DOF Udflytningspolitik

Transkript

1 DOF Udflytningspolitik DOF-diplomtrænerprojekt af Johan Mac Lassen og Michael Sørensen Februar

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Metodevalg, arbejdsproces, spørgeskema Præsentation af udflytningspolitikken Præsentation af bilag A udflytningsguiden Oplæg til DOF s udflytningspolitik Fremgangsmåde Overvejelser man bør gøre sig forud for udflytningen Hvem kan hjælpe med hvad? Klubskifte? Studiemuligheder Afstande Alternativ mulighed: O-gymnasier Statistik Når valget er truffet Sammenfatning Konklusion...18 Litteratur...19 Bilag A: Oplæg til DOF s udflytningsguide a. Trondheim b. Oslo c. Halden d. Øvrige Norge e. Göteborg f. Karlstad g. Jönköping h. Södertälje i. Stockholm j. Øvrige Sverige k. Finland l. Ikke-nordiske lokaliteter

3 1. Forord Det har i mange år været DOF s og Eliteudvalgets anbefaling til unge talenter, at de skal flytte til Norge/Sverige og bosætte sig i en længere periode for at forbedre sig såvel o-teknisk som fysisk. Erfaringen viser da også, at stort set alle danske A-landsholdsløbere gennem de seneste år har fulgt anbefalingerne og været af sted. Udover anbefalingen fra DOF s side har udøveren imidlertid traditionelt været overladt til sig selv, idet der ikke umiddelbart har været yderligere hjælp at hente i forbindelse med planlægningen af et sådant ophold. Målet med denne opgave er, at give det unge talent (og dets trænere, forældre og øvrige rådgivere) samt DOF og klubberne et værktøj på hånden, der letter beslutningsprocessen og hjælper til at fokusere på nogle af alle de ting, der er vigtige at overveje for at give det optimale udbytte af et sådant ophold. Problemstillingerne har begge opgavens forfattere haft tæt inde på livet. Således har Michael to gange været møllen igennem og bosat sig udenlands for en længere periode, nemlig et halvt år i Södertälje og halvandet år i Göteborg, mens Johan i en periode længe har overvejet, og stadig i en hvis grad overvejer at flytte til Sverige i en periode for at træne, men det er endnu ikke blevet til noget, idet det er svært at finde bopæl og arbejde i udlandet fra Danmark. Det er vores håb, at vi med denne opgave kan være med til at forbedre udbyttet af sådanne udlandsophold i de kommende år velvidende at nogle af opgavens oplysninger vil blive forældet med årene. Vi vil gerne på dette sted takke Rasmus Søes, Mikkel Lund, Chris Terkelsen, Christian Nielsen, René Rokkjær, Claus Bloch, Morten Fenger-Grøn, Christian Hansen og Charlotte Thrane for deres medvirken til at gøre specielt bilag A så informativt som det er blevet. 3

4 2. Indledning Det er blevet mere og mere normalt for unge danske elite o-løbere at rejse til udlandet i en længere eller kortere periode for at udvikle sig teknisk og fysisk. Dette enten i forbindelse med en gymnasial uddannelse på et af de såkaldte o-gymnasier med specielle linier for o-løbere eller som et længere ophold eventuelt kombineret med studie eller erhvervsarbejde på hel- eller deltid. Det er dog ikke altid helt problemfrit at rejse til udlandet. Dels kan der være store økonomiske omkostninger forbundet hermed, da man både skal have et sted at bo samt arbejde, hvilket ofte helst skal være på deltid, hvis der også skal være tid til det egentlige mål med udflytningen, nemlig træning. Samtidig kan det også være, at man gerne vil bygge videre på eller påbegynde studier, hvilket igen kræver tid. Begrebet o-bums benyttes ofte af de udflyttende selv og betegner fint, hvordan mange vælger at tilsidesætte flere luksusgoder for i stedet at have råd til meget fritid. Alligevel er der her tale om en balancegang, idet fx adgang til bil i høj grad kan øge udbyttet af et udlandsophold. Dette kan alt sammen være svært at koordinere fra Danmark, hvis ikke man lige kender de rette personer. Formålet med denne opgave er derfor at opstille nogle forslag til løsningsmodeller til ovennævnte problemer, så overgangen kan forløbe så let og smertefrit som muligt og udøveren så vidt muligt undgår at falde i de fælder, der i naturlig grad er forbundet med et så radikalt skift i hverdagen, som en flytning til udlandet er. Opgaveformuleringen lyder på baggrund heraf således: Der formulere en udflytningspolitik, som beskriver hvad DOF's eliteudvalg skal være behjælpelig med og hvad udøveren/udøverens familie og den "modtagende klub" skal være opmærksomme på og være behjælpelige med, så opholdet bliver udbytterigt på alle måder. Udflytningspolitikken suppleres med en beskrivelse af udviklende træningsmiljøer, støttemuligheder, kort, træninger, studie/arbejdsmuligheder osv. I opgaven vil vi prøve at opstille nogle muligheder som kan henvende sig til en bred gruppe af udøvere, der planlægger ophold i Sverige eller Norge. I forslagene vil vi give bud på, hvad de forskellige steder kan byde på af terræner, træningsmiljøer m.m. samt hvad der er af muligheder for studier, arbejde og tilskudsordninger. Derudover vil vi også komme ind på, hvilke personer der med fordel kan kontaktes i de forskellige områder, samt eventuelle danske kontaktpersoner, der kan komme med gode råd. Opgavens formål er at tilvejebringe to produkter, der i fremtiden vil kunne anvendes i forbindelse med sådanne udflytninger. I det ene vil vi komme med et oplæg til, hvilke overvejelser man bør gøre sig, før man beslutter sig samt hvilken hjælp, man vil kunne forvente fra hhv. klub- og forbundsside (udflytningspolitikken), mens det andet vil give en oversigt over de mest aktuelle udflytningsdestinationer med kortudsnit fra områderne samt en grundig gennemgang af fordele og ulemper ved hvert enkelt sted, altså en form for drejebog, som man vil kunne slå op i, når det geografiske mål for ens udflytning skal besluttes (bilag A). Ved udarbejdelsen af denne opgave, er det bevidst valgt at fokusere på udflytninger foretaget af seniorer og de ældste juniorer til Norge og Sverige. Således er andre områder (såsom Finland og Mellemeuropa) samt muligheden for o-gymnasier bevidst kun omtalt kortfattet. 4

5 3. Metodevalg, arbejdsproces, spørgeskema Vi har valgt at gå frem efter en metode, hvor vi ved hjælp af spørgeskemaer, har udspurgt en række danske elite o-løbere, som over en eller flere omgange har været flyttet til udlandet for at løbe orienteringsløb. Spørgeskemaet var udformet således: Hej XXX Vi, Johan Mac Lassen og Michael Sørensen, er ved at lave vores afsluttende projekt på DOF's/DIF's diplomtræneruddannelse. Målet med opgaven er at fremkomme med to produkter: 1) en udflytningspolitik, der skal hjælpe de unge løbere, der overvejer at flytte til Norge/Sverige for at blive bedre orienteringsløbere, herunder hvad man kan forvente, af DOF-support, og hvorvidt den modtagende klub og den afgivende klub kan hjælpe med "udviklingsopholdets svære faser". 2) en udflytningsguide, der skal opstille en række faktorer, som løberen bør have med i sine overvejelser, når der skal vælges sted (såsom træningsmiljøer, klima, studiemuligheder etc.) samt en præsentation af en række træningsmiljøer i Norden. Mht. det sidste punkt kunne vi mægtig godt tænke os din hjælp, da du jo har boet i XXX. Derfor håber vi, du vil være behjælpelig ved at skrive nogle linier om nedenstående punkter: Geografi - herunder afstand (rejsetid/måde) til Kbh./Århus og klima (periode med sne) Studie-/job-/bolig-situation Klub(ber) - herunder deres niveau, træningsmiljø (herrer/damer) samt klubbens villighed/mulighed for at hjælpe med at finde bopæl og arbejde. Nævn gerne nøglepersoner, man evt. kunne kontakte. Terræner (og kort) - herunder beskrivelse af forskellige terræntyper, fysisk hårdhed, kortkvalitet og - antal samt eventuelt afstand fra byen (er bil en nødvendighed eller er klubberne behjælpelige med transport i form af samkørsel eller bus?) Endelig vil vi mægtig gerne have 1-2 kort eller kortudsnit fra det pågældende område, så du må gerne sende (elektronisk eller post) et spændende (men ikke atypisk) kort fra området. Om kortet er blankt eller med bane er af underordnet betydning. Af hensyn til vores videre arbejde med projektet bliver vi nødt til at sætte en tidsfrist, der hedder søndag 20. november! På forhånd mange tak for din hjælp! Gennem spørgeskemaerne har vi prøvet at få svar på nogle af de problemstillinger, som man kan opleve i forbindelse med en udflytning, og hvordan de lettest bliver løst, hvis det overhovedet lader sig gøre, herunder klubbernes engagement og niveau, samt klima-, terræn- og studieforhold. Spørgeskemaerne er sendt ud til en bred skare af løbere i den danske elite, som inden for de seneste år har været i udlandet, således at oplysningerne er så aktuelle som muligt, både med henblik på modtagergruppen og udviklingen i det enkelte område. Dog er der enkelte destinationer (såsom Halden og Karlstad), der ikke har haft besøg af danske o-løbere de seneste år. I disse tilfælde er oplysningerne af lidt ældre dato. Tilbagemeldingerne har naturligvis været meget forskelligartede både i fokus og omfang. Der er derfor efterfølgende foretaget en stor bearbejdning af de modtagne data for at få en ensartet fremstilling destinationerne imellem i bilag A. Denne bearbejdning har bestået af mere uddybende research i de tilfælde, nogle spørgsmål har været overfladisk besvaret. Men det har også i enkelte tilfælde været nødvendigt at sortere i de til tider meget omfangsrige besvarelser. 5

6 4. Præsentation af udflytningspolitikken Hvad vil jeg som orienteringsløber have ud af at flytte til udlandet? Hvad vil jeg have ud af det som privatperson i øvrigt? Har jeg nogle bestemte ønsker hvad angår terræn eller lignende? Dette er blot nogle af de spørgsmål, man skal stille sig, når man begynder at overvejelse at flytte til udlandet. Derudover er der mange andre administrative spørgsmål, som man skal finde svar på, før en egentlig udflytning kan finde sted. Vi vil her præsentere det oplæg til DOF s udflytningspolitik, som vil være en manual til hvad man som kommende udflytter bør gøre sig af tanker og forberedelser, før man vælger at rejse til udlandet. Det er vigtigt, at løberen før han/hun vælger at flytte gør det klart for sig selv, hvad han/hun vil have ud af det - hvad enten det er på det fysiske, tekniske, personlige eller karrieremæssige plan, samt under hvilke forhold vedkommende kunne tænke sig at bo, studere eller arbejde, hvis det er et led i udflytningen. For at udflytningen skal blive en succes, er det vigtigt, at løberen tager alle forhold i betragtning, det være sig såvel økonomi, arbejde og studier som træningsmiljø, terræner og klima, idet der på disse punkter kan være stor variation de forskellige områder imellem. Vil løberen have mulighed for at stå på ski om vinteren eller vil han/hun foretrække at befinde sig et mere snefrit sted. Er der belæg for kun at arbejde deltid eller er et fuldtidsarbejde nødvendigt, herunder kan det også komme på tale om der skal studeres noget specielt. Derudover er det også vigtigt om det pågældende sted kan byde på et godt træningsmiljø og en klub med et højt sportsligt og aktivitetsmæssigt niveau, da dette jo formentlig er udflytningens primære formål. I Udflytningspolitikken (oplæg til DOF udflytningspolitik) vil man kunne finde frem til mulige løsninger med henblik på de forskellige områder, og herefter gå ind i den hertil hørende Udflytningsguide (bilag A) for at læse om udvalgte steder, der lever op til de forskellige krav, for herigennem at finde et område eller specifikt sted, som opfylder om ikke alle så hovedparten af de ønsker, som man har med hensyn til en kommende udflytning. Udflytningspolitikken vil også kunne bruges som en vejledning til en fornuftig fremgangsmåde, med hensyn til alle de administrative gøremål som går forud for en egentlig udflytning, ligesom den vil definere de områder, hvorpå det må kunne forventes, at udøvere vil kunne trække på bistand fra forskellige instanser i DOF og klubberne. Det skal understreges, at oplægget til en DOF udflytningspolitik er denne opgaves forfatteres bud på, hvad en sådan udflytningspolitik fra DOF bør indeholde af informationer. 6

7 5. Præsentation af bilag A udflytningsguiden Udflytningsguiden vil være et opslagsværk hvor man vil kunne finde relevante oplysninger om udvalgte træningsmiljøer i hovedsagligt Norge og Sverige, men også enkelte mere eksotiske steder såsom Finland og efterhånden også andre europæiske lande, idet tanken bag guiden er, at denne løbende bør ajourføres for at sikre en konstant aktualitet i indholdet. Guiden vil detaljeret beskrive de enkelte områders fordele og ulemper inden for de vigtigste parametre omtalt i udflytningspolitikken (bolig, arbejde, klubbernes aktivitet i træning og konkurrence, samt klima, studiemuligheder og afstand/rejsetid fra Danmark). Guiden vil have en direkte kobling til udflytningspolitikken, idet man gennem udflytningspolitikken kan finde frem til hvilke områder der passer bedst sammen med ens behov. Det er derfor vigtigt, at guiden forholder sig til disse punkter, for at give den interesserede læser så reelt og troværdigt et billede af de forskellige områder som overhovedet muligt for at sikre en succesfuld udflytning. De oplysninger som vil figurere i guiden vil være lettere redigerede bidrag hentet fra de mange besvarelser, som vi har modtaget fra de udsendte spørgeskemaer, hvilket udgør omkring 10 fyldige og informationsrige besvarelser fra danske løbere, som gennem længere eller kortere tid har været flyttet til udlandet for at udvikle sig som o-løber. Vi håber, at guiden kan være med til at lette processen i forbindelse med en udflytning, så man undgår at lande i nogle af de blindgyder, hvor uoverskueligheden bliver for stor og forhindrer én i at komme videre. Dette vil vi forsøge at afhjælpe ved under de enkelte steder at nævne navne på personer, som med fordel kan kontaktes, det være sig danske løbere med tidligere udflytning det pågældende sted som lokale personer fra udenlandske klubber, som måske kan være behjælpelige med bolig, arbejde og yderligere tips i øvrigt. Det er bevidst valgt at lade bidragene stå i en kun let redigeret form, således at den enkeltes kommentarer ikke kommer til at ændre betydning. Redigeringen har først og fremmest bestået i at få de enkelte afsnit til at fremstå ensartet og overskueligt. Enkelte bidragsydere er kommet med nogle meget generelle kommentarer, som vi har plukket bort men bestemt ladet os inspirere af i øvrige dele af opgaven. 7

8 6. Oplæg til DOF s udflytningspolitik 6.1. Fremgangsmåde. Nedenstående analyse er bl.a. fremkommet efter gennemlæsning af de besvarelser, som er modtaget fra danske o-løbere, der har tilbragt et kortere eller længere ophold i udlandet. Besvarelserne er vægtet op mod hinanden for derved at kunne pege på hvilke områder, der med fordel kan komme i betragtning set ud fra den enkelte faktor. Hermed kan løberen ligeledes ved at vægte, hvilken faktor, der har størst betydning for ham/hende, nemmere komme frem til, hvilke steder der har størst relevans. Herunder følger en kort beskrivelse af hver faktor, og forfatternes anbefalinger til et sted som passer på de krav man nu måtte have under det enkelte punkt. Afslutningsvis følger et skema, hvor vi har udvalgt de punkter, som vi mener, kan vægtes med godt og dårligt, og indprentet dem i forhold til de enkelte områder, for herved at gøre det nemmere for den søgende at finde frem til det rigtige valg Overvejelser man bør gøre sig forud for udflytningen. A. Hvad er formålet med udflytningen? Løberen bør før han beslutter sig for noget, bestemme sig hvad der er det primære mål med udflytningen. Vil løberen satse 100 pct. på orienteringsløb og derfor ikke studere eller arbejde alt for meget, vil det være muligt at vælge destination hovedsagligt ud fra ønsker om terræn, træningsmiljø og klubber. Ofte vil udøveren dog have særlige krav mht. studie eller arbejde som supplement til tilværelsen som satsende o-løber, hvilket vil sætte en begrænsning på udvalget af destinationer. B. Klubber og træningsmiljø Under alle omstændigheder vil klubvalget være af afgørende betydning, da der er stor forskel på om klubben har et godt træningsmiljø med seriøse folk bag elitearbejdet eller klubben hovedsageligt er for motionister, med en ugentlig træning i nærskoven. Dette vil dog ikke være et problem, hvis man vælger en af de større byer som Oslo, Göteborg og Stockholm, da der i disse områder er rigtig mange klubber både i byen og dens forstæder, med stor variation i udbudet af træningsmiljøer. Der vil dog i alle de områder, som behandles i udflytningsguiden være et udvalg af klubber som har en veludbygget elitevirksomhed, det være sig både med hensyn til træning som konkurrencer. Der kan dog være lidt variation i deres styrke på hhv. herre- og damesiden, hvilket vil være omtalt under de enkelte steder i udflytningsguiden. Specielt dameløberne skal være opmærksomme på at undersøge dame-træningsmiljøet på forhånd, da antallet af velfungerende sådanne er væsentligt begrænset i forhold til herrernes. C. Hvilken terræntype passer mig (alder, niveau, erfaring, fremtidige mesterskaber mv.) Der stor forskel på den dominerende terræntype fra område til område, ligesom det også er meget forskelligt, hvor stor variation, der er det enkelte sted. Nogle steder vil man således kunne 8

9 opleve et hav af forskellige terræntyper indenfor kort afstand, mens der andre steder kun er én type terræn. Her er det specielt vigtigt at overveje ens konkrete formål i forbindelse med en udflytning. Er målet at forberede sig til et bestemt mesterskab i et bestemt terræn, kan det være fint målrettet at opsøge denne terræntype, mens det i andre tilfælde må anbefales at finde steder med flere muligheder. Specielt, hvis terrænet er fysisk meget hårdt, kan det være et problem ikke at have et lettere terræn at træne i også. Eksempelvis er det i Göteborg svært at finde fysisk lette terræner, hvorfor ens lette træninger har svært ved at foregå i terrænet. Andre steder som fx Jönköping har mange forskellige terræntyper afhængig af på hvilken side af byen, man træner. Der er således rig mulighed for variation. Igen spiller alderen her en vis rolle. En sidsteårs junior, der rejser ud for første gang vil have risiko for at knække halsen på at blive kastet ud i de fysisk hårde Göteborg- eller Oslo-terræner og det vil her måske være anbefalelsesværdigt at vælge de fysisk noget lettere, men teknisk mindst ligeså krævende Södertälje eller Stockholmterræner, hvorimod en garvet landsholdskæmpe måske lige nøjagtig mangler den sidste fysiske styrke i terrænet for at komme helt til tops internationalt og her vil overvejelserne muligvis hælde i den anden retning. D. Vil jeg stå på ski? Ved valg af rejsemål er det vigtigt at afklare sit forhold til skiløb. Det vil være svært at flytte til Norden uden at komme udfor blot en smule snefald, så det må man naturligvis tage højde for, men man kan dog stadig afgøre om det skal være i mere eller mindre grad. Da der jo er stor forskel på mængden og den periode, man må forvente jorden er dækket af sne fra landsdel til landsdel, bør man gøre op med sig selv, hvilket af nedenstående udsagn, der passer bedst på én selv: Skiløb er et godt supplement til træningen og en god måde at få opbygget en stor træningsmængde på. Det vil derfor være fint for mig, hvis der i en længere periode ligger så meget sne, at langrend er muligt. Jeg flytter til Norge/Sverige i håb om at kunne træne kvalitets o-træning året rundt. Jeg ønsker derfor at bo et sted, hvor der er snefrit så stor del af vinteren som overhovedet muligt. Ovenstående udsagn er naturligvis opsat meget sort/hvidt, og mange vil måske genkende sig selv i begge, men de fleste vil trods alt nok foretrække den ene frem for den anden. Man bør nok vælge at bosætte sig ved kysten, hvis man hælder til det sidste udsagn, i det der her er størst sandsynlighed for, vinteren er forholdsvis snefri, hvorimod man længere inde i landet vil have meget større tilbøjelighed til at støde på længere perioder med meget sne. Det samme gør sig gældende for hvor højt op i landet man flytter, jo længere mod nord, jo større er sandsynligheden for en længere periode med sne. Man kan dog med fordel flytte til et af de kystnære områder for hermed at kunne finde snefrie områder i vinteren, idet man mange steder blot skal rejse km ind i landet for at finde snerige områder. De fleste steder vil sneen dog ikke påvirke den daglige orienteringstræning, da perioderne med sne er forholdsvis korte og ustadige, men man kan hvis man ønsker det som regel finde områder hvor muligheden for skiløb findes, f.eks. Halden, Göteborg, Karlstad og Jönköping. Det kræver dog ofte, at man kører lidt i bil eller bus. Ønsker man et lidt mere stabilt vintervejr, skal man søge længere nordpå, og gerne ind midt i landet, som fx Dalarna. 9

10 E. Helhedstænkende (indpasning af studier, arbejde mv.) Man bør nok før man foretager en udflytning have gjort sig nogle tanker om hvor meget af dagen man har tid til at arbejde/studere og hvor meget der skal bruges til træning og restitution. Man skal derfor have afklaret med sig selv hvad det er man ønsker at opnå med rejsen. Vil man gerne bruge tid på at studere eller vil man have en periode, hvor man slapper af fra studier og blot bruger tid på træning og arbejde. Dette kan også ændre de valgmuligheder som løberen har, da man jo hvis man vil fortsætte sine studier i det nye område, bliver nødt til at vælge et som har de fag som man nu engang har eller gerne vil fortsætte med. Studiemuligheder findes der masser af, men Halden, Oslo, Stockholm og Göteborg, er blandt de bedst beskrevne, men også Jönköping og Karlstad er beskrevet som gode miljøer. Problemet med de større byer er, at efterspørgslen efter ledige pladser er væsentligt større, ligesom tilfældet er i de større danske byer. F. Af sted alene eller sammen med andre danskere? Det kan på mange punkter være fornuftigt at tage af sted med andre danskere, man skal dog være sikker på, at det er nogen man kan holde ud at være sammen med, men det kan være med til at give den sidste rest af motivation til at komme ud at træne når det hele bliver lidt hårdt og trættende i de mørke og kolde perioder på året. Desuden er den en god måde at spare penge på, når man er flere om at dele udgifterne. Flytter man i lejlighed med nogle venner kan dette være en god løsning og i Södertälje kan man forholdsvis nemt finde en favorabel bolig til en fornuftig pris, men nogle steder bl.a. Trondheim, Oslo og Karlstad findes der nogle gode kollegie-/bofællesskabslignende boliger, hvor man sammen med andre o-løbere deler køkken, bad og toilet. G. Alder Som nævnt under punkt B, kan udøverens alder have en indflydelse på valget af lokalitet. Her tænkes ikke blot på terrænernes fysiske og tekniske udfordring, men også på selve træningsmiljøet. En ung og forholdsvis urutineret udøver vil således typisk have gavn af at komme til et miljø med mange organiserede træninger, mens en mere moden udøver med stor erfaring i at planlægge og organisere sin egen træning ikke nødvendigvis er lige så afhængig af, at der er linet en masse obligatoriske træninger op. H. Tidshorisont (hvor lang tid planlægger man at blive). Man skal også gøre sig klart, hvor længe man regner med at blive, dette både med hensyn til bolig, arbejde og klubskift. Det mest normale er at man er væk i ½-1 år for derefter at vende hjem til Danmark i en periode eller flytte til et nyt område for at få nogle nye udfordringer, dette både med henblik på variation i træningsmiljøer, træningsmetoder og terræner. Der er dog også flere eksempler på danskere, der har valgt at bosætte sig permanent i udlandet. I. Afstand til Danmark og til terræner, træninger og konkurrencer 10

11 I Danmark kan det være svært at være orienteringsløber uden bil, man er ofte afhængig af at kunne transportere sig ud midt i en skov til enten træning eller konkurrence, og som oftest er det langt væk fra hvor busser og lign. kører. Samme situation gør sig gældende i udlandet, hvorfor det kan være nødvendigt at anskaffe sig en bil, dog er de i både Norge og Sverige gode til at lave samkørsel, og oftest har klubberne 2-3 skove som ligger tæt på byen, men selvfølgelig skaber det begrænsninger altid at skulle køre med andre eller benytte sig af cykel eller offentlige transportmidler. Bilpriserne i Sverige og Norge er dog markant lavere end i Danmark, så er man et par stykker der kan gå sammen om en bil så er dette klart at foretrække, men det er dog de fleste steder ikke en nødvendighed. Karlstad, Jönköping, Södertälje og Stokholm og Halden er alle steder, hvor der ligger skove lige op til byen og hvor man ikke behøver bil, hvorimod steder som Trondheim kan være lidt mere besværligt, dog er klubberne som før nævnt gode til at arrangere samkørsel. Også afstanden til Danmark har stor betydning. I denne sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, hvor mange rejser til/fra Danmark, man planlægger at tage under sit ophold, da disse rejser oftest er både dyre, tidskrævende og trættende. Se endvidere afsnit 6.6. J. Økonomi Som studerende kan man typisk få sin SU med til udlandet, hvilket absolut er en fordel, idet den danske SU er markant højere end fx den svenske, og man skal have boet i Sverige i 2 år og ikke have modtaget SU fra et andet land, for at være berettiget til svensk SU. Sørg under alle omstændigheder for at undersøge mulighederne og eventuelt ansøge om SU i udlandet i god tid. Få så meget information fra studiet som muligt inden du søger om SU. Mht. job kan man prøve at skaffe job gennem klubberne men kontakt dem i god tid, så du ved om du har noget at gå i gang med, når du flytter. Det er bedst at lave aftaler, inden man kommer til byen. Fra klubbens side er man jo mest villig til at hjælpe, hvis det lokker nye til klubben. Løbere som allerede er i klubben/byen behøver man jo ikke lokke med tilbud om arbejde eller lignende. Man skal også tænke på, at hvis man tager til Sverige for at arbejde er lønningerne ikke lige så høje som i Danmark, hvilket dog delvist opvejes af lavere indkomstskat. Det kan økonomisk være en fordel at flytte sammen med nogle andre, da man så vil kunne dele udgifter, hvilket vil gøre det langt billigere og nemmere at komme i gang. Man kan også med fordel hjemmefra forsøge at kontakte danske firmaer, har afdelinger i den by, man påtænker at flytte til. De vil ofte have brug for dansksproget arbejdskraft. En mulighed for at kombinere fysisk træning og arbejde er at finde arbejde som cykelbud i de store byer. Bureauerne er altid interesserede i fysisk aktive personer med et godt hoved Hvem kan hjælpe med hvad? Indtil videre har der ikke været den store hjælp at hente fra DOF og hvad angår de danske klubber så er det meget individuelt hvad de er behjælpelige med, især da det handler om en udflytning og ikke en tilflytning. Derimod kan man hvis man er tidlig ude (før man flytter) med fordel kontakte da der her kan være meget hjælp at hente, det er i hvert fald det mange danskere har oplevet, det kan man dog læse meget mere om i det enkelte afsnit om den specifikke klub, men tag kontakten før du flytter, for da er de meget mere villige til at hjælpe. 11

12 Som dansk moderklub til et talent med udflytterplaner kan det være svært at vide, hvordan man kan hjælpe sit unge talent på vej. Økonomien i danske klubber tillader sjældent en økonomisk støtte, men der findes andre muligheder for at hjælpe i forbindelse med en udflytning. Klubben har muligvis ældre medlemmer, som har et netværk, der vil kunne kontaktes. Mange klubber har venskabsklubber i Norden, der vil kunne hjælpe ofte er der dog ikke tale om eliteklubber, men igen vil der måske være nogen, der kender nogen, der vil kunne hjælpe. Under alle omstændigheder må det forventes, at den afgivne klub går positivt ind i processen og bakker op det unge talent beslutning til gavn for dennes udvikling og niveauet i danske eliteorientering i almindelighed. Endelig må det forventes, at DOF s ansatte trænerstab (junior-, senior-, dame- og U25- landstrænerne) holder sig orienteret om udviklingen i de store træningsmiljøer i udlandet, således at der her kan hentes information, om hvor det på det pågældende tidspunkt vil kunne anbefales at flytte hen. TKC-trænerne bør i de årlige udviklingssamtaler gøre relevante løbere opmærksom på muligheden for og nødvendigheden af at foretage udlandsophold. Kontaktpersonerne, der nævnes i udflytningsguiden (bilag A), vil være en god hjælp i den indledende fase af planlægningen af et udlandsophold. Disse personer har formentlig stadig en vis kontakt til personer i og omkring det pågældende træningsmiljø Klubskifte? Det vil nok være en fordel at skifte til en udenlandsk klub, da de i denne forbindelse vil være meget mere indstillet på at være behjælpelige med at finde bolig, arbejde og lignende, samt det vil være en fordel at kunne deltage i deres arrangementer, klubture og træninger. Ofte er klubberne dog ret imødekommende også overfor løbere, der blot har tænkt sig at træne med uden at stille op for klubben, men den fulde integration i klubben fås naturligvis kun, hvis man vælger at repræsentere klubben, hvilket absolut må anbefales i de allerfleste situationer. Bemærk, at man selvom man repræsenterer en udenlandsk klub i udlandet, kan man sagtens forblive medlem af sin gamle danske klub og repræsentere denne til samtlige løb i Danmark (med undtagelse af Spring Cup) Studiemuligheder. Problemet som dansker med dansk gymnasial eksamen er, at omregningssystemet fra dansk karakter til svensk/norsk karakter er ret uretfærdigt. Det kan derfor være svært at komme ind på sit drømmestudie, selvom man har rimelige karakterer med fra Danmark. Det man kan gøre med mindre man er udstyret med et særligt højt karaktergennemsnit fra sin danske studentereksamen er: 1. Læse en del af sin allerede påbegyndte danske videregående uddannelse i udlandet. Dette skal man kontakte sin danske uddannelsesinstitution om på forhånd, og det kan være problematisk i de første studieår, hvor de fleste danske uddannelsessystemer kører et meget fastlagt skema. Under alle omstændigheder er det dumt at læse 1 år i udlandet og finde ud af, at man ikke kan få det overført. 12

13 2. I Sverige læser man ofte et fx naturvidenskabeligt basisår som begyndelsen af sin uddannelse, hvilket giver adgang til videre studier. Igen vil det være smart på forhånd at kontrollere om hvilke og hvordan karaktererne fra dette år og tidligere gymnasiestudier i Danmark har indflydelse på, hvilke studier man kan læse videre på, inden man giver sig ind på dette. Ønsker man at vide mere om byer i Norden med gode muligheder for at kombinere studier med o- løb, kan den svenske orienteringsportal, alternativet.nu s artikelserie herom fra foråret 2003 anbefales Afstande. Ved valg af destination er det værd at overveje, hvor ofte man agter at skulle til Danmark undervejs i forløbet. Har man familie/venner/kæreste, man ofte vil besøge, er det fornuftigt at bosætte sig et sted, der kan nås indenfor en overskuelig rejsetid. Endvidere er det vigtigt at overveje, hvor ofte man vil tage til Danmark for løbe konkurrencer. Mange udflyttere knækker halsen på alt for ofte at rejse til Danmark for at løbe ranglisteløb, divisionsmatcher mv. Udover at miste dage, hvor man kunne træne eller løbe konkurrencer i nordisk terræn, tærer disse rejser meget på kroppen og kontinuiteten i ens træning forsvinder. På dette punkt har klubberne også et stort ansvar overfor udøveren ved ikke alt for ofte at stille forventninger om at se løberen på dansk grund. Mht. transport er hovedfærdselsåren mod nord fra Jylland over Frederikshavn-Göteborg, hvilket er forholdsvis dyrt, da Stena Line har eneret på denne rute. Alternativet er at komme via bil/tog over Øresund, hvilket er en lang køretur, men man slipper for færgeoverfarten. Som sjællænder har man ikke samme problem, og er man villig til at ofre lidt ekstra rejsetid kan man fra København komme forholdsvis billigt over Göteborg til Oslo og over Jönköping og Södertälje til Stockholm. Er man i enten meget god eller ekstrem dårlig tid (!) kan man også skaffe billige togbilletter i Sverige, men hvis ikke er togtransport forholdsvis dyrt i Sverige. Generelt er det svenske billetsystem lidt af en jungle, som det godt kan betale sig at bruge noget tid på at sætte sig ind i. Endelig skal man være opmærksom på den stadigt voksende mulighed for at skaffe billige inter-nordiske flybilletter Alternativ mulighed: O-gymnasier. Dette er jo hovedsageligt et tilbud til de unge kommende eliteløbere og kræver en beslutning i en meget ung alder omkring satsning. Fra skolernes side kræves internationale resultater af en vis karakter, hvilket kan gøre at det ikke er helt nemt at komme ind på det pågældende sted, dertil kommer det at det ikke er helt billigt, idet man skal betale en del i trænergebyr, kollegieværelse og hvad dertilhørende Der er både i Norge og Sverige adskillige O-gymnasier disse er ofte placeret i de større byer eller i nærheden af klubber med en god seriøs elite. Sverige har to o-gymnasier med riksintak, nemlig Eksjö og Sandviken. Disse gymnasier modtager støtte, men er af samme grund meget attraktive og svære at komme ind på. Af øvrige muligheder kan nævnes Ulricehamn og Olufström i Blekinge. 13

14 På o-gymnasierne er der tilknyttet dygtige trænere, som står for flere ugentlige træninger. Hvad der kommer derudover står man selv for, men med god vejledning. Det skal dog nævnes at man bor på kollegiet med en masse andre o-løbere og derfor vil der altid være nogen at træne med. Man kan på denne måde tage et eller flere år i udlandet for senere at afslutte sin gymnasieeksamen i Danmark, hvis man ikke har taget alle tre år i udlandet. Omkring o-gymnasier kan det anbefales at kontakte Carsten Lausten, der i flere år har været træner på o-gymnasiet i Eksjö Statistik Nedenstående lille graf skal forsøge at give et overblik over fordele og ulemper ved forskellige områder inden for forholdsvis målbare faktorer. Alle har naturligvis en grad af subjektivitet, men her er de mest målbare faktorer valgt ud. Mange andre faktorer spiller ind herunder en række mere personlige og subjektive forhold, hvorfor nedenstående hovedsagligt skal ses som et forsøg på at skabe et skematisk overblik over de præsenterede faktorer kombineret med de i udflytningsguiden præsenterede destinationer. Satsning Skiløb Studier Arbejde Terræner Afstande (internt) Afstande (til/fra DK) Klubber (D) Område\faktor Trondheim Oslo Halden Øvrige Norge Göteborg Karlstad Jönköping Södertälje Stockholm Øvrige Sverige Finland Ikke nordiske lande = Godt. 0 = Nogenlunde. - = Mindre godt. Klubber (H) 6.9. Når valget er truffet Et udlandsophold er naturligvis forbundet med en del praktiske udfordringer, og som altid må man opfordres til at planlægge og være i god tid. Hvis man ønsker hjælp til at finde bolig og/eller arbejde gælder det om at kontakte så mange som muligt i god tid! Endelig er det vigtigt 14

15 på forhånd at sætte sig ind i forhold omkring dagpenge- og SU-regler, personnummer i det nye land, folkeregisterflytning, bankforhold mv., som ofte kan volde problemer i starten af et udlandsophold. Her vil kontakt til danskere, der allerede bor det pågældende sted (eller om ikke andet samme land), være en stor hjælp. Men også, når man er af sted er planlægning et nøgleord. Ofte vælger udflyttere at studere på nedsat normering eller arbejde på deltid for at få bedre tid træningen. Det kræver dog en vis selvdisciplin at udnytte dette valg optimalt, således at den sparede tid vitterligt udnyttes til træning og ikke mindst restitution, hvortil kravet stiger grundet den øgede træning. Generelt skal man være påpasselig med at lade den ene dag tage den næste, så sørg for at planlægge ugens program. Specielt mht. o-træningerne er det vigtigt at have 100 pct. fokus. Mange begår den fejl, at de er for fokuserede på at træne så meget o-løb som muligt, når nu de har taget springet og er flyttet til Norge/Sverige, men kvantitet er ikke et mål i sig selv! En o-træning uden fuldt fokus har i bedste fald ingen effekt! Så det gælder om, at løbe et sådant antal træninger, at man kan beholde fokus fuldt ud på disse. Gennemfør fx lange træninger med indlagte korte teknisk intensive o-momenter, i stedet for altid at skulle løbe klassiske baner, hvor risikoen for dalende motivation, koncentration og intensitet undervejs er stor. Endelig skal der opfordres til at afslutte sit ophold på værdig vis, når tiden er inde til at vende tilbage til Danmark eller flytte videre til en ny lokalitet. Som dansk orienteringsløber oplever man stor gæstfrihed i de nordiske orienteringsklubber. Ikke mindst derfor er det vigtigt, at have ordnede forhold omkring økonomien mv. ved afrejse. Et dårligt eftermæle vil ikke kun være til skade for én selv, men også for alle de danskere, der gerne vil følge efter. 15

16 7. Sammenfatning Vi har i denne opgave behandlet en mængde data indhentet fra de spørgeskemaer, som vi har fået retur fra udvalgte danske løbere med erfaring inden for emnet udflytning. I spørgeskemaerne spurgte vi personerne om en mængde forskellige informationer lige fra terræn og klubforhold til studie og boligforhold, samt klima, med henblik på sideløbende træning i form af skiløb. Resultaterne blev herefter grundigt gennemlæst og sammensat til det, vi har valgt at kalde en udflytningspolitik. Dette er ikke en facitliste men et værktøj, som vi mener kan hjælpe fremtidige unge talentfulde og ambitiøse orienteringsløbere med at udvikle sig fysisk, teknisk og mentalt, med henblik på en karriere inden for verdenseliten i orienteringsløb. Vi har ud fra denne databehandling lavet to eksempler, som kan illustrere, hvordan denne plan kan bibringe til, at løberen tager det bedste valg i forbindelse med en udflytning. De to modeller har hver opsat 6 krav, som der skal tages hensyn til i valget af område, i løsningen vil vi nævne hvilket område vi har valgt og med hvilken begrundelse. Model 1 Model 2 Krav: 23 år 12 års aktiv o-løber, gammel junlandsholdsløber. 100 % elitesatsning. Mulighed for skiløb Ja tak. Vil gerne studere, dog sekundær prioritet. Arbejde nødvendigt. Bil. Elitesatsende klub. udflytning af ½ år varighed Løsning: Göteborg! Dette skyldes at der et stort udvalg af gode seriøse klubber med masser træninger, dertil kommer at mulighederne for arbejde og studier er rimeligt gode. En bonus er at der er mulighed for at komme ud at stå på ski dog med lidt transport tid, men da et krav er at løberen vil have bil vil dette ikke være et større problem. En sekundær mulighed ville være Oslo, der på mange punkter ligner Göteborg. Alternativt Södertälje, hvor mulighederne for skiløb og studier dog er lidt ringere, og transporttiden til DK lidt længere. Krav: 20 år 10 års aktiv o-løber, har aldrig været på landshold. udviklingsrejse teknisk. Mulighed for o-løb året rundt. Studie Ja tak. Arbejde vil gerne, dog sekundær prioritet. Ingen bil Klub med gode træningsforhold. udflytning af ½ år varighed Løsning: Jönköping! Dette skyldes at alle kriterier bliver opfyldt her, der er gode muligheder for at udvikle sig, da det er en god klub med masser af planlagt træning af høj kvalitet, samtidig er det nogle gode varierende terræner med høj kvalitet i både kort og terræn. Hertil kommer at mulighederne for at studere er OK og muligheden for at få arbejde også forefindes, dog i mindre grad. Sidst men ikke mindst, er der masser er skove omkrig byen så bil er ikke nødvendig. Et sekundært valg ville være Karlstad eller Södertälje. Denne skematiske opstilling giver naturligvis ikke den endegyldige løsning på, hvor hvem skal rejse hen, men kan bruges som et fingerpeg. I det konkrete tilfælde vil en masse personlige forhold typisk spille ind, ligesom det sportslige niveau i de enkelte træningsmiljøer forandrer sig over tid. 16

17 Hvis man fra DOF s side fremover vil lette og forbedre udbyttet af udflytninger, vil vi komme med følgende anbefalinger: Det er vigtigt, at potentielle udflyttere informeres om mulighederne og nødvendigheden for at flytte ud på et tidligt tidspunkt i deres udvikling. Dette bør ske gennem en struktureret indsats fra TKCog juniorlandstrænere, jf. afsnittet herom. En mulighed, som måske falder en anelse ud over begrebet udflytning og som måske vil koste forbundet lidt penge, men som til gengæld vil kunne øge antallet af danske eliteløberes træningspas i nordisk terræn markant, vil være at leje en bolig i udlandet. Denne bolig kunne så være åben for alle løbere i DOF s grupper, der ønskede at opholde sig i udlandet i en periode, hvad enten der var tale om en weekend, en uge eller måske et par måneder. Brugerne skulle så betale en afgift herfor til dækning af huslejen. Til gengæld skulle der så ligge kort klar til anvendelse ligesom man sikkert kunne lave en ordning om nogle faste poster i de nærliggende terræner. Specielt som studerende har man ofte nogle perioder på tre-fire ugers varighed uden de store forpligtelser overfor studiet, som man har mulighed for at rive ud af kalenderen og som jo optimalt ville kunne anvendes til at træne i nordisk terræn. Dette forslag vil gøre det væsentlig enklere for den enkelte at planlægge individuelle træningslejre af kortere eller længere varighed. Vi forestiller os, at en sådan lejlighed kunne ligge i Göteborg, der ligger forholdsvis centralt uafhængigt af fra hvilken del af Danmark, man kommer, og som i forvejen er hjemsøgt af en del danskere. Endelig vil vi gerne komme med en opfordring til at tænke utraditionelt. Således tager mange midteuropæere til Finland og mange østeuropæere til Blekinge, hvilket er to destinationer, der sjældent får længerevarende besøg af danske o-løbere, men som ikke desto mindre har vist sig brugbare for nogle af verdens allerbedste orienteringsløbere. Desuden kunne det være spændende at se udbyttet af skandinaviske eliteløberes bosætning i Mellem- og Østeuropa, der som tidligere omtalt skal huse en stor del af de internationale mesterskaber i de kommende år. Der er ofte en tendens blandt skandinaver til at undervurdere disse terræntyper, men erfaringen viser, at det er svært for selv de bedste nordiske løbere at begå sig til disse konkurrencer, så måske en udflytning vil kunne råd bod herpå. Der er i hvert fald her en mulighed for at blive den første landsholdsløber, der gør forsøget. 17

18 8. Konklusion Igennem arbejdet med projektet er vi støt på en række problemer, som let vil kunne føre til et større pres på den enkelte udøver i forbindelse med en udflytning. Samtidig har vi imidlertid modtaget mange fornuftige løsningsforslag, som vil kunne hjælpe kommende generationers udflytninger. Blandt konklusionerne kan nævnes, at mange problemer undgås ved at være i god tid med planlægningen ikke mindst når det angår at skaffe bopæl. Generelt må anbefalingen derfor være i god tid at kontakte den klub, man agter at besøge. Eliteklubberne i Sverige og Norge er ofte meget professionelle og har som regel personer, der er klar til at hjælpe med de praktiske problemer, man som løber måtte have. Dette gælder både ved planlægningen af opholdet, og når man er kommet frem i form af hjælp til transport mv. Dog skal man erindre, at der er tale om et forhold med to parter, der begge gerne vil have udbytte af samarbejdet. Det må derfor tilrådes, at man så vidt muligt deltager i klubbens træninger og forsøger at repræsentere klubben til konkurrencer på bedste vis. Med oplægget til en udflytningspolitik og udflytningsguide, er det vores håb, at DOF efter den bearbejdning, der måtte være nødvendig vil have to produkter, der i fremtiden vil være en stor hjælp til kommende generationer af udflyttende o-løbere. 18

19 Litteratur Diskussion på den svenske orienteringsportal Alternativet under navnet Vilken klubb(ort) har Sveriges bästa OL-förutsättningar? : Gueorgiou och Niggli, Skogssport nr. 10/2005, s Artikelserie om nordiske orienterings- og studiebyer på alternativet.nu, januar/februar Fx denne om Stockholm: 19

20 Bilag A: Oplæg til DOF s udflytningsguide 2a. Trondheim b. Oslo c. Halden d. Øvrige Norge f. Karlstad g. Jönköping h. Södertälje i. Stockholm j. Øvrige Sverige k. Finland l. Ikke-nordiske lokaliteter