Generalforsamling Tirsdag 16. april 2013 kl Nationalmuseet, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K

Transkript

1 København, 16. april 2013 Referat af Ordinær Generalforsamling Tirsdag 16. april 2013 kl Nationalmuseet, Frederiksholms Kanal 12, 1220 København K Jan Albrecht (JA), fungerende formand for repræsentantskabet, bød velkommen. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Poul Busk Sørensen (PBS)blev valgt. PBS konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Generalforsamlingen skal meddeles på Fælleskassen hjemmeside senest 8 uger før. Indkaldelsen blev annonceret fra d. 10/2-13. Indkaldelsen skal endvidere sendes pr. brev til alle andelshavere højst 4 uger og mindst 2 uger før generalforsamlingen. Indkaldelserne er postet d. 20/3-13. Desuden annonceredes indkaldelsen i lokalbladene og Dagbladet Arbejderen d. 26/3-13. Så alle varsler og frister er overholdt. Referent: Anne-Marie Sejer, medlem af repræsentantskabet, blev valgt. Stemmeudvalg: Der blev valgt 10 stemmetællere. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var beslutningsdygtig. Der var mødt 138 stemmeberettigede andelshavere samt repræsentation af 62 fuldmagter. Dvs. i alt 200 stemmeberettigede. 2. Bestyrelsens beretning for Fælleskassens virke i regnskabsåret fremlægges til godkendelse. Formand Peter Højgaard Pedersen (PHP) fremlagde bestyrelsens beretning. PHP startede med at præsentere bestyrelsens medlemmer: Lisbeth Hansen, Ida Binderup, Karen Inger Dahl Thorsen, Oscar Svendsen, Johan Finsteen Gjødvad samt Niels Solholt Christensen (medarbejderrepræsentant). Han takkede for det store fremmøde til generalforsamlingen, hvor han håbede, at vi ville få en god debat. Demokrati. Der er store forandringer og kriser i verden, så det er vigtigt at holde sammen og vigtigt at have et pengeinstitut med værdigrundlag, som man kan støtte. Fælleskassen giver som andelskasse alle andelshavere stor, demokratisk indflydelse. Der er således i Fælleskassen et tæt forhold mellem andelshaver og ansatte, hvor den gode rådgivning kommer før profit. Model til fremtiden og den finansielle sektor. 1

2 Det har været et svært år i branchen med en række konkurser og eksempler på kedelige, uanstændige, lukrative lønaftaler mv. - styret af higen efter profit. I Fælleskassen har vi arbejdet på at sikre fremtiden gennem vækst og konsolidering. Samtidig har vi løbende dialog omkring vores værdigrundlag, og vi har mod til at prøve nye veje. I bestyrelsen taler vi bl.a. en del om markedsføring og kommunikation på nye måder. Fælleskassens økonomi. Årsresultatet for 2012 udviste et overskud, selvom det ikke er et mål i sig selv i Fælleskassen. (Resultatet blev ca. 3 mio kr. før skat). Resultatet er tilstrækkeligt til at sikre tryghed for andelshaverne. Vi har en god solvens. (over 20% selvom lovkravet kun er 8%). Likviditeten er særdeles god. Fælleskassen søger at holde balance mellem ind- og udlån. Men pt. har Fælleskassen 100 mio. kr. mere i indlån end i udlån. Det er svært for Fælleskassen at tjene renter på indlån. Fælleskassens vilkår. Sidste år var der flere spørgsmål til nedlæggelsen af kontantkassefunktionen i Fælleskassen. Nedlæggelse af kassefunktionen blev indført bl.a. for at øge sikkerheden for personalet. På baggrund af andelshavernes betænkeligheder og praktiske problemer ved ændringen har bestyrelsen derfor genovervejet beslutningen, men fundet at det var den rigtige beslutning for Fælleskassen. Antallet af pengeinstitutter i DK falder i disse år, men Fælleskassen er ikke på vej til at forsvinde. Kan Fælleskassen finde de udviklingsmuligheder, der ligger lige for nu? Her arbejder vi især med kommunikation. Der stilles flere og flere krav til styring i pengeinstitutter fra politisk hold. Flere små pengeinstitutter er lukket, da de er blevet for små. Fælleskassen arbejder på at vækste og har da også fået 300 nye andelshavere i Men dette er for lidt i forhold til Fælleskassens mål og strategiplan, hvor vi har som mål at få en tilgang på mindst 1500 nye andelshavere inden udgangen af Det er blevet dyrere at være et lille pengeinstitut, derfor er Fælleskassen afhængig af at være en del af et fællesskab med andre pengeinstitutter omkring, fx: BEC vores datacentral, Nets det tidligere PBS til betalingsformidling, Kontantservice A/S som sikrer mønt- og seddelomløb, Indskydergarantifonden som dækker kunderne i tilfælde af konkurs, Lokale Pengeinstitutter vores brancheorganisation, der bl.a. holder os ajour med lovgivning og stiller værktøjer til rådighed, og som også er talerør for de små pengeinstitutter, Finanssektorens Uddannelsescenter hvor medarbejdere efter- og videreuddannes, Finanssektorens Arbejdsgiverforening der sikrer ordnede arbejdsforhold. Hertil kommer samarbejde med andre institutter fx omkring realkreditlån, serviceydelser, håndtering af valuta og kontanter. Medarbejdere. Medarbejderne, er dem der står i første række og som derfor står på mål for Fælleskassens værdier. Medarbejderstaben er øget i 2012, så vi nu har 16 engagerede medarbejdere og ca kunder. Vi er i gang med et generationsskift i medarbejderstaben i Fælleskassen. Sanna Rathschau er gået på pension for få måneder siden, og senere på ugen er det Conny Andersen, som følger efter. Birgitte Hyttel, Fælleskassens bogholder, har valgt at stoppe 2

3 senere på året og Steen Pedersen går snart ned i tid. Vi håber at I alle vil byde de nye medarbejdere velkommen. Repræsentantskabet. Repræsentantskabet har en vigtig rolle. Repræsentantskabet vælger bestyrelsen og er i det daglige en vigtig sparringspartner for bestyrelsen, hvor Repræsentantskabet udtrykker ejernes (andelshavernes) interesser. Aflønning af ledelsen. I Fælleskassen går vi ind for transparent gennemskuelighed i alle forhold, også i forhold til ledelsens aflønning. Vores direktør, Lars Frederiksen, har i 2012 fået en fast løn på t.kr. Repræsentantskabet fastsætter bestyrelsens honorering. Bestyrelsen har i 2012 fået et honorar på i alt 233 t.kr., heraf har formanden og næstformanden fået henholdsvis 57 t.kr. og 36 t.kr. PHP sluttede med at takke sine kollegaer i bestyrelse samt ledelsens indsats i året. TAK for et godt samarbejde. Tak til alle fremmødte, - uden jer var det hele jo intet værd. Beretningens fulde ordlyd kan læses på Bemærkninger til beretningen: Der var ros for beretningen og ros til bestyrelsen. Men flere kunne godt ønske en større vækst med flere nye andelshavere i Fælleskassen. Hvad gør vi for at tilbyde os til dem, der ønsker at skifte pengeinstitut? Der var ønsker om at hæve Fælleskassens ambitionsniveau til vækst. Der blev udtrykt forståelse for, at Fælleskassen ikke får den gamle kassefunktion tilbage. Men vi har ingen løsning i dag? Hvad gør man som butiksejer med sedler og mønter? Der er ikke rimeligt, at man som kunde ikke kan komme af med sine penge i en bank! Fælleskassen har en god konsolidering og høj sikkerhed for andelshaverne. Men hvad får vi ud af medlemskabet af fx Lokale pengeinstitutter? Der blev udtrykt ønske om, at vi markerer Fælleskassen mere i lokalområdet. Hvor stor er vores investering i grøn vækst? Er det meget svært at låne penge til grøn vækst? Er der stort gebyr ved handel med udlandet? På de hjemmesider, der sammenligner vilkår, gebyrer, renter osv. mellem pengeinstitutter, er Fælleskassens rating langt nede på listen. Hvad vil man gøre ved dette i forhold til at få flere nye andelshavere? Svar v/php: Vedr. kassefunktion: Dette kan Fælleskassen ikke løse alene og det er svært at lave aftaler om dette med andre pengeinstitutter i dag. 3

4 Medlemskaber af sektororganisationer: Svært at sige præcis hvad vi har ud af det, men flere er lovpligtige for os at være medlemmer af. Markering af Fælleskassen i lokalområdet er et af bestyrelsens fokusområder, samt med i overvejelserne omkring hvor vi skal lave indsats med vores markedsføring. Grøn vækst: Ja, der er gang i grøn vækst, men vi kunne godt ønske os en større vækst på dette område. Gebyr ved handel med Udlandet? LF: Fælleskassen har ikke korrespondenter i udlandet og trækker derfor på større pengeinstitutters korrespondent i udlandet, så gebyret deles ligeligt imellem partnerne. PHP. Lav rating: Vi så gerne at Fælleskassen havde en højere rating, men vi vil ikke kun konkurrere på prisen. Vi er et værdibårent og ikke priskonkurrerende pengeinstitut. Beretningen blev enstemmigt godkendt. 3. Godkendelse af Fælleskassens lønpolitik. PHP: Det centrale i Fælleskassens lønpolitik er, at der ikke udbetales provision eller lignende til medarbejdere eller ledelse. Politikken er uændret fra Ordlyden i Fælleskassens lønpolitik kan læses på Politikken blev enstemmigt godkendt. 4. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse. Direktør Lars Frederiksen (LF), fremlagde Fælleskassens årsrapport. Årsrapporten var fremlagt ved indgangen til generalforsamlingen. Årsrapporten kan læses og downloades fra hjemmesiden: LF gennemgik slides med de vigtigste dele af årsrapporten. Fælleskassens resultater efter skat de seneste 10 år viser, at i nullerne gik det rigtig godt krisen satte ind i 2008 og fra og med 2010 er det gået fremad igen. Fælleskassen har dog på intet tidspunkt i perioden haft underskud, hvilket kun få pengeinstitutter kan sige det samme om i dag. Resultatopgørelsen 2012 vedr. Fælleskassens indtægter: Vigtigste indtægtskilder er renteindtægter fra udlån. Udlån er gået 4 % tilbage i forhold til 2011, da flere kunder har indløst deres lån, - hvilket er fornuftigt for kundens økonomi. Gebyr og provisionsindtægter har været 5.2 mio kr. Omkostningssiden: Kursregulering på 131 t.kr. Personale og administration viser en stor stigning fra 15 til 18 mio. kr. Dette skyldes bl.a. at Fælleskassen dels har ansat flere nye medarbejdere i året. Der har også været store stigninger i it-udgifter. En udfordring, der skal tages hånd om fremover. Andre driftsudgifter 560 t.kr., indskydergarantifonden mv. Dette giver samlede omkostninger på i alt 18,5 mio. kr. 4

5 Nedskrivninger er faldet fra 6 mio. kr. til ca. 3 mio. kr. Dette dækker over, at der er foretaget nye nedskrivninger for 9 mio. kr., men der er tilbageført nedskrivninger for 6 mio. kr., derfor netto 3 mio. kr. Nedskrivningsprocent i alt på 0,9 %. Nettoresultat t. kr. Overskuddet er tillagt egenkapitalen. Aktiver: Tilgodehavender på 60 mio. kr. og 70 mio. kr. er tilgodehavender hos øvrige kreditinstitutter. Vi har formindsket vores indskud i Nationalbanken, idet vi godt tør placere penge hos andre pengeinstitutter for at få et bedre afkast. Vi har obligationer til 47,7 mio. kr. i kortfristede papirer. Aktier udgør 10,3 mio. kr. Vi har indtil videre ikke investeret aktivt, og har derfor kun sektoraktier som ejerskaber i forretningsforbindelser, fx BEC. Aktiver i alt udgør 443 mio kr. Passiver: Fælleskassen har gæld på 11 mio. kr. til øvrige pengeinstitutter. Andre hensatte forpligtelser skyldes bl.a. feriepengeforpligtelser mv. Egenkapitalen udgør nu 26,4 mio. kr. i andelskapital, samt 35,3 mio. kr. som frie reserver. I alt 62 mio. kr. Resultat før skat er således mio. kr. LF informerede i øvrigt om at Finanstilsynet anvender 5 målepunkter (tilsynsdiamanten) for pengeinstitutter i forhold til om pengeinstituttet er uden for den røde streg eller kræver skærpet overvågning! Vi kan være trygge ved, at Fælleskassen er rigeligt indenfor stregen! Nøgletal: Omkostningsprocenten på 7,35% er blevet Fælleskassens achilleshæl, da den er steget fra 2011 og nu er blevet for høj. Nedskrivningsprocenten er til gengæld faldet til 0,9%, hvilket er positivt. Denne udvikling må meget gerne fortsætte. Likviditeten er i top, hvor mange andre pengeinstitutter risikerer at mangle likviditet. Men en Solvensprocent på 20,1% ligger Fælleskassen i den bedste tredjedel blandt pengeinstitutter. Solvensbehovet skal ifølge lovgivningen være minimum 8%. Fælleskassen har selv genberegnet solvensbehovet til 11,4% og efter en ny metode til 12,4%. Vores procentdel over dette procenttal udgør Fælleskassens sikkerhedsmargin. Årsrapporten er underskrevet af den samlede bestyrelse og af vores revisionsinstitut, Deloitte. Spørgsmål til årsrapporten: Hvad gør bestyrelsen i forhold til gennemgang af de store engagementer? Og hvordan undgår vi tab/underskud på de store engagementer? Hvilken slags obligationer har Fælleskassen investeret i? Andelskapitalen i Årsrapporten, betyder det at vi har ca andelshavere? Er Fælleskassens nedskrivningsprocent gængs? Eller hvilken størrelse er normalt i branchen? Hvilke typer engagementer er store engagementer? Hvad måles solvensprocenten i forhold til? Er der større risikovillighed I Fælleskassen ved lån til grøn vækst? Hvor mange er der sagt nej til i 2012? 5

6 Fælleskassens omkostningsprocent på 7,35% er meget høj. - Hvilke planer er der for at nedbringe denne? Barn af andelshaver gennem mange år i Fælleskassen har skiftet til andet pengeinstitut, da de fik afslag på et mindre billån trods fast månedsløn på rimeligt niveau. I det andet pengeinstitut blev der sagt ja med det samme. Ærgerligt,- hvorfor? Svar v/lf: Store engagementer betyder, at engagementet beløbsmæssigt er større end 10% af Fælleskassens egenkapital, dvs. større end 6,2 mio. kr. Vi vil gerne have en jævn fordeling mellem små og større engagementer. Der er større risiko ved større engagementer og Fælleskassen er naturligvis sårbar overfor tab på store engagementer. Forøget indskud i nationalbanken er det sikreste vi har, men giver meget lav til ingen rente fra nationalbanken på indestående. Derfor søger vi mod lidt bedre forrentning i andre pengeinstitutter, som vi udvælger efter grundig kreditvurdering, samt efter om de holdningsmæssigt matcher Fælleskassens værdigrundlag. Danske Bank har hjulpet Fælleskassen med vores kontantproblem. Fællekassen investerer i Statsobligationer og almindelige kreditobligationer. Pengeinstitutters gennemsnitlige nedskrivningsprocent er 1 %. Tidligere har Fælleskassens ligget på 0,25-0,50 %. Solvensprocent er et nøgletal, hvor man udregner egenkapitalen i forhold til vægtede aktiver. Små pengeinstitutter skal have en højere solvens end store. Store engagementer dækker en bred vifte af engagementer, som fx kan være skoler. Er Fælleskassen for forsigtig med at låne penge ud? Det forsøger vi at hindre, at vi bliver. Det er bestyrelsen som fastlægger en kreditpolitik, som modsvares af vores risikoprofil, og er samstemt med bestyrelsens instruks til ledelsen/direktion. Er vi mere risikovillige ved grøn vækst? NEJ, Fælleskassen har kun én kreditpolitik. Men følelsesmæssigt vil vi helst udlåne til grøn vækst. Der er en del projekter, der får afslag. Ofte har de kommet fra afvisning hos andet pengeinstitut. Der er givet et næsten lige antal godkendelser og afvisninger til lån til unge mennesker. Fælleskassen ønsker på ingen måde at risikere tab i Fælleskassen på bekostning af øvrige andelshavere, - derfor behandles låneansøgninger i henhold til Fælleskassens kreditpolitik efter ens vilkår og betingelser for alle. Dette gælder både nye og gamle andelshavere i Fælleskassen. Omkostningsprocent på 7,35 % ER for høj og har derfor stor bevågenhed. Bl.a. har ledelsen indgået i en række møder om IT-udgifter og andre konkrete områder, hvor der forhåbentlig vil kunne findes besparelser. Omkring kreditvurdering af søn. Vi kan naturligvis ikke udtale os om enkeltsager. Men Fælleskassen har holdninger til overtræk mv. og ønsker også at have en opdragende rolle, så unge ikke kommer i gældsfælden mv. Årsrapporten blev enstemmigt godkendt. 6

7 5. Behandling af indsendte forslag. Der er ikke indsendt forslag til dette punkt. Punktet udgår. 6. Forslag fremsat af direktion, bestyrelse og repræsentantskab. Forslag til vedtægtsændringer kan læses bagest i dette dokument. Paragrafferne og ændringsforslagene blev gennemgået af PHP. Formålet med forslaget til vedtægtsændringer er: 1. At sikre at Fælleskassen kan overholde lovgivningens krav til revisionsudvalg. 2. At gøre rammerne for bestyrelsens mødeafvikling mere smidig. 3. At mindske omkostninger i forbindelse med eventuelle vedtægtsændringer, som lovgiver forlanger. 4. At præcisere visse paragraffer ved hjælp af mindre redaktionelle ændringer. Spørgsmål til vedtægtsændringerne: Hvem kan udpeges til evt. ekstra bestyrelsesmedlem, som loven måtte kræve? PHP: Medlemmet udpeges uden for repræsentantskabet, men fortrinsvist blandt vores andelshavere, hvis der her er emne, der opfylder lovkravet. JA: repræsentantskabet har behandlet sagen flere gange. Hvor meget bliver lønnen for et sådant medlem af bestyrelsen? PHP: Et sådan bestyrelsesmedlem får honorar på samme niveau som øvrige i bestyrelsen. Honoraret er pt. max. 56 t. kr., som gælder formanden, som får det højeste honorar pr. år. Vi har ikke en professionel ansat bestyrelse. Udpegning gældende for 3 år? PHP: Ja alle bestyrelsesmedlemmer vælges for en treårig periode. Hvad med stemmelighed i en udvidet bestyrelse? PHP: Som nu vil formandens stemme være udslagsgivende. Er vedtægtsændringerne/paragrafferne clearet med Finanstilsynet på forhånd? PHP: Nej, men Lokale pengeinstitutter har sagt god for formuleringerne. Referatet, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer, skrives af direktionen, ikke af et bestyrelsesmedlem. Alle ændringsforslagene blev enstemmigt godkendt. De ændrede vedtægter vil blive indstillet til endelig godkendelse på ekstraordinær generalforsamling d. 29. maj Valg af medlemmer til repræsentantskabet. Der er opstillet 12 kandidater, og der stemmes på 8 kandidater. Der skal vælges 10 medlemmer for 3 år til repræsentantskabet for en treårig periode, og der skal vælges 2 suppleanter for en etårig periode. 7

8 8. Valg af revisor. 9. Eventuelt. Stemmetællerne indsamlede de afgivne stemmer. Indlæg med Lars Baadsgaard fra Forbrugerrådet, Tænk Penge, omkring forsikringer. Valgresultatet blev at følgende blev valgt som medlemmer af repræsentantskabet: Anne-Marie Sejer, Ida Binderup, Camilla Bang Lilleør, Bente Biering-Sørensen, Jan Albrecht, Per Sieverts Nielsen, Britt Rosenstand Hansen, Jesper Lassen, Peder Blak, Henrik Murmann. Følgende blev valgt som henholdsvis 1. og 2. suppleant for 1 år: Kenneth Christensen og Kristian Sønderstrup-Granquist. Den 29. maj afholdes repræsentantskabsmøde for nyvalgte repræsentantskabsmedlemmer. Bestyrelsen indstiller Ernest & Young. Revisionsselskabet blev enstemmigt valgt. Fælleskassen blev opfordret til at udskifte samarbejdet med Danske Bank med anden løsning af etiske grunde. Generalforsamlingen sluttede kl. 20:08. JA takkede for god ro og orden og takkede dirigenten for god ledelse. Der afholdes ekstraordinær generalforsamling onsdag d. 29. maj 2013, idet vedtægtsændringerne her skal godkendes endeligt. Frederiksberg d Poul Busk Sørensen (PBS) Jan Albrecht (JA) Anne-Marie Sejer Dirigent Fung. Formand repræsentantskabet Referent 8

9 Forslag til vedtægtsændringer Dagsorden punkt 6 Fremsendt af bestyrelsen til Fælleskassens ordinære generalforsamling 16. april 2013 Formålet med forslaget til vedtægtsændringer er: 1. At sikre at Fælleskassen kan overholde lovgivningens krav til revisionsudvalg. 2. At gøre rammerne for bestyrelsens mødeafvikling mere smidig. 3. At mindske omkostninger i forbindelse med eventuelle vedtægtsændringer, som lovgiver forlanger. 4. At præcisere visse paragraffer ved hjælp af mindre redaktionelle ændringer. Gældende Forslag Kommentar 8, stk. 5 Efter forslag fra repræsentantskabet, bestyrelsen eller generalforsamlingen vælger generalforsamlingen en dirigent, der leder forhandlinger og afstemninger. Dirigenten og repræsentantskabets formand underskriver protokollen. 8, stk. 5 Efter forslag fra repræsentantskabet, bestyrelsen eller generalforsamlingen vælger generalforsamlingen en dirigent, der leder forhandlinger og afstemninger. 9, stk. 2 Dagsordenen skal omfatte: 12, stk. 2 På første ordinære møde efter den ordinære generalforsamling vælger repræsentantskabet medlemmer til bestyrelsen ud af sin midte. Repræsentantskabets formand og næstformand kan ikke vælges til bestyrelsen. Valget finder sted i henhold til regler udarbejdet af repræsentantskabet. NY - 8, stk. 6. Der tages referat af det på generalforsamlingen passerede, og referatet underskrives af dirigenten og repræsentantskabets formand. 9, stk. 2 Dagsordenen skal mindst omfatte: 12, stk. 2 På første ordinære møde efter den ordinære generalforsamling vælger repræsentantskabet medlemmer til bestyrelsen. 6 bestyrelsesmedlemmer vælges ud af repræsentantskabets midte. Repræsentantskabet kan udpege et 7. bestyrelsesmedlem med henblik på at sikre, at mindst et bestyrelsesmedlem er uafhængigt og kvalificeret i henhold til bekendtgørelsen om revisionsudvalg. Udpegningen er gældende for en 3-årig periode. Genudpegning kan finde sted. Repræsentantskabets formand og næstformand kan ikke vælges til bestyrelsen. Valget finder sted i henhold til regler udarbejdet af repræsentantskabet. Hensigten er at præcisere og tydeliggøre bestemmelsen angående referat. Dette søges opnået ved at udskille referatbestemmelsen i et nyt stk. 6 i 8. Hensigten er at præcisere, at dagsordenen kan indeholde flere punkter end den minimumsdagsorden, som angives i vedtægten. Hensigten er at sikre, at Fælleskassen kan overholde lovgivningens krav til revisionsudvalg som en del af bestyrelsens ansvarsområde. Det bærende princip er, at ansvaret for valg af bestyrelsesmedlemmer er forankret hos repræsentantskabet. Den eneste undtagelse herfra er det bestyrelsesmedlem, der vælges af og blandt medarbejderne. Repræsentantskabet skal tilrette de hidtidige valgregler og forretningsorden med henblik på at justere proceduren for gennemførelsen af valg til bestyrelsen. 14, stk. 1 Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Heraf vælges et medlem af medarbejderne i henhold til stk. 2 14, stk. 1 Bestyrelsen består af 7-8 medlemmer. Repræsentantskabet vælger 6-7 medlemmer, og et medlem vælges af medarbejderne i henhold til stk. 2. Hensigten er at sikre, at Fælleskassen kan opfylde lovgivningens krav vedrørende revisionsudvalg på en sådan måde, at vi fastholder, at 6 bestyrelsesmedlemmer vælges af 9

10 15, stk. 1 Bestyrelsen ansætter direktionen. Andelskassen ledes af direktionen og bestyrelsen i fællesskab 15, stk. 2 Bestyrelsen mødes mindst 12 gange årligt, normalt 1 gang om måneden. Direktionen deltager i bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen beslutter andet. 15, stk. 3 Bestyrelsen fører tilsyn med andelskassens virksomhed og påser, at denne ledes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning og de af repræsentantskabet udstukne retningslinjer. 15, stk. 4 Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden for sit virke. 15, stk. 5 Bestyrelsen/direktionen redegør for andelskassens virksomhed på repræsentantskabets møder. 20, Ændring af vedtægterne Stk. 1 Til ændring af nærværende vedtægter kræves, at mindst halvdelen af andelskassens andelshavere er repræsenteret på generalforsamlingen, og at mindst 2/3 af de repræsenterede andelshavere stemmer for ændringen. Stk. 2 Er generalforsamlingen efter 15, stk. 1 (ændret formulering af tidligere stk. 2) Bestyrelsesmøder afholdes mindst to gange i hvert kvartal. Bestyrelsen indkaldes af formanden. Bestyrelsen skal indkaldes, hvis 2 bestyrelsesmedlemmer, direktionen eller den på generalforsamlingen valgte revisor begærer det. Direktionen deltager i bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen beslutter andet. 15, stk. 2. (tidligere stk. 1) Bestyrelsen ansætter direktionen. Andelskassen ledes af direktionen og bestyrelsen i fællesskab. NY - 15, stk. 6 Der føres referat over det på bestyrelsesmøderne passerede og besluttede. Ethvert bestyrelsesmedlem har krav på at få eventuelle særlige synspunkter ført til referat. Referatet underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer NY - 20, stk. 3 Vedtægtsændringer foranlediget af lovændringer, og som skal gennemføres for at overholde gældende lovkrav, kan dog vedtages på den ordinære generalforsamling med almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte, når forslaget herom indstilles til generalforsamlingen af bestyrelsen og repræsentantskabet i Repræsentantskabets midte, og dermed også har et mandat fra generalforsamlingen (jf. i øvrigt forslag til 12, stk. 2). Paragraf 15 omredigeres og ændres med henblik på: Dels at ændre kravene til det årlige antal møder i bestyrelsen. Formålet er at smidiggøre rammer for bestyrelsens arbejde og dermed give mulighed for en mere effektiv mødetilrettelæggelse. Dels at formalisere kravet om, at der tages referat af bestyrelsesmøderne. Kravet følger ganske vist af de lovgivningsmæssige krav til pengeinstitutter, men vi finder det naturligt, at det fremgår af vedtægten som en tydeliggørelse af ansvar og arbejdsgange. Hensigten er at undgå en omkostningsfuld procedure med to generalforsamlinger i de ganske særlige tilfælde, hvor en vedtægtsændring skal ske for at overholde lovgivningen. I disse tilfælde har Fælleskassens demokratiske organer ingen mulighed for at bestemme vedtægtsændringens indhold. Derfor 10

11 disse regler ikke beslutningsdygtig, men forslaget vedtaget med 2/3 majoritet af de repræsenterede stemmer, er repræsentantskabet pligtigt til inden 1 måned at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med 2/3 majoritet, uanset antallet af tilstedeværende andelshavere. enighed. vil den almindelige beslutningsgang blot være en fordyrende og besværlig fremgangsmåde. Den demokratiske interesse sikres ved kravet om, at forslaget skal indstilles af bestyrelsen og repræsentantskabet i enighed. 11