Mangfoldighed giver udvikling. 12 projekter der skaber nye muligheder på landet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mangfoldighed giver udvikling. 12 projekter der skaber nye muligheder på landet"

Transkript

1 Mangfoldighed giver udvikling 12 projekter der skaber nye muligheder på landet 1

2 Mangfoldighed giver udvikling 12 projekter der skaber nye muligheder på landet Juni 2010 Oplag: ISBN tryk: ISBN web: Redaktion: Charlotte Mannsteadt (Mannkind), Martin Arellano-Zandi (Fødevareministeriet) og Sara Aabolt Christensen (Fødevareministeriet) Foto: Lars Gundersen, Mogens Schou, Trine Schwennesen, Colourbox, Jørgen Kølle og Folmer Kristensen Design: Par No 1 Tryk: Schjølin Tryk A/S 55 lokale aktionsgrupper i hele landet har direkte indflydelse på udviklingen i landdistrikter og fiskeriområder. De arbejder med at skabe liv og job med støtte fra Fødevareministeriet og EU. Landdistrikter og Fiskeriudvikling Landdistrikter Fiskeriudvikling Markeret med navn på kortet Markeret med navn på kortet Markeret med farvet prik på kortet LAG Bornholm LAG Djursland LAG Haderslev LAG Halsnæs LAG Langeland LAG Læsø, Ærø og Samsø LAG Skive LAG Slagelse LAG Tønder Småøernes Aktionsgruppe Udvikling Nordvestsjælland Slotsholmsgade København K Tlf mail: LAG Læsø, Ærø og Samsø LAG Thy-Mors LAG Jammerbugt Vesthimmerland Rebild og Mariagerfjord Kommune LAG Bornholm Fyrbøder for kunsthåndværkersammenslutningen ACAB...6 Ringkøbing Skjern, Varde, Billund, Fanø, Esbjerg og Vejen Kommune LAG Fyn: Nordfyn, Middelfart, Kerteminde, Odense, Assens, Nyborg, Faaborg Midtfyn og Svendborg Kommune Fiskeriaktionsgruppen: Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommune LAG Bornholm LAG Randers LAG Viborg LAG Holstebro LAG Djursland LAG Favrskov LAG Halsnæs LAG IkastBrande LAG Læsø, Ærø og Samsø LAG Horsens LAG Vejle LAG Vejen LAG Nordfyn LAG LAG Middelfart Kerteminde LAG Fanø LAG Haderslev LAG Tønder LAG Aabenraa LAG Ringkøbing-Skjern Faster Andelsmejeri...18 LAG Skive Rødding Æblets By...22 LAG Tønder Rømø Havn West Coast Port of Denmark...24 LAG Hedensted LAG Billund LAG Esbjerg LAG Læsø, Ærø og Samsø Røget Læsø Fjæsing...12 LAG Læsø, Ærø og Samsø Samsø Landkøkken...20 LAG Silkeborg LAG Herning LAG Varde LAG Guldborgsund Hvor drømme bliver til virkelighed...10 LAG Nordfyn Ditlevsdal LAG Skive LAG Ringkøbing-Skjern LAG Djursland Mørkeægget 3 i én...8 LAG Langeland Tilgængelighed for kørestolsbrugere til stranden...14 LAG Himmerland LAG Struer Side Længe leve mangfoldigheden...5 Vestjylland: Lemvig, Struer, LAG Holstebro, Herning, Ikast Brande, LAG Vendsyssel Morsø Kommune Midt Nord: Brønderslev, LAG Aalborg, Vesthimmerland, Viborg, LAG Brønderslev LAG Lemvig Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri LAG Nord: Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Thisted og Indhold LAG Varde Matrikelløs Multi Paraply Arena...26 Udvikling Nordvestsjælland LAG Ringsted LAG Stevns LAG Slagelse LAG Faxe LAG Assens LAG Nyborg LAG Næstved LAG FåborgMidtfyn Småøernes LAG Svendborg Aktionsgruppe LAG Vordingborg (omfatter 27 småøer) LAG Vordingborg AirRover (ID Flyet)...28 Kort om LAG...30 LAG Sønderborg 2 LAG Langeland LAG Læsø, Ærø og Samsø LAG Lolland LAG Guldborgsund 3

3 Længe leve mangfoldigheden Derfor er mangfoldigheden vigtig. Vigtig for at kunne inddrage de forskellige ressourcer, der findes eller ligger gemt på stedet; hos borgerne i landsbyen, i foreningen, i virksomheden eller i lokalområdet. Og vigtig for opfyldelsen af regeringens vision om et Danmark i balance, hvor der er gode muligheder for bosætning og erhvervsudvikling i alle dele af landet. Vi er nået halvvejs igennem Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet for perioden Som led i gennemførelsen af de to programmer har Fødevareministeriet lagt kompetencen til at udpege gode lokale udviklingsprojekter til tilskud hos 55 foreninger rundt i landet de såkaldte lokale aktionsgrupper (LAG er). De første 500 støttede projekter fra de lokale aktionsgrupper er afsluttet, og mere end 1700 projekter er undervejs rundt omkring i landet. Liv og dynamik er afgørende for en lys fremtid i de danske landdistrikter. Men hvad giver liv på landet? I landdistrikterne er man bevidst om, at man står over for en stor opgave, og at en del af ansvaret for at skabe udvikling ligger lokalt. Der findes ikke ét svar på det spørgsmål, men derimod lige så mange, som der er landdistrikter og fiskeriområder i Danmark. 4 Vi skal derfor styrke mangfoldigheden. Med Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet skaber Fødevareministeriet rammerne, mens de konkrete idéer og initiativer skabes lokalt. De lokale aktionsgrupper og de mange interessegrupper og sektorer, der aktivt inddrages i de lokale aktionsgruppers arbejde, er netop et udtryk for mangfoldighed. Jeg vil gerne takke projektholderne, de lokale aktionsgrupper og dommerpanelet for arbejdet med at finde projekter til magasinet. Jeg håber, at dette magasin kan inspirere andre til at være aktive i lokalsamfundet og give inspiration til at samarbejde og mod til at virkeliggøre egne ideer og projekter. Vi behøver projekter, der kan skabe nye arbejdspladser og attraktive levevilkår som forudsætning for levende landdistrikter og fiskeriområder. God læselyst! Henrik Høegh Fødevareminister Juni 2010 Derfor udgiver Fødevareministeriet nu en samling af gode projekteksempler, der viser mangfoldigheden af de støttede projekter. Eksemplerne er udvalgt af de lokale aktionsgrupper selv og et panel af personer, der til dagligt arbejder med udvikling af landdistrikter. Samlingen af eksempler giver 12 forskellige bud på, hvordan vi skaber liv på landet. Projekterne viser iderigdom og iværksætterånd, som bliver hjulpet godt på vej af tilskudsmulighederne under Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og Fiskeriudviklingsprogram. De viser også, hvordan de lokale aktionsgrupper er med til at skabe positiv udvikling i landdistrikter og fiskeriområder. 5

4 LAG Bornholm Fyrbøder for kunsthåndværkersammenslutningen ACAB I Hasle på Bornholm er den gamle købmandsgård fra 1800-tallet, Grønbechs Gård, blevet omdannet til Bornholms Center for Kunsthåndværk. Her har vi sat Arts and Crafts Association Bornholm, også kaldet ACAB, stævne, da de her fast har ét af lokalerne til udstilling af medlemmernes værker. Det hele startede i 1998, hvor en visionær borgmester, Birgit Rasmussen, fik gennemført, at Hasle skulle profilere sig på kunsthåndværk og være det samlende sted for al kunsthåndværk på Bornholm. Efter flere mislykkede forsøg på at organisere kunsthåndværkerne tog Maibritt Jönsson og Bente Hammer fat og gik til kommunen, som var med på at samarbejde om sagen. Efter mange møder om form og indhold valgte Maibritt og Bente at udarbejde et oplæg til vedtægter og indkaldte til stiftende generalforsamling. I slutningen af 2001 var ACAB en realitet. I starten var vi kun 3 medlemmer i bestyrelsen, og det var godt. Vi kunne relativt nemt og effektivt tage beslutninger og få sat gang i tingene, for det var der brug for. Vi var enige om, at det skulle være en forening med et vist professionelt kvalitetsniveau, hvis vi ville noget alvorligt med det. Der blev dannet et eksternt udvalg, som beslutter, hvem der kan være med, og det er nok en af de klogeste beslutninger, vi har taget, siger Bente og fortæller videre: Vi satte også et succes-mål om, at vi ville være 30 medlemmer, og nu er vi over 70. Vi var i starten en gruppe ældre kunsthåndværkere, men da Glasskolen kom, var der pludselig unge derfra, som fik lyst til at blive på Bornholm og arbejde. Det er foreløbigt blevet til stykker. Vi ville skabe et udviklingsmiljø, et sted, hvor vi kunne lære af hinanden og blive endnu bedre som kunsthåndværkere og dygtigere til at leve af det. Det har i det hele taget været en stor øjenåbner at opleve, at det, vi laver, bliver anerkendt på så højt et niveau, og det løfter mentalt folk at have bevidstheden om, at man kan måle sig med dem på verdensplan. Maibritt Jönsson Som fyrbøder blev Anne-Marie Overbye ansat. Anne-Marie har et enormt internationalt netværk, opbygget i forbindelse med hendes mands arbejde som ambassadør rundt omkring i verden. Dette, samt hendes store interesse for kunsthåndværk, bidrog til at sparke dørene ind til steder, der ellers ikke er nemt tilgængelige. En af udfordringerne er stadigvæk at vise omverdenen, at der rent faktisk er forretning i kunsthåndværk. Vi befinder os i en brydningstid, og i ACAB stræber vi efter at føre håndværkstraditionen videre i samklang med de nye teknikker, siger Elinor Andersson, der er glaskunstner og formand for ACAB. Der fyres op under bornholmsk kunst Fyrbøderprojektet startede i januar 2009 med 3 overordnede formål: Udstillinger, kompetenceudvikling og øget salg. Udstillinger, som gør ACAB synlig uden for Bornholm og i udlandet. Kompetenceudvikling gennem kurser og studieture. Øget salg for at skabe en øget indtjening til kunsthåndværkerne. Vi ville arbejde med et mere målrettet salg gennem museumsbutikker, kunstforeninger m.v., undersøge mulighederne for firmagavesalg og se, om nogle af medlemmerne kunne øge indtjeningen gennem design med produktion andre steder, fortæller Birgit Stoltz Andersen, der er projektleder for ACAB. Ret hurtigt lykkedes det at få ACAB og ACAB-medlemmer med i forskellige udenlandske og anerkendte udstillinger. F.eks. var snedker og trædrejer Hans-Henning Pedersen med på Collect i London 2009, hvor den gode historie er, at Lady Bambury kom forbi og købte alt, hvad han havde på udstillingen. Anne-Marie var en stor hjælp med hensyn til sparring omkring forhandlingerne med Collect. Sådan en bonderøv som mig vidste jo ingenting om, hvad man skal passe på, og hvordan man skal forholde sig i sådan en situation, fortæller Hans-Henrik. Det har i det hele taget været en stor øjenåbner at opleve, at det, vi laver, bliver budget: kr. LAG Bornholm kr. Vækstforum Bornholm kr. anerkendt på så højt et niveau, og det løfter mentalt folk at have bevidstheden om, at man kan måle sig med dem på verdensplan, siger Maibritt. En perfekt kombination ACAB har deres egen sekretariatsleder, Birgit, som er den daglige tovholder for foreningens mange aktiviteter og medlemmer. Og der er bred enighed om, at kombinationen af en Anne-Marie med det gode netværk og en Birgit med projektleder-kompetencerne er den bedste kombination, man kan ønske sig. Projektet løber året ud og slutter med en tur, hvor en flok på 17 medlemmer tager til Kina på studietur, hvor vi skal inspireres og besøge forskellige værksteder, kunsthåndværkerskoler, en keramik-by og en by, der er kendt for fair trade-projekter og meget mere, siger Birgitte. Der er tydeligvis fremdrift i foreningen og dens medlemmer: ACAB er blevet valgt i Europa til en bog, der hedder Big Strategies for Small Business, og vi er også med i bogen Iværksætter på landet af Julie Lindegaard. Og vi har været inviteret til Valencia til seminaret Crafts in the EU, hvor man havde samlet de bedste kunsthåndværkere og skoler i Europa, hvor vi blev valgt til at repræsentere Danmark, siger Bente. Bagest fra venstre: Peter Faber, guld- og knivsmed. Bente Hammer, textilkunstner. Birgit Stoltz Andersen, projektleder og sekretariatsleder for ACAB. Forrest fra venstre: Maibritt Jönsson, glaskunstner. Hans-Henning Pedersen, snedker og trædrejer. Elinor Andersson, formand for ACAB, glaskunstner. 6 7

5 LAG Djursland Mørkeægget 3 i én Nord for Århus på vej til Djursland ligger Mørke, der er en by med omkring 1700 indbyggere. Her er intet forsamlingshus, og idrætshallen har derfor været det sted, som har samlet flest mennesker i Mørke. Men hallen havde sine begrænsninger, og der var behov for at få flere nye aktiviteter og skabe bedre forhold til en fitnessafdeling, et ungdomsmiljø og en multisal. Det endte med projektet Mørkeægget 3 i én. Brian Pedersen og Jakob Andersen har været drivkræfterne i at få realiseret det nye projekt. Vi havde længe været trætte af, at vi ikke kunne se ned i hallen. Hal-bestyrelsen havde en idé om at vende cafeteriet, og vi begyndte derfor at overveje mulighederne. Først beskrev vi det, vi gerne ville, ganske kort. Herefter fremlagde vi planerne for idrætsforeningens bestyrelse og for hal-bestyrelsen, som var helt vilde med ideerne, fortæller Jakob. Hele byen har været med budget kr. LAG Djursland kr. Syddjurs Kommune kr. Egenfinansiering inkl. frivillige timer kr. Nu har ungdomscafeen været åben et års tid, og der har ingen nævneværdige problemer været, så de unge passer godt på lokalerne og bruger stedet fornuftigt. Og der er faktisk færre unge på gadehjørnerne nu. Jakob Andersen Involveringen af byens borgere og potentielle brugere af stedet har været et kæmpe arbejde. Brian og Jakob har siddet i helikopteren, hvorfra Brian har taget sig af bygninger og håndværkere, og Jakob har organiseret finansieringen af projekter. Hele tiden har Brian og Jakob arbejdet tæt sammen med hal-bestyrelsen, som også har været inddraget i arbejdet. Vi holdt et borgermøde i september, hvor vi redegjorde for vores planer og fremlagde, hvad vi behøvede for at kunne gennemføre det. Der var brug for medlemmer til en fitness-bestyrelse, frivillige til at samle penge ind og en masse praktiske opgaver. Det har vist sig, at opbakningen fra byen var helt kanon, siger Jakob. I starten af 2009 deltog frivillige fra idrætsforeningen og fra byen i øvrigt gennem flere weekender - nogle spartlede, malede m.v., og andre sørgede for mad og ryddede op. Der blev organiseret indsamling af 25-ører med indsamlingsdåser i butikkerne, en tømrermester sponserede kildevand med firmaets logo på, og projektet modtog desuden en mængde gaver lige fra et tv, Wii-spil, bærbar pc er, til en hjertestarter, en adgangsautomat til fitnessafdelingen, en ståltrappe og et større beløb fra en lokal fond. Et sted for byens unge Efterfølgende blev det besluttet også at indrette en ungdomscafé, hvor de unge gratis kan komme og spille billard, airhockey, bordfodbold, bordtennis eller pc-spil. Vi ville gerne have de unge væk fra gadehjørnerne, fordi der har været lidt ballade i byen. Og det går faktisk rigtig godt. Vi har ikke gjort noget særligt for at tiltrække de unge. Der kommer jo mange unge og dyrker sport her, og de har kammerater, som måske ikke er medlem af idrætsforeningen, men som så kommer med herhen. Og sådan har rygtet spredt sig. Så stor er byen jo heller ikke, siger Jakob. Nu har ungdomscafeen været åben et års tid, og der har ingen nævneværdige problemer været, så de unge passer godt på lokalerne og bruger stedet fornuftigt. Og der er faktisk færre unge på gadehjørnerne nu, siger Jakob. Noget for enhver smag Af nye faciliteter i hallen er fitnesscenteret, som er en kæmpesucces, inklusiv indoor cycling med 300 medlemmer i løbet af et års tid. Målet var 200. Der er nye tiltag på vej i den nye multi-sal, og der er allerede blevet arrangeret en masse aktiviteter som f.eks. modeopvisning, fernisering og et rejseforedrag, der tiltrak 220 mennesker. Vi har klart fået fat i nye brugere af stedet, og medlemstallet i idrætsforeningen er steget med 40 %, fortæller Brian. Selv byens julefest er genopstået efter at have ligget død i 12 år. Sidste år tænkte jeg, nu prøver vi igen og ser, om der ikke er opbakning til det. Vi var i tvivl om, hvorvidt vi kunne tiltrække mere end 100 deltagere, men der kom omkring 300. Vi er begyndt at reklamere for dette års julefest og har meddelt, at der maksimalt kan være 400 deltagere. Og det tror vi på, at der kommer, siger Jakob. De unge kan komme og tage faciliterne i brug, når halinspektøren er til stede fra 4-5-tiden om eftermiddagen. Der er nogle enkle regler, de skal overholde, men derudover er der hverken tale om opsyn eller opdragelse. Fra venstre: Brian Pedersen, medlem af Mørke Idrætsforeningsbestyrelse, Teknisk Service Leder og Jakob Andersen, formand for Mørke Idrætsforenings bestyrelse, IT Project Manager. 8 9

6 LAG Guldborgsund Hvor drømme bliver til virkelighed Lydstudie og talentudvikling i Hesnæs. På Falsters østlige kyst ligger Hesnæs. Husene i dette lille samfund er kendetegnet ved at have strå uden på murene holdt fast af malede smalle trælister, og de fleste af husene er ejet af Det Classenske Fideicommis, der lejer husene ud. I et af husene, der ligger på søsiden med udsigt til havet og den lille havn, finder vi parret Annette Berg og Thomas Hertzum og en gruppe unge mennesker, der alle arbejder med udviklingen af deres talent inden for musik. I stalden er der ved at blive bygget et super lydstudie. På 1. salen over studiet bliver der værelser og badeværelse, så folk kan komme og arbejde i studiet i længere perioder. Der er også planer om at lave en lille pavillon-scene i haven og åbne laden op for større arrangementer hen ad vejen. Kunsten og naturen er vigtige for vores liv. Musikken og stemmen er naturens talerør, og vi skal lære at samarbejde med naturen både inden i og uden for os selv, siger Annette. Annette blev som barn kaldt for et sanggeni, men efterhånden som hun voksede op, kunne hun ikke finde sig selv i omgivelsernes billeder af hende. Jeg måtte finde min drøm, min vej, hvilket jeg fik muligheden for, da jeg i en periode på 3 år boede i et lille hus i sumpen lige uden for New Orleans; et sted, hvor man er nødt til at lytte, og se, hvor man træder. Der lærte jeg naturens rigdom og min sande stemme at kende. Jeg kom hjem i 1996 og ønskede ved siden af min egen sangkarriere at dele mine nyfundne nøgler med andre og begyndte derfor at undervise i personlig udvikling og sang. De to ting hænger sammen for mig, for der findes ikke et instrument, der er mere påvirkelig af ens sind og følelser end stemmen, siger Annette. Thomas og Annette mødte hinanden, og efter noget tid opstod muligheden for at leje huset i Hesnæs som rammen om de fælles drømme og visioner. Tidligere var erhvervene her udelukkende fiskeri, skov- og landbrug. Nu får vi så også et kulturerhverv, som vil trække lange positive spor og give nye muligheder, og det er der lokalt stor åbenhed overfor. Vif Dissing Annette er hjertet i stedet her, og jeg er praktikeren, der fører tingene ud i livet. Jeg er vildt optaget af at arbejde med og tage del i grupper, fordi jeg tror på, at alle mennesker har en plads i en større sammenhæng, hvor de fungerer optimalt, fortæller Thomas. Center for musik, kunst og kultur budget kr. LAG Guldborgsund: kr. Egenfinansiering: kr. Thomas og Annette drømmer om at gøre Hesnæs til et centrum for kultur og musik, hvor der både indspilles musik, udvikles talenter, afholdes koncerter og andre kulturelle arrangementer. De har et internationalt netværk og kombinerer det lokale med det internationale, så der bliver bragt erfaringer ind udefra samt mulighed for selv at få sin musik ud i verden. Tidligere var erhvervene her udelukkende fiskeri, skov- og landbrug. Nu får vi så også et kulturerhverv, som vil trække lange positive spor og give nye muligheder, og det er der lokalt stor åbenhed overfor, siger Vif, der er nabo til Thomas og Annette. Også LAG Guldborgsund tror på projektet: Bestyrelsen kan lide dette projekt, fordi der er mange tomme huse her, som kan bruges til alt muligt, hvis idéer, energi og kapital til at føre det ud i livet er til stede. Det er aktiviteter, der tiltrækker, og relationer, der fastholder, og dette projekt bygger på en kombination af begge dele, som bestyrelsen håber kan give varige effekter for lokalsamfundet, siger LAGkoordinator Carina Woollhead. Der er et fint sammenfald mellem, hvad Det Classenske Fideikommis, LAG Guldborgsund og vi selv vil udviklingsmæssigt, for det er jo ikke en hvilken som helst udvikling, vi ønsker. Vi ønsker udvikling baseret på værdier, hvor vi værner om stedet og dets særegenhed, siger Thomas. Fra venstre: Daniel Rahbek, musiker, sangskriver, vil også gerne være producer på stedet i fremtiden. Charlotte Kamper, sekretær i Det Classenske Fideicommis. Rune Sterling, musiker, sangskriver og producer. Matilde Mo, sanger, sangskriver og underviser i musik i folkeskolen. Maria Berndsen, sanger, sangskriver og underviser. Thomas Hertzum, Swamp Unlimited ApS, trommeslager og producer. Annette Berg, Swamp Unlimited ApS, sanger og sangskriver og producer. Vif Dissing, nabokone til Annette og Thomas. Carina Woolhead, koordinator for LAG Guldborgsund. Metta Carter, grafiker, fundraiser og sparrinspartner. Christian Kemnitz, musiker og kropsterapeut

7 LAG Læsø, Ærø og Samsø Røget Læsø Fjæsing Jeg er glad for den støtte, jeg har fået via LAG en, selvom jeg nok ikke havde kunnet lade være alligevel, men det var klart med til at give mig motivation til at komme i gang. Bent Rulle lade sig gøre at opnå mere anerkendelse af fisken, hvis man præsenterede den anderledes, som f.eks. røget. Fastholder Læsøs fiskeridentitet Vejret er helt fantastisk, sol, lammeskyer og næsten ingen vind, da vi nærmer os Læsø med færgen fra Frederikshavn. I Østerby møder vi Bent Rulle, der har skabt Røget Læsø Fjæsing, en lille ny forretning på havnen i nyistandsatte fine bygninger. Jeg har kun hørt positive meldinger om butikken, for før var det grimme og udslidte redskabsskure. Så det visuelle her på havnen er blevet meget bedre, siger Bent. Bent viser sin butik frem med nyt køkken, vakuum-pakke-maskine og meget andet. Det hele ser nyt og godt ud, og Bent er også i gang med at male et lille stakit, der til sæsonen skal op omkring de borde og stole, der bliver stillet op udenfor. Mit primære formål med dette projekt er at få fjæsingen anerkendt, ikke bare på Læsø, men også ude omkring, bl.a. via vore turister, som kommer og spiser fjæsing og kan tage oplevelsen med sig og fortælle om den til andre. Og det har jeg indtryk af har virket ret godt, fortæller Bent og fortsætter: Idéen er opstået på grund af, at jeg er fisker. Jeg har fisket fjæsing i mange år og har været underlagt meget svingende markedspriser. Jeg syntes, det var synd for så fin en spisefisk, og at det måtte kunne Fjæsingen har været en spisefisk i mange, mange år, men ikke kendt i vide kredse herhjemme. Den er blevet sendt til Spanien, Portugal og Italien, hvor man anerkender den som en luksusfisk. Men al den eksport, der var for år siden, er væk, fordi der har været lange perioder, hvor det ikke har været lønsomt at fiske fjæsing. Så var det, jeg tænkte, at her var en niche, for der er ingen restriktioner på at fiske fjæsing, og det er muligt at gøre det hele året. Så jeg ville forsøge med en lille kutter og have forretningen her på havnen om sommeren og afsætning til virksomheder, restauranter og lignende om vinteren. Nu har jeg også Læsø hummer, Læsø rejer og Læsø fiskefrikadeller på menuen. De har jo hele tiden været her, men jeg præsenterer dem på en ny måde, ved at de er spiseklar og kan indtages her med det samme. Fiskehandleren sælger fiskene rå, og industrien rå eller frosset til eksport. Fiskehandleren siger, at han aldrig har solgt så mange fjæsinger som efter, at min forretning åbnede sidste sommer, siger Bent. Læsø har oplevet en nedgang i antallet af kuttere og fiskere, men ikke en nedgang i fiskeriet for der er flere hummere end nogensinde før. I Østerby Havn er % af omsætningen jomfruhummere. Nedgangen i antallet af fiskere skyldes, at fiskeriet i mange år har været for usikkert med mange restriktioner, svingende indtjening osv., og at der ikke længere kommer ret mange unge mennesker ind i faget. Et godt supplement i lokalsamfundet Sidste sommer havde jeg to medhjælpere i butikken, for der var vældig gang i den. Vi arbejdede alle tre fuld tid i højsæsonen og indimellem endda med lidt ekstra hjælp. Så nogen arbejdspladser kommer der jo også ud af projektet. Jeg skal jo også hele tiden holde mig for øje, at jeg gør noget, som fiskehandleren og restauranterne ikke gør, så vi supplerer hinanden. Det er vigtigt, at vi finder hver vores niche. LAG Læsø, Ærø og Samsø har støttet etableringen af forretningen med køkken og indretning, og det særlige udstyr på kutteren, som bruges til indhaling af fjæsing. Jeg er glad for den støtte, jeg har fået via LAG en, selvom jeg nok ikke havde kunnet lade være alligevel, men det var klart med til at give mig motivation til at komme i gang, siger Bent. budget kr. LAG Læsø, Ærø og Samsø kr. Egenfinansiering kr. Bent Rulle

8 LAG Langeland Tilgængelighed for kørestolsbrugere til stranden Samarbejde på tværs af foreninger Idéen opstod i den lokale afdeling af Danske Handicaporganisationer (DH), der bragte den op i kommunens handicapråd, som heldigvis syntes, det var en god idé. De ville gerne støtte projektet både moralsk og med nogle kommunale timer, fortæller Knud og fortsætter: Idyllen er til at tage og føle på, når man en smuk og lys forårsdag kører gennem Langeland ad små snoede veje med stråtækte bindingsværkshuse på begge sider. Emmersbølle Strand er en af tre strande på Langeland, hvor handicappede borgere nu også har fået adgang til at nyde idyllen ved strand og vand. Der er tale om måtter lavet af træ-lameller, som lægger sig oven på sandet og skaber et stabilt underlag for kørestolsbrugere. Derudover er der bygget en badebro med en rampe, der går fra måtten på sandet og hele vejen ned i vandet, hvorfra særlige kørestole, der kan tåle sand og saltvand, kan bringe handicappede ned i vandet. Dagen før Kristi Himmelfartsdag 2009 kom de første måtter, den nye badebro blev sat op, og der blev holdt indvielse. Den første, der kom i vandet ved hjælp af den særlige kørestol, var en handicappet mand, der som barn brækkede nakken, fordi han sprang i vandet netop her ved Emmerbølle Strand så det var et særligt øjeblik for ham, fortæller Knud Rasmussen, som er med i bestyrelsen for LAG Langeland og er blandt den lille gruppe af mennesker, der har været involveret i projektet. DH var på tur rundt til alle campingpladserne for at se, hvor det var mest oplagt at forbedre tilgangsforhold, og samtidig vidste vi, at Emmerbølle Camping var indstillet som Danmarks mest handicapvenlige campingplads. Der opstod et samarbejde om køremåtterne og badebroen, hvor Emmerbølle Camping lovede at betale halvdelen af broen, hvis LAG Langeland kunne finansiere den anden halvdel. Måtterne er finansieret af LAG og forskellige fonde. LAG Langeland-koordinatoren har hjulpet med at skrive ansøgninger. Kommunen har forbedret adgangsforhold omkring parkeringen og bygget et lille skur til de særlige kørestole. Samarbejdet om vedligeholdelsen af måtter og badebroer er også på plads. Emmerbølle Camping sørger for at vedligeholde broen og opbevare de særlige kørestole og måtterne. Og kommunen sørger for måtterne ved Ristinge Strand og Spodsbjerg Strand og lægger også måtterne ud ved Emmerbølle. Midlerne fra LAG åbnede døre Udfordringen for mange projekter er, at pengene fra EU først kommer, efter at projektet er gennemført, og det kan være svært at låne penge i mellemtiden. Men her har vi haft et godt samarbejde med den lokale bank, og en landmand gik ind med sin kassekredit, siger HansErik Krogh Jensen, der er formand for den lokale afdeling af DH og desuden sidder i handicaprådet. Hvis vi ikke havde fået LAG-midlerne, så var projektet ikke blevet til noget, for private, virksomheder og kommunen gik kun ind i det, fordi vi kunne få midler fra LAG en. Nu er ambitionen, at Langeland skal være Danmarks mest tilgængelige kommune, og det skal vi nok nå. Jan Mortensen Nu er der oven i købet økonomi til at rulle projektet yderligere ud med måtter ved stranden i Bagenkop og flere andre strande også. Et helt hold af mennesker med handicap og deres hjælpere deltager i Langelandsfestivalen, og i den forbindelse er der behov for at forbedre adgangsforholdene ved den nærliggende strand. Som forholdene er nu, kan man ikke komme til stranden med kørestol, så dette projekt skal prioriteres. Hvis vi ikke havde fået LAG-midlerne, så var projektet ikke blevet til noget, for private, virksomheder og kommunen gik kun ind i det, fordi vi kunne få midler fra LAG en. Nu er ambitionen, at Langeland skal være Danmarks mest tilgængelige kommune, og det skal vi nok nå, siger Jan Mortensen fra den lokale afdeling af DH. budget kr. LAG Langeland kr. Langeland Kommune kr. Friluftsrådet kr. Egenfinansiering kr. Fra venstre: Knud Rasmussen, pensionist og i LAG-bestyrelsen, tidligere skoledirektør. Lisa Pihl Jensen, kommunalpolitiker, formand for det kommunale handicapråd og i LAG-bestyrelsen i sidste periode. Jan Mortensen, pensionist, udlært bager, indtil et uheld gjorde ham handicappet, i DH lokalt og PTU (Polio-, trafik- og ulykkesskadede) samt i handicaprådet som suppleant for Hans-Erik. Hans-Erik Krogh Jensen, førtidspensioneret møbelsnedker, formand for DH lokalt og i handicaprådet

9 LAG Nordfyn Ditlevsdal Udvikling af en mikrovirksomhed til et Nordfynsk Oplevelsescenter en kobling af gastronomi, specialiteter og turisme. Lidt nord for motorvejen, lige inden man kommer til Odense fra Jyllandssiden, ligger Morud, som er en ganske lille by. Lidt uden for Morud ligger Ditlevsdal i det bakkede og skønne terræn - i ro og fred fra hovedvejen. Her bor og arbejder Yvonne og Niels Henrik Ove og deres 10-årige datter. Yvonne og Ove har haft stedet i ca. 18 år og opdrættet bisoner i 16 år. Det startede med almindeligt kødkvæg, men så fik parret en dag mulighed for at købe bisoner fra Danmark og ville prøve det bare sådan lidt for sjov. Efterhånden lærte de, at der var stor forskel på at opdrætte bisoner og almindeligt kødkvæg. Vi blev betagede af dyrene, købte flere og tog på rejser til USA og Canada for at lære mere om dem. Så begyndte vi at sælge bisonkød til supermarkeder, men det krævede, at vi skulle være til stede i butikkerne og præsentere kødet. Hen ad vejen har vi fundet vi ud af, at vi hellere vil bruge vores kræfter på at få det til at fungere her på gården, fortæller Yvonne. Projektet lykkedes, tror vi, fordi vi gav det et ordentlig støttebeløb fra starten. Det var en kontroversiel beslutning, og Yvonne blev chokeret over den megen pressedækning, der kom. Anders Lyck Fogh-Schultz, koordinator for LAG Nordfyn budget kr. LAG Nordfyn kr. Egenfinansiering kr. Ditlevsdal er en større gård, hvor der løbende er bygget til, efterhånden som forretningen er vokset. Der er i dag plads til flere besøgende selskaber samtidig. Som en del af besøget bliver gæsterne kørt ture ud i engen til bisoner og bliver budt inden for i den nye gårdbutik, hvor man kan købe bisonkød både som spegepølse og som fersk kød. Et fyrtårn for Nordfyn Ditlevsdal var den første bisonfarm i Danmark og er den største i Europa. Formålet med projektet er at skabe et oplevelsescenter for forskellige målgrupper inden for gastronomi, specialiteter og turisme på Nordfyn. Ditlevsdal Bison Farm er både landbrug, gårdbutik, restaurant og events alt sammen med de amerikanske bisonokser som hovedtema. LAG Nordfyn vælger en gang årligt et fyrtårns-projekt, som har effekter, der rækker ud over selve projektet og samtidig har været i stand til at skabe nye arbejdspladser. I 2009 faldt valget på Ditlevsdal. Turismen er den vigtigste indtægtskilde på Nordfyn, men en bisonfarm som denne, der forener oplevelser med gastronomi og fødevarer, kan mere end de fleste andre turistattraktioner. Projektet lykkedes, tror vi, fordi vi gav det et ordentlig støttebeløb fra starten. Det var en kontroversiel beslutning, og Yvonne blev chokeret over den megen pressedækning, der kom. Men projektet er et godt eksempel at trække frem, når vi taler om etablering af lokale arbejdspladser. Projektet modtog over kroner i tilskud og har foreløbigt medvirket til at skabe 10 arbejdspladser. I øvrigt har turistforeningen, erhvervsforeningen og LAG en arbejdet tæt sammen om projektet. I dag er alle glade for projektet og de muligheder, det giver for Nordfyn, siger Anders Lyck Fogh-Schultz, der er koordinator for LAG Nordfyn. Med plads til udvikling Det at gå fra at være et lille familiedrevet sted til at være Nordeuropas største bisonkvægavler, restauratør og butiksindehaver med 10 ansatte har krævet forandringer i familiens liv. Min mand er revisor, og jeg er lægesekretær, men er nu fuldtidsbeskæftiget her på gården og skal hele tiden lære en masse nyt, fordi jeg jo ikke har en relevant uddannelse at læne mig op ad. Administrationen er tung, og vi har jævnligt kontrolbesøg fra ministeriet for at se, om alting er i orden. Samtidigt håber jeg snart at få tid til at tage kurser, der kan give mig et kompetenceløft på relevante områder, siger Yvonne og fortsætter: For tiden er der efterspørgsel efter mindre mødefaciliteter, så det overvejer vi også. Derudover har vi planer om en onlineshop med kød, men det er ikke helt ligetil, så det arbejder vi videre med, fortæller Yvonne. Det er en sand iværksætter, der taler. Fra venstre: Niels Henrik Ove og Yvonne og deres datter

10 LAG Ringkøbing-Skjern Faster Andelsmejeri budget kr. LAG Ringkøbing-Skjern: kr. Ringkøbing-Skjern Kommune: kr. Region Midtjylland: kr. Velfærdsministeriet (Landdistriktspuljen): kr. Fødevareministeriet (suppl. EU-midler): kr. SKAK-Fonden: kr. A.P. Møller Fonden: kr. Frivilligt arbejde: kr. skulle først finde en måde at købe det på. Vi indledte forhandlinger med ejeren, som hidtil havde udlejet lokalerne til opbevaring af skrot og gamle biler, hvilket så herrens ud, når man kørte igennem byen. Vi fik aftalt en pris med ham og fik dannet Foreningen Faster Andelsmejeri, som nu ejer ejendommen og står for driften af den, fortæller Poul Junge, der er bestyrelsesformand for foreningen. Bestyrelsen i den nye forening arbejdede videre med projektet og stod for at drive projektet fremad gennem ca. 1,5 år. I dag har Foreningen Faster Andelsmejeri ca. 100 husstande som medlemmer, hvoraf mange i projektperioden også har bidraget med frivilligt arbejde til løsning af forskellige opgaver. Fra forfald til forskønnelse Når man nærmer sig Astrup, der ligger nordøst for Skjern på vej mod Videbæk, ser man skorstenen, lang tid før man når ind i selve byen. Den hører til en statelig og flot mejeribygning fra 1933, af en kvalitet og størrelse som man ikke ser mange steder mere. Mejeriet er for nylig blevet istandsat efter alle kunstens regler og står nu i de rigtige materialer med nye tegl, reparerede fuger og nye vinduer. Vi møder en gruppe af de folk, der har været med til at realisere idéen om at købe og istandsætte mejeriet og få skabt nye aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Det startede med, at vi holdt et fremtidsværksted i 2007, hvor idéen blev født, og hurtigt blev der nedsat en arbejdsgruppe på 11 frivillige til at arbejde videre med sagen. Mejeriet var jo ikke vores, så vi Mejeriet er en bevaringsværdig bygning, og efter et udbud blev tre arkitektvirksomheder inviteret til at byde på restaureringsopgaven. Arkitekt Claus Bødtker vandt opgaven. Mejeriet var fortil skjult bag nyere og grimme tilbygninger, så man fra vejen slet ikke kunne se den flotte hovedbygning. Dem har vi fået revet ned, så mejeriet nu fremstår i al sin pragt, og vi har fået genskabt pladsen foran bygningen, så den igen ligner den originale. Det giver en helt ny oplevelse af byens rum og har skabt lys og luft i bybilledet, siger Poul. Samlingssted for landsbyen Fra starten blev der etableret et tæt samarbejde med den lokale andelsejede købmandsforretning, som ikke kunne udvide og derfor var interesseret i at flytte ind i mejeriet. Forretningen ligger nu i mejeriet, og forhallen giver kunderne mulighed for at sidde og snakke og hvile benene. Især de ældre kunder er glade for forhallen, som har forbedret adgangen til butikken væsentligt. Omsætningen i butikken er faktisk steget ca. 22 %, efter at den er flyttet herhen. Der har også været udstilling i forhallen, hvor lyset er fantastisk, og der er højt til loftet. Julemarkedet havde 600 besøgende, og mange andre aktiviteter har allerede fundet sted, og endnu flere er på vej, siger Nanna Olesen, der er medlem af arbejdsgruppen. Nogle af lagerbygningerne bagved er bevaret, og Højvang Frugt lejer sig nu ind i disse lokaler. Desuden står flere lejere klar til at flytte ind, hvilket skal give grundindtægten til den daglige drift af bygningen. Desuden arbejdes der på at få gang i et benzin-salg på pladsen foran hovedbygningen. Indtægterne herfra skal også bidrage til finansieringen af driften. Det startede med, at vi holdt et fremtidsværksted i 2007, hvor idéen blev født, og hurtigt blev der nedsat en arbejdsgruppe på 11 frivillige til at arbejde videre med sagen. Mejeriet var jo ikke vores, så vi skulle først finde en måde at købe det på. Poul Junge Der har været et godt samarbejde mellem foreningen og kommunen samt lokale virksomheder og borgere i øvrigt. Og det har været en stor hjælp for projektet, at Faster Andelskasse har udarbejdet budgetter og beregninger og ikke mindst har stillet de nødvendige lån til rådighed for foreningen. For lokalområdet betyder projektet, at en flot og bevaringsværdig bygning er kommet til ære og værdighed igen, at byen er blevet forskønnet, at købmandsbutikken har fået et kvalitetsmæssigt løft, samt at byen har fået nye faciliteter, som kan komme alle beboere til glæde. Fra venstre: Poul Junge, bestyrelsesformand, direktør for Faster Andelskasse. Jørgen Søndergaard Madsen, bestyrelsesmedlem, økologisk mælkeproducent. Nanna Olesen, medlem af arbejdsgruppen, butiksbestyrer i Astrup Købmandshandel. Jan Aas Jansen, medlem af arbejdsgruppen, gårdejer og chauffør. Hans Olesen, bestyrelsesmedlem, specialarbejder hos Gåsdal. Jan Vestergaard, bestyrelsesmedlem, teamleder hos Vestas. Ivan Christensen, medlem af arbejdsgruppen, selvstændig vognmand

11 LAG Læsø, Ærø og Samsø Samsø Landkøkken Samsø ligger midt i Danmark, og her driver Kim Bredsdorff-Larsen og Annelise Buur Rasmussen en farverig, stor gårdbutik i en gammel svinestald. Her sælger de varer fra Indien, Mexico og Indonesien samt alle deres hjemmegjorte produkter, der består af krydrede eddiker, sirupper, salte, olier, chutneyer, geleer og syltetøjer. Vi forsøger at lave ting, som ikke i forvejen fremstilles her på øen, så vi supplerer det, der findes, i stedet for at konkurrere med eksisterende produkter. Så vidt vi kan, baserer vi det på lokale råvarer, men bruger også råvarer fra andre steder og visse krydderier m.v. fra udlandet. Nogle af krydderurterne dyrker vi selv. Vi bruger æblesaft i alle produkter, hvor der ellers skulle vand i. Det er lokale æbler, vi selv laver most af, som vi fryser ned eller laver æbleeddike af, siger Annelise. Vil skabe et nyt brand Ambitionen med Samsø Landkøkken er at skabe et nyt brand på linje med Samsøkartoflen. Grundlaget for Kim og Annelises produktion er et nyt, godkendt køkken. Det har kostet kr. at etablere og LAG Læsø, Ærø og Samsø har givet 25 % i støtte til det. budget kr. LAG Læsø, Ærø og Samsø kr. Egenfinansiering kr. Vi har den skønneste æblehave på grunden med et hav af forskellige gamle sorter, som vi endnu ikke har kunnet få bestemt, og det er dem, vi laver mosten på. Der er også valnødder og hasselnødder, og i starten forestillede vi os at bruge alle disse nødder selv i produktionen, men det er alt for tidskrævende at knække nødder selv, så dem køber vi altså udefra, siger Annelise. Samsø Landkøkken i hele landet Vi er begge to oprindeligt pædagoger. Jeg var leder af det lokale asylcenter, hvor jeg arbejdede sammen med en, der var meget erfaren omkring madproduktion. Det startede med en butik i Ballen, hvor det mest var turistting, souvenirs m.v. og så lidt delikatesser, som vi købte andre steder. Bortset fra et par marmelader var det så godt som umuligt at finde lokalt fremstillede produkter, fortæller Kim. I den butik i Ballen, hvor Kim og Annelise oprindeligt startede med at drive forretning, driver en ven af dem nu en fin delikatesseforretning med alle mulige lokale produkter. Her har Kim og Annelise en ret pæn afsætning af deres varer, og ud over i butikken i Ballen forhandles produkterne fra Samsø Landkøkken p.t. fra omkring 50 delikatessebutikker landet over. Vi købte stedet her i 2007 for 1,5 mio. kr. for 1200 kvm under tag og kvm grund. Så indrettede vi butikslokalet her i svinestalden og derefter produktionskøkkenet, og nu går det faktisk rigtig godt, fortæller Kim. Vi laver kun produkter i de mængder, der nu er råvarer til, så når vi koger æblegelé, så er der kun den mængde, der er mulig med de paradisæbler, der kan samles ind lokalt i sæsonen. Og det går fint, siger Annelise. Annelise Buur Rasmussen Kim og Annelise sælger også kunsthåndværk fra forskellige lande, men det er fødevareprodukterne, der er den væsentlige indtjening. Og så tjener de lidt på udlejning af lejlighed, lagerplads m.v., da de har enorme mængder plads i længerne. Vi har fra starten af besluttet, at det skal være sjovt. Vores børn er flyttet hjemmefra for længst, så nu handler det jo om at lave det, vi synes er sjovt og så længe, vi synes det er sjovt. På et eller andet tidspunkt bliver vi måske for gamle til dette her, og så håber vi, at der er nogen, der vil overtage produktionen og stedet her og måske lave restaurant, galleri eller noget lignende, siger Kim. Vi laver kun produkter i de mængder, der nu er råvarer til, så når vi koger æblegelé, så er der kun den mængde, der er mulig med de paradisæbler, der kan samles ind lokalt i sæsonen. Og det går fint. Fra venstre: Annelise Buur Rasmussen, medindehaver af Samsø Landkøkken, og Kim Bredsdorff-Larsen, medindehaver af Samsø Landkøkken

12 LAG Skive Rødding Æblets By budget kr. LAG Skive kr. Landdistriktspuljen kr. Egenfinansiering kr. Ved Limfjorden lidt nordvest for Skive ligger Rødding. Lidt uden for Rødding er Spøttrup Borgmuseum beliggende i et fuldstændig vidunderligt landskab, der er et guldaldermaleri værdigt. Ganske tæt herved findes kilden til starten på projektet Rødding Æblets By. Her ligger nemlig de gamle jordlodder, ikke særligt store men fint organiseret på hver sin side af en lille allé, som en gang var fyldt op med frugttræer, så de lokale kunne være selvforsynende med frugt. Anton Pedersens Æbleanlæg står der på et fint skilt, og det viser sig, at stedet faktisk har en lang og ærværdig æblehistorie, som Æble-projektet er ved at genoplive og bygge videre på. Bag projektet står Peder Husted Laursen og Kristian Ahm Hansen. Vi samarbejder med både planteskoler og forskere fra Københavns Universitet, Pometet, som har den største samling af æblesorter i Danmark. På disse gamle lodder vil vi sammen med Pometet genplante æbletræer af særlige sorter, som man mener har været her oprindeligt, og senere undersøge, hvilke sorter der trives bedst her, fortæller Kristian. Tilbage i selve Rødding by viser Kristian og Peder bittesmå æbletræer i beskyttende plastrør frem. Beslutningen om placeringen af æbletræerne bliver taget sammen med kommunens anlægsgartner, så der bevares udsigt og luft de rigtige steder. Æbletræerne ville ikke gro Det hele startede med, at Kristian og hans familie flyttede til Rødding i De kunne ikke få æbletræerne i deres have til at gro og kontaktede en planteskolemand i Holstebro, som kunne fortælle dem, at det var helt forkerte grundstammer, der var blevet brugt. Dette satte idéen i gang, og Kristian begyndte at vende tankerne med bekendte fra byen. Der var med det samme stor interesse for sagen. Skive Kommune har en landdistriktspolitik og et særligt landsbyudvalg, hvor der er flere borgere end politikere repræsenteret. Da først idéen fængede, lagde borgere fra Rødding den frem for udvalget, som gik ind i et samarbejde om realisering af projektet. Der blev dannet en forening, som Kristian er formand for. Vi begyndte i 2007 at pode træer. Målet er træer på 10 år, og indtil nu er æbletræer blevet podet og plantet, så det når vi sagtens. Der er 50 km stisystem, som vi har planer om at plante æbletræer langs, siger Peder. Projektet har desuden organiseret et mobilt mosteri af supergod kvalitet placeret på en trailer. Anlægget er bygget af lokale borgere med de rette kompetencer. Borgerne bakker op om projektet Alt dette ville ikke kunne lade sig gøre, hvis der ikke var lokal opbakning fra alle dem med de konkrete nødvendige kompetencer, f.eks. elektrikere, håndværkere osv. Da vi skulle købe mosteriet, var det med hjælp fra møbelfabrikken, som har folk, der kan tale tysk, så de kunne medvirke ved forhandlingerne. Ellers var det aldrig gået, siger Kristian. Af byens ca indbyggere er de 200 allerede involveret i forskellige aktiviteter i projektet, såsom podning, udplantning, vedligeholdelse af planter og mosteri, most- og cider-produktion og meget mere. Det er først og fremmest et projekt, der vender indad. Her er udgangspunktet at skabe et godt samfund at bo i, og så gør det ikke noget, at vi bliver kendt for det, men det er en sidegevinst og ikke hovedsagen, siger Kristian. Vi kender positivt til én, som er flyttet hertil på grund af vores af æbleprojekt, fortæller Peder. Vi kender positivt til én, som er flyttet hertil på grund af vores af æbleprojekt. Peder Husted Laursen Fra venstre: Kristian Ahm Hansen, formand, sælger inden for slægtsforskning og tidligere ansat i kommunen. Peder Husted Laursen, pensioneret gårdejer, barnefødt i Rødding. Ditte Staun Munch Ledet, koordinator for LAG Skive

13 LAG Tønder Rømø Havn - West Coast Port of Denmark Mit personlige motto er, at vi er ikke bedre end de kunder, vi har, men de er heller ikke bedre end de rammer, vi skaber for dem. Mikkel Gleerup Rømø ligger ud for den sønderjydske vestkyst ganske tæt på Tyskland. Den forholdsvis lille havn på Rømø er oprindeligt udviklet til fiskeri, men det har ikke afholdt visse personer fra at tænke store tanker om, hvad havnen alternativt kan bruges til. den tyske sektor af Nordsøen, men også til værksteder og servicefartøjer, servicemandskab og helt andre forretningsområder, som havnen også bliver forberedt til, herunder f.eks. krydstogt, short sea shipping og forskellige typer projektlast og bulkladninger. Mikkel Gleerup er havnedirektør på Rømø Havn og har gjort sig en del tanker af den slags. Det ser nu ud til, at idéerne også bliver realiseret, så der skabes grundlag for en udvikling, som Rømø med al sansynlighed vil få glæde af i mange år frem i tiden. Indtil for nylig har havnen kun stået på ét ben med fiskeri, hvilket har været risikabelt, og vi har lært, at den situation skal vi søge at undgå. Derfor udvikler vi en fleksibel havn, der også kan tage stykgods, containerskibe og krydstogtskibe. Vi har fra starten involveret potentielle kunder af havnen i udviklingen og dermed også kunnet skabe salg af kommende faciliteter, før vi overhovedet er gået i gang med selve udvidelserne. Det er det udviklingsprojekt, LAG-midlerne er gået til, fortæller Mikkel. Da jeg startede i mit nye job, fandt jeg et visitkort fra Vestas, og jeg kontaktede dem for at afklare, hvorfor det visitkort lå der. Det viste sig, at Vestas og Rømø Havn tidligere havde været i forhandlinger om en offshore vindmøllepark, Butendiek, baseret på folkeaktier. Personerne bag Butendiek havde i mellemtiden indset, at det ikke var økonomisk muligt at gennemføre projektet uden en stærk økonomisk partner. Denne partner blev fundet i foråret 2005, hvor der blev indgået partnerskabsaftale med Airtricity om opførelse af vindmølleparken, fortæller Mikkel. budget kr. LAG-Tønder kr. Egenfinansiering kr. Sammen med Rambøll søgte Rømø Havn EU-midler til et forprojekt, og allerede i forprojektets løbetid viste potentialet sig med en sådan tydelighed, at der blev skrevet kontrakt med flere virksomheder, der gerne ville købe sig plads på de kommende arealer. Som led i fase 1 udvider Rambøll havnen med kvm bagland og 410 m kaj, og i fase 2 med yderligere kvm bagland og 370 m kaj. Pladsen skal ifølge planerne bruges til at servicere offshore vindmøller i Skaber mange nye arbejdspladser Projektet er et resultat af udviklingsplanen for Rømø Havn. Projektets formål og aktiviteter består dels i at afdække muligheder for udbygning af havnen til læsning og håndtering af offshore vindmøller og dels i at etablere et videncenter, der skal understøtte udviklingen og serviceringen af offshore vindmølle-satsningen. Der er tale om en meget stor satsning, og der forventes op mod nye arbejdspladser. Projektet har allerede fået 3 nye virksomheder til at etablere sig i området, og i 2010 forventes samlet op mod 13 nye arbejdspladser. Og banebrydende må projektet være, for Mikkel er blevet inviteret til Tyskland og andre steder i Europa for at dele ud af de erfaringer, man foreløbigt har gjort sig på Rømø. Og Mikkel deler gerne sine erfaringer med andre. Potentialet er stort, for flere europæiske lande har forpligtet sig til at være selvforsynende med vedvarende energi inden for en begrænset årrække. Det betyder, at der vil blive bygget et stort antal offshore vindmølleparker de kommende år, som alle skal serviceres fra et havneanlæg gearet til at tage sådanne opgaver på sig. Det er rigtig mange havvindmøller, der skal stilles op i f.eks. den tyske bugt. Der ligger et stort område i Nordtyskland, der hedder Helgoland 2. Rømø Havn ligger kun 27 sømil derfra, mens Esbjerg ligger omkring 60 sømil væk. Det kommer til at betyde meget for udgifterne til transport af servicemandskab og materiel ud til vindmøllerne, siger Mikkel. Om der bliver stillet møller op ud for Rømø eller lignende steder i Danmark, ved vi ikke. Det er et af de billigste steder i verden at stille vindmøller op, fordi vanddybden er begrænset. Men der er ingen konkrete planer endnu. På billedet ses en stor bygning. Det er et tysk rederi, der allerede inden Rømø Havn er gået igang med udvidelserne, har bygget den bygning, hvorfra de vil drive deres forretning. Virksomheden har specialiseret sig i at sejle service-crew mellem havnen og vindmøllerne. Andre virksomheder er også i gang, og der er allerede bygget i alt 2000 kvm. Mit personlige motto er, at vi er ikke bedre end de kunder, vi har, men de er heller ikke bedre end de rammer, vi skaber for dem, siger Mikkel. Fra toppen: Mikkel Gleerup, havnedirektør, intiativtager til og driver på projektet. Herman Pedersen, formand for havnebestyrelsen. Flemming Skov, teknisk leder FRS. Johan Friedrichsen, direktør FRS Peter Ratchke, maritim leder FRS

14 LAG Varde Matrikelløs Multi Paraply Arena Midt mellem Grindsted og Varde ligger den lille by Ansager. I vide kredse er stedet kendt for Mariehaven og Musikgalleriet, der drives af Helge Engelbrecht og hans kone Marie. De mange kulturarrangementer, der foregår der, har medvirket til at sætte den lille by på det danske landkort. Nu har byen fået endnu et sted, som kan danne rammen om arrangementer, der samler byens borgere og tiltrækker turister og andre udefra. Ansagers nye samlingssted er den Matrikelløse Multi Paraply Arena. Det er et transportabelt telt med plads til 300 personer, der kan stilles op forskellige steder i byen alt efter behov. Initiativtagerne til den nye telt-arena er Britta Buhl, Keld Hundebøl og Helge Engelbrecht. For 3 år siden blev jeg formand for idrætsforeningen, og til vores sommerfest måtte vi leje et telt, men det kostede over kr. Jeg vidste, at Keld også brugte et telt ude på Fromsseier Plantage til sankthansfest for hans medarbejdere, og jeg vidste, at Helge og Marie havde ønske om et telt til større udendørs koncertarrangementer i læ for vind og vejr. Jeg overvejede derfor, om vi ikke kunne købe et i fællesskab, fortæller Britta. Det krævede lidt overtalelse, men det endte med at de andre kunne se, at idéen var rigtig god. Og at der var et behov og en oplagt mulighed for at skabe noget nyt sammen, som oven i købet ville blive til glæde for alle. De tre parter har hver bidraget med 1/3 af investeringssummen til anskaffelse af teltet, og parterne har derfor lige råderet over teltet. Efter 5 år er teltet betalt, og driftsudgifterne vil blive ligeligt fordelt mellem de tre parter. Keld, der kan lave konstruktioner, begyndte at beregne, hvordan teltet skulle se ud, så det både kunne stå ude på stadion, i Mariehaven, på byens torv og ude hos ham i plantagen. Det skulle være et funktionelt, særegent og æstetisk telt, som kunne give profil til byen. Keld designede randstolperne, der er lavet af varmebehandlet rødgran med rustfri stålbeslag, og tænkte ind, at det skulle kunne stilles op relativt nemt, forankres på forskellige steder og endelig pakkes på en trailer, så det kan transporteres og opbevares om vinteren. Teltet har kostet ca kr. i alt plus forankringerne på pladserne. Vi søgte LAG Varde om midler, og de finansierede så den 1/3, som idrætsforeningen skulle lægge i projektet. Helge betaler kr. om året i 5 år, og Keld har lagt sin 1/3 og mere til ved at producere og levere diverse elementer til teltet, siger Britta. Det, der fik mig til at gå med, var, at vi tre kunne beslutte og udføre noget sammen. Vi kan stole på hinanden og hjælper hinanden, fortæller Keld. Dertil kommer, at vi kan låne ting af hinanden, f.eks. låner idrætsforeningen borde og stole af Helge, så vi ikke behøver at leje disse, når vi skal bruge teltet, supplerer Britta. Styr på økonomien og driften De juridiske forhold omkring projektet er beskrevet i en kontrakt, hvoraf det fremgår, at idrætsforeningen ejer teltet. Desuden er der udarbejdet en kontrakt, der regulerer forholdet mellem de tre parter. budget kr. LAG Varde kr. Egenfinansiering kr. Teltet vejer godt og vel et ton, hvor selve sejldugen vejer omkring 700 kg, og alt er lavet i bedste kvalitet. Vi er et telt-laug på ca. 10 personer, der har ansvaret for at rejse teltet. Man skal helst være en 4-6 stykker. Sidste år 1. maj rejste vi teltet for første gang, og der er siden blevet afholdt diskotek, sommerfest, koncerter, teater, sankthansfest, Toldmandsforeningsmøder m.v. i teltet, fortæller Britta. Projektet har været til gavn for rigtig mange borgere, og de mange nye aktiviteter har været med til at give bedre levevilkår. Ikke kun indbyggere i Ansager har glæde af det; der kommer folk fra hele Varde Kommune og sågar folk uden for kommunen deltager i arrangementerne. Det, der fik mig til at gå med, var, at vi tre kunne beslutte og udføre noget sammen. Vi kan stole på hinanden og hjælper hinanden. Keld Hundebøl Fra venstre: Helge Engelbrecht, medlem af teltlauget, musiker og indehaver af Musikgalleriet. Britta Buhl, medlem af telt-lauget, afdelingssygeplejerske. Keld Hundebøl, medlem af telt-lauget, virksomhedsejer og opfinder

15 LAG Vordingborg budget...min. 1,5 mio kr. LAG Vordingborg kr. Egenfinansiering...min. 1,2 mio. kr. AirRover (ID Flyet) I en lejet gammel stald lidt syd for Præstø har Peter Palmbo og Mikkel A. Palmbo indrettet deres værksted. De er far og søn, og de har en mission: at få gang i flyindustrien i Danmark igen! Danmark har et kæmpe potentiale for at udvikle flyteknologi, fordi vi i vindmølleindustrien og forskningsinstitutioner sidder med en enorm know-how inden for avancerede plastkompositter og vingeteknologi, fortæller Mikkel. Mikkel og Peter er ved at bygge et fly, som de kalder AirRoveren. Det er et konceptfly, som gør op med den konventionelle tænkning, der præger flyindustrien i dag. Det er et smukt, lille og elegant fly, der ligner en guldsmed med sin slanke midje. Flyet hører til den letteste vægtklasse og vejer 150 kg uden motor og 275 kg med alt; motor, instrumenter og det hele, og dertil kommer så pilot, 1 passager og benzin i variabel mængde oveni. Flyet kan lande i næsten et hvilket som helst terræn, både på vandet, i sne, i græs, på asfalt m.v. Det giver mulighed for mange varierede flyveoplevelser, og det er netop pointen med dette fly. Det handler ikke om at komme hurtigt frem eller om at kunne transportere gods eller mennesker, men om at have så stor frihed i sin flyvning som overhovedet muligt. Bredt samarbejde om nyskabende projekt Flyet har en selvbærende skalkonstruktion i avancerede plastkompositter og var ikke blevet udviklet, hvis det ikke var for samarbejdet med kompetente folk rundt omkring i Danmark. Og med sparring fra en stærk bestyrelse bestående af Nils Hall Torgersen (Væksthuset), Bonni Kryger (Wise Venture) og Jesper Boie Rasmussen (Cleantech Motors). Vi har et samarbejde med Ålborg Universitet om styrke- og designberegninger, med Risøs vingespecialister, med nogle af de store vindmølleproducenter om materialer, KMT Nord skibsbyggeri om tegningerne og med et hav af forskellige lokale håndværkere og mange andre, siger Mikkel. Tanker skal kunne flyve frit Det koster mange penge at udvikle og bygge et fly, og det tager lang tid, når det skal foregå i fritiden. Til daglig arbejder Peter med bl.a. undervisning og hypnose, og Mikkel har sit eget filmproduktionsselskab, som giver det daglige brød. Og det har jo ikke meget med flykonstruktion at gøre. Vores forudsætninger for at bygge en flyvemaskine er, at vi godt kan lide at flyve, og vores største udfordring er at finde Vores vigtigste opgave er nu at komme i dialog med produktionsvirksomheder og investorer, som vil være med til at skabe en flyindustri i Danmark. Mikkel A. Palmbo finansiering, fordi vi ikke har de rigtige uddannelser. Vi skulle have været ingeniører, men havde vi været det, havde vi højst sandsynligt haft den samme tankegang, som afholder folk fra at kaste sig ud i ukonventionelle projekter, siger Peter. Peter og Mikkel har bygget videre på nogle støbeforme fra en flyentusiast på Bornholm, som opgav sit eget projekt: Først mente jeg ikke, at de kunne bruges, da de ikke var til et fly, der kunne lande på vandet. Men så tænkte jeg, at hvis vi nu fjerner den forudsætning fra vores tænkning et øjeblik, hvad sker der så? Og så kom der alle mulige nye idéer. Nu har vi et fly, der kan lande på alle slags terræn, og på vandet som en svane. Det vil sige med fødderne først, hvorefter den lægger sig lige så stille tilrette med kroppen på vandet. Vi er de eneste, der har udviklet den landingsmetode, siger Peter. AirRover er ikke helt klar til sin første flyvetur endnu, men det nærmer sig. Vores vigtigste opgave er nu at komme i dialog med produktionsvirksomheder og investorer, som vil være med til at skabe en flyindustri i Danmark, siger Mikkel. Nye kompetencer til lokalsamfundet Finansieringen af projektet er delvist kommet fra LAG Vordingborg, som valgte at støtte projektet, fordi de klart kunne se værdien for lokalsamfundet. En af projektets forcer er, at der bliver samarbejdet med så mange forskellige lokale virksomheder. En anden force er de mange forskere, der er koblet på projektet, og som medvirker til et helt enormt kompetenceløft til de lokale virksomheder. Desuden har der været ansat folk på projektet i perioder, og projektet giver derudover et energiløft i lokalsamfundet, der ikke lige kan måles, men som kan mærkes. Fra venstre: Peter A. Palmbo og Mikkel A. Palmbo

16 Kort om LAG Fødevareministeriet støtter etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikter og fiskeriområder. Ordningerne er en del af Danmarks Landdistriktsprogram og Fiskeriudviklingsprogram og skal give befolkningen i landdistrikterne gode muligheder for at leve i og af landdistrikterne. Samarbejdet sker efter principperne i den såkaldte LEADER-metode, som har fokus på, at de centrale myndigheder alene sætter rammerne for den lokale udvikling, og at det herefter er op til det lokale partnerskab at beslutte, hvordan målene nås, og at føre aktiviteterne ud i livet. Der er årligt afsat ca. 160 mio. kr. til indsatsen. Lokale aktionsgrupper (LAG) er foreninger, som driver udviklingen af landdistrikterne og fiskeriområderne i samspil med det omgivende samfund og fordeler midlerne under de to tilskudsordninger. Der er i alt 55 lokale aktionsgrupper fordelt på landdistrikter og fiskeriområder. Af disse er 39 aktionsgrupper i landdistrikter, 5 aktionsgrupper i fiskeriområder og 11 aktionsgrupper, der dækker såvel landdistrikter som fiskeriområder. Gennem de lokale aktionsgrupper beslutter borgere og foreninger, hvilke udviklingsområder der skal satses på, og indstiller de udvalgte projekter til tilskud under Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet. Læs mere om de lokale aktionsgrupper og Fødevareministeriets programmer på og Om magasinet De 12 projekter, der er beskrevet i dette magasin, er udvalgt af de lokale aktionsgrupper og et dommerpanel bestående af forskere, konsulenter og andre, der til daglig arbejder med udvikling af landdistrikter. Hver af de 55 lokale aktionsgrupper i Danmark har haft mulighed for at indstille et projekt dog kunne aktionsgrupper, der dækker både landdistrikter og fiskeriområder, indstille både et landdistriktsprojekt og et fiskeriprojekt. I alt blev der indstillet 22 projekter, og heraf udvalgte dommerpanelet 12 projekter, som skulle indgå i dette magasin. Panelet valgte projekter ud fra forskellige kriterier, såsom øget bosætning, nye arbejdspladser, eller fordi projektet er banebrydende, bygger på nye samarbejdsrelationer eller bidrager til at ændre synet på lokal udvikling. 30 Dommerpanelet bestod af seniorrådgiver Hanne Tanvig (Københavns Universitet), konsulent Kirsten Bruun (Landdistrikternes Hus), sekretariatschef Bjarne E. Jensen (Reg Lab), konsulent Niels Lagerroth (European Network for Rural Development) og vicedirektør Morten Lautrup-Larsen (FødevareErhverv). De 12 projekter i magasinet skal ikke opfattes som eksempler på, hvad der er den rigtige og den bedste måde at arbejde med landdistrikts- og fiskeriudvikling på, men derimod som inspiration og eksempler på, hvad udvikling kan være. De projekter, der ikke kom med i magasinet, kan ses på Landdistriktsprogrammets hjemmeside 31

17 Danmark og EU investerer i landdistrikterne frem til 2013 samt i et bæredygtigt fiskeri. Landdistriktsprogrammet og fiskeriprogrammet skal give befolkningen gode muligheder for at leve i og af landdistrikterne og fiskeriområderne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond 32 Aktionsgrupperne er støttet af Fødevareministeriet og EU. Danmark og EU investerer i landdistrikter og bæredygtigt fiskeri.

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 26. november 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 26. november 2010 Finansudvalget - FIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Lovtidende A Udgivet den 6. november. november. Nr. 85. Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse,

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse: Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling 3. kvt ,2 3,6 - samme periode sidste måling 1.

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling 3. kvt ,2 3,6 - samme periode sidste måling 1. Kontanthjælp Aktuel måling 3 kvartal 2015 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 475 1. september 2009 Dato: 27. august 2009 BRK/KA/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling 4. kvt ,3 3,6 - samme periode sidste måling 1.

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling 4. kvt ,3 3,6 - samme periode sidste måling 1. Kontanthjælp Aktuel måling 4 kvartal 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 457 1. januar 2009 Dato: 18. december 2008 BRK/KA/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Meget god % %

Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Meget god % % Hvad synes du om selve ideen med videreformidling af ledige stillinger via Jobnetværk for nydanskere (Dropdownliste) Antal: Procent: Akk. Antal: Akk. Procent: Meget god 24 77 % 24 77 % God 7 23 % 31 100

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Analyse om brugen af flexboligordningen i yder- og landkommuner

Analyse om brugen af flexboligordningen i yder- og landkommuner Analyse om brugen af flexboligordningen i yder- og landkommuner Anders Nedergaard Lassen & Niels Gadegaard Indledning: Denne analyse undersøger, hvor mange flexboligtilladelser der fra. maj til 3. december

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere