Mangfoldighed giver udvikling. 12 projekter der skaber nye muligheder på landet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mangfoldighed giver udvikling. 12 projekter der skaber nye muligheder på landet"

Transkript

1 Mangfoldighed giver udvikling 12 projekter der skaber nye muligheder på landet 1

2 Mangfoldighed giver udvikling 12 projekter der skaber nye muligheder på landet Juni 2010 Oplag: ISBN tryk: ISBN web: Redaktion: Charlotte Mannsteadt (Mannkind), Martin Arellano-Zandi (Fødevareministeriet) og Sara Aabolt Christensen (Fødevareministeriet) Foto: Lars Gundersen, Mogens Schou, Trine Schwennesen, Colourbox, Jørgen Kølle og Folmer Kristensen Design: Par No 1 Tryk: Schjølin Tryk A/S 55 lokale aktionsgrupper i hele landet har direkte indflydelse på udviklingen i landdistrikter og fiskeriområder. De arbejder med at skabe liv og job med støtte fra Fødevareministeriet og EU. Landdistrikter og Fiskeriudvikling Landdistrikter Fiskeriudvikling Markeret med navn på kortet Markeret med navn på kortet Markeret med farvet prik på kortet LAG Bornholm LAG Djursland LAG Haderslev LAG Halsnæs LAG Langeland LAG Læsø, Ærø og Samsø LAG Skive LAG Slagelse LAG Tønder Småøernes Aktionsgruppe Udvikling Nordvestsjælland Slotsholmsgade København K Tlf mail: LAG Læsø, Ærø og Samsø LAG Thy-Mors LAG Jammerbugt Vesthimmerland Rebild og Mariagerfjord Kommune LAG Bornholm Fyrbøder for kunsthåndværkersammenslutningen ACAB...6 Ringkøbing Skjern, Varde, Billund, Fanø, Esbjerg og Vejen Kommune LAG Fyn: Nordfyn, Middelfart, Kerteminde, Odense, Assens, Nyborg, Faaborg Midtfyn og Svendborg Kommune Fiskeriaktionsgruppen: Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommune LAG Bornholm LAG Randers LAG Viborg LAG Holstebro LAG Djursland LAG Favrskov LAG Halsnæs LAG IkastBrande LAG Læsø, Ærø og Samsø LAG Horsens LAG Vejle LAG Vejen LAG Nordfyn LAG LAG Middelfart Kerteminde LAG Fanø LAG Haderslev LAG Tønder LAG Aabenraa LAG Ringkøbing-Skjern Faster Andelsmejeri...18 LAG Skive Rødding Æblets By...22 LAG Tønder Rømø Havn West Coast Port of Denmark...24 LAG Hedensted LAG Billund LAG Esbjerg LAG Læsø, Ærø og Samsø Røget Læsø Fjæsing...12 LAG Læsø, Ærø og Samsø Samsø Landkøkken...20 LAG Silkeborg LAG Herning LAG Varde LAG Guldborgsund Hvor drømme bliver til virkelighed...10 LAG Nordfyn Ditlevsdal LAG Skive LAG Ringkøbing-Skjern LAG Djursland Mørkeægget 3 i én...8 LAG Langeland Tilgængelighed for kørestolsbrugere til stranden...14 LAG Himmerland LAG Struer Side Længe leve mangfoldigheden...5 Vestjylland: Lemvig, Struer, LAG Holstebro, Herning, Ikast Brande, LAG Vendsyssel Morsø Kommune Midt Nord: Brønderslev, LAG Aalborg, Vesthimmerland, Viborg, LAG Brønderslev LAG Lemvig Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri LAG Nord: Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Thisted og Indhold LAG Varde Matrikelløs Multi Paraply Arena...26 Udvikling Nordvestsjælland LAG Ringsted LAG Stevns LAG Slagelse LAG Faxe LAG Assens LAG Nyborg LAG Næstved LAG FåborgMidtfyn Småøernes LAG Svendborg Aktionsgruppe LAG Vordingborg (omfatter 27 småøer) LAG Vordingborg AirRover (ID Flyet)...28 Kort om LAG...30 LAG Sønderborg 2 LAG Langeland LAG Læsø, Ærø og Samsø LAG Lolland LAG Guldborgsund 3

3 Længe leve mangfoldigheden Derfor er mangfoldigheden vigtig. Vigtig for at kunne inddrage de forskellige ressourcer, der findes eller ligger gemt på stedet; hos borgerne i landsbyen, i foreningen, i virksomheden eller i lokalområdet. Og vigtig for opfyldelsen af regeringens vision om et Danmark i balance, hvor der er gode muligheder for bosætning og erhvervsudvikling i alle dele af landet. Vi er nået halvvejs igennem Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet for perioden Som led i gennemførelsen af de to programmer har Fødevareministeriet lagt kompetencen til at udpege gode lokale udviklingsprojekter til tilskud hos 55 foreninger rundt i landet de såkaldte lokale aktionsgrupper (LAG er). De første 500 støttede projekter fra de lokale aktionsgrupper er afsluttet, og mere end 1700 projekter er undervejs rundt omkring i landet. Liv og dynamik er afgørende for en lys fremtid i de danske landdistrikter. Men hvad giver liv på landet? I landdistrikterne er man bevidst om, at man står over for en stor opgave, og at en del af ansvaret for at skabe udvikling ligger lokalt. Der findes ikke ét svar på det spørgsmål, men derimod lige så mange, som der er landdistrikter og fiskeriområder i Danmark. 4 Vi skal derfor styrke mangfoldigheden. Med Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet skaber Fødevareministeriet rammerne, mens de konkrete idéer og initiativer skabes lokalt. De lokale aktionsgrupper og de mange interessegrupper og sektorer, der aktivt inddrages i de lokale aktionsgruppers arbejde, er netop et udtryk for mangfoldighed. Jeg vil gerne takke projektholderne, de lokale aktionsgrupper og dommerpanelet for arbejdet med at finde projekter til magasinet. Jeg håber, at dette magasin kan inspirere andre til at være aktive i lokalsamfundet og give inspiration til at samarbejde og mod til at virkeliggøre egne ideer og projekter. Vi behøver projekter, der kan skabe nye arbejdspladser og attraktive levevilkår som forudsætning for levende landdistrikter og fiskeriområder. God læselyst! Henrik Høegh Fødevareminister Juni 2010 Derfor udgiver Fødevareministeriet nu en samling af gode projekteksempler, der viser mangfoldigheden af de støttede projekter. Eksemplerne er udvalgt af de lokale aktionsgrupper selv og et panel af personer, der til dagligt arbejder med udvikling af landdistrikter. Samlingen af eksempler giver 12 forskellige bud på, hvordan vi skaber liv på landet. Projekterne viser iderigdom og iværksætterånd, som bliver hjulpet godt på vej af tilskudsmulighederne under Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og Fiskeriudviklingsprogram. De viser også, hvordan de lokale aktionsgrupper er med til at skabe positiv udvikling i landdistrikter og fiskeriområder. 5

4 LAG Bornholm Fyrbøder for kunsthåndværkersammenslutningen ACAB I Hasle på Bornholm er den gamle købmandsgård fra 1800-tallet, Grønbechs Gård, blevet omdannet til Bornholms Center for Kunsthåndværk. Her har vi sat Arts and Crafts Association Bornholm, også kaldet ACAB, stævne, da de her fast har ét af lokalerne til udstilling af medlemmernes værker. Det hele startede i 1998, hvor en visionær borgmester, Birgit Rasmussen, fik gennemført, at Hasle skulle profilere sig på kunsthåndværk og være det samlende sted for al kunsthåndværk på Bornholm. Efter flere mislykkede forsøg på at organisere kunsthåndværkerne tog Maibritt Jönsson og Bente Hammer fat og gik til kommunen, som var med på at samarbejde om sagen. Efter mange møder om form og indhold valgte Maibritt og Bente at udarbejde et oplæg til vedtægter og indkaldte til stiftende generalforsamling. I slutningen af 2001 var ACAB en realitet. I starten var vi kun 3 medlemmer i bestyrelsen, og det var godt. Vi kunne relativt nemt og effektivt tage beslutninger og få sat gang i tingene, for det var der brug for. Vi var enige om, at det skulle være en forening med et vist professionelt kvalitetsniveau, hvis vi ville noget alvorligt med det. Der blev dannet et eksternt udvalg, som beslutter, hvem der kan være med, og det er nok en af de klogeste beslutninger, vi har taget, siger Bente og fortæller videre: Vi satte også et succes-mål om, at vi ville være 30 medlemmer, og nu er vi over 70. Vi var i starten en gruppe ældre kunsthåndværkere, men da Glasskolen kom, var der pludselig unge derfra, som fik lyst til at blive på Bornholm og arbejde. Det er foreløbigt blevet til stykker. Vi ville skabe et udviklingsmiljø, et sted, hvor vi kunne lære af hinanden og blive endnu bedre som kunsthåndværkere og dygtigere til at leve af det. Det har i det hele taget været en stor øjenåbner at opleve, at det, vi laver, bliver anerkendt på så højt et niveau, og det løfter mentalt folk at have bevidstheden om, at man kan måle sig med dem på verdensplan. Maibritt Jönsson Som fyrbøder blev Anne-Marie Overbye ansat. Anne-Marie har et enormt internationalt netværk, opbygget i forbindelse med hendes mands arbejde som ambassadør rundt omkring i verden. Dette, samt hendes store interesse for kunsthåndværk, bidrog til at sparke dørene ind til steder, der ellers ikke er nemt tilgængelige. En af udfordringerne er stadigvæk at vise omverdenen, at der rent faktisk er forretning i kunsthåndværk. Vi befinder os i en brydningstid, og i ACAB stræber vi efter at føre håndværkstraditionen videre i samklang med de nye teknikker, siger Elinor Andersson, der er glaskunstner og formand for ACAB. Der fyres op under bornholmsk kunst Fyrbøderprojektet startede i januar 2009 med 3 overordnede formål: Udstillinger, kompetenceudvikling og øget salg. Udstillinger, som gør ACAB synlig uden for Bornholm og i udlandet. Kompetenceudvikling gennem kurser og studieture. Øget salg for at skabe en øget indtjening til kunsthåndværkerne. Vi ville arbejde med et mere målrettet salg gennem museumsbutikker, kunstforeninger m.v., undersøge mulighederne for firmagavesalg og se, om nogle af medlemmerne kunne øge indtjeningen gennem design med produktion andre steder, fortæller Birgit Stoltz Andersen, der er projektleder for ACAB. Ret hurtigt lykkedes det at få ACAB og ACAB-medlemmer med i forskellige udenlandske og anerkendte udstillinger. F.eks. var snedker og trædrejer Hans-Henning Pedersen med på Collect i London 2009, hvor den gode historie er, at Lady Bambury kom forbi og købte alt, hvad han havde på udstillingen. Anne-Marie var en stor hjælp med hensyn til sparring omkring forhandlingerne med Collect. Sådan en bonderøv som mig vidste jo ingenting om, hvad man skal passe på, og hvordan man skal forholde sig i sådan en situation, fortæller Hans-Henrik. Det har i det hele taget været en stor øjenåbner at opleve, at det, vi laver, bliver budget: kr. LAG Bornholm kr. Vækstforum Bornholm kr. anerkendt på så højt et niveau, og det løfter mentalt folk at have bevidstheden om, at man kan måle sig med dem på verdensplan, siger Maibritt. En perfekt kombination ACAB har deres egen sekretariatsleder, Birgit, som er den daglige tovholder for foreningens mange aktiviteter og medlemmer. Og der er bred enighed om, at kombinationen af en Anne-Marie med det gode netværk og en Birgit med projektleder-kompetencerne er den bedste kombination, man kan ønske sig. Projektet løber året ud og slutter med en tur, hvor en flok på 17 medlemmer tager til Kina på studietur, hvor vi skal inspireres og besøge forskellige værksteder, kunsthåndværkerskoler, en keramik-by og en by, der er kendt for fair trade-projekter og meget mere, siger Birgitte. Der er tydeligvis fremdrift i foreningen og dens medlemmer: ACAB er blevet valgt i Europa til en bog, der hedder Big Strategies for Small Business, og vi er også med i bogen Iværksætter på landet af Julie Lindegaard. Og vi har været inviteret til Valencia til seminaret Crafts in the EU, hvor man havde samlet de bedste kunsthåndværkere og skoler i Europa, hvor vi blev valgt til at repræsentere Danmark, siger Bente. Bagest fra venstre: Peter Faber, guld- og knivsmed. Bente Hammer, textilkunstner. Birgit Stoltz Andersen, projektleder og sekretariatsleder for ACAB. Forrest fra venstre: Maibritt Jönsson, glaskunstner. Hans-Henning Pedersen, snedker og trædrejer. Elinor Andersson, formand for ACAB, glaskunstner. 6 7

5 LAG Djursland Mørkeægget 3 i én Nord for Århus på vej til Djursland ligger Mørke, der er en by med omkring 1700 indbyggere. Her er intet forsamlingshus, og idrætshallen har derfor været det sted, som har samlet flest mennesker i Mørke. Men hallen havde sine begrænsninger, og der var behov for at få flere nye aktiviteter og skabe bedre forhold til en fitnessafdeling, et ungdomsmiljø og en multisal. Det endte med projektet Mørkeægget 3 i én. Brian Pedersen og Jakob Andersen har været drivkræfterne i at få realiseret det nye projekt. Vi havde længe været trætte af, at vi ikke kunne se ned i hallen. Hal-bestyrelsen havde en idé om at vende cafeteriet, og vi begyndte derfor at overveje mulighederne. Først beskrev vi det, vi gerne ville, ganske kort. Herefter fremlagde vi planerne for idrætsforeningens bestyrelse og for hal-bestyrelsen, som var helt vilde med ideerne, fortæller Jakob. Hele byen har været med budget kr. LAG Djursland kr. Syddjurs Kommune kr. Egenfinansiering inkl. frivillige timer kr. Nu har ungdomscafeen været åben et års tid, og der har ingen nævneværdige problemer været, så de unge passer godt på lokalerne og bruger stedet fornuftigt. Og der er faktisk færre unge på gadehjørnerne nu. Jakob Andersen Involveringen af byens borgere og potentielle brugere af stedet har været et kæmpe arbejde. Brian og Jakob har siddet i helikopteren, hvorfra Brian har taget sig af bygninger og håndværkere, og Jakob har organiseret finansieringen af projekter. Hele tiden har Brian og Jakob arbejdet tæt sammen med hal-bestyrelsen, som også har været inddraget i arbejdet. Vi holdt et borgermøde i september, hvor vi redegjorde for vores planer og fremlagde, hvad vi behøvede for at kunne gennemføre det. Der var brug for medlemmer til en fitness-bestyrelse, frivillige til at samle penge ind og en masse praktiske opgaver. Det har vist sig, at opbakningen fra byen var helt kanon, siger Jakob. I starten af 2009 deltog frivillige fra idrætsforeningen og fra byen i øvrigt gennem flere weekender - nogle spartlede, malede m.v., og andre sørgede for mad og ryddede op. Der blev organiseret indsamling af 25-ører med indsamlingsdåser i butikkerne, en tømrermester sponserede kildevand med firmaets logo på, og projektet modtog desuden en mængde gaver lige fra et tv, Wii-spil, bærbar pc er, til en hjertestarter, en adgangsautomat til fitnessafdelingen, en ståltrappe og et større beløb fra en lokal fond. Et sted for byens unge Efterfølgende blev det besluttet også at indrette en ungdomscafé, hvor de unge gratis kan komme og spille billard, airhockey, bordfodbold, bordtennis eller pc-spil. Vi ville gerne have de unge væk fra gadehjørnerne, fordi der har været lidt ballade i byen. Og det går faktisk rigtig godt. Vi har ikke gjort noget særligt for at tiltrække de unge. Der kommer jo mange unge og dyrker sport her, og de har kammerater, som måske ikke er medlem af idrætsforeningen, men som så kommer med herhen. Og sådan har rygtet spredt sig. Så stor er byen jo heller ikke, siger Jakob. Nu har ungdomscafeen været åben et års tid, og der har ingen nævneværdige problemer været, så de unge passer godt på lokalerne og bruger stedet fornuftigt. Og der er faktisk færre unge på gadehjørnerne nu, siger Jakob. Noget for enhver smag Af nye faciliteter i hallen er fitnesscenteret, som er en kæmpesucces, inklusiv indoor cycling med 300 medlemmer i løbet af et års tid. Målet var 200. Der er nye tiltag på vej i den nye multi-sal, og der er allerede blevet arrangeret en masse aktiviteter som f.eks. modeopvisning, fernisering og et rejseforedrag, der tiltrak 220 mennesker. Vi har klart fået fat i nye brugere af stedet, og medlemstallet i idrætsforeningen er steget med 40 %, fortæller Brian. Selv byens julefest er genopstået efter at have ligget død i 12 år. Sidste år tænkte jeg, nu prøver vi igen og ser, om der ikke er opbakning til det. Vi var i tvivl om, hvorvidt vi kunne tiltrække mere end 100 deltagere, men der kom omkring 300. Vi er begyndt at reklamere for dette års julefest og har meddelt, at der maksimalt kan være 400 deltagere. Og det tror vi på, at der kommer, siger Jakob. De unge kan komme og tage faciliterne i brug, når halinspektøren er til stede fra 4-5-tiden om eftermiddagen. Der er nogle enkle regler, de skal overholde, men derudover er der hverken tale om opsyn eller opdragelse. Fra venstre: Brian Pedersen, medlem af Mørke Idrætsforeningsbestyrelse, Teknisk Service Leder og Jakob Andersen, formand for Mørke Idrætsforenings bestyrelse, IT Project Manager. 8 9

6 LAG Guldborgsund Hvor drømme bliver til virkelighed Lydstudie og talentudvikling i Hesnæs. På Falsters østlige kyst ligger Hesnæs. Husene i dette lille samfund er kendetegnet ved at have strå uden på murene holdt fast af malede smalle trælister, og de fleste af husene er ejet af Det Classenske Fideicommis, der lejer husene ud. I et af husene, der ligger på søsiden med udsigt til havet og den lille havn, finder vi parret Annette Berg og Thomas Hertzum og en gruppe unge mennesker, der alle arbejder med udviklingen af deres talent inden for musik. I stalden er der ved at blive bygget et super lydstudie. På 1. salen over studiet bliver der værelser og badeværelse, så folk kan komme og arbejde i studiet i længere perioder. Der er også planer om at lave en lille pavillon-scene i haven og åbne laden op for større arrangementer hen ad vejen. Kunsten og naturen er vigtige for vores liv. Musikken og stemmen er naturens talerør, og vi skal lære at samarbejde med naturen både inden i og uden for os selv, siger Annette. Annette blev som barn kaldt for et sanggeni, men efterhånden som hun voksede op, kunne hun ikke finde sig selv i omgivelsernes billeder af hende. Jeg måtte finde min drøm, min vej, hvilket jeg fik muligheden for, da jeg i en periode på 3 år boede i et lille hus i sumpen lige uden for New Orleans; et sted, hvor man er nødt til at lytte, og se, hvor man træder. Der lærte jeg naturens rigdom og min sande stemme at kende. Jeg kom hjem i 1996 og ønskede ved siden af min egen sangkarriere at dele mine nyfundne nøgler med andre og begyndte derfor at undervise i personlig udvikling og sang. De to ting hænger sammen for mig, for der findes ikke et instrument, der er mere påvirkelig af ens sind og følelser end stemmen, siger Annette. Thomas og Annette mødte hinanden, og efter noget tid opstod muligheden for at leje huset i Hesnæs som rammen om de fælles drømme og visioner. Tidligere var erhvervene her udelukkende fiskeri, skov- og landbrug. Nu får vi så også et kulturerhverv, som vil trække lange positive spor og give nye muligheder, og det er der lokalt stor åbenhed overfor. Vif Dissing Annette er hjertet i stedet her, og jeg er praktikeren, der fører tingene ud i livet. Jeg er vildt optaget af at arbejde med og tage del i grupper, fordi jeg tror på, at alle mennesker har en plads i en større sammenhæng, hvor de fungerer optimalt, fortæller Thomas. Center for musik, kunst og kultur budget kr. LAG Guldborgsund: kr. Egenfinansiering: kr. Thomas og Annette drømmer om at gøre Hesnæs til et centrum for kultur og musik, hvor der både indspilles musik, udvikles talenter, afholdes koncerter og andre kulturelle arrangementer. De har et internationalt netværk og kombinerer det lokale med det internationale, så der bliver bragt erfaringer ind udefra samt mulighed for selv at få sin musik ud i verden. Tidligere var erhvervene her udelukkende fiskeri, skov- og landbrug. Nu får vi så også et kulturerhverv, som vil trække lange positive spor og give nye muligheder, og det er der lokalt stor åbenhed overfor, siger Vif, der er nabo til Thomas og Annette. Også LAG Guldborgsund tror på projektet: Bestyrelsen kan lide dette projekt, fordi der er mange tomme huse her, som kan bruges til alt muligt, hvis idéer, energi og kapital til at føre det ud i livet er til stede. Det er aktiviteter, der tiltrækker, og relationer, der fastholder, og dette projekt bygger på en kombination af begge dele, som bestyrelsen håber kan give varige effekter for lokalsamfundet, siger LAGkoordinator Carina Woollhead. Der er et fint sammenfald mellem, hvad Det Classenske Fideikommis, LAG Guldborgsund og vi selv vil udviklingsmæssigt, for det er jo ikke en hvilken som helst udvikling, vi ønsker. Vi ønsker udvikling baseret på værdier, hvor vi værner om stedet og dets særegenhed, siger Thomas. Fra venstre: Daniel Rahbek, musiker, sangskriver, vil også gerne være producer på stedet i fremtiden. Charlotte Kamper, sekretær i Det Classenske Fideicommis. Rune Sterling, musiker, sangskriver og producer. Matilde Mo, sanger, sangskriver og underviser i musik i folkeskolen. Maria Berndsen, sanger, sangskriver og underviser. Thomas Hertzum, Swamp Unlimited ApS, trommeslager og producer. Annette Berg, Swamp Unlimited ApS, sanger og sangskriver og producer. Vif Dissing, nabokone til Annette og Thomas. Carina Woolhead, koordinator for LAG Guldborgsund. Metta Carter, grafiker, fundraiser og sparrinspartner. Christian Kemnitz, musiker og kropsterapeut

7 LAG Læsø, Ærø og Samsø Røget Læsø Fjæsing Jeg er glad for den støtte, jeg har fået via LAG en, selvom jeg nok ikke havde kunnet lade være alligevel, men det var klart med til at give mig motivation til at komme i gang. Bent Rulle lade sig gøre at opnå mere anerkendelse af fisken, hvis man præsenterede den anderledes, som f.eks. røget. Fastholder Læsøs fiskeridentitet Vejret er helt fantastisk, sol, lammeskyer og næsten ingen vind, da vi nærmer os Læsø med færgen fra Frederikshavn. I Østerby møder vi Bent Rulle, der har skabt Røget Læsø Fjæsing, en lille ny forretning på havnen i nyistandsatte fine bygninger. Jeg har kun hørt positive meldinger om butikken, for før var det grimme og udslidte redskabsskure. Så det visuelle her på havnen er blevet meget bedre, siger Bent. Bent viser sin butik frem med nyt køkken, vakuum-pakke-maskine og meget andet. Det hele ser nyt og godt ud, og Bent er også i gang med at male et lille stakit, der til sæsonen skal op omkring de borde og stole, der bliver stillet op udenfor. Mit primære formål med dette projekt er at få fjæsingen anerkendt, ikke bare på Læsø, men også ude omkring, bl.a. via vore turister, som kommer og spiser fjæsing og kan tage oplevelsen med sig og fortælle om den til andre. Og det har jeg indtryk af har virket ret godt, fortæller Bent og fortsætter: Idéen er opstået på grund af, at jeg er fisker. Jeg har fisket fjæsing i mange år og har været underlagt meget svingende markedspriser. Jeg syntes, det var synd for så fin en spisefisk, og at det måtte kunne Fjæsingen har været en spisefisk i mange, mange år, men ikke kendt i vide kredse herhjemme. Den er blevet sendt til Spanien, Portugal og Italien, hvor man anerkender den som en luksusfisk. Men al den eksport, der var for år siden, er væk, fordi der har været lange perioder, hvor det ikke har været lønsomt at fiske fjæsing. Så var det, jeg tænkte, at her var en niche, for der er ingen restriktioner på at fiske fjæsing, og det er muligt at gøre det hele året. Så jeg ville forsøge med en lille kutter og have forretningen her på havnen om sommeren og afsætning til virksomheder, restauranter og lignende om vinteren. Nu har jeg også Læsø hummer, Læsø rejer og Læsø fiskefrikadeller på menuen. De har jo hele tiden været her, men jeg præsenterer dem på en ny måde, ved at de er spiseklar og kan indtages her med det samme. Fiskehandleren sælger fiskene rå, og industrien rå eller frosset til eksport. Fiskehandleren siger, at han aldrig har solgt så mange fjæsinger som efter, at min forretning åbnede sidste sommer, siger Bent. Læsø har oplevet en nedgang i antallet af kuttere og fiskere, men ikke en nedgang i fiskeriet for der er flere hummere end nogensinde før. I Østerby Havn er % af omsætningen jomfruhummere. Nedgangen i antallet af fiskere skyldes, at fiskeriet i mange år har været for usikkert med mange restriktioner, svingende indtjening osv., og at der ikke længere kommer ret mange unge mennesker ind i faget. Et godt supplement i lokalsamfundet Sidste sommer havde jeg to medhjælpere i butikken, for der var vældig gang i den. Vi arbejdede alle tre fuld tid i højsæsonen og indimellem endda med lidt ekstra hjælp. Så nogen arbejdspladser kommer der jo også ud af projektet. Jeg skal jo også hele tiden holde mig for øje, at jeg gør noget, som fiskehandleren og restauranterne ikke gør, så vi supplerer hinanden. Det er vigtigt, at vi finder hver vores niche. LAG Læsø, Ærø og Samsø har støttet etableringen af forretningen med køkken og indretning, og det særlige udstyr på kutteren, som bruges til indhaling af fjæsing. Jeg er glad for den støtte, jeg har fået via LAG en, selvom jeg nok ikke havde kunnet lade være alligevel, men det var klart med til at give mig motivation til at komme i gang, siger Bent. budget kr. LAG Læsø, Ærø og Samsø kr. Egenfinansiering kr. Bent Rulle

8 LAG Langeland Tilgængelighed for kørestolsbrugere til stranden Samarbejde på tværs af foreninger Idéen opstod i den lokale afdeling af Danske Handicaporganisationer (DH), der bragte den op i kommunens handicapråd, som heldigvis syntes, det var en god idé. De ville gerne støtte projektet både moralsk og med nogle kommunale timer, fortæller Knud og fortsætter: Idyllen er til at tage og føle på, når man en smuk og lys forårsdag kører gennem Langeland ad små snoede veje med stråtækte bindingsværkshuse på begge sider. Emmersbølle Strand er en af tre strande på Langeland, hvor handicappede borgere nu også har fået adgang til at nyde idyllen ved strand og vand. Der er tale om måtter lavet af træ-lameller, som lægger sig oven på sandet og skaber et stabilt underlag for kørestolsbrugere. Derudover er der bygget en badebro med en rampe, der går fra måtten på sandet og hele vejen ned i vandet, hvorfra særlige kørestole, der kan tåle sand og saltvand, kan bringe handicappede ned i vandet. Dagen før Kristi Himmelfartsdag 2009 kom de første måtter, den nye badebro blev sat op, og der blev holdt indvielse. Den første, der kom i vandet ved hjælp af den særlige kørestol, var en handicappet mand, der som barn brækkede nakken, fordi han sprang i vandet netop her ved Emmerbølle Strand så det var et særligt øjeblik for ham, fortæller Knud Rasmussen, som er med i bestyrelsen for LAG Langeland og er blandt den lille gruppe af mennesker, der har været involveret i projektet. DH var på tur rundt til alle campingpladserne for at se, hvor det var mest oplagt at forbedre tilgangsforhold, og samtidig vidste vi, at Emmerbølle Camping var indstillet som Danmarks mest handicapvenlige campingplads. Der opstod et samarbejde om køremåtterne og badebroen, hvor Emmerbølle Camping lovede at betale halvdelen af broen, hvis LAG Langeland kunne finansiere den anden halvdel. Måtterne er finansieret af LAG og forskellige fonde. LAG Langeland-koordinatoren har hjulpet med at skrive ansøgninger. Kommunen har forbedret adgangsforhold omkring parkeringen og bygget et lille skur til de særlige kørestole. Samarbejdet om vedligeholdelsen af måtter og badebroer er også på plads. Emmerbølle Camping sørger for at vedligeholde broen og opbevare de særlige kørestole og måtterne. Og kommunen sørger for måtterne ved Ristinge Strand og Spodsbjerg Strand og lægger også måtterne ud ved Emmerbølle. Midlerne fra LAG åbnede døre Udfordringen for mange projekter er, at pengene fra EU først kommer, efter at projektet er gennemført, og det kan være svært at låne penge i mellemtiden. Men her har vi haft et godt samarbejde med den lokale bank, og en landmand gik ind med sin kassekredit, siger HansErik Krogh Jensen, der er formand for den lokale afdeling af DH og desuden sidder i handicaprådet. Hvis vi ikke havde fået LAG-midlerne, så var projektet ikke blevet til noget, for private, virksomheder og kommunen gik kun ind i det, fordi vi kunne få midler fra LAG en. Nu er ambitionen, at Langeland skal være Danmarks mest tilgængelige kommune, og det skal vi nok nå. Jan Mortensen Nu er der oven i købet økonomi til at rulle projektet yderligere ud med måtter ved stranden i Bagenkop og flere andre strande også. Et helt hold af mennesker med handicap og deres hjælpere deltager i Langelandsfestivalen, og i den forbindelse er der behov for at forbedre adgangsforholdene ved den nærliggende strand. Som forholdene er nu, kan man ikke komme til stranden med kørestol, så dette projekt skal prioriteres. Hvis vi ikke havde fået LAG-midlerne, så var projektet ikke blevet til noget, for private, virksomheder og kommunen gik kun ind i det, fordi vi kunne få midler fra LAG en. Nu er ambitionen, at Langeland skal være Danmarks mest tilgængelige kommune, og det skal vi nok nå, siger Jan Mortensen fra den lokale afdeling af DH. budget kr. LAG Langeland kr. Langeland Kommune kr. Friluftsrådet kr. Egenfinansiering kr. Fra venstre: Knud Rasmussen, pensionist og i LAG-bestyrelsen, tidligere skoledirektør. Lisa Pihl Jensen, kommunalpolitiker, formand for det kommunale handicapråd og i LAG-bestyrelsen i sidste periode. Jan Mortensen, pensionist, udlært bager, indtil et uheld gjorde ham handicappet, i DH lokalt og PTU (Polio-, trafik- og ulykkesskadede) samt i handicaprådet som suppleant for Hans-Erik. Hans-Erik Krogh Jensen, førtidspensioneret møbelsnedker, formand for DH lokalt og i handicaprådet

9 LAG Nordfyn Ditlevsdal Udvikling af en mikrovirksomhed til et Nordfynsk Oplevelsescenter en kobling af gastronomi, specialiteter og turisme. Lidt nord for motorvejen, lige inden man kommer til Odense fra Jyllandssiden, ligger Morud, som er en ganske lille by. Lidt uden for Morud ligger Ditlevsdal i det bakkede og skønne terræn - i ro og fred fra hovedvejen. Her bor og arbejder Yvonne og Niels Henrik Ove og deres 10-årige datter. Yvonne og Ove har haft stedet i ca. 18 år og opdrættet bisoner i 16 år. Det startede med almindeligt kødkvæg, men så fik parret en dag mulighed for at købe bisoner fra Danmark og ville prøve det bare sådan lidt for sjov. Efterhånden lærte de, at der var stor forskel på at opdrætte bisoner og almindeligt kødkvæg. Vi blev betagede af dyrene, købte flere og tog på rejser til USA og Canada for at lære mere om dem. Så begyndte vi at sælge bisonkød til supermarkeder, men det krævede, at vi skulle være til stede i butikkerne og præsentere kødet. Hen ad vejen har vi fundet vi ud af, at vi hellere vil bruge vores kræfter på at få det til at fungere her på gården, fortæller Yvonne. Projektet lykkedes, tror vi, fordi vi gav det et ordentlig støttebeløb fra starten. Det var en kontroversiel beslutning, og Yvonne blev chokeret over den megen pressedækning, der kom. Anders Lyck Fogh-Schultz, koordinator for LAG Nordfyn budget kr. LAG Nordfyn kr. Egenfinansiering kr. Ditlevsdal er en større gård, hvor der løbende er bygget til, efterhånden som forretningen er vokset. Der er i dag plads til flere besøgende selskaber samtidig. Som en del af besøget bliver gæsterne kørt ture ud i engen til bisoner og bliver budt inden for i den nye gårdbutik, hvor man kan købe bisonkød både som spegepølse og som fersk kød. Et fyrtårn for Nordfyn Ditlevsdal var den første bisonfarm i Danmark og er den største i Europa. Formålet med projektet er at skabe et oplevelsescenter for forskellige målgrupper inden for gastronomi, specialiteter og turisme på Nordfyn. Ditlevsdal Bison Farm er både landbrug, gårdbutik, restaurant og events alt sammen med de amerikanske bisonokser som hovedtema. LAG Nordfyn vælger en gang årligt et fyrtårns-projekt, som har effekter, der rækker ud over selve projektet og samtidig har været i stand til at skabe nye arbejdspladser. I 2009 faldt valget på Ditlevsdal. Turismen er den vigtigste indtægtskilde på Nordfyn, men en bisonfarm som denne, der forener oplevelser med gastronomi og fødevarer, kan mere end de fleste andre turistattraktioner. Projektet lykkedes, tror vi, fordi vi gav det et ordentlig støttebeløb fra starten. Det var en kontroversiel beslutning, og Yvonne blev chokeret over den megen pressedækning, der kom. Men projektet er et godt eksempel at trække frem, når vi taler om etablering af lokale arbejdspladser. Projektet modtog over kroner i tilskud og har foreløbigt medvirket til at skabe 10 arbejdspladser. I øvrigt har turistforeningen, erhvervsforeningen og LAG en arbejdet tæt sammen om projektet. I dag er alle glade for projektet og de muligheder, det giver for Nordfyn, siger Anders Lyck Fogh-Schultz, der er koordinator for LAG Nordfyn. Med plads til udvikling Det at gå fra at være et lille familiedrevet sted til at være Nordeuropas største bisonkvægavler, restauratør og butiksindehaver med 10 ansatte har krævet forandringer i familiens liv. Min mand er revisor, og jeg er lægesekretær, men er nu fuldtidsbeskæftiget her på gården og skal hele tiden lære en masse nyt, fordi jeg jo ikke har en relevant uddannelse at læne mig op ad. Administrationen er tung, og vi har jævnligt kontrolbesøg fra ministeriet for at se, om alting er i orden. Samtidigt håber jeg snart at få tid til at tage kurser, der kan give mig et kompetenceløft på relevante områder, siger Yvonne og fortsætter: For tiden er der efterspørgsel efter mindre mødefaciliteter, så det overvejer vi også. Derudover har vi planer om en onlineshop med kød, men det er ikke helt ligetil, så det arbejder vi videre med, fortæller Yvonne. Det er en sand iværksætter, der taler. Fra venstre: Niels Henrik Ove og Yvonne og deres datter

10 LAG Ringkøbing-Skjern Faster Andelsmejeri budget kr. LAG Ringkøbing-Skjern: kr. Ringkøbing-Skjern Kommune: kr. Region Midtjylland: kr. Velfærdsministeriet (Landdistriktspuljen): kr. Fødevareministeriet (suppl. EU-midler): kr. SKAK-Fonden: kr. A.P. Møller Fonden: kr. Frivilligt arbejde: kr. skulle først finde en måde at købe det på. Vi indledte forhandlinger med ejeren, som hidtil havde udlejet lokalerne til opbevaring af skrot og gamle biler, hvilket så herrens ud, når man kørte igennem byen. Vi fik aftalt en pris med ham og fik dannet Foreningen Faster Andelsmejeri, som nu ejer ejendommen og står for driften af den, fortæller Poul Junge, der er bestyrelsesformand for foreningen. Bestyrelsen i den nye forening arbejdede videre med projektet og stod for at drive projektet fremad gennem ca. 1,5 år. I dag har Foreningen Faster Andelsmejeri ca. 100 husstande som medlemmer, hvoraf mange i projektperioden også har bidraget med frivilligt arbejde til løsning af forskellige opgaver. Fra forfald til forskønnelse Når man nærmer sig Astrup, der ligger nordøst for Skjern på vej mod Videbæk, ser man skorstenen, lang tid før man når ind i selve byen. Den hører til en statelig og flot mejeribygning fra 1933, af en kvalitet og størrelse som man ikke ser mange steder mere. Mejeriet er for nylig blevet istandsat efter alle kunstens regler og står nu i de rigtige materialer med nye tegl, reparerede fuger og nye vinduer. Vi møder en gruppe af de folk, der har været med til at realisere idéen om at købe og istandsætte mejeriet og få skabt nye aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Det startede med, at vi holdt et fremtidsværksted i 2007, hvor idéen blev født, og hurtigt blev der nedsat en arbejdsgruppe på 11 frivillige til at arbejde videre med sagen. Mejeriet var jo ikke vores, så vi Mejeriet er en bevaringsværdig bygning, og efter et udbud blev tre arkitektvirksomheder inviteret til at byde på restaureringsopgaven. Arkitekt Claus Bødtker vandt opgaven. Mejeriet var fortil skjult bag nyere og grimme tilbygninger, så man fra vejen slet ikke kunne se den flotte hovedbygning. Dem har vi fået revet ned, så mejeriet nu fremstår i al sin pragt, og vi har fået genskabt pladsen foran bygningen, så den igen ligner den originale. Det giver en helt ny oplevelse af byens rum og har skabt lys og luft i bybilledet, siger Poul. Samlingssted for landsbyen Fra starten blev der etableret et tæt samarbejde med den lokale andelsejede købmandsforretning, som ikke kunne udvide og derfor var interesseret i at flytte ind i mejeriet. Forretningen ligger nu i mejeriet, og forhallen giver kunderne mulighed for at sidde og snakke og hvile benene. Især de ældre kunder er glade for forhallen, som har forbedret adgangen til butikken væsentligt. Omsætningen i butikken er faktisk steget ca. 22 %, efter at den er flyttet herhen. Der har også været udstilling i forhallen, hvor lyset er fantastisk, og der er højt til loftet. Julemarkedet havde 600 besøgende, og mange andre aktiviteter har allerede fundet sted, og endnu flere er på vej, siger Nanna Olesen, der er medlem af arbejdsgruppen. Nogle af lagerbygningerne bagved er bevaret, og Højvang Frugt lejer sig nu ind i disse lokaler. Desuden står flere lejere klar til at flytte ind, hvilket skal give grundindtægten til den daglige drift af bygningen. Desuden arbejdes der på at få gang i et benzin-salg på pladsen foran hovedbygningen. Indtægterne herfra skal også bidrage til finansieringen af driften. Det startede med, at vi holdt et fremtidsværksted i 2007, hvor idéen blev født, og hurtigt blev der nedsat en arbejdsgruppe på 11 frivillige til at arbejde videre med sagen. Mejeriet var jo ikke vores, så vi skulle først finde en måde at købe det på. Poul Junge Der har været et godt samarbejde mellem foreningen og kommunen samt lokale virksomheder og borgere i øvrigt. Og det har været en stor hjælp for projektet, at Faster Andelskasse har udarbejdet budgetter og beregninger og ikke mindst har stillet de nødvendige lån til rådighed for foreningen. For lokalområdet betyder projektet, at en flot og bevaringsværdig bygning er kommet til ære og værdighed igen, at byen er blevet forskønnet, at købmandsbutikken har fået et kvalitetsmæssigt løft, samt at byen har fået nye faciliteter, som kan komme alle beboere til glæde. Fra venstre: Poul Junge, bestyrelsesformand, direktør for Faster Andelskasse. Jørgen Søndergaard Madsen, bestyrelsesmedlem, økologisk mælkeproducent. Nanna Olesen, medlem af arbejdsgruppen, butiksbestyrer i Astrup Købmandshandel. Jan Aas Jansen, medlem af arbejdsgruppen, gårdejer og chauffør. Hans Olesen, bestyrelsesmedlem, specialarbejder hos Gåsdal. Jan Vestergaard, bestyrelsesmedlem, teamleder hos Vestas. Ivan Christensen, medlem af arbejdsgruppen, selvstændig vognmand

11 LAG Læsø, Ærø og Samsø Samsø Landkøkken Samsø ligger midt i Danmark, og her driver Kim Bredsdorff-Larsen og Annelise Buur Rasmussen en farverig, stor gårdbutik i en gammel svinestald. Her sælger de varer fra Indien, Mexico og Indonesien samt alle deres hjemmegjorte produkter, der består af krydrede eddiker, sirupper, salte, olier, chutneyer, geleer og syltetøjer. Vi forsøger at lave ting, som ikke i forvejen fremstilles her på øen, så vi supplerer det, der findes, i stedet for at konkurrere med eksisterende produkter. Så vidt vi kan, baserer vi det på lokale råvarer, men bruger også råvarer fra andre steder og visse krydderier m.v. fra udlandet. Nogle af krydderurterne dyrker vi selv. Vi bruger æblesaft i alle produkter, hvor der ellers skulle vand i. Det er lokale æbler, vi selv laver most af, som vi fryser ned eller laver æbleeddike af, siger Annelise. Vil skabe et nyt brand Ambitionen med Samsø Landkøkken er at skabe et nyt brand på linje med Samsøkartoflen. Grundlaget for Kim og Annelises produktion er et nyt, godkendt køkken. Det har kostet kr. at etablere og LAG Læsø, Ærø og Samsø har givet 25 % i støtte til det. budget kr. LAG Læsø, Ærø og Samsø kr. Egenfinansiering kr. Vi har den skønneste æblehave på grunden med et hav af forskellige gamle sorter, som vi endnu ikke har kunnet få bestemt, og det er dem, vi laver mosten på. Der er også valnødder og hasselnødder, og i starten forestillede vi os at bruge alle disse nødder selv i produktionen, men det er alt for tidskrævende at knække nødder selv, så dem køber vi altså udefra, siger Annelise. Samsø Landkøkken i hele landet Vi er begge to oprindeligt pædagoger. Jeg var leder af det lokale asylcenter, hvor jeg arbejdede sammen med en, der var meget erfaren omkring madproduktion. Det startede med en butik i Ballen, hvor det mest var turistting, souvenirs m.v. og så lidt delikatesser, som vi købte andre steder. Bortset fra et par marmelader var det så godt som umuligt at finde lokalt fremstillede produkter, fortæller Kim. I den butik i Ballen, hvor Kim og Annelise oprindeligt startede med at drive forretning, driver en ven af dem nu en fin delikatesseforretning med alle mulige lokale produkter. Her har Kim og Annelise en ret pæn afsætning af deres varer, og ud over i butikken i Ballen forhandles produkterne fra Samsø Landkøkken p.t. fra omkring 50 delikatessebutikker landet over. Vi købte stedet her i 2007 for 1,5 mio. kr. for 1200 kvm under tag og kvm grund. Så indrettede vi butikslokalet her i svinestalden og derefter produktionskøkkenet, og nu går det faktisk rigtig godt, fortæller Kim. Vi laver kun produkter i de mængder, der nu er råvarer til, så når vi koger æblegelé, så er der kun den mængde, der er mulig med de paradisæbler, der kan samles ind lokalt i sæsonen. Og det går fint, siger Annelise. Annelise Buur Rasmussen Kim og Annelise sælger også kunsthåndværk fra forskellige lande, men det er fødevareprodukterne, der er den væsentlige indtjening. Og så tjener de lidt på udlejning af lejlighed, lagerplads m.v., da de har enorme mængder plads i længerne. Vi har fra starten af besluttet, at det skal være sjovt. Vores børn er flyttet hjemmefra for længst, så nu handler det jo om at lave det, vi synes er sjovt og så længe, vi synes det er sjovt. På et eller andet tidspunkt bliver vi måske for gamle til dette her, og så håber vi, at der er nogen, der vil overtage produktionen og stedet her og måske lave restaurant, galleri eller noget lignende, siger Kim. Vi laver kun produkter i de mængder, der nu er råvarer til, så når vi koger æblegelé, så er der kun den mængde, der er mulig med de paradisæbler, der kan samles ind lokalt i sæsonen. Og det går fint. Fra venstre: Annelise Buur Rasmussen, medindehaver af Samsø Landkøkken, og Kim Bredsdorff-Larsen, medindehaver af Samsø Landkøkken

12 LAG Skive Rødding Æblets By budget kr. LAG Skive kr. Landdistriktspuljen kr. Egenfinansiering kr. Ved Limfjorden lidt nordvest for Skive ligger Rødding. Lidt uden for Rødding er Spøttrup Borgmuseum beliggende i et fuldstændig vidunderligt landskab, der er et guldaldermaleri værdigt. Ganske tæt herved findes kilden til starten på projektet Rødding Æblets By. Her ligger nemlig de gamle jordlodder, ikke særligt store men fint organiseret på hver sin side af en lille allé, som en gang var fyldt op med frugttræer, så de lokale kunne være selvforsynende med frugt. Anton Pedersens Æbleanlæg står der på et fint skilt, og det viser sig, at stedet faktisk har en lang og ærværdig æblehistorie, som Æble-projektet er ved at genoplive og bygge videre på. Bag projektet står Peder Husted Laursen og Kristian Ahm Hansen. Vi samarbejder med både planteskoler og forskere fra Københavns Universitet, Pometet, som har den største samling af æblesorter i Danmark. På disse gamle lodder vil vi sammen med Pometet genplante æbletræer af særlige sorter, som man mener har været her oprindeligt, og senere undersøge, hvilke sorter der trives bedst her, fortæller Kristian. Tilbage i selve Rødding by viser Kristian og Peder bittesmå æbletræer i beskyttende plastrør frem. Beslutningen om placeringen af æbletræerne bliver taget sammen med kommunens anlægsgartner, så der bevares udsigt og luft de rigtige steder. Æbletræerne ville ikke gro Det hele startede med, at Kristian og hans familie flyttede til Rødding i De kunne ikke få æbletræerne i deres have til at gro og kontaktede en planteskolemand i Holstebro, som kunne fortælle dem, at det var helt forkerte grundstammer, der var blevet brugt. Dette satte idéen i gang, og Kristian begyndte at vende tankerne med bekendte fra byen. Der var med det samme stor interesse for sagen. Skive Kommune har en landdistriktspolitik og et særligt landsbyudvalg, hvor der er flere borgere end politikere repræsenteret. Da først idéen fængede, lagde borgere fra Rødding den frem for udvalget, som gik ind i et samarbejde om realisering af projektet. Der blev dannet en forening, som Kristian er formand for. Vi begyndte i 2007 at pode træer. Målet er træer på 10 år, og indtil nu er æbletræer blevet podet og plantet, så det når vi sagtens. Der er 50 km stisystem, som vi har planer om at plante æbletræer langs, siger Peder. Projektet har desuden organiseret et mobilt mosteri af supergod kvalitet placeret på en trailer. Anlægget er bygget af lokale borgere med de rette kompetencer. Borgerne bakker op om projektet Alt dette ville ikke kunne lade sig gøre, hvis der ikke var lokal opbakning fra alle dem med de konkrete nødvendige kompetencer, f.eks. elektrikere, håndværkere osv. Da vi skulle købe mosteriet, var det med hjælp fra møbelfabrikken, som har folk, der kan tale tysk, så de kunne medvirke ved forhandlingerne. Ellers var det aldrig gået, siger Kristian. Af byens ca indbyggere er de 200 allerede involveret i forskellige aktiviteter i projektet, såsom podning, udplantning, vedligeholdelse af planter og mosteri, most- og cider-produktion og meget mere. Det er først og fremmest et projekt, der vender indad. Her er udgangspunktet at skabe et godt samfund at bo i, og så gør det ikke noget, at vi bliver kendt for det, men det er en sidegevinst og ikke hovedsagen, siger Kristian. Vi kender positivt til én, som er flyttet hertil på grund af vores af æbleprojekt, fortæller Peder. Vi kender positivt til én, som er flyttet hertil på grund af vores af æbleprojekt. Peder Husted Laursen Fra venstre: Kristian Ahm Hansen, formand, sælger inden for slægtsforskning og tidligere ansat i kommunen. Peder Husted Laursen, pensioneret gårdejer, barnefødt i Rødding. Ditte Staun Munch Ledet, koordinator for LAG Skive

13 LAG Tønder Rømø Havn - West Coast Port of Denmark Mit personlige motto er, at vi er ikke bedre end de kunder, vi har, men de er heller ikke bedre end de rammer, vi skaber for dem. Mikkel Gleerup Rømø ligger ud for den sønderjydske vestkyst ganske tæt på Tyskland. Den forholdsvis lille havn på Rømø er oprindeligt udviklet til fiskeri, men det har ikke afholdt visse personer fra at tænke store tanker om, hvad havnen alternativt kan bruges til. den tyske sektor af Nordsøen, men også til værksteder og servicefartøjer, servicemandskab og helt andre forretningsområder, som havnen også bliver forberedt til, herunder f.eks. krydstogt, short sea shipping og forskellige typer projektlast og bulkladninger. Mikkel Gleerup er havnedirektør på Rømø Havn og har gjort sig en del tanker af den slags. Det ser nu ud til, at idéerne også bliver realiseret, så der skabes grundlag for en udvikling, som Rømø med al sansynlighed vil få glæde af i mange år frem i tiden. Indtil for nylig har havnen kun stået på ét ben med fiskeri, hvilket har været risikabelt, og vi har lært, at den situation skal vi søge at undgå. Derfor udvikler vi en fleksibel havn, der også kan tage stykgods, containerskibe og krydstogtskibe. Vi har fra starten involveret potentielle kunder af havnen i udviklingen og dermed også kunnet skabe salg af kommende faciliteter, før vi overhovedet er gået i gang med selve udvidelserne. Det er det udviklingsprojekt, LAG-midlerne er gået til, fortæller Mikkel. Da jeg startede i mit nye job, fandt jeg et visitkort fra Vestas, og jeg kontaktede dem for at afklare, hvorfor det visitkort lå der. Det viste sig, at Vestas og Rømø Havn tidligere havde været i forhandlinger om en offshore vindmøllepark, Butendiek, baseret på folkeaktier. Personerne bag Butendiek havde i mellemtiden indset, at det ikke var økonomisk muligt at gennemføre projektet uden en stærk økonomisk partner. Denne partner blev fundet i foråret 2005, hvor der blev indgået partnerskabsaftale med Airtricity om opførelse af vindmølleparken, fortæller Mikkel. budget kr. LAG-Tønder kr. Egenfinansiering kr. Sammen med Rambøll søgte Rømø Havn EU-midler til et forprojekt, og allerede i forprojektets løbetid viste potentialet sig med en sådan tydelighed, at der blev skrevet kontrakt med flere virksomheder, der gerne ville købe sig plads på de kommende arealer. Som led i fase 1 udvider Rambøll havnen med kvm bagland og 410 m kaj, og i fase 2 med yderligere kvm bagland og 370 m kaj. Pladsen skal ifølge planerne bruges til at servicere offshore vindmøller i Skaber mange nye arbejdspladser Projektet er et resultat af udviklingsplanen for Rømø Havn. Projektets formål og aktiviteter består dels i at afdække muligheder for udbygning af havnen til læsning og håndtering af offshore vindmøller og dels i at etablere et videncenter, der skal understøtte udviklingen og serviceringen af offshore vindmølle-satsningen. Der er tale om en meget stor satsning, og der forventes op mod nye arbejdspladser. Projektet har allerede fået 3 nye virksomheder til at etablere sig i området, og i 2010 forventes samlet op mod 13 nye arbejdspladser. Og banebrydende må projektet være, for Mikkel er blevet inviteret til Tyskland og andre steder i Europa for at dele ud af de erfaringer, man foreløbigt har gjort sig på Rømø. Og Mikkel deler gerne sine erfaringer med andre. Potentialet er stort, for flere europæiske lande har forpligtet sig til at være selvforsynende med vedvarende energi inden for en begrænset årrække. Det betyder, at der vil blive bygget et stort antal offshore vindmølleparker de kommende år, som alle skal serviceres fra et havneanlæg gearet til at tage sådanne opgaver på sig. Det er rigtig mange havvindmøller, der skal stilles op i f.eks. den tyske bugt. Der ligger et stort område i Nordtyskland, der hedder Helgoland 2. Rømø Havn ligger kun 27 sømil derfra, mens Esbjerg ligger omkring 60 sømil væk. Det kommer til at betyde meget for udgifterne til transport af servicemandskab og materiel ud til vindmøllerne, siger Mikkel. Om der bliver stillet møller op ud for Rømø eller lignende steder i Danmark, ved vi ikke. Det er et af de billigste steder i verden at stille vindmøller op, fordi vanddybden er begrænset. Men der er ingen konkrete planer endnu. På billedet ses en stor bygning. Det er et tysk rederi, der allerede inden Rømø Havn er gået igang med udvidelserne, har bygget den bygning, hvorfra de vil drive deres forretning. Virksomheden har specialiseret sig i at sejle service-crew mellem havnen og vindmøllerne. Andre virksomheder er også i gang, og der er allerede bygget i alt 2000 kvm. Mit personlige motto er, at vi er ikke bedre end de kunder, vi har, men de er heller ikke bedre end de rammer, vi skaber for dem, siger Mikkel. Fra toppen: Mikkel Gleerup, havnedirektør, intiativtager til og driver på projektet. Herman Pedersen, formand for havnebestyrelsen. Flemming Skov, teknisk leder FRS. Johan Friedrichsen, direktør FRS Peter Ratchke, maritim leder FRS

14 LAG Varde Matrikelløs Multi Paraply Arena Midt mellem Grindsted og Varde ligger den lille by Ansager. I vide kredse er stedet kendt for Mariehaven og Musikgalleriet, der drives af Helge Engelbrecht og hans kone Marie. De mange kulturarrangementer, der foregår der, har medvirket til at sætte den lille by på det danske landkort. Nu har byen fået endnu et sted, som kan danne rammen om arrangementer, der samler byens borgere og tiltrækker turister og andre udefra. Ansagers nye samlingssted er den Matrikelløse Multi Paraply Arena. Det er et transportabelt telt med plads til 300 personer, der kan stilles op forskellige steder i byen alt efter behov. Initiativtagerne til den nye telt-arena er Britta Buhl, Keld Hundebøl og Helge Engelbrecht. For 3 år siden blev jeg formand for idrætsforeningen, og til vores sommerfest måtte vi leje et telt, men det kostede over kr. Jeg vidste, at Keld også brugte et telt ude på Fromsseier Plantage til sankthansfest for hans medarbejdere, og jeg vidste, at Helge og Marie havde ønske om et telt til større udendørs koncertarrangementer i læ for vind og vejr. Jeg overvejede derfor, om vi ikke kunne købe et i fællesskab, fortæller Britta. Det krævede lidt overtalelse, men det endte med at de andre kunne se, at idéen var rigtig god. Og at der var et behov og en oplagt mulighed for at skabe noget nyt sammen, som oven i købet ville blive til glæde for alle. De tre parter har hver bidraget med 1/3 af investeringssummen til anskaffelse af teltet, og parterne har derfor lige råderet over teltet. Efter 5 år er teltet betalt, og driftsudgifterne vil blive ligeligt fordelt mellem de tre parter. Keld, der kan lave konstruktioner, begyndte at beregne, hvordan teltet skulle se ud, så det både kunne stå ude på stadion, i Mariehaven, på byens torv og ude hos ham i plantagen. Det skulle være et funktionelt, særegent og æstetisk telt, som kunne give profil til byen. Keld designede randstolperne, der er lavet af varmebehandlet rødgran med rustfri stålbeslag, og tænkte ind, at det skulle kunne stilles op relativt nemt, forankres på forskellige steder og endelig pakkes på en trailer, så det kan transporteres og opbevares om vinteren. Teltet har kostet ca kr. i alt plus forankringerne på pladserne. Vi søgte LAG Varde om midler, og de finansierede så den 1/3, som idrætsforeningen skulle lægge i projektet. Helge betaler kr. om året i 5 år, og Keld har lagt sin 1/3 og mere til ved at producere og levere diverse elementer til teltet, siger Britta. Det, der fik mig til at gå med, var, at vi tre kunne beslutte og udføre noget sammen. Vi kan stole på hinanden og hjælper hinanden, fortæller Keld. Dertil kommer, at vi kan låne ting af hinanden, f.eks. låner idrætsforeningen borde og stole af Helge, så vi ikke behøver at leje disse, når vi skal bruge teltet, supplerer Britta. Styr på økonomien og driften De juridiske forhold omkring projektet er beskrevet i en kontrakt, hvoraf det fremgår, at idrætsforeningen ejer teltet. Desuden er der udarbejdet en kontrakt, der regulerer forholdet mellem de tre parter. budget kr. LAG Varde kr. Egenfinansiering kr. Teltet vejer godt og vel et ton, hvor selve sejldugen vejer omkring 700 kg, og alt er lavet i bedste kvalitet. Vi er et telt-laug på ca. 10 personer, der har ansvaret for at rejse teltet. Man skal helst være en 4-6 stykker. Sidste år 1. maj rejste vi teltet for første gang, og der er siden blevet afholdt diskotek, sommerfest, koncerter, teater, sankthansfest, Toldmandsforeningsmøder m.v. i teltet, fortæller Britta. Projektet har været til gavn for rigtig mange borgere, og de mange nye aktiviteter har været med til at give bedre levevilkår. Ikke kun indbyggere i Ansager har glæde af det; der kommer folk fra hele Varde Kommune og sågar folk uden for kommunen deltager i arrangementerne. Det, der fik mig til at gå med, var, at vi tre kunne beslutte og udføre noget sammen. Vi kan stole på hinanden og hjælper hinanden. Keld Hundebøl Fra venstre: Helge Engelbrecht, medlem af teltlauget, musiker og indehaver af Musikgalleriet. Britta Buhl, medlem af telt-lauget, afdelingssygeplejerske. Keld Hundebøl, medlem af telt-lauget, virksomhedsejer og opfinder

15 LAG Vordingborg budget...min. 1,5 mio kr. LAG Vordingborg kr. Egenfinansiering...min. 1,2 mio. kr. AirRover (ID Flyet) I en lejet gammel stald lidt syd for Præstø har Peter Palmbo og Mikkel A. Palmbo indrettet deres værksted. De er far og søn, og de har en mission: at få gang i flyindustrien i Danmark igen! Danmark har et kæmpe potentiale for at udvikle flyteknologi, fordi vi i vindmølleindustrien og forskningsinstitutioner sidder med en enorm know-how inden for avancerede plastkompositter og vingeteknologi, fortæller Mikkel. Mikkel og Peter er ved at bygge et fly, som de kalder AirRoveren. Det er et konceptfly, som gør op med den konventionelle tænkning, der præger flyindustrien i dag. Det er et smukt, lille og elegant fly, der ligner en guldsmed med sin slanke midje. Flyet hører til den letteste vægtklasse og vejer 150 kg uden motor og 275 kg med alt; motor, instrumenter og det hele, og dertil kommer så pilot, 1 passager og benzin i variabel mængde oveni. Flyet kan lande i næsten et hvilket som helst terræn, både på vandet, i sne, i græs, på asfalt m.v. Det giver mulighed for mange varierede flyveoplevelser, og det er netop pointen med dette fly. Det handler ikke om at komme hurtigt frem eller om at kunne transportere gods eller mennesker, men om at have så stor frihed i sin flyvning som overhovedet muligt. Bredt samarbejde om nyskabende projekt Flyet har en selvbærende skalkonstruktion i avancerede plastkompositter og var ikke blevet udviklet, hvis det ikke var for samarbejdet med kompetente folk rundt omkring i Danmark. Og med sparring fra en stærk bestyrelse bestående af Nils Hall Torgersen (Væksthuset), Bonni Kryger (Wise Venture) og Jesper Boie Rasmussen (Cleantech Motors). Vi har et samarbejde med Ålborg Universitet om styrke- og designberegninger, med Risøs vingespecialister, med nogle af de store vindmølleproducenter om materialer, KMT Nord skibsbyggeri om tegningerne og med et hav af forskellige lokale håndværkere og mange andre, siger Mikkel. Tanker skal kunne flyve frit Det koster mange penge at udvikle og bygge et fly, og det tager lang tid, når det skal foregå i fritiden. Til daglig arbejder Peter med bl.a. undervisning og hypnose, og Mikkel har sit eget filmproduktionsselskab, som giver det daglige brød. Og det har jo ikke meget med flykonstruktion at gøre. Vores forudsætninger for at bygge en flyvemaskine er, at vi godt kan lide at flyve, og vores største udfordring er at finde Vores vigtigste opgave er nu at komme i dialog med produktionsvirksomheder og investorer, som vil være med til at skabe en flyindustri i Danmark. Mikkel A. Palmbo finansiering, fordi vi ikke har de rigtige uddannelser. Vi skulle have været ingeniører, men havde vi været det, havde vi højst sandsynligt haft den samme tankegang, som afholder folk fra at kaste sig ud i ukonventionelle projekter, siger Peter. Peter og Mikkel har bygget videre på nogle støbeforme fra en flyentusiast på Bornholm, som opgav sit eget projekt: Først mente jeg ikke, at de kunne bruges, da de ikke var til et fly, der kunne lande på vandet. Men så tænkte jeg, at hvis vi nu fjerner den forudsætning fra vores tænkning et øjeblik, hvad sker der så? Og så kom der alle mulige nye idéer. Nu har vi et fly, der kan lande på alle slags terræn, og på vandet som en svane. Det vil sige med fødderne først, hvorefter den lægger sig lige så stille tilrette med kroppen på vandet. Vi er de eneste, der har udviklet den landingsmetode, siger Peter. AirRover er ikke helt klar til sin første flyvetur endnu, men det nærmer sig. Vores vigtigste opgave er nu at komme i dialog med produktionsvirksomheder og investorer, som vil være med til at skabe en flyindustri i Danmark, siger Mikkel. Nye kompetencer til lokalsamfundet Finansieringen af projektet er delvist kommet fra LAG Vordingborg, som valgte at støtte projektet, fordi de klart kunne se værdien for lokalsamfundet. En af projektets forcer er, at der bliver samarbejdet med så mange forskellige lokale virksomheder. En anden force er de mange forskere, der er koblet på projektet, og som medvirker til et helt enormt kompetenceløft til de lokale virksomheder. Desuden har der været ansat folk på projektet i perioder, og projektet giver derudover et energiløft i lokalsamfundet, der ikke lige kan måles, men som kan mærkes. Fra venstre: Peter A. Palmbo og Mikkel A. Palmbo

16 Kort om LAG Fødevareministeriet støtter etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikter og fiskeriområder. Ordningerne er en del af Danmarks Landdistriktsprogram og Fiskeriudviklingsprogram og skal give befolkningen i landdistrikterne gode muligheder for at leve i og af landdistrikterne. Samarbejdet sker efter principperne i den såkaldte LEADER-metode, som har fokus på, at de centrale myndigheder alene sætter rammerne for den lokale udvikling, og at det herefter er op til det lokale partnerskab at beslutte, hvordan målene nås, og at føre aktiviteterne ud i livet. Der er årligt afsat ca. 160 mio. kr. til indsatsen. Lokale aktionsgrupper (LAG) er foreninger, som driver udviklingen af landdistrikterne og fiskeriområderne i samspil med det omgivende samfund og fordeler midlerne under de to tilskudsordninger. Der er i alt 55 lokale aktionsgrupper fordelt på landdistrikter og fiskeriområder. Af disse er 39 aktionsgrupper i landdistrikter, 5 aktionsgrupper i fiskeriområder og 11 aktionsgrupper, der dækker såvel landdistrikter som fiskeriområder. Gennem de lokale aktionsgrupper beslutter borgere og foreninger, hvilke udviklingsområder der skal satses på, og indstiller de udvalgte projekter til tilskud under Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet. Læs mere om de lokale aktionsgrupper og Fødevareministeriets programmer på og Om magasinet De 12 projekter, der er beskrevet i dette magasin, er udvalgt af de lokale aktionsgrupper og et dommerpanel bestående af forskere, konsulenter og andre, der til daglig arbejder med udvikling af landdistrikter. Hver af de 55 lokale aktionsgrupper i Danmark har haft mulighed for at indstille et projekt dog kunne aktionsgrupper, der dækker både landdistrikter og fiskeriområder, indstille både et landdistriktsprojekt og et fiskeriprojekt. I alt blev der indstillet 22 projekter, og heraf udvalgte dommerpanelet 12 projekter, som skulle indgå i dette magasin. Panelet valgte projekter ud fra forskellige kriterier, såsom øget bosætning, nye arbejdspladser, eller fordi projektet er banebrydende, bygger på nye samarbejdsrelationer eller bidrager til at ændre synet på lokal udvikling. 30 Dommerpanelet bestod af seniorrådgiver Hanne Tanvig (Københavns Universitet), konsulent Kirsten Bruun (Landdistrikternes Hus), sekretariatschef Bjarne E. Jensen (Reg Lab), konsulent Niels Lagerroth (European Network for Rural Development) og vicedirektør Morten Lautrup-Larsen (FødevareErhverv). De 12 projekter i magasinet skal ikke opfattes som eksempler på, hvad der er den rigtige og den bedste måde at arbejde med landdistrikts- og fiskeriudvikling på, men derimod som inspiration og eksempler på, hvad udvikling kan være. De projekter, der ikke kom med i magasinet, kan ses på Landdistriktsprogrammets hjemmeside 31

17 Danmark og EU investerer i landdistrikterne frem til 2013 samt i et bæredygtigt fiskeri. Landdistriktsprogrammet og fiskeriprogrammet skal give befolkningen gode muligheder for at leve i og af landdistrikterne og fiskeriområderne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond 32 Aktionsgrupperne er støttet af Fødevareministeriet og EU. Danmark og EU investerer i landdistrikter og bæredygtigt fiskeri.

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014

MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014 MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER OKTOBER 2014 NATIONALE TAL MÅNED BESØG PÅ WEB APP DOWNLOADS DOWNLOADS WEB + PC / MAC WEB + PC / MAC BIBZOOM RADIO LYTNINGER * BIBZOOM RADIO BRUGERE * PODCASTS WEB + PC /

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

DFM Portefølje formiddag 23. september 2008

DFM Portefølje formiddag 23. september 2008 DFM Portefølje formiddag 23. september 2008 1 Pejlemærker Målet med en porteføljestrategi er at sætte pejlemærker op. Hvis der navigeres inden for disse pejlemærker holdes fri af skær og lavvande og man

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Velkommen til borgermøde om Stadil-Vedersøs fremtid

Velkommen til borgermøde om Stadil-Vedersøs fremtid Velkommen til borgermøde om Stadil-Vedersøs fremtid Program Velkomst. Finn Tarpgaard, Stadil-Vedersø Sogneforening. Den lokale udviklingsplan. Erik Poulsen, Stadil-Vedersø Sogneforening. Projektet Fremtidens

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser Det syddanske udbud af feriee og deres omgivelser Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Region Syddanmark August 203 Titel: Det syddanske udbud af feriee og

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere