USDA hårdførhedszoner.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "USDA hårdførhedszoner."

Transkript

1 USDA hårdførhedszoner. En hårdførhedszone er en geografisk defineret zone, hvori bestemte planter er i stand til at modstå og overleve zonens minimumstemperaturer. Det amerikanske landbrugsministerium (USDA) har lavet en tabel med klimazoner, hvor hver hårdførhedszone har et temperaturområde på 10 o F (Fahrenheit). De har givet zonerne numre, og tabellen har hosstående udseende: Over en periode på 30 år ( ) har USDA hvert år målt og registreret temperaturen på et geografisk sted. Årenes laveste temperatur har de summeret og divideret med 30. For det pågældende sted finder de herved en middelværdi af de årlige minimumstemperaturer, kaldet: The Average Annual Minimum Temperature. Denne værdi sammenholdes med værdierne i hosstående skema, hvorefter det pågældende sted er zonebestemt. Ud fra praktiske temperaturmålinger er man herefter i stand til at opdele større eller mindre geografiske områder i USDA-hårdførhedszoner og indtegne dem på et kort. Sådanne kort er vist efterfølgende. Det er her interessant at bemærke, at de kystnære områder alle er karakteriseret ved at ligge i meget varmere zoner end de, som ligger inde på fastlandet på samme breddegrad. Det skyldes, at havvandet kan optage meget mere varme end jorden kan. Om vinteren afgiver havet den varme, som det modtog om sommeren. Desuden vil blæsten røre rundt i havvandet, så det ikke kun er havoverfladen som modtager og afgiver varme; men hele havet et godt stykke ned mod havbunden. Ydermere er vi også velsignet af Golfstrømmen, der fører varmt havvand med sig syd om Afrika og op langs Vesteuropas kyster. Den bevirker, at store dele af den norske vestkyst ligger i samme klima- zone som store dele af Frankrig, Spanien, Grækenland og Tyrkiet. Det ses også, at der i de sydvestligste kystområder i England og Irland er de samme vintertemperaturer, som man finder på Sicilien, i Portugal og i Sydspanien ja selv i Nordafrika. Golfstrømmens forløb. Det røde felt er strømmen i havoverfladen, og det blå felt er strømmen dybt nede i havet. Pilene viser strømmens retning. Golfstrømmens hjerte kaldes for Grønlandspumpen, som ligger i det nordligste Atlanterhav øst for Grønland og fungerer således: Når det varme saltholdige overfladevand kommer tilstrækkeligt højt mod nord, fryser det til havis, som kun kan indeholde en ringe mængde salt. Som følge heraf indeholder det tiloversblevne havvand en stor mængde salt, og er derfor så tung, at det synker mod bunden. Herved trækker den ny varm havvand i overfladen og skubber til det øvrige kolde vand i bunden. Zone Fahrenheit Celcius 01 Under -50 o F Under 45,6 o C 02a o F -45, ,8 o C 02b o F -42, ,0 o C 03a o F -40, ,2 o C 03b o F -37, ,4 o C 04a o F -34, ,7 o C 04b o F -31, o C 05a o F ,1 o C 05b o F -26, ,3 o C 06a o F -23, ,6 o C 06b o F -20, ,8 o C 07a o F -17, ,0 o C 07b o F -15, ,2 o C 08a o F -12, ,4 o C 08b o F -09, ,7 o C 09a o F -06, ,9 o C 09b o F -03, ,1 o C 10a o F -01,1-01,7 o C 10b o F 01,7-04,4 o C 11 Over 40 o F Over 4,4 o C Sammenhængen mellem hårdførhedszonerne og temperaturintervallerne.

2 Hårdførhedszonerne i USA. Gengivet her med venlig tilladelse fra The Arbor Day Foundation, USA. Mange andre lande har fulgt den amerikanske zoneopdeling. Dette kort viser opdelingen i de europæiske hårdførhedszoner

3 Golfstrømmen bevirker, at England og Irland om vinteren er forskånet for meget lave vintertemperaturer. Betragter man eksempelvis Englands sydvestligste spids, ligger den helt oppe i zone 10a. Sammenligner man denne zone med zonerne på samme breddegrad i Europa ses: Belgien, zone 8, Tyskland, zone 7, Polen, zone 6, Ukraine, zone 5, Rusland, zone 4. De danske klimazoner. Som helhed ligger Danmark ligger i klimazone 7 (grøn og gul farve). Det centrale Jylland ligger i klimazone 6. De kystnære områder ligger i klimazone 8. (Rød og orange farve). Småøerne samt de syd- og vestvendte kyster ligger i klimazone 8b. De øvrige kyststrækninger ligger i zone 8a. Kilde: Michael Gundersen: Eksotiske planter.

4 For de mere følsomme planter er problemet ikke kun, at temperaturen er lavere i en lavere zone. Et større problem kan være, at der er så stor forskel på dag og nattemperaturen i den lave zone. Nedenstående figur viser registrerede max/min-temperaturer i Isenvad nær Herning og i Tranebjerg på Samsø i henholdsvis zone 6 og zone 8b. Den 21. april var der i Isenvad 17 graders varme om dagen og 2 graders frost om natten. Til sammenligning var der den samme dag på Samsø 13 grader om dagen 3 grader om natten, altså 4 graders lavere dagtemperatur og 5 graders højere nattemperatur. I Isenvad var knopperne godt i gang på grund af de høje dagtemperaturer, mens det gryende forår stadig lod vente på sig på Samsø. I Isenvad dræbte frosten en masse knopper til blomster og blade, mens der intet sket på Samsø, dels fordi foråret endnu knapt var kommet i gang, og dels fordi der slet ikke havde været frost siden den 26. marts. Resultatet er generelt, at mange flere planter kan overleve på Samsø og, at der her bliver væsentligt mere frugt og flere afgrøder fra frostfølsomme planter. Det er også årsagen til, at man ikke kan tage erfaringer med sig fra Midtjylland til Samsø og omvendt. Isenvad i zone 6. Bemærk de store forskelle mellem de højeste og de laveste temperaturer i hvert døgn i især april. Frosten slipper først sit tag i slutningen af april. Samsø i zone 8b. Bemærk, at der på Samsø er langt mindre forskel mellem de højeste og de laveste temperaturer, end der er i Isenvad. Frosten slipper sit tag allerede i slutningen af marts. I april ligger dagtemperaturen 3-4 grader under temperaturerne i Isenvad. Registrerede minimums og maksimumstemperaturer i Isenvad i Midtjylland og på Samsø i vinteren og foråret 2009/2010. (Kilde DMI). Fordi en plante kan overleve på det geografiske sted med en given klimazone, som er bestemt af vintertemperaturen, er det ikke ensbetydende med, at den så også vil trives der om sommeren. For det afhænger helt af sommertemperaturen det pågældende. Mange eksotiske planter, der kan overleve de danske vintre, udfolder sig måske først ved langvarige varme somre, og dem har vi ikke i Danmark. For visse følsomme planter vil afhærdningen af nye skud undertiden afhænge af en noget varmere sommer, end vi har i Danmark, og derfor er det ikke sikkert, at planten så kan overleve den kulde, som den skulle kunne. På grund af Samsøs udprægede kystklima fryser knopperne ikke, og træer og buske bugner derfor af frugter og bær.

5 Begrænsninger i anvendelsen af USDA-klimazonerne: De angivne klimazoner kan med fordel benyttes, når man skal udvælge planter men der er alvorlige begrænsninger. Her kan nævnes følgende: På grund af definitionen af The Average Annual Minimum Temperature, som jo blot er et gennemsnit af de lavest målte temperaturer, kan man være sikker på, at temperaturen i visse år vil falde nogle grader under The Average Annual Minimum Temperature og derfor vil en plante vil fryse ihjel, hvis de er valgt alene ud fra, at den kan overleve i den zone, hvor den skal plantes. Hvor mange zoner, man skal gå ned for at være sikker på, at planten ikke fryser ihjel, er en temperamentssag. Men går man 2 zoner ned (f.eks. fra Zone 6 til zone 4), svarende til ca. 10 o C, kan man være nogenlunde sikker over en ret lang periode. I betragtning af klimaændringerne, som har bevirket, at temperaturen de fleste steder i dag ligger ca. en halv zone højere end de, der er angivet på kortet kan man måske nøjes med kun at gå 1½ zone ned, altså f.eks. zone 6a til zone 4b, dvs. ca. 8 o C. Klimazonen fortæller heller intet om vinterens længde. En lang vinter med en konstant lav temperatur er måske meget værre for en plante, der udsættes for en kortvarig lav temperatur. Sne har ofte en beskyttende virkning, så I et tykt snelag klarer planten sig formentlig bedre end, hvis den står frit. De følsomme planter tåler frosten dårligere, hvis de står at sted, hvor det blæser om vinteren, Normalt siger man, at man forøger omgivelserne én klimazone ved blot at dække sine planter. Har en sommer ikke været tilstrækkelig lang og varm, kan det knibe med at få skuddene afhærdet tilstrækkeligt, og derfor kan en plante med en sommers dårlige vækstbetingelser nemt dø i ellers god zone. Derfor ser man, at forskellige planteleverandører ofte angiver forskellige USDA-zoner for den samme plante. Der findes særligt hårdføre varianter, som naturligvis er særligt eftertragtede, hvis man ligger på grænsen af en plantes muligheder. F.eks. er en Camellia japonica 'Alba Plena' Velegnet til zone 8. Men vælger man en anden Kamelia, Camellia Ice Angels April Remembered 49828, vil man se,at den klarer zone 6. Plantens alder også betydning, idet ældre planter normalt har nemmere ved at overleve end de yngre. Derfor er det vigtigt at beskytte og evt. tildække de yngre planter. Omregning fra Fahrenheit til Celcius. Har man brug for at omregne fra Fahrenheit til Celcius, foregår det nedenstående formel: Ofte er det dog tilstrækkelig at benytte nedenstående lille oversigt: Andre zonebeskrivelser. Ud over USDA hårdførhedszonerne findes to andre zonebeskrivelser: 1. Plant Heat Zone er en zoneinddeling over geografiske områder i USA, hvor temperaturen i et nærmere angivet antal dage overskrider 30 o C. Overskrides denne temperatur i mange dage, vil mange planter få misvækst. Plant Heat Zone er derfor uden betydning i Danmark. 2. Sunset Climate Zone. Sunset Magazine har opdelt USA i 45 klimazoner, hvor hver zone giver planterne stort set de samme vækstbetingelser. Her tages der hensyn til breddegrad, højde, bjerge, bakkere dale og indflydelse fra havet. Hele USA er opdelt i et meget stort antal små zoner, og man finder sin zone ved at indtaste sit postnummer. Da der er ikke i Danmark lavet en tilsvarende opdeling, kan Sunset Climate Zoner ikke bruges af os på nuværende tidspunkt.

6 Planters hårdførhed. Gennem mange forsøg og iagttagelser kan man beskrive den enkelte plantes hårdførhed og herved opstille plantens egnethed til at leve i bestemte zoner. Efterfølgende er vist en sådan liste. Arter og sorter Skulle mindst Hårdførheds- Tåler måske tåle zone Acca selowiana ~ 10 Actinidia chinensis Agave 7 ~ 8 Agapanthus campanulatus ~ 9 Albizia julibrissin ~ 8 Alstromeria aurea ~ 10 Aralia elata ~ 9 Araucaria araucana 8 Belamcanda chinensis -15 Ceanothus impressus Campsis grandiflora ~ 9 Campsis radiscans ~9 Campsis X tagliabuana Chaemerops humilis ~ 10 Choisya ternata 8 Diospyros kaki 7 ~8 Ficus carica 7 ~ 8 Indigofera kirilowii 5 ~ 8 Jubaea chilensis Lagerstroemia indica ~ 7 Nerium oleander ~ 11 Magnolia grandiflora ~ 8 skyg for vintersol! Musa basjoo ~ 8 Musa sikkimensis 8 Olea europea ~10 Paulownia tomentosa 7 Poncirus trifoliata ~ 8 Sabal minor 7 Trachycarpus fortunei -8 kort når ung Trachycarpus fortunei sp. wagnerianus 7 Trachycarpus takil (syn. wagnerianus?) 7

Vinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen.

Vinteren. på 10 grader Fahrenheit. Det svarer til 5,6 grader Celcius. Hosstående viser sammenhængen mellem klimazonerne og temperaturen. Som sommerhusejer på Samsø har vi bemærket, at klimaet her mildest talt er noget anderledes end i resten af landet. Især er efteråret og vinteren bemærkelsesværdigt lunere end de fleste andre steder. I

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget) Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

FVU-Matematik Trin 2. Opgavesæt H. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2011. Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver

FVU-Matematik Trin 2. Opgavesæt H. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2011. Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver 2 Opgavesæt H FVU-Matematik Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. august - 31. december 2011 Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver Prøvetiden er 2 timer Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende

Læs mere

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk Vinterudstyr til biler i Europa Belgien Land 1. november - 31. marts for pigdæk 1. oktober - 30. april for vinterdæk 90 km/t M-veje 60 km/t andre veje 50 i bebyggede områder på is ; anbefales ved is og

Læs mere

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er. Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING

Læs mere

Værd at vide om. Polen. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Polen. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Polen Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Polen Hovedstad Indbyggere Sprog Warszawa 38,5 mio. Polsk Religion Valuta Areal Katolicisme Zloty 312.000 km2 Læs om valuta, drikkepenge,

Læs mere

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i geografi

Vejledning til skriftlig prøve i geografi Vejledning til skriftlig prøve i geografi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 4 Opgavetyper... 5 Vurdering af besvarelserne... 8 Bekendtgørelse...

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Missionsprojekt 2016 Skattejagt

Missionsprojekt 2016 Skattejagt Missionsprojekt 2016 Skattejagt 1 Foto: Sxc.hu Peru skattejagt Engang var der i Peru et meget rigt rige, som man kalder Inkariget. Da spanierne kom, og erobrede riget, plyndrede de det, og tog Perus guld

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Værd at vide om. Georgien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Georgien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Georgien Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Georgien Hovedstad Indbyggere Sprog Tbilisi 4,5 mio Georgisk Religion Valuta Areal Kristne, georgisk ortodokse Lari (GEL) 69.700 km2 Herunder

Læs mere

Solstorme 2011 og klimatiske forandringer

Solstorme 2011 og klimatiske forandringer Solstorme 2011 og klimatiske forandringer Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, og hvad der sker med observationer af solen. Derudover sker der nyt på klimafronten

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

MARKEDSNYT For svinekød

MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 18. marts 2013 Uge 12 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med de sidste uger, er

Læs mere

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.

FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre 2011/12 vinterens Kirgiserkulde var hård, men for kort»isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre Af Flemming Vejen, DMI I modsætning til sine to forgængere nåede vi halvvejs igennem

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

Værd at vide om. Frankrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Frankrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Frankrig Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Frankrig Hovedstad Indbyggere Sprog Paris 63 mio. Fransk Religion Valuta Areal Romerskkatolicisme Euro Herunder kan du læse en række praktiske

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 826 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 826 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPAPARLAMENTET OG RÅDET om erfaringerne med de statistiske undersøgelser af

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække

Læs mere

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5 Notat Den danske modebranche er en vigtig eksportsektor og giver job til et stort antal danskere. Selvom de statistiske opgørelser for 4. kvartal 2014 endnu ikke foreligger, har 2014 indtil nu været et

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Gud Herren har givet mig disciples

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Gud Herren har givet mig disciples 2. juledag 2013 Livet er også i mørket Bøn: Send flere engle i det nye år salmer: Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Gud Herren har givet mig disciples tunge, så jeg med mine ord kan hjælpe

Læs mere

HRN 212-011 110 2006-06

HRN 212-011 110 2006-06 1.2. LYSET Lysforholdene har stor indflydelse på soldatens muligheder for at bevæge sig uset, at observere, at skyde osv. Terrænets belysning afhænger om dagen af solen og i den del af natten, hvor sollyset

Læs mere

Valg af planter til den nemme have

Valg af planter til den nemme have Valg af planter til den nemme have Ved at vælge de rigtige planter, kan du få en have, der er nem at holde. Se her, hvilke typer bunddække, stedsegrønne og blomstrende buske samt små træer, der egner sig

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Antal unge årige dømt for butikstyveri

Antal unge årige dømt for butikstyveri Antal unge 15-24 årige dømt for butikstyveri 3.540 3.520 3.500 3.480 3.460 3.440 3.420 3.400 3.380 2009 2010 Fig. 2.1 Unge dømt for butikstyveri i 2009 og 2010. Danskernes alkoholforbrug pr. indbygger

Læs mere

vestenvindsbælte En kærkommen variation til det lavtrykpasserende vejr i Storbritannien

vestenvindsbælte En kærkommen variation til det lavtrykpasserende vejr i Storbritannien Vand, vestenvindsbælte og variation Af Bjarne Siewertsen Det sydlige Storbritannien er helt generelt varmere end landets nordlige dele, og de vestlige dele er generelt vådere end de østlige. Og så er de

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug 9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1 Antal Fjerkræbesætninger, 2006-2012 *) 2006 2008 2011 2012 Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 0 Burhøns, velfærdsberigede bure 7 15 36

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet

Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet FOA Kampagne og Analyse Januar 2013 Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet FOA har i perioden i perioden 6.-13. november 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere