baptist.dk Kirken i samfundet Kulturkirke eller kirkekultur? Nummer årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "baptist.dk Kirken i samfundet Kulturkirke eller kirkekultur? Nummer 2 2012 159. årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark"

Transkript

1 baptist.dk Nummer årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark 2 Kirken i samfundet Kulturkirke eller kirkekultur?

2 Kirke med velsmurte hængsler»tror du, det er noget, I vil gå ind i, Erik?«Sådan spurgte borgmesteren, da Hirtshals Kommune stod over for at skulle modtage 40 congolesiske kvoteflygtninge. For Erik Søndergaard blev det et skoleeksempel på, hvordan kirken og det offentlige kan arbejde sammen, og hvordan kirken kan finde sin rolle i det offentlige rum. 2»Som kirke har vi en opgave i at være synlige i lokalsamfundet. Vi skal være nærværende og relevante for de mennesker, vi omgås med ikke kun om søndagen, men i dagligdagen.«der er vægt bag ordene, når Erik Søndergaard udtaler sig. Som embedsmand gennem 40 år kender han det lokalpolitiske system indefra. Det er den erfaring, han tager med sig i arbejdet både som medlem af BaptistKirkens ledelse, og som medlem af den lokale menighed i Sindal. Velsmurte hængsler»det er vigtigt, at vi har nogle velsmurte hængsler i dørene til vores kirker. For det at være kirke er en udadrettet bevægelse. Vi kan ikke bare sidde bag lukkede døre og passe os selv vi skal ud og være kirke dér, hvor vi bor. Og når vi er det, så har jeg også set, hvordan det smitter, og det giver positiv feedback fra politikerne. Det aftvinger respekt, når vi gør det, vi er bedst til som kirke.«det oplevede Erik blandt andet en dag, da borgmesteren kom til ham med en udfordring. Kommunen skulle modtage 40 kvoteflygtninge fra Congo, og borgmesteren vidste, at der blandt baptisterne var folk, der kendte til forholdene i Afrika. Derfor spurgte han, om det var noget de ville hjælpe med, og om de som menighed ville være med til at tage imod og være sparringspartnere for kommunen og skolen. Det lykkedes at stable et flygtningearbejde på benene, og det var noget, der blev bemærket i kommunen. Endda i en sådan grad, at borgmesteren da han på et byrådsmøde blev spurgt om, hvordan det gik med congoleserne svarede:»congoleserne, dem ved vi, at baptisterne har styr på. De tager sig godt af dem.«mennesket bagved»kirken kan noget, som det offentlige ikke kan«, forklarer Erik:»Vi har nogle andre tilgange, for det med næstekærlighed ligger alligevel så dybt i os eller det skulle det i hvert fald gerne! Vi skal ikke være socialkontor, men vi kan hjælpe, og vi kan se på mennesket bagved. Nogle gange kan vi også tage noget arbejde op, som ingen andre ser. Når man sidder som økonomichef i en kommune og hvert år skal spare 5-10 % i budgettet, så bliver man glad, når man ser folk, der engagerer sig frivilligt, og som er gode til det, de gør. Det arbejde, der gøres i frikirkerne, er meget værdifuldt, og der står respekt om det. Det er min erfaring. Man skal ikke være så bange for at være i dialog med Fakta Erik Søndergaard Erik er 68 år og gift med Sonja, sammen har de to børn. Han er oprindeligt uddannet inden for handel og kontor, han forlod arbejdsmarkedet i 2006 efter en karriere som blandt andet økonomichef, socialchef og kommunaldirektør i Hirtshals Kommune. Tidligere har han siddet i Baptistkirkens Missionskomité og som formand for Økonomiudvalget. I dag er han medlem af ledelsen for Baptistkirken i Danmark.

3 » Det aftvinger respekt, når vi gør det, vi er bedst til som kirke. «det offentlige. Der skal være grænser, for vi skal heller ikke lade os udnytte. Vi skal ikke gøre det, en socialrådgiver gør men vi skal gøre det, vi er særlig gode til.«aldrig partipolitisk»vi skal ikke som kirker gå ind og være politikere. Vores opgave er at vise vores holdninger med vores handlinger vi skal ikke være et politisk parti, men en fornuftig samtalepartner og en med- og modspiller i samfundet, der giver vores mening til kende både lokalt og nationalt. Det er en af de måder, vi kan være nærværende på som kirke i det offentlige rum. Det kræver, at vi får en bredere forståelse af, hvad mission er. Det handler ikke kun om at evangelisere, men om at engagere sig i lokalsamfundet og de mennesker, vi bor sammen med. Der skal være respekt om det, vi gør som kirker. Det er derfor, vi skal ud og engagere os. Vi skal komme ud af vores glaskuppel og være synlige, så hængslerne ikke ruster fast!«[ ] Lasse Åbom [ ] Lone Møller-Hansen 3

4 Indhold Kirken i samfundet Kulturkirke eller kirkekultur? Forsiden [ ] Flickr 2 Kirke med velsmurte hængsler interview med Erik Søndergaard 5 Jeg er ikke en kirke! leder 6 Vi har en uventet mangel på tolerance interview med Ebbe Holm 9 Guds rige og Romerriget om Paulus, de første kristne og os selv 12 Hvorfor førertræning? set i spejdernes vinkel 14 Med andre øjne Voxpop 17 Gudløs i et kristent land en ateist har ordet 20 Svært med børnene Lones logbog 23 Som en rød tråd forkyndelse 24 Fred være med dig rapport fra et religionsmøde 27 To generationer taler ud at tale om tro før og nu 30 Mens du sov... med Mette Daugaard Hansen 33 Døbte og døde Hjælp fører til selvhjælp 34 Forbedret hjælp til afrikanske børn nye tiltag 36 Kristen siger du... hvor kristen? klumme 4 Redaktion Lasse Åbom, redaktør tlf , Morten Hedelund, tlf , Hanne Kiel, tlf , Maria Klarskov, tlf , Emilie Munch, tlf , Gitte Elleby Jørgensen, redaktionssekretær tlf , Grafisk design: Pedersen & Pedersen, Århus Trykkeri: V-Print, Holstebro Oplag: baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks kirkeblad og sendes til alle med tilknytning til en baptistmenighed. Idémateriale: Artikelforslag og digitale bil leder modtages gerne. Bemærk dog, at redaktionen planlægger to numre af gangen. Artikler er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdning. Udgivelsesdatoer og deadlines Nr. 3: 11. maj. Nr. 4: 29. juni. Deadline 30. april Nr. 5: 7. september. Deadline 9. juli Gaver til baptist.dk: Kan indbetales på mærket»baptist.dk«baptistkirken i Danmark Sekretariatet Lærdalsgade 7, st.tv., 2300 København S Tlf Telefontid: Mandag-fredag kl Hjemmeside: Henvendelse om adresseændring til din lokale menighed. Dødsfald og nydøbte indberettes til Sekretariatet. Bladet kan modtages på cd ved henvendelse til Sekretariatet.

5 Jeg er ikke en kirke! om kirkens rolle i det offentlige rum Leder» Vi undersøger kulturkirken og stiller spørgsmålstegn ved kirkekulturen. «Ikke så langt fra, hvor jeg bor, ligger en kirke. Eller det vil sige, det var engang en kirke. Nu prydes den ene side af kirken med et kæmpe banner, hvor der står:»i m NOT a church!«(jeg er ikke en kirke). Man kunne ellers nemt blive snydt. For det ligner umiskendeligt en kirke udefra. Med røde munkesten og et knejsende højt tårn. Jeg tror nok, det er et kunstgalleri nu. I grunden er den kirke et godt billede på kirkens situation. Stadig en del af kulturen, men tømt for reelt indhold, midt i det offentlige rum råber den sin identitetskrise ud til et samfund, der slet ikke er interesseret i at lytte efter. Det land, der bryster sig af at have en kristen kultur, har fået kultiveret kirken til at være ren kultur og skubbet religionen så langt ud af det offentlige rum, at vi ikke er klar over vores rolle i samfundet længere. Så kunne vi godte os og sige, at det alt sammen bare er Folkekirkens problem, for det er den, der mister medlemmer svarende til indbyggerne i en mellemstor dansk provinsby hvert eneste år. Men hvad er baptisters rolle i den historie? Hvordan forholder vi os til at være kirke i det offentlige rum? Og hvad er det lige med vores forhold til staten? Har vi skabt vores egen lukkede frikirkekultur, der ligger så langt fra danskernes almindelige liv, at vi har tabt vores rolle i samfundet? Derfor er baptist.dk i dette nummer gået på jagt efter gode og levedygtige bud på, hvad det vil sige at være kirke i dag. Vi undersøger kulturkirken og stiller spørgsmålstegn ved kirkekulturen. Vi spørger andre aktører i det religiøse supermarked om deres erfaringer med religion i det offentlige rum. Alt sammen for at reflektere over den kirke, der i samfundet er en lille smule trængt, men som stadig rager op. [ ] Lasse Åbom [ ] Christina Lundegaard 5

6 Vi har en uventet mangel på tolerance Ebbe Holm er advokat i mere end én forstand. Hans engagement for religionsfrihed og menneskerettigheder rækker langt. Faktisk kloden rundt. Han er formand for Europæiske Baptisters Federations afdeling for eksterne relationer, der arbejder for menneskerettigheder og religionsfrihed. Han er medlem af kommissionen for religionsfrihed i Baptisternes Verdens Alliance, der støtter beskyttelse af menneskerettigheder for mennesker fra alle trosretninger, særligt baptister, men også andre, der er forfulgte eller truede på grund af deres tro. 6

7 » Vi bliver mindre og mindre åndeligt engagerede, og samfundets normer styrer mere og mere rammerne for vores religiøse liv. «Hvad er historien bag Ebbe Holms dybe engagement, og er det overhovedet relevant for danske baptister at bruge kræfter på? Var de kræfter ikke bedre investeret i direkte mission over for Danmarks mange kirkefremmede og ikke-troende? Ebbe Holm taler ud: Hvis jeg siger»tolerance«, hvad siger du så? I mit kirkelige liv og erhvervsliv har jeg beskæftiget mig med udsatte gruppers rolle, placering og adgang til samfundet. Som militærnægter og ung betød det, at jeg kom til at arbejde tæt inde i fredsbevægelsen, og da jeg læste, blev jeg præget af det opgør, der i 60 erne var på universiteterne. Autoriteter var noget, man kritisk og positivt kunne forholde sig til. Netop ud fra mit personlige engagement var det at forholde sig til fred og tolerance og anderledes tænkende nøgleord. Min kristne overbevisning og mit politiske engagement og min politiske overbevisning og mit kristne engagement kom til at hænge tæt sammen. Jeg kom til at beskæftige mig med minoriteter både i Danmark og det internationale samfund, bl.a. militærnægtere. I den forbindelse blev jeg involveret i asylsager for nogle unge sydafrikanere, som flygtede til landet. Jeg fik kontakt til andre asylsøgere, der var forfulgte og udstødte af andre samfund. Igennem 70 erne og 80 erne udviklede der sig en strøm mod Danmark, som bestod af reelle flygtninge, men også i høj grad sociale flygtninge. I mine møder med disse mennesker oplevede jeg, at jeg var i stand til at acceptere mennesker, som de var, uanset hvem de var, og hvor de kom fra. Det har været mit livsprincip både over for Vorherre og mig selv, at alle bør være lige. Der er mange, der er privilegerede i forhold til andre, men ingen er mere værd end andre. Det er en holdning, som ind imellem kommer på prøve. Også inden for vores eget trossamfund, oplever jeg, at der er en uventet mangel på tolerance, især over for dem der er fremmede i vores samfund. Når man ser på, hvor stor en del af vores kirkesamfund, der består af mennesker med en ikke-dansk baggrund, kan det undre mig, hvor lidt de er repræsenteret i de ledende organer og i de forsamlinger, der siger noget. Det, der virker beskæmmende, er, at vi ikke behandler det som en udfordring, vi skal forholde os til. I virkeligheden tager vi det standpunkt, at når de engang er rigtige baptister og rigtigt integreret, så kan de stille op på lige fod med os andre. Altså»Lær dansk, opfør dig som dansk, spis flæskesteg juleaften så kan du blive medlem af et udvalg«. Det synes jeg, der mangler en aktiv holdning til. Det handler om en aktiv tolerance, som jeg ikke synes er til stede i BaptistKirken. Hvordan harmonerer det med baptisters selvforståelse? Som danske baptister har vi fået defineret os selv i forhold til det omgivende samfund. Vi er en minoritetsgruppe, men er totalt integreret i samfundet. Vi opfører os ordentligt og finder os i virkeligheden i nogle overtrædelser, som kunne være påberåbt på et langt tidligere tidspunkt. Det er holdninger, som er funderet i anabaptismen (reformationstidens døberbevægelse, red.), og som jeg synes er meget lidt bevidste og synlige i BaptistKirken i dag. Jeg har nogle gange svært ved at tro, at det er sådan, men vi er blevet så pæne som baptister og så indordnede, at vi absorberer samfundets normer. Fx forholder vi os ikke længere til, at der er unge i vores menigheder, der vælger at drage ud i verden i militærets og dødens tjeneste, hvilket dybest set er i strid med traditionel baptistisk tankegang. Jeg beklager, at det 7

8 » Det starter i mine øjne et sted med manglende tolerance og kærlighed til alle dem, der ikke tilhører normen. «8 Advokat i mere end én forstand Ebbe Holm er advokat og partner i Advokatselskabet MAQS med ansvar for fonds- og organisationsret. Han er medlem af Korskirken i Herlev og gift med Mai-Britt Holm. Tilsammen har de seks børn mellem 14 og 38 år. Ebbe Holm er formand for Europæiske Baptisters Federations (EBF) afdeling for eksterne relationer. Han er også medlem af kommissionen for religionsfrihed i Baptisternes Verdens Alliance (BWA). I Danmark er Ebbe Holm formand for BaptistKirkens Internationale Mission. er sådan, men må også se det i øjnene. velsignelse, en form for vielse i kirken. Det Selvom jeg ikke er parat til at give afkald starter i mine øjne et sted med manglende på mine synspunkter, tolererer jeg, at vi tolerance og kærlighed til alle dem, der har den slags mennesker iblandt os. ikke tilhører normen. Jeg værdsætter bredden i BaptistKirken og glæder mig over, at der findes en tistiske grundholdning, at»nok er jeg Hvad er din kommentar til den bap- tolerance, der gør, at jeg kan have min uenig i dine holdninger og din tro, men mening og give udtryk for den, uden at jeg vil til enhver tid kæmpe for din ret til jeg bliver stemt ud. Jeg vil aldrig tilhøre at tro og tænke, som du gør«? den fløj, som vil stemme imod, at der kan Jeg tror i og for sig, at mange baptister foretages vielser af homoseksuelle i baptistkirker, men jeg må acceptere, at der har den grundholdning, men vi opdager og mennesker generelt i samfundet findes en fløj i samfundet, også i Baptist- alle sammen, at der, når vi kommer hjem Kirken, der har en homofobisk holdning. til os selv, opstår daglige behov, som også Jeg siger ikke, at vi ikke skal opføre os skal tilgodeses. Men hvornår begrænser ordentligt og ikke hver især skal lytte til de vores holdninger? Vi skal kunne stå Guds ord og Guds stemme i vores bøn, på mål for vores holdninger i hver eneste men jeg har meget svært ved at forstå de handling, vi foretager os. Vi skal ikke bare ambassadører, der synes, det er vigtigt på google et emne på internettet og absorbere det ureflekteret. Jeg savner mere Vorherres vegne at føre kampagner mod homoseksuelles ønsker om at opnå en refleksion i vores baptistkirke. Refleksion og livsopfattelse og dermed religiøs opfattelse bliver efter min mening meget styret af vores materielle behov. Det indebærer nogle gange, at der bliver meget lidt tid til at interessere sig for den hjemløse eller den gode ven i omgangskredsen, som har brug for en opringning, men»jeg orker det ikke, fordi jeg har været på kursus hele dagen«. Dér synes jeg, at det at være en engageret baptist eller kirkeaktivist ikke tillægges større betydning end, at jeg også lige skal nå en tur i fitnesscentret, se en fodboldkamp eller vennerne. Det er blevet et kulturelt tilbud, en rigtig god oplevelse, at dele suppe ud til fattige eller hjemløse. Netop fordi det kristne engagement bliver til en del af et materielt behov, kommer det heller ikke til at veje mere. Er baptister blevet åndsløse? Ja, det er de, hvis vi kan blive enige om, at hvis du er åndeligt engageret, så bliver du også engageret i dine medmennesker. Jeg mener, at vi er gået på kompromis med dem, vi er forpligtet overfor. Vi bliver mindre og mindre åndeligt engagerede, og samfundets normer styrer mere og mere rammerne for vores religiøse liv. [ ] Rie Andersen [ ] Christina Lundegaard

9 Guds rige og Romerriget om Paulus, de første kristne og os selv Paulus skriver til de kristne i Rom 20 år efter, at Jesus er opstået, at»det er Gud, der har indsat alle myndigheder og givet dem magt. Hvis man sætter sig op imod dem, der har myndighed, gør man i virkeligheden oprør mod Guds beslutning«. Det lyder bastant! Hvad skal vi mene om det? Midt i 50 erne skrev Paulus et brev til de kristne i Rom. Vi kender det i dag som det længste af hans breve i Det Ny Testamente. Det er her i kapitel 13:1-7 vi finder de berømte ord, der er citeret ovenfor. Op igennem historien er disse vers blevet udlagt, som om modstand mod myndighederne betyder modstand mod Gud. Få vers fra Ny Testamente har skabt større ulykke og elendighed i den europæiske kulturkristendom. Kirkens ledere gav ofte tidens tyranner stor magt, netop fordi disse vers stod i Paulus vigtigste brev. I Ny Testamente mangler vi en principiel tænkning om»stat og kirke«. Vi finder intet, der kan sammenlignes med den græske filosofi om staten eller de romerske juristers statstænkning. Det er heller ikke muligt at tale om»kirke og stat«med vor tids begreber. Men vi finder noget om de første kristnes syn på magten også på de politiske magthavere. Men mest handler det om Guds Rige og om en»anderledes magt«, der med de kristne nu er på spil i verden, nemlig kærlighedens magt. 9

10 » Skal kristne bøje sig for de herskere, der bruger deres magt til at skræmme det gode og rose det onde? Nej, selvfølgelig ikke! «10 Skal kristne betale skat? Det er det spørgsmål, teksten ender med at besvare. Ja, siger Paulus, til de kristne i Rom:»I skal gøre det, der forventes af jer, uanset om det drejer sig om at betale skatter og afgifter eller om at vise ære og respekt«(13:7). Det betyder også, at den traditionelle tolkning af teksten er uholdbar. Den handler ikke om»stat og kirke«, men om at være kristne borgere i Rom. Paulus opfordring lyder som efterklange af profeten Jeremias, da han sagde til de bortførte jøder i Babylon:»Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed til Herren for den. Går det den godt, går det også jer godt!«(29:7). Ser vi på teksten, som den står i Romerbrevet i afsnittet 12:1-13:14 er der flere begrundelser for dette. De kristne skal altid stræbe efter at»gøre det gode«. De må prøve at skønne, hvad der er Guds vilje og kende, hvad der er godt (12:2). Motivet kommer som perler på en snor i alt 4 gange. Og det står i centrum i vores sammenhæng:» så gør det gode«(13:3). Når de kristne skal»skønne«, hvad der tjener»det gode liv«i byen, så er det nødvendigt, at de bruger»samvittigheden«(13:5). Hermed henviser Paulus til deres»fornyede sind«(12:2), der er præget af Guds kærlighed. Skal kristne bøje sig? Alt dette sigter på, at de kristne i Rom ikke skal overtage byens og tidens livsstil, men deres tanke skal være optaget af, at deres liv bliver»én lang gudstjeneste«. De lever ikke som almindelige romerske borgere (12:1). De skal tværtimod være bundet af kærlighed til deres næste (13:8-10), fordi de er optaget af Guds Rige, der er undervejs med en fornyelse af alt (13:11-14) mørket viger, dagen er nær. Som kristne i Rom er de»den nye tids folk«. Derfor skal»de lægge mørkets handlinger bag sig og kæmpe med lysets våben«(13:12). Indtil Guds herredømme bryder helt igennem, skal de fremme»det gode«sådan tjener de Kristus. Og på den måde bliver de agtet af romerne. Læser vi teksten isoleret, kommer vi let på afveje. Paulus kan jo ikke på den ene side sige:»skik jer ikke lige med denne verden«(12:2) og på den anden side forlange, at kristne accepterer alt, hvad denne verdens magthavere foreskriver (13:1-2). Skal kristne bøje sig for de herskere, der bruger deres magt til at skræmme det gode og rose det onde? Nej, selvfølgelig ikke! Hvis ikke øvrigheden statsmagten er Guds tjener, som Paulus her udnævner den til, er den ikke retmæssig øvrighed. Og så må vi stille spørgsmål ved dens krav på lydighed og respekt. Paulus definerer i virkeligheden, hvad en retmæssig øvrighed går ud på. En»ret magthaver«er ifølge Paulus den, der roser den gode og straffer den onde (13:3-4). Som sådan er øvrigheden Guds ordning (13:2) og kun derfor skylder vi den respekt og lydighed. Grænser for kristnes loyalitet Der er med andre ord en grænse for kristnes loyalitet, når det gælder statsmagten»tilpas jer ikke denne verden«(12:2). Som kristne kan vi naturligvis komme i konflikt med denne verdens magthavere. Det sker, når de ikke vil»det gode liv for de flest mulige«fordi de selv er præget af griskhed. Eller ensidigt optaget af klasseinteresser men det er måske passé? I vor tid handler det meget mere om gruppeinteresser, der ofte skævvrider almenvellet dvs.»det gode liv«for de flest mulige i byen, i landet eller på kloden. Jeremias ord gælder stadig:»går det

11 byen (landet, kloden) godt, går det også jer godt!«hvis ikke det er dét, øvrigheden er optaget af, må kristne protestere i Guds navn og vise, hvad der kan ske, hvor en»anderledes magt«sættes i spil, kærlighedens magt. Da Peter stod for øvrigheden i Jerusalem 20 år inden Paulus skrev brevet til de kristne i Rom svarede han dem, der forbød de kristne at virke i byen:»man bør adlyde Gud mere end mennesker«(apostlenes Gerninger 5:29). Det er Peters rappe udgave af Jesu ord til alle kristne:»søg først Guds Rige«(Mattæus 6:33). Med»Guds Rige«som det primære udgangspunkt har vi et godt alternativ, når»romerriget«kalder på vores loyalitet. Det gælder ethvert»romerrige«også vor tids herskere. [ ] Bent Hylleberg [ ] Gitte Elleby Jørgensen og Flickr 11

12 Der kan ikke være ret mange, der er i tvivl om, at spejdere laver spejderaktiviteter. Og man behøver ikke sætte mange ord på, hvad det er, for de fleste mennesker har med det samme et billede af noget med bål, telte og snobrød. Og det er jo som sådan heller ikke forkert. Som baptistspejdere ser vi spejderarbejdet som en rigtig god metode til ikke kun at lære vores børn og unge diverse praktiske spejderfærdigheder, men også som en rigtig god metode til at forkynde evangeliet. At bo sammen på en spejderlejr, hvor der er brug for, at alle hjælper til med småt eller stort, at alle tager et ansvar for at få dagen til at lykkes, det er for mig at se udlevet kristendom. Det kristne evangelium er den grundsten, vi bygger vores arbejde på i Danske Baptisters Spejderkorps. Morgendagens ledere 12 Men spejderkorpset uddanner også mor- Hvorfor førertræning? gendagens ledere. I denne artikel kommer jeg til at bruge leder og fører lidt i flæng. Hos os hedder en leder en fører, og det er førertræning, vi laver. Men sagt lidt mere nudansk er det ledere, vi uddanner. Men hvad var det nu med morgen- dagens ledere? Ledertræning er mange ting, men blandt andet er det at udfordre, udvikle og bevæge mennesker i bred

13 » Sagt lidt mere nudansk er det ledere, vi uddanner. «forstand. Den fører, der mandag efter mandag afholder møder for de mindste, laver altså også ledertræning også selv om det er for de små ledere på otte år. Vi har ikke en ambition om, at alle vores medlemmer skal ende som administrerende direktører i store firmaer, bare de kan blive ledere i eget liv. Den østrigske filosof Wittgenstein skulle en gang have sagt til en ven:»du skal forbedre dig selv, det er det eneste, du kan gøre for at forbedre«. Man skulle tro, han havde været spejder. Morgendagens verden Drengespejdernes verdensorganisation (WOSM) har et motto, der handler om at skabe en bedre verden:»creating a Better World«. Naturligvis er det inspireret af spejderbevægelsens stifter Robert Baden-Powells ord om at efterlade verden en smule bedre, end vi modtog den. Det er derfor, vi laver førertræning! Fordi vi ønsker at gøre verden til et bedre sted at være. Man kunne sagtens forestille sig, at man hver gang en stab går i gang med at planlægge en træning hiver sidste års program op af skuffen, og fyrer det af en gang til. For der er jo ikke så meget nyt under solen, når det handler om, hvordan man afholder en andagt, bygger et spisebord eller bruger en GPS. Men sådan er det ikke. Der ligger et kæmpe arbejde bag hver gang. Og indimellem rystes posen godt og grundigt. Spejderarbejde blandt nydanskere Jeg kunne godt tænke mig at fremhæve sidste års Gilwell-lejr. Gilwell-træningen er den fineste træning, en spejderfører kan gennemgå. Træningen er internationalt anerkendt, og mange ledere over hele verden har gennemført Gilwell-træningen, der består af en praktisk (en uges lejr) og en teoretisk (skriftlig) del. Staben havde valgt at gå ad lidt andre veje, end vi tidligere har haft tradition for. I samarbejde med lokale ledere fra Det Danske Spejderkorps holdt årets Gilwelllejrdeltagere en hel dag med spændende aktiviteter for børn og unge i Gellerupparken. De børn og unge, der bor i Gellerupparken, er desværre ikke dem, vi i spejderkorpset har bedst kontakt med. Det gælder i øvrigt også for de tre andre korps i Danmark. At staben havde valgt at udfordre deltagerne til at forberede en aktivitetsdag netop her, det ligger fint i forlængelse af et af de store ønsker, som spejderkorpset har, nemlig at lave spejderarbejde blandt nydanskere. Det er klart, at en enkelt dag ikke forandrer en hel masse, men måske har nogle af de lokale børn fået lyst til at blive spejdere. I hvert fald har vi nu en gruppe unge førere, som har erfaret, at det ikke er umuligt at komme i kontakt med andre grupper af samfundet end dem, vi plejer at møde som spejdere og på den måde er de med til at forandre verden. Lærerigt for både stab og deltagere. Og så er det livslang læring at være fører i Danske Baptisters Spejderkorps. Selvom man har gennemført den fineste træning med et ønske om at forandre verden og forkynde Guds ord så bliver man aldrig færdig. [ ] Pia Duebjerg Andersen, Vicespejderchef [ ] Stine Algot Nielsen & Sofie Malm Henriksen 13

14 Med andre øjne» Danskerne har ikke så mange problemer, så de glemmer nemt Gud. «egen alder, og jeg oplever, at de danskere, som er kristne, har en meget stærk tro. 14 baptist.dk har mødt en række kristne, der har erfaringer med at leve som kristen i andre samfund og kulturer. Vi har bedt dem give deres syn på Danmark som et kristent land. Jeremias Thang 17 år Chin-staten, Burma. Hvordan er det at være kristen i det land, du kommer fra? I Chin er alle kristne. Alle i den by, hvor jeg boede, gik i kirke. Der kom personer til gudstjeneste hver søndag i min kirke, og der var også mange andre kirker i byen. Forældrene sørger for, at deres børn kommer i kirke og lærer om Gud, men troen fylder også meget hjemme i familien. Hvordan synes du, det er at være kristen i Danmark? Jeg har fået en ny kirke i Danmark, og jeg har kristne venner her, som jeg er rigtig glade for. Jeg går på en kristen efterskole, hvor der er mange unge kristne på min Man kan se det på den måde, som de opfører sig på, og hvordan de behandler andre mennesker. Betragter du Danmark som et kristent land? Ja, jeg synes, det er et kristent land. I Danmark har man kristendom i skolen, og kulturen er også meget præget af kristendommen. Men det er på en helt anden måde end i Chin. Er der forskel på myndighedernes rolle over for kristne i Danmark og dit hjemland? Jeg har ikke oplevet, at regeringen har blandet sig så meget, men det kan f.eks. være svært at få en høj uddannelse i Burma, hvis man er kristen. Der var også en gang, hvor de unge i byen havde bygget et kæmpe kors oppe i bjergene, og hvor regeringssoldater så ødelagde det.

15 Simona Bucur 19 år Rumænien Hvordan er det at være kristen i det land, Hvordan synes du, det er at være kristen i du kommer fra? Danmark? I Rumænien er der mange kristne og for- Det virker, som om folk her i Danmark har skellige kristne trosretninger. Vi har meget mere frihed. I Rumænien ses der f.eks. program om søndagen med gudstjenester mere strengt på rygning, alkohol, pigers og søndagsskole for børnene. smykker og tøj. Det gode ved at være kristen i Danmark er, at jeg kan være mere mig selv. Jeg elsker det sammenhold, Jeremiah Akuffo Darko 24 år Ghana Jeg syntes ikke, det er sværere, det er det samme alle steder. Men det kan selvfølgelig være svært, hvis man ikke har et sted, som jeg oplever i min kirke her i Danmark, og jeg føler, at det er en åndelig familie, som støtter mig. hvor man kan tilbede Gud. Betragter du Danmark som et kristent Hvordan er det at være kristen i det land, land? du kommer fra? Betragter du Danmark som et kristent Jeg tror, at Danmark er et kristent land, Som kristen gik man så meget i kirke som land? men at mange mennesker skjuler sig muligt, nogen bor i kirken eller er der hele Danmark er et kristent land, og der er bag det faktum og lever deres liv med tiden. Når vi har gudstjeneste, kommer kirker alle steder. Det er på mange måder egne regler uden at have Jesu bud i der rigtig mange. Vi er meget sammen i ligesom i Ghana, men i Ghana er vi ikke tankerne. Jeg oplever samtidig, at de, menigheden og støtter hinanden. kun religiøse, vi følger efter, hvad Biblen som virkelig lever som kristne her, har siger. Vi er meget troende, kan man sige. et stærkt sammenhold og kærlighed og Hvordan synes du, det er at være kristen i I Ghana tager man det alvorligt, når det støtte til hinanden. Danmark? handler om Gud. Man går i kirke hver Jeg tror ikke, det er så anderledes for mig. søndag og praktiserer det, som prædikes i kirken. Herhjemme er man ligesom ligeglad, og mange danskere går kun i kirke, når der er barnedåb, bryllup eller konfirmation. Er der forskel på myndighedernes rolle over for kristne i Danmark og dit hjemland? Regeringen i Rumænien lader det være frit for befolkningen at vælge, hvad de 15 vil tro, og om de vil tage del i et religi- Er der forskel på myndighedernes rolle øst fællesskab. over for kristne i Danmark og dit hjemland? Ikke rigtigt, alle har ret til at tilbede det, som de tror på.

16 Med andre øjne» Det gode ved at være kristen i Danmark er, at jeg kan være mere mig selv. «i Kachin. Men det har ikke altid været så- Er der forskel på myndighedernes rolle dan. Jeg kan huske, da der blev fejret 100 over for kristne i Danmark og dit hjem- års jubilæum for kristendommen i Kachin. land? Alle går i kirke, og der foregår mange ting Der er ikke religionsfrihed i Burma. Kir- i kirken om søndagen og i løbet af ugen. kerne i små landsbyer i Kachin oplever, Det er også almindeligt at gå op i bjergene at regeringssoldater besætter kirkerne for at bede og faste. og bruger dem som opholdssteder, så de fattige, kristne landsbyboere må flygte Hvordan synes du, det er at være kristen i ind i junglen. Kors, som er blevet bygget Danmark? af kristne i bjergene, er blevet fjernet, og Danskerne tror ikke så meget på Gud, der er i stedet blevet bygget buddhistiske men de har megen kærlighed. De har ikke templer. så mange problemer, så de glemmer nemt Gud. Vi har været meget afhængige af Guds kærlighed i Burma, hvor vi har kunnet lægge vores problemer over til ham. Bawk Ja Zing Hkang 45 år Kachin-staten, Burma Hvordan er det at være kristen i det land, Betragter du Danmark som et kristent land? Ja, for mange af lovene stammer fra Biblen. F.eks. menneskerettigheder og ansvaret for hinanden. Sådan er lovene slet ikke i Burma. Der er lagt et kristent fundament [ ] Morten Olsen [ ] Private 16 du kommer fra? for Danmark, men nu har de fleste dan- Det er normalt, for næsten alle er kristne skere glemt troen.

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen Konfirmation 24. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen 369 Du, som gir os liv 14 Tænk, at livet koster livet 192 v. 7-9 Du, som har dig selv 752 v.4-5 Gå da frit 13 Måne og sol Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

START hvorfor denne familie?

START hvorfor denne familie? START hvorfor denne familie? Kig alle sammen på personen du er sammen med, eller bare en der står ved siden af dig. Bare sådan en 5 sekunder. Tænk så tilbage til dengang du første gang så dem i øjnene.

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere