Wall Street-krakket Introduktion til Wall Street-krakket Indledning. Hvad skete der på Wall Street i oktober 1929?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Wall Street-krakket 1929. Introduktion til Wall Street-krakket 1929. Indledning. Hvad skete der på Wall Street i oktober 1929?"

Transkript

1 1 af :50 Wall Street-krakket 1929 Om faktalink Forslag Af journalist Ghita Borring Børskrakket i Wall Street i 1929 er gået over i historien som symbol på den dybeste krise, verdensøkonomien nogensinde har oplevet. Bedst som alt på overfladen så ud til at gå fantastisk for det amerikanske samfund, vågnede aktieejere på verdens største børsmarked i New York op til en dag, der ville give dem et samlet tab på mange millarder dollars. Dagen fik navnet sorte torsdag, den 24. oktober Panikken bredte sig som en steppebrand, da alle ville sælge deres aktier. Telefonerne brød sammen, handelssystemet kollapsede. Hundredevis af vantro, vrede og sønderknuste aktieejere samledes foran den statelige børsbygning på Manhattans sydspids. Men kun få reddede deres opsparing. Mange mistede alt. Introduktion til Wall Street-krakket 1929 Indledning Stock Market Clash. En ulykkelig spekulant på Walter Thornton i New York forsøger at sælge sin bil efter Wall Street krakket. 30. oktober Foto: Scanpix Børskrakket i Wall Street i 1929 er gået over i historien som symbol på den dybeste krise, verdensøkonomien nogensinde har oplevet. Bedst som alt på overfladen så ud til at gå fantastisk for det amerikanske samfund, vågnede aktieejere på verdens største børsmarked i New York op til en dag, der ville give dem et samlet tab på mange millarder dollars. Dagen fik navnet sorte torsdag, den 24. oktober Panikken bredte sig som en steppebrand, da alle ville sælge deres aktier. Telefonerne brød sammen, handelssystemet kollapsede. Hundredevis af vantro, vrede og sønderknuste aktieejere samledes foran den statelige børsbygning på Manhattans sydspids. Men kun få reddede ders opsparing. Mange mistede alt. Få dage efter, tirsdag den 29. toktober, gik det galt igen. På sorte tirsdag faldt aktierne 14 milliarder dollars i værdi. Krakket i det nålestribede Wall Street var en realitet, men om det var årsag til eller følge af historiens hidtil største økonomiske krise, hersker der stadig uenighed om. Et er dog sikkert, krakket i 1929 symboliserer på samme tid kapitalismens skyggeside og verdens hidtil sværeste og længstvarende økonomiske depression. Hvad skete der på Wall Street i oktober 1929? Alt så ud som det plejede, da New York Stock Exchange åbnede torsdag morgen, den 24. oktober Men da dagen var omme, var intet mere som før. Hverken for de kapitalistiske trendsættere på børsen i Wall Street, for resten af USA eller den øvrige vestlige verden. Der er en vis sandhed i det berømte ordsprog om, at når de nyser på fondsbørsen i New York, får alle andre lungebetændelse - om end det ikke er hele historien. Flere års himmelflugt i aktiekurserne nåede denne efterårsmorgen sin grænse, kurserne begyndte dagen med at sive for siden at styrtdykke. Da klokken var 11 om formiddagen havde aktierne mistet 9 mia. dollar i værdi - hvilket selv i dag er et stort beløb, dengang var det astronomisk. Rygtet om krakket bredte sig med lynets hast rundt i finansdistriktets snævre gader på Manhattan. Snart samledes vrede, frustrerede og vantro aktiehandlere og investorer foran børspaladset og den massive hvide bygning, House of Morgan, hvor seks store banker holdt krisemøde bag lukkede døre. Imens ventede den stadig voksende menneskemængde nervøst udenfor. De seks banker besluttede at slå deres værdier sammen for at redde markedet, så da en munter Charles Mitchell, chef for landets største bank, The National City Bank, trådte ud fra mødet, var det med bemærkningen: "Alt skal nok blive all right." Derefter gik han en runde på det berømte handelsgulv på fondsbørsen og spenderede 20 mio. dollar på køb af aktier. Det genoprettede til en vis grad tilliden til aktiemarkedet, og ved dagens slutning havde aktionærerne 'kun' mistet 3 mia. dollar. Men det skulle blive endnu værre de følgende dage. Hvad er "Sorte Torsdag" og "Sorte Tirsdag"? Selv om "Sorte Torsdag" den 24. oktober er blevet den dato, de fleste forbinder med det

2 2 af :50 store krak i Wall Street, blev tirsdag den 29. oktober i virkeligheden endnu sortere. Efter storbankernes redningsaktion, gik markedet hurtigt den anden vej igen, hvilket én gang for alle demonstrerede den styrke, som alle i dag anerkender, at aktiemarkedet har. Ingen enkelt instans kan styre markedet, der domineres af tre primære aktører: aktiehandlere, analytikere og aktionærer. Allerede den følgende mandag faldt aktierne til nye lavpunkter, General Electric faldt 48 point, Eastman Kodak 42 point, Westinghouse og AT&T hver 34 point og U.S. Steel 18 point. På "Sorte Tirsdag" mistede aktieejerne 14 mia. dollar, og som forfatteren John Kenneth Galbraith beskriver det i bogen "The Great Crash" har dagen fået status som "historiens mest sønderknusende dag for New Yorks aktiemarked og formentlig den mest sønderknusende dag for alle markeder." Aktiefaldet afslørede, at en stor del af den forudgående stigning i aktiekurserne var uden hold i virkeligheden, de byggede ikke på reelle værdier, og derfor mistede mange alt, da aktiekurserne styrtdykkede. Det gjaldt også nogle af de selv samme bankdirektører, der havde forsøgt at berolige de oprørte investorer. Blandt andre National City Banks Charles Mitchell, der siden blev retsforfulgt for på ulovlig vis at have drevet kursen på bankens aktier op. Han afviste beskyldningerne, men indvilgede i at betale 1 mio. dollar tilbage i skat. Dobbeltspil blandt de seks store banker blev også afsløret. Mens de udadtil indgød andre tillid til markedet ved at købe aktier op, solgte de i al stilhed ud og scorede en profit ved det. Ikke uden overdrivelse er aktørerne i Wall Street i oktoberdagene i 1929 blevet sammenlignet med rotter på en synkende skude. Alle forsøgte at redde sig selv på bedst mulig vis. Men meget gik tabt. En måned efter viste status, at aktierne havde tabt 40 procent af deres værdi. Nedturen bed sig fast. Eksempelvis var et af børsens allerstørste selskaber, General Electric, i 1933 kun 8 procent værd i forhold til før krakket. Hvilke selskabsformer blev særlig hårdt ramt? Foretagsomme forretningsmænd havde opbygget finansielle dominospil med rækker af selskaber, der var indbyrdes forbundne via stadig mere luftige ejerandele. Når aktiehandlen pludselig dykkede, blev de enkelte selskabers aktier afsløret som værdiløse. Det var for eksempel tilfældet for Goldman Sachs, der i dag er kendt som en af verdens største investeringsbanker. Harold Evans beskriver i "The American Century" hvordan den spekulative konstruktion blev anvendt: Goldman Sachs gik i 1929 gik ind i Shenandoah Corporation. En tredjedel af Shenandoahs værdier var aktier i et andet af gruppens investeringsselskaber, Goldman Sachs Trading Corporation. For at forøge den samlede værdi af selskaberne etablerede Goldman Sachs et endnu større investeringsselskab, Blue Ridge Corporation. 80 procent af dette selskabs kapital var aktier i Shenandoah Corporation. På den måde fik krydsejerskaberne pustet værdierne kunstigt op. Hvordan var stemningen op til krakket? Euforisk, kort og godt. I 1923 var den amerikanske økonomi så småt begyndt at finde fodfæste igen efter 1. verdenskrig, hvilket førte til et langsomt boom på aktiemarkedet, som kulminerede seks år senere. Aktiekurserne sprang fra det ene højdepunkt til det andet, helt parallelt med forløbet omkring internet-boblen, der brast i år Som i tiden op til dette nutidige kollaps var stemningen i 1929 også præget af voldsom spekulation i aktier og som følge deraf en meget intens stemning, hvor enhver aktiehandler og aktionær ventede og håbede på at blive forgyldt. Mange formåede også at skabe sig en formue i dette nye Bonanza, men desværre for de fleste blev det kun på papiret. At dømme ud fra udviklingen mange steder i erhvervslivet var udsigterne ellers gode. Fra 1923 til 1929 øgede erhvervslivet sin samlede produktion med 40 procent, alt imens virksomhedernes udbytte steg 80 procent. Det bar ved til euforien, virksomhederne investerede endnu mere - ofte for lånte penge - og ansatte flere folk. Men som nogle historikere har argumenteret, var det en cyklus, der var dømt til at få en ende. Hvilke forvarsler havde der været? Allerede i 1928 begyndte økonomien at miste tempo. Ude på landet bredte krisen sig. Under 1. verdenskrig var landbruget blevet ansporet til at producere stadig større mængder for at dække behovet i det krigshærgede Europa. Men da krigen sluttede i 1919, og de europæiske bønder kom i gang igen, skruede de amerikanske farmere ikke ned for deres produktion. Tværtimod. Det resulterede i store lagre af især korn, kaffe, te og bomuld, og det kostede USA's landbrug dyrt. Priserne raslede ned, og mens andre dele af det amerikanske samfund oplevede fremgang i 1920erne, var situationen modsat ude på landet. Dette var med til at øge den skæve fordeling mellem fattige og rige, som var et varsel om, at alt ikke gik som smurt. I 1929 ejede de rigeste familier i USA 34 procent af den samlede opsparing, mens 21 millioner mennesker ikke havde nogen opsparing

3 3 af :50 overhovedet. Også i andre sektorer end landbruget gik det skidt som optakt til børskrakket og den store depression. Det knagede i entreprenør-branchen, i første kvartal af 1929 lå dette marked stort set stille. Ligeledes i bilindustrien, der også i dag bliver brugt som målestok for et lands økonomiske tilstand. Allerede i 1927 lukkede bilkongen Henry Ford helt uhørt produktionen ned i seks måneder i forbindelse med skiftet fra en model til en anden. Nationalbanken, The Federal Reserve, begyndte også at blive bekymret over udviklingen. Den gjorde det dyrere for bankerne at låne penge ud til de hundredtusindvis af amerikanere, der troede de snart ville kunne tilbagebetale lånene med de penge, de tjente i Wall Street. Desuden havde et minikrak så tidligt som i 1925 vist, at børseventyret ikke var uden risiko. Hvem berørte børskrakket umiddelbart? Først og fremmest de 1,5 millioner amerikanere, der ejede aktier. Særlig slemt var det for det store antal, der havde købt aktier for lånte penge. Det var tilfældet for en betydelig del af New York-børsens daværende aktive investorer, hvoraf mange var spekulanter, der yndede at købe aktier 10 procent kontant og 90 procent på lån. I modsætning til den gængse forestilling førte børskrakket ikke umiddelbart til lukning af nogle større virksomheder i USA, først året efter begyndte de finansielle dønninger at ramme virksomhederne. Tilsvarende var situationen for bankerne, der dog ikke var uden andel i krisen. Med favorable lån lokkede de mange amerikanere til Wall Street eller ydede lån til virksomheder, der siden kom i klemme. Tusindvis af banker kom senere til at betale prisen med konkurs, og antallet af lukkede banker, spredt ud over hele landet, blev derved endnu et symbol på 1930'ernes dybe depression. Den alvorlige krise fik 1300 banker til at dreje nøglen om i alene i 1930, året efter fulgte yderligere Og når banken lukkede, var der intet sikkerhedsnet til at redde de penge, folk havde sat ind. Bankkunderne så derfor deres opsparing forsvinde ud i det blå.. Flere prominente personer tabte penge på børskrakket. Blandt dem var: Vanderbilt-familien tabte 40 mio. dollar alene på jernbaner. J.P. Morgan, Jr., tabte mio. dollar Rockefeller-familien mistede fire femtedele af sin formue New York Worlds redaktør Herbert Bayard Swope tabte 16 mio. dollar Winston Churchill tabte pund Flo Ziegfeld: 2 mio. dollar Eddie Cantor: 2 mio. dollar Fanny Brice: dollar Marx-brødrene, Groucho og Harpo: dollar Alexander Woollcott: dollar Theodore Dreiser: dollar Clarence Darrow, Jerome Kern og Rex Stout mistede næsten alt. Hvilke afledte effekter fik krakket for den amerikanske husholdning? Tendensen til at låne i stedet for som hidtil at spare op og dernæst købe blev stadig mere udbredt op gennem "de brølende tyvere", som årtiet blev kaldt. Gældsætningen steg voldsomt. I 1921 var den personlige gæld i USA 3,1 mia. dollar - i 1929 rundede den 6,9 mia. dollar. Altså godt en fordobling. Men arbejdernes lønninger var også svagt stigende - og det fik mange til at kaste sig ud i dyre, ofte lånefinansierede indkøb af moderne materielle goder som biler, radioer eller køleskabe. Den amerikanske forbruger gældsatte sig. Men den efterfølgende nedtur i amerikansk økonomi og det spektakulære krak i Wall Street fangede millioner af amerikanere i en gældsfælde, hvor de fik stadig sværere ved at betale afdragene på deres lån. For nogle resulterede det i personlig fallit, for andre en betydelig lavere levestandard. Hvilken betydning fik det for den fattige befolkning? Tusindvis af landbrug gik ned. De blev forladt med maskiner og bygninger stående tomme tilbage og opdyrket land overladt til prærien igen. Det var en udvikling, der var i gang allerede før krakket, men som nu blev forstærket. Titusindvis af familier gik på landevejen på jagt efter nye job. Men mange fandt intet og var overladt til arbejdsløshed og dyb fattigdom. I 1930 levede 40 millioner amerikanerne under fattigdomsgrænsen, både sorte og hvide. Et betydeligt antal ud af en befolkning på ca. 120 millioner mennesker. Arbejdsløsheden steg støt i årene efter det skelsættende En ud af hver fjerde i arbejdsstyrken, i alt 13 millioner mennesker, stod uden arbejde i

4 4 af :50 Hvilke konsekvenser fik børskrisen for amerikansk økonomi? Den psykologiske betydning af aktiekrakket kan ikke undervurderes. Kombineret med den usunde tendens, der allerede var begyndt at vise sig i amerikansk økonomi, fik krakket i Wall Street enorm betydning. Ikke mindst fordi det kom med overraskende stor styrke. Eksperter diskuterer endnu i dag, hvilken reel betydning krakket havde for den ti år lange depression, der fulgte. I hvert fald ser der nu ud til at være enighed om, at krakket ikke var den eneste udløsende faktor for depressionen. Men selvsagt påvirkede det nationaløkonomien, når et stort antal mennesker mistede deres job, deres opsparing og dermed deres købekraft. I 1933 var bruttonationalproduktet i USA halveret målt i forhold til 1929, hvilket var lavere end ved starten af 1. verdenskrig. Kronologi og persongalleri Kronologisk oversigt over børskrakket og 'Den store Depression' 1925: Minikrak på Wall Street uden større efterdønninger 1929: Herbert Hoover bliver USA's 31. præsident 24.oktober 1929: Sorte Torsdag, aktiekrakkets første dag, hvor markedet taber alt, hvad det har tjent det seneste år 29. oktober 1929: Sorte Tirsdag, aktiekrakkets alvorligste dag, hvor aktionærerne mister samlet 14 mia. dollar 1930: En verdensomspændende depression er en realitet 1931: Det tyske banksystem bryder sammen, Frankrig og England bliver ligeledes ramt af depressionen 1932: Franklin D. Roosevelt vinder præsidentvalget 1933: Roosevelt starter sin genopretningsplan, New Deal 1935: Hjælpen til fattige indføres med kongressens blåstempling af Social Security 1936: Franklin D. Roosevelt genvælges til præsident 1937: Den amerikanske økonomi bedres, men så rammer en ny recession 1938: Kongressen godkender hjælp til arbejdsløse 1939: Anden Verdenskrig bryder ud i Europa 1940: Franklin D. Roosevelt vinder sin tredje præsidentperiode 1941: USA går ind i Anden Verdenskrig og depressionen slutter De involverede præsidenter Tre amerikanske præsidenter spillede en central rolle omkring børskrakket og 'Den store Depression', der fulgte. Præsident Calvin Coolidge (republikaner) - hvilke kim til krisen lagde han? Beslutningen var hans egen, da Calvin Coolidge besluttede ikke at stille op til en ny præsidentperiode i Han havde ikke sat sig store spor som præsident men mest holdt status quo. Hans politik var mindst mulig indblanding fra statens side i det private initiativ. Skidt for den voksende fattige befolkning, men godt for erhvervslivet. Coolidges motto var, at "the business of America is business". Underforstået, at virksomhederne skulle tillades et betydeligt råderum - og det fik de. Coolidge og hans rådgivere sagde, at såvel erhvervsliv som de rige skulle have lov til at gøre som de ville - til glæde for initiativet og væksten i samfundet. Han havde derfor intet at udsætte på udviklingen i aktiemarkedet, der i blev stadig mere overophedet. Ved slutningen af hans periode, udtalte Coolidge offentligt, at aktierne efter hans mening var "billige til prisen". Kritikere har beskyldt ham for at vende det døve øre til de alarmsignaler, der begyndte at lyde i de sidste år af hans periode, som ellers rummede betydelig fremgang på mange områder. Han kunne have grebet ind og taget trykket af den sydende økonomiske udvikling, lød kritikken - men det var ham inderligt imod. At hans fornemmelse for tingenes udvikling ikke var imponerende, fremgik af hans sidste årlige status-tale til kongressen. Her sagde han blandt andet, at fremtidsudsigterne aldrig havde været bedre for USA og at den amerikanske levestandard var gået fra det jævne til luksus-niveau. "Dette land kan se på nutiden med tilfredshed og på fremtiden med optimisme," sagde han. Præsident Herbert Hoover (republikaner) - hvordan håndterede han depressionen? Ligesom sin forgænger var det Herbert Hoovers faste overbevisning, at det frie initiativ skulle løse landets problemer. Statens indblanding i økonomien skulle være mindst mulig. Frivilligt arbejde og velgørenhed derimod skulle tage hånd om de fattige og arbejdsløse.

5 5 af :50 Hoovers politik var ikke nogen direkte hjælp til disse grupper. Herbert Hoover blev præsident på det værst tænkelige tidspunkt, krakket i Wall Street skete få måneder efter hans tiltrædelse og den depression, der længe var lagt op til, kom til fuld udfoldelse i hans præsidentperiode. Hans største fejl, mener mange, var, at det skulle tage ham tre år, før han overhovedet erkendte, at USA var i en depression. Hans optimisme var ukuelig. Hoovers overbevisning var, at hvis blot erhvervslivet og dernæst befolkningen genvandt tilliden til fremtiden, så ville hjulene begynde at rulle af sig selv igen. I et forsøg på at hjælpe udviklingen på gled indkaldte han en måned efter krakket i Wall Street en kreds af storindustriens og forretningslivets ledere til et møde i Det Hvide Hus. De blev bedt om ikke at sætte lønningerne ned eller at fyre folk, tilsvarende bad han fagforeningerne om ikke at strejke. Det gik alle ind på, men i takt med at depressionen blev dybere, løb parterne fra løftet. Et andet initiativ var en skat på udenlandske varer med den hensigt, at få amerikanerne til at købe nationalt - men planen gav bagslag, for europæiske lande svarede igen med at lægge ekstra skat på US-varer. Desuden havde amerikanerne kun få penge at spendere, så endnu et forsøg på at øge forbruget ved at bede Nationalbanken nedsætte lånerenten, førte heller ingen vegne. Alligevel forblev Herbert Hoover optimist - i den grad at han blev lagt for had af store dele af befolkningen. Legendarisk er beretningen om hans reaktion, da han i juni 1930 fik besøg af en delegation af præster, der bad ham øge et program for offentlige arbejder. Hoover svarede: "Mine herrer, I er kommet 60 dage for sent. Depressionen er ovre." I virkeligheden var den kun lige begyndt. Alle efterfølgende politiske forsøg på at etablere statslige hjælpe-programmer nedlagde han veto imod. I det sidste år af hans embedsperiode indså Herbert Hoover endelig, at landet befandt sig i en dyb depression og at der var brug for statslig indgriben. Han afviste dog til det sidste, at den verdensomspændende depression var startet i USA. Tværtimod mente han, at udlandet havde skylden. Før hans præsidenttid vandt Hoover anerkendelse for at sikre fødevarehjælp til millioner af belgiere, franskmænd og russere, der befandt sig på sultegrænsen. Med samme energi kastede han sig i 1932 over en fuldkommen omdannelse af statens rolle. På fire måneder tog han henved 20 forskellige initiativer, der til sammen skulle afbøde krisens værste følger. Nødlidende banker og virksomheder fik tilført ny kapital og landbrug fik eftergivet lån. Men planen virkede halvhjertet på befolkningen, og da Herbert Hoover opdagede det store underskud på statsbudgettet, drejede han da også om på en tallerken og hævede skatterne. Hoover startede med Coolidges beskrivelse som en "vidunderdreng", men da han fire år senere trådte tilbage som præsident, havde folket afskrevet ham som følelseskold. Præsident Franklin D. Roosevelt (demokrat) hvordan guidede han USA gennem depressionen? Som den første og hidtil eneste præsident holdt Franklin D. Roosevelt embedet i over otte år, som den længst siddende præsident nogensinde i USA kom han også til at sætte sig tydelige spor i historien. Det var ingen sag for Roosevelt at vinde over Hoover, hans valgbudskab til folket var "the new deal" - et løfte om at hjælpe de fattige og arbejdsløse og på den måde trække USA ud af depressionen. FDR, som han også blev kaldt, sad i rullestol og mange mente, at det gav ham en særlig indlevelse i andres lidelse. Under alle omstændigheder blev det konkrete indhold i new deal først formuleret siden hen, men resultatet af de i alt to genopretningsplaner virkede både umiddelbart og sporene af det ses endnu i dag over alt i USA. Den første New deal blev søsat umiddelbart efter Roosevelts tiltrædelse i marts 1933 som USA's 32. præsident, perioden er i dag kendt som "de hundrede dage". Forud var stribevis af eksperter blevet spurgt til råds, ligesom Roosevelt rådførte sig indgående med sin kone, Eleanor. I løbet af de hundrede dage oprettede regeringen en stribe offentlige hjælpeprogrammer og nye institutioner, i alt 15 historiske initiativer skrev Roosevelt under. Forandringerne var markante, Roosevelt var parat til at gå langt for at afslutte depressionen og sagde gang på gang: "Det eneste, der er at frygte, er frygten selv." For at bremse det massive stormløb på bankerne deklarerede Roosevelt en uvarslet fire dages national bank-ferie. Derved kunne kunderne ikke trække flere penge ud af bankerne, samtidig blev en ny garantifond oprettet, Federal Deposit Insurance Corporation, som sikrede opsparerne deres penge i tilfælde af bankkrak. Det virkede efter hensigten, stormløbet tog af. Efter fleres mening reddede det kapitalismen i USA. Senere fulgte nye regler for børshandlen i Wall Street. New deal-planen ydede også store millionbeløb til de enkelte stater, men mest i øjenfaldende var en række store anlægsprojekter, der både satte millioner af amerikanere i arbejde og lagde bunden for en betydelig del af det moderne USA. Der blev anlagt hundredvis af parker og etableret nationalskove, som offentligheden fik adgang til. Enorme anlægsværker som dæmninger og broer var andre projekter - for eksempel Grand Coulee og Hoover dæmningerne samt de store broer i San Francisco og Florida Keys. Det skabte ny fremgang i de berørte stater, der med dæmningernes hjælp nu undgik oversvømmelse og derfor kunne dyrke eller bebygge jorden. Hjælp var der også til de hårdt prøvede

6 6 af :50 landmænd, der fik refinansieret lån og fik penge for kun at producere en vis kvote. Efter tre år havde det bedret forholdene for omkring halvdelen af landbrugene. Selv om livet blev bedre for millioner af amerikanere, var køen af arbejdsløse stadig lang, da Roosevelt i 1935 iværksatte en ny stribe programmer. De fik siden navnet det anden new deal, og fik efter nogens mening endnu større betydning end det første program. En ny job-administration satte over en årrække mere end otte millioner amerikanerne i arbejde. De byggede svømmehaller, atletikbaner, posthuse, fængsler, vand- og elværker samt offentlige kontorer og motorveje. Kunstnere blev ansat til at udsmykke offentlige bygninger og spille teater. Et andet element var sikringsprogrammet Social Security, der som en hjælp til fattige også var et radikalt brud med den hidtidige politik. Det sociale sikkerhedsnet for arbejdsløse, ældre, handicappede og andre trængende grupper eksisterer stadig, men i en nutidig form. Roosevelt begik dog også sine fejl. Hans forsøg på at øge antallet af medlemmer af højesteretten, U.S. Supreme Court, for på den måde at sikre opbakning til hans new deal-politik anses for at være en af hans største bommerter. Forslaget gik selv hans egne støtter imod. New deal løste heller ikke alle USA's problemer. I 1937 tolkede Roosevelt udviklingen forkert, han mente, at der nu var plads til at indskrænke de offentlige udgifter - men det var der ikke, og resultatet kom prompte. Fire millioner amerikanere nåede at miste deres arbejde, før kongressen greb ind mod den recession, der var sat i gang. Der skulle en verdenskrig til at bremse den store depression. I 1939 var ni millioner arbejdsløse, og på trods af øgede forsvarsudgifter som forberedelse til krig, vendte billedet først i 1941, da USA, efter angrebet på Pearl Harbor, gik ind i Anden Verdenskrig. New York Stock Exchange Introduktion Verdens største fondsbørs, The New York Stock Exchange, blev grundlagt helt tilbage i I 1938 fik Fondsbørsen, eller NYSE som den også kaldes, sin første formelle ledelse, da der blev ansat en overordnet leder og oprettet en bestyrelse med 31 medlemmer. Historiske datoer for New York Stock Exchange Handelsrekord 24. juli Svært bevæbnet New York politi i Wall Street udenfor fondsbørsbygningen, NYSE, Foto: Mary Altaffer AP Photo/Polfoto På NYSE handles den største mængde aktier nogensinde milliarder aktier på en enkelt dag Terrorist-angreb på World Trade Center 11. september Terrorister angriber og ødelægger World Trade Center. NYSE lukker I fire dage - den længst lukning siden og genåbner 17. September med en handelsrekord på 2.37 milliarder aktier Handlen runder en milliard 28. oktober Aktie-handlen runder for første gang en milliard aktier. Mere end 1.2 milliarder aktier mens Dow Jones Industri-indekset stiger 337 points Corporate Governance Symposium NYSE holder et symposium for at samle informationer og data om at forbedre virksomhedernes ledelse, corporate governance, særligt mht. direktørers uafhængighed USA er en nation af aktionærer Mere end 51 millioner amerikanere ejer nu aktier, ifølge opgørelser fra NYSE Største aktiefald på én dag Dow Jones Industri-indekset oplever et historisk stort fald, da aktierne falder 508 points eller 22 pct Kennedy myrdes Mordet på præsident Kennedy 22. november tvinger børsen til tidlig lukning for at undgå panik-salg af aktie Ny politik på NYSE Fondsbørsen indfører en politik, der modarbejder handel med værdipapirer mellem noterede selskaber og deres ledere og direktører "Du kan få en aktie i amerikansk erhvervsliv" NYSE lancerer undervisnings- og marketing-programmet "Du kan få en aktie I amerikansk erhvervsliv", med det mål at øge offentlighedens deltagelse i børsmarkedet Sidste dag med handel under en million aktier Med en handel på aktier den 10. oktober markeres bruddet med en million-

7 7 af :50 grænsen, når man ser bort fra krakket i Længstvarende aktieoptur Når aktierne stiger, kaldes det et bull-marked med henvisning til den aggressive tyr. Falder aktierne, kaldes det et bear-marked pga. bjørnens sendrægtige bevægelser. I 1949 startede det længste bull-marked nogensinde. Aktierne stiger næsten uafbrudt i de næste otte år Børsen lukker pga krigens afslutning Sejrende amerikanske tropper vender hjem til fest og parader. Børsen lukker den august SEC oprettes Børstilsynet Securities and Exchange Commission (SEC) grundlægges med de to grundlæggende formål: at sikre investorerne fuld åbenhed og forhindre bedrageri ved salg af værdipapirer Bankferie lukker NYSE Børsen lukker for al handel den 4. marts som følge af præsident Roosevelts dekreterede bank-ferie Sorte tirsdag Den 29. oktober falder aktiekurserne brat og markedet krakker. Krakket giver rekordhandel med næsten 16 millioner aktier. Dow Jones Industri-indekset falder mere end 11 pct Sorte torsdag Aktiekurserne styrtdykker den 24. oktober under en handel på 13 millioner aktier. Krakket kommer til at markere starten på den store depression Bedrageri-kontor NYSE etablerer et bedrageri-kontor for at komme børsens spillefugle til livs - dem, der sætter penge på fald og stigning i aktiekurserne Historisk bull-marked Et historisk bull-marked starter, hvor aktierne stiger næsten uafbrudt i de næste seks år Effekten af Første Verdenskrig Første verdenskrig bliver et vendepunkt, USA kommer ud af krigen som en kreditor i stedet for et debitor. Wall Street fortrænger London som verdens finansielle centrum. Over de næste ti år vil mere end 1700 udenlandske selskaber udbyde aktier offentligt i USA Længste lukning på børsen Mens krigen raser I Europa lukker børsen verden over for handlen. NYSE lukker den 31. juli og åbner første fire-en-halv måned senere Panikken i 1907 Rygter om finansielle problemer i en ledende New York-bank, Knickerbocker Trust, fører til stormløb på banker over hele byen. Dette starter panikken I 1907, som anses for at være den værste finansielle krise I USA nogensinde. Panikken blev afværget næsten egenhændigt af J.P. Morgan Flytning til nuværende adresse Den 22. april flytter NYSE til sin nuværende adresse på Broad Street 18. Det nye handelsgulv, som stadig bruges I dag, er 60 pct. større end det hidtidige NYSE lukker i 10 dage Jay Cooke & Company, a prestigefyldt bankselskab fra Philadelphia, går ned den 19. september pga. spekulationer i jernbane-aktier. En alvorlig finansiel panik breder sig og får NYSE til at lukke i ti dage NYSE's første adresse Fondsbørsen flytter ind i på sin første permanente adresse på Broad Street 10-12, lige syd for Wall Street. Denne flytning sammen med opkøb af flere nabogrunde etablerer Wall Street og Broad Street som centrum for USAs værdipapirhandel Panikken i 1857 Ohio Life Insurance & Trust Company går konkurs og igangsætter panikken i Aktiekurserne falder 8-10 pct. i en enkelt handel session, hvilket er kulminationen på 45 procents fald i markedet siden årets begyndelse NYSE fødes og handlen starter Fondsbørsen grundlægges formelt og de fem første værdipapirer handles. Tre er statsobligationer, to er bankaktier. Hvem kan handle på fondsbørsen? For at købe og sælge værdipapirer på NYSE skal man være medlem. Et medlem kan være et selskab eller en person, der ejer et "sæde" på handelsgulvet. For at blive medlem skal selskabet opfylde en række strenge, professionelle krav, som børsen opstiller. Antallet af "sæder" har konstant været 1366 siden En voksende del af børsens medlemmer er institutionelle investorer - især investerings- og pensionsfonde. I 2003 ejede private og offentlige pensionsfonde tilsammen 2,4 billioner dollar, svarende til godt 21 procent, af de udestående værdipapirer. Totalt set ejer amerikanske institutionelle investorer i alt 5,7 billioner dollar, eller 50 procent, af udestående værdipapirer. I 1950 var andelen kun 7,2 procent. Hvor mange selskaber er noteret? Som den største fondsbørs i verden er godt 2800 selskaber noteret på New York Stock Exchange. Disse selskaber, der tilsammen var en global markedsværdi på næsten 15

8 8 af :50 billioner dollar, rummer et tværsnit af førende amerikanske selskaber, mellemstore og mindre. Ikke-amerikanske selskaber spiller en voksende rolle på børsen. De 470 udenlandske selskaber har en samlet værdi på 4,6 billioner dollar. Efterdønninger Hvilken rolle kom børskrakket til at spille for den øvrige verdensøkonomi? Årsagerne til og virkningerne af krakket i Wall Street er stadig genstand for diskussion. Kun et fåtal er dog enig med præsident Herbert Hoover i, at depressionen ikke startede i USA. De fleste iagttagere i dag hæfter sig ved, at børskrakket ramte ved slutningen af en økonomisk cyklus i amerikansk erhvervsliv. Altså på et tidspunkt, hvor lang tids optur for mange virksomheder var afløst af begyndende nedtur. Samtidig var strømmen af US-valuta ud af landet større end nogensinde, og det fik direkte betydning for de lande, der havde nydt godt af de amerikanske dollar. Det mærkede især Australien, Argentina, Uruguay og Brasilien. Da kurserne på værdipapirer styrtdykkede i Wall Street, udløste det massive fald på mange andre børsmarkeder i verden, især i Europa. Men dønningerne nåede også Sydamerika og Canada. Det påførte bankerne store problemer. De tabte penge og strammede derfor udlånspolitikken, hvilket gik udover såvel private kunder som virksomheder. Derfor fik krakket i USAs finansielle centrum enorm betydning for verdensøkonomien, for slet ikke at tale om symbolværdien i, at selve arnestedet for den moderne kapitalisme i den grad kunne rystes. På et tidspunkt hvor mange endnu troede, at de skovlede guld op fra gaden i Wall Street, mistede verdens største børsmarked i løbet af godt en måned næsten halvdelen af sin værdi. Hvad var situationen i Europa? Mange af de samme mistolkninger af situationen, som fandt sted i USA i begyndelse af 1930'erne, skete også flere steder i Europa, blandt andet i Frankrig og Tyskland. Fordi politikerne var så sene til at reagere på de økonomiske nødsignaler, bed depressionen sig fast - det satte sine spor fra Italien og Spanien i syd til Danmark og Sverige i nord. Storbritannien, som var Europas finansielle centrum, var først til at devaluere Sterlingpundet i 1931, USA fulgte efter med en devaluering af dollaren i Særlig interesse har der gennem årene naturligvis været om situationen i Tyskland, hvor depressionen var med til at bane vejen for nazismen og endnu en verdenskrig. Wall Street-krakket var tæt på at få det tyske banksystem til at bryde sammen, fordi Tyskland efter Første Verdenskrig havde optaget store lån i udlandet, især USA, til genopbygning. Efter krakket afviste mange amerikanske banker at forny kortsigtede lån til Tyskland. Det ramte den tyske økonomi hårdt. Nationalbudgettet kørte allerede med underskud i Tyskland. Den tyske nationalbank, Reichsbank, blev udsat for et stormløb helt analog til, hvad der var sket i USA - på to uger mistede Reichsbank halvdelen af sine guldreserver. Køen af arbejdsløse voksede på kort tid fra to til seks millioner, og i 1932 nåede arbejdsløshedsprocenten 40 i Tyskland. Ligesom i Tyskland faldt industriens produktion også i Frankrig, mange virksomheder gik konkurs, da engrospriserne faldt 28 procent på få måneder i Arbejdsløsheden steg. Det var på samme måde i Storbritannien, men her fandtes dog, i modsætning til specielt USA, allerede et socialt sikkerhedsnet for de fattige og arbejdsløse. Nogle historikere påpeger, at krisen ramte særlig hårdt i USA, fordi levestandarden var højere dér i 1920'erne end i Europa kombineret med det manglende sikkerhedsnet for de dårligst stedte. Ikke desto mindre var depressionen dog også hård ved Europa. Bedre blev det ikke af, at mange franske politikere endnu i 1931 mente, at Frankrig formåede at modstå krisen. Det var på ingen måde tilfældet. Hvilke kriser har de finansielle markeder oplevet siden? Et af de store emner, som økonomer i de senere år har studeret indgående, er i hvilken grad kriser "smitter". Særligt en række finansielle, økonomiske kriser i 1990'erne har intensiveret denne forskning. Den gennemgående konklusion på analyserne er, at en krise ofte vil skvulpe over og ramme omkringliggende lande - men at graden af smitte afhænger af, hvor velfungerende, og dermed immune, markederne er. Ingen kriser har været så dybe og omfattende som den store depression i 1930'erne, men en række lande og regioner har dog siden oplevet alvorlige kriser. Her er et udpluk: 1987: Krise på fondsbørsen i New York, hidtil største fald på én dag. Aktier falder 500 points : Mexico, Brasilien og Argentina. Landenes valutaer kommer i krise og bliver devalueret, det rammer også børsmarkederne. Krisen får tilnavnet Tequila-krisen. 1997: Thailand, Hong Kong og Filippinerne. Den såkaldte "asiatiske influenza" hærger - valutadevalueringer og børspanik til følge. Børsen i Hong Kong oplever et dissideret krak.

9 9 af : : Rusland. Den russiske rubel bliver næsten værdiløs, aktiemarkedet krakker. 2000: Hundredvis af IT- og Internet-aktier overalt i verden kommer i næsten frit fald, da "IT-boblen" brister. Værst er krisen i USA's Silicon Valley, hvor tusindvis af ansatte i computerindustrien bliver sendt på gaden Kan en krise som i 1930'erne gentage sig i dag? Den store depression blev et verdensomspændende problem, hvor det økonomiske uføre bredte sig som ringe i vandet. Selv om mange økonomer og statsmænd dengang offentligt gav udtryk for, at krisen skulle løses i fællesskab, arbejdede de indadtil efter deres egen nationale dagsorden. Det fik ifølge den anerkendte historiker og forfatter, John A. Garraty, krisen til at eskalere. Den risiko vil altid bestå, at stater spiller dobbeltspil, men i lighed med en række andre historikere hælder Garraty mest til den overbevisning, at en krise som den store depression ikke vil gentage sig. Blandt andet fordi verden er blevet klogere af 1930'erne og de økonomiske sammenhænge er blevet tydeligere. Derfor vil en krise blive forsøgt stoppet på et tidligt stadie. Hvad specielt amerikanerne lærte af depressionen var, at regeringen har ansvaret for at sikre en stabil økonomisk situation og derudover faktisk kan og skal hjælpe de værst udsatte grupper i befolkningen. En almindelig vurdering blandt økonomer, analytikere og historikere i dag er, at depressionen opstod på grund af politiske fejltrin - blandt andet manglende overvågning af handlen med værdipapirer og indgreb til at bremse bankpanikken, ingen social sikring samt begrænset forståelse af de økonomiske sammenhænge og behovet for tæt samarbejde mellem landene. Mod en gentagelse taler også, at de økonomiske forbindelser mellem landene er betydelig mere komplekse i dag, både nationaløkonomisk og erhvervsøkonomisk med et voksende antal multinationale virksomheder og en betydelig samhandel landene imellem. Forholdet mellem stat og virksomhed er ligeledes udvidet, ligesom arbejdsløshedsforsikring og bankgarantifonde er blevet almindelig udbredt. Også derfor vil en lignende krise med stor sandsynlighed ikke kunne opstå igen. Dermed være ikke sagt, at der ikke til stadighed vil opstå uønskede udsving i både valutakurser, arbejdsløshed og inflation. Ligeledes vil aktiekurserne både i Wall Street og på alverdens andre børser blive ved med at falde og stige. Kilder Videre læsning Michael Burgan: The Great Depression En let tilgængelig bog om depressionen, rigt illustreret med historiske fotos, dokumenter og avisudklip. Bogen indgår i serien "We the People", som blandt andet også omfatter beskrivelser af slaget ved Gettysburg og uafhængighedserklæringen. Udgivet i 2001 af Compass Point Books. bibliotek.dk Harold Evans: The American Century En mammut af en bog, der årti for årti hudfletter det 20.århundrede i USA, startende i april Forfatter er den velanskrevne, engelske journalist, Harold Evans, der første gang kom til USA i 1956 og siden har skrevet adskillige artikler og bøger om det amerikanske samfund. Hans karriere rummer højdepunkter som redaktør af Sunday Times i London, medstifter af Conde Nast Traveler, direktør og udgiver af Random House og senest redaktør og næstformand for U.S. News & World Report, The Atlantic Monthly og The New York Daily News. Udgivet i 1998 af forlaget Knopf. bibliotek.dk John A. Garraty: The Great Depression Som en af de mest ansete og produktive historikere i USA analyserer Garraty her årsager, forløb og konsekvenser af den verdensomspændende depression. Han diskuterer en lang række kilders udsagn og oplysninger, studerer forskellige landes situationer og deres lederes beslutninger. Udgivet i 1986 af Havcourt, Reed Business Information. bibliotek.dk John Kenneth Galbraith: The Great Crash 1929 Selv om John Galbraiths bog er udgivet i 1955 er den mere aktuel end nogensinde og bliver til stadighed brugt til at forstå nutidige børskrak. Bogen er en klassisk gennemgang af finansmarkedet og rækken af aktører, der til sammen førte til det store krak på Wall Street. Udgivet med nyt, opdateret forord i 1997 af Mariner Books. bibliotek.dk Webbaserede kilder Verdens banken Verdensbankens hjemmeside, der rummer et stort antal forskningspapirer og artikler om finansielle kriser og børskrak. New York Stock Exchange Fondsbørsen i New York. Foruden alle tænkelige, nutidige oplysninger om børsmarkedet har siden også et omfattende historisk afsnit. Museum of American Financial History står bag denne hjemmeside, der foruden indblik i historien også giver inspiration til videre research med anvisning af en række

10 10 af :50 kilder. National Bureau of Economic Research offentliggør på denne hjemmeside forskningspapirer om blandt andet finansielle emner, heriblandt analyser af krakket i Emnesøgning i bibliotek.dk Emnesøgning på 'Wall street-krakket 1929' bibliotek.dk

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Diamanter er en god alternativ investering

Diamanter er en god alternativ investering MANDAG 5. JANUAR NR. 2 / 2015 Får du nok ud af din formue? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 - pb@landbobanken.dk Diamanter er en god alternativ investering Efterspørgslen stiger på de små smukke

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning.

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning. VELKOMMEN Regnskabsmøde Økonomi KHL Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråd, bestyrelsesarbejde

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise

Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise ANALYSE Februar 2009 Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise Martin Hvidt De arabiske Golf-lande har set deres investeringer miste værdi og 10 år med økonomisk boom afløst af en voldsom økonomisk

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 9 2009

ØkonomiNyt nr. 9 2009 ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

UDVIDET INVESTERING I NETBANK

UDVIDET INVESTERING I NETBANK UDVIDET INVESTERING I NETBANK Udvidet investering i netbank er en integreret del af Danske Netbank og giver dig et bedre overblik over dine værdipapirhandler, depoter og afkast. Du kan også bruge Udvidet

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere