Barnet i Centrum. Et aktionsforsknings- og læringsprojekt. 18. Forårskonference 2016 Nyere pædagogisk/psykologisk forskning

Transkript

1 Barnet i Centrum Et aktionsforsknings- og læringsprojekt 18. Forårskonference 2016 Nyere pædagogisk/psykologisk forskning Onsdag den 25. maj 2016 Marselis Hotel, Aarhus Stig Broström Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse DPU, Aarhus Universitet

2 Hvorfor er Barnet i Centrum et afgørende projekt? Målet

3 Hvorfor BiC, målet Der mangler forskning om 0-3 års området. BiC vil bidrage med ny viden om bl.a.: Betingelser for følelsesmæssige og empatiske relationer mellem børn og voksne for at skabe trivsel, tryghed og sikre tilknytningsmønstre hos barnet. Relationer præget af nærhed, intersubjektivitet og delt opmærksomhed. Hvordan kan man skabe omstændigheder, således at alle børn kommer i samspil og interaktion med andre børn, så alle børn får mulighed for at udvikle positive relationer til kammerater og udvikle venskaber. En særlig 0-3 års didaktik, hvor omsorg og læring udgør en enhed (educare) i hverdagen.

4 Metoder Organisering

5 Organisering Projekt Barnet i Centrum, BiC 1 og 2, består af tre ligeværdige aktører Forskere DPU Børn i Centrum Praktikere Kommunal forvaltning

6 Organisering 18 kommuner deltog i BiC med hver 15 pædagoger/dagplejere/konsulenter/og andre BiC bestod af 9 laboratorier Hvert laboratorium rummede ca. 30 deltagere Deltagerne valgte sig ind i et laboratorium med en tematisk overskrift Samspil og læring Lone Svinth Overgangspædagogik, emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen 0-4 års didaktik Anders Skriver Jensen

7 En typisk laboratoriedag Arbejdsformen i laboratoriet er en vekselvirkning mellem forskellige former for oplæg, gruppeaktiviteter og fælles diskussioner. At undre sig og være nysgerrige på egen og hinandens praksis. At engagerer sig aktivt mellem laboratoriemøderne, hvor der indsamles data i form af praksisfortællinger. At være villig til at eksperimentere med og videreudvikle egen pædagogiske praksis. En blanding af idé-udviklings processer, undersøgelsesog afprøvningsfaser, evalueringsprocesser.

8 En typisk laboratoriedag - Siden sidst - Refleksioner over arbejdsprocessen - Oplæg/undervisning - Gruppe diskussioner - Fremlæggelser - Fælles diskussioner - Nye visioner - Justeringer af tema, målsætninger, forskningsspørgsmål, arbejdsformer - Evaluering - Hvad skal vi læse til næste gang?

9 Pædagogen/dagplejeren som deltager i laboratoriet fortæller er aktivt tilstede hører til kommunikerer LABORATORIET undersøger deltager engagerer sig skaber mening Formosinho & Formosinho, 2012

10 Aktionslæring for praktikere og forskere gennem handling og praksisfællesskaber Og aktionsforskning fordi der opstår ny viden Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt organiseret og består af: En kontinuerlig veksling mellem teori og praksis Deltagerne tilegner sig kundskaber og metoder, afprøver og udvikler nyt, præsenterer dette i laboratorierne, møder forstyrrelser, og ny praksis iværksættes Forskerne producerer relevante forstyrrelser, er i kontakt med praktikerne Et forpligtende samarbejde mellem forskere og praktikere

11 Aktionslæring

12 Hvad er læring? En kognitiv dimension: At vide noget og at have bevidsthed om egen læring, læremotiv En færdighedsmæssig dimension: At kunne noget. En viljes- og motivationel dimension: At ville, at have lyst til at indgå i processen, lærevillig, nysgerrighed En handlingsdimension: At gøre noget, at have handlekompetence En identitetsdimension: At være nogen, at opleve mening og sammenhæng i sin tilværelse, at have selvværd udvikle professionskompetence Grue-Sørensen, 1979; Vejleskov, 2004

13 Aktionslæring BiC skaber omstændigheder for aktionslæring Undersøgelser viser, at aktionslæring er mere effektivt frem for kursuslæring Rosendahl Jensen & Jensen, 2005 Aktionslæring er ikke kursus-undervisning men forpligtende deltagelse i gensidige processer, man er aktør, deltager Som deltager møder man forstyrrelser i laboratoriet, ydre modsætninger bliver til indre modsigelser, som man har behov for at løse, og dermed opnå ny erkendelse

14 Aktionslæring Forstyrrelserne er relevante fordi man selv har bragt næring til dem, man leverer stof fra praksis, der skabes undren, man modsiges De praksiserfaringer man bringer frem analyseres og man er selv med til at italesætte disse Antagelsen er at pædagogen/dagplejeren er en kompetent fagudøver der har en eksisterende tavs viden der i laboratoriet bevidstgøres og udtrykkes

15 Laboratoriernes læringsmiljø En dialogisk og sokratisk samtaleform, Habermas: kommunikativ handlen En tilstand med højt til loftet, en særlig laboratorie-stemning med plads til at tænke frit, respektfuldt og kritisk

16 Laboratorierne og udviklingsarbejde Man mødes i laboratoriet med sine egen forsker ( klasselærer ) Praktikerne bringer problemer og praksisbeskrivelser/video (data) ind i laboratoriet Her analyserer, drøfter og reflekterer deltagerne - og praktikerne skaber udkast til forandring Praktikere gennemfører ny praksis, beskriver, dokumenterer og evaluerer - udviklingsarbejde

17 Laboratorierne arbejder Aktionslæring kræver aktion refleksion, kreativitet og en eksperimenterende tilgang: Udvikler nye praksisformer, afprøver nye metoder Udfører praksis, observerer, noterer (video, foto) I laboratoriet udtrykker deltagerne med Lego konstruktioner der viser didaktiske forståelser (begrebet fundament)

18 Aktionsforskning

19 Lewin; Løchen; Broth-Utne; Heinze; Klafki; Carr & Kemmis Kendetegn ved aktionsforskning Udviklingsarbejde er kendetegnet ved anvendelse af forskning Aktionsforskning er kendetegnet ved forandring af praksis samt produktion af ny viden (forskning) Det kræver et udvidet samarbejde mellem teori og praksis og mellem praktiker og forsker indsamling af data Praktikeren bliver forsker og forskeren bliver praktiker

20 Lewins fasemodel 1) Forskere og praktikere formulerer ideen / problemformulering 2) De fastlæggelser en overordnet plan, de beskriver og beslutter og udfører det første aktionstrin - planlægning 3) Parallelt hermed gennemføres et undersøgelsestrin med dataindsamling om det første aktionstrin, dets forløb og resultater - praksis og forandring 4) Analyse af data - refleksion 5) Med afsæt heri træffer de beslutninger om næste aktionstrin - ny praksis Lewin, K. (1947/1958). Group Decision And Social Change

21 Forskningsmetoder Praktikerne Observation, noter, praksisfortællinger Videoobservation, foto Forskerne Interview af deltagere Spørgeskemaundersøgelse

22 Vigtige resultater fra tre laboratorier

23 Hvad er god vuggestue- og dagplejepædagogik? Kvalitet i pædagogikken og i børns liv

24 Forskning dokumenterer EPPE projektet, The Effective Provision of Preschool Education, samt SFI review viser sammenhæng mellem børns intellektuelle og sociale udvikling og nedenstående faktorer: 1) Uddannede pædagoger 2) En aktiv og empatisk interaktion mellem voksen-barn / børn 3) En pædagog der udfordrer og støtter, teaching 4) Børns leg Højkvalitets institution Sylva, Melhuish, Sammons, Siraj- Blatcford, Taggert, Elliot, 2001, 2002 SFI (2014). Daginstitutionens betydning for børns udvikling

25 Samspil og læring - Lone Det pædagogiske samspil mellem voksne og børn samt dets betydning for børns erfaringer deres væren og læren i vuggestue og dagpleje. Tilknytning, samspilsformer og hvordan der skabes en positiv atmosfære med et opbyggeligt og lærerigt samspil mellem børn og voksne. Struktureringen af hverdagen og omsorgspersonens varierende roller i dagens forskellige faser dagtilbuddets indretning, hverdagens rytme og pædagogisk nærvær, kan medvirke til at reducere uro, konflikter og eksklusionsprocesser.

26 Emotionel relatering og modtagelse - Ole Tolke barnets emotionelle intentioner i nuet Pædagogisk kærlighed til barnet, intimitet, passion og engagement Den taktfulde pædagog/dagplejer, der tilgodeser barnets individuelle behov for et nærhed og stimulering. Skaber følelsen af at høre til, at blive set, og samtidig skabe rum for læring. Sprogtone, mimik, kropsholdninger, og ikke mindst hvordan der kan foretages 'in og eksklusioner Nye former for overgange mellem familie og vuggestue/dagpleje

27 0-4 års didaktik - Anders Et alsidigt planlægningsværktøj Hvordan leg-og-læring kan omsættes til en praksis. Den levende vuggestue- og dagplejedidaktik, refleksioner over planlagt og anvendt praksis, pædagogiske valg og deres implikationer, kvalificering af målrettet praksis ud fra læreplansarbejdet og dokumentationsmetoder "Hvad er det gode børneliv i dagpleje og vuggestue? På dette grundlag kan laboratoriet udvikle f.eks. kriterier for pædagogisk ledelse på flere niveauer

28 Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare Omsorg, opdragelse og undervisning Barnets egen interaktive virksomhed Trivsel, læring, udvikling og dannelse

29 Educare - pædagogisk takt Pædagogisk takt Johan Heinrich Pestalozzi, Neuhof perioden, En opdragende undervisning Johan Friedrich Herbart, 1802; En omsorgsfuld opdragende undervisning: Educare Broström, 2006 Kærlighed til barnet og pædagogikken Van Manen, 1993 Pædagogisk takt er at kunne håndtere sammenhænge mellem teori og praksis, at være sensitiv, leve sig ind i barnets perspektiv samtidig med at man udfordrer barnet og giver støtte til dets læring og udvikling van Manen, 1993

30 Omsorg En særlig relation mellem mennesker, der er kendetegnet ved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en sådan måde, som det andet menneske har brug for og som tjener det andet menneskes velbefindende. Agnete Diderichsen Den voksne viser en særlig følsomhed, en særlig åbenhed og modtagelighed og bestræber sig på at forstå barnets perspektiv Nel Noddings, 1984 Handlingerne har karakter af indvielse, stemning og atmosfære Lars Løvlie, 1990 Barnet udvikler tilknytning

31 Omsorg, samvær og kommunikation Det lille barn har behov for tilknytning Det føler sig tryg og tilfreds når tilknytningspersonen er til stede Og det føler sig usikker og forladt, når tilknytningspersonen er fraværende Nære og kære voksne skaber tilknytning, tryghed, tillid en sikker base Vitalitet skabes i virksomheden og i samspillet mellem mennesker Bowlby, Ainthsworth Sroufe, Diderichsen, Stern

32 Former for tilknytning SIKKER TILKNYTNING 2-3 år, selvstændig, nysgerrig og undersøgende 4-5 år, social kompetent, positivt selvværd, vellidt og populær UNDVIGENDE, AMBIVALENT TILKNYTNING 2-3 år, pseudoselvstændighed, - eller passiv, opgivende 4-5 år, manglende social kompetence, enten stille og ensom eller aggressiv og fjendtlig Ainsworth,1978; Bowlby, 1996; Diderichsen, 1997; Matas, Arend & Sroufe, 1979)

33 Former for tilknytning En sikker tilknytning en sund fremtidig udvikling En usikker tilknytning - en risikofyldt udvikling Sroufe, 1989 Udvikling af hukommelseskapacitet RIG, Repræsentationer af Interaktioner der er blevet Generaliserede Stern 2000 Det nuværende øjeblik Stern, 2004

34 Educare - pædagogisk takt - barneperspektiv Empati samspil intersubjektivitet affentivitet vitalitet - atmosfære

35 Barneperspektiv På grundlag af viden om børn, bl.a. hvordan børn tænker, arbejde for børns interesser, anlægge et barneperspektiv (child perspective) Sørge for at børn kan give udtryk for, hvordan de tænker, give barnet en stemme børns perspektiv (child s perspective) Sommer, Pramling Samuelsson & Hundeide 2009 At inddrage børn som aktive deltager - At inddrage børn, give dem en stemme, børns som deltagere (participants) - Give udtryk for egne interesser og blive set, hørt - Børn organiserer aktiviteter sammen med andre FN s børnekonvention 1992

36 Intersubjektivitet Barneperspektivet og viden om medfødte kompetencer begrunder et aktivt samspil mellem børn og pædagoger - intersubjektivitet En frivillig tilstræbt deling af oplevelser, hændelser og ting Colwyn Trevarten, 1980 Ordet intersubjektivitet består af to ord: inter og subjektivitet

37 Intersubjektivitet Intersubjektivitet betegner sociale handlinger, hvor barnet reagerer på den ydre adfærd der afspejler omsorgspersonens affektive tilstand, og det lille barns trang til at opnå samhørighed Stern, 2004 Altså en empatisk tilstand som bygger bro mellem to mennesker Barnets drivkraft er dets medfødte tilknytningstrang Pædagogens motivation er pædagogisk kærlighed til barnet (Ole Henrik Hansen)

38 Pædagogisk kærlighed Omsorg, pædagogisk takt, barnets perspektiv, intersubjektivitet (deling af opmærksomhed, intention og følelser) 7. måneders revolution Lars Smith; Trevarten1980; Stern 2006 Intimitet: Følelse af at høre til, nærhed Passion: Interesse, empati, deltagelse Engagement: At ville barnet

39 Intesubjektivitet

40 Samspil præget af affektivitet har betydning for subjektets dannelse Samspillets affektivitet Lone Svinth Pæd-psyk, 2013 Affektivitet: intensitivitet og energimæssige kræfter Affektivitet der udspiller sig mellem kroppe

41 Samspillets affektivitet Vitalitetsformer; manifestation af liv Stern, 2010 Vitalitetsformer er eksploderende, berusende, prøvende, energiske hendøende Stern, 2010,s. 14 Deling af vitalitetsformer er den bedste vej til et andet menneskes subjektive oplevelser Stern 2010, s. 52 Vitalitet skabes i virksomheden og i samspillet mellem mennesker (socialt konstrueret)

42 Atmosfæren Den affektivitet og vitalitet som pædagogen er med til at skabe kan betegnes pædagogisk atmosfære eller klima Bollnow, 1989 Tre former: Den kontrollerende, distancerende atmosfære Den samspillende (lydhør, varm, åben osv) Den ustablile atmosfære Lone Svinth,2013,s. 39

43 Den daglige aflevering Ny forskning (BiC) har undersøgt, hvordan man undgår tårer, når børnene bliver afleveret i vuggestue Før start i vuggestue: Rød tråd fra sundhedsplejeske, mødregruppe, besøg i vuggestue Pædagog på hjemmebesøg Efter start: Billede af mor kan være nøglen til aflevering uden gråd: Overgangsobjekter Skabe en organisering mellem forældre og pædagoger

44 Aflevering og afhentning Finde vinduet

45 Aflevering og afhentning Aflevering modtage - lederskab - følgeskab - rummelighed Ved modtagelse: - se og røre barnet - navngive barnet - sanselighed Finde barnets og forældres vindue : - accept og parathed

46 Organisere pædagogikken Pædagogisk set gælder det om at skabe sådanne zoner for fælles opmærksomhed og det kræver: Organisering af børn i mindre funktions- og aldersopdelte grupper Pædagogen arbejder alene Forbedret normering

47 Didaktik pædagogisk planlægning Teorier og begreber, der angår alle former for intentionel og reflekteret omsorg, opdragelse og undervisning samt de tilknyttede læringsprocesser Wolfgang Klafki, 2001

48 Didaktik Spørgsmålet om formål og mål (hvorhen) Spørgsmålet om indhold, temaer (hvad) Spørgsmålet om metoder, principper (hvordan) Spørgsmålet om midler, fx legetøj, bøger Spørgsmålet om dokumentation og evaluering - vurdering af pædagogikken og børnenes læring (tests og kvalitetsoplysninger)

49 Stigemodellen Almen refleksion Formål og fundament Planlægning Mål Evaluering Anders Skriver Jensen 2015 Tegn

50 Refleksion over formålet Analyse af samfund og politik Evaluering Praksis Planlægning Refleksion over fundamentet

51 Fundamentet Et fundament kan undertiden have form af en række almene principper, som personalet forpligter sig på at lade gennemsyre hverdagens praksis. Alle børn skal opleve tryghed og glæde når de er i vuggestue/dagpleje. Alle børn skal opleve at blive trøstet af en primær voksen når de er kede af det. Alle børn skal opleve at de voksne er engagerede og omsorgsfulde. Alle børn skal opleve at deres perspektiv bliver taget alvorligt.

52 Stigemodellen Almen refleksion Formål og fundament Planlægning Mål Evaluering Anders Skriver Jensen 2015 Tegn

53 En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model en nærhedsdidaktik (Samfundsanalyse) Dannelsesidealet - Formål Formulering af mål og tegn SITUATIONS- ANALYSE - konteksten Rekonstruktion af pædagogikken Dokumentation og evaluering Broström, 2006 Broström & Vejleskov, 2009 Inspireret af Print, 1993 Gennemførelse Læringsforløb Valg af indhold Læringens hvad Udformning af metoder, principper Læringsteori Læringens hvordan Situationsbevidsthed

54 Situationsanalyse Situationsanalyse defineres som den undersøgelsesproces, der retter sig mod den kontekst indenfor hvilken en læreplan skal udvikles, samt anvendelse af denne analyse i forbindelse med udvikling og iværksættelse af læreplanen Print, 1993, s. 110

55 Situationsbevidsthed Situationsbevidsthed er evnen til at forholde sig nærværende og reflekterende til barnet i den pædagogiske kontekst. Den pædagogiske kontekst er netop kendetegnet ved at være et rum reguleret af didaktiske elementer så som læreplan, dannelsesideal osv Anders Skriver Jensen, 2015

56 Situationsbevidsthed Situationsbevidsthed handler om at tage udgangspunkt i barnet, i situationen, og at bygge bro mellem situationen og læreplanen Som situationsbevidst didaktiker må du ideelt set lade læreplanen guide og inspirere dine reaktioner på barnets begyndelser. Men der må netop være tale om reaktioner på barnets begyndelser ikke automatisk, forudprogrammeret adfærd Anders Skriver Jensen

57 SITUATIONSBEVIDSTHED I en vuggestue har "Radiserne" for tiden et tema om former og farver. Temaet er beskrevet i læreplanen med mål, tegn, indhold, metoder/aktiviteter, osv. Pædagogen Lis er gået i forvejen ud til sandkassen, for at gøre klar til formiddagens primære pædagogisk tilrettelagte aktivitet: En fælles leg med skovle, spande og sandforme, som er planlagt i forlængelse af temaet. Pædagogen Karin er i garderoben, og hjælper børnene med at få tøj på. Der er mange ting at se på og tale om i situationen, men med læreplanen i baghovedet fokuserer Karin på Alma og de flotte orange luffer hun netop har fået på. Og hun hjælper Karl med at få sine flotte blå termostøvler på. Med smil, ord og berøring forbinder Karin situationen til læreplanen; hun prioriterer sit fokus, i tråd med børnene i situationen, og læreplanen. Anton kommer smilende til, med sin hue i hånden. Den har grønne og sorte striber. Flere af "Radisebørnene" deltager i farvelegen i garderoben, inden aktiviteten fortsætter udenfor i sandkassen. AARHUS UNIVERSITET AU

58 Läroplanen är betydelsefull. Men den får inte bli en regelbok som man försöker att följa till punkt och pricka. Den ska finnas som en levande fond i bakhuvudet. Gunilla Dahlberg, prof. emerita, Stockholm U.

59 Resultaternes betydning for praksis