Rapport om DIGITAL BORGERLICENS

Transkript

1 Rapport om DIGITAL BORGERLICENS Gentofte / Herning /Hvidovre / Silkeborg Januar

2 Indholdsfortegnelse Ophav... 3 Institutionernes udgangspunkt... 4 Nuværende licensaftaler... 5 Folkebibliotekerne... 5 Folkeskolerne... 5 Sammenligning... 5 Tekniske samarbejdspartnere... 6 Bibliotekssystemet... 6 UNI C... 6 Det Centrale Person Register (CPR)... 6 Where Are You From / WAYF... 7 Brugerautentificering... 8 Forudsætninger... 8 Typer af autentificering og autorisation... 8 Brugerrettighedsbaseret... 9 IP-adressebaseret... 9 Nuværende situation i folkeskolen... 9 Nuværende situation i folkebiblioteket... 9 Forsknings- og uddannelsesbibliotekerne Et nyt system Opsummering Konklusion Scenarie: Fælles platform Scenarie: Differentiering Landsdækkende konference Bilag

3 Ophav Ifølge Lov om biblioteksvirksomhed yder staten tilskud til centralbiblioteksvirksomheden. En del af disse midler blev afsat til Koordinationsgruppen for netbiblioteker, der har fokus på udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek. Silkeborg Bibliotekerne søgte tilskud til projektet: Digital borgerlicens - og ansøgningen blev efterfølgende imødekommet. Bevillingen begrundes i, at nem adgang til digitale ressourcer i folkebiblioteket og skolen er et væsentlig element i udviklingen af de studerendes læringsmuligheder. Modningsprojektet har undersøgt muligheden for større samspil mellem indkøb og licensforhold med fokus på brugeren i stedet for institutionen, hvilket ses som essentielt for fremtidens vidensamfund. Sagt på en anden måde, er ønsket at kunne lave en ny licensstruktur, baseret på personlig tildeling af en fælles e-licens for skole- og folkebibliotek til den individuelle elev fremfor den nuværende model, som er baseret på institutionsaftaler. Licensmodellen skal især medføre bedre og mere ensartede vilkår for den enkelte elev, samt udnytte de kommunale midler bedre. Resultatet er endvidere betinget af, at der opnås et rationelt forhold mellem pris og kvalitet. Gruppen har valgt at fokusere på den kommunale folkeskole, mens privatskoler og ungdomsudddannelser er udeladt. Desuden er problematikken med brug af tablets i undervisningen udeladt, selv om skolernes anvendelse af bibliotekets licensaftaler til download af materiale i undervisningsøjemed er tiltagende, bl.a. indenfor området e-bøger. Der vil formentlig i de kommende år ske et skift i den måde skolernes anvender digitale læremidler på. Dette skyldes bl.a. elevernes øgede adgang til bl.a. individbaserede tablets. Modningsprojektet har endvidere været koordineret med udviklingsopgaven: Digital overbygning udredning og forsøg, idet der har været overlap mellem repræsentation i de to projektgrupper via deltagelse fra LicensGruppen i Gentofte. I Arbejdsgruppen har deltaget følgende repræsentanter fra de to interessenter i problematikken (S: skole / F: folkebibliotek): Mette Tew (F) og Rebekka Kinimond Carlson (F), Hvidovre Benedicte Kirkegaard (F) og Susanne Brinch/Torbjørn Porsmose Jensen (F), Gentofte Mikael Graaberg (F) og Anne Hvelplund (S), Herning Lis Wagner (F), Hans-Jørn Riis (S) og Mogens Larsen (F), Silkeborg Gruppen har haft møde med Peter Busk Laursen fra UNI-C samt været i telefonisk kontakt med WAYF samt Leif Andresen, Kulturstyrelsen. Gruppen har holdt 6 møder. 3

4 Institutionernes udgangspunkt En udfordring i at skabe en ny individbaseret platform for brugen af licenser i skole og bibliotek, er de to institutioners forskellighed med hensyn til håndtering af fælles aftaler og systemer. Hvor folkebibliotekerne har en lang tradition for samarbejde om fælles løsninger og aftaler, er skolerne særskilte (juridiske) enheder, hvor den enkelte skole indenfor samme kommune har mulighed for at individualisere undervisningen ud fra ønsket om lokal profil og didaktik med udgangspunkt i lærerens egen viden og kompetencer. Dette påvirker også forskellen i aftaler vedrørende adgang til virtuelle undervisningsmaterialer og licensaftaler. Der er i dag ikke lovgivning eller bekendtgørelse, som forpligter med hensyn til at give folkeskolens elever samme fælles platform for læring og undervisning i skoleforløbet. Selv om begrebet læring er under stor forandring er undervisningskulturen i folkeskolerne i dag primært baseret på analoge læremidler. Det kræver derfor kompetenceudvikling blandt lærere (holdningsmæssigt og faktuelt), hvis området skal udvikles i retning mod den IT og teknologi, som præger udviklingen og elevernes hverdag på andre områder. Til dette formål har regeringen fra afsat ekstra 500 mill. kroner til styrkelse af området i folkeskolen. De samme udfordringer findes med hensyn til kompetenceudvikling på landets folkebiblioteker. Her findes dog nationale instanser, som initierer og koordinerer udviklingen, mens ingen i det daglige faciliterer de samme ting for skolerne på nationalt plan. Medarbejdere fra De Pædagogiske Læringscentre (PLC) kan - i samarbejde med skolebibliotekskonsulenterne - forhåbentlige blive aktører i at fremme denne udvikling frem over. Ønsket om at skabe noget fælles nationalt er ikke umiddelbart foreneligt med skolernes behov for didaktisk og økonomisk autonomi. Problemstillingen i folkeskolens uddybes bl.a. i KMD-rapporten Folkeskolens digitale tilstand - Udfordringer og muligheder (Januar 2012). En artikel der opsummerer konklusionerne er på: B8rer-i-flere-digitale-hastigheder.aspx. Hele rapporten kan hentes på: Nedenstående citat stammer fra denne rapport: En ny rapport fra KMD viser, at der er stor forskel på, hvor langt de danske folkeskoler er med digitalisering. Det samme billede gælder de enkelte lærere, hvor der er betydelig spredning i lærernes kompetenceniveau og erfaringer, når det omhandler brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Rapporten viser dog samtidig, at hovedparten af lærerne og skolelederne er positive over for de nye digitale muligheder og forventer, at en øget brug af it og digitale læremidler vil kunne hæve kvaliteten i undervisningen. Disse elementer - samt de faglige idealer contra økonomi - er således afgørende for forskellen mellem skole- og bibliotekssektorens tilkøb af licenser. Denne forskel har det ikke været gruppens opgave at anfægte. Men vi må konstatere det giver sig udslag i en - ikke uvæsentligt - forskel i fokus på løsning af opgaven, hvilket bl.a. illustreres af dette citat fra lokal skoleleder: Alle børn skal have ens vilkår, men det må ikke være en meget centralistisk mastodont. Vi skal selvfølgelig have det, der kan betale sig, men vi skal bevare forskelligheden. Endvidere har man i folkebibliotekssektoren længe benyttet sig af konsortie-indkøb, hvilket har vænnet sektoren til, at der sker en præ-udvælgelse, inden den enkelte institution tager stilling. 4

5 Nuværende licensaftaler Folkebibliotekerne På folkebiblioteksområdet forhandler Bibliotekernes LicensGruppe i Gentofte hovedparten af de licenser, som bibliotekerne bruger. Undtaget er produkter fra DBC og Statsbiblioteket, hvor bibliotekerne tegner individuelle abonnementer. Endvidere er enkelte andre produkter tilgængelige via projekter og aftaler med kommercielle forlag (ex: ereolen og netlydbog.dk). Generelt omfatter en biblioteksaftale alle biblioteksafdelinger (hovedbibliotek og filialer) i en kommune, og det er det enkelte bibliotek, der beslutter, hvilke produkter der skal anskaffes og hvor mange penge, der prioriteres hertil i bibliotekets samlede budget. Centralbibliotek.dk har oversigt over eksisterende aftaler på Gentofte Centralbibliotek hoster pt. aftaler for ca. 50 biblioteker via en central proxyserver (fjernadgang). Folkeskolerne Folkeskoleområdet er kendetegnet ved indgåelse af individuelle aftaler med SKODA, DBC og de enkelte leverandører - f.eks. Gyldendal og Systime. Hvorvidt der koordines i de enkelte kommuner vides ikke, da det ikke er kortlagt på landsplan. Elever som bor udenfor tilmeldt kommune, kan benytte licenser via en Walk-in-Use aftale. Ved rundspørge i Herning og Silkeborg har vi konstateret af kun ca. halvdelen af skolerne har abonnement på SKODA (muligvis overbygningsskolerne). Vi antager, at det er sammenligneligt med andre kommuner, men har ikke tal på det. I Herning har endvidere kun halvdelen af skolerne t.ex. abonnement på Filmstriben. Dette hænger sammen med en tendens til at skoler opsiger abonnementer for at bruge det lokale biblioteks tilbud i stedet, selv om tilbudene ikke umiddelbart kan sammenlignes, idet der med skolernes abonnement ofte medfølger en undervisningsdel, som bibliotekerne normalt ikke får tilbudt. Sammenligning En kortlægning af licenser anskaffet i både folkebiblioteker og folkeskoler viser et relativt lille sammenfald. Det koncentrerer sig primært om produkter fra Clio Online, Condidact, Dansk BiblioteksCenter, Gyldendal samt enkelte som indgår i SKODA. Stikprøver viser, at der er prisforskelle på licensaftaler afhængig af om abonnement tegnes af skole eller bibliotek. Oversigt over fælles licenser i de to institutioner fremgår af bilag 1 i denne rapport. Der er reelt langt mindre fællesmængde mellem skoler og biblioteker end først antaget. Skolerne er differentierede og køber af og til adgang i kortere perioder på helt specifikke produkter. Alt tyder på, at denne udvikling fortsætter, da det fungerer godt - både i forhold til brugergruppe og økonomi. Det kan gøre et samarbejde om fælles aftaler med licensudbyderne vanskeligere, da denne måde at købe licensadgang på ikke er normen på biblioteksområdet - selv om det er teknisk muligt. 5

6 Tekniske samarbejdspartnere Bibliotekssystemet Et samarbejde mellem skolesektor og biblioteket forudsætter blandt andet, at der kan etableres sammenhæng i brug af data mellem de systemer, som registrerer og håndterer henholdsvis elev- og lånerdata. Dataoverførsel mellem institutionerne kan løses, idet filer med kommunens skolelister kan eksporteres til bibliotekssystemets lånerregister via en webservice udviklet af UNI-C. En implementering af denne koster pt. ca kr. Efter Datatilsynets vurdering berettiger det faglige formål, at vi kan gøre det uden forældrenes accept. Gruppen foreslår dog, at man ved indmeldelse til skolegang på kommunens hjemmeside lader forældrene markere på blanket, at man ved indmeldelse i folkeskolen også accepterer at elevdata bruges i det lokale folkebiblioteks system. Bibliotekssystemet vil automatisk kunne rykke eleverne op i systemet, når de skifter klassetrin. Ligeledes vil udmeldte elever automatisk blive flyttet over i bibliotekets lånerregister. UNI C UNI C er en styrelse under Ministeriet for Børn og Undervisning, der leverer et bredt spektrum af it-tjenester til uddannelses- og forskningsverdenen - herunder administration af UNI-Login. UNI-login er brugt og accepteret i størsteparten af uddannelsessystemet, og ikke mindst er det indgangen til stort set al digital viden på området. De fleste forlag tilkøber sig retten til at benytte UNI-login. UNI-login består af brugernavn og adgangskode. Alle elever og lærere kan få tildelt et UNIlogin. I dag bruger mere en million ansatte og elever i uddannelsesverdenen UNI-login. Dette omfatter blandt andet alle elever i folkeskolen, der skal kunne tage de nationale test. Det er muligt at tilknytte digital signatur til UNI-login. UNI-login giver adgang til obligatoriske nettjenester med nationale test, afgangsprøver og det digitale ansøgningssystem. Og UNI-login giver adgang til en lang række pædagogiske nettjenester, som både kan være gratis tjenester eller tjenester, som skolerne kan abonnere på. Det er normalt udbyderen af nettjenesten, som betaler for at benytte UNI-login-systemet (kilde: Vi tror på, at indgangen til den fælles platform for skolerne er nødt til at være UNI-login. Fremadrettet har UNI C holdt møde med Kulturstyrelsen med henblik på adgang via NEM- ID eller UNI-login via WAYF. Adgangen skal bl.a. også kunne bruges til bibliotek.dk og Palles Gavebod. Ved afslutning af dette projekt var denne mulighed ikke forhandlet færdig. Når muligheden er klar til drift tilbydes den formentlig alle biblioteker. Det Centrale Person Register (CPR) For at lette administration af elevdata bør kommune og bibliotek have adgang til det centrale CPR-register, da man bl.a. kan søge skole i anden kommune end bopælskommunen (afgørelsen beror på en konkret vurdering lokalt - og er ikke en ret for familien). Bibliotekssystemer kan integrere til CPR-registret, men det forudsætter et abonnement på et system, der kan trække data, der ligger i CPR. I praksis er dette enten et produkt, der hedder DPR fra CSC eller et produkt, der hedder P-Data fra KMD. 6

7 Mange af KMDs systemer forudsætter et træk på P-Data, men den snitflade, eksterne systemer skal køre op imod (P-Data Online) er et selvstændigt produkt. DPR giver mulighed for, at man kan nøjes med at abonnere på egne borgere. Dette har eksempelvis Hvidovre valgt. En tredje mulighed er det produkt, Gentofte Kommune har været med til at udvikle, kaldet CPR Brooker, der fungerer som mellemlag mellem fagsystemerne og CPR. Skal en fælles integration give mening, vil det være en forudsætning, at der er fuld adgang til data fra det centrale personregister, og dette vil være en ny udgift/øget udgift for en række kommuner. Det er også en mulig komplikation, at der er to spillere på markedet, med til dette formål ens produkter. Priserne på de forskellige systemer er ikke offentligt tilgængelige, men Arbejdsgruppen erfarer, at den fulde integration via DPR bliver bekostelig. Where Are You From / WAYF WAYF er et single-sign-on system, der finansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet, samt i indeværende år Forskningsnettet og DEFF. WAYF håndterer adgangen for brugere på primært uddannelsesinstitutioner til digitale tjenester, og kan benyttes som NemLogin/NemID af institutioner, der er klassificeret som myndigheder. WAYF kan også viderestille på baggrund af credentials fra UNI-login. WAYF håndterer pt e-identiteter på 140 institutioner. WAYF har ikke adgang til data, men trækker på de brugerrettighedssystemer institutionerne i forvejen har. Formålet med at bruge WAYF er, at man kan genbruge data uden at videresende mere information end den enkelte tjeneste behøver. DEFF giver også mulighed for at små institutioner kan benytte sig af en fælles indgang til WAYF, så de slipper for vedligeholdelse og opsætning af tjenesten. 7

8 Brugerautentificering I det følgende vil projektgruppen kort beskrive de forhold, der gør sig gældende i forhold til styring af brugernes adgang til forskellige online licenser og ressourcer. Dette benævnes brugerautentificering (validering af brugerens identitet) og brugerautorisation (adgangsrettigheder for den enkelte bruger eller gruppe af brugere). Selv om dette ikke er forhold, som projektgruppen har en løsning på, er de væsentlige at medtage, idet tanken om en borgerlicens forudsætter, at der findes en fælles måde at styre både brugerautentificering og brugerautorisation på, da alt andet vil give administrative udfordringer. Brugervalideringen er væsentlig i forhold til at styre adgang til hele eller udvalgte dele af en given digital ressource ud fra f.eks. forskelligt indhold eller forskellige adgangsvilkår. Eksempelvis indeholder nogle af Clios produkter lærervejledninger, som elever ikke har adgang til. Brugervalideringen er også væsentlig i forhold til at sikre, at det er den rigtige kasse, der betaler for brugerens adgang. Der kan tegnes forskellige scenarier med hensyn til graden af fælles økonomi i forhold til en borgerlicens, men det er Arbejdsgruppens opfattelse, at vi ikke vil komme til at stå i en situation, hvor udgifterne skal erholdes af én kasse alene. Der vil derfor være et styringsbehov i forhold til borgerlicens, også med hensyn til økonomi. Forudsætninger I det følgende går vi ud fra at brugervalideringen skal kunne fungere sammen med et itsystem baseret på en trelags serviceorienteret arkitektur, hvor datalaget, servicelaget og præsentationslaget holdes adskilte. Dette er i tråd med anbefalingerne for DDB 1 og det begyndende arbejde på et nationalt bibliotekssystem i KOMBIT-regi 2. Den tredelte serviceorienterede struktur sikrer, at enkeltdele kan udskiftes uden at det påvirker andre dele af systemet. I forhold til brugervalidering betyder det, at man teoretisk kan operere med mange forskellige typer af brugervalidering. Udfordringen er så, at få de forskellige systemer til at tale sammen i en sådan grad, at den forretningsmæssige model understøttes. Typer af autentificering og autorisation Der eksisterer allerede en række måder, hvorpå brugerautentificeringen kan foretages. Overordnet kan de deles i to typer: Autentificering på brugerrettigheder (automatisk eller manuel) Autentificering på IP-adresse. 1 Læs mere på: 2 Læs mere på 8

9 Brugerrettighedsbaseret Autentificering på brugerrettigheder kan foregå automatisk ved, at der foretages et opslag eksempelvis i et brugerregister. Et eksempel på dette er netmusik-autentificeringen, som mange folkebiblioteker bruger til at også at få foretaget autentificering og autorisation i forbindelse med brugen af andre online ressourcer. Her foretages et tjek på, dels om låneren findes, dels om vedkommende er hjemmehørende i kommunen. Dette skyldes, at folkebibliotekerne oftest afregner per indbyggertal, og derfor kun har lov til at give adgang til egne borgere. Opslaget laves på baggrund af, at brugeren kommer ind via enten en tilpasset URL eller en proxy-service, der medsender oplysninger om brugerens tilhørsforhold. Et manuelt tjek af brugerrettigheder vil være bundet op på indtastning af brugernavn og password. Dette vil ofte være et fælles brugernavn og password for eksempelvis en hel institutions brugere. Tidsskriftsabonnementer, der også giver adgang til den digitale udgave, vil ofte have den form (abb. nummer + password). IP-adressebaseret Autentificering på IP adresse foregår ved, at leverandørens system sættes op til at acceptere adgang fra en eller flere IP-adresser i den givne institution. Hvis brugeren går på en given ressource fra institutionens pc ere, foregår det direkte via en af de godkendte IP-adresser. Hvis brugeren sidder derhjemme, skal vedkommende tilgå ressourcen via eksempelvis institutionens hjemmeside, hvor et tilpasset link sikrer, at det er den rigtige IP-adresse, der sendes med. Eventuelt kobles med kald til en brugerdatabase, hvis der er behov for autorisation på individniveau (brugerid + password). Er dette ikke tilfældet, promptes brugeren slet ikke i forbindelse med tilgåelsen af ressourcen. Ren IP-autorisation kan derfor ses som den nemmeste adgangsmetode set ud fra en brugersynsvinkel. Nuværende situation i folkeskolen Pt. bruger de fleste folkeskoler og de fleste leverandører, der leverer digitale ydelser til folkeskolerne UNI-login, der drives af UNI C. UNI-login giver mulighed for at have et personligt login, der kobler til et system, hvor brugerens ændrede status over årene kan vedligeholdes. Dette er relevant i forhold til eksempelvis CLIO s produkter, der indeholder specifikt indhold, der kun er rettet mod lærere. Dette indhold skal kunne sorteres fra, hvis den, der logger på, ikke er lærer. Skolerne har ikke pt. noget incitament til at skifte fra UNI-login. UNI-login er kendt af brugere og leverandører, og opfylder deres behov. Nuværende situation i folkebiblioteket I folkebibliotekssektoren anvendes både IP-tjek (eksempelvis for InfoMedia) og autentificering og autorisation på brugerrettigheder, eksempelvis gennem netmusik-autentificeringen, hvor servicen spørger ned i det enkelte biblioteks lånerregister på baggrund af cpr-nummer og brugerens valg af hjemkommune. Bibliotekernes tjek knytter an til de eksisterende licensformer, hvor der primært betales per borger. Væsentligste kriterium er derfor, at man kan sortere udenbys brugere fra. Dette vil ikke være et relevant kriterium, hvis det lykkes at få forhandlet nationale aftaler på plads, men hvis adgangen skal være fælles for skolerne og folkebibliotekerne, vil det stadigvæk være en relevant sondring. 9

10 Forsknings- og uddannelsesbibliotekerne I forskningsbibliotekssektoren anvender en del institutioner WAYF, som er en service, der er støttet af Kulturstyrelsen. WAYF er en mellemtjeneste, der forbinder forskellige brugerregistre/institutioner med indholdsleverandørerne. Tanken i WAYF minder meget om tankerne bag borgerlicensen, nemlig at adgangen følger individet. I dette tilfælde er individet knyttet op på institutionen, der køber adgangen, så der er tale om Where Are You From?, ikke Who Are You. Systemet er derfor ikke så finmasket som UNI-login. Et nyt system Med henblik på det arbejde, der pt. foregår i KOMBIT-regi med en kravsspecifikation til udbud af et (potentielt) nationalt bibliotekssystem, vil det være oplagt at lægge sig efter samme tilgang, hvor der er stort fokus på snitflader til andre systemer, så data ikke behøver at ligge i bibliotekssystemet. Dette lægger op til en struktur, hvor håndteringen af borgerlicensen reelt forudsætter følgende elementer: Genkendelse af en ressource og dens adgangskrav Udvælgelse af det relevante system i tilfælde, hvor borgeren optræder i mere end én sammenhæng (eksempelvis: elev i folkeskolen + låner under 15 på folkebiblioteket ELLER låner over 15 på folkebiblioteket + studerende ved videregående uddannelse + lærervikar på folkeskole ELLER ) Match af adgangskrav på den enkelte ressource med brugerrettigheder fra det relevante system Kontering af den rigtige institution baseret på kombinationen bruger, brugerrettigheder, ressource. Meget af dette er omfattet af det skitserede ERMS i planerne for Danskernes Digitale Bibliotek. Skolerne er dog ikke tænkt med i dette scenarie. Kravsspecifikationen i KOMBIT-regi lægger - i følge Arbejdsgruppens oplysninger - op til, at al håndtering af adgang til digitalt materiale vil ligge andetsteds, rimeligvis i DDB. Derfor vil det være aktuelt at påvirke DDB til at indtænke både skoler og folkebiblioteker. Opsummering Håndteringen i praksis af brugerautentificering og brugerautorisation vil forudsætte enighed om, hvilke metoder, der skal anvendes. Dette gælder licenserne, men projektgruppen finder, at det på sigt vil få en endnu større betydning i takt med at mere materiale bliver tilgængeligt digitalt. Den tekniske opsætning afhænger af tre ting: Hvilke aftaler, der ligger mellem sektorerne og internt i sektorerne i forhold til økonomi Hvilke aftaler, der kan indgås med leverandørerne Hvad der er teknisk muligt Det er projektgruppens opfattelse, at det er de to første punkter, der vil være de vanskeligste, da teknologien til at styre adgangen allerede findes. 10

11 Konklusion Arbejdsgruppen anser det for væsentligt, at alle elever ideelt set skal stilles lige i forhold til en mindre fællesmængde af digitale læringsmidler, som skal kunne tilgås både fra skole og bibliotek. Og en optimal procedure ved oprettelse og tilmelding til denne service bør ske via kommunens hjemmeside, samtidig med eleverne meldes til skolegang. Samtidig vil fleksibel adgang være en nødvendighed, idet Arbejdsgruppen ser en langt mindre fællesmængde mellem folkebiblioteker og skoler end først antaget. På skoleområdet er der til eksempel en bevægelse mod, at købe adgang i korte periode for helt specifikke lærere og elever. Dette er noget, som nye produkter understøtter, og derfor vil man sikkert komme til at se mere af denne form for tilkøb. Arbejdsgruppen ser to scenarier som konklusion på gruppens opgave: Scenarie: Fælles platform En national aftale med muligheder for individuel adgang via digital borgerlicens til en fælles pulje af tilkøbte licenser vil sikre en mindre fælles platform, jf. det behov, der pt. lader til at være på skolerne. Platformen skal kunne tilgås både i skolen og på biblioteket via UNI-login eller CPR. Dette vil sikre mere ensartede vilkår for elever, der bruger aftalerne, når de arbejder med fælles projekter og opgaver på de enkelte skoler. Økonomien skaffes via kommunal betaling baseret på pris pr. indbygger. Aftalen kan eksempelvis administreres af Danskernes Digitale Bibliotek i samarbejde med UNI C. Folkebibliotekernes Licensgruppe har kontrakt på opgaven til og med Denne fællesmængde kan så suppleres af at skolerne og bibliotekets tilkøber yderligere licenser - vurderet ud fra lokale behov og økonomi. For skolernes vedkommende vil det endvidere kunne suppleres af de 500 mill. kroner, som er tilføjet skolernes økonomi på området. En national fællesmængde, som tilbydes alle skoler (og elever) skal ikke være for stor, men foreslås som løsning for at skabe fælles adgang - og dermed lige vilkår for alle elever. Den fælles platform fordrer at folkeskolen og bibliotekerne er parate til at afgive suverænitet i valget, og at det styrende organ for udvælgelse og indkøb har repræsentation fra begge sektorer. Scenarie: Differentiering Ud fra andre præmisser vil en anbefaling også være, at det vil give bedre mening at se på fælles adgang inden for sektorerne separat, og så koordinere tilbuddene i de enkelte kommuner ud fra, hvad der giver mening lokalt. Hvis man fra det offentliges side ønsker at sætte et minimum i forhold til adgang, vil det være rigtig svært at afgrænse det, når det både skal være i forhold til kommunernes forskellige behov i henholdsvis skoler og på folkebiblioteket. Her ville vi kunne lægge os op ad anbefalingerne fra Digital overbygning -rapporten, og det ville så være oplagt, at man lavede et lignende projekt på skoleområdet, så der kan blive skabt en bedre forståelse af, hvilke behov folkeskolen nationalt set har, og hvor man- 11

12 ge af disse, der kan opfyldes ved en eller form for centralisering, eventuelt kun på kommunalt plan. Så længe skolerne ikke er en del af Danskernes Digitale Bibliotek vil det - så vidt vi kan se - i praksis blive svært at administrere den fælles adgang i forhold til økonomi. Udfordringen i forhold til brugerstyring adresseres muligvis også i DDB-regi. Den vil også være meget relevant her, da elever og lærere kan stå med to sæt af adgange (borger + elev eller lærer), der skal kunne håndteres i forhold til de digitale ressourcer på tværs af eksempelvis folkebibliotekernes nuværende systemer (på sigt DDB) og UNI-login. Alternativt skal PLC-medarbejderne tænkes ind her. De skal i hvert fald spille en væsentlig rolle i udvælgelsen gerne i samarbejde med folkebibliotekerne. Landsdækkende konference For at afklare og uddybe de scenerarier, som vil kunne pege på en ny horisont for adgangen via digital borgerlicens foreslår Arbejdsgruppen, at der arrangeres en landsdækkende tværsektoriel konference med deltagelse af skole- og børne/unge-chefer, UNI-C, WAYF, politikere samt repræsentanter fra relevante ministerier, KL og Kulturstyrelsen og interesseorganisationer, ex. Danmarks Biblioteksforening samt selvfølgelig leverandørsiden. Arbejdsgruppen stiller gerne sin viden til rådighed i planlægningen af denne konference, men anbefaler, at det er Kulturstyrelsen (og eventuelt Ministeriet for Børn og Undervisning), der er afsendere på initiativet. 12

13 Bibliotekernes LicensGruppe Folkebliotekerne individuelt Skoda Folkeskolerne individuelt Bilag 1 Projekt Digital Borgerlicens Oversigt over fælles licenser anskaffet i folkebiblioteker og folkeskoler Produkter Infomedia x x Faktalink x x Forfatterweb x x Litteraturtolkninger x x Filmstriben x x Student Resources in Context x x Britannica x x Experian KOB x x * Danske-Dyr x x * Verdens-Dyr x x * Danskhistorie.dk x x * Religionsfaget.dk x x * Samfundsfaget.dk x x * Naturfagspakken x x Gyldendals Onlineordbøger x x * Ved stjerneafmærkede produkter kan der kun tegnes abonnement på enten en folkebiblioteks- eller folkeskoleudgave Kommentarer til de enkelte kolonner: Bibliotekernes LicensGruppe Listen angiver de licenser, der er forhandlet centralt for alle folkebiblioteker via LicensGruppen. Individuel stillingtagen i de enkelte biblioteker. Kun for folkebiblioteker. Med hensyn til Experian KOB er der forskellige udgaver i folkebiblioteker og folkeskoler. Folkebibliotekerne individuelt Listen angiver de licenser, der er forhandlet individuelt med Dansk BiblioteksCenter. Skoda Forhandlet centralt af Skoda. Kun for folkeskoler. Folkeskolernes individuelt Forhandlet individuelt af folkeskolerne. Øvrige kommentarer Ved Filmstriben samt de stjerneafmærkede licenser kan vælges med og uden fjernadgang med forskellige priser. 13

14 Status på konkrete produkter: Clio Online Produkter og udbredelse: Historiefaget.dk (Tidligere med titel: Danskhistorie.dk): anskaffet i 38 biblioteker (heraf 33 med fjernadgang) og xx-antal skoler. Samfundsfaget.dk anskaffet i 19 biblioteker (alle med fjernadgang) og xx-antal skoler. Religionsfaget.dk anskaffet i 13 biblioteker (alle med fjernadgang) og xx-antal skoler. Der eksisterer to forskellige udgaver: en biblioteksudgave, hvor det pædagogiske indhold er fjernet og en skoleudgave målrettet folkeskolen. Folkebibliotekerne har desuden mulighed for at tegne abonnement med eller uden fjernadgang. For at få fjernadgang via folkebibliotekerne skal biblioteket i den pågældende kommune have tegnet abonnement, brugeren skal være bosiddende i kommunen, være indmeldt på biblioteket og have en pin-kode. Naturfagspakken (Biologifaget.dk, FysikKemifaget.dk, Geografifaget.dk og Matematikfessor.dk) Anskaffet i 13 biblioteker desuden har 1 bibliotek abonnement på Matematikfessor.dk. Abonnementet kan kun tegnes med fjernadgang. xx-antal skoler. Condidact Produkter og udbredelse: Danske-dyr.dk anskaffet i 69 biblioteker (heraf 59 med fjernadgang) og xx-antal skoler. Verdens-dyr.dk anskaffet i 69 biblioteker (heraf 59 med fjernadgang) og xx-antal skoler. Ligesom produkter fra Clio Online findes både en biblioteksudgave, hvor det pædagogiske indhold er fjernet og en udgave målrettet folkeskolerne. Folkebibliotekerne kan vælge abonnement med eller uden fjernadgang. Dansk BiblioteksCenter (DBC) Produkter og udbredelse: Faktalink (fjernadgang) anskaffet i 97 biblioteker og xx-antal skoler. Forfatterweb (fjernadgang) anskaffet i 97 biblioteker og xx-antal skoler. Litteraturtolkninger (kun adgang via netpunkt.dk) anskaffet i 97 biblioteker. For folkeskolernes vedkommende indgår Faktalink, Forfatterweb og Litteraturtolkninger i abonnementet på Skoda, mens abonnement på Filmstriben tegnes separat. Filmstriben anskaffet i 97 biblioteker (heraf 95 med fjernadgang). Folkebibliotekerne har mulighed for at tegne abonnement med og uden fjernadgang. Lån film fra Biblioteket indeholder ca. 230 flere film end abonnementet Se Film på Biblioteket. For folkeskolernes vedkommende kan filmene kan både vises på undervisningsstedet og via UNI-login fra undervisers og elevers egen pc uden for undervisningsstedet. 14

15 Gyldendals Onlineordbøger Produkter og udbredelse: Folkebibliotekerne kan vælge mellem to pakker. Anskaffet i 67 biblioteker heraf har 22 biblioteker købt den store pakke. Folkeskolerne:??. Skolernes Databaseservice Skoda Følgende produkter i Skoda er også anskaffet i folkebibliotekerne. Infomedia (kun adgang fra bibliotekernes PC er) anskaffet i 97 biblioteker. Student Resources in Context (fjernadgang) anskaffet i 20 biblioteker. Britannica (fjernadgang) anskaffet i 28 biblioteker. Folkebibliotekerne har adgang til to versioner: Academic Edition og Public Library Edition, mens folkeskolerne har adgang til School Edition. Experian Kob. Indeholder samme data som WebDirect, men Skoda-udgaven har ikke mulighed for eksport af data. 15