Formandens mundtlige beretning Lilleskolerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formandens mundtlige beretning Lilleskolerne 2014-15"

Transkript

1 Kære Lilleskolefolk og gæster Serviceoplysning Peter Højgård siger, at jeg skal huske at tage udgangspunkt i bestyrelsestræffets tema: Herfra hvor vi står og det er jo en sang! Som sikkert er blevet sunget mange gange i lilleskolerne. Hvor mange af jer kender den?jeg er sikker på, at en musikantroplog ville kunne få meget ud af, hvilke sange de forskellige skoleforeninger synger. Feks.: Vi er flere i bestyrelsen, der i sidste weekend var til landsmøde i Dansk Friskoleforening og her skal jeg lige love for at der bliver sunget hele tiden! Og de synger alle versene ikke noget med første og sidste og så citerer de dem også i deres taler og indlæg. Det samme gør sig gældende på deres bestyrelsesmøder, som vi også har deltaget i hvor de pludselig bryder ud i sang. Alt dette syngeri har haft afsmittende virkning, da jeg skrev denne her beretning først var den tænkt som en sangcyklus af gamle sange fra lilleskolens fortid, men 378 vers kan være hårdt at komme igennem, og de gamle protestsange er faktisk ret svære at synge ikke mindst for jer, så jeg har i stedet valg ikke at synge (lettelsen breder sig?). Til gengæld vil jeg undervejs nævne de sange fra Lilleskolernes bagkatalog jeg havde i tankerne har vi virkelig sunget dem? Så måske går der lilleskoleretro i min beretning?? Hvor mange af jer har været her før til bestyrelsestræf? Hvor mange af jer var overhovedet født i 1970? Lillekolerne har fået en fortid J Indledning Så igen kære lilleskolefolk og gæster Herfra hvor vi står er blevet overskriften på årets bestyrelsestræf og det er også en passende indgang til vores beretning, for Lilleskolernes bestyrelse er i det forløbne stoppet op og har stillet sig selv spørgsmålet: Hvor står vi? Både som forening og som lilleskoler. Det er så ikke det samme, som vi har stået stille, skulle jeg hilse og sige - jeg mindes ikke et bestyrelsesår, hvor der har været så højt aktivitetsniveau i bestyrelsen og hvor vi har haft så mange grundlæggende drøftelser både internt, med jer på skolerne og med Dansk Friskoleforening. Men inden jeg taler om det, vil jeg præcisere, hvad der er vores politiske eksistensgrundlag og ståsted, som frie skoler og især lilleskoler. Friheden flyver (Eva Madsen, 1978) Det er nemlig vores grundlovssikrede frihed i Danmark til at lave vores egen skole cementeret i grundloven af 1915 altså for 100 år siden. Friheden til, at forældre har et reelt skolevalg ikke bare mellem eksisterende skoler, men også til at oprette egne og anderledes skoler - og dermed friheden til at tage medansvaret for egne - og andre børns - skolegang. Med den eneste forudsætning: at undervisningen skal stå mål med folkeskolens. Hvis vi kigger nærmere efter er der tale om to friheder: Skolefriheden, altså vores muligheder som selvejende institutioner for at indrette skolen i høj grad som vi vil: økonomisk, strukturelt, organisatorisk og ledelsesmæssigt det er nemt at forstå og besværligt at navigere i.

2 Så har vi den pædagogiske og undervisningsmæssige frihed: Hvad er det vi vil med skolen, i hvad og hvordan vil vi undervise, hvad er den pædagogiske tilgang, hvilke drømme, ambitioner og visioner har vi på vores børns vegne om deres liv og den verden de kommer til at leve i. I kan godt høre at den her frihed er den fineste og den er ikke bare besværlig, den er rigtig svær J Og sikkert derfor den, som politikkerne forstår dårligst For Skolefriheden er grundlæggende ikke i fare heller ikke politisk. Tvært imod: Der er politikere, der har forelsket sig i tanken om selveje som en bedre og billigere måde at drive kommunal folkeskole på efter devisen: Lav de enkelte folkeskoler om til selvejende institutioner så slipper kommunalbestyrelserne for bøvlet Det fungerer jo hos de frie skoler. Måske er det samme tanke, der ligger bagved enkelte kommuners kyniske spekulationer i at lukke små folkeskoler, og nærmest opfordre til, at forældrene bare kan lave en fri skole i stedet? Oven i købet for færre penge? Måske drømmer de om, at en række små selvejende discountskoler, kan overtage folkeskolens forpligtigelser ude i det tynde Danmark? Så kan vi spare kan vi Men kære politikere: Det er ikke meningen med friskoleloven at lave nettoskoler. (Først var vi røde, så blev vi grønne og endte som gule, Lidl-skolernes Sammenslutning??) Det er indlysende at dette vil være en trussel for både folkeskolen og for de frie grundskoler. Hvorfor det sidste? Fordi de frie skoler og ikke mindst lilleskolernes succes og opbakning både politisk og lokalt skyldes, at vi ikke kun bruger skolefriheden, men også vores pædagogiske frihed: Det er ikke nok at være sammen om at drive skole, man skal også være sammen om hvorfor og hvordan. Derfor er det også politisk essentielt, at vi som lilleskoler udnytter vores frihed ikke fra, men til at lave netop vores undervisning, pædagogik og skolekultur. Det betyder ikke, at I nye skoler, der hvert år nu opstår i kølvandet på skolenedlæggelser og sammenlægninger ikke er velkomne i den frie skoleverden det betyder blot, at I først bliver fri- eller lilleskoler, når I ved hvad I vil bruge friheden til! De politiske krav til folkeskolens indhold er enorme den nyeste folkeskolereform går i detaljer om hvordan skoledag, undervisningsformer og faglige mål skal implementeres. Dette udgør en indirekte trussel mod vores pædagogiske frihed, for det vil sive gennem systemet: ministerier og medier, men også hos os selv: forældre, lærere og ledere kan begynde at tænke, at sådan er en rigtig skole og sådan må vi også hellere gøre. Derfor reagerer vi også i foreningen, ligeså snart. Derfor skriver vi også i vores høringssvar sammen med Dansk Friskoleforening vedr. Fælles Mål i Folkeskolen: Vi tager det for givet, at en fri grundskole ikke er forpligtet på at lave læringsmålsstyret undervisning, men netop er fri til at vælge sin egen pædagogik og didaktik ud fra skolens overbevisning og syn på læring og dannelse

3 Vores pædagogiske frihed kræver vilje, visioner, vedholdenhed, vovemod og vildskab, hvis vi ikke skal blive mainstreamskoler eller åbne vejen for discounttænkningen. Spænd livremmen ind (Røde Mor, 1971) Vi skal ikke være med i koret, der taler folkeskolen ned, men den er ikke blevet behandlet ordentligt, og det er dybt urimeligt at de stigende kravene til folkeskolen med de nye reformer over de sidste år er sket i forbindelse med flere års besparelser på området. Det er også dybt urimeligt at en god tnok demokratisk vedtaget - folkeskolereform, der skal sikre demokrati både i skolen og samfundet, er blevet til og blevet implementerer uden dialog med ledere og lærere i folkeskolen. Det er også dybt urimeligt, at så mange små, lokale folkeskoler nedlægges i en misforstået økonomisk tænkning om besparelser og effektiviseringer. Men det er til gengæld dybt imponerende, at der stadig er lærer, ledere og forældre i den danske Folkeskole, der trodser urimelighederne og kæmper for at lave en god Folkeskole. Respekt for det!! På de frie skolers område er det dybt urimeligt, at vi udover besparelserne i folkeskolerne også igennem flere år er blevet underlagt yderligere besparelser i form af nedgang i koblingsprocenten, dispositionsbegrænsninger m.m. Det er dybt urimeligt at vores små skoler, og ikke mindst skoler i udkanten ikke kan låne penge til at udbygge eller renovere skolerne. Det er dybt urimeligt at der ikke er relativt flere penge i de frie skoler til specialundervisningsbørn, da der relativt er mange flere hos os end i folkeskolen. Der er i det hele taget mange urimeligheder, som skoleforeningerne tilsammen gør deres bedste for at bekæmpe, men det er politisk op ad bakke og resultaterne lader vente på sig. Skoleforeningerne skal samarbejde endnu bedre og være bedre til sammen - at markere sig i offentligheden. Det er ikke længere nok at rette sig mod skolepolitiske ordførere og ministre, når de centrale politikker på vores område f.eks. overenskomster og tilskud bliver fastlagt i finansministeriet. For dansk politik er blevet topstyret og Bjarne, er en mand du ikke kan nå J Det kræver en ny og samlet strategi for skoleforeningerne at kunne navigere i dette både ift. Christiansborg og medierne. Sang om samarbejde og solidaritet (Benny Holst, 1971) I Danmark vokser uligheden og de sociale udfordringer- det er fakta. Sammen med de frie skolers frihed følger et socialt ansvar det er en holdning, Som vi i Lilleskolerne heldigvis ikke er alene om de andre skoleforeninger og politikere på tværs af partier deler den også. Det vi kan være uenige om er, hvad vi kan og skal gøre og hvor pengene skal komme fra.

4 For udover den voksende ulighed i socio-økonomiske baggrund, er der mange andre skævheder og problemstillinger omkring børns opvækst: børn af flygtninge, børn af indvandrere, børn med særlige forudsætninger og diagnoser, børn med adfærdsproblemer, svækkede familier, børn med psykiske problemer som ensomhed, angst, tristhed og stress og meget mere. En kæmpestor kompleksitet, der kan skabe magtesløshed ude på skolerne, for hvor skal man sætte ind? Det første svar er: Vi kan som skoler ikke løfte alt det alene det kræver også noget af boligpolitikken, socialpolitikken, familiepolitikken, udkantspolitikken, integrationspolitikken og sundhedspolitikken både statsligt og kommunalt - at løfte dette ansvar. Men vi kan og skal gøre vores del og vi ude på lilleskolerne gør det allerede godt med mange små tiltag på mange områder. Det kræveren stærk skolekultur, sociale holdninger, kompetente lærere og selvfølgelig dermed økonomiske ressourcer at løfte det sociale ansvar omkring de enkelte børn, men det lykkes hver dag ude på skolerne at hjælpe, integrere, inkludere, rumme - eller hvad tidens modeord nu er - de sårbare og udsatte børn på vores lilleskoler. Det er der respekt om også på Christiansborg Men det kræver altså også ressourcer og derfor er det dobbelt tragisk at der findes velhavende storbyskoler - med god økonomi og lange ventelister der ikke vil være med til at løfte det sociale ansvar. Disse skoler medfører udover en evig politisk kritik af hele sektoren også et øget politisk pres på vores statstilskud, hvor både yderligere nedgang i koblingsprocenten og et socio-økonomisk taxameter dvs. at skolernes tilskud er afhængig af forældrenes socio-økonomiske profil har været fremme, både i de politiske drøftelser, i ministeriet og i medierne. Vi har i Lilleskolerne drøftet det, og har svært ved at se et socio-økonomisk taxameter i praksis, men det kan blive en nødvendig udvej, hvis vi ikke internt i de frie skoler selv kan fordele pengene, for penge og opgaver er skævt fordelt mellem de frie skoler. På specialundervisningsområdet er der nu kommet efter flere års overgangsordning kommet en ny lov, der skal sikre en større smidighed, gennemskuelighed og budgetsikkerhed for skolerne. Samtidig er målet også, at skolerne skal have dækket en langt større del af de reelle udgifter ved specialundervisningen. Lilleskolerne der har været med til at give input til den nye lov hilser den velkommen. Nu kommer det besværlige, for det er skoleforeningerne i fællesskab, der skal afsnøre de midler, der skal finansiere specialundervisningen og her er vi ikke helt enige. Kort sagt vil Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne afsnøre væsentligt flere penge til specialundervisningen, og det kan ende med at skoleforeningerne igen i år ikke kan blive enige, og derfor må indstille forskellige forslag til ministeriet. Solidaritet handler om at fordele og give der, hvor der er mest brug for det. Det er en stor og åbenbart vanskelig opgave for skoleforeningerne Siden Frie Skolers Fællesråd for 6-7 år siden ophørte, har Lilleskolerne måtte repræsentere medlemsskolernes politiske interesser selv. Det har været et am-

5 bitøst mål og en stor opgave, og vi har da også måtte erkende at det har krævet flere kræfter, end vi har som lille forening. Derfor har vi i Lilleskolernes bestyrelse taget et stort skridt til et helt nyt samarbejde med Dansk Friskoleforening. Det første skridt har været etableringen af et fælles sekretariatssamarbejde i Frie Skolers Hus, et samarbejde, der allerede efter kun et år fungerer rigtig godt, og hvor medarbejderne dag for dag bliver dygtigere og dygtigere i deres rådgivning og servicering af både friskoler og medlemsskoler. Men samtidig også et sekretariat, der får større og større betydning ift. at klæde foreningsbestyrelserne på i deres arbejde. Det næste skridt har været et fuldt politisk samarbejde, og da vi senere på repræsentantskabet skal stemme om de vedtægtsændringer, der muliggør dette, vil jeg for klarhedens skyld citere fra vores skriftlige beretning om dette det bliver lidt langt, men det er vigtigt: Efter Lilleskolernes mening er der lang vej endnu, før skoleforeningerne bliver tilstrækkeligt enige og slagkraftige til at sikre en bedre økonomi og større legitimitet for skolerne. Vi har også måtte erkende, at vi som lille forening med begrænsede ressourcer, ikke kan varetage lilleskolernes politiske interesser alene. Moderne politisk interessevaretagelse kræver mange kræfter og kompetencer hos både formandskab, bestyrelse og sekretariat. Der skal udarbejdes baggrundsmateriale, analyser, oplæg, artikler og pressemateriale, og der skal bruges rigtig mange ressourcer på at mødes med politikere, debattører, embedsmænd og skolefolk. Lilleskolernes bestyrelse har på denne baggrund erkendt, at det ikke er muligt at leve op til samtlige de formål der fremgår af foreningens vedtægter derfor skal vedtægterne ændres, og det skal sikres, at de opgaver, der ligger i formålet, fortsat løses for og på vegne af medlemmerne! Derfor har det været naturligt for Lilleskolernes bestyrelse i forlængelse af det nyligt etablerede sekretariatssamarbejde med Dansk Friskoleforening at undersøge, om der også kunne være grundlag for et politisk samarbejde mellem de to foreninger. Bestyrelserne i de to foreninger har efter sommerferien mødtes i stor åbenhed og med fælles ønske om at finde hinanden. En fælles styringsgruppe har undervejs arbejdet med, hvordan et sådant foreningssamarbejde kunne fungere i praksis. Fokus har hele tiden været, hvordan vi kunne sikre medlemsskolernes politiske interessevaretagelse bedst. Resultatet af bestyrelsens arbejde er en indstilling til repræsentantskabet om, at Lilleskolerne fremover skal fortsætte som en uafhængig skoleforening gerne kaldet Lilleskolernes Sammenslutning der dog ikke længere vil repræsentere lilleskolerne politisk. Sammenslutningen vil fortsat have sine egne vedtægter, sin egen bestyrelse, sin egen medarbejder og sin egen økonomi. Den politiske repræsentation sikres ved at medlemsskolerne samtidigt er medlemmer hos Dansk Friskoleforening, hvor den enkelt lilleskole får samme direkte indflydelse som de andre medlemmer af denne forening. Dette dobbeltmedlemsskab vil sikre, at Lilleskolerne/ Lilleskolernes Sammenslutning fremover stadig og forhåbentlig endnu bedre - vil kunne tilbyde og udvikle de nuværende skole-

6 orienterede aktiviteter, som ledermøder og træf, regionsmøder, lilleskolenyt, understøttelse af netværk m.m. Det er målet, at det sammenlagte kontingent for dobbeltmedlemsskabet for den enkelte skole vil ligge på samme niveau som det nuværende kontingent i Lilleskolerne. Det har været vigtigt for bestyrelsen i arbejdet med dette vigtige forslag, at holde en tæt dialog med medlemsskolerne. Udover en foreløbig debat ifm. efterårets ledertræf, har bestyrelsen i skrivende stund inviteret skoleledere og bestyrelser til henholdsvis et lederinternat og til regionsmøder inden repræsentantskabet, udelukkende med henblik på at diskutere dette forslag. citat slut Og efter præsentationen af disse overvejelser for lederne på ledertræffet i efteråret 2014, drøftede vi i bestyrelsen de oplæg, modeller og begrundelser vi havde sendt ud til skolerne med lederne på et velbesøgt lederinternat i februar. Her var der både opbakning til forslaget om det politiske samarbejde med Dansk Friskoleforening via det dobbeltmedlemsskab, og stor opbakning til at fokusere LS fremtidige opgaver på det pædagogiske og ledelsesmæssige område. Herefter har vi prøvet at etablere to dialogmøder med bestyrelser og ledere fra lilleskolerne heri foråret, men de måtte aflyses pga. manglende tilslutning. Så vi er godt klædt på. Ajlioliolaj- vort fællesskab skal vokse (1976?) Lukker og slukker vi så for LS? Nej, tværtimod! Meningen er, at vi skal revitalisere Lilleskolernes Sammenslutning som et pædagogisk forum på mange niveuer: som et mødested for ledere, bestyrelsesfolk, og - gerne lærere og børn. Vi vil som minimum fastholde de aktiviteter vi kender fra bestyrelses- og ledertræf, ledermøder m.m,, men vi vil forstærke netværk og vidensdeling, og ikke mindst perspektivere, belyse og fremhæve de forskellige lilleskolers undervisning, skolekultur og pædagogik både internt og eksternt. Hvordan må den kommende bestyrelse afgøre. At miste LS som et nødvendigt og givende fællesskab har været en bekymring undervejs i debatten for mange lilleskolefolk, men lilleskolerne vil blive ved at være et fællesskab eller rettere mange niveauer af fællesskaber:det nære fællesskab omkring børnene i en klasse, det større fællesskab eller - om man vil skolekulturen på den enkelte skole, og endelig fællesskabet i foreningen mellem Lilleskolerne. Alle tre niveauer med det samme fokus: At skabe rammerne om et godt børneliv i lilleskolen. Det forunderlige er, at de tre niveauer spiller sammen prøv at spørge de store elever på Musik-og teaterfestivalen om det giver mening at være lilleskolebarn?, prøv at spørge sidemanden efter beretningen her, om lilleskoleforældre eller lilleskoleleder giver mening. Mit gæt er, at det giver stor mening. Det er svært, for det forunderlige er, at disse fællesskaber ikke lige lader sig beskrive, fordi de måske dybest set er kulturbårne. Lilleskoleideen breder sig ikke kun via manifester, politikker, elle samarbejdsaftaler, men ved kulturel og pædagogisk inspiration og vidensdeling mellem deltagerne på mange niveauer: Lilleskolefolk skal møde andre lilleskolefolk - til inspiration, irritation, spejling, udfordring og konkret samarbejde.

7 Der er stof til et kulturantropologisk studie her: Hvad har vi til fælles - udover den høje andel af mandlige lærere med sjove frisurer og korte bukser J Vi har i lilleskolernes bestyrelse i vores arbejde med foreningens fremtid tilladt os at beskrive de fællestræk, vi ser. Ikke for at give det endelige svar på hvem er lilleskolerne?, men for at kvalificere spørgsmålet. Dybest set er det jer og de kommende generationer af lilleskolefolk, der skal finde ud af jeres version af en skoleform, der har været levedygtigt og gjort en pædagogisk forskel fra 40 erne til i dag. Jeg står op om morgenen sang om merværdi (benny Holst 1971) Det er det første skoleår, hvor lilleskolernes lærere og ledere har skulle arbejde under de nye rammer, der kom i kølvandet på lockouten og regeringsindgrebet. Vores indtryk både fra FSL og fra lilleskolelederne er, at det overordnet fungerer rigtig godt, og at fokus er på samarbejdet om at lave netop deres bedste lilleskole. Vi har lige siden lockouten haft mærket en stor interesse hos lederne i at mødes og drøfte de muligheder og forhindringer, der har ligget i processen. Vi oplever også at lederne er rigtig glade for at have dette særlige rum at mødes i. Vi har også haft et udmærket samarbejde med FSL det har vi nu haft i mange år J - hvor vi både kan drøfte konkrete sager og større perspektiver i gensidig respekt, for vores respektive roller. Men hvis vi bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer bliver vedtaget, vil dette samarbejde forandres, og vi vil ikke længere repræsentere lilleskolerne ift. FSL. Det vil Dansk Friskoleforening. Det giver os til gengæld nogle nye muligheder i samarbejdet med FSL, f.eks at udvikle lilleskolelærerprofessionen sammen lad det være et meget foreløbigt ord. Det kan vi gøre ved en række fælles kursus- og mødeaktiviteter. Det har længe været Lilleskolernes bestyrelses ønske at kunne gøre mere for og sammen med lilleskolelærerne og nu er tiden til det, og det vil passe til foreningens nye fokus på pædagogik og undervisning. Vi voksne kan også være bange Lilleskolerne er for børn det burde være indlysende for alle efterhånden, men at børn også er en slags mennesker virker ikke altid indlysende, når vi hører visse politikere og skoleeksperters udtalelser. Tit har man en opfattelse af, at de tænker på børn som små automatiske tranportører af kompetencerelevant viden, der kan lagres og aktiveres, når de en gang skal i gang med videreuddannelse eller erhvervsliv. USB-børn måske en ny diagnose?? Det der er den egentlige udfordring er, at vi for mange år siden er begyndt at tale om børn og skole i kalkuler, mellemregninger, resultater, effektivitet og outputstyring.. Som Steffen Herman har formanet os: I må som frie skoler erobre det pædagogiske sprog og tanke tilbage. Forleden kunne man i politiken læse at det kan betale sig for samfundet at gøre noget ved ensomhed! Jamen, så må vi da hellere få gjort noget ved det der

8 er penge i skidtet! (Det var sikkert en velmenende journalist, der havde hjerte på rette sted). Pixi-udgaven af begrebet Konkurrencestaten er for mange også lilleskolefolk blevet det modbillede vi bekæmper. Altså et samfund, hvor uddannelse primært skal sikre at erhvervslivet får de kompetencer, der skal bruges i den globale konkurrence. Det er provokerende for os lilleskolefolk, at der skabes en så kynisk og entydig sammenhæng mellem skolens opgave og fremtidens samfund af to grunde: for hvor bliver nu et af? Hvor bliver det gode børneliv, de skæve vinkler, det kreative og det rebelske af? Hvor bliver dannelse, fællesskab og medborgerskab af? Men det er også provokerende, fordi der kan være mange andre visioner for det samfund, vores børn skal overtage. At lave lilleskole og fri skole og være et reelt alternativ, indebærer altid en kritik stor eller lille - af noget bestående, og at vise alternativet i praksis!! Men det handler også om et håb eller vision for den fremtid, vores børn skal leve i. Det er jeres opgave ude på lilleskolerne at strikke det sammen det vil vi gerne hjælpe jer med i det forhåbentlige kommende LS. Som Steffen Herman har formanet os: I må erobre det pædagogiske sprog og tanke tilbage. Gakkede viilde eksperimenterende skoler 10 % Ensomme kan betale sig???

9 Sluttema I har som bestyrelser og ledere ude på lilleskolerne nogle intense måneder og sikkert endda år foran jer. Den danske grundskole står foran en gigantisk forandringsproces der sikkert vil lykkedes mere eller mindre afhængig af den enkelte kommunes dygtighed og økonomiske formåen. Det giver jer både nogle muligheder men også forpligtigelser - til at definere jeres skole på ny at give den særpræg, at spille med eller mod folkeskolereformen eller lilleskolearven, eller noget helt tredje. Det vil kræve meget af nogen af jer ikke mindst af lederne, at fastholde engagement og motivation hos lærerne. Men samtidig er det stadigt muligt at lave fri grundskole og ikke mindst lilleskole - i Danmark, hvor I faktisk selv bestemmer det vigtigste, og ikke skal underlægge os den herskende dumhed om den er naturlig eller kunstig. Og det er ikke bare muligt det er også vigtigt og betydningsfuldt at I gør det. For samfundet, for de ansatte og selvfølgelig for børnene og fremtiden Som skoleforening ser vi det som vores vigtigste opgave at hjælpe jer - bestyrelser og ledere med dette. Vi vil hjælpe jer med rådgivning, sparring, lederuddannelse, ledermøder og træf. Vi vil også hjælpe jer med at finde hinanden i netværk og interessegrupper. Hvis jeg igen skal misbruge billedet fra Asterix: Vi i de frie grundskoler er stadig nogle ubesatte områder der holder imperiet stangen sjældent har det været så nødvendigt at lave lilleskole. Det vil vi gerne høre jeres mening om.

10 Coda Og så vil jeg endelig sige tak for samarbejdet til De andre skoleforeninger DP, DF, De Kristne, De private Gymnasier og De tyske mindretalsskoler Fagforeningerne FSL og BUBL Fordelingssekretariatet Undervisningsministeriet Den frie lærerskole Ollerup Nationalt Videnscenter - og ikke mindst til folkene i Frie Skolers Hus, med Søren Brinck i spidsen Og selvfølgelig vores egne folk: På det gamle sekretariat: Jeanette og Bente Haugård Peter Hele bestyrelsen specielt de afgående: Sus tak for en storog markant indsats både i bestyrelsen og som lilleskoleleder Og sidste men ikke mindst alle jer lilleskolefolk ude på skolerne Uden jer giver det ingen mening. Hermed overlader jeg..

Ja til frit valg for forældre! Nej til sortering af elever!! Bestyrelsesposten nr. 75 4. februar 2014

Ja til frit valg for forældre! Nej til sortering af elever!! Bestyrelsesposten nr. 75 4. februar 2014 Ja til frit valg for forældre! Nej til sortering af elever!! Bestyrelsesposten nr. 75 4. februar 2014 I de seneste dage har flere landsdækkende medier blandt andet Søndagsavisen og Berlingske været ude

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Repræsentantskabsmøde 2011 referat Sammen med referatet udsendes slides fra formandens mundtlige beretning, samt fra oplægsholdernes præsentationer.

Repræsentantskabsmøde 2011 referat Sammen med referatet udsendes slides fra formandens mundtlige beretning, samt fra oplægsholdernes præsentationer. Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelses nr. 43, maj 2011 Lilleskolerne Ny Kongensgade 10 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 Fax 7020 2643 Repræsentantskabsmøde 2011 referat Sammen

Læs mere

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.?

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? nr. 28 Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? INDHOLD En tryg ø på øen. Engagement, nærvær og tryghed for børn og forældre er nøglen til at Onsbjerg Lilleskole har bidt sig fast som en livskraftig

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Skole nr. 240 24. august 2010 Indhold Forslag til finanslov for 2011 Tilskud til lederuddannelse stadig en mulighed men varer det ved? Erik Clausen

Læs mere

Aftale om partnerskab mellem Vordingborg Kommune og Danske Skoleelever vedrørende Elevvenlig Kommune

Aftale om partnerskab mellem Vordingborg Kommune og Danske Skoleelever vedrørende Elevvenlig Kommune Aftale om partnerskab mellem Vordingborg Kommune og Danske Skoleelever vedrørende Elevvenlig Kommune Følgende aftale om partnerskab indgås mellem: Danske Skoleelever Vordingborg Kommune v/ organisationskonsulent

Læs mere

Fordelingssekretariatet

Fordelingssekretariatet Fordelingssekretariatet Eksternt Bestyrelsesmødereferat Til: Bestyrelsen for Fordelingssekretariatet, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening, Der Deutsche Schul- und Sprachverein für Nordschleswig,

Læs mere

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole www.lilleskolerne.dk En sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10,1 1472 København K Telefon 4422 7920 Telefax 7020 2643 Forandringer præger

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Velkommen til nye nyhedsbreve

Velkommen til nye nyhedsbreve Side 1 21.05.14 Nr. 1 INDHOLD Velkommen til nye nyhedsbreve Administrative nyheder 1. Nye krav til ligestilling 2. Hvordan udregnes feriegodtgørelse? 3. Ferievejledning 2014 4. Mulighed for at søge støtte

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn:

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) samt efterskoler og husholdningsskoler

Læs mere

Mundtlig beretning FKF 5. marts 2011.

Mundtlig beretning FKF 5. marts 2011. Mundtlig beretning FKF 5. marts 2011. En foranderlig verden, hvor intet er givet. Det er forunderligt at arbejde i skoleverdenen, som jeg gør både som skoleleder og formand for FKF. Et er i hvert tilfælde

Læs mere

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere Dirigent: Nicholas Referent: Line Stemmetællere: Mie og Julie 2. Landsbestyrelsens årsberetning ved formanden

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune

Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Partnerskabsaftale mellem Faxe Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Følgende aftale om partnerskab indgås mellem: Danske Skoleelever Faxe Kommune, v/ projektmedarbejder Center

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler 1. Sekretariatschef Foreningens sekretariatschef er sekretær for formandsskabet og foreningens bestyrelse. Ved økonomiske dispositioner kan sekretariatschefen

Læs mere

Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant

Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Navn: Casper Nellemann Alder: 39 år Skole: Try Efterskole Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Baggrund: Uddannet

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue

Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue - sammen med friskolen 2015 Indhold 1. Hvorfor børnehave/vuggestue og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune

Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Aftale om partnerskab mellem Aabenraa Kommune og Danske Skoleelever vedrørende proces Elevvenlig Kommune Følgende aftale om partnerskab indgås mellem: Danske Skoleelever Aabenraa Kommune, v/ Projektmedarbejder

Læs mere

tyge@kreativproces.dk Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive Undervisning

tyge@kreativproces.dk Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive Undervisning Navn Tyge Mortensen Adresse Rudmevej 80 By Ringe E-mail tyge@kreativproces.dk Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive Undervisning hørinssvar til? Høringssvar

Læs mere

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14.

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14. Efter velkomst og en kort præsentation af bestyrelsens medlemmer, orienterede Steen om skolens økonomi. Steen forklarede søjlediagrammet, hvor hele søjlen viser udgiften pr. elev i folkeskolen. 120 100

Læs mere

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014.

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. Så er foråret atter ved at bryde frem og endnu et spændende og givende skoleår på Tømmerup Friskole nærmer sig sin afslutning for afgangsklassen

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Videreuddannelse i praksis.?

Videreuddannelse i praksis.? nr. 30 Videreuddannelse i praksis.? INDHOLD Nye elevtalskrav og filialer ved internationale skoler. Folketinget har ændret friskoleloven og blandet andet bestemt at der skal være mindst 3 elever i gennemsnit

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Skolemeddelelse. friskoler.dk. Nr. 4/2010. God sommerferie! INDHOLD

Skolemeddelelse. friskoler.dk. Nr. 4/2010. God sommerferie! INDHOLD 206/1 25.06.10 Skolemeddelelse friskoler.dk Nr. 4/2010 INDHOLD God sommerferie! Diverse nyheder Administrative nyheder: 1.»Gavefonden«2. Friskolernes bidrag til genopretning af dansk økonomi 3. Den ekstraordinære

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Ny i skolebestyrelsen UDGIVET AF FORENINGEN AF KRISTNE FRISKOLER

Ny i skolebestyrelsen UDGIVET AF FORENINGEN AF KRISTNE FRISKOLER Ny i skolebestyrelsen UDGIVET AF FORENINGEN AF KRISTNE FRISKOLER N Y I S K O L E B E S T Y R E L S E N 1 Ny i skolebestyrelsen Udgivet af Foreningen af kristne Friskoler Sønderportsgade 26 B 6760 Ribe

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution 1 2 Vedtægter for den selvejende institution Skamlingsbanke Efterskole. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Skamlingsbanke Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Vedtægter for Avalak Aarhus (Gældende fra generalforsamling 25.09.14)

Vedtægter for Avalak Aarhus (Gældende fra generalforsamling 25.09.14) Vedtægter for Avalak Aarhus (Gældende fra generalforsamling 25.09.14) 1 Foreningens navn og adresse Stk. 1 Foreningens navn er: Avalak Aarhus. Stk. 2 Foreningens adresse er: Dalgas Avenue 52, 8000 Aarhus

Læs mere

Arbejdsprogram 2015-2016

Arbejdsprogram 2015-2016 Arbejdsprogram 2015-2016 safu s mission er på en nærværende og kompetent måde at sikre enkeltmedlemmer sparring og hjælp i arbejdslivet samt styrke foreningers vilkår på arbejdsmarkedet. safu s vision

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012. 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning

Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012. 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning 1 2 3 4 5 6 7 Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning - 8 9 10 11 12 13 14 Contents Dagsorden...3 Økonomi (B)... 5 Bestyrelsens Rolle under

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Mina Hindholm Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 17. december 2013, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2013-2014 igen skulle være: Hvordan

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Oprettelse af børnehave

Oprettelse af børnehave Oprettelse af børnehave - sammen med friskolen 2008 Indhold 1. Hvorfor børnehave og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og ansættelsesvilkår 6. Den daglige

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket. Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Børneuniversitetet på Vesterbro

Vedtægter for den selvejende institution Børneuniversitetet på Vesterbro Vedtægter for den selvejende institution Børneuniversitetet på Vesterbro Senest redigeret: 18.01.09 Navn og hjemsted Skolens formål Skolens ledelse Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsens opgaver Generalforsamling

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Suldrup Skole Skolebestyrelsen. Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00. Elevrådet

Suldrup Skole Skolebestyrelsen. Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00. Elevrådet Suldrup Skole Skolebestyrelsen Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00 Afbud: Sten, Lisbeth, Eva, Sanne Ikke til stede: Dagsorden: Elevrådet Protokol Er ikke nået så langt her efter jul. I dag møde

Læs mere