Frit Norden. Husk Debatog Årsmøde d. 28. sept i Færøhuset, København læs side 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frit Norden. www.fritnorden.dk. Husk Debatog Årsmøde d. 28. sept i Færøhuset, København læs side 9"

Transkript

1 41. ÅRGANG Frit Norden Dette blad indeholder artikler baseret på oplæg fra Folkebevægelsen mod EU og Frit Nordens Grundlovsmøde 2013 i Odense Husk Debatog Årsmøde d. 28. sept i Færøhuset, København læs side Hvad er penge? Af Ole Bjerg, Lektor CBS side 2 EU truer retssikkerheden Af Line Barfoed - side 10 Asylbørns levevilkår Af Bente Rich - side 16 Speciallæge i børne- og ungdoms-psykiatri Medlem af Bedsteforældre for Asyl. Ulven er kommet! Af Søren Søndergaard - side 22 mep, Folkebevægelsen mod EU

2 Hvad er penge? Af Ole Bjerg Ole Bjerg er sociolog, phd, og lektor på Copenhagen Business School. Han er ekspert i penge og har overraskende og forfriskende synspunkter på krisen, og hvad vi kan gøre ved den. 2 The new normal requires new standards. Sådan lyder overskriften på Danske Banks nye strategi. Den globale finanskrise indvarslede en forandring i verden, og Danske Bank forpligter sig nu på at sætte nye standarder for bankvirksomhed, som svarer til denne nye verden. At Danske Bank således melder sig under revolutionens faner bør på alle måder hilses velkommen. Det er helt rigtigt set, at hvis vi skal løse nutidens mest presserende samfundsmæssige udfordringer såsom stigende ulighed, tiltagende ressourceknaphed, vigende demokratisk kontrol med økonomien og udsigten til radikale klimaforandringer, så kræver det en grundlæggende forandring af vores pengesystem og dermed også en forandring af måden, der bedrives bank på i Danmark. Men uanset deres gode vilje kan Danske Bank ikke klare dette alene. I stedet for at bruge vores kræfter på at kritisere Danske Bank bør vi alle slutte op om bankens progressive initiativ og samle kræfterne om at hjælpe dem med at udtænke fremtidens bank. Først og fremmest må vi hjælpe Danske Bank med at forstå, hvori the new normal så egentlig består. I den seneste tid har DR sendt en serie af tre udsendelser om finanskrisen, Sikke en fest. Udsendelserne viste, hvordan bankernes meget liberale udlånspolitik gik hånd i hånd med smarte og grådige spekulanter. Det skabte tilsammen den finansielle boble, der altså endte med at briste til sidst. Mens DR s afdækning giver et udmærket indblik i krisen og dens årsager, så undlader den alligevel at stille et helt grundlæggende spørgsmål, som er essentielt for at forstå vores samfunds nuværende situation: Hvor kom pengene fra? I forbindelse med krisen forsvandt en stor del af de penge, som havde skabt selve opsvinget. Først var der mange penge,

3 3 og pludselig var de væk. Men hvor kom disse penge oprindeligt fra? Hvem lavede dem? Det er vi nødt til at forstå. Lad os starte med et helt simpelt eksempel: Jeg har to cykler. Hvis min nabo kommer og beder om at låne en cykel, så kan jeg sagtens imødekomme hans ønske. Hvis nu min underbo også kommer og vil låne en cykel, så kan jeg også imødekomme hans ønske, hvis jeg altså kan undvære begge cykler på samme tid. Men hvis så min overbo også kommer og beder om at låne en cykel, så må jeg sige: Desværre, jeg ville ellers gerne hjælpe dig, men begge mine cykler er for tiden udlånt. Når vi hører ordet låne, så er det typisk som i dette eksempel, at vi forstår dets betydning.? Vi tænker typisk på en bank som et sted, hvor man kan låne penge. Folk, som har flere penge, end de umiddelbart har brug for, sætter deres penge i banken, som så derefter kan låne pengene ud til folk, der har brug for dem. Denne forståelse af banker er hverken forkert eller rigtig. I dag foretages kun en forsvindende lille del af alle økonomiske transaktioner ved, at folk bytter mønter og sedler for varer eller ydelser. Langt de fleste transaktioner foregår gennem elektroniske overførsler af gæld og tilgodehavender. Det betyder, at når en person går ned i en bank, f.eks. Danske Bank, og låner kroner, så foregår det ikke ved, at ekspedienten går ned i kælderen og henter 100 fedtede tusinde krone-sedler, som kunden så kan stikke i lommen og tage med ud af banken. Ekspedienten kan i stedet nøjes med at oprette et lån med den ene hånd og sætte kroner ind på kundens hævekonto med den anden. Ved hjælp af denne simple

4 4 dobbelte bogføringsmanøvre har banken simpelthen skabt kroner ud af ingenting. Det er således misvisende, når vi taler om, at kunden har lånt kr., for så vidt som disse penge først blev skabt, i det øjeblik, lånet blev oprettet. Selv ikke når kunden begynder at bruge af disse penge, skal banken have rede penge op ad lommen. For eksempel kan kunden bestemme sig for at bruge kroner på et nyt tv. Denne handel kan han gøre ved at betale med sit Ddankort. Hvis nu tvforhandleren også har konto i Danske Bank, så klares betalingen ved simpelthen at trække kroner på kundens hævekonto og sætte et tilsvarende beløb ind på tv -forhandlerens konto. Men selv hvis tv- forhandleren er kunde i en anden bank, f.eks. Nordea, kan handlen foregå, uden at fysiske penge skal skifte hænder. Nordea og Danske Bank har i stedet konti hos hinanden, hvor de løbende udligner indbyrdes transaktioner. Købet af et tv betyder således, at kundens indestående på hævekontoen i Danske Bank nu kun er på kr. Til gengæld skylder Danske Bank nu Nordea kroner, og tv -forhandleren har pludselig et tilgodehavende hos Nordea på kroner. Mellemværendet mellem Danske Bank og Nordea vil imidlertid kun under meget særlige omstændigheder blive indfriet ved en betaling i form af kontante penge. I stedet vil det typisk blive udlignet ved, at tv -forhandleren, eller en anden kunde i Nordea, bruger kr. på at købe en ny sofa i en forretning, som er kunde i Danske Bank.? Pointen i denne, ganske vist forsimplede, illustration er, at bankers primære virksomhed i dag ikke er at låne eksisterende penge ud, men snarere at skabe nye penge. I takt med at vi har udviklet effektive og snart altomfattende elektroniske betalingssystemer, som gør det muligt at foretage alle mulige slags økonomiske transaktioner vha. overførsler af gæld og tilgodehavender, så har vi gradvist udliciteret selve skabelsen af penge i økonomien til de private banker, som administrerer disse systemer.

5 5 Direkte adspurgt vil de fleste mennesker sikkert sige, at pengene i Danmark i sidste ende kommer fra Nationalbanken, som ganske rigtigt ligger inde med nøglen til seddelpressen. Denne opfattelse er ikke absolut forkert, men dog stærkt misvisende, for så vidt som under 5 procent af den samlede pengemængde i Danmark består af mønter og sedler. Den resterende del er kreditpenge, som er skabt af private banker efter principper, der nogenlunde svarer til ovenstående illustration. The new normal er altså en situation, hvor penge ikke skabes af Nationalbanken, hvor profitten af pengeskabelsen ikke tilfalder det nationale fællesskab, og hvor selve kontrollen med pengemængden i samfundet er overladt til et samspil mellem profitorienterede banker, spekulative finansielle markeder og købelystne forbrugere. I en kronik i Politiken 20. dec skriver Danske Banks direktør, Eivind Kolding:»Den finansielle sektor spiller en helt afgørende rolle for hele samfundet, der er afhængigt af, at den kapital, nogen har i overskud, bliver stillet til rådighed for de investeringer, andre har mod på«. Udsagnet viser, at selv ikke direktøren har forstået den centrale rolle, som banker og finansielle markeder i dag spiller i selve skabelsen af penge. I stedet abonnerer han på den romantiske forestilling om banker som simple formidlere mellem investorer og låntagere og opretholder således også forestillingen om, at Nationalbanken stadigvæk har monopol på selve skabelsen af penge. Man kan imidlertid ikke fortænke Eivind Kolding i hans misforståelse af bankers rolle i pengesystemet. Som økonomen John Kenneth Galbraith i sin tid sagde:»den måde, hvorpå banker skaber penge, er så simpel, at den virker frastødende på fornuften«. Tanken om, at vi som samfund skulle have overladt selve skabelsen af penge til de private banker, er så absurd, at man som et almindeligt moralsk og fornuftigt menneske spontant må afvise den. Således skal vi se Eivind Koldings misforståede udlægning af bankernes rolle i økonomien,

6 6 som udtryk for hans personlige integritet og fornuft. Han er simpelthen frastødt af tanken om, at noget så vanvittigt skulle være virkeligt. The new normal requires new standards. Når vi nu har afklaret, hvad det nye normale er, så kan vi vende os mod den anden del af Danske Banks strategi. Hvad er de nye standarder, som nu kræves? Det fantastiske er, at svaret allerede ligger i bankdirektørens misforståelse. Eivind Kolding har således ret, når han i citatet ovenfor definerer finanssektorens rolle som det at sikre, at»den kapital, nogen har i overskud, bliver stillet til rådighed for de investeringer, andre har mod på«. Vi skal imidlertid ikke forstå denne sætning som en korrekt beskrivelse af den nuværende situation, men derimod som en vision for, hvad banker i fremtiden bør være. Dette er den nye standard for banker. Banker skal altså ikke længere selv lave penge, men blot fungere som medie for de penge, som er skabt andetsteds, så de kan flyttes derhen i økonomien, hvor de gør størst produktiv gavn. I stedet for at korrigere Eivind Koldings misforståelse af bankens virke, bør vi således korrigere bankens virke, så den stemmer overens med Eivind Koldings forståelse. Måske er det på grund af sin revolutionære idealisme, at Eivind Kolding for nylig modtog Dronningens Ridderkors? For nogle år siden kørte Danske Bank en anden kampagne under sloganet: Gør det, du er bedst til det gør vi. Budskabet i kampagnen var, at almindelige bankkunder skulle overlade det kedelige og besværlige arbejde med at holde styr på deres økonomi til Danske Bank, så de i stedet kunne koncentrere sig om at køre på BMX-cykel, danse ballet, spille musik, eller hvad de nu var bedst til. Tiden er nu inde til, at Danske Bank genanvender dette slogan på sig selv. Private banker er gode til at være formidlere mellem investorer og låntagere. Men som finanskrisen har vist, er private banker imidlertid mindre gode til selv at skabe pengene i samfundet og administrere hele pengemængden. Den funktion ligger langt bedre i hænderne på Nationalbanken, som er forpligtet på at varetage samfun-

7 7 dets fælles bedste og ikke blot sikre afkast til en lille gruppe aktionærer. Problemet med de private bankers pengeskabelse er blandt andet, at de forivrer sig og pumper en masse penge ud i samfundet, når konjunkturerne går op, mens de bliver urolige og trækker penge ud af samfundet, når konjunkturerne går ned. Således agerer de pro-cyklisk, idet de forstærker de svingninger, der allerede er i økonomien. Danske Bank bør altså i fremtiden koncentrere sig om at låne (og her menes altså ligesom i cykeleksemplet) penge ud og så overlade selve pengeskabelsen til deres bank, dvs. Nationalbanken. I realiseringen af disse nye standarder for bankvirksomhed har Danske Bank, såvel som deres samarbejdspartnere i Nationalbanken og Økonomiministeriet, brug for inspiration og nye ideer. I den forbindelse kan det anbefales at rette blikket mod Island, hvor man i den grad har erfaringer med at overlade pengeskabelsen til private banker. Det islandske Altinget har for nylig nedsat en kommission, der skal undersøge mulighederne for indførelse af såkaldt Full-Reserve Banking. Under et sådant system kan banker kun låne penge ud i det omfang, at det udlånte beløb modsvares af en tilsvarende beholdning af kontante penge eller et tilgodehavende i den statsejede centralbank. Det betyder, at de private banker afskæres fra muligheden for at skabe penge i selvsamme bevægelse, som de låner pengene ud, sådan som det skete i eksemplet ovenfor. Bankerne kan kun låne penge ud, som de allerede har tjent, modtaget i indskud eller altså lånt i Nationalbanken. Bankernes udlån af penge er således underkastet samme begrænsninger, som når jeg skal låne cykler ud til mine naboer.? Systemet kendes også som 100 % Reserve Banking og blev udtænkt allerede i forbindelse med depressionen i USA i 1930 erne, om end det aldrig blev realiseret. Efter finanskrisen er ideen om Full-Reserve Banking nu dukket op igen, og det er bl.a. blevet undersøgt i en ganske ny rapport fra IMF.

8 Her peger man bl.a. på tre fordele ved denne form for pengesystem: 1) Kontrollen med pengeskabelsen og pengemængden flyttes fra private banker og kreditmarkeder til centralbanken og regeringen. Hermed genskabes regeringens evne til at føre en aktiv pengepolitik med henblik på at stabilisere økonomien eller måske endda styre den i retning af særlige politiske målsætninger som lighed eller bæredygtighed. 2) Profitten ved at skabe nye penge generobres også af centralbanken og stilles således til rådighed for hele det samfundsøkonomiske fællesskab i form af staten i stedet for blot at tilfalde profitorienterede private banker. imidlertid, at den er på én gang revolutionær og konservativ. Det forslag, som man altså nu overvejer på Island, er ikke en ny og fremmed utopi om penge, banker og samfund. Det er ganske vist en revolution i forhold til det eksisterende system. Men det er samtidig blot en forandring, som bringer bankerne i overensstemmelse med den forestilling, som de fleste almindelige mennesker, herunder altså også direktøren for Danske Bank, allerede har om, hvad bankers virke egentlig er. Ole Bjerg 3) Risikoen for bankkriser i form af et run på banken, hvor alle indskydere på en gang kræver deres penge udbetalt og dermed dræner banken for likviditet, elimineres, idet bankens udestående til enhver tid dækkes af dens reserve af centralbankspenge. 8 Det mest fantastiske ved ideen om Full-Reserve Banking er

9 Husk at betale dit kontingent inden årsmødet - gerne med et ekstra gavebidrag! Medlemskab pr. år..kr. 200 Husstand... kr. 250 Studerende/ledige pr. år Husstand... kr. 150 Bank reg.nr Konto nr Frit Norden Årsmøde 2013 afholdes umiddelbart efter debatmødet - samme dag og sted Dagsorden efter vedtægterne På gensyn!

10 EU truer retssikkerheden Af Line Barfoed Line Barfod er advokat hos Foldschack & Foldhammer. Uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet MF er for Enhedslisten - en stærk retspolitiker - og i øvrigt en ivrig talsmand for nordisk samarbejde. 10 Mere og mere af retspolitikken fastlægges i EU og er dermed nærmest uden for politisk debat og stillingtagen. Det er i sig selv et stort demokratisk problem, ligesom de konkrete konsekvenser af EU s retspolitik udgør et stort retspolitisk problem. Terrorangrebene 11. september 2001 førte til megen paniklovgivning og til at de i EU, der ønsker langt mere Union, brugte lejligheden til at få gennemført retspolitiske forslag, som alle indtil da havde anset for politisk umuligt at få gennemført. Den afgørende politiske beslutning var rammeafgørelsen om Den Europæiske Arrestordre, hvor man fastslår princippet om gensidig anerkendelse af domsafgørelser mellem alle EU-lande. Efterfølgende er der gennemført den ene rammeafgørelse efter den anden, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse. Og uden at nogen som helst, hverken politikere, embedsmænd, advokater, dommere eller universitetsjurister er i stand til fuldt ud at redegøre for konsekvenserne, fordi ingen har undersøgt retstilstanden i samtlige 27 medlemslande. Ingen har undersekvenserne, før man vedtager vidtgående beslutninger, der kan føre til at mennesker bliver sat i fængsel måske i et helt andet land, måske for noget der ikke er strafbart i deres eget land. Vi har fået en harmonisering på retsområdet, der på nogen områder er mere vidtgående end mellem delstaterne i USA. Tiltagene blev gennemført som mellemstatslige rammeafgørelser, hvor Danmark deltog fordi vores retsforbehold indebærer at vi deltager fuldt og helt i det mellemstatslige samarbejde i EU. Efter Lissabontraktaten vil de mange rammeafgørelser løbende blive omdannet til overstatslige direktiver, der kan gennemføres med kvalificeret flertal. Og hvor Danmark i hvert enkelt tilfælde skal tage stilling til om vi

11 problemer i den retspolitik EU har vedtaget, har stort set ikke været genstand for offentlig debat i Danmark. Og bliver det formentlig først, når der virkelig kommer nogen mennesker i klemme. På samme måde som ændringen af udleveringsloven efter 11. september, der betød at danske statsborgere kunne udleveres til andre lande, først kom til debat da en dansk kvinde blev udleveret til USA. 11 vil deltage og de øvrige EUlande om de vil have os med. Hvis retsforbeholdet afskaffes, så vil Danmark kunne omfattes af nye EU-regler på retsområdet, selvom det skulle lykkes at få et flertal i Folketinget til at være imod. Så længe Danmark har retsforbeholdet har vi mulighed for at sige nej og for at opsige en aftale, hvis vi mener konsekvenserne bliver for vidtgående. Den mulighed mister vi, såfremt vi opgiver retsforbeholdet. De konkrete retspolitiske Noget af det jeg er mest bekymret for, er Den Europæiske Arrestordre, som betyder at Danmark er forpligtet til at udlevere borgere til andre EU-lande, også selvom det de mistænkes for ikke er strafbart i Danmark, eller kun ville give en lille bøde i Danmark. Men som i andre lande kan være en alvorlig forbrydelse. Andre rammeafgørelser forpligter Danmark til fx at foretage beslaglæggelse af en virksomheds maskiner, computere mm., så virksomheden måske må lukke, selvom det mange måneder senere ved en retssag i Grækenland, Litauen eller hvor i EU sagen nu er rejst, måtte vise sig

12 12 at mistanken var fuldstændig grundløs. På samme måde kan Danmark være tvunget til at udlevere følsomme oplysninger om personer og virksomheder til andre EU-lande. Der er også indført adgang til at politiet i andre EU-lande kan søge oplysninger i danske politiregistre og omvendt. Jo mere oplysninger bliver spredt, jo større risiko er der for misbrug. Samtidig er flere af EU-landene præget af voldsom korruption og stærk organiseret kriminalitet, fx i Italien, Rumænien, Bulgarien. Det er ikke betryggende heller ikke for kriminalitetsbekæmpelsen. Selvfølgelig skal Danmark arbejde tæt sammen med andre lande og med internationale organisationer, herunder EU, for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Men det skal ske på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Og under demokratisk kontrol. Et konkret eksempel er menneskehandel. Hvis EU ønsker at Danmark deltager i samarbejdet mod menneskehandel, så kan EU bare sige ja til at Danmark kan deltage, det er der intet retligt der forhindrer. Foreløbig har den danske regering slet ikke spurgt! Norge og Island deltager også i samarbejde mod menneskehandel, selvom de ikke er med i EU. Og de er ikke blevet fristed for bagmændene, som nogle påstår Danmark vil blive. Menneskehandel er i dag en meget stor og omfattende kriminel virksomhed. Der omsættes for lige så meget som i våbenhandel og narkohandel. Og det er i stadig stigning. Der er flere slaver i dag end dengang slaveri var tilladt. Og dertil kommer at slaver i dag er langt billigere. Fx kostede en mandlig slave til landbrugsarbejde i slavetidens USA, hvad der svarer til dollar i nutidsværdi. I dag koster en sådan slave 300 dollar. Så hvor der i slavetiden var en interesse fra slaveejerne i at passe på slaverne og holde dem i live, er der i dag ofte tale om at de bare bliver slået ihjel, når slaveejerne ikke kan bruge dem længere. Brug og smid væk kulturen har også bredt sig til menneskeliv.

13 13 Menneskehandel breder sig til flere og flere områder. Prostitution er det, der hidtil har fyldt mest i medierne, men der bliver også handlet mennesker til organsalg, adoption, tiggeri, tyveri, fiskeri, landbrug, og i det hele taget tvangsarbejde, som er i voldsom stigning i hele verden. Fx nogle af de mange bygningsarbejdere der kommer hertil fra Østeuropa, især Polen, bliver truet og deres familier derhjemme bliver truet med vold, hvis de snakker med fagforeningen for at få ordentlige løn- og arbejdsforhold. EU regner med at der er mindst ofre for menneskehandel i EU. Menneskehandel er forfærdeligt for de mennesker, der bliver handlet som moderne slaver, men det er også en trussel mod vores demokrati. Det at der igen findes slaveri i vores samfund er med til at forrå samfundet og slavearbejdskraft er med til at forringe løn- og arbejdsvilkår. Dertil kommer at menneskehandel er organiseret kriminalitet. Organiseret kriminalitet medfører korruption og risiko for parallelsamfund, hvor folk lever i frygt og mister troen på demokratiet. I Danmark har vi haft handlingsplaner mod menneskehandel i flere år. Og vi er med i internationalt samarbejde i rigtig mange internationale organisationer. Bl.a. FN, ILO, Europarådet, OSCE, Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og BSPC, hvor jeg selv ledede en arbejdsgruppe i to år. Vi behøver ikke ophæve retsforbeholdet overfor EU for at få en indsats mod menneskehandel i Danmark. EU er faktisk i høj grad med til at skabe forudsætningerne for menneskehandel, fordi EU er med til at skabe fattigdom. Som vi ser det med de nedskæringer EU kræver regeringerne gennemfører. Værst i Grækenland, Spanien og Italien, men også i de øvrige EUlande, herunder Danmark. Samtidig har EU s regler om fri bevægelighed, som de er blevet fortolket i en række domme fra EU-domstolen i de seneste år, gjort det langt sværere for myndigheder og fagbevægelse at

14 14 sikre, at der er overenskomstmæssige vilkår på arbejdsmarkedet. EU har besluttet at det er vigtigere at firmaer kan konkurrere over landegrænserne på lavere løn og dårligere arbejdsvilkår end at sikre ordentlige forhold på arbejdsmarkedet. Udover at det betyder social dumping på det almindelige arbejdsmarked, så giver det også rum for et stort gråt marked for arbejdskraft, hvor der i stigende omfang sker menneskehandel. Dublinforordningen om at en asylansøger skal sendes tilbage til det EU-land vedkommende først er blevet registreret i, giver også store problemer for indsatsen mod menneskehandel. Især i forhold til børn, hvor en del børn, der er formodede ofre for menneskehandel forsvinder undervejs mellem de to EUlande. Derfor foreslår flere af de organisationer, der arbejder med børn, der er ofre for menneskehandel, at Dublinforordningen bliver ændret. Når kriminaliteten er grænseoverskridende er der selvfølgelig også behov for at politiet samarbejder over grænserne. Men det vigtige er, hvordan det samarbejde skal foregå. Noget af det mest succesfulde politisamarbejde jeg har hørt om, er et konkret samarbejde om en konkret sag mellem engelsk og rumænsk politi. Rumænske myndigheder udsendte en efterlysning til alle EU-lande, fordi ca børn var forsvundet fra en rumænsk by. Engelsk politi var en af de få politistyrker der reagerede. De havde identificeret ca. 200 af børnene i England. Derefter indledte politifolkene et konkret samarbejde for at opklare sagerne, få hjulpet ofrene og helst få straffet de der havde handlet og udnyttet børnene. Noget af det vanskelige for samarbejdet var ikke grænsehindringer, men derimod økonomiske hindringer. At skaffe penge til at de engelske politifolk kunne rejse til Rumænien og de rumænske politifolk til England med jævne mellemrum for at samarbejde helt konkret om sagen, da det var noget der tog tid. Derimod giver EU s løsning med at politifolk fra alle EU-lande skal have adgang til at søge i de andre landes registre, store risici for registersikkerheden. Jo flere der har adgang til et register, jo

15 større bliver risikoen. Og når der samtidig er udbredt korruption, så stiger risikoen endnu mere. Samtidig kræver det jo, at man ved hvad man skal søge efter. Men det er ofte først når man arbejder konkret med sagen, at man kan få afklaret hvad man skal søge efter. EU er med til at skabe de kriminalitetsproblemer de siger skal løses, med tiltag, der undergraver vores retssikkerhed. Det er utrolig vigtigt at vi fastholder retsforbeholdet. Line Barfoed Menneskehandel kender ingen grænser. Heller ikke grænserne for EU. En stor del af ofrene for menneskehandel i EU kommer fra lande udenfor EU. Derfor er vi nødt til også at samarbejde med de lande, bl.a. Thailand, Nigeria og Rusland. Hvis vi for alvor skal bekæmpe menneskehandel, så skal vi indgå i mange forskellige internationale samarbejder, også med de andre EU-lande. Men vi skal samtidig arbejde helt lokalt med at hjælpe ofrene og stoppe efterspørgslen. Det kræver først og fremmest politisk vilje og indsats. Og vi skal sikre, at vi fastholder de grundlæggende krav til retssikkerheden. 15

16 Asylbørns levevilkår Af Bente Rich Bente Rich, børne- og ungdomspsykiater. Medlem af den tidligere Alternative Velfærdskommission Nu bestyrelsesmedlem i FN-forbundet og aktiv i Bedsteforældre for Asyl. En ihærdig fortaler for udsatte og svigtede børn. 16 Vi ved det alle men tror / håber, at forholdene er blevet bedre. Siden 2002 har pressen jævnligt omtalt asylbørns levevilkår og mange ganske almindelige mennesker er blevet rystede og har forventet en hurtig bedring af forholdene for disse børn. Livet i asylcentre er en tilværelse i et Ingenmandsland, hvor beboerne i praksis lever socialt adskilt fra samfundet udenfor. Miljøet er præget af uro, angst eller apati. Man er uden indflydelse på sin egen skæbne. Skolegangen foregår de fleste steder i interne skoler, præget af babylonisk sprogforvirring og uden de prøver på undervisningsudbytte, der er normen i samfundets folkeskoler. Som årene går, sakker barnet mere og mere agterud udviklingsmæssigt, og sygdom breder sig i familierne. Særlige vanskeligheder truer de uledsagede børn, som naturligt er præget af de ødelæggende forhold, de er flygtet fra, savnet af nære pårørende og angst for myndighedernes beslutninger omkring deres ophold / udsendelse. I den nuværende regerings grundlag står: Børn på flugt er særligt sårbare og har i særlig grad krav på beskyttelse. Regeringen vil undersøge, om udlændingeloven på bedst mulig måde er i overensstemmelse med FN s konvention om barnets rettigheder, og hvilke initiativer og ændringer, der evt. skal til, for at principperne i konventionen bedre efterleves i Danmark. Hvad har regeringen så gjort? Vedtaget en Lov om ændring af Udlændingeloven, Kildeskatteloven og Integrationsloven d. 1.maj Baggrunden er den vedvarende kritik af asylcenterlivet og dets nedbrydning af beboernes

17 17 helbred og børns udvikling. I den nye lov opstilles forskellige betingelser for, hvem der kan få tilladelse til at bo uden for centrene. Der opstilles også regler for at kunne tage arbejde i samfundet. I forslaget til loven var børns skolegang kort omtalt, og af Dansk Røde Kors kommentarer dertil, får man det indtryk, at asylbørns skolegang fortsat skal foregå i skoler / klasser afsondret fra almindelige skolebørn. På samme måde får man indtryk af, at sundhedsbetjeningen fortsat skal ske ved det, man kalder operatørernes afgørelse. Det vil sige Røde Kors eller de kommuner, der har påtaget sig at drive asylcentre og skoler. Hvor alle havde forventet et seriøst forsøg på social inklusion af asylbørn i samfundet for at sikre deres udvikling og trivsel så godt som muligt, ser denne lov ud til blot at sikre en fortsat isolation af asylbørn fra lokalsamfundet. Dette vil desuden medføre, at den opsamling af erfaring og viden med asylbørn, lærere, pædagoger og sundhedspersonale i det normale samfund kunne opnå, ikke bliver mulig. Vi forbliver så at sige fortsat adskilt fra hinanden. Der findes tilgængelig erfaring fra vore nabolande, hvorfra vi kan få viden om, hvorledes man der griber asylbørns skolegang anderledes an. I Sverige har man således allerede i 90 erne nedlagt alle asylcentre, idet man fandt det etisk uholdbart at opretholde et system, hvor beboerne tog skade af forholdene. Asylbørn i den skolepligtige alder bliver straks efter ankomsten til Sverige modtaget i en indskolingsklasse beliggende i en kommuneskole. Efter få måneder der har børnene adapteret sig til svenske forhold og lært så meget svensk, at de kan inkluderes i almindelige klasser.

18 18 Gennem disse år har man indsamlet viden i stort omfang og iværksat forskning til fortsat forbedring af asyl- og flygtningebørns skolegang. Denne viden ville umiddelbart kunne anvendes i Danmark, hvis der var vilje til at afslutte asylbørns fortsatte eksklusion fra det normale samfunds børn. Da det nu er Grundlovsdag, fristes man til at se, om Grundloven omtaler børns skolegang. I Grundloven af 1953 KAP 8 76 står der faktisk: Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det er overhovedet ikke nævnt, at der i Danmark kan findes børn, som ikke har denne rettighed. Hvor kan vi ellers finde børns skolegang omtalt? FN s Børnekonvention om barnets rettigheder omtaler utvetydigt børns ret til undervisning, helbred og udvikling. I 2011 sendte FN s Børnekommission sin vurdering af Danmarks fjerde rapport om overholdelsen af Børnekonventionen til os. Rapporten påpeger, at Danmark skal sikre, at asylbørn og flygtningebørn modtager undervisning af samme kvalitet som børn i danske skoler. Der må simpelthen lovgives om skoleforhold og sundhedsbetjening på en helt anderledes seriøs måde. Dette kan ikke overlades til indkvarteringsoperatørernes skøn og private aftaler med myndighederne. Den netop vedtagne lov viser, at Folketingsflertallet fortsat ikke respekterer børnenes behov for en kvalitetsskolegang blandt almindelige danske børn. Hvorfor er skolen altafgørende? 1. Barnets udvikling sikres i egnede rammer og i relation til almindelige børn. Vi har alle erfaring fra vores opvækst om, hvad det betød for vores udvikling og indlæring af samfundsforhold at have et dagligt samspil med jævnaldrende. 2. I 2006 foretog en gruppe børnepsykiatere og psykologer en grundig undersøgelse af seks asylbørn og deres familier med det formål at klarlægge, hvilken støtte børnene skulle have for at

19 19 kunne begå sig i en folkeskole. De havde hidtil kun gået i asylskoler og var dertil blevet flyttet til nye asylskoler en gang årligt. Resultaterne var ganske rystende; alle børn havde børnepsykiatriske lidelser i et alvorligt omfang, og mange af deres mødre var psykisk syge. Familierne fik i tiden derefter opholdstilladelse, og et år senere blev de seks børns lærere i de kommuneskoler, børnene nu gik i, udspurgt om, hvorledes det gik børnene. Det havde været nødvendigt at sætte ind med omfattende støtteforanstaltninger til det enkelte barn og dets søskende og på trods deraf var fremskridtene små. - Senere blev alle børn i Brorsonkirken, hvor udvisningstruede irakere havde søgt kirkeasyl i 2009, undersøgt. De viste samme omfattende forstyrrelser. 3. Især var børnene præget af de såkaldt eksekutive forstyrrelser. Eksekutive funktioner omfatter evnen til problemløsning, planlægning og evnen til at reagere hensigtsmæssigt i komplicerede situationer, hvor tidligere indlærte færdigheder skal udnyttes. Opmærksomhed og hukommelse indgår også blandt disse færdigheder. Asylbørn, som ikke har fået chancen for at samle almindelig erfaring og udvikle et godt sprog, som det kan trække på i sin analyse af nye situationer, må give op over for simple opgaver og problemer og bliver derved reelt handicappet til at begå sig i samfundet, hvad enten fremtiden ligger i Danmark eller hjemlandet. 4. Modersmålsundervisning bedrer indlæring af det danske sprog. Denne viden om, at sprog nummer to indlæres hurtigere og bedre, når det primære sprog kan bruges sikkert begrunder obligatoriske tilbud om modersmålsundervisning i andre lande. Desværre er det kun børn fra EUlande, der har denne rettighed i Danmark hvor asylbørnenes behov for modersmålsundervisning utvivl-somt er mere påtrængende. 5. Endelig er en god skolegang den bedste modgift mod asyllivets belastninger. En velplanlagt skolehverdag blandt normale børn og ved lærere, der har den nødvendige uddannelse dertil, vil reducere uoprettelige udviklingsskader og sikre bar-

20 20 nets udvikling i relation til dets indbyggede potentiale. Skal vi som regeringen ønsker opfylde Børnekonventionen, skal vi sikre barnets helbred og udvikling ved at lovgive umisforståeligt på disse områder. Desuden skal vi sikre barnets ret til at blive hørt omkring sin egen situation: 1. Børn betragtes som vedhæng til forældrenes asylsag og ikke som børn med en asyl-sag/ et beskyttelsesbehov. I fle-re sager har de et selvstændigt asylbehov. Og i mange sager har børn en viden, der kan underbygge forældrenes asylbegrundelser. 2. Når børns helbredsproblemer begrunder, at de søger om en humanitær opholdtilladelse, behandles ansøgningen ud fra voksendiagnoser og tilsyneladende uden børnespecifik viden hos Ministeriets embedsmænd. Der findes tilsyneladende ikke retningslinier for, hvorledes børnesager dokumenteres og vurderes børnesagkyndigt. - Hertil kommer, at asylbørn stort set aldrig kan skaffe de til sagsbehandlingen nødvendige lægeerklæringer, idet børnene oftest kun er set af psykologer, hvis erklæringer Ministeriet ikke vil lægge til grund for en sagsbehandling. Asylbørn, som hører til samfundets svageste, er således i praksis udelukket fra en reel behandling af et behov for humanitært ophold. 3. Retssikkerheden for børns sagsbehandling i alle faser hos udlændingemyndighederne bør således analyseres og bringes i orden. Mange civile har de seneste 10 år forsøgt at hjælpe asylbørn og deres familier i enkeltsager så godt, de kan. Men dette rammer kun få børn og lidt tilfældigt. Og det kan ikke rette op på de udviklingsskader, der hele tiden produceres i et system, hvor man ved lovgivning fortsat ekskluderer asylbørn fra det kommunale skolesystem, der rigtigt klædt på, kunne udgøre den bedste forebyggelse af skaderne. Den seneste lov giver visse familier mulighed for efter nogen ventetid at flytte ud i samfundet men børnene vil fortsat leve i en slags Ingenmandsland, uden den helbredende funktion, der ligger i -

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Revision af Udstationeringsdirektivet

Revision af Udstationeringsdirektivet Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K jteu@um.dk benera@um.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 29. september 2015 SAGSNR.: 2015-3078 ID NR.: 364853 Høring -

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet

A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet Dato: 23. august 19 A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet Dette notat viser følgende: Opholdskravet for ret til dagpenge fører til en lang sagsbehandlingstid for en række a-

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

ROLLESPILLET EU s rolle i løsningen af globale problemstillinger

ROLLESPILLET EU s rolle i løsningen af globale problemstillinger TALEPAPIR 8.00 Slide 1: EU S ROLLE I LØSNINGEN AF GLOBALE PROBLEMSTILLINGER Hej og velkommen til. Vi er her i dag for at diskutere, hvordan vi bedst muligt håndterer to store globale udfordringer, nemlig

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener

Læs mere

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3.

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3. Talepapir Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3. december 2018 **DET TALTE ORD GÆLDER** Kære gæster, Velkommen til Finans

Læs mere

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H

Læs mere

Et friere, grønnere, stærkere Danmark

Et friere, grønnere, stærkere Danmark Forslag til finanslov for 2019 Et friere, grønnere, stærkere Danmark Danmark har brug for en ny retning og for politikere, der har mod og vilje til skabe de muligheder i dag, som kan være grundlag for

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Samrådet i dag handler om fit and properreglerne samt om mulighederne for at gøre et ledelsesansvar gældende ved overtrædelse af hvidvaskreglerne.

Samrådet i dag handler om fit and properreglerne samt om mulighederne for at gøre et ledelsesansvar gældende ved overtrædelse af hvidvaskreglerne. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 11. oktober 2018 Samråd i ERU den 11. oktober 2018 Spørgsmål

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37 Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37 Overskrifter - Støjberg: Ekstraordinær europæisk situation retfærdiggør ændring af Schengen-regler - Løkke gør parallelsamfund og udlændinge til prioritet - Venstre

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at fremkomme med bemærkninger.

Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at fremkomme med bemærkninger. Til Udlændinge- og Integrationsministeriet uim@uim.dk, cbo@uim.dk og brj@uim.dk 9. marts 2018 Høringssvar i anledning af forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Håndtering af flygtninge-

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport. MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport

Læs mere

ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE

ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE EURO RUN- SPILLET www.nye-eurosedler.eu ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE - 2 - Anna og Alex er klassekammerater og bedste venner. De har det med at rode sig ud i hårrejsende eventyr. I dag er ingen undtagelse.

Læs mere

ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE

ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE EURO RUN- SPILLET www.nye-eurosedler.eu ANNA OG ALEX OG FALSKMØNTNERNE Anna og Alex er klassekammerater og bedste venner. De har det med at rode sig ud i hårrejsende eventyr. I dag er ingen undtagelse.

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere