PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG. Oktober 2012

Transkript

1 PROGRAM FOR PARALLELOPDRAG Oktober 2012

2

3 Program for parallelopdrag om Ringkøbing K Indholdsfortegnelse 1. Indledning og vision Ringkøbing-Skjern Kommune og projektområdet Ringkøbing K Ringkøbing by i regional sammenhæng Ringkøbings karakteristika i kommunal sammenhæng Ringkøbing bys udvikling Projektområdet Parallelopdragets opgave og programkrav Opgaven: en udviklingsplan Naturprojekt Leverancekrav Midlertidighed/ Tids- og etapeplan Innovationsspørgsmål Programkrav a. Visionspunkt: Byudvikling og byggeri af høj kvalitet b. Visionspunkt: En eksperimenterende, relativ tæt og lav bebyggelse, som skal supplere de traditionelle parcelhusudstykninger c. Visionspunkt: Byudvikling og byggeri skal være bæredygtigt både i forhold til miljø og ressourcer, socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk

4 d. Visionspunkt: Energi- og forsyningssystemer skal som minimum leve op til fremtidens krav om energioptimering, CO2-neutralitet, vandafledning m.v e. Visionspunkt: Byudvikling og byggeri i samspil med omgivende landskab, fjorden og de kystnære interesser f. Visionspunkt: Områdets rekreative værdi skal løftes af et naturprojekt mod sydøst g. Visionspunkt: Borgere og øvrige aktører deltager aktivt i byudviklingen Økonomi Tekniske forhold Betingelser for arbejdet med parallelopdraget Forslagets form og omfang Sprog (dansk) Parallelopdraget - proces Deltagere Sekretær for parallelopdraget Forespørgsler/henvendelser Materiale i parallelopdraget Procesmøder (seminarer/konferencer) og vigtige datoer Indlevering Vurdering Vederlag Refusion af opholds- og rejseudgifter Rettigheder Offentliggørelse Forsikring Udskriver og programmets godkendelse Oversigt over bilag til programmet for parallelopdraget

5 Velkomst Ringkøbing K byder de prækvalificerede hold velkommen i parallelopdraget. Vi er glade for, at I ønsker at være med til at bidrage til udviklingen af Ringkøbing K mere end bare en bydel. Ringkøbing ligger smukt ved fjorden omgivet af unik natur og har gjort det i flere tusind år. Byen er en af Danmarks ældste og mest velbevarede købstæder med et rigt turistog handelsliv, indbyggerne er nogle af Europas lykkeligste og civilsamfundet præget af frivillighed og stolthed. Selv om byen ligger uden for de traditionelle vækstcentre, og indbyggertallet er under pres, har Ringkøbing således en kapacitet og række særegne styrker, som udgør et godt udgangspunkt for at udvikle byen og området fremover. Ringkøbing-Skjern Byråd fører en aktiv vækstpolitik, der sigter mod at bevare og styrke områdets strategiske fordele og til stadighed udvikle og gøre området til et attraktivt sted at bo og leve livet. Det er i denne kontekst, at Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By er gået i partnerskab om at udvikle et smukt og velbeliggende område lige ud til fjorden sydøst for Ringkøbing til et nyt bolig- og rekreativt område. Projektet hedder Ringkøbing K, hvor K et står for Kyst, Kant og Kvalitet. Det er partnerskabets ambition, med disse karakteristika, at udvikle en fremtidssikret og bæredygtig bydel i tæt samspil med og respekt for den omkringliggende unikke natur, således at projektet kan virke som katalysator for udviklingen af hele Ringkøbing- Skjern Kommune. En så mangefacetteret opgave kræver tværfaglighed, nytænkning, lydhørhed og dialog med borgere, interessenter, investorer og de mange, der skal være med til at udvikle området. Det er denne udfordrende opgave, I skal bidrage til at løse i dette parallelopdrag, og det er med store forventninger og respekt vi sætter jer i gang hermed. Ringkøbing K s bestyrelse Uffe Steiner Jensen Iver Enevoldsen Mette Lis Andersen Bestyrelsesformand Borgmester Ringkøbing-Skjern Direktør Realdania By Karsten Sørensen Byrådsmedlem Ringkøbing-Skjern Claus Ravn Chefkonsulent Realdania By 1

6 Læsevejledning Ringkøbing K s ambition og visioner med projektet, og dermed de fundamentale udfordringer som holdene i parallelopdraget er sat til at løse, er gengivet i afsnit 1 indledningen. Ringkøbing by i regional og kommunal sammenhæng beskrives i afsnit 2, ligeså byens historiske udvikling, samt beskrivelsen af Ringkøbing K-projektområdet. I afsnit 3 konkretiseres visionen i en række innovationsspørgsmål og programkrav for visionspunkterne og økonomi, ligesom de tekniske forhold beskrives. Afsnit 4 indeholder parallelopdragets betingelser og afsnit 5 parallelopdragets bilag. Prolog Hvad var det dog, der skete? Mit vinterfrosne hjertes kvarts må smelte ved at se det den første dag i marts. Hvad gennembrød den sorte jord og gav den med sit sølvblå flor et stænk af himlens tone? Den lille anemone, jeg planted der i fjor Nu står den der og nikker så sejrsæl i Jyllands grus ukuelig og sikker trods ensomhed og gus, som om alverdens modgang her har givet den et større værd, en lille amazone og dog min anemone som søens bølge kær 1. Indledning og vision Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By har indgået et partnerskab om at udvikle et smukt og velbeliggende område sydøst for Ringkøbing by til et nyt boligområde; Ringkøbing K. Udviklingen af projektområdet foreståes af arealudviklingsselskabet Ringkøbing K ApS, der ejes 75% af Realdania By og 25 % af Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er et anpartsselskab med tilhørende regler om vedtægter og bestyrelse m.v. Området er på 84 ha, hvoraf godt halvdelen skal udgøre en del af et nyt samlet naturskønt landskabs- og rekreativt område. Det øvrige område skal byudvikles til et boligområde med ca boliger over de kommende år. Grundlaget for partnerskabet er en partnerskabsaftale, der er vedlagt som bilag 1. De to ejere har i partnerskabsaftalen formuleret en overliggende vision for projektet samt en række visionspunkter, der tilsammen er grundlaget for det arbejde, der nu igangsættes med at udarbejde en udviklingsplan for området. 2

7 Projektets overliggende vision har det hovedbudskab, Ringkøbing K - sammen skaber vi energi og liv - at vi ønsker at realisere projektet i et tæt samarbejde med mange forskellige aktører, der har lyst til at bidrage til udviklingen af den ny bydel - at Ringkøbing K både skal være en attraktiv ny bydel med liv, og en driver for udviklingen af Ringkøbing i bred forstand - at der skal skabes nye løsninger, som vil være i stand til at forløse potentialet i det unikke samspil mellem en historisk købstad, fjorden og den storslåede vestjyske natur, og samtidig skabe opmærksomhed undervejs og sikre en høj grad af nytænkning i de løsninger, der skal gøre både Ringkøbing og Ringkøbing K attraktiv for nye indbyggere. De grundlæggende værdier i arbejdet med at udvikle projektet Nysgerrighed 2.0 Sund fornuft++ Jow vi ka! er udtryk for de grundholdninger, som alle aktører der medvirker til projektets realisering, skal arbejde ud fra. Nysgerrighed 2.0 signalerer, at alle der arbejder med på dette projekt i særlig grad skal have mod og vilje til at søge nye løsninger, søge ny viden (globalt) og eksperimentere med nye tværfaglige arbejdsmetoder. Sund fornuft++ skal indikere, at der skal ledes efter praktiske løsninger, der er enkle og robuste og som er bæredygtige i økonomisk, miljømæssig og sundhedsmæssig forstand. Jow vi ka! udtrykker, at en succesfuld gennemførelse af Ringkøbing K projektet kræver vedholdenhed, godt købmandsskab og stærke viljer i jagten på de løsninger der skal gøre Ringkøbing K attraktiv for nye indbyggere 3

8 Udover projektets overliggende vision, har ejerne opstillet 7 sideordnede visionspunkter: a) Byudvikling og byggeri skal være af høj kvalitet b) En eksperimenterende, relativ tæt og lav bebyggelsesform skal supplere de traditionelle parcelhusudstykninger c) Byudvikling og byggeri skal være bæredygtigt både i forhold til miljø og ressourcer, socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk d) Energi- og forsyningssystemer skal som minimum leve op til fremtidens krav om energioptimering, CO2-neutralitet, vandafledning m.v. e) Byudvikling og byggeri sker i respekt for og i samspil med det omgivende landskab, fjorden og de kystnære interesser f) Områdets rekreative værdi skal løftes af et naturprojekt mod sydøst g) Borgere og øvrige aktører deltager aktivt i byudviklingen Visionspunkterne uddybes i afsnit 3.3. om programkrav. Udfordringen med at lave en udviklingsplan for området, og samtidig finde svar på, hvorledes Ringkøbing K opnår en så høj grad af attraktivitet, at den bliver i stand til at tiltrække nye indbyggere til såvel Ringkøbing som Ringkøbing K, anser partnerskabet som en grundlæggende problemstilling, der må arbejdes særligt med. Denne udfordring ønsker Ringkøbing K at arbejde videre med gennem radikal innovation. Radikal innovation er en proces, der tager sigte på at stille en række innovationsspørgsmål, som der skal findes svar på. Arbejdet med at anvende radikal innovation i Ringkøbing K hviler på to ben. Dels en række indre innovationsprocesser, som handler om udviklingen af projektområdet og som eksplicit er en del af parallelopdraget, og hvis gennemførelse Ringkøbing K har ansvaret for og dels en række ydre innovationsprocesser, der i bredere forstand er med til at understøtte realiseringen af Ringkøbing K projektet, og som Ringkøbing-Skjern Kommune har ansvaret for at gennemføre. 4

9 I bilag 3 er det at arbejde med radikal innovation yderligere beskrevet. I parallelopdraget er det forudsat, at deltagerne alene skal arbejde med de indre innovationsprocesser. Arbejdet med de ydre innovationsprocesser vil blive igangsat i slutningen af 2012 og vil strække sig over en længere tidsperiode, end arbejdet med udviklingsplanen. Der er udarbejdet 10 innovationsspørgsmål: 1) Hvordan bliver det attraktivt for borgere, virksomheder, interessenter og ildsjæle at bidrage til udviklingen i Ringkøbing K? Ambition: At borgere, virksomheder, interessenter og ildsjæle bliver aktiv handlende og finder det berigende at bidrage til byudviklingen i Ringkøbing K. 2) Hvordan bliver alle boliger kystnære, og hvordan kan naturen bidrage til den naturlige klimasikring? Ambition: Boligbebyggelse, hvor alle boliger opleves kystnære, og hvor naturen er en del af den naturlige klimasikring. 3) Hvad skal der til for, at de nye Ringkøbing K borgere føler sig hjemme fra dag 1? Ambition: At bidrage til, at ingen tilflyttere føler sig snydt, fordi de ikke oplever sig velkomne i fællesskabet. 4) Hvordan bliver fjorden og naturområdet et aktiv, der skaber liv, sundhed og bæredygtighed? Ambition: Vi skal udnytte de aktivitets-, fødevare- og andre muligheder som fjorden og naturområdet kan styrke Ringkøbing K med. 5) Hvordan sikres, at den nye bydel producerer mere energi og vand end den selv forbruger? Ambition: At Ringkøbing K bliver nettobidragsyder m.h.t. energi- og vandproduktion. 5

10 6) Hvordan vælger jeg bolig rigtig 1. gang? Ambition: Et stort udvalg af boligstørrelser, typer og forskelligt udstyrsniveau, der giver mange valgmuligheder samt muligheder for at ændre det første valg, når behovene ændrer sig over tid. 7) Hvordan bygges kvalitetsboliger til en attraktiv pris? Ambition: Kvalitetsboliger, hvor boligernes prisniveau afspejler niveauet i Ringkøbing området gennem en optimering af omkostninger til byggemodning, opførelse og drift. 8) Hvordan slipper man hurtigt ud af Ringkøbing K? Ambition: At undgå at potentielle tilflyttere fravælger Ringkøbing K på grund af angst for at blive stavnsbundet. 9) Hvordan skabes et boligområde, hvor der ikke er behov for en traditionel grundejerforening? Ambition: Nye samværs- eller samarbejdsformer, der reelt styrker fællesskabet i området. 10) Hvem skal bo i Ringkøbing K, og hvordan finder vi de første 40? Ambition: At komme godt fra start ved, at 1. etape realiseres hurtigt. Besvarelse af innovationsspørgsmålene skal ses som forudsætning for holdets svar på forslagene til realisering af de 7 visionspunkter. Innovationsspørgsmålene skal så at sige være med til at udfordre holdene til radikalt innovative forslag, der kan medvirke til realisering af de 7 visionspunkter og det endelige forslag til udviklingsplan og er en helt uomgængelig del at holdenes arbejde. Nedenfor er parallelopdragets rolle i den samlede proces illustreret. 6

11 Parallelopdraget som element i den samlede proces VISION 7 VISIONS- PUNKTER 10 INNOVATIONS- SPØRGSMÅL RINGKØBING K PROGRAM HOLD 1 HOLD 2 HOLD 3 PARALLELT OPDRAG RINGKØBING K - UDVIKLINGSPLAN RINGKØBING K Borgere og interessenter REALISERING, LÆRING OG RESULTATER FRA YDRE INNOVATIONSPROCESSER Sammenfattende er det parternes ambition - at demonstrere, hvordan en respektfuld fremtidssikret og bæredygtig byudvikling i et kystnært område kan være med til at fastholde og tiltrække indbyggere i et område uden for de traditionelle vækstcentre og dermed medvirke til at skabe vækst og styrke området, -at demonstrere, hvordan et område uden for de traditionelle vækstcentre kan udnytte de potentialer, der bl.a. ligger i den korte afstand mellem by og natur, uden der sker en unødig byspredning i kystlandskabet, og uden at byen kun vokser bagud ind i landet, og ikke mindst 7

12 -at anvende radikal innovation til både at sikre en høj grad af nytænkning i de løsninger, der skal gøre både Ringkøbing og Ringkøbing K attraktiv for nye indbyggere og samtidig skabe opmærksomhed, mens arbejdet med udviklingen af Ringkøbing K pågår. 2. Ringkøbing-Skjern Kommune og projektområdet Ringkøbing K 2.1. Ringkøbing by i regional sammenhæng Ringkøbing by er den vestligste købstad i Region Midtjylland og udgør byporten ud til Ringkøbing Fjord, vestkysten og turistområderne. Samtidig er byen placeret i tilknytning til erhvervsvæksten i aksen fra Herning til Århus. Der er stort set lige langt fra Ringkøbing til København som fra Ringkøbing til Hamborg. Begge storbyer kan nås med bil eller kollektiv trafik på 3½ - 4 timer. Vejdirektoratet har igangsat en undersøgelse m.h.p. at udvide landevejen til Herning, hvorved Ringkøbing bedre tilsluttes motorvejsnettet. Rejsetiden til Århus vil dermed blive kraftigt minimeret og byens infrastrukturelle forbindelser tilsvarende styrket. Byrådet har afsat 50 mio. kr. til etablering af KRAFT-projektet i Ringkøbing. KRAFT er et mega oplevelses- og aktivitetscenter med en målsætning om at blive one-in-ten turistmagnet i Danmark. Det er udviklet i samarbejde med Region Midtjylland. Finansieringen af det samlede projekts etablering er under afklaring. I regional sammenhæng har byen med sin placering ved Ringkøbing Fjord og som port ud til turismen langs vestkysten en vigtig position som handelsby og attraktivt beliggende bosætningsby. 8

13 2.2. Ringkøbings karakteristika i kommunal sammenhæng Ringkøbing er et af Ringkøbing-Skjern Kommunes 4 bycentre, og er med et indbyggertal på lidt under samtidig kommunens største by. Byen er den største handelsby i kommunen med et meget stort og varieret butiksudbud i forhold til byens størrelse, herunder kædebutikker og kommunens eneste varehus. Det store udbud af butikker afspejler en lokalindkøbshandel på 152, der understreger byens rolle som center for oplandet og en vigtig handelsby med byoplevelser for turister. Som tidligere amtshovedstad er byen præget af mange arbejdspladser og bygninger til offentlig administration. Byen har en tradition for og et netværk som moderne administrationsby. Der tegner sig et billede af Ringkøbing, som kommunens centrum for højtuddannet arbejdskraft såvel i den private som i den offentlige sektor. Byen har ca. 28 % af arbejdsstyrken beskæftiget indenfor administration og sundhed mod 24 % i kommunen som helhed. Byens erhvervsudbygning er fra den tidligere kommunestruktur endvidere stærkt knyttet til industriudbygningen i Lem, som omdrejningspunkt for metalområdet ikke mindst på vindmølleområdet. I den nye kommunale sammenhæng er der en stigende sammenhæng mellem Ringkøbing og Skjern byer og deres forskellige bidrag til udviklingen. Ringkøbing har lige bygget en ny skole til 900 elever opbygget som en af de første nye skoler efter de mest moderne undervisningsmæssige og pædagogiske principper. Byen huser desuden 3 af kommunens 6 gymnasier. På fritidsområdet er Ringkøbing by ved at få ombygget den gamle svømmehal til et helt nyt og moderne vandmiljø/svømmehal med en enestående udsigt til og sammenhæng med fjorden. I tilknytning til havnen findes lystbådehavn. Der er i dag ca. 200 pladser med mulighed for udvidelse med ca. 100 pladser. Kulturen i byen viser sig blandt i frivilligt drevne funktioner såsom kommunens eneste og digitalt opdaterede biograf, nyt rytmisk spillested Generator og Teaterforening. Derudover huser byen kommunens eneste etablerede egnsteater OM. 9

14 2.3 Ringkøbing bys udvikling Der går en lige linje fra den første kendte bosætning i Ringkøbing området for over 4000 år siden til byens grundlæggelse, som en planlagt by ved Skovbjerg Bakkeø s udstikker til Ringkøbing Fjord i middelalderen (1200 tallet). Det eneste sted der dengang gav adgang til fjorden og det åbne hav. Med købstadsrettighederne i 1443 udviklede byen den velbevarede historiske bymidte, der udgør det handels-mæssige centrum frem til det moderne Ringkøbing, der sprængte købstadens fysiske rammer i 60erne og 70erne og frem til i dag. Havnen har altid været et vigtigt omdrejningspunkt for byens historiske udvikling og image. I dag er havnens erhvervsområde domineret af Vestas og som led i Søvejsprojektet tæt forbundet med Hvide Sande. I 1998 blev forbindelsen mellem havn og bymidte fornyet og inderhavnen udbygget med nye boliger. Ringkøbing bys historiske kerne er et af Danmarks mest uspolerede købstadsmiljøer. Gennem en målrettet indsats med byfornyelse, bevaringsvejledning og stram regulering, er det lykkedes at forene hensynet til bevaringsværdierne i bymidten med kravene til et moderne og attraktivt by- og handelsmiljø. Byens dominerende udviklingsretning til boligformål er i østlig og sydøstlig retning, samt i nyere tid mod nord i forhold til den historiske bymidte. Et veludbygget og sammenhængende stinet binder byens forskellige områder sammen. Et karakteristisk træk ved byens udvikling er nærheden og sammenhængen med fjorden, som er tilgængelig og synlig fra alle veje mod og langs fjorden. Ny erhvervs-/industriudbygning foregår primært i erhvervsområdet øst for Ndr. Ringvej og de mere serviceprægede erhverv langs Herningvej og med en ny lokalplan også langs Holstebrovej og Ndr. Ringvej på sigt. På tegningerne nedenfor ses Ringkøbing bys udvikling fra 1800 til Projektområdet ses nederst til højre. 10

15 11

16 2.4 Projektområdet Ringkøbing K området ligger i forlængelse af byens dominerende udviklingsretning for boligudbygning mod sydøst og med en markant sammenhæng med og uhindret udsyn til Ringkøbing Fjord. På figuren nedenfor ses Ringkøbing K s område nederst til højre. Figur: Planlagt arealanvendelse i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan

17 Ringkøbing K området udgør i alt ca. 84 ha. Det er opdelt i et område til bebyggelse (ca. 29 ha syd for jernbanen, der går gennem området, og ca. 13 ha nord for banen) samt et rekreativt/naturområde på ca. 42 ha. Som et led i partnerskabsaftalen skal der etableres et naturprojekt i en del af det rekreative område. Faktaboks Ringkøbing K s areal: 84 ha. - heraf til boliger: 42 ha. - rekreativt/landskabeligt: 42 ha boliger over 30 år I alt etagekvm. bolig Gns. bebyggelsespct.: 31 % Attraktivt natur- og friluftsområde Området er med sin enestående placering med til at videreføre byens nære sammenhæng med fjorden og til at udgøre den bymæssige afgrænsning og overgang mod det åbne land i form af et landskabsrum, der strækker sig fra fjorden mod nord til området omkring Tranmosen. På kortet nedenfor ses Ringkøbing K s område. De eksisterende vejadgange til området er markeret med gult. 13

18 14

19 Projektområdet ligger dels indenfor Planlovens 3 km kystnærhedszone, dels ligger en del af området indenfor Naturbeskyttelseslovens 300 m strandbeskyttelseszone. På kortet nedenfor ses, hvordan strandbeskyttelseslinien løber igennem projektområdet. 15

20 3. Parallelopdragets opgave og programkrav. I det følgende beskrives Ringkøbing K s forventninger og krav til besvarelse af innovationsspørgsmålene, realisering af de 7 visionspunkter og indarbejdelsen heraf i udviklingsplanen. Udviklingsplanen skal indeholde en besvarelse af såvel programkrav som innovationsspørgsmålene. Arbejdet hermed tilrettelægges naturligvis af holdene selv, men det anbefales først at gå i gang med at finde svarene på innovationsspørgsmålene, således at disse svar fra begyndelsen kan indgå i arbejdet med at realisere kravene i de 7 visionspunkter. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der undervejs i processen er en gensidig påvirkning i arbejdet mellem udfoldelsen af visionspunkterne og arbejdet med at besvare innovationsspørgsmålene. Innovative spørgsmål og visionspunkter skal gensidigt udfordre og inspirere hinanden AMBITION INNOVATIVE SPØRGSMÅL VISIONSPUNKTER 3.1. Opgaven: en udviklingsplan Holdets besvarelse af parallelopdraget skal være et forslag til udviklingsplan for Ringkøbing K-projektområdet (se som inspiration mere om hvad en endelig udviklingsplan skal indeholde i bilag 2). Holdet skal levere et forslag til en udviklingsplan, dvs. således at Ringkøbing K med udgangspunkt i dette kvalificerede forslag kan etablere den endelige udviklingsplan. Forslaget til udviklingsplan skal indeholde en robust, økonomisk realiserbar og overordnet helhedsplan for projektområdet (både boligområdet og det rekreative 16

21 område), der viser, hvordan udviklingen af hele området kan gennemføres i etaper med udgangspunkt i ambitionen, visionspunkterne og de innovative spørgsmål. Helhedsplanen skal sammenfatte de bærende ideer til områdets udvikling, både fysisk, strategisk og procesmæssigt Naturprojekt Sammen med forslaget til udviklingen af boligområdet på den ene halvdel af Ringkøbing K s område skal holdet komme med konkret forslag til, hvordan der etableres et naturprojekt i en del af den resterende del af selskabets areal/ i det rekreative område. Her skal skabes et attraktivt friluftsområde i umiddelbar nærhed af Ringkøbing K og Ringkøbing by. Naturprojektet er forudsat etableret som del af en 1. etape (se også visionspunkt f. om naturprojektet mod sydøst) Leverancekrav Ved siden af den overordnede helhedsplan for både boligområdet og det rekreative område over projektperioden på år skal forslaget til udviklingsplan indeholde et detaljeret forslag til en 1. etape af boligområdet, samt et gennemarbejdet forslag til naturprojekt på dette tidlige tidspunkt i projektet. Forslaget til denne 1. etape skal modsvare projektets vision om høj kvalitet, således at det i sig selv kan være en attraktor for den efterfølgende udvikling Midlertidighed/ Tids- og etapeplan Udviklingen af Ringkøbings nye bydel er en proces, der vil strække sig over en periode på forventelig år. Med udgangspunkt i den gennemførte analyse af efterspørgslen (absorptionen) efter boliger for området se bilag 22 skal forslaget til udviklingsplan indeholde en beskrivelse af forventet rækkefølge og tempo i projektområdets omdannelse. Tids- og etapeplanen skal baseres på en vurdering af, hvordan udviklingen af bydelen sammen med naturprojektet i den første etape hensigtsmæssigt kan tilrettelægges, således at de enkelte etaper undervejs bliver velfungerende både bymæssigt, socialt og trafikalt. Projektområdet rummer i dag en landbrugsejendom med tilhørende bygninger. Landbrugsjorden er forpagtet ud, foreløbigt indtil udgangen af 2016 eller indtil den inddrages i Ringkøbing K s arealudviklingsaktiviteter. Udviklingsplanen skal komme med en vurdering af, om bygningerne skal bevares, og i bekræftende fald forslag til hvor længe og med forslag til eventuel anvendelse i en midlertidig periode. 17

22 3.2. Innovationsspørgsmål Radikal innovation er en integreret del af dette parallelopdrag. Ringkøbing K har udarbejdet 10 innovationsspørgsmål. Opgaven er at beskrive svaret på hvert enkelt spørgsmål, samt lade svarene udfordre såvel de øvrige programkrav som de beskrevne visionspunkter. Der skal afleveres en særskilt besvarelse for hvert af de 10 innovationsspørgsmål. Hvis holdene går i stå i besvarelsen af et innovationsspørgsmål, ønskes det beskrevet, hvad årsagen er, og hvor langt holdene nåede. Nedenfor er de 10 innovationsspørgsmål beskrevet tillige med en indikation af, hvad vores ambition for svaret er. 1) Hvordan bliver det attraktivt for borgere, virksomheder, interessenter og ildsjæle at bidrage til udviklingen i Ringkøbing K? Ambition: At borgere, virksomheder, interessenter og ildsjæle bliver aktiv handlende g finder det berigende at bidrage til byudviklingen i Ringkøbing K. 2) Hvordan bliver alle boliger kystnære, og hvordan kan naturen bidrage til den naturlige klimasikring? Ambition: Boligbebyggelse, hvor alle boliger opleves kystnære, og hvor naturen er en del af den naturlige klimasikring. 3) Hvad skal der til for, at de nye Ringkøbing K borgere føler sig hjemme fra dag 1? Ambition: At bidrage til, at ingen tilflyttere føler sig snydt, fordi de ikke oplever sig velkomne i fællesskabet. 4) Hvordan bliver fjorden og naturområdet et aktiv, der skaber liv, sundhed og bæredygtighed? Ambition: Vi skal udnytte de aktivitets-, fødevare- og andre muligheder som fjorden og naturområdet kan styrke Ringkøbing K med. 5) Hvordan sikres, at den nye bydel producerer mere energi og vand end den selv forbruger? 18

23 Ambition: At Ringkøbing K bliver nettobidragsyder m.h.t. energi- og vandproduktion. 6) Hvordan vælger jeg bolig rigtig 1. gang? Ambition: Et stort udvalg af boligstørrelser, typer og forskelligt udstyrsniveau, der giver mange valgmuligheder samt muligheder for at ændre det første valg, når behovene ændrer sig over tid. 7) Hvordan bygges kvalitetsboliger til en attraktiv pris? Ambition: Kvalitetsboliger, hvor boligernes prisniveau afspejler niveauet i Ringkøbing området gennem en optimering af omkostninger til byggemodning, opførelse og drift. 8) Hvordan slipper man hurtigt ud af Ringkøbing K? Ambition: At undgå at potentielle tilflyttere fravælger Ringkøbing K på grund af angst for at blive stavnsbundet. 9) Hvordan skabes et boligområde, hvor der ikke er behov for en traditionel grundejerforening? Ambition: Nye samværs- eller samarbejdsformer, der reelt styrker fællesskabet i området. 10) Hvem skal bo i Ringkøbing K, og hvordan finder vi de første 40? Ambition: At komme godt fra start ved, at 1. etape realiseres hurtigt Programkrav For alle programkrav gælder, at holdene i forslaget til udviklingsplan skal pege på konkrete aktiviteter/projekter, som ønskes gennemført for at realisere visionspunktet, ligesom sammenhænge mellem visionspunkterne og de innovative spørgsmål skal beskrives. a. Visionspunkt: Byudvikling og byggeri af høj kvalitet Byggeriet i og udviklingen af Ringkøbing K skal udformes ved brug af nytænkning og i høj kvalitet, således at projektet kan tiltrække og fastholde nye borgere. 19

24 Afsættet skal tages i områdets eksisterende styrker og stedbundne kvaliteter, som f.eks. Ringkøbings enestående natur og beliggenhed lige ved fjorden, den lave befolkningstæthed og kriminalitetsrate, det rige kultur- og foreningsliv samt et civilsamfund præget af fællesskab og frivillighed. Der skal være fokus på kvalitet og nytænkning på alle niveauer lige fra overordnede udviklingsstrategier til de krav, der stilles til livet i boligområdet, til fri- og rekreative arealer, i konkrete løsninger på bæredygtighed, i arkitektur, i byggeriet, i den enkelte bygning, i materialevalg, parkering og i de processer, der skaber byudviklingen. Visionen er høj kvalitet i de fysiske omgivelser, uden at det betyder, at der skal vælges de dyreste løsninger. Høj kvalitet og nytænkning giver sig også udtryk i ønsket om at arbejde med radikal innovation. Visionen er, gennem et højt ambitionsniveau, at sikre det bedste udgangspunkt for at realisere projektets ambition og vision. Vigtigste programkrav En overordnede helhedsplan for både bolig- og det rekreative område over projektperioden på år En detaljeret beskrivelse af en 1. etape af boligområdet samt forslag til et færdigt naturprojekt i denne etape. En attraktiv boligbebyggelse i et kystnært naturområde af en så høj kvalitet, at det giver genlyd viden om og kan tiltrække og fastholde nye borgere. Udnyttelse af områdets eksisterende kvaliteter herunder fjorden og naturen. Stærkt samspil mellem arkitektur, miljø, udeliv, fritidstilbud og trafik i en velfungerende bydel. Et attraktivt, levende, inspirerende og vitalt hverdagsliv. Velfungerende trafiksystem, forstået som trafikale forbindelser internt i og ud af området, når det er fuldt udbygget. Et tilgængeligt og attraktivt område for gående, cyklende og bevægelseshandicappede, herunder med forbindelse til det overordnede stinet til Ringkøbing centrum og forbindelse til de omliggende naturområder. Sammenhæng fysisk og mentalt - mellem Ringkøbing K og den eksisterende by både vand-, land- og bymæssigt. Den nye bydel som en integreret del af den eksisterende by. Kreative, smukke, billige og ikke mindst funktionelle parkeringsløsninger på terræn, der er med til at højne bykvaliteten. 20

25 Opdragsgiver har undervejs med at udarbejde dette program besøgt en række forskellige tæt/lav bebyggelser og er blevet overbevist om, at en funktionel og æstetisk velgennemført parkeringsløsning er af helt afgørende betydning for at skabe en helstøbt udviklingsplan for området. b. Visionspunkt: En eksperimenterende, relativ tæt og lav bebyggelse, som skal supplere de traditionelle parcelhusudstykninger. Området forudsættes udviklet med en relativt tæt bebyggelse, der danner nye principper for brug af området, rummene mellem husene og samspillet mellem bebyggelse og det omkringliggende landskab. Det er vigtigt, at tætheden kombineres med tiltrækkelige og attraktive friarealer til udfoldelse og aktiviteter. Mulighederne for godt udeliv og fysisk aktivitet skal understøttes af det store åbne naturområde, der grænser op til boligområdet og fjorden. Bebyggelsen ønskes udviklet med særlige unikke kendetegn/karakteristika det kan være såvel fysisk som organisatorisk. Der må indgå elementer, der handler om andet end blot at være et boligområde. Intentionen er, at dette kan medvirke til at fastholde og tillige tiltrække nye beboere og dermed styrke området og give grobund for vækst. Endelig skal bebyggelsen være et eksempel på, at byudvikling inden for kystzonen kan afrundes fornuftigt langs kysten. Vigtigste programkrav Der efterspørges forslag til konkrete løsninger på følgende udfordringer: Relativ tæt lav bebyggelse, der danner nye principper for brug af området og samspillet mellem bebyggelsen, naturområdet og det kystnære landskab og er udformet så nytænkende og attraktivt, at det tiltrækker beboere. En lav, relativ tæt bebyggelsesform i respekt for det kystnære landskab og omkringliggende natur. Afgrænsning af bebyggelsen langs kysten. En enestående unik bebyggelse, der tiltrækker opmærksomhed, liv og beboere. Balance mellem tætheden i bebyggelsen og friarealer til hvile og udfoldelse. Variation i byggeriet, nye bo- og ejerformer, kvalitativt nye måder at bo på, for at tiltrække interesse, liv og beboere. De deltagende hold skal være opmærksomme på følgende. I Ringkøbing-Skjern Kommuneplan er godt halvdelen af projektområdet på 84 ha. udlagt til boligbebyggelse, mens den anden halvdel skal udgøre en del af et nyt samlet natur, landskabs- og rekreativt område. Udlægning til disse anvendelsesformål har været en 21

26 grundforudsætning for projektet og skal respekteres af holdene. Hvis holdene herudover udfordrer grænsedragningen, vil Ringkøbing K vurderer forslaget. Projektets indledende forudsætning er, at der samlet set skal bygges ca etagekvadratmeter bolig i projektområdet, svarende til ca boliger frem til Såfremt de deltagende hold foreslår enten en udvidelse eller indskrænkelse af de angivne antal etagekvadratmeter, skal holdene argumentere for, hvordan forslagene lever op til projektets visioner og hænger sammen økonomisk, jfr. afsnit om økonomi. I Kommuneplanen afgrænses projektområdet af det udlagte grønne rekreative område, der er udlagt som afgrænsning af byudviklingen mod sydøst. c. Visionspunkt: Byudvikling og byggeri skal være bæredygtigt både i forhold til miljø og ressourcer, socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk Ringkøbing K ønsker, at udviklingen af boligområdet skal være bæredygtig både i forhold til miljø og ressourcer, socialt og sundhedsmæssigt og økonomisk. Ambitionerne om udvikling og nytænkning i løsninger er høje i forhold til klima og energi, socialt og sundhedsmæssigt. Samtidig skal byudviklingen hænge økonomisk sammen og kunne virkeliggøres. Projektet lægger sig dermed i forlængelse af Ringkøbing-Skjern Kommune, der har en målsætning om at være én af de mest bæredygtige kommuner i Danmark og i Norden Det aktuelle fokus på klima- og energiforhold benyttes som kickstart i forhold til at gå nye veje i planlægningen. Det gælder energiforsyningen i området, udformning af bebyggelse og placering i en vindomsust del af landet, transportforhold samt nærhed og dermed nem adgang til sunde aktiviteter. Ringkøbing K skal skabe rammer for mulighed for livsstile, der styrker motion og bevægelse, men også rum til eftertanke og rekreation og således bidrage til at skabe et godt socialt miljø. Muligheder for at skabe fællesskaber skal fremmes. Samtidig er der fokus på social balance og mangfoldighed, hvor blanding af ejerformer og indbyggere er et selvstændigt mål for kvalitet. Boligerne skal være tilgængelige for både unge, børnefamilier og ældre, der allerede bor i eller flytter til Ringkøbing. 22

27 Vigtigste programkrav Der efterspørges forslag til konkrete løsninger på følgende udfordringer: Håndtering af støj fra jernbanen. Godt mikroklima/lokalt klima (sol, vind, læ). Fremtidssikring overfor mulige vandstandsstigninger. Håndtering af klimatilpasninger i projektet nu og fremover. Håndtering af overfladevand. Grønne og blå strukturer (fx LAR-løsninger: lokal afledning af regnvand). Understøtning af positive sociale processer og mangfoldighed i området. Incitamenter til en aktiv og sund livsstil i og på tværs af området. Integration af forskellige typer af ejer- og lejerboliger. Sikring af et lavt huslejeniveau i en vis del af bebyggelsen. Variation i boligstørrelser og priser. Økonomisk sammenhæng. 23

28 Ringkøbing K ønsker i parallelopdraget endvidere at anvende et værktøj til bæredygtig byudvikling, der kan operationalisere og konkretisere et byudviklingsprojekts bæredygtighed i både miljømæssig, social, sundhedsmæssig og økonomisk forstand. Værktøjet sætter de deltagende hold i stand til kvalificeret at foretage bevidste valg og prioriteringer af den konkrete indsats i relation til bæredygtighed... Værktøjet til bæredygtig byudvikling version 2.0 er udviklet af Realdania By på baggrund af erfaringer med brug af tidligere udgaver af værktøjet i byudviklingsprojekterne Køge Kyst, FredericiaC og Thomas B. Thriges Gade i Odense. Værktøjet til bæredygtig byudvikling version 2.0 beskriver bæredygtigheden ved hjælp af 23 indikatorer. For hver af de 23 bæredygtighedsindikatorer er formuleret et nøglespørgsmål, hvis besvarelse konkretiserer og beskriver projektet i relation til hver enkelt bæredygtighedsindikator. Til brug for Ringkøbing K s vurderinger af hvert holds forslag, stilles der i nærværende parallelopdrag krav om, at holdenes endelige aflevering inkluderer: en skematisk besvarelse af de 23 nøglespørgsmål i værktøjet til bæredygtig byudvikling samt udfyldelse af beregningsværktøj til kvantitativ benchmark af de 5 energiindikatorer (d.v.s. indikator 1,2, 3, 22 og 33). På nedenstående hjemmeside kan downloades dokumenter til besvarelse af begge dele: Dertil opfordres det enkelte hold til: at forholde sig til de 23 nøglespørgsmål gennem sin arbejdsproces for at kvalificere arbejdet med bæredygtigheden, at benytte muligheden for at inddrage bæredygtighedsværktøjet i drøftelserne med Ringkøbing K på de bilaterale mødedage. På det planlagte startseminar i parallelopdraget vil der være en præsentation af bæredygtighedsværktøjet og dets anvendelse. 24

29 d. Visionspunkt: Energi- og forsyningssystemer skal som minimum leve op til fremtidens krav om energioptimering, CO2-neutralitet, vandafledning m.v. Det betyder, at den kommende proces om byudvikling og byggeri skal anvise løsninger på denne udfordring. Der skal skabes et brand, der matcher og understøtter Ringkøbing-Skjern Kommunes satsning på fremtidssikrede energiløsninger, som forventes at vække opmærksomhed også udenfor Ringkøbings grænser. Ringkøbing-Skjern Kommune planlægger at være selvforsynende med energi i Der ønskes en løsning for energiforbruget til bygningsdrift, der energiressourcemæssigt er mest mulig bæredygtig. Der ønskes forslag til en energiforsyningsløsning for projektområdet, der skal udgøre en fornuftig anvendelse af knappe samfundsressourcer og så vidt muligt være fleksibel i forhold til at kunne tilpasses løsningsmuligheder, der i fremtiden måtte vise sig. Vigtigste programkrav Der efterspørges forslag til konkrete løsninger på følgende udfordringer: Energi- og forsyningsløsninger, der lever op til fremtidens krav. Overbevisende svar på udfordringerne i bæredygtighedsværktøjet. e. Visionspunkt: Byudvikling og byggeri i samspil med omgivende landskab, fjorden og de kystnære interesser Projektområdet ligger dels indenfor Planlovens 3 km kystnærhedszone, dels ligger en del af området indenfor Naturbeskyttelseslovens 300 m strandbeskyttelseszone. Projektet vil overordnet set indgå i en sammenhængende afgrænsning af Ringkøbing by mod øst. At byudvikle i et naturfølsomt område kræver, at hele området tænkes disponeret med en relativ tæt bebyggelse nær Ringkøbing by, og at de grønne strukturer sikrer et grønt præg med direkte adgang til det omkringliggende landskab. Tætheden adskiller sig fra parcelhusområderne i nabolaget og minder mere om bymidten i Ringkøbing. 25

30 Vigtigste programkrav: Der skal redegøres for fysiske (og mentale) forbindelser til naboområderne. Fjorden og naturen skal gøre byggeriet og byudviklingen til noget helt særligt. Det er et ufravigeligt krav, at løsningerne respekterer strand-beskyttelseslinien, og at der tages vidtgående hensyn til særlige naturværdier. Bebyggelsen skal være integreret i naturen og naturen i bebyggelsen. f. Visionspunkt: Områdets rekreative værdi skal løftes af et naturprojekt mod sydøst Det betyder, at byudviklingsområdet og dets kommende beboere får et attraktivt friluftsområde i umiddelbar nærhed samtidig med, at Ringkøbing by og dens borgere får et udvidet rekreativt potentiale. Naturprojektet skal samtidig demonstrere, at der kan skabes en fin balance mellem områdets natur og en nutidig brug og rekreativ benyttelse på naturens præmisser. Ved at skabe både en spændende samlet bebyggelse og et spændende naturprojekt kan hele områdets rekreative værdi forøges. Vigtigste programkrav Der efterspørges forslag til konkrete løsninger på følgende udfordringer: Hvordan der som led i en 1. etape skabes et attraktivt naturprojekt i en del af Ringkøbing K s rekreative område. Naturprojektet skal være driver eller katalysator for områdets udvikling i en første fase. Hvad kræver det af community building eller fællesskaber? Der skal skabes et attraktivt friluftsområde til gavn for alle byens borgere. Sammenhæng mellem naturprojektet og de eksisterende omgivelser. De deltagende hold skal være opmærksomme på, at området, hvori naturprojektet skal udfoldes, udgør en del af et fremtidigt samlet stort landskabsområde/rekreativt område, som skal strække sig fra Herningvej i nord til Ringkøbing Fjord i syd. g. Visionspunkt: Borgere og øvrige aktører deltager aktivt i byudviklingen Ringkøbing-Skjern Kommune er i dag karakteristeret ved et rigt forenings- og kulturliv, ligesom det at engagere sig frivilligt har betydning. Det er en udfordring at bygge videre på denne styrke, således at nye fællesskaber søges fremmet. Byens borgere, områdets naboer og interessenter inviteres til dialog om områdets fremtid, ligesom de skal have mulighed for løbende at følge udviklingsprocessen og arbejdet med løsningsforslag, som skabes af de professionelle. 26

31 Også områdets virksomheder kan indgå i netværk, når det er relevant. Vigtigste programkrav Holdene bedes i forslaget til udviklingsplan om at komme med bud på, hvordan der efter parallelopdraget skabes dialog, samarbejde med og ejerskab hos borgere og interessenter i udviklingen af Ringkøbing K. Innovationsarbejdet skal bidrage til at redefinere metoder til og betydningen af borgerinddragelse Økonomi Dette afsnit omhandler Ringkøbing K s krav til holdene vedr. den økonomiske dimension i parallelopdraget. Formålet med parallelopdragets krav om den økonomiske dimension er at sikre, at holdenes forslag til udviklingsplan kan gennemføres inden for projektets økonomiske forudsætninger, dvs. at holdenes forslag til udviklingsplan er økonomisk sammenhængende og udviser et markedsmæssigt afkast for Ringkøbing K. Projektets udgangspunkt er, at der samlet set skal bygges etagemeter bolig på området. Såfremt et hold på et kvalificeret grundlag argumenterer for, at der samlet kan afsættes et andet antal byggeretter eller en anden type byggeretter, kan dette udgangspunkt fraviges. Men der skal i så fald redegøres kvalificeret herfor. Forslaget skal naturligvis under alle omstændigheder leve op til projektets visioner og hænge sammen økonomisk. Metodemæssigt skal de økonomiske overslag over projektets udgifter og indtægter angives i 2012-prisniveau og den samlede økonomiske kalkule udføres som om alle udgifter og indtægter bliver afholdt i Det betyder, at holdene ikke skal foretage udregninger, hvor udgifter og indtægter fordeles over tid. Når denne metode er valgt, er forklaringen, dels at man vil lette holdenes arbejde dels at projektets etapeopdeling og de økonomiske konsekvenser heraf under alle omstændigheder først fastlægges ved den endelige udarbejdelse af udviklingsplanen. I bilag 23 er vist et eksempel med dels en fiktiv beregning, dels et ikke udfyldt regneark, hvor holdenes økonomiske oplysninger kan indtastes. Af eksemplerne fremgår, at holdene skal forudsætte, at arealerne er anskaffet for 44 mio. kr. i 2012-priser. 27

32 Det beregnede markedsmæssige afkast vil i modellen blive et fiktivt afkast, idet der som sagt ikke indgår en tidsmæssig fordeling af udgifter og indtægter i modellen. Den omtrentlige størrelse af dette fiktive afkast vil blive oplyst på startseminaret. Forslaget til udviklingsplan skal indeholde: Forslaget til udviklingsplan skal indeholde et regneark med enhedspriser og mængder, samt indtægter fra salg af byggeretter og omkostninger til byggemodning. I bilag 23 er der et udfyldt regneark (regneark 1), der med fiktive tal skal eksemplificere et udfyldt regneark. Tilsvarende et ikke udfyldt regneark (regneark 2), som i udfyldt stand skal indgå i hvert holds forslag til udviklingsplan. Her er angivet den samlede købssum for arealet. Resten af data, hvor felterne er markeret med gult, skal udfyldes. Såfremt andre anlægsudgifter end de i regnearket oplistede er relevante for udviklingsplanen, skal de også anføres. I parallelopdraget vil regnearkene i bilag 23 blive gennemgået, og der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål. Inden startseminaret vil de deltagende hold per mail have modtaget det ikke udfyldte regneark med indbyggede koder, så holdene har mulighed for at afprøve regnearkets funktion før konferencen. Generelt kan man sige, at regnearket adresserer nogle af de spørgsmål, der bør ligge til grund for et hvilket som helst byudviklingsprojekt: Indtægter ved salg af byggeretter, fx - Typeinddelt - Områdeinddelt Udgifter til byggemodning - Veje stier/cykelstier - Byrum og grønne områder - Naturprojektet - Tilslutningsudgifter - Andre udgifter Enhedspriser og mængder for byggemodningsomkostninger 28

33 Tilsammen giver besvarelsen af disse spørgsmål, i form af den obligatoriske udfyldelse af regnearket, et svar på, om holdets forslag til udviklingsplan hænger sammen økonomisk og på hvilke præmisser. Regnearkets rækker og kolonner skal udfyldes. Det er muligt at udfylde et felt med angivelsen af 0 kr., og holdene kan også supplere de angivne rækker med andre. Der kan fx opereres med andre relevante anlægsudgifter. Der kan også opereres med forskellige priskategorier af byggeretter. Alle beløb i regnearket skal være eksklusive moms. Anlægsudgifter skal indeholde samtlige relevante omkostninger for at gennemføre de enkelte aktiviteter, herunder forundersøgelser, projektering, byggeplads, usikkerhed og udførelsesomkostninger. Regnearket skal ikke indeholde driftsudgifter eller udgifter til udarbejdelse af udviklingsplanen. Endelig skal det for en sikkerheds skyld frarådes stærkt at regne baglæns. Hvis omkostningerne i forslaget til udviklingsplan bliver meget store, er løsningen ikke at sætte indtægterne urealistisk høje Tekniske forhold Ringkøbing K-området er beliggende udenfor, men umiddelbart op til eksisterende kollektive varmeforsyningsområder, se i øvrigt bilag 14. Som følge af varmeforsyningsloven skal kommunalbestyrelsen udføre en varmeplanlægning for området i samarbejde med forsyningsselskaberne. Det indebærer inddragelse af de relevante forsyningsselskaber i planlægningen. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker imidlertid, at området varmeforsynes via individuelle og alternative opvarmningsformer. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker derfor ikke at stille krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning i området. Der foreligger ikke oplysninger om kendte forureninger på arealet, der er udlagt til boligformål, se i øvrigt bilag 10. Et lille areal nær fjorden har været tjæreplads og er muligvis forurenet som følge heraf, se bilag 11. Området gennemløbes fra nord mod syd af Tranemose bæk. Sydøst for bækkens nedre løb ses en del drængrøfter, som sandsynligvis afdræner tidligere sump-/moseområder, hvilket muligvis er underlejret af marine aflejringer. Under og omkring disse vådområder kan der forventes postglaciale ferskvandsaflejringer som eksempelvis tørv og gytje. 29

34 Sådanne aflejringer kræver specielle funderings-tiltag eventuelt i form af sandpude eller pælefundering. For yderligere oplysninger om geotekniske forhold se bilag 13, samt kortlaget herom i bilag 7. Området vil blive inddraget i Ringkøbing-Skjern Kommunes klimahandlingsplan ved den kommende revision af kommuneplanen. Området til bebyggelse er beliggende udenfor Området med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Jernbanen gennem området sætter særlige støj- og afstandskrav til støjfølsom anvendelse og bebyggelse med henblik på støj og vibrationer. Også fra Vellingvej vil der være en vis støjpåvirkning, se herom bilag 8 og 9. Omfanget af trafik i området er beskrevet i bilag 8 og 9 samt kortlaget herom bilag 7. Projektområdet ligger på østsiden af Ringkøbing Fjord. Kysten går omtrent nordvestsydøst. Der er således frit indløb for bølger fra sydlige og vestlige retninger, men bølgernes højde begrænses af fjordens størrelse. Vandstanden i fjorden reguleres til en vis grad af slusen ved Hvide Sande. Ekstreme vandstande i fjorden forårsages af vindstuvning og/eller afløb fra åer m.v. i perioder, hvor slusen er lukket p.g.a. for høj vandstand i havet udenfor. For uddybende oplysninger om tekniske forhold i øvrigt, strandbeskyttelseslinie, kystnærhedszoner m.v. henvises til bilag 8 og 9. I bilag 7 ses en oversigt over, hvilke diverse data over projektområde, det er muligt at indhente kort over, og hvordan dette gøres. Det drejer sig bl.a. om jordklassificeringen, fortidsminder, fredede områder, kurver, kystnærhedszone, strandbeskyttelseslinie m.v. Bemærk, at det forudsættes, at holdet downloader de kortmaterialer, holdet forventes at skulle anvende senest d. 5. dec. 2012, jfr. i øvrigt bilag Betingelser for arbejdet med parallelopdraget Kapitlet indeholder de formelle regler og betingelser, der gælder for parallelopdraget. Opgaven i parallelopdraget er at udarbejde et forslag til en udviklingsplan for Ringkøbings nye bydel Ringkøbing K. 30

35 4.1. Forslagets form og omfang Forslaget skal afleveres i form af plancher på 80X120 cm med en maximal samlet længde på 6,0 m. Hertil kommer et hæfte i A3 format med et samlet sidetal på 25 trykte sider excl. omslag. Model af helhedsplanen. Målestoksforhold: o Oversigtskort (kort over sammenhæng med eksisterende by): 1:5000. o Helhedsplan 1:2000 o Enkelte etaper 1:500 Særlige tekniske bilag kan afleveres i bilagshæfte, men læsning af bilag må ikke være en forudsætning for forståelsen af det samlede forslag til udviklingsplan. Alt materiale skal afleveres såvel fysisk som elektronisk i form af USB-stick eller CDrom, og være egnet til såvel print som powerpoint (PDF-fil). Materialet skal afleveres i 10 eksemplarer Sprog (dansk) Sproget i parallelopdraget er dansk. Det betyder, at alle dele af besvarelsen i parallelopdraget afleveres på dansk. Der tilbydes ikke tolkning eller oversættelse af materialet i øvrigt Parallelopdraget - proces Ringkøbing K ønsker at gennemføre opgaven som et parallelt opdrag. Med parallelopdraget får Ringkøbing K tre forslag til udviklingsplaner og elementer og/eller helhedsgreb fra disse udviklingsplaner og input fra hele processen i øvrigt - kan bruges i den endelige udviklingsplan. Planen skal danne udgangspunkt for kommune- og lokalplanlægningen af området. Ringkøbing K ønsker, at borgere og interessenter bliver inddraget i processen, således at gode forslag og betragtninger fra borgere og interessenters side bliver tænkt med i den endelige udviklingsplan. Møder med borgere og interessenter gennemføres via Ringkøbing K i perioden, hvor parallelopdraget afvikles, mens den efterfølgende 31