en handicappet Handicappedes manglende viden om deres muligheder på arbejdsmarkedet. Modsat synes de eksisterende rammer så som lovgivning, økonomiske incitamenter for kommune og handicappede så vel som sagsbehandlernes viden og de realistiske jobmuligheder i mindre grad at blive opfattet som barrierer. I tabellen nedenfor præsenteres sagsbehandlernes vurderinger af de 11 potentielle barrierer, de blev bedt om at forholde sig til. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 13/32

17 Tabel 3.2: Sagsbehandlernes vurdering af, hvad der er de primære barrierer i forhold til at sikre handicappedes arbejdsmarkedstilknytning og fastholdelse 13 Sagsbehandlernes vurdering af, i hvilken grad det er en reel barrierer. Potentielle barrierer for at integrere handicappede på arbejdsmarkedet I høj grad eller i nogen grad I mindre grad eller slet ikke Arbejdspladsernes manglende viden om gruppens ressourcer Arbejdspladsernes manglende viden om tilskud m.m. ved ansættelse af en handicappet Handicappedes manglende viden om deres muligheder på arbejdsmarkedet Handicappedes manglende viden om, hvad det betyder for deres sag/personlige økonomi, at de eventuelt tilknyttes arbejdsmarkedet i en periode Kommunen mangler de nødvendige ressourcer til at fokusere på denne gruppe og give dem den ekstra støtte, der er nødvendig Kommunen mangler de nødvendige incitamenter til at fokusere på denne gruppe og give dem den ekstra støtte, der er nødvendig Sagsbehandlere og jobkonsulenter mangler viden om gruppens ressourcer og tilskudsmuligheder De handicappede mangler økonomisk incitament til at søge beskæftigelse. Der er realistisk set ikke nok arbejdsopgaver, der kan varetages af handicappede 73 pct. 7 pct. 59 pct. 17 pct. 62 pct. 21 pct. 49 pct. 35 pct. 55 pct. 24 pct. 41 pct. 34 pct. 24 pct. 55 pct. 28 pct. 41 pct. 38 pct. 35 pct. Der er elementer i lovgivningen, der decideret modarbejder handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet 10 pct. 41 pct. Kilde: Spørgeskema blandt sagsbehandlere, n=29. Det lave n betyder, at procentueringen skal læses med forbehold, da få respondenter kan ændre procenten. Billedet fra spørgeskemaundersøgelsen stemmer godt overens med indtrykket fra de gennemførte interview med sagsbehandlerne, hvor fokus især var på den manglende viden blandt virksomhederne og manglende ressourcer i kommunen til at udbrede den nødvendige viden blandt virksomhederne. Hvis det er en arbejdsgiver, der er ordentlig oplyst om, hvad det vil sige at være handicappet, hvordan det er at have en person med handicap ansat, og at man kan få rådgivning og hjælp hos os, så er der ikke mange barrierer. 13 Imellem fem og ni respondenter har svaret ved ikke ved hvert spørgsmål, ved det sidste spørgsmål er der dog 14, der har svaret ved ikke. Dette er årsagen til, at besvarelserne ikke summerer til 100 pct. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 14/32

18 4. Virksomhedernes interesser og muligheder Dette kapitel viser, at især virksomhederne inden for transport, post og telebranchen og handel, hotel og restaurationsbranchen synes at have beskæftigelse til personer med nedsat arbejdsevne. Det er primært jobfunktioner så som lettere rengøring og oprydning, forefaldende kontorarbejde, administration og regnskab, som virksomhederne har til personer med funktionsnedsættelse. Det skal påpeges, at villigheden til at ansætte handicappede primært bunder i, hvorvidt den pågældende virksomhed har opgaver, den handicappede vil kunne varetage. Derudover at virksomhederne er mere positive omkring ansættelsen af fysisk handicappede i forhold til personer med psykiske lidelser. 4.1 Hvilke job er der? 42 virksomheder har deltaget i undersøgelsen. Ud af de 42 deltagende virksomheder har 58 pct. allerede erfaringer med at have handicappede ansat. Ingen udtrykte generel manglende interesse i at ansætte handicappede, og kun få udtrykte manglende interesse i at ansætte specifikke typer af handicappede. Dette indikerer, at de virksomheder, der har ønsket at deltage, samtidig er de virksomheder, der er positivt indstillede over for at have handicappede ansat. Ser vi overordnet på virksomhedernes besvarelser, så er der en del mulige job af forskellige karakter til kommunens handicappede. Generelt falder de mulige job inden for følgende overordnede (og i et omfang overlappende) kategorier: Lettere forefalende arbejde. Det kan være at arkivere, at pakke forsendelser, holde udendørsarealer, sortere (flasker, post m.m.), tastearbejde m.m. Lettere rengøring. Dette vil ofte være i form af oprydning og mindre rengøring i dagtimerne ca. 2 timer hver dag i større virksomheder og i mindre virksomheder i form af at vaske klude, rydde op efter maden, vande blomster etc. Forskellige servicefunktioner. Det kan være telefonpasning, kundeservice eller blot forskellige små opgaver, der aflaster kolleger i servicefunktioner. Job, hvor man indgår i meget specifikke dele af produktionen. Det kan være en montørassistent, en programmør, regnskab og administration, en person der betjener de lettere maskiner på arbejdspladsen etc. Der tegner sig dermed et overordnet billede af, at en del virksomheder er interesserede i at ansætte handicappede, og de synes at have forskelligartede jobmuligheder at præsentere de handicappede for. Går vi mere i dybden med data, viser der sig dog visse nuancer: Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 15/32

19 Virksomhedernes interesse i at ansætte en handicappet afhænger bl.a. af, hvilket type handicap der er tale om. Der er en del forskelle mellem brancherne både med hensyn til, om de har erfaringer med at have handicappede ansat, hvilke jobmuligheder der er, og om de er interesserede i at ansætte handicappede. Disse nuancer uddybes yderligere i de følgende afsnit. 4.2 Virksomhedernes vurdering af forskellige typer handicappede I interviewene blev virksomhederne præsenteret for tre forskellige typer handicappede. Interviewene viser, at virksomhedernes reelle interesse i at ansætte personer med nedsat arbejdsevne varierer, alt efter hvilken type handicap der er tale om, og hvilke arbejdsopgaver vedkommende kan varetage. Type 1 blev præsenteret som en person, der har været ude for en ulykke, hvilket har indvirket på vedkommendes førlighed. Personen har tidligere været tilknyttet arbejdsmarkedet, men kan ikke længere varetage sine oprindelige opgaver. Vedkommende kan med de rette hjælpemidler varetage forskelligt arbejde, der ikke kræver for mange løft. Som mulige arbejdsopgaver blev receptionist og arkivering af sager nævnt. I forhold til denne type handicap vurderer 50 pct. af virksomhederne, at de vil og kan ansætte en sådan person. Flere af de virksomheder, som kan og vil ansætte personer med denne type handicap, udtrykker, at jobfunktionerne primært vil være: 14 Servicefunktioner, fx telefonpasning, receptionist Kontorarbejde eller andre stillesiddende arbejdsopgaver Pakke forsendelser eller andet Lettere rengøring Sortere og arkivere Brugerkontakt per telefon. Blandt de virksomheder, som gerne vil og kan ansætte personer med denne type handicap, spurgte vi yderligere ind til andre faktorer, som kunne påvirke ansættelse af denne type: 80 pct. ville alligevel ikke ansætte vedkommende, hvis denne har svært ved at omgås andre. Det at kunne omgås andre både socialt og som en del af arbejdsfunktionen vurderes vigtigt for de fleste virksomheder. 14 Det er et entydigt billede, at virksomhederne først og fremmest nævner de arbejdsfunktioner, som præsenteres i beskrivelsen af den specifikke type handicappede. Det er dermed svært for de fleste virksomheder umiddelbart at identificere potentielle job. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 16/32

20 68 pct. vil ikke ansætte vedkommende, hvis han/hun har behov for en personlig assistent. Argumentet herfor er bl.a., at man har behov for en selvstændig medarbejder. 33 pct. angiver, at den periode vedkommende har været uden for arbejdsmarkedet potentielt kan få betydning for ansættelsen. Det er ikke en afgørende faktor, men vil indgå i overvejelserne om ansættelse. 30 pct. ville alligevel ikke ansætte vedkommende, hvis denne eksempelvis sidder i kørestol, selv om de kan få støtte til tilpasning af arbejdspladsen. Argumentet herfor er ofte, at virksomheden er for lille eller har arbejdsgange der er uegnede for en kørestolsbruger (meget op og ned af trapper, bevægelse etc.). De fleste af de virksomheder, som ikke vil eller kan ansætte personer med denne type handicap, nævner som årsager, at de ikke har opgaver, som vedkommende kan varetage, da det er en lille virksomhed med begrænset mængde arbejdsopgaver til netop denne type handicappede. Type 2 blev præsenteret som en hjerneskadet, der kan arbejde omkring 5-10 timer om ugen. Vedkommende har behov for en mentor på arbejdspladsen, især i starten, hvilket kan være en kollega, der købes fri af kommunen eller en udefrakommende betalt af kommunen. Personen kan varetage opgaver som at gå med post, mindre forefaldende arbejde, fx gøre lidt rent efter frokost eller skifte pærer der er sprunget. Vedkommende skal have et arbejde med meget faste rutiner. Besvarelserne viser, at 36 pct. er villige til at ansætte vedkommende. Flere af de virksomheder, som kan og vil ansætte personer med denne type handicap, udtrykker, at jobfunktionerne primært vil være: Lettere rengøring Blomstervanding Servicefunktioner, fx telefonpasning, receptionist Generel aflastning af andre medarbejdere. Blandt de virksomheder, som har arbejdsopgaver til personer med denne type handicap, ses en tendens til, at vedkommende regnes mere som en ekstra hjælp end en egentlig medarbejder. Blandt de virksomheder, som ikke vil eller kan ansætte personer med denne type handicap, er manglen på opgaver vedkommende kan varetage og at arbejdsgangene ikke ligger i faste rammer de almindeligste årsager til, at de ikke vil ansætte personer med denne type handicap. Dette gælder bl.a. virksomheder, hvor medarbejdere primært er i marken og kontorarbejdet er begrænset. Vi spurgte yderligere ind til andre faktorer, som kunne påvirke ansættelse af denne type blandt de virksomheder, som ellers ikke er villige til at ansætte denne type: Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 17/32

21 42 pct. af de virksomheder, der ellers ikke ville ansætte vedkommende, ville være villige til at ansætte vedkommende i arbejdsprøvning 35 pct. ville ansætte vedkommende, hvis denne var en tidligere ansat 30 pct. ville ansætte, hvis en virksomhedskonsulent fra kommunen var fast tilknyttet. Type 3 blev præsenteret som en psykisk syg, der er diagnosticeret skizofren men i behandling og stabil. Vedkommende kan arbejde 2-3 fulde dage om ugen og har en del erfaring eksempelvis inden for programmering, regnskab, administration og sagsbehandling. Personen skal have en have kontaktperson og arbejdsgangene skal ligge i faste rammer. Besvarelserne viser, at 43 pct. er villige til at ansætte denne person. Flere respondenter reagerede afvisende allerede ved den første introduktion og præsentationen af den psykiske diagnose. Mange synes således end ikke at bemærke, at der her er tale om en handicappet, der kan arbejde mere og med mere komplekse opgaver end eksempelvis type 2. Dette indikerer, at en psykisk diagnose i sig selv for nogle virksomheder virker afskrækkende. En ledig med netop diagnosen skizofren gav udtryk for samme oplevelse. Vedkommende havde en fornemmelse af, at ellers positive virksomheder blev afvisende, når de hørte om diagnosen: De tror jo, jeg kommer rendende med en økse. Virksomheder, der ikke umiddelbart reagerede afvisende alene pga. den psykiske diagnose, viste dog stor interesse i at ansætte personer med denne type handicap. Dette kan begrunde den relativt høje interesse i ansættelse af denne type, på trods af de umiddelbare indledende reaktioner hos nogle virksomheder. Nedenfor ser vi nærmere på de virksomheder, der er villige til at personer med denne type handicap. Ifølge virksomhederne ville de primære jobfunktioner være: Regnskab Programmering Administration Som tidligere nævnt er det interessant at påpege overensstemmelsen mellem de eksempler, vi giver i spørgsmålet og de jobfunktioner, som virksomhederne nævner. Blandt virksomhederne kunne der ses en tendens til manglende viden i forhold til, hvilke opgaver en psykisk syg rent faktisk kan varetage. Flere lægger dog vægt på, at disse jobfunktioner ofte foregår under faste rammer. I forhold til de virksomheder, som er villige til at ansætte personer med denne type handicap, var det tydeligt, at det at kunne omgås andre har indflydelse på om de vil ansætte personer med denne type handicap, idet 94 pct. af respondenterne ikke ville ansætte vedkommende alligevel, hvis personen skal arbejde alene. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 18/32

22 Blandt de 57 pct. af virksomhederne, som ikke er villige til at ansætte denne type, nævner de fleste som årsag manglen på arbejdsopgaver til vedkommende. Enkelte nævnte, at det kunne de ikke rumme i deres virksomhed. Vi spurgte yderligere ind til andre faktorer, som kunne påvirke ansættelse af denne type blandt de virksomheder, som ellers ikke er villige til at ansætte denne type: 39 pct. ville ansætte vedkommende, hvis det var en tidligere ansat. 35 pct. ville ansætte vedkommende i arbejdsprøvning. Kapitlet viser, at virksomhedernes interesseret og manglende interesse i at ansætte handicappede lader sig påvirke af forskellige faktorer. Den specifikke type handicap har betydning, og generelt er det vigtigt, at vedkommende socialt og funktionsmæssigt kan være en del af et team. På den anden side kan arbejdsafprøvning være en adgang til enkelte ellers skeptiske virksomheder, lige såvel som det kan være af betydning, om den handicappede tidligere har været ansat. 4.3 Billedet fordelt på brancher En yderligere detaljering af materialet kan opnås gennem at opdele i brancher for herigennem at undersøge, om der er forskelle brancherne imellem. En opdeling på brancher i forhold til, hvilke jobfunktioner de tilbyder, om de har erfaring med at have handicappede ansat, og om de er villige til at ansætte personer med de forskellige typer af handicap, præsenteres i tabellen nedenfor. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 19/32

23 Tabel 4.1: Virksomhedernes besvarelser i forbindelse med erfaring, villighed til ansættelse og mulige jobfunktioner fordelt på brancher 15 Branche (antal respondenter) 1. Offentlige og personlige tjenester (8) 2. Finansiering og forretningsservice (5) 3. Transport, post og tele (5) 4. Handel, hotel og restauration (5) 5. Byggeri og anlæg (6) Jobfunktioner Erfaring Person som er blevet skadet i en ulykke Lettere rengøring Pedelarbejde Hjerneskadet med behov særlige hensyn Psykisk handikappet Regnskab/Administration Telefonpasning Regnskab/Administration Forefaldende kontorarbejde Programmering Regnskab Arkivering Forefaldende kontorarbejde Lettere rengøring Servicefunktioner Forefaldende kontorarbejde Regnskab Forefaldende kontorarbejde Produktionsopgaver Lettere produktionsopgaver Forefaldende opgaver inde og ude Note: Glad, mellem og sur smiley indikerer, hvor stor en procentdel af virksomhederne inden for den pågældende branche som svarer JA til henholdsvis at have erfaring eller er villige til at 6. Industri (10) Lettere kontorarbejde Lettere rengøring Administration 7. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding (2) 16 ansætte personer med denne type handicap. = pct., = pct. og = 0 33 pct. Som det kan ses af tabellen er der ingen eller kun begrænset eksisterende erfaring med at have handicappede ansat inden for byggeri- og anlægsbranchen og transport-, post- og telebranchen. Inden for transport-, post- og telebranchen er der interesse og mulighed for at ansætte hjerneskadede personer som er blevet skadet i en ulykke og psykisk handicappede, mens der i byggeri- og anlægsbranchen ikke er nogen interesse eller mulighed for at ansætte personer med nedsat funktionsevne. Inden for handels-, hotel- og restaurationsbranchen har kun 40 pct. erfaring med at have handicappede ansat, samtidig med at 80 pct. er villige til at ansætte både personen, som er blevet skadet i en ulykke, og den hjerneskadede, som har brug for særlige hensyn. 15 Tallene indikerer, hvor stor en andel af virksomhederne inden for den pågældende branche, som svarer JA til henholdsvis at have erfaring eller til ansættelse af denne type handicappede. 16 Det var ikke muligt at komme i kontakt med flere virksomhederne inden for denne branche. Det betyder, at datagrundlaget er begrænset, og derfor vil denne branche ikke blive uddybet yderligere end i tabellen. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 20/32

24 Det er ydermere bemærkelsesværdigt, at samtlige virksomheder i industribranchen har erfaring med at have handicappede ansat, samtidig med at færre en 50 pct. har interesse i eller mulighed for at ansætte de pågældende typer. En stor del af disse virksomheder har kun en enkelt eller to ansat, og de udtrykker, at det ikke er personer med store handicap, som illustreret i følgende citat: Det har været personer med småskavanker, der har været ansat i almindelige job. En anden nævner dog, at de har flere døvstumme ansat. Den manglende villighed hænger i de fleste tilfælde sammen med manglen på antallet af arbejdsopgaver personer med nedsat arbejdsevne kan varetage, idet størstedelen af deres medarbejdere udfører fysisk krævende arbejde. 4.4 Kendskab og netværks betydning for ansættelse hos virksomhederne På det danske arbejdsmarkedet anses netværk 17 for at have betydning generelt i forhold til ansættelse hos både private og offentlige virksomheder. Mange får et job gennem bekendte eller på baggrund af tidligere samarbejde. Derfor antog vi, at det også ville have en betydning i forhold til ansættelse af handicappede. Dette blev dog afkræftet, idet der ses en tendens til, at netværk og kendskab ikke har speciel betydning for ansættelsen af personer med nedsat arbejdsevne. Dette varierer dog, alt efter hvilken type handicap der er tale om. Besvarelserne viser: 39 pct. angiver, at netværk vil øge sandsynligheden for ansættelse af en psykisk handicappet person 35 pct. angiver, at netværk vil øge sandsynligheden for ansættelse af en hjerneskadet som har brug for særlige hensyn 24 pct. angiver, at netværk vil øge sandsynligheden for ansættelse af en person, som har været ude for en ulykke. Det er interessant, at kendskab eller netværk synes mest vigtigt i forhold til ansættelsen af psykiske handicappede og hjerneskadede. Dette kan skyldes en nødvendig afmystificering af psykisk syge, hvilket i høj grad opnås, når man kender vedkommende og dennes begrænsninger i forvejen, som illustreret i citatet her: Hvis vi overhovedet ville kunne ansætte [en psykisk handicappet], så skulle det være en vi kendte i forvejen, så vi vidste, hvordan vedkommende reagerer i forskellige situationer. Da virksomhederne blev spurgt, hvorvidt det havde betydning, om det var en tidligere ansat, viser besvarelserne, at det for flere i den forbindelse ikke handler om ansættelsen af en handicappet medarbejder eller ej. Flere af virksomhederne vurderer således, at der er noget andet på spil, når det drejer som medarbejdere, man kender end udefrakommende handicappede, som illustreret i citatet her: Det handler om noget helt andet. Det handler om følelser over for ens kolleger. Hvis der sker noget forfærdeligt med ens kolleger, vil man gøre alt for at finde et passende arbejde til personen. 17 Her i en meget bred betydning som personlige eller professionelle relationer til personer på arbejdsmarkedet. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet 21/32