baptist.dk Kirken i samfundet Kulturkirke eller kirkekultur? Nummer årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "baptist.dk Kirken i samfundet Kulturkirke eller kirkekultur? Nummer 2 2012 159. årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark"

Transkript

1 baptist.dk Nummer årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark 2 Kirken i samfundet Kulturkirke eller kirkekultur?

2 Kirke med velsmurte hængsler»tror du, det er noget, I vil gå ind i, Erik?«Sådan spurgte borgmesteren, da Hirtshals Kommune stod over for at skulle modtage 40 congolesiske kvoteflygtninge. For Erik Søndergaard blev det et skoleeksempel på, hvordan kirken og det offentlige kan arbejde sammen, og hvordan kirken kan finde sin rolle i det offentlige rum. 2»Som kirke har vi en opgave i at være synlige i lokalsamfundet. Vi skal være nærværende og relevante for de mennesker, vi omgås med ikke kun om søndagen, men i dagligdagen.«der er vægt bag ordene, når Erik Søndergaard udtaler sig. Som embedsmand gennem 40 år kender han det lokalpolitiske system indefra. Det er den erfaring, han tager med sig i arbejdet både som medlem af BaptistKirkens ledelse, og som medlem af den lokale menighed i Sindal. Velsmurte hængsler»det er vigtigt, at vi har nogle velsmurte hængsler i dørene til vores kirker. For det at være kirke er en udadrettet bevægelse. Vi kan ikke bare sidde bag lukkede døre og passe os selv vi skal ud og være kirke dér, hvor vi bor. Og når vi er det, så har jeg også set, hvordan det smitter, og det giver positiv feedback fra politikerne. Det aftvinger respekt, når vi gør det, vi er bedst til som kirke.«det oplevede Erik blandt andet en dag, da borgmesteren kom til ham med en udfordring. Kommunen skulle modtage 40 kvoteflygtninge fra Congo, og borgmesteren vidste, at der blandt baptisterne var folk, der kendte til forholdene i Afrika. Derfor spurgte han, om det var noget de ville hjælpe med, og om de som menighed ville være med til at tage imod og være sparringspartnere for kommunen og skolen. Det lykkedes at stable et flygtningearbejde på benene, og det var noget, der blev bemærket i kommunen. Endda i en sådan grad, at borgmesteren da han på et byrådsmøde blev spurgt om, hvordan det gik med congoleserne svarede:»congoleserne, dem ved vi, at baptisterne har styr på. De tager sig godt af dem.«mennesket bagved»kirken kan noget, som det offentlige ikke kan«, forklarer Erik:»Vi har nogle andre tilgange, for det med næstekærlighed ligger alligevel så dybt i os eller det skulle det i hvert fald gerne! Vi skal ikke være socialkontor, men vi kan hjælpe, og vi kan se på mennesket bagved. Nogle gange kan vi også tage noget arbejde op, som ingen andre ser. Når man sidder som økonomichef i en kommune og hvert år skal spare 5-10 % i budgettet, så bliver man glad, når man ser folk, der engagerer sig frivilligt, og som er gode til det, de gør. Det arbejde, der gøres i frikirkerne, er meget værdifuldt, og der står respekt om det. Det er min erfaring. Man skal ikke være så bange for at være i dialog med Fakta Erik Søndergaard Erik er 68 år og gift med Sonja, sammen har de to børn. Han er oprindeligt uddannet inden for handel og kontor, han forlod arbejdsmarkedet i 2006 efter en karriere som blandt andet økonomichef, socialchef og kommunaldirektør i Hirtshals Kommune. Tidligere har han siddet i Baptistkirkens Missionskomité og som formand for Økonomiudvalget. I dag er han medlem af ledelsen for Baptistkirken i Danmark.

3 » Det aftvinger respekt, når vi gør det, vi er bedst til som kirke. «det offentlige. Der skal være grænser, for vi skal heller ikke lade os udnytte. Vi skal ikke gøre det, en socialrådgiver gør men vi skal gøre det, vi er særlig gode til.«aldrig partipolitisk»vi skal ikke som kirker gå ind og være politikere. Vores opgave er at vise vores holdninger med vores handlinger vi skal ikke være et politisk parti, men en fornuftig samtalepartner og en med- og modspiller i samfundet, der giver vores mening til kende både lokalt og nationalt. Det er en af de måder, vi kan være nærværende på som kirke i det offentlige rum. Det kræver, at vi får en bredere forståelse af, hvad mission er. Det handler ikke kun om at evangelisere, men om at engagere sig i lokalsamfundet og de mennesker, vi bor sammen med. Der skal være respekt om det, vi gør som kirker. Det er derfor, vi skal ud og engagere os. Vi skal komme ud af vores glaskuppel og være synlige, så hængslerne ikke ruster fast!«[ ] Lasse Åbom [ ] Lone Møller-Hansen 3

4 Indhold Kirken i samfundet Kulturkirke eller kirkekultur? Forsiden [ ] Flickr 2 Kirke med velsmurte hængsler interview med Erik Søndergaard 5 Jeg er ikke en kirke! leder 6 Vi har en uventet mangel på tolerance interview med Ebbe Holm 9 Guds rige og Romerriget om Paulus, de første kristne og os selv 12 Hvorfor førertræning? set i spejdernes vinkel 14 Med andre øjne Voxpop 17 Gudløs i et kristent land en ateist har ordet 20 Svært med børnene Lones logbog 23 Som en rød tråd forkyndelse 24 Fred være med dig rapport fra et religionsmøde 27 To generationer taler ud at tale om tro før og nu 30 Mens du sov... med Mette Daugaard Hansen 33 Døbte og døde Hjælp fører til selvhjælp 34 Forbedret hjælp til afrikanske børn nye tiltag 36 Kristen siger du... hvor kristen? klumme 4 Redaktion Lasse Åbom, redaktør tlf , Morten Hedelund, tlf , Hanne Kiel, tlf , Maria Klarskov, tlf , Emilie Munch, tlf , Gitte Elleby Jørgensen, redaktionssekretær tlf , Grafisk design: Pedersen & Pedersen, Århus Trykkeri: V-Print, Holstebro Oplag: baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks kirkeblad og sendes til alle med tilknytning til en baptistmenighed. Idémateriale: Artikelforslag og digitale bil leder modtages gerne. Bemærk dog, at redaktionen planlægger to numre af gangen. Artikler er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning. Udgivelsesdatoer og deadlines Nr. 3: 11. maj. Nr. 4: 29. juni. Deadline 30. april Nr. 5: 7. september. Deadline 9. juli Gaver til baptist.dk: Kan indbetales på mærket»baptist.dk«baptistkirken i Danmark Sekretariatet Lærdalsgade 7, st.tv., 2300 København S Tlf Telefontid: Mandag-fredag kl Hjemmeside: Henvendelse om adresseændring til din lokale menighed. Dødsfald og nydøbte indberettes til Sekretariatet. Bladet kan modtages på cd ved henvendelse til Sekretariatet.

5 Jeg er ikke en kirke! om kirkens rolle i det offentlige rum Leder» Vi undersøger kulturkirken og stiller spørgsmålstegn ved kirkekulturen. «Ikke så langt fra, hvor jeg bor, ligger en kirke. Eller det vil sige, det var engang en kirke. Nu prydes den ene side af kirken med et kæmpe banner, hvor der står:»i m NOT a church!«(jeg er ikke en kirke). Man kunne ellers nemt blive snydt. For det ligner umiskendeligt en kirke udefra. Med røde munkesten og et knejsende højt tårn. Jeg tror nok, det er et kunstgalleri nu. I grunden er den kirke et godt billede på kirkens situation. Stadig en del af kulturen, men tømt for reelt indhold, midt i det offentlige rum råber den sin identitetskrise ud til et samfund, der slet ikke er interesseret i at lytte efter. Det land, der bryster sig af at have en kristen kultur, har fået kultiveret kirken til at være ren kultur og skubbet religionen så langt ud af det offentlige rum, at vi ikke er klar over vores rolle i samfundet længere. Så kunne vi godte os og sige, at det alt sammen bare er Folkekirkens problem, for det er den, der mister medlemmer svarende til indbyggerne i en mellemstor dansk provinsby hvert eneste år. Men hvad er baptisters rolle i den historie? Hvordan forholder vi os til at være kirke i det offentlige rum? Og hvad er det lige med vores forhold til staten? Har vi skabt vores egen lukkede frikirkekultur, der ligger så langt fra danskernes almindelige liv, at vi har tabt vores rolle i samfundet? Derfor er baptist.dk i dette nummer gået på jagt efter gode og levedygtige bud på, hvad det vil sige at være kirke i dag. Vi undersøger kulturkirken og stiller spørgsmålstegn ved kirkekulturen. Vi spørger andre aktører i det religiøse supermarked om deres erfaringer med religion i det offentlige rum. Alt sammen for at reflektere over den kirke, der i samfundet er en lille smule trængt, men som stadig rager op. [ ] Lasse Åbom [ ] Christina Lundegaard 5

6 Vi har en uventet mangel på tolerance Ebbe Holm er advokat i mere end én forstand. Hans engagement for religionsfrihed og menneskerettigheder rækker langt. Faktisk kloden rundt. Han er formand for Europæiske Baptisters Federations afdeling for eksterne relationer, der arbejder for menneskerettigheder og religionsfrihed. Han er medlem af kommissionen for religionsfrihed i Baptisternes Verdens Alliance, der støtter beskyttelse af menneskerettigheder for mennesker fra alle trosretninger, særligt baptister, men også andre, der er forfulgte eller truede på grund af deres tro. 6

7 » Vi bliver mindre og mindre åndeligt engagerede, og samfundets normer styrer mere og mere rammerne for vores religiøse liv. «Hvad er historien bag Ebbe Holms dybe engagement, og er det overhovedet relevant for danske baptister at bruge kræfter på? Var de kræfter ikke bedre investeret i direkte mission over for Danmarks mange kirkefremmede og ikke-troende? Ebbe Holm taler ud: Hvis jeg siger»tolerance«, hvad siger du så? I mit kirkelige liv og erhvervsliv har jeg beskæftiget mig med udsatte gruppers rolle, placering og adgang til samfundet. Som militærnægter og ung betød det, at jeg kom til at arbejde tæt inde i fredsbevægelsen, og da jeg læste, blev jeg præget af det opgør, der i 60 erne var på universiteterne. Autoriteter var noget, man kritisk og positivt kunne forholde sig til. Netop ud fra mit personlige engagement var det at forholde sig til fred og tolerance og anderledes tænkende nøgleord. Min kristne overbevisning og mit politiske engagement og min politiske overbevisning og mit kristne engagement kom til at hænge tæt sammen. Jeg kom til at beskæftige mig med minoriteter både i Danmark og det internationale samfund, bl.a. militærnægtere. I den forbindelse blev jeg involveret i asylsager for nogle unge sydafrikanere, som flygtede til landet. Jeg fik kontakt til andre asylsøgere, der var forfulgte og udstødte af andre samfund. Igennem 70 erne og 80 erne udviklede der sig en strøm mod Danmark, som bestod af reelle flygtninge, men også i høj grad sociale flygtninge. I mine møder med disse mennesker oplevede jeg, at jeg var i stand til at acceptere mennesker, som de var, uanset hvem de var, og hvor de kom fra. Det har været mit livsprincip både over for Vorherre og mig selv, at alle bør være lige. Der er mange, der er privilegerede i forhold til andre, men ingen er mere værd end andre. Det er en holdning, som ind imellem kommer på prøve. Også inden for vores eget trossamfund, oplever jeg, at der er en uventet mangel på tolerance, især over for dem der er fremmede i vores samfund. Når man ser på, hvor stor en del af vores kirkesamfund, der består af mennesker med en ikke-dansk baggrund, kan det undre mig, hvor lidt de er repræsenteret i de ledende organer og i de forsamlinger, der siger noget. Det, der virker beskæmmende, er, at vi ikke behandler det som en udfordring, vi skal forholde os til. I virkeligheden tager vi det standpunkt, at når de engang er rigtige baptister og rigtigt integreret, så kan de stille op på lige fod med os andre. Altså»Lær dansk, opfør dig som dansk, spis flæskesteg juleaften så kan du blive medlem af et udvalg«. Det synes jeg, der mangler en aktiv holdning til. Det handler om en aktiv tolerance, som jeg ikke synes er til stede i BaptistKirken. Hvordan harmonerer det med baptisters selvforståelse? Som danske baptister har vi fået defineret os selv i forhold til det omgivende samfund. Vi er en minoritetsgruppe, men er totalt integreret i samfundet. Vi opfører os ordentligt og finder os i virkeligheden i nogle overtrædelser, som kunne være påberåbt på et langt tidligere tidspunkt. Det er holdninger, som er funderet i anabaptismen (reformationstidens døberbevægelse, red.), og som jeg synes er meget lidt bevidste og synlige i BaptistKirken i dag. Jeg har nogle gange svært ved at tro, at det er sådan, men vi er blevet så pæne som baptister og så indordnede, at vi absorberer samfundets normer. Fx forholder vi os ikke længere til, at der er unge i vores menigheder, der vælger at drage ud i verden i militærets og dødens tjeneste, hvilket dybest set er i strid med traditionel baptistisk tankegang. Jeg beklager, at det 7

8 » Det starter i mine øjne et sted med manglende tolerance og kærlighed til alle dem, der ikke tilhører normen. «8 Advokat i mere end én forstand Ebbe Holm er advokat og partner i Advokatselskabet MAQS med ansvar for fonds- og organisationsret. Han er medlem af Korskirken i Herlev og gift med Mai-Britt Holm. Tilsammen har de seks børn mellem 14 og 38 år. Ebbe Holm er formand for Europæiske Baptisters Federations (EBF) afdeling for eksterne relationer. Han er også medlem af kommissionen for religionsfrihed i Baptisternes Verdens Alliance (BWA). I Danmark er Ebbe Holm formand for BaptistKirkens Internationale Mission. er sådan, men må også se det i øjnene. velsignelse, en form for vielse i kirken. Det Selvom jeg ikke er parat til at give afkald starter i mine øjne et sted med manglende på mine synspunkter, tolererer jeg, at vi tolerance og kærlighed til alle dem, der har den slags mennesker iblandt os. ikke tilhører normen. Jeg værdsætter bredden i BaptistKirken og glæder mig over, at der findes en tistiske grundholdning, at»nok er jeg Hvad er din kommentar til den bap- tolerance, der gør, at jeg kan have min uenig i dine holdninger og din tro, men mening og give udtryk for den, uden at jeg vil til enhver tid kæmpe for din ret til jeg bliver stemt ud. Jeg vil aldrig tilhøre at tro og tænke, som du gør«? den fløj, som vil stemme imod, at der kan Jeg tror i og for sig, at mange baptister foretages vielser af homoseksuelle i baptistkirker, men jeg må acceptere, at der har den grundholdning, men vi opdager og mennesker generelt i samfundet findes en fløj i samfundet, også i Baptist- alle sammen, at der, når vi kommer hjem Kirken, der har en homofobisk holdning. til os selv, opstår daglige behov, som også Jeg siger ikke, at vi ikke skal opføre os skal tilgodeses. Men hvornår begrænser ordentligt og ikke hver især skal lytte til de vores holdninger? Vi skal kunne stå Guds ord og Guds stemme i vores bøn, på mål for vores holdninger i hver eneste men jeg har meget svært ved at forstå de handling, vi foretager os. Vi skal ikke bare ambassadører, der synes, det er vigtigt på google et emne på internettet og absorbere det ureflekteret. Jeg savner mere Vorherres vegne at føre kampagner mod homoseksuelles ønsker om at opnå en refleksion i vores baptistkirke. Refleksion og livsopfattelse og dermed religiøs opfattelse bliver efter min mening meget styret af vores materielle behov. Det indebærer nogle gange, at der bliver meget lidt tid til at interessere sig for den hjemløse eller den gode ven i omgangskredsen, som har brug for en opringning, men»jeg orker det ikke, fordi jeg har været på kursus hele dagen«. Dér synes jeg, at det at være en engageret baptist eller kirkeaktivist ikke tillægges større betydning end, at jeg også lige skal nå en tur i fitnesscentret, se en fodboldkamp eller vennerne. Det er blevet et kulturelt tilbud, en rigtig god oplevelse, at dele suppe ud til fattige eller hjemløse. Netop fordi det kristne engagement bliver til en del af et materielt behov, kommer det heller ikke til at veje mere. Er baptister blevet åndsløse? Ja, det er de, hvis vi kan blive enige om, at hvis du er åndeligt engageret, så bliver du også engageret i dine medmennesker. Jeg mener, at vi er gået på kompromis med dem, vi er forpligtet overfor. Vi bliver mindre og mindre åndeligt engagerede, og samfundets normer styrer mere og mere rammerne for vores religiøse liv. [ ] Rie Andersen [ ] Christina Lundegaard

9 Guds rige og Romerriget om Paulus, de første kristne og os selv Paulus skriver til de kristne i Rom 20 år efter, at Jesus er opstået, at»det er Gud, der har indsat alle myndigheder og givet dem magt. Hvis man sætter sig op imod dem, der har myndighed, gør man i virkeligheden oprør mod Guds beslutning«. Det lyder bastant! Hvad skal vi mene om det? Midt i 50 erne skrev Paulus et brev til de kristne i Rom. Vi kender det i dag som det længste af hans breve i Det Ny Testamente. Det er her i kapitel 13:1-7 vi finder de berømte ord, der er citeret ovenfor. Op igennem historien er disse vers blevet udlagt, som om modstand mod myndighederne betyder modstand mod Gud. Få vers fra Ny Testamente har skabt større ulykke og elendighed i den europæiske kulturkristendom. Kirkens ledere gav ofte tidens tyranner stor magt, netop fordi disse vers stod i Paulus vigtigste brev. I Ny Testamente mangler vi en principiel tænkning om»stat og kirke«. Vi finder intet, der kan sammenlignes med den græske filosofi om staten eller de romerske juristers statstænkning. Det er heller ikke muligt at tale om»kirke og stat«med vor tids begreber. Men vi finder noget om de første kristnes syn på magten også på de politiske magthavere. Men mest handler det om Guds Rige og om en»anderledes magt«, der med de kristne nu er på spil i verden, nemlig kærlighedens magt. 9

10 » Skal kristne bøje sig for de herskere, der bruger deres magt til at skræmme det gode og rose det onde? Nej, selvfølgelig ikke! «10 Skal kristne betale skat? Det er det spørgsmål, teksten ender med at besvare. Ja, siger Paulus, til de kristne i Rom:»I skal gøre det, der forventes af jer, uanset om det drejer sig om at betale skatter og afgifter eller om at vise ære og respekt«(13:7). Det betyder også, at den traditionelle tolkning af teksten er uholdbar. Den handler ikke om»stat og kirke«, men om at være kristne borgere i Rom. Paulus opfordring lyder som efterklange af profeten Jeremias, da han sagde til de bortførte jøder i Babylon:»Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed til Herren for den. Går det den godt, går det også jer godt!«(29:7). Ser vi på teksten, som den står i Romerbrevet i afsnittet 12:1-13:14 er der flere begrundelser for dette. De kristne skal altid stræbe efter at»gøre det gode«. De må prøve at skønne, hvad der er Guds vilje og kende, hvad der er godt (12:2). Motivet kommer som perler på en snor i alt 4 gange. Og det står i centrum i vores sammenhæng:» så gør det gode«(13:3). Når de kristne skal»skønne«, hvad der tjener»det gode liv«i byen, så er det nødvendigt, at de bruger»samvittigheden«(13:5). Hermed henviser Paulus til deres»fornyede sind«(12:2), der er præget af Guds kærlighed. Skal kristne bøje sig? Alt dette sigter på, at de kristne i Rom ikke skal overtage byens og tidens livsstil, men deres tanke skal være optaget af, at deres liv bliver»én lang gudstjeneste«. De lever ikke som almindelige romerske borgere (12:1). De skal tværtimod være bundet af kærlighed til deres næste (13:8-10), fordi de er optaget af Guds Rige, der er undervejs med en fornyelse af alt (13:11-14) mørket viger, dagen er nær. Som kristne i Rom er de»den nye tids folk«. Derfor skal»de lægge mørkets handlinger bag sig og kæmpe med lysets våben«(13:12). Indtil Guds herredømme bryder helt igennem, skal de fremme»det gode«sådan tjener de Kristus. Og på den måde bliver de agtet af romerne. Læser vi teksten isoleret, kommer vi let på afveje. Paulus kan jo ikke på den ene side sige:»skik jer ikke lige med denne verden«(12:2) og på den anden side forlange, at kristne accepterer alt, hvad denne verdens magthavere foreskriver (13:1-2). Skal kristne bøje sig for de herskere, der bruger deres magt til at skræmme det gode og rose det onde? Nej, selvfølgelig ikke! Hvis ikke øvrigheden statsmagten er Guds tjener, som Paulus her udnævner den til, er den ikke retmæssig øvrighed. Og så må vi stille spørgsmål ved dens krav på lydighed og respekt. Paulus definerer i virkeligheden, hvad en retmæssig øvrighed går ud på. En»ret magthaver«er ifølge Paulus den, der roser den gode og straffer den onde (13:3-4). Som sådan er øvrigheden Guds ordning (13:2) og kun derfor skylder vi den respekt og lydighed. Grænser for kristnes loyalitet Der er med andre ord en grænse for kristnes loyalitet, når det gælder statsmagten»tilpas jer ikke denne verden«(12:2). Som kristne kan vi naturligvis komme i konflikt med denne verdens magthavere. Det sker, når de ikke vil»det gode liv for de flest mulige«fordi de selv er præget af griskhed. Eller ensidigt optaget af klasseinteresser men det er måske passé? I vor tid handler det meget mere om gruppeinteresser, der ofte skævvrider almenvellet dvs.»det gode liv«for de flest mulige i byen, i landet eller på kloden. Jeremias ord gælder stadig:»går det

11 byen (landet, kloden) godt, går det også jer godt!«hvis ikke det er dét, øvrigheden er optaget af, må kristne protestere i Guds navn og vise, hvad der kan ske, hvor en»anderledes magt«sættes i spil, kærlighedens magt. Da Peter stod for øvrigheden i Jerusalem 20 år inden Paulus skrev brevet til de kristne i Rom svarede han dem, der forbød de kristne at virke i byen:»man bør adlyde Gud mere end mennesker«(apostlenes Gerninger 5:29). Det er Peters rappe udgave af Jesu ord til alle kristne:»søg først Guds Rige«(Mattæus 6:33). Med»Guds Rige«som det primære udgangspunkt har vi et godt alternativ, når»romerriget«kalder på vores loyalitet. Det gælder ethvert»romerrige«også vor tids herskere. [ ] Bent Hylleberg [ ] Gitte Elleby Jørgensen og Flickr 11

12 Der kan ikke være ret mange, der er i tvivl om, at spejdere laver spejderaktiviteter. Og man behøver ikke sætte mange ord på, hvad det er, for de fleste mennesker har med det samme et billede af noget med bål, telte og snobrød. Og det er jo som sådan heller ikke forkert. Som baptistspejdere ser vi spejderarbejdet som en rigtig god metode til ikke kun at lære vores børn og unge diverse praktiske spejderfærdigheder, men også som en rigtig god metode til at forkynde evangeliet. At bo sammen på en spejderlejr, hvor der er brug for, at alle hjælper til med småt eller stort, at alle tager et ansvar for at få dagen til at lykkes, det er for mig at se udlevet kristendom. Det kristne evangelium er den grundsten, vi bygger vores arbejde på i Danske Baptisters Spejderkorps. Morgendagens ledere 12 Men spejderkorpset uddanner også mor- Hvorfor førertræning? gendagens ledere. I denne artikel kommer jeg til at bruge leder og fører lidt i flæng. Hos os hedder en leder en fører, og det er førertræning, vi laver. Men sagt lidt mere nudansk er det ledere, vi uddanner. Men hvad var det nu med morgen- dagens ledere? Ledertræning er mange ting, men blandt andet er det at udfordre, udvikle og bevæge mennesker i bred

13 » Sagt lidt mere nudansk er det ledere, vi uddanner. «forstand. Den fører, der mandag efter mandag afholder møder for de mindste, laver altså også ledertræning også selv om det er for de små ledere på otte år. Vi har ikke en ambition om, at alle vores medlemmer skal ende som administrerende direktører i store firmaer, bare de kan blive ledere i eget liv. Den østrigske filosof Wittgenstein skulle en gang have sagt til en ven:»du skal forbedre dig selv, det er det eneste, du kan gøre for at forbedre«. Man skulle tro, han havde været spejder. Morgendagens verden Drengespejdernes verdensorganisation (WOSM) har et motto, der handler om at skabe en bedre verden:»creating a Better World«. Naturligvis er det inspireret af spejderbevægelsens stifter Robert Baden-Powells ord om at efterlade verden en smule bedre, end vi modtog den. Det er derfor, vi laver førertræning! Fordi vi ønsker at gøre verden til et bedre sted at være. Man kunne sagtens forestille sig, at man hver gang en stab går i gang med at planlægge en træning hiver sidste års program op af skuffen, og fyrer det af en gang til. For der er jo ikke så meget nyt under solen, når det handler om, hvordan man afholder en andagt, bygger et spisebord eller bruger en GPS. Men sådan er det ikke. Der ligger et kæmpe arbejde bag hver gang. Og indimellem rystes posen godt og grundigt. Spejderarbejde blandt nydanskere Jeg kunne godt tænke mig at fremhæve sidste års Gilwell-lejr. Gilwell-træningen er den fineste træning, en spejderfører kan gennemgå. Træningen er internationalt anerkendt, og mange ledere over hele verden har gennemført Gilwell-træningen, der består af en praktisk (en uges lejr) og en teoretisk (skriftlig) del. Staben havde valgt at gå ad lidt andre veje, end vi tidligere har haft tradition for. I samarbejde med lokale ledere fra Det Danske Spejderkorps holdt årets Gilwelllejrdeltagere en hel dag med spændende aktiviteter for børn og unge i Gellerupparken. De børn og unge, der bor i Gellerupparken, er desværre ikke dem, vi i spejderkorpset har bedst kontakt med. Det gælder i øvrigt også for de tre andre korps i Danmark. At staben havde valgt at udfordre deltagerne til at forberede en aktivitetsdag netop her, det ligger fint i forlængelse af et af de store ønsker, som spejderkorpset har, nemlig at lave spejderarbejde blandt nydanskere. Det er klart, at en enkelt dag ikke forandrer en hel masse, men måske har nogle af de lokale børn fået lyst til at blive spejdere. I hvert fald har vi nu en gruppe unge førere, som har erfaret, at det ikke er umuligt at komme i kontakt med andre grupper af samfundet end dem, vi plejer at møde som spejdere og på den måde er de med til at forandre verden. Lærerigt for både stab og deltagere. Og så er det livslang læring at være fører i Danske Baptisters Spejderkorps. Selvom man har gennemført den fineste træning med et ønske om at forandre verden og forkynde Guds ord så bliver man aldrig færdig. [ ] Pia Duebjerg Andersen, Vicespejderchef [ ] Stine Algot Nielsen & Sofie Malm Henriksen 13

14 Med andre øjne» Danskerne har ikke så mange problemer, så de glemmer nemt Gud. «egen alder, og jeg oplever, at de danskere, som er kristne, har en meget stærk tro. 14 baptist.dk har mødt en række kristne, der har erfaringer med at leve som kristen i andre samfund og kulturer. Vi har bedt dem give deres syn på Danmark som et kristent land. Jeremias Thang 17 år Chin-staten, Burma. Hvordan er det at være kristen i det land, du kommer fra? I Chin er alle kristne. Alle i den by, hvor jeg boede, gik i kirke. Der kom personer til gudstjeneste hver søndag i min kirke, og der var også mange andre kirker i byen. Forældrene sørger for, at deres børn kommer i kirke og lærer om Gud, men troen fylder også meget hjemme i familien. Hvordan synes du, det er at være kristen i Danmark? Jeg har fået en ny kirke i Danmark, og jeg har kristne venner her, som jeg er rigtig glade for. Jeg går på en kristen efterskole, hvor der er mange unge kristne på min Man kan se det på den måde, som de opfører sig på, og hvordan de behandler andre mennesker. Betragter du Danmark som et kristent land? Ja, jeg synes, det er et kristent land. I Danmark har man kristendom i skolen, og kulturen er også meget præget af kristendommen. Men det er på en helt anden måde end i Chin. Er der forskel på myndighedernes rolle over for kristne i Danmark og dit hjemland? Jeg har ikke oplevet, at regeringen har blandet sig så meget, men det kan f.eks. være svært at få en høj uddannelse i Burma, hvis man er kristen. Der var også en gang, hvor de unge i byen havde bygget et kæmpe kors oppe i bjergene, og hvor regeringssoldater så ødelagde det.

15 Simona Bucur 19 år Rumænien Hvordan er det at være kristen i det land, Hvordan synes du, det er at være kristen i du kommer fra? Danmark? I Rumænien er der mange kristne og for- Det virker, som om folk her i Danmark har skellige kristne trosretninger. Vi har meget mere frihed. I Rumænien ses der f.eks. program om søndagen med gudstjenester mere strengt på rygning, alkohol, pigers og søndagsskole for børnene. smykker og tøj. Det gode ved at være kristen i Danmark er, at jeg kan være mere mig selv. Jeg elsker det sammenhold, Jeremiah Akuffo Darko 24 år Ghana Jeg syntes ikke, det er sværere, det er det samme alle steder. Men det kan selvfølgelig være svært, hvis man ikke har et sted, som jeg oplever i min kirke her i Danmark, og jeg føler, at det er en åndelig familie, som støtter mig. hvor man kan tilbede Gud. Betragter du Danmark som et kristent Hvordan er det at være kristen i det land, land? du kommer fra? Betragter du Danmark som et kristent Jeg tror, at Danmark er et kristent land, Som kristen gik man så meget i kirke som land? men at mange mennesker skjuler sig muligt, nogen bor i kirken eller er der hele Danmark er et kristent land, og der er bag det faktum og lever deres liv med tiden. Når vi har gudstjeneste, kommer kirker alle steder. Det er på mange måder egne regler uden at have Jesu bud i der rigtig mange. Vi er meget sammen i ligesom i Ghana, men i Ghana er vi ikke tankerne. Jeg oplever samtidig, at de, menigheden og støtter hinanden. kun religiøse, vi følger efter, hvad Biblen som virkelig lever som kristne her, har siger. Vi er meget troende, kan man sige. et stærkt sammenhold og kærlighed og Hvordan synes du, det er at være kristen i I Ghana tager man det alvorligt, når det støtte til hinanden. Danmark? handler om Gud. Man går i kirke hver Jeg tror ikke, det er så anderledes for mig. søndag og praktiserer det, som prædikes i kirken. Herhjemme er man ligesom ligeglad, og mange danskere går kun i kirke, når der er barnedåb, bryllup eller konfirmation. Er der forskel på myndighedernes rolle over for kristne i Danmark og dit hjemland? Regeringen i Rumænien lader det være frit for befolkningen at vælge, hvad de 15 vil tro, og om de vil tage del i et religi- Er der forskel på myndighedernes rolle øst fællesskab. over for kristne i Danmark og dit hjemland? Ikke rigtigt, alle har ret til at tilbede det, som de tror på.

16 Med andre øjne» Det gode ved at være kristen i Danmark er, at jeg kan være mere mig selv. «i Kachin. Men det har ikke altid været så- Er der forskel på myndighedernes rolle dan. Jeg kan huske, da der blev fejret 100 over for kristne i Danmark og dit hjem- års jubilæum for kristendommen i Kachin. land? Alle går i kirke, og der foregår mange ting Der er ikke religionsfrihed i Burma. Kir- i kirken om søndagen og i løbet af ugen. kerne i små landsbyer i Kachin oplever, Det er også almindeligt at gå op i bjergene at regeringssoldater besætter kirkerne for at bede og faste. og bruger dem som opholdssteder, så de fattige, kristne landsbyboere må flygte Hvordan synes du, det er at være kristen i ind i junglen. Kors, som er blevet bygget Danmark? af kristne i bjergene, er blevet fjernet, og Danskerne tror ikke så meget på Gud, der er i stedet blevet bygget buddhistiske men de har megen kærlighed. De har ikke templer. så mange problemer, så de glemmer nemt Gud. Vi har været meget afhængige af Guds kærlighed i Burma, hvor vi har kunnet lægge vores problemer over til ham. Bawk Ja Zing Hkang 45 år Kachin-staten, Burma Hvordan er det at være kristen i det land, Betragter du Danmark som et kristent land? Ja, for mange af lovene stammer fra Biblen. F.eks. menneskerettigheder og ansvaret for hinanden. Sådan er lovene slet ikke i Burma. Der er lagt et kristent fundament [ ] Morten Olsen [ ] Private 16 du kommer fra? for Danmark, men nu har de fleste dan- Det er normalt, for næsten alle er kristne skere glemt troen.

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere