Skæbne og forbrydelse På sporet efter dansk film noir

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skæbne og forbrydelse På sporet efter dansk film noir"

Transkript

1 2 minutter for sent. Grethe Thordahl og Poul Reichhardt. Skæbne og forbrydelse På sporet efter dansk film noir a f Mikael Braae Dansk film og film noir synes umiddelbart at være to ret uforenelige størrelser; specielt når man tager i betragtning at den generelle opfattelse af danske film fra før 1970 er, at de består af fjollede farcer og kandiserede folkekomedier. Men der har siden 1930 erne været tradition for at lave forskellige former for kriminalfilm i Danmark, og i 40 erne og 50 erne, hvor m an i forvejen var influeret af det amerikanske filmudbud, skød der en lille, men eksklusiv gruppe film op, som i stil og temaer lå tæt på film noir. Der er egentlig ikke noget odiøst i at Danm ark oplever sin egen lille noir-periode i 40 erne og 50 erne, for denne bølge

2 Skæbne og forbrydelse af desillusionerede kriminalfilm breder sig, specielt i efterkrigstiden, til det meste af den vestlige verdens film produktion. Det er kun naturligt at der også i D anmark opstod et behov for at se realiteterne i øjnene, i erkendelse af at krigen havde smadret alle moralbegreber og illusioner. Desuden kan man ikke se bort fra at de danske film i højere og højere grad blev påvirket af retninger fra såvel Hollywood som Frankrig; specielt den franske poetiske realisme fra 30 erne havde en større indflydelse såvel på kriminalfilmene som på andre filmgenrer i perioden. Hvor efterdønningerne af den am erikanske noir-periode kan mærkes helt op til nutidens kriminalfilm, fik de danske pendanter aldrig den samme gennem slagskraft, og efter 50 erne var noir-feberen så godt som slået ned. Ikke engang 70 ernes realistiske gennem strøm ning appellerede, på samme måde som i Hollywood, til at genoplive og modernisere de gamle noir-temaer. En snert af noirstemning dukkede der op i forbindelse med Sune Lund-Sørensens filmatiseringer af to Dan Turéll romaner: M ord i mørket (1986) og Mord i Paradis (1988). En krim iblom string. Tiden var moden til noirbølgen i 40 erne og 50 ernes danske film; ikke kun pga. krigens ydre påvirkninger, men også fordi m an oplevede en opblussen af de typer og genrer som film noir er sammensat af; nemlig m elodramaet, det socialrealistiske dram a og ikke mindst kriminalfilmen. Ovenpå 30 ernes næsten kategoriske fornægtelse af kriminalgenrens eksistens og periodens forherligelse af det lystige og det folkelige, så man i 40 erne og 50 erne en opblomstring af kriminalfilmen. Der blev lavet ca. 30 kriminalfilm^ 1), som bredte sig over et 8 4 vidt spektrum af genren. Det var ikke fordi antallet af kriminalfilm var på højde med antallet af eksempelvis komedierne, men deres opdukken var alligevel ganske markant, og hvad der måske var endnu mere interessant: de var meget differentierede i tem aer og stil. For 40 ernes vedkom mende var der i de fleste tilfælde tale om mere traditionelle kriminalfilm, bl.a. Kriminalassistent Bloch (1943) af Grete Frische og Poul Bang. Desuden var der de populære kriminallystspil med Gunnar Lauring og Beatrice Bonnesen som det snarrådige sagførerægtepar i bl.a. John Prices Hatten er sat (1947). Men der dukkede dog også kriminalfilm op, hvor intrigen var mere kompleks bl.a. i Mens porten var lukket (1948) og Gengæld (1955)(2), hvor det kriminelle element fungerede som påskud for flere, mere dybdegående personskildringer. Det samme kunne siges om Alice O Fredericks Hr. Petit (1947), der handlede om en kvindemorder, som hærger København(3). I 50 erne blev flere nye veje prøvet inden for kriminalfilmen. Det resulterede bl.a. i to film, der tog smuglerfænomenet mere alvorligt. Der var Johan Jacobsens Nålen (1951), som handlede om insulinsmuglere og ikke mindst Peer Guldbrandsens Lyssky transport gennem Danmark (1958), der sammen med Johan Jacobsens Blændværk (1955) vel er det nærmeste, m an kommer koldkrigsfilm i Danm ark. Den omhandlede således sm ugling til jerntæppelandene. Man begyndte desuden at finde materialet til intrigerne i virkelige hændelser, hvilket resulterede i film som Aage W iltrups Lyntoget (1951), Unge piger forsvinder i København (1951) og Kriminalsagen Tove Andersen (1953) (4). Den danske produktion af film noir-lignende film er egentlig ikke særlig omfangsrig, men er bemærkelsesværdig ved at være særdeles genrebevidst. Filmene een-

3 a f Michael Braae trerer sig ikke om en privatdetektiv eller en ensom hævner, m en mere om hverdagsmanden hvis skæbne spiller ham nogle gevaldige puds og sender ham ud i nogle situationer, han har svært ved at håndtere. Det sker i film som Arne Weels En forbryder (1941), Lau Lauritzens Jeg mødte en morder (1943), Bodil Ipsens Besættelse (1944), Asbjørn Andersens John og Irene (1949) og Torben Anton Svendsens 2 minutter for sent (1952). Af andre film fra perioden, der er borderline noir ske, men alligevel bør tages med i denne sammenhæng, er Bodil Ipsens Afsporet (1942) og Mordets melodi (1944) (5). Efter denne periode, hvor det mørke univers prægede en stor del af de danske film, vendte man i 60 erne tilbage til mere fornøjelige film, og film noir udspillede således ganske hurtigt sin rolle. Noir-strukturer. Det er ganske få genrer hvor de tematiske stereotyper er understøttet af en markant visuel stil. Men for film noir, der lever meget i kraft af sin specielle mørke stem ning, er afhængigheden af en stærkt ekspressiv visuel stil særlig stor. Et ud af m ange interessante aspekter ved film noir er, at den både tematisk og ikonografisk stjæler med arme og ben fra andre genrer for at danne en selvstændig og unik gruppe af kriminalfilm. Dette har fået mange filmkritikere og filmteoretikere til at fare i blækhuset, og en større diskussion har udviklet sig, om hvorvidt man overhovedet kan kalde film noir for en genre. M en trods det har alle for så vidt været enige om, at man her har at gøre m ed en gruppe film, der til trods for sin sammensathed har et unikt særpræg. De amerikanske noir-film er naturligvis mere tematisk differentierede end de få danske eksempler. I denne artikel vil jeg dog kun gennemgå de temaer, der knytter sig specielt til de danske noir film. Betegnelsen film noir fanger ganske glimrende de tematiske og visuelle træk, der karakteriserer denne gruppe film. Den danske afart centrerer meget af sin tematik omkring hverdagsmennesker, der kastes ud i nogle uoverskuelige kriminelle situationer. Filmenes generelle livssyn er kulsort, og langt de fleste ender direkte med heltens (eller anti-heltens) endeligt. Genoprettelsen af samfundets moralkodeks og normsæt, hvilket er symptomatisk for de mere traditionelle kriminalfilm, er langtfra det ærinde film noir er ude i. Tværtimod skaber den en verden af konstant utryghed og paranoia, hvor netop moralbegrebet er mudret, og hvor handlinger og personer sjældent er, hvad de giver sig ud for at være. Desuden er den ellers så beroligende forskel mellem det gode og det onde så afgjort blevet flydende. De danske noirfilm var ikke så nihilistiske og menneskefjendske som den sidste del af de am erikanske, men tager mere fat på skæbnens indvirken på menneskenes gøren og laden. I Besættelse kastes den ellers så elskelige ældre m anufakturhandler Johannes Meyer ud i nogle skæbnesvangre oplevelser, da han tager blafferen Berthe Qvistgaard med op til sit sommerhus. Der opstår efterhånden et lidenskabeligt forhold mellem dem, men en yngre m and, Poul Reichhardt, begynder også at gøre kur til hende. Historien tager en alvorlig drejning, da den unge m and dør ved et uheld, og Johannes Meyer begynder at dække over uheldet og skaffer liget af vejen. Johannes Meyer anklages for m ordet og sidder og fortæller historien på politistationen(6). Filmen slutter med, at Johannes Meyer sidder tilbage som en slagen mand, hvis liv har taget en katastrofal drejning. Hvorvidt han 8 5

4 Skæbne og forbrydelse rent faktisk dømmes for m ordet fortaber sig i det uvisse, men den lidet glorværdige og fatalistiske slutning har allerede sat sig: Selvom han frikendes, så har m anufakturhandleren selv fældet sin dom, og derfor bliver det offentliges afgørelse ligegyldig. Denne følelse af, at noget større styrer personernes liv, er et stort tema i flere danske films noirs. Den skæbnetunge atmosfære, som hænger over mange af disse film, var også et vægtigt tema i melodramaet. Det fatalistiske tema kan desuden dukke op i forbindelse med, at en dunkel fortid indhenter den mandlige hovedperson. Der er som regel tale om en eller anden kriminel handling, som hovedpersonen forsøger at løbe fra. Men i det noir ske univers er medlidenheden svær at få øje på, for skæbnen er ikke noget m an løber fra. Dette tema er hovedessensen i både En forbryder, John og Irene og 2 minutter for sent. I den store rolle som mere eller m indre bevidst katalysator for begivenhedernes begyndelse ses den fatale kvinde. Det er reelt hende, der er skyld i den mandlige hovedpersons undergang. Hun er, som i Besættelse, som regel det kolde og kynisk beregnende centrum for mandens handlinger. Hun kan ligeledes være objektet for heltens besættelse og ubevidst sætte skæb- Besættelse. Berthe Quistgaard og Johannes Meyer.

5 a f Michael Braae nesvangre ting i værk uden at hun er direkte ondskabsfuld. Dette er eksempelvis tilfældet i Mordets m elodi, hvor den mørke og dragende Gull-Maj N orin bliver genstand for Poul Reichhardts affektioner, hvilket fører en del problem er med sig da hun er under en hypnotisørs (Angelo Bruun) magt. Ofte karakteriseres hun netop som en edderkop, der spinder sit mandlige offer ind i et net af intriger, han ikke kan gøre sig fri af. Til at understøtte den fatalistiske atm osfære er flere af filmene indhyllet i en ram mefortælling. Det giver fornemmelsen af, at hovedpersonen, der som regel er fortælleren, har oplevet fortrædelighederne, hvorfor hans handlinger ikke står til at ændre. Dette gælder for Besættelse, men også for en film som John og Irene. Storbyen danner som regel en passende klaustrofobisk baggrund for den dystre handling. Den fungerer som et tillokkende sted, men også som faretruende næring til personernes voksende paranoia. Den fatale kvinde er et andet handlingselement, der kendetegner film noir. Som i Besættelse er hun typisk klædt i sort og har en stor erotisk udstråling, som h u n benytter til at fange vor helt. I nogle film stilles hun op m od en m ere renskuret og moralsk kvinde, der - ofte forgæves - forsøger at få hovedpersonen på ret køl. Femme fatalerollerne blev besat a f kølige skuespillerinder som Bodil Kjer, Gull-Maj Norin, Berthe Qvistgaard og Inge Hviid Møller, m ens de sårbare m ænd blev spillet af etablerede skuespillere som Ebbe Rode, Mogens W ieth, Johannes Meyer og Poul Reichhardt. Men det mest åbenlyse kendetegn ved de noir ske film er den m arkante visuelle stil. Også den blev m eget fremtrædende i de danske pendanter; specielt i de sidste eksempler, hvor skæve vinkler og leg med lys og skygge skabte det ustabile univers. Meget af noir-filmenes handling foregår om natten og giver rig mulighed for at bade personerne i lys/skygge-virkninger. Man skaber hermed den atmosfære af usikkerhed og paranoia, der præger filmenes personer. Desuden understreger man gennem disse lys- og skyggeeffekter den tematiske atmosfære af, at intet er, som det ser ud. Figurerne og specielt deres ansigter deles ofte på denne måde, hvilket symboliserer deres dualitet. Interessant er det at den udprægede visualitet ikke bare var indskrænket til film noir. F.eks. er Lau Lauritzens bravournum m er Taxa K l640 efterlyses (1956) langt fra noget udpræget noir-eksempel, men dens visuelle opfindsomhed når til sidst noget nær det perfekte, hvor Lau Lauritzen er på jagt efter sin kone (Lisbeth Movin) og hendes psykopatiske kidnapper (Poul Reichhardt). Det meste af slutningen foregår i en togremise, hvor Lauritzen bader sine figurer i de lys/skygge-virkninger, der ligger i det store mørke rum, samtidig med at den allerede fortabte Reichhardt næsten konstant er fanget bag knuste, tremmeagtige ruder for at gøre hans endeligt uundgåeligt. Film som Mordets melodi, Afsporet, Besættelse, John og Irene og specielt To minutter for sent har alle eksempler på denne form for udpræget noir sk visualitet. Men, som det er generelt for noir-film, lagde de dog også deres visualitet i et noget andet leje, hvor realismen er sat i højsædet. På den måde fremhævede de det kolde og det kyniske ved både personerne og miljøet. Denne tendens falder så glimrende i hak med den strøm af socialrealistiske hverdagsskildringer, der dukker op på samme tidspunkt i dansk film. Den danske film noir kan bedst beskrives ved gennemgangen af tre film: Arne Weels En Forbryder, Asbjørn Ander- 8 7

6 Skæbne og forbrydelse En Forbryder. Pouel Kern sens John og Irene og Torben Anton Svendsens 2 minutter for sent. En Forbryder. Arne Weels En Forbryder (1941) kan ses som tidlig dansk film noir. Den er lavet på et tidspunkt, hvor de am e rikanske films noirs endnu ikke var nået til Danmark; det skete først efter krigen. Den skylder mere til den franske poetiske realisme, der havde samme skæbnetunge temaer og visuelle dysterhed. Men da disse karakteristika senere bliver uomgængelige i egentlig film noir-sammenhæng, kan man se den som det første danske eksempel, der peger på film noir. 88 Præstesønnen og kontorm anden Erik (Pouel Kern) forelsker sig i den unge letlevende ekspedient Edith (Lise T hom sen), der leder efter en m and som kan give hende en mere tålelig tilværelse. M en Erik er ikke nogen rig mand og da de endelig gifter sig må han gå til den svenske ågerkarl Engstrøm (Carl Alstrup) for at låne penge. De flytter ind i et mere m oderne boligkompleks, men det går ikke rigtigt som det skal og Edith begynder at klage over at han ikke giver hende de ting hun vil have. Han har indtil da fået hjælp af Ediths joviale bror Villy (Gunnar Lauring), der er en kynisk forretningsmand. Men Engstrøm vil pludselig have sine penge tilbage og Erik ved ikke hvad han

7 a f Michael Braae skal gøre. Han klynger sig til håbet om en højere stilling på sit arbejde, men der er naturligvis en konkurrent. Villy foreslår Erik at han skriver et anonym t smædebrev til sin chef om konkurrenten, men Erik bakker ud i sidste øjeblik og får ikke stillingen. Da han bagefter kritiserer Villys tvivlsomme forretningsmetoder, bliver Villy hævngerrig og opsøger Engstrøm for at få ham til at indkræve Eriks gæld uden tidsfrist. Det medfører, at Erik i et anfald af raseri og fortvivlelse kvæler Engstrøm, hvis stuepige bliver døm t for mordet. Eriks missionske søster Marie (Beatrice Bonnesen) hjælper ham men Villy finder ud af at det er Erik der er morderen og har pludselig en klemme på ham. Det kan Erik ikke håndtere og vælger at melde sig selv til politiet. Filmen bærer tydeligt præg af den krigstidsrealisme, der med små skridt begynder at tage form på dette tidspunkt og som i sidste ende bliver en af hjørnestenene i film noir. Det er i de temaer filmen lægger for dagen, at den har de tydeligste sammenfald med noir bølgen. En forbryder er et klassisk eksempel på en tidlig noir-film, hvor det overordnede tematiske og visuelle skelet etableres. Blandt andet er inspirationen fra melodramaet meget tydelig; næsten så tydelig at det kan være svært at karakterisere den som en noir-film og ikke et melodrama. Filmen er gennemsyret af en skæbnetung atmosfære. Eriks liv beskrives som én lang nedtur mod en uundgåelig undergang. Reelt set starter den ikke med m ordet på Engstrøm m en med ægteskabet med Edith og låntagningen hos Engstrøm, der skubber ham ud af familiens beskyttende favn og i arm ene på al ondskaben. Man kunne argumentere for at m ordet er hans point of no return, men faktisk er det bare det endegyldige søm på hans kistelåg, der er blevet lagt et stykke tid før. Han sættes i situationer hvor han næsten konstant vælger de forkerte løsninger. Ikke engang da han, på god kristen facon, vælger ikke at sende smædebrevet om sin kandidat til den befriende chefstilling, går det som forventet, for han får ikke jobbet og hans fornedrelse kan lystigt fortsætte. For i film noirs nihilistiske univers griber den udefinerlige skæbne fat i hovedpersonen allerede fra starten og slipper ikke. Dette tema anskueliggøres blandt andet af at der er tale om en rammefortælling, som fortælles i et langt flashback, mens Erik sidder og skriver et brev til Edith på en bar. Dette fortælleelement er med til at skabe en tung stemning af, at personerne ikke kan løbe fra deres ofte triste skæbne. Imens er persongalleriet desuden meget noir sk. Vi præsenteres for den godtroende (man har endda valgt at tage dette mere bogstaveligt og gøre ham til præstesøn) og noget naive mand, der falder for den troløse fem m e fatale, som trækker ham ned i skidtet på ydelser (som det tydeligvis har skortet på i deres ægteskab) men da han fortæller hende at han ikke kunne få sig selv til at sende brevet, smækker hun meget symbolsk soveværelsesdøren i for næsen af ham. Hun er ikke så udspekuleret. For at få Erik til at skrive smædebrevet til sin chef, byder hun sig til seksuelt med en femme fatales farlighed, men er mere en gemen lykkejæger, der suger sit offer tør for likvider, før hun går videre til det næste. Det skorter i det hele taget ikke på lyssky personer. Ediths bror Villy og naturligvis ågerkarlen Engstrøm virker begge i starten imødekommende og venskabelige, men senere får piben en anden lyd. I disse personer er kimen til klassiske noir-personer, der giver sig ud for at være noget andet end de er, men de er for letgennem- 8 9

8 Skæbne og forbrydelse skuelige i deres tegning til at de får nogen decideret effekt i den retning. De er derim od med til at understrege det betændte miljø om kring Erik. Filmens visuelle univers består for det meste af mørke og grå billeder, der understreger den kolde og kyniske verden, men der er ikke den samme kontinuerligt ustabile og foruroligende visualitet, som de sene noir-film næsten svømmer over med. Her er ikke den samme strøm af skæve vinkler og skyggeeffekter. Enkelte steder skinner der dog en vis visuel opfindsom hed igennem. De tågede og dystre billeder under Eriks bodsgang i starten og i slutningen er meget stemningsfulde i deres skildring af scenens skæbnetunge atm osfære og det sam m e gør sig gældende i mordscenen. H er understreges dens um iddelbart foruroligende karakter af den skæbnetunge musik og de forpinte nærbilleder af en svedende Erik, der kvæler Engstrøm. John og Irene. Asbjørn Andersens psykologiske krim inaldram a John og Irene John og Irene. Ebbe Rode og Bodil Kjer.

9 a f Michael Braae (1949) er et eksempel på den type noirfilm, der koldt og nøgternt følger sine hovedpersoner til dørs i deres rutschetur mod et skæbnebestemt og uomtvisteligt endeligt. Ebbe Rode og Bodil Kjer spiller det om rejsende dansepar John og Irene, der lever et forhutlet liv på lurvede hotelværelser og snuskede dansebuler. Det er tydeligvis ikke blevet det liv i luksus som de havde drøm t om og deres forhold begynder så småt at gå op i limningen. Efter et par optrædener i Stockholm vender de tilbage til København, hvor de, da det ser sortest ud, får et engagement i baren Honolulu, der ejes af den sleske Carlsen (Ib Schønberg). Men heldet vender endnu engang da Irene pludselig bliver gravid og de forudser en lang periode uden jobs. Hun vil straks have barnet fjernet m en i sin glædesrus mener John nok han kan skaffe pengene. Han henvender sig først til bestyreren af Honolulu-bar (Bjarne Forchammer), der um iddelbart lover ham et forskud, men da det går i vasken, forsøger John sig hos den mindre forstående Carlsen der afviser ham blankt. I mangel af bedre bryder lohn ind hos Carlsen for at låne pengene, men overraskes af ham og må til sidst dræbe ham. Han forsøger at holde mordet skjult for Irene og flygter tilbage til Stockholm. Hun lugter dog lunten og i desperation over den fremtid der går dem og barnet i møde, får hun det fjernet. Selv om disse handlinger paradoksalt nok bringer dem tættere sammen, må John gå sin bodsgang til politiet og melde sig selv. Filmen er ligeledes en rammefortælling, hvor John i starten sidder på politistationen og fortæller hele historien. Samme fortællemæssige fif blev brugt i En Forbryder og Besættelse og er konstant et element i de mest nihilistiske af de amerikanske noir-film, som f.eks. i Rudolph Matés D.O.A. (1950). Men det fatale univers, som personerne konstant bevæger sig i, kommer også til udtryk på andre måder. Specielt i beskrivelsen af de to hovedpersoner ligger der således også ledetråde om den skumle fremtid. John er den fødte optimist, der tror at lykken ligger lige om hjørnet. M odsat er Irene den desillusionerede realist, der ikke har stor tiltro til at fremtiden bringer noget stort. Set i skyggen af den betændte verden de lever i virker Johns optimisme meget naiv og det bliver i sidste ende også ham der bukker under og desillusionen der sejrer, da hans egen lyserøde verden lider et alvorligt knæk og han dræ ber Carlsen. M ordet er vendepunktet for John hvis verden herefter inficeres af løgne, mistillid og konstante mareridt. Selv da han på et tog til Stockholm forsøger at købe sig til tilgivelse af en omrejsende vagabond, virker det ynkeligt og underligt desperat. Derim od vinder Irenes desillusion, der beskrives i et raserianfald, som går ud over John: Vi er færdige allerede før vi har fået begyndt... Jeg hader vores liv og vores arbejde. Jeg hader restauranter, varieteer, lumre gæster og beskidte garderober. Og så hader jeg dig... Vi skulle blive berømte. Pjat. Du skulle bære mig i dine arme gennem livet. Pjat... Jeg brækker mig. Denne nihilistiske bredside er et tydeligt eksempel på Irenes livsindstilling. Ikke engang det at hun skal have et barn kan få et gran af optimisme over hendes læber og det første hun tænker på er da også at få det fjernet fordi det vil ødelægge deres muligheder for at få arbejde. Hendes sorte sind understreges kun alt for tydeligt af at hun ikke vil have loftlyset, kun sengelampen tændt på hotelværelserne. Hun er egentlig ikke et eksempel på en arketypisk fem m e fatale, men mere et nihilistisk produkt af den verden hun lever i og forsøger 91

10 Skæbne og forbrydelse at trække den mere optimistiske John med sig ned i sit pessimistiske/realistiske dynd. Men undergangstemaet er ligeledes beskrevet i det dansenummer, de optræder med. Musikken er ganske dyster, mens de selv er klædt i sort, og John har desuden fået optegnet sine mørke øjenvipper og bakkenbarter, så han får en tydelig dæm o nisk fremtoning, og hele optrinnet kan nærmest beskrives som en slags danse m acabre. Den lurvede restaurantverden de lever i, er ligeledes beskrevet som et sted hvor aftaler ikke holdes. Selv da de får et længerevarende engagement på Honolulu bar og alt ser lysere ud, beskrives ejeren Carlsen som en fed og led forretningsmand. Blandt andet er vi vidner til en af hans fester, som mest af alt ligner et dionysisk gilde, hvor den umoralske og løsslupne stemning er ligeså tyk som den konstante cigarrøg. Selv bestyreren af baren viser sig at være utroværdig, da han presser penge af John efter at han har fundet ud af, at det er ham der har dræbt Carlsen. Men selv i de mindste detaljer lægger filmen små spor ud om, at det her ender galt. Allerede i starten da de vender tilbage til København i deres noget lurvede bil, får vi en anelse om hvad der er i vente, da Irene ødelægger dørhåndtaget. Der er lagt tilpas meget vægt på dette element til at det får en tematisk betydning. Hele dette betændte noir ske univers understøttes af en lige så stærk billedside. Meget af filmen foregår i mørke; ligefra nattebillederne i Stockholm og København til de mørke hotelværelser og de svagt oplyste dansebuler. Dette giver rig lejlighed til at bade personerne i de foruroligende og skæbnetyngede lys-/skygge billeder. Selv da John sidder på politistationen og fortæller sin historie, er ansigtet 9 2 kun delvist oplyst hvilket skaber en stemning af, at det han skal til at fortælle på ingen måde ender godt. Det skæbnesvangre m ord på Carlsen foregår selvfølgelig, i god noir sk tradition, om natten i et bordlampeoplyst kontor og giver tydeligt en stemning af at denne handling vil få uoprettelige konsekvenser. Men filmen eksperimenterer også enkelte steder med foruroligende kameravinkler, der understøtter personernes vej m od afgrunden. John og Irene er et eksempel på, at noirfilmene låner ikke så lidt af den tykke skæbneatmosfære fra det klassiske m elodrama, som også prægede dansk film i denne periode. At dette ikke er noget tilfælde kan ses af at Asbjørn Andersen to år senere, i 1951, laver et af dansk films mest klassiske melodramaer, 24 timer. 2 m inutter for sent. Det mest fremragende eksempel på dansk film noir er dog Torben Anton Svendsens 2 minutter for sent (1952). Historien er ganske kompliceret. Den handler om ægteparret Max og Grete Paduan (Poul Reichhardt og Grethe Thordahl), der lever et tilsyneladende sorgløst liv, som kun kompliceres af, at hun er sygeligt jaloux. En dag, hvor hun skal til frisøren, glem m er hun sin taske i en tilstødende boghandel. Da hun vil hente tasken lidt senere, er døren låst, men hun får den op, tager tasken og går. Senere viser det sig at en kvinde, Sara Klint (Jeanne Darville), er blevet myrdet i boghandelens baglokale. I lun var kæreste med boghandleren (Poul Muller), m en med hendes død dukker der pludselig ukendte ting op til overfladen omkring Max Paduan. Det viser sig at Max havde et forhold til Sara før han m ødte Grete, men at Sara pressede penge af ham, fordi han førte lyssky forretninger fra nogle lager-

11 a f Michael Braae bygninger i samme ejendom som boghandelen. Oven over boghandelen bor en mystisk pukkelrygget urmager (Erik Mørk), der tydeligvis ved mere, end han vil ud med. Gretes søster, den hårdføre journalist Beth (Astrid Villaume), der har stærke følelser for Max, påtager sig opgaven at bevise hans uskyld. Efterhånden som historien kompliceres, øges Gretes jalousianfald, og Max mister troen på, at han nogensinde vil kunne lægge sin fortid bag sig. Beths efterforskning leder hende på sporet af urmageren, der til sidst tilstår mordet. H an havde længe begæret Sara Klint, men da han skriver til hende for at fortælle om sine følelser, bruger hun brevet som middel til pengeafpresning. Da det en dag bliver for meget for ham, opsøger han hende og kvæler hende. Efter tilståelsen løber urm ageren ud på en tilstødende rampe og kaster sig i døden. Samtidig med urmagerens tilståelse, har Grete og Max et stort opgør, da hun har opdaget, at Beth er forelsket i ham. Skænderiet løber ud ad et sidespor og ender tragisk med at han kvæler hende. Da Beth ringer til Max for at fortælle, at han er frikendt, er det 2 m inutter for sent. Filmen er både tem atisk og visuelt et fornemt eksempel på et stykke dansk film noir. Allerede fra starten præsenteres vi for det noir ske tema om, at intet er, som det ser ud til, da Max sam ler Beth op og kører hende på arbejde. H er karakteriserer hun ham med ordene: M an ved aldrig, hvor man har dig. Hvornår du er alvorlig, og hvornår det er din spøg. Grundlaget for filmens senere udvikling og dens generelle mistroiske univers er etableret. Filmen er et tydeligt eksempel på den type noir-film, hvor hovedpersonens fortid indhenter ham og til sidst trækker ham ned i sølet. Vi præsenteres for Max, der tydeligvis har en blakket fortid, og vi er absolut i tvivl om, hvorvidt det er ham eller ej, der er morderen. Som historien skrider frem, hvirvler Max med sine løgne og forsøg på at skåne Grete for sin blakkede fortid sig selv ind i et spindelvæv, han ikke kan komme ud af. Hans modløshed bliver mere og mere udtalt og alt, hvad han foretager sig, gør kun det hele værre. Til sidst tager han det endelige skridt m od sin egen tilintetgørelse, da han dræber konen. Hans erkendelse af den håbløse situation kom m er til udtryk, da han er på besøg hos Beth. Han fortæller, at: Grete traf jeg først, da det var for sent (...) Jeg mente, at når jeg først var gift med Grete, og jeg fik mit gamle job tilbage, så ville alting ordne sig (...) Men det var jo håbløst. Fuldkommen håbløst. Fra dette øjeblik er Max skæbne beseglet, og vejen m od hans egen tilintetgørelse ligger åben. Som de fleste noir-figurer er han døm t på forhånd, og de voksende frustrationer ved ikke at have nogen som helst kontrol over begivenhederne kaster ham ud i yderligere desperation og feberhandlinger. Således bliver mordet på hans kone Grete bare den uundgåelige kulmination på det spil, han er kastet ud i fra starten. Den dystre og uforsonlige slutning er et typisk noir-træk, og filmen giver her i overført betydning hovedpersonen det endelige dødsstød. Modløsheden ved denne typisk nihilistiske noir-slutning bliver yderligere forstærket af, at han faktisk frikendes for det oprindelige mord, men det sker bare en postgang for sent. Men det falske og mørke er ikke bare hæftet på hovedpersonen, men på hele filmens univers, der er sort og dystert. Da historien for alvor folder sig ud, bliver vi præsenteret for en betændt verden af perverteret deformitet (urmageren), sygelig jalousi (Grete), psykisk ustabilitet (Max), forvrængede kønsroller (Beth) og kold 9 3

12 Skæbne og forbrydelse kynisme (Sara). Det er en verden, hvor specielt kærligheden har trange kår. Den beskrives enten som beregnende, pervers, gennemsyret af mistro eller også decideret uopnåelig, som det er tilfældet for Max og Beth(7). Det er karakteristisk ved noirfilmene, at man ikke rigtigt kan have sympati for nogen af personerne. Det samme gør sig i høj grad gældende for 2 m inutter for sent, hvor Max må beskrives som den mindst usympatiske af personerne, og det til trods for at han både er morder og forbryder. Filmen foregår i et bymiljø og mere specifikt i en den mere sumpede del af byen. I bevidst kontrast til dette står Gretes og Max mere landlige hjem, der på overfladen skinner af ægteskabelig idyl, men som i realiteten rådner op på grund af Gretes skinsyge(8). Efterhånden som Gretes mistro vokser, ændrer det idylliske landsted sig således mere og mere til et foruroligende sted, hvor hun hører stemmer, og hvor hun til sidst må lade livet. Visuelt illustreres denne voksende uro gennem skæve vinkler og faretruende nærbilleder. Da Max taler med Sara i telefonen for første gang, er han indhyllet i skyggerne fra persiennerne. Dette er et symbol på hans splittede person og på, at samtalen med Sara er den, der efterfølgende begynder at hvirvle ham ind i det før omtalte edderkoppespind(9). At Max ikke helt er den, han giver sig ud for at være, bliver ligeledes visuelt illustreret under hans lange samtale med Beth. Mens han fortæller om sin blakkede fortid, står han i længere tid foran et spejl, der symboliserer hans dobbelthed. Spejlet er et meget benyttet visuelt symbol i noir film. Samme foruroligende stemning oplever m an om kring urmageren. Han er ofte skildret i nærbilleder og skæve vinkler for at give en 9 4 utryg fornemmelse. Et ganske godt eksempel på filmens skildring af hans deformitet er, da han dukker op hjemme hos Grete og pludselig ser sig selv i et ødelagt spejl. Hans ansigt splintres, hvilket symboliserer både hans deform e krop og hans deforme væsen: han beskrives i filmen som perverteret og er da også, som det senere viser sig, den egentlige morder. Elementet af femme fatale er repræsenteret ved Sara, der er i besiddelse af så godt som alle de karakteristiske træk. H un er både en kold, kynisk og beregnende kvinde, der søger lykken, hvor pengene er. Hun afpresser både urmageren og Max for penge, og hendes formål med at være sammen med den sleske boghandler er også penge. Som det er karakteristisk for den fatale kvinde, er det hende, der er historiens katalysator, og hende, der i sidste ende er årsagen til hovedpersonens undergang fordi hun er en del af hans blakkede fortid. Således også her hvor hun får hele denne betændte historie til at rulle sig ud ved at presse penge af M ax og på trods af, at hun dør ret tidligt i handlingen, er det hende der på handlingsplanet bærer skylden for Max endeligt. Rent fysisk bærer hun også præg af at være en farlig kvinde: Hun er m ørkhåret, bruger makeup og går i pelse. Filmens visuelle elementer er, som det fremgår, meget ekspressive og helt i tråd med den noir ske stil. Vi præsenteres for et væld af lys-og skyggevirkninger og bizarre kameravinkler, der understreger det foruroligende, paranoide, sygelige og sorte univers, som åbner sig. Men foruden denne typiske ekspressionisme dukker der tydelige strejf af realisme op i stilen. Billederne fra bymiljøet er for de flestes vedkommende optaget on-location og de rå og kolde billeder giver indtryk af, at denne sorte verden er umådeligt tæ t på virkeligheden.

13 a f Michael Braae 2 minutter for sent. Poul Reichhardt

14 Skæbne og forbrydelse Filmen er det mest nihilistiske film noir-eksempel i dansk film. N oter 1. Dette tal er fremkommet ved en skønsmæssig optælling foretaget på baggrund af krydsreference af listen i Kau og Dinnesens Filmen i Danmark, s og Bjørn Rasmussens Filmens Hvem Hvad Hvor, bind Instrueret af Asbjørn Andersen og Peer Guldbrandsen. 3. Historien er baseret på retssagen om den franske kvindem order Landru. 4. Sidstnævnte instruerede han sam men med Sven Methling jun. 5 M ordets melodi er ofte set karakteriseret som dansk films første gyser, men er egentlig m ere en atmosfærerig thriller, der i sit billedsprog er typisk Noir sk. 6. Filmens historie er hyllet ind i en ram m efortælling. 7. Dette element af uopnåelig kærlighed der karakteriserer Beth og Max, er også en tydelig inspiration fra det klassiske melodrama. 8. Endnu et eksempel på at intet er, som det ser ud til i det noir ske univers. Og er ligeledes et symbol på, at Max ikke kan flygte fra sin skæbne. 9. Den bliver således også et visuelt symbol på hans tvivlsomme karakter. 96

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang Prædiken til 2. s. e. h3k kl. 10.00 i Engesvang 13 - Måne og sol 448 - Fyldt af glæde 22 - Gådefuld er du vor Gud 143 - Med den enbårnes herlighed - 144 v. 5 glædens vi for sorgens vand 371 - Du fylder

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

BOOST DIN SELVKÆRLIGHED AF METTE HOLM

BOOST DIN SELVKÆRLIGHED AF METTE HOLM BOOST DIN SELVKÆRLIGHED AF METTE HOLM H vem du elsker er ligegyldigt... Det er lige meget, hvem du er sammen med. Det er ligegyldigt, hvem du sender alle dine følelser over på. Det er lige meget, hvem

Læs mere

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel.

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel. Herfølge kirke, 2. s. e. trin, 14.6. 2015. Salmer: 745-396 - 292/320-722 369. Nå, så dumper denne Jesus fortælling da ned lige midt i en valgkamp, der er på sit højeste og hedeste netop nu. Hvilket besynderligt

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

DAVID OG BATSEBA BESØG. Bibeltime 6 LEVENDE FORTÆLLING I M502. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

DAVID OG BATSEBA BESØG. Bibeltime 6 LEVENDE FORTÆLLING I M502. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK LEVENDE FORTÆLLING I M502 DAVID OG BATSEBA Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes synsvinkel. Klæd

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 12, 31-42) Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med ja, mon ikke

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 12, 31-42) Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med ja, mon ikke 12. trin. II 14. august 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 5 O havde jeg dog Den signede 402 42 I underværkers Herren strækker 447 417 Herre Jesus vi er Bøj, O 309 294 Talsmand Sov sødt 674 726 v. 7-8

Læs mere

Rita og Krokodille. Pindsvinet. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Pindsvinet. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Pindsvinet Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 EXT. FARMORS HAVE -DAY En lille overgroet have. Et lille hus med

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier For et år siden var menneskeheden ved at uddø. Zombier havde overtaget verden. Alle forsøg på at stoppe dem var slået fejl. En gruppe overlevende

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Kapitel 7. 7.december 965

Kapitel 7. 7.december 965 Kapitel 7 7.december 965 Fra Fruen vågnede af sine sælsomme drømme måske i går nat, Fruen var ikke sikker på at hendes tidsfornemmelser var i orden i dette rum hvor det var vanskeligt at holde styr på

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Hroar og Helge resume. et vikingespil af Ole Zester og Anne-Marie Jørgensen

Hroar og Helge resume. et vikingespil af Ole Zester og Anne-Marie Jørgensen 1 Hroar og Helge resume et vikingespil af Ole Zester og Anne-Marie Jørgensen 2 Prolog En flok voksne og børn flygter i skoven. De fleste indhentes og fanges af troldfolk dog slipper enkelte børn væk. Børnene

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Udfordringen. Indledning og formål. Mulm og Mørke

Udfordringen. Indledning og formål. Mulm og Mørke Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Forløbets varighed: 4 trin + en nat Udfordringen Indledning formål Dette mærke tager fat i en stolt spejdertradition, nemlig at

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

Forfatter Romantikken Genre og art Fortællere

Forfatter Romantikken Genre og art Fortællere Hosekræmmeren Forfatter Steen Steensen Blicher er forfatteren af Hosekræmmeren. Han skrev novellen Hosekræmmeren i 1829. St. St. Blicher blev født d. 11 oktober 1782 og døde d. 26 marts 1848. Han var en

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

og menighed, det er noget, der præger de unge mennesker i dag. I hvert fald i sammenligning Kære konfirmander!

og menighed, det er noget, der præger de unge mennesker i dag. I hvert fald i sammenligning Kære konfirmander! Konfirmation. Odense domkirke 27.4.2014 kl. 10. Salmer: 402 Den signede dag, 725 Det dufter lysegrønt, 331 Uberørt, 192 Hil dig frelser (efter konfirmation), 749 I østen Kære konfirmander! I har været

Læs mere