Vejledning. Flermedialitet mellem

Transkript

1 Vejledning til Organisationsaftalen om Flermedialitet mellem DDFF og DJ fra februar 2004 Se ordbog bagest og den særskilte folder om tilpasning af normalkontrakter og aftaler når virksomhederne udvikler sig.

2 Aftalens formål I forbindelse med overenskomstfornyelsen i februar 2004 indgik DDFF og DJ en organisationsaftale om flermedialitet og flerfunktionalitet. Det er begge parters hensigt med aftalen, at den skal bygge oven på eksisterende aftaler og kutymer og skabe større smidighed i aftaleperioden. Forståelsestvivl Efter indgåelsen af aftalen om flermedialitet er der opstået tvivl om, hvorvidt parterne forstår aftalen på samme måde. Denne lille folder beskriver, hvordan aftalen forstås af DJ. Forhåbentlig kan den medvirke til at skabe afklaring. Virksomhed og blad eller medie Den centrale bestemmelse i den del af organisationsaftalen, der handler om flermedialitet, lyder sådan: Parterne er enige om, at såfremt den virksomhed, medarbejderen er ansat på, er eller bliver flermedial, vil stoffet kunne anvendes/offentliggøres i de(t) øvrige medie(r), som har samme overordnede formål (fx nyhedsformidling) som det hidtidige medie. Den virksomhed, medarbejderen er ansat på henviser til det blad eller det/de medie(r), som den ansatte ifølge sin normalkontrakt er ansat til at producere stof til. Drejer det sig f.eks. om en ansat på Politiken, vil der i normalkontrakten stå, at den pågældende er ansat på Politiken. Dvs., at den virksomhed, der henvises til i bestemmelsen ovenfor, er Politiken og ikke den overordnede virksomhed J.P./Politikens Hus A/S. Politiken er et avismedie. Politikens redaktion publicerer også stoffet på et digitalt medie, og kunne også have købt en radiostation. Hvis vi vender tilbage til 2

3 journalisten, som ifølge sin normalkontrakt er ansat til at producere stof til Politiken, betyder den nye bestemmelse, at journalisten må acceptere, at Politikens redaktion også kan gøre hans eller hendes stof tilgængeligt for offentligheden ved hjælp af et andet medie end avisen (f.eks. ved udsendelse i radio). Den uddybende note I noten, som knytter sig til bestemmelsen om flermedialitet, slås det indledningsvist fast, at hverken de ved overenskomstfornyelsen 2004 gennemførte ændringer i præamblen eller indholdet i denne organisationsaftale ændrer ved de sædvanlige kutymer for ansættelse på normalkontrakten. Den citerede passus henviser til, at det, der er afgørende for, hvornår noget er videreudnyttelse eller ej, er om udnyttelsen er sædvanlig for den virksomhed (den eller de medier), som medarbejderen i henhold til sin normalkontrakt er ansat til at producere stof til. Det er denne afgrænsning, som bl.a. Rammeaftalen om videreudnyttelse af tjenstligt produceret stof mellem DDFF og DJ bygger på. Den indledende passus henviser direkte til de kutymer, de forskellige virksomheder følger, når der skrives normalkontrakt om ansættelse. Der er f.eks. kutyme for, at journalister, der ansættes i J.P./Politikens Hus A/S, i normalkontrakten ansættes til at producere stof til hhv. Politiken eller Ekstra Bladet eller Jyllands-Posten. En sådan kutyme ændrer den ny bestemmelse i organisationsaftalen om flermedialitet ikke ved. Den ny bestemmelse betyder til gengæld, at f.eks. Politiken eller Ekstra Bladet eller Jyllands-Posten vil kunne ud- 3

4 sende deres ansattes stof via en ny type medie (fx en radio), uden at det kræver ny aftale. Det vil derimod være et brud på overenskomsten (de overenskomstudfyldende kutymer), hvis virksomheden ensidigt ændrer kutymen, så nye ansættes til at producere stof til alle virksomhederne i f.eks. J.P./Politikens Hus A/S i stedet for som før til at producere stof til henholdsvis Politiken eller Ekstra Bladet eller Jyllands-Posten. Dette er fastslået i en landsretsdom fra 2002, der netop drejede sig om en sådan situation i Aller A/S. Det betyder naturligvis ikke, at virksomhederne ikke kan ændre struktur på forskellig vis, men blot at ændringerne skal varsles og/eller foretages i kraft af en ny aftale mellem parterne. Se den særskilte folder med vejledning om dette. Tidsmæssig sammenhæng, jf. Rammeaftalens 3 I notens andet afsnit præciseres det, at hvis den virksomhed, medarbejderen er ansat på, fx ønsker at udgive/udsende stoffet via et andet medie med nyhedsformidling for øje (og i tidsmæssig sammenhæng, jf. Rammeaftalens 3) vil det være i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelse. Meningen med denne del af noten er at gøre opmærksom på, at adgangen til at udgive stoffet i et nyt medie uden ny aftale ikke kun er betinget af, at den sker med samme formål som hidtil. Det skal også ske i tidsmæssig sammenhæng med den trykte udgivelse i lighed med, hvad der gælder udgivelse i databaser, jf. Rammeaftalens 3 stk. 1. Integreret redaktion og særligt om radioer 4

5 Den væsentligste udvidelse i forhold til de regler, der allerede gælder i kraft af Rammeaftalen, overenskomsten og kutymerne, er, at det i noten gøres klart, at en radio eller tv-station kan betragtes som en integreret del af f.eks. Politiken, selv om radio- eller tv-stationen er udskilt i et særligt selskab med henblik på at kunne opnå sendetilladelse. I noten præciseres det, at det under alle omstændigheder er et krav, at den nye udgivelse/udsendelse sker fuldt integreret i den virksomhed (det/de medier), som medarbejderen er ansat til at producere stof til. Hertil hører også, at den nye udgivelses/udsendelsesaktivitet skal høre under samme redaktionelle ledelse, være omfattet af samme overenskomst o.l. Åbning for særskilte lokale aftaler Af sidste afsnit i noten fremgår det, at anvendelse af stoffet vil kunne finde sted efter en særskilt aftale mellem ledelse og medarbejdere, evt. med inddragelse af organisationerne, (også) hvor en virksomhed har aktiviteter i særlige selskaber af andre grunde. Dette sidste afsnit i noten ændrer ikke ved gældende regler, men skal ses som en opfordring og en udstrakt hånd til at klare en situation som den beskrevne ved at indgå lokale aftaler. Allerede aftalte vederlag falder ikke bort i kraft af organisationsaftalen For en god ordens skyld er det i et protokollat til organisationsaftalen slået fast at Organisationsaftalen (afsnittet om flermedialitet)ikke i sig selv ændrer vederlaget i en ek- 5

6 sisterende lokal aftale om intern videreudnyttelse i overenskomstperioden Kontakt DJ, hvis aftalen giver problemer Det er af stor betydning, at eventuelle problemer fanges med det samme. Det er rarest at undgå faglige voldgiftssager, som slider på det lokale samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. Det er vigtigt for alle parter at huske på, at indgåede overenskomster og supplerende aftaler ikke er stopklodser for, hvad der kan lade sig gøre. De sætter blot rammerne for, hvad der kan gøres, uden at der indgås ny aftale mellem parterne. Nedenfor kan du se selve aftalen i sin fulde ordlyd: Organisationsaftale om flermedialitet og flerfunktionalitet mellem DJ og DDFF for de overenskomster, der er omfattet af fornyelsen af overenskomsterne pr. 1. marts 2004 bortset fra Berlingske/B.T. Flermedialitet Stk. 1. Parterne er enige om, at såfremt den virksomhed, medarbejderen er ansat på, er eller bliver flermedial, vil stoffet kunne anvendes/offentliggøres i de(t) øvrige medie(r), som har samme overordnede formål (fx nyhedsformidling) som det hidtidige medie. Note: Parterne er enige om, at hverken de ved overenskomstfornyelsen 2004 gennemførte ændringer i præamblen eller indholdet i denne organisationsaftale ændrer ved de sædvanlige kutymer for ansættelse på normalkontrakten. 6

7 Hvis den virksomhed, medarbejderen er ansat på, fx ønsker at udgive/udsende stoffet via et andet medie med nyhedsformidling for øje (og i tidsmæssig sammenhæng, jf. Rammeaftalens 3), vil det være i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelse. Dette gælder, selv om fx en radio- eller tv-station eller en radio/tv facilitet er udskilt i et særskilt selskab af hensyn til reglerne om sendetilladelse. Radio/tv-stationen eller faciliteterne skal dog i alle andre henseender være en integreret del af virksomheden og omfattet af den samme redaktionelle ledelse som den virksomhed, medarbejderen er ansat i. Det gælder endvidere, hvor en virksomhed har aktiviteter i særlige selskaber af andre grunde, at flermediel anvendelse af stoffet vil kunne finde sted efter en særskilt aftale mellem ledelse og medarbejdere, evt. med inddragelse af organisationerne. Flerfunktionalitet Stk. 2. Parterne er enige om, at der mellem den redaktionelle ledelse og medarbejdergruppen kan optages drøftelser om, at medarbejdere, der hidtil har været ansat til at udføre en bestemt funktion, fremover kan arbejde flerfunktionelt inden for virksomheden (og radio/tv mv., jf. 3. og 4. afsnit i note til stk. 1 om flermedialitet). Det vil som udgangspunkt være frivilligt for den enkelte medarbejder at arbejde flerfunktionelt. I forbindelse med aftalen skal parterne bl.a. tage stilling til følgende: - nødvendig oplæring og uddannelse af medarbejderne - planlægning af arbejdet, herunder en klar ledelsesstruktur - eventuel individuel honorering - den løbende drøftelse af kvalitet i forhold til kvantitet og flerfunktionalitetens betydning for arbejdsmiljøet - øvrige forhold under indførelse af flerfunktionalitet. Note: Parterne er enige om, at bestemmelserne i de enkelte overenskomster om undtagelsesvis fotografering er suspenderet, så længe nærværende organisationsaftale vedr. flerfunktionalitet er gældende. 7

8 Parterne er enige om efter overenskomstfornyelsen at se på eventuelle nødvendige ændringer i normalkontrakterne foranlediget af ansættelsesbevisloven og i lyset af bestemmelsen om flerfunktionalitet. Stk. 3. Nærvæarende organisationsaftale kan af hver af parterne selvstændigt opsiges med 6 måneders varsel dog tidligst til den 1. januar Opsigelsen kan omfatte enten hele aftalen eller alene flermedialitet (stk. 1) eller flerfunktionalitet (stk. 2.). Protokollat til Fællesoverenskomsten Organisationsaftalen (afsnittet om flermedialitet) ændrer ikke i sig selv vederlaget i en eksisterende lokal aftale om intern videreudnyttelse i overenskomstperioden

9 Ordbog Nedenfor bringes en række forklaringer på ord, som ofte bruges i forbindelse med drøftelserne om ophavsret og videreudnyttelse og flermedial udvikling, flerfunktionalitet m.m. Brand Brug i databaser Det navn (den identitet) stoffet udgives i Se InfoMedia Elektronisk presseklip Flerfunktionalitet Se InfoMedia At en medarbejder er flerfunktionel betyder, at den pågældende udfører sit arbejde i flere forskellige funktioner f.eks. fotograferer, laver radio, skriver avisstof, redigerer til Internet o.l. Flermedialitet At et medie er flermedialt betyder, at stoffet offentliggøres i flere medietyper f.eks. i avis, på Internet, i radio, i tv m.m. Identitet Se brand InfoMedia Kutyme Mange dagblade har indgået aftaler med medarbejderne, der giver dem ret til at overlade bladets stof til udnyttelse i InfoMedia til arkivsøgning og elektronisk presseklip. Uden særskilt aftale med medarbejderne, er det ikke tilladt. Aftalerne er forskellige. Nogle opererer med en skønnet rundsum, andre på konkret årlig afregning. Alle aftalerne bygger på princippet om, at medarbejderne skal have 50% af den betaling, som dagbladet modtager fra InfoMedia for udnyttelsen (fratrukket dagbladets omkostninger) Kutymen om ansættelse på èt medie i hovedvirksomheden eller ansættelse i hovedvirk- 9

10 somheden med henblik på at producere stof til et eller flere medier i hovedvirksomheden er en såkaldt overenskomstudfyldende kutyme. Den er retligt bindende og kan kun opsiges og forhandles sammen med de overenskomster, den knytter sig til. Andre kutymer kan være retligt bindende men ikke overenskomstudfyldende (disse kan opsiges med rimeligt varsel når som helst) eller ikke retligt bindende, fordi der blot har været tale om noget, en arbejdsgiver har gjort for at være flink (kan opsiges til umiddelbart bortfald eller kort varsel). Lokale aftaler Medie Normalkontrakt Ophavsret Aftaler, der indgås mellem den lokale virksomheds ledelse og den redaktionelle medarbejderforening. Aftaler om videreudnyttelse indgås på DDFF området i henhold til Rammeaftalen. De fleste aftaler både indenfor og udenfor DDFF-området kan findes på DJs web. Medie bruges både om et af flere medier (medievirksomheder) i en virksomhed og om forskellige medietyper (avis, Internet, radio, tv m.m.) De fleste overenskomster i DJ har en normal ansættelseskontrakt optrykt som bilag til overenskomsten. Det medie, som en medarbejder er ansat til at levere stof til, er afgørende for, hvilke udnyttelsesrettigheder der overgår til arbejdsgiveren og hvilket medie medarbejderen er forpligtet til at arbejde for. (Se også sædvanlig virksomhed) Ophavsretten består af ideelle rettigheder og økonomiske rettigheder. De ideelle rettigheder bliver altid hos ophavsmanden. Det er retten til at blive navngivet og retten til beskyttelse af sin og værkets professionelle integritet. De økonomiske rettigheder er de enerettigheder, som ophavsmanden har og som gør at han eller hun skal give tilladelse, hvis værket skal udnyttes på forskellig vis. 10

11 Rammeaftalen Redaktionel kontrol Sædvanlig virksomhed Udnyttelsesrettigheder Videresalg Videreudnyttelse Virksomhed Rammeaftalen om tjenstligt produceret redaktionelt stof mellem DDFF og DJ. Aftalens 3 giver ret til udgivelse på Internet i tidsmæssig sammenhæng med den trykte udgave og ret til arkiv med offentlig adgang uden tidsmæssig sammenhæng med den trykte udgave, mod betaling af et årligt beløb pr. medarbejder på 500 kr. Øvrige bestemmelser forudsætter, at der indgås en lokal aftale. Redaktionel kontrol skal forstås som den reelle redaktionsledelse af det medie noget stof påtænkes at blive offentliggjort i. Udtrykket sædvanlig virksomhed har betydning for, hvor mange udnyttelsesrettigheder en arbejdsgiver anses for at have fået, hvis det ikke er skriftligt præciseret i en aftale. Hovedreglen er, at arbejdsgiveren i kraft af ansættelsen får de udnyttelsesrettigheder, der er nødvendige for at drive den sædvanlige virksomhed. (Se også normalkontrakt) Udnyttelsesrettigheder er de enerettigheder, som ophavsmanden har, som gør at han eller hun skal give sin tilladelse, hvis værket skal kunne udnyttes på forskellig vis. Videresalg er videreudnyttelse, der foregår ved salg af udnyttelsesrettigheder enten internt til et andet medie i en virksomhed eller salg af udnyttelsesrettigheder til tredjemand (uden for virksomheden). Videreudnyttelse er den udnyttelse, som ikke allerede er overdraget til virksomheden i kraft af overenskomsten og normalkontrakten. Videreudnyttelse kan være både stofudveksling og salg af rettigheder (videresalg) En virksomhed kan bestå af et eller flere medier. Ordet virksomhed bruges synonymt med medie og kan både være en koncern og en enkeltvirksomhed. 11