3. Ikonteologi. Billedforbuddet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. Ikonteologi. Billedforbuddet."

Transkript

1 1 3. Billedforbuddet. Legenden vil vide, at den blodsottige kvinde (Mat ) boede i Caesarea Philippi. Uden for hendes hus stod en statue af en bedende kvinde, der strækker hænderne frem mod en anden statue - en mand der rækker hænderne frem mod hende. Denne statue, sagde de, lignede Jesus. Sådan fortæller Euseb i sin kirkehistorie 1 - og det eksisterede til dagen i dag 2, så vi så det med vore egne øjne. Og ikke nok med det, de så også billeder (Εικονας) af Hans apostle Peter og Paulus malet i farver. Det falder ikke i Eusebs smag - men man kunne vel næppe vente sig andet af tidligere hedninge - slutter han. For eftertiden er det et klart belæg for, at billedlige fremstillinger og ikoner var meget tidligt på færde i den unge kristne kirke. Så tidligt at den første ikon, der bærer navnet Kristusbilledet ikke gjort med hænder henføres til Kristus selv. Et aftryk på et håndklæde (Mandylion), som Jesus selv skulle have sendt til Kong Abgar af Edessa, der i tro og tillid havde rettet henvendelse til Kristus om hjælp. Sådan fortæller den østlige legende i forbindelse med et brev, som vi også kender fra Eusebs kirkehistorie: Rygtet om Jesus havde bredt sig til Edessa, og kong Abgar, der lider af spedalskhed skriver til Jesus og beder om hjælp. Jesus svarer tilbage, at han først må fuldende den gerning, han er sendt for at gøre. Når det er sket, bliver jeg taget op til ham, som sendte mig. Når jeg er taget op, vil jeg sende en af mine disciple for at helbrede din lidelse og give liv til dig og dem, som er sammen med dig. 3 Den senere legende har så udvidet forsendelsen med det nævnte billede på håndklædet. Dette billede kommer til at spille en stor rolle i Edessas historie og udgør samtidig den legendariske begyndelse til kristendommens udbredelse mod øst og syd - det, som senere bliver de syriske kirker og den Thomaskristne kirke i Sydindien. Som allerede antydet var indstillingen til ikonerne ikke entydig inden for kirken. Mange var betænkelige og følte endda, at man slæbte et stykke hedenskab med ind i kirkens rum. Ikonmodstandernes hovedargument var først og fremmest det gammeltestamentlige billedforbud. Det er en klar linie i GT, at Gud høres. Han ses ikke. Da Herren talte til jer ud fra ilden, hørte I kun ordene, men nogen skikkelse så I ikke, kun en røst fornam I - 4. Mosebog kap. 4, 12. I 2. Mosebog kap slås det fat uden modifikationer: Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede af det, som er oppe i himmelen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Dette forbud følges op i Det nye Testamente, f. eks. i 1. Timoteusbrev kap. 6, vers 16: Han (Gud), den eneste der har udødelighed, som bor i et lys, ingen kan komme nær, som intet menneske har set, ej heller kan se....kirken ved udmærket godt, at den treenige Gud bor i et lys, ingen kan komme nær, som intet 1 Kirkehistorien VII, XVIII, 2. 2 Man regner med, at Euseb afsluttede sin kirkehistorie ca år 303 med bog VII. De sidste tre bøger er så kommet til hen ad vejen - som samtidshistorie. 3 Kirkehistorien I, XIII, 10

2 2 menneske har set, ej heller kan se.. Sct. Johannes af Damaskus 4 siger det ganske klart i sit forsvar for ikonerne: Jeg maler ikke et billede af den usynlige Gud, men jeg tegner et billede af Guds kød. Guds søn, som er blevet synlig. 5 Inkarnationen har løst det gamle spørgsmål om billedforbuddet Da Kristus blev menneske ændredes forudsætningerne afgørende. I Ham blev den usynlige Gud synlig og i Ham genoprettedes den sande forbindelse mellem Gud og alskabningen. Han er Guds væsens udtrykte billede (Hbr. 1, 3) - Ja, Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen. (Johs. 1, 1) Kristus er Gud af Gud, lys af lys, men han kom til jorden og blev menneske, for vor frelses skyld steg ned fra Himlene og blev kød ved jomfru Maria og blev menneske.. det betyder, at vort menneskelige kød, vort menneskelige legeme, det skabte blev fundet værdig t til at bære den uskabte guddommelige realitet. I ham mødes og forenes Gud og menneske, himmel og jord, støv og ånd. Og personen Jesus, som vi har set kan naturligvis gengives i et billede. Gennem det skabtes råmateriale - træ, farver og former - reproducerer ikonerne en realitet, som ikke kan klædes i ord - det eviges og Guds realitet - iklædt det skabte som bliver Guds klædedragt. Jordens elementer bliver bærere af den himmelske virkelighed. I forsvaret for de hellige ikoner gik man så vidt, at den, som fornægter ikonerne dybest set fornægter inkarnationen og verden som Guds gode skabning (Världen som Ikon side 12) De historiske tildragelser har ikke været nådige over for så skrøbelige ting som ikoner, men er gået hånd i hånd med den indre latente modstand mod billederne. Blot det faktum, at de er malet på træ forklarer, at billederne fra de første århundreder så godt som alle er forsvundne. Vi skal til ørkenklostret St. Katharina på Sinai for at finde de ældst bevarede ikoner - som for eksempel denne ikon med apostlen St. Peter, der stammer fra 500-tallet. Klostret har ligget uden for alfarvej, har formået at opretholde et rimeligt forhold til muslimerne og samtidig har det tørre ørkenklima været meget befordrende for bevaringen. Kunsthistorikere mener, at det ægyptiske mumiemaleri er en af de vigtige rødder for ikonmaleriet. Og henviser til de tre medaljoner over apostlen. De forestiller disciplen Johannes, Kristus og jomfru Maria - ikke mindst billedet af Johannes leder umiddelbart tanken hen på 4 St. John of Damascus: On the Divine Images - St. Vladimir s Seminary Press, Nævnte bog: First Apology, side 16, afsnit 4.

3 3 mumiemaleriet. Måske gør selve ikonbilledet af St. Peter det samme. Ansigtstrækkene er individuelle, mere realistiske end normalt på senere ikoner, og følelserne kan på det nærmeste direkte aflæses på billedet - Den tankefulde Peter er han blevet kaldt. Forklarelsen på bjerget - Mosaik over hovedalteret i Sinai klostret Det er utroligt så stor overensstemmelse der er mellem de så tidlige ikoner og de senere. Det er ikke forskellene der falder i øjnene, men den forbavsende enhed, når man sammenligner dem. Det siger sig selv, at mosaikkerne har været mere modstandsdygtige og har holdt sig bedre end ikonerne malet på træ, men også de fleste mosaikker fra den tid er gået til grunde under det vældige stormvejr, der fejede hen over den ortodokse verden i de mere end hundrede år, hvor ikonoklasmen til satte modstanden mod billederne i system og prøvede at afskaffe billeddyrkelsen og at vende op og ned på den ortodokse tro. Dertil kommer naturligvis også den muslimske invasion, der i løbet af kort tid inddrog området under muslimsk og dermed billedfjendsk herredømme. Også her lønner det sig at vende sig til St. Catharinaklostret på Sinai. Det lå så langt uden for alfar vej, at Byzants lange arm ikke nåede så langt. Dertil kommer, at klostret opnåede en modus vivendi med muslimerne, så klostret aldrig er blevet plyndret eller skændet. Man opbevarer et dokument med aftalen om beskyttelse af klostret truffet med ingen ringere end profeten selv. En kort beskrivelse af klostrets historie og en række gode billeder findes på nedenstående netadresse 6 Symbol eller ikon Vi har nævnt mumieportrætterne som en af forudsætningerne for ikonmaleriet, - men der er alligevel en afgørende forskel i forståelsen på trods af den tekniske lighed. Mumieportrættet forsøger at strække det jordiske liv med ud over dødens grænse - over i evigheden. Ikonens hensigt går den helt modsatte vej, nemlig at lade evigheden række ind over det jordiske liv, at lade evighedens lys gennemskinne eller transfigurere dennesidigheden. Derfor bliver ikonen heller aldrig til et naturalistisk portræt, som mumieportrættet tilstræber det. Det er den samme naturalisme, man afstrejfer, når statuerne ganske stille forsvinder. Statuens tredimensionale fremtoning, dybdevirkningen og dens mange naturalistiske træk leder tanken væk fra ikonens egentlige opgave og hensigt. Ser vi på katakombemalerierne, der hører til blandt de ældste eksempler på kristen kunst, møder vi den helt igennem symbolske fremstilling: Kristus i skikkelse af lammet, eller i skikkelse af fisken eller vintræet. De første kristne har haft en stærk fornemmelse af, at den åndelige virkelighed, som forkyndtes i Kristus, kun kunne meddeles indirekte, hemmeligt og i billedsprog. Jomfru Maria, derimod fremstilles som person og ligeledes en del af beretningerne fra bibelen: Noahs ark, Isaks ofring, bebudelsen, Lazarus opvækkelse. Det er tydeligt, at det er Jesu person 6

4 4 og forholdet mellem det menneskelige og guddommelige, man standser op over for og udtrykker skjult og symbolsk. En tydelig understregning af, at det netop er drøftelserne fra 4., 5. og 6. økumeniske kirkemøde, der fortsættes i drøftelserne af de hellige ikoner, som blev hovedtemaet på det syvende og sidste økumeniske koncil i 787. Den monofysitiske vægtlægning på den guddommelige side af Jesus, der i ekstreme tilfælde truer med helt at opsluge den menneskelige side af ham, har været anført som en inspiration til bekæmpelsen af Kristusikonerne, da man var helt enige om, at treenigheden ikke kunne afbilledes. Da der ingen tvivl er om det nære forhold mellem inkarnationen og ikonerne, vil en så ensidig opfattelse give anledning til skepsis over for ikonerne - og til spørgsmål om, hvad det egentlig er man maler på ikonen, den menneskelige natur eller den guddommelige. Det er den sammenblanding af naturerne, som Kalchedonsynoden lægger afgørende bag sig. Bedre er Psalterhåndskrift, der viser to det ikke, når talen bliver om Nestorianerne. Hos dem er det tydeligt, at det billedstormere - i gang med at overkalke en Kristusikon kun er den menneskelige natur, der kan være tale om. Men også en sådan formulering støder an mod Kalchedons forbud mod adskillelsen af de to naturer i Kristus. Det understreges også stærkt i ikonodulernes formulering: Vi maler hverken den guddommelige eller den menneskelige natur i Kristus - men ham, som er blevet synlig, den levende person - Kristus - Gud inkarneret, som vandrede på jord. Heller ikke den skjulte, symbolske fremstilling, vi mødte i katakombernes tidlige kristne kunst er længere en brugbar løsning. Længe før havde man gjort op med forholdet mellem de symbolske billeder og den rigtige ikonografiske fremstilling i menneskelig skikkelse.. Du skal ikke male et lam som billede på Kristus, men ham selv. - sådan siges det i afgørelse nr. 82 fra Trullosynoden, der blev afholdt i kejserpaladset i Konstantinopel allerede i 692. Symbolet er en skygge, en slags forbillede på nåden og sandheden, der blev åbenbaret i Kristus 7. Der henvises til ikoner, hvor forløberen Johannes peger på et billede af lammet og siger Se, det Guds lam, - en skygge af den Kristus, der ved inkarnationen tog bolig midt iblandt os fuld af nåde og sandhed. For at det fuldkomne må tegnes og skildres for alles øjne - bestemmer vi, at lammets skikkelse i menneskelig form for fremtiden skal fremstilles i billeder, i stedet for det gamle lam. 8 Ikonoklasme De fleste af de præcise argumenter for ikondyrkelsen, der er anført ovenfor, kan føres tilbage til Den hellige Johannes af Damaskus, der levede 675 til ca. 749) og er altså af ret sen dato i forhold til den ældre diskussion angående hellige billeder, - men det er denne løbende diskussion, der spidser til og formuleres i den periode, som vi giver overskriften Den ikonoklastiske periode. Det var kejser Leo III ( ), der indledte en direkte forfølgelse af ikoner og ikondyrkere. Vil man have et præcist årstal må udgangspunktet være det kejserlige dekret i 730, der kan betragtes som startskuddet til de kommende mere end 100 års direkte bekæmpelse og den fysiske ødelæggelse af ikonerne i kirken og i den enkelte kristnes private hjem Vi møder nøjagtig den samme tankegang i Den danske Salmebog, hvor Grundtvig nr. 458, vers 2 skriver: Sagen følger nu på skygge, Herren selv vil hos os bygge, har sit lys i natten tændt.

5 5 Ikonerne var meget hurtigt blevet utrolig populære og udbredte i store dele af den ortodokse befolkning, - men også misbrugt og knyttet sammen med alskens overtro. Man har eksempler på, at ikoner har stået fadder ved barnedåb og at præster har skrabt en smule maling af dem og blandet det i vinen i alterkalken. Disse misbrug har givet dannet baggrunden, da kejseren og bag ham det efterhånden stærkt voksende billedfjendske parti indledede massakren på ikonerne, men mange andre forhold har spillet ind og det diskuteres den dag i dag, hvad der var den egentlige baggrund for ikonoklasmen Afgudsdyrkelse. Ikonoklasterne hævdede, at ærbødigheden over for ikonerne var en form for afgudsdyrkelse, en måde hvorpå man dyrkede skabelsen frem for skaberen. Igen skal vi citere Sct. Johannes af Damaskus og hans klare formuleringer til forsvar for ærefrygten for ikonerne: det er ikke stoffet, vi ærer, men skaberen af stoffet, som for vor frelse steg ned fra Himlene og blev kød. Det er den evige, himmelske virkelighed, som vi svagt skuer gennem ikonen, og som vi ærer. Det er grunden til, at man kan kalde ikonen et vindue - ikke til en ny virkelighed - men til den hele virkelighed. Muslimernes stærke fremtrængen i området og deres fanatiske hævdelse af billedforbuddet har nok haft en stærk indflydelse. Man har ment, at Leo havde den opfattelse, at det var billederne, der var den vigtigste hindring for et godt forhold mellem muslimer og kristne. Måske har han endda ment, at en afskaffelse af de kristne billeder kunne være medvirkende til at omvende muslimerne til den kristne tro. Kejser Leos edikt fra 725 karakteriserede som sagt ikonerne som afgudsbilleder og en kompakt og landsomfattende billedstorm tog sin begyndelse. Man begyndte allerede 726 med nedrivningen af en kristusstatue over Bronzeporten ind til kejserpaladset. Figuren erstattedes af et kors (uden kristusfigur) og kejseren skal have udtalt, at han foretrak et symbolsk billede frem for et billede, der hverken kunne ånde eller tale. 9 Måske kan en sådan udtalelse opfattes som et svar på bestemmelserne på Trullosynoden. Korset alene, men ikke krucifikset blev i praksis det eneste symbol, som ikonmodstanderne kunne anerkende. Man hævdede den opfattelse, at et billede for at være et reelt billede måtte have samme natur som sit forlæg, sit urbillede. Derfor var det eneste reelle billede af Kristus det hellige sakramente, nadverens vin og brød. Theodor Studiten argumenterede på følgende måde: Et billede og dets original har forskellig natur men kan have en vis lighed. I samme grad som billedet ligner originalen, i samme grad kan originalen æres gennem billedet. Et billede er en relativ foreteelse, det er altid billedet af nogen. Den ærefrygt, der vises billedet gælder derfor aldrig billedet i sig selv, men den som er afbilledet. Nadverelementerne, brødet og vinen er i følge Theodor Studiten overhovedet ikke noget billede, men Kristi virkelige kød og blod. 10 De soldater, der udførte arbejdet, blev angrebet af rasende kvinder og dræbt. Selv blev de dødsdømt og henrettet, hvorved begge parter fra den første begyndelse fik sine martyrer. Mange blev senere martyrer under forfølgelsen - ikke mindst blandt munkene, der var 9 Se på foregående side referatet fra Trullosynoden 10 Citeret efter Per Petterson: Ikoner - en introduktion (Forlaget Liber, Stockholm, 1984) - side 72.

6 6 ortodoksiens faste støtter. Man har sammenlignet forfølgelserne under Leo III s søn med forfølgelserne under Diokletian. Det var også ham, der søgte at legitimere kampen mod ikonerne gennem et koncil, der blev afholdt i 754 med deltagelse af ikke færre end 338 biskopper, der vedtog, at enhver der malede eller ejede en ikon skulle miste sit embede, hvis det var en præst. En lægmand eller en munk skulle ekskommunikeres - og derefter skulle de overlades til de verdslige myndigheder. Mange ikondyrkere flygtede til Italien. Visse kilder vil vide op mod i alt fald kan man konstatere et virkeligt løft i kirkeudsmykningen i Rom, der under den ikonoklastiske periode producerede flere kunstværker end nogensinde både før og efter. Perioden deles sært nok i to afdelinger af det syvende økumeniske koncil, der netop gjorde op med billedstormen, definerede ikonernes rolle teologisk og indsatte dem i deres rettigheder i den ortodokse liturgi og fromhedslivet. Leos barnebarn, der bar navnet Leo IV, døde 780 og hans hustru Irene, der nu bliver medregent for sin mindreårige søn Constantine, benytter interregnet til at sammenkalde det syvende økumeniske koncil, der samles i Nicæa 787 og ikke færre end 350 biskopper og en lang række munke deltog. Her blev i korte og klare vendinger redegjort for kirkens opfattelse af ikonerne: Vi forordner med fuldstændig nøjagtighed og omhu, at - på lige fod med den ære, der ydes billedet af det livgivende kors - skal også de ærede og hellige billeder, enten de nu er malede eller lavet af mosaik eller andet passende materiale, skal udstilles i Guds hellige kirker, på de hellige kar og de liturgiske klæder, på vægge og paneler, i huse og ved offentlige veje. Det er billeder af Herren, Gud og Frelser, Jesus Kristus og af den hellige uplettede Jomfru, Gudføderske, og af de højtærede engle og af enhver helgenagtig, hellig mand. Jo oftere de ses i figurativ kunst, jo mere er de som ser dem draget mod at erindre og længes efter dem, der er deres modeller og til at yde disse billeder hilsen og respektfuld ærbødighed. Det er bestemt ikke den fulde tilbedelse (latria), som i overensstemmelse med vores tro kun ydes den guddommelige natur, men ligner den, der ydes billedet af det ærede og livgivende kors og også til de hellige evangeliebøger og andre hellige kultgenstande. 11 Som et yderligere argument tog ikonmodstanderne udgangspunkt i Kristi to naturer: Den guddommelige natur kan ikke være begrænset til tid og rum, - altså må det, man fremstiller enten være hans menneskelige natur alene, eller denne natur sammenblandet med den guddommelige. Dette strider mod dogmet: De to naturer kan ikke skilles ad og de er ikke sammenblandede. Det er først og fremmest Theodor Studiten ( ), der gendriver disse argumenter ved at fastslå, at det hverken er Kristi guddommelige eller Kristi menneskelige natur, ikonen fremstiller, - men personen Jesus Kristus. Mennesket som en ikon. Mennesket selv er skabt som en ikon - et levende billede af den levende Gud. Tænk på ordene fra skabelsesberetningen i 1. Mosebog: Lad os gøre mennesker i vort billede - så de ligner os Her bruges selve ordet ikon i den græske tekst. Det er menneskets høje bestemmelse at være en 11

7 7 levende ikon af den levende Gud. I hans billede, til at ligne ham. Men billedet blev svagt og falmede væk gennem syndefaldet. Derfor blev Kristus kød, derfor blev han menneske og vor broder. Han er det sande menneske, bærer Guds billede uplettet i sig som det har været Guds drøm siden skabelsens morgen. Kristus er Guds herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede - som Hebræerbrevets forfatter udtrykker sammenhængen Han kom til jorden for at restaurere, for at genskabe mennesket som en ikon af den levende Gud - for at genoprette Gudsbilledet i mennesket. Men læg vel mærke til, at det gammeltestamentlige udtryk er dobbelt: I Hans billede og til Hans lignelse. Det første udtryk er statisk det sidste dynamisk - forudsætter vækst og udvikling. Denne vækst hænger sammen med det, der i en dansk sammenhæng kunne kaldes Helliggørelse, og i en ortodoks kontekst Guddommeliggørelse, Theosis. Ligheden med det guddommelige er et mål, som menneskelivet må stræbe efter mere og mere at opnå. Menneskelivets mål og mening er efterhånden at opnå denne lighed med Gud. Sagt med lidt jævnere dagligdags ord betyder det, at Kristus mere og mere får plads og råderum i et menneskes hjerte Kristus og ham alene. Indtil nu har vi kun talt om Kristus - og det rimeligt og nødvendigt. Kristus og ham alene er nemlig ikke blot grundleddet for, men også indholdet af enhver ikon - også når det ikke er Kristus, der er ikonens motiv - men Kristi vidner, kirkens helgener, fordi ikonen i det tilfælde symbolsk reproducerer det billede, som ethvert menneske er skabt og genskabt i - mennesket i Guds lignelse. Ikke et idealiseret menneske - men mennesket i dets konkrete virkelighed, - men gjort transparent indefra. Vi kan tage det russiske ord for helgen - prepodobnik. Det betyder: En, som ligner. Ligner hvem? Ligner Kristus. Et menneske, hvor Kristi sind mere og mere har fortrængt dette menneskes eget sind. Sådan som Sct. Paulus skriver i sit andet brev til Korinterne: Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed i et spejl, forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens herre. (2. Kor. 3, 18).

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse Tema 12 Trosbekendelser og kunst Kristendommen har altid udtrykt sig i og gennem begreber, symboler og kunst. Du skal kende de vigtigste kristne dogmer og trosbekendelsen, og du skal kende nogle vigtige

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner. 1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17

Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 1 Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (2. mos 34,27-35) Mt 17,1-9 Salmer: 392, 434, 161, 348, 122, 467 v.4-6, 765 Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Guide til til Højmessen

Guide til til Højmessen Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

MED RETNING MOD LIVET

MED RETNING MOD LIVET Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trin / 5. okt. 2014 Tekst: Joh 11,19-45 MED RETNING MOD LIVET Midtvejspåske Denne søndag er blevet kaldt for midtvejspåske. Hvis vi forestiller os kirkeåret

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 17. april 2014 Kirkedag: Skærtorsdag/B Tekst: Joh 13,1-15 Salmer: SK: 456 * 477 * 178 * 469 * 470 * 369,6 * 182 LL: samme Der er så mange mennesker i dag,

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125

Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125 1 Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 1,1-14

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

studie Frelsens erfaring

studie Frelsens erfaring studie 4 Frelsens erfaring 28 Åbne spørgsmål Hvornår i dit liv har du følt dig længst væk fra Gud? Hvad hjalp dig i de situationer til at komme tættere på ham? Åbningshistorie Sådan er livet. Det var et

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. 1 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 17. januar 2016 kl. 16.00. Skitse - og stikordsagtig. Salmer: 289/277/439/362/Hvad er det der gør jul til noget særligt /143 Åbningshilsen. Nåde være

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Åndelige manifestationer i Bibelen

Åndelige manifestationer i Bibelen Åndelige manifestationer i Bibelen De sidste år så har der været en del fokus rundt det med åndelige manifestationer. Nogle har vært meget imod det, andre har omfavnet det mere ekstreme og mange ved ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus Prædiken til 5. april 2014 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke 10.30 Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Studie 12 Menigheden 70

Studie 12 Menigheden 70 Studie 12 Menigheden 70 Åbne spørgsmål Enten/eller Er menighedens primære formål at skabe rammer for, at troende kan vokse eller at fokusere på at nå ikke-troende? Vis, hvor du tror, din menighed er, på

Læs mere

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.

Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

#6 Den kristnes kilde til kraft

#6 Den kristnes kilde til kraft #6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til pinsedag, Joh. 14,15-21, 2. tekstrække. Salmer. DDS 290 I al sin glans nu stråler solen. DDS 291 Du, som går ud fra den

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. 1 16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. Jesus opvakte Lazarus fra de døde fordi han elskede

Læs mere

Grindsted Kirke. Torsdag d. 17. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Torsdag d. 17. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Torsdag d. 17. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Mark. 16,14-20, 1. tekstrække. Salmer. DDS 250 Kommer, sjæle, dyrekøbte. DDS 56 Jesus er navnet

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse

Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Åbenbaringen af Gud i Israels trosbekendelse Israels trosbekendelse: "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er én, 5. Mos. 6:4. Israels trosbekendelse: Israels trosbekendelse: I daglig tale forkortet til:

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion 11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre

Læs mere