Skæbne og forbrydelse På sporet efter dansk film noir

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skæbne og forbrydelse På sporet efter dansk film noir"

Transkript

1 2 minutter for sent. Grethe Thordahl og Poul Reichhardt. Skæbne og forbrydelse På sporet efter dansk film noir a f Mikael Braae Dansk film og film noir synes umiddelbart at være to ret uforenelige størrelser; specielt når man tager i betragtning at den generelle opfattelse af danske film fra før 1970 er, at de består af fjollede farcer og kandiserede folkekomedier. Men der har siden 1930 erne været tradition for at lave forskellige former for kriminalfilm i Danmark, og i 40 erne og 50 erne, hvor m an i forvejen var influeret af det amerikanske filmudbud, skød der en lille, men eksklusiv gruppe film op, som i stil og temaer lå tæt på film noir. Der er egentlig ikke noget odiøst i at Danm ark oplever sin egen lille noir-periode i 40 erne og 50 erne, for denne bølge

2 Skæbne og forbrydelse af desillusionerede kriminalfilm breder sig, specielt i efterkrigstiden, til det meste af den vestlige verdens film produktion. Det er kun naturligt at der også i D anmark opstod et behov for at se realiteterne i øjnene, i erkendelse af at krigen havde smadret alle moralbegreber og illusioner. Desuden kan man ikke se bort fra at de danske film i højere og højere grad blev påvirket af retninger fra såvel Hollywood som Frankrig; specielt den franske poetiske realisme fra 30 erne havde en større indflydelse såvel på kriminalfilmene som på andre filmgenrer i perioden. Hvor efterdønningerne af den am erikanske noir-periode kan mærkes helt op til nutidens kriminalfilm, fik de danske pendanter aldrig den samme gennem slagskraft, og efter 50 erne var noir-feberen så godt som slået ned. Ikke engang 70 ernes realistiske gennem strøm ning appellerede, på samme måde som i Hollywood, til at genoplive og modernisere de gamle noir-temaer. En snert af noirstemning dukkede der op i forbindelse med Sune Lund-Sørensens filmatiseringer af to Dan Turéll romaner: M ord i mørket (1986) og Mord i Paradis (1988). En krim iblom string. Tiden var moden til noirbølgen i 40 erne og 50 ernes danske film; ikke kun pga. krigens ydre påvirkninger, men også fordi m an oplevede en opblussen af de typer og genrer som film noir er sammensat af; nemlig m elodramaet, det socialrealistiske dram a og ikke mindst kriminalfilmen. Ovenpå 30 ernes næsten kategoriske fornægtelse af kriminalgenrens eksistens og periodens forherligelse af det lystige og det folkelige, så man i 40 erne og 50 erne en opblomstring af kriminalfilmen. Der blev lavet ca. 30 kriminalfilm^ 1), som bredte sig over et 8 4 vidt spektrum af genren. Det var ikke fordi antallet af kriminalfilm var på højde med antallet af eksempelvis komedierne, men deres opdukken var alligevel ganske markant, og hvad der måske var endnu mere interessant: de var meget differentierede i tem aer og stil. For 40 ernes vedkom mende var der i de fleste tilfælde tale om mere traditionelle kriminalfilm, bl.a. Kriminalassistent Bloch (1943) af Grete Frische og Poul Bang. Desuden var der de populære kriminallystspil med Gunnar Lauring og Beatrice Bonnesen som det snarrådige sagførerægtepar i bl.a. John Prices Hatten er sat (1947). Men der dukkede dog også kriminalfilm op, hvor intrigen var mere kompleks bl.a. i Mens porten var lukket (1948) og Gengæld (1955)(2), hvor det kriminelle element fungerede som påskud for flere, mere dybdegående personskildringer. Det samme kunne siges om Alice O Fredericks Hr. Petit (1947), der handlede om en kvindemorder, som hærger København(3). I 50 erne blev flere nye veje prøvet inden for kriminalfilmen. Det resulterede bl.a. i to film, der tog smuglerfænomenet mere alvorligt. Der var Johan Jacobsens Nålen (1951), som handlede om insulinsmuglere og ikke mindst Peer Guldbrandsens Lyssky transport gennem Danmark (1958), der sammen med Johan Jacobsens Blændværk (1955) vel er det nærmeste, m an kommer koldkrigsfilm i Danm ark. Den omhandlede således sm ugling til jerntæppelandene. Man begyndte desuden at finde materialet til intrigerne i virkelige hændelser, hvilket resulterede i film som Aage W iltrups Lyntoget (1951), Unge piger forsvinder i København (1951) og Kriminalsagen Tove Andersen (1953) (4). Den danske produktion af film noir-lignende film er egentlig ikke særlig omfangsrig, men er bemærkelsesværdig ved at være særdeles genrebevidst. Filmene een-

3 a f Michael Braae trerer sig ikke om en privatdetektiv eller en ensom hævner, m en mere om hverdagsmanden hvis skæbne spiller ham nogle gevaldige puds og sender ham ud i nogle situationer, han har svært ved at håndtere. Det sker i film som Arne Weels En forbryder (1941), Lau Lauritzens Jeg mødte en morder (1943), Bodil Ipsens Besættelse (1944), Asbjørn Andersens John og Irene (1949) og Torben Anton Svendsens 2 minutter for sent (1952). Af andre film fra perioden, der er borderline noir ske, men alligevel bør tages med i denne sammenhæng, er Bodil Ipsens Afsporet (1942) og Mordets melodi (1944) (5). Efter denne periode, hvor det mørke univers prægede en stor del af de danske film, vendte man i 60 erne tilbage til mere fornøjelige film, og film noir udspillede således ganske hurtigt sin rolle. Noir-strukturer. Det er ganske få genrer hvor de tematiske stereotyper er understøttet af en markant visuel stil. Men for film noir, der lever meget i kraft af sin specielle mørke stem ning, er afhængigheden af en stærkt ekspressiv visuel stil særlig stor. Et ud af m ange interessante aspekter ved film noir er, at den både tematisk og ikonografisk stjæler med arme og ben fra andre genrer for at danne en selvstændig og unik gruppe af kriminalfilm. Dette har fået mange filmkritikere og filmteoretikere til at fare i blækhuset, og en større diskussion har udviklet sig, om hvorvidt man overhovedet kan kalde film noir for en genre. M en trods det har alle for så vidt været enige om, at man her har at gøre m ed en gruppe film, der til trods for sin sammensathed har et unikt særpræg. De amerikanske noir-film er naturligvis mere tematisk differentierede end de få danske eksempler. I denne artikel vil jeg dog kun gennemgå de temaer, der knytter sig specielt til de danske noir film. Betegnelsen film noir fanger ganske glimrende de tematiske og visuelle træk, der karakteriserer denne gruppe film. Den danske afart centrerer meget af sin tematik omkring hverdagsmennesker, der kastes ud i nogle uoverskuelige kriminelle situationer. Filmenes generelle livssyn er kulsort, og langt de fleste ender direkte med heltens (eller anti-heltens) endeligt. Genoprettelsen af samfundets moralkodeks og normsæt, hvilket er symptomatisk for de mere traditionelle kriminalfilm, er langtfra det ærinde film noir er ude i. Tværtimod skaber den en verden af konstant utryghed og paranoia, hvor netop moralbegrebet er mudret, og hvor handlinger og personer sjældent er, hvad de giver sig ud for at være. Desuden er den ellers så beroligende forskel mellem det gode og det onde så afgjort blevet flydende. De danske noirfilm var ikke så nihilistiske og menneskefjendske som den sidste del af de am erikanske, men tager mere fat på skæbnens indvirken på menneskenes gøren og laden. I Besættelse kastes den ellers så elskelige ældre m anufakturhandler Johannes Meyer ud i nogle skæbnesvangre oplevelser, da han tager blafferen Berthe Qvistgaard med op til sit sommerhus. Der opstår efterhånden et lidenskabeligt forhold mellem dem, men en yngre m and, Poul Reichhardt, begynder også at gøre kur til hende. Historien tager en alvorlig drejning, da den unge m and dør ved et uheld, og Johannes Meyer begynder at dække over uheldet og skaffer liget af vejen. Johannes Meyer anklages for m ordet og sidder og fortæller historien på politistationen(6). Filmen slutter med, at Johannes Meyer sidder tilbage som en slagen mand, hvis liv har taget en katastrofal drejning. Hvorvidt han 8 5

4 Skæbne og forbrydelse rent faktisk dømmes for m ordet fortaber sig i det uvisse, men den lidet glorværdige og fatalistiske slutning har allerede sat sig: Selvom han frikendes, så har m anufakturhandleren selv fældet sin dom, og derfor bliver det offentliges afgørelse ligegyldig. Denne følelse af, at noget større styrer personernes liv, er et stort tema i flere danske films noirs. Den skæbnetunge atmosfære, som hænger over mange af disse film, var også et vægtigt tema i melodramaet. Det fatalistiske tema kan desuden dukke op i forbindelse med, at en dunkel fortid indhenter den mandlige hovedperson. Der er som regel tale om en eller anden kriminel handling, som hovedpersonen forsøger at løbe fra. Men i det noir ske univers er medlidenheden svær at få øje på, for skæbnen er ikke noget m an løber fra. Dette tema er hovedessensen i både En forbryder, John og Irene og 2 minutter for sent. I den store rolle som mere eller m indre bevidst katalysator for begivenhedernes begyndelse ses den fatale kvinde. Det er reelt hende, der er skyld i den mandlige hovedpersons undergang. Hun er, som i Besættelse, som regel det kolde og kynisk beregnende centrum for mandens handlinger. Hun kan ligeledes være objektet for heltens besættelse og ubevidst sætte skæb- Besættelse. Berthe Quistgaard og Johannes Meyer.

5 a f Michael Braae nesvangre ting i værk uden at hun er direkte ondskabsfuld. Dette er eksempelvis tilfældet i Mordets m elodi, hvor den mørke og dragende Gull-Maj N orin bliver genstand for Poul Reichhardts affektioner, hvilket fører en del problem er med sig da hun er under en hypnotisørs (Angelo Bruun) magt. Ofte karakteriseres hun netop som en edderkop, der spinder sit mandlige offer ind i et net af intriger, han ikke kan gøre sig fri af. Til at understøtte den fatalistiske atm osfære er flere af filmene indhyllet i en ram mefortælling. Det giver fornemmelsen af, at hovedpersonen, der som regel er fortælleren, har oplevet fortrædelighederne, hvorfor hans handlinger ikke står til at ændre. Dette gælder for Besættelse, men også for en film som John og Irene. Storbyen danner som regel en passende klaustrofobisk baggrund for den dystre handling. Den fungerer som et tillokkende sted, men også som faretruende næring til personernes voksende paranoia. Den fatale kvinde er et andet handlingselement, der kendetegner film noir. Som i Besættelse er hun typisk klædt i sort og har en stor erotisk udstråling, som h u n benytter til at fange vor helt. I nogle film stilles hun op m od en m ere renskuret og moralsk kvinde, der - ofte forgæves - forsøger at få hovedpersonen på ret køl. Femme fatalerollerne blev besat a f kølige skuespillerinder som Bodil Kjer, Gull-Maj Norin, Berthe Qvistgaard og Inge Hviid Møller, m ens de sårbare m ænd blev spillet af etablerede skuespillere som Ebbe Rode, Mogens W ieth, Johannes Meyer og Poul Reichhardt. Men det mest åbenlyse kendetegn ved de noir ske film er den m arkante visuelle stil. Også den blev m eget fremtrædende i de danske pendanter; specielt i de sidste eksempler, hvor skæve vinkler og leg med lys og skygge skabte det ustabile univers. Meget af noir-filmenes handling foregår om natten og giver rig mulighed for at bade personerne i lys/skygge-virkninger. Man skaber hermed den atmosfære af usikkerhed og paranoia, der præger filmenes personer. Desuden understreger man gennem disse lys- og skyggeeffekter den tematiske atmosfære af, at intet er, som det ser ud. Figurerne og specielt deres ansigter deles ofte på denne måde, hvilket symboliserer deres dualitet. Interessant er det at den udprægede visualitet ikke bare var indskrænket til film noir. F.eks. er Lau Lauritzens bravournum m er Taxa K l640 efterlyses (1956) langt fra noget udpræget noir-eksempel, men dens visuelle opfindsomhed når til sidst noget nær det perfekte, hvor Lau Lauritzen er på jagt efter sin kone (Lisbeth Movin) og hendes psykopatiske kidnapper (Poul Reichhardt). Det meste af slutningen foregår i en togremise, hvor Lauritzen bader sine figurer i de lys/skygge-virkninger, der ligger i det store mørke rum, samtidig med at den allerede fortabte Reichhardt næsten konstant er fanget bag knuste, tremmeagtige ruder for at gøre hans endeligt uundgåeligt. Film som Mordets melodi, Afsporet, Besættelse, John og Irene og specielt To minutter for sent har alle eksempler på denne form for udpræget noir sk visualitet. Men, som det er generelt for noir-film, lagde de dog også deres visualitet i et noget andet leje, hvor realismen er sat i højsædet. På den måde fremhævede de det kolde og det kyniske ved både personerne og miljøet. Denne tendens falder så glimrende i hak med den strøm af socialrealistiske hverdagsskildringer, der dukker op på samme tidspunkt i dansk film. Den danske film noir kan bedst beskrives ved gennemgangen af tre film: Arne Weels En Forbryder, Asbjørn Ander- 8 7

6 Skæbne og forbrydelse En Forbryder. Pouel Kern sens John og Irene og Torben Anton Svendsens 2 minutter for sent. En Forbryder. Arne Weels En Forbryder (1941) kan ses som tidlig dansk film noir. Den er lavet på et tidspunkt, hvor de am e rikanske films noirs endnu ikke var nået til Danmark; det skete først efter krigen. Den skylder mere til den franske poetiske realisme, der havde samme skæbnetunge temaer og visuelle dysterhed. Men da disse karakteristika senere bliver uomgængelige i egentlig film noir-sammenhæng, kan man se den som det første danske eksempel, der peger på film noir. 88 Præstesønnen og kontorm anden Erik (Pouel Kern) forelsker sig i den unge letlevende ekspedient Edith (Lise T hom sen), der leder efter en m and som kan give hende en mere tålelig tilværelse. M en Erik er ikke nogen rig mand og da de endelig gifter sig må han gå til den svenske ågerkarl Engstrøm (Carl Alstrup) for at låne penge. De flytter ind i et mere m oderne boligkompleks, men det går ikke rigtigt som det skal og Edith begynder at klage over at han ikke giver hende de ting hun vil have. Han har indtil da fået hjælp af Ediths joviale bror Villy (Gunnar Lauring), der er en kynisk forretningsmand. Men Engstrøm vil pludselig have sine penge tilbage og Erik ved ikke hvad han

7 a f Michael Braae skal gøre. Han klynger sig til håbet om en højere stilling på sit arbejde, men der er naturligvis en konkurrent. Villy foreslår Erik at han skriver et anonym t smædebrev til sin chef om konkurrenten, men Erik bakker ud i sidste øjeblik og får ikke stillingen. Da han bagefter kritiserer Villys tvivlsomme forretningsmetoder, bliver Villy hævngerrig og opsøger Engstrøm for at få ham til at indkræve Eriks gæld uden tidsfrist. Det medfører, at Erik i et anfald af raseri og fortvivlelse kvæler Engstrøm, hvis stuepige bliver døm t for mordet. Eriks missionske søster Marie (Beatrice Bonnesen) hjælper ham men Villy finder ud af at det er Erik der er morderen og har pludselig en klemme på ham. Det kan Erik ikke håndtere og vælger at melde sig selv til politiet. Filmen bærer tydeligt præg af den krigstidsrealisme, der med små skridt begynder at tage form på dette tidspunkt og som i sidste ende bliver en af hjørnestenene i film noir. Det er i de temaer filmen lægger for dagen, at den har de tydeligste sammenfald med noir bølgen. En forbryder er et klassisk eksempel på en tidlig noir-film, hvor det overordnede tematiske og visuelle skelet etableres. Blandt andet er inspirationen fra melodramaet meget tydelig; næsten så tydelig at det kan være svært at karakterisere den som en noir-film og ikke et melodrama. Filmen er gennemsyret af en skæbnetung atmosfære. Eriks liv beskrives som én lang nedtur mod en uundgåelig undergang. Reelt set starter den ikke med m ordet på Engstrøm m en med ægteskabet med Edith og låntagningen hos Engstrøm, der skubber ham ud af familiens beskyttende favn og i arm ene på al ondskaben. Man kunne argumentere for at m ordet er hans point of no return, men faktisk er det bare det endegyldige søm på hans kistelåg, der er blevet lagt et stykke tid før. Han sættes i situationer hvor han næsten konstant vælger de forkerte løsninger. Ikke engang da han, på god kristen facon, vælger ikke at sende smædebrevet om sin kandidat til den befriende chefstilling, går det som forventet, for han får ikke jobbet og hans fornedrelse kan lystigt fortsætte. For i film noirs nihilistiske univers griber den udefinerlige skæbne fat i hovedpersonen allerede fra starten og slipper ikke. Dette tema anskueliggøres blandt andet af at der er tale om en rammefortælling, som fortælles i et langt flashback, mens Erik sidder og skriver et brev til Edith på en bar. Dette fortælleelement er med til at skabe en tung stemning af, at personerne ikke kan løbe fra deres ofte triste skæbne. Imens er persongalleriet desuden meget noir sk. Vi præsenteres for den godtroende (man har endda valgt at tage dette mere bogstaveligt og gøre ham til præstesøn) og noget naive mand, der falder for den troløse fem m e fatale, som trækker ham ned i skidtet på ydelser (som det tydeligvis har skortet på i deres ægteskab) men da han fortæller hende at han ikke kunne få sig selv til at sende brevet, smækker hun meget symbolsk soveværelsesdøren i for næsen af ham. Hun er ikke så udspekuleret. For at få Erik til at skrive smædebrevet til sin chef, byder hun sig til seksuelt med en femme fatales farlighed, men er mere en gemen lykkejæger, der suger sit offer tør for likvider, før hun går videre til det næste. Det skorter i det hele taget ikke på lyssky personer. Ediths bror Villy og naturligvis ågerkarlen Engstrøm virker begge i starten imødekommende og venskabelige, men senere får piben en anden lyd. I disse personer er kimen til klassiske noir-personer, der giver sig ud for at være noget andet end de er, men de er for letgennem- 8 9

8 Skæbne og forbrydelse skuelige i deres tegning til at de får nogen decideret effekt i den retning. De er derim od med til at understrege det betændte miljø om kring Erik. Filmens visuelle univers består for det meste af mørke og grå billeder, der understreger den kolde og kyniske verden, men der er ikke den samme kontinuerligt ustabile og foruroligende visualitet, som de sene noir-film næsten svømmer over med. Her er ikke den samme strøm af skæve vinkler og skyggeeffekter. Enkelte steder skinner der dog en vis visuel opfindsom hed igennem. De tågede og dystre billeder under Eriks bodsgang i starten og i slutningen er meget stemningsfulde i deres skildring af scenens skæbnetunge atm osfære og det sam m e gør sig gældende i mordscenen. H er understreges dens um iddelbart foruroligende karakter af den skæbnetunge musik og de forpinte nærbilleder af en svedende Erik, der kvæler Engstrøm. John og Irene. Asbjørn Andersens psykologiske krim inaldram a John og Irene John og Irene. Ebbe Rode og Bodil Kjer.

9 a f Michael Braae (1949) er et eksempel på den type noirfilm, der koldt og nøgternt følger sine hovedpersoner til dørs i deres rutschetur mod et skæbnebestemt og uomtvisteligt endeligt. Ebbe Rode og Bodil Kjer spiller det om rejsende dansepar John og Irene, der lever et forhutlet liv på lurvede hotelværelser og snuskede dansebuler. Det er tydeligvis ikke blevet det liv i luksus som de havde drøm t om og deres forhold begynder så småt at gå op i limningen. Efter et par optrædener i Stockholm vender de tilbage til København, hvor de, da det ser sortest ud, får et engagement i baren Honolulu, der ejes af den sleske Carlsen (Ib Schønberg). Men heldet vender endnu engang da Irene pludselig bliver gravid og de forudser en lang periode uden jobs. Hun vil straks have barnet fjernet m en i sin glædesrus mener John nok han kan skaffe pengene. Han henvender sig først til bestyreren af Honolulu-bar (Bjarne Forchammer), der um iddelbart lover ham et forskud, men da det går i vasken, forsøger John sig hos den mindre forstående Carlsen der afviser ham blankt. I mangel af bedre bryder lohn ind hos Carlsen for at låne pengene, men overraskes af ham og må til sidst dræbe ham. Han forsøger at holde mordet skjult for Irene og flygter tilbage til Stockholm. Hun lugter dog lunten og i desperation over den fremtid der går dem og barnet i møde, får hun det fjernet. Selv om disse handlinger paradoksalt nok bringer dem tættere sammen, må John gå sin bodsgang til politiet og melde sig selv. Filmen er ligeledes en rammefortælling, hvor John i starten sidder på politistationen og fortæller hele historien. Samme fortællemæssige fif blev brugt i En Forbryder og Besættelse og er konstant et element i de mest nihilistiske af de amerikanske noir-film, som f.eks. i Rudolph Matés D.O.A. (1950). Men det fatale univers, som personerne konstant bevæger sig i, kommer også til udtryk på andre måder. Specielt i beskrivelsen af de to hovedpersoner ligger der således også ledetråde om den skumle fremtid. John er den fødte optimist, der tror at lykken ligger lige om hjørnet. M odsat er Irene den desillusionerede realist, der ikke har stor tiltro til at fremtiden bringer noget stort. Set i skyggen af den betændte verden de lever i virker Johns optimisme meget naiv og det bliver i sidste ende også ham der bukker under og desillusionen der sejrer, da hans egen lyserøde verden lider et alvorligt knæk og han dræ ber Carlsen. M ordet er vendepunktet for John hvis verden herefter inficeres af løgne, mistillid og konstante mareridt. Selv da han på et tog til Stockholm forsøger at købe sig til tilgivelse af en omrejsende vagabond, virker det ynkeligt og underligt desperat. Derim od vinder Irenes desillusion, der beskrives i et raserianfald, som går ud over John: Vi er færdige allerede før vi har fået begyndt... Jeg hader vores liv og vores arbejde. Jeg hader restauranter, varieteer, lumre gæster og beskidte garderober. Og så hader jeg dig... Vi skulle blive berømte. Pjat. Du skulle bære mig i dine arme gennem livet. Pjat... Jeg brækker mig. Denne nihilistiske bredside er et tydeligt eksempel på Irenes livsindstilling. Ikke engang det at hun skal have et barn kan få et gran af optimisme over hendes læber og det første hun tænker på er da også at få det fjernet fordi det vil ødelægge deres muligheder for at få arbejde. Hendes sorte sind understreges kun alt for tydeligt af at hun ikke vil have loftlyset, kun sengelampen tændt på hotelværelserne. Hun er egentlig ikke et eksempel på en arketypisk fem m e fatale, men mere et nihilistisk produkt af den verden hun lever i og forsøger 91

10 Skæbne og forbrydelse at trække den mere optimistiske John med sig ned i sit pessimistiske/realistiske dynd. Men undergangstemaet er ligeledes beskrevet i det dansenummer, de optræder med. Musikken er ganske dyster, mens de selv er klædt i sort, og John har desuden fået optegnet sine mørke øjenvipper og bakkenbarter, så han får en tydelig dæm o nisk fremtoning, og hele optrinnet kan nærmest beskrives som en slags danse m acabre. Den lurvede restaurantverden de lever i, er ligeledes beskrevet som et sted hvor aftaler ikke holdes. Selv da de får et længerevarende engagement på Honolulu bar og alt ser lysere ud, beskrives ejeren Carlsen som en fed og led forretningsmand. Blandt andet er vi vidner til en af hans fester, som mest af alt ligner et dionysisk gilde, hvor den umoralske og løsslupne stemning er ligeså tyk som den konstante cigarrøg. Selv bestyreren af baren viser sig at være utroværdig, da han presser penge af John efter at han har fundet ud af, at det er ham der har dræbt Carlsen. Men selv i de mindste detaljer lægger filmen små spor ud om, at det her ender galt. Allerede i starten da de vender tilbage til København i deres noget lurvede bil, får vi en anelse om hvad der er i vente, da Irene ødelægger dørhåndtaget. Der er lagt tilpas meget vægt på dette element til at det får en tematisk betydning. Hele dette betændte noir ske univers understøttes af en lige så stærk billedside. Meget af filmen foregår i mørke; ligefra nattebillederne i Stockholm og København til de mørke hotelværelser og de svagt oplyste dansebuler. Dette giver rig lejlighed til at bade personerne i de foruroligende og skæbnetyngede lys-/skygge billeder. Selv da John sidder på politistationen og fortæller sin historie, er ansigtet 9 2 kun delvist oplyst hvilket skaber en stemning af, at det han skal til at fortælle på ingen måde ender godt. Det skæbnesvangre m ord på Carlsen foregår selvfølgelig, i god noir sk tradition, om natten i et bordlampeoplyst kontor og giver tydeligt en stemning af at denne handling vil få uoprettelige konsekvenser. Men filmen eksperimenterer også enkelte steder med foruroligende kameravinkler, der understøtter personernes vej m od afgrunden. John og Irene er et eksempel på, at noirfilmene låner ikke så lidt af den tykke skæbneatmosfære fra det klassiske m elodrama, som også prægede dansk film i denne periode. At dette ikke er noget tilfælde kan ses af at Asbjørn Andersen to år senere, i 1951, laver et af dansk films mest klassiske melodramaer, 24 timer. 2 m inutter for sent. Det mest fremragende eksempel på dansk film noir er dog Torben Anton Svendsens 2 minutter for sent (1952). Historien er ganske kompliceret. Den handler om ægteparret Max og Grete Paduan (Poul Reichhardt og Grethe Thordahl), der lever et tilsyneladende sorgløst liv, som kun kompliceres af, at hun er sygeligt jaloux. En dag, hvor hun skal til frisøren, glem m er hun sin taske i en tilstødende boghandel. Da hun vil hente tasken lidt senere, er døren låst, men hun får den op, tager tasken og går. Senere viser det sig at en kvinde, Sara Klint (Jeanne Darville), er blevet myrdet i boghandelens baglokale. I lun var kæreste med boghandleren (Poul Muller), m en med hendes død dukker der pludselig ukendte ting op til overfladen omkring Max Paduan. Det viser sig at Max havde et forhold til Sara før han m ødte Grete, men at Sara pressede penge af ham, fordi han førte lyssky forretninger fra nogle lager-

11 a f Michael Braae bygninger i samme ejendom som boghandelen. Oven over boghandelen bor en mystisk pukkelrygget urmager (Erik Mørk), der tydeligvis ved mere, end han vil ud med. Gretes søster, den hårdføre journalist Beth (Astrid Villaume), der har stærke følelser for Max, påtager sig opgaven at bevise hans uskyld. Efterhånden som historien kompliceres, øges Gretes jalousianfald, og Max mister troen på, at han nogensinde vil kunne lægge sin fortid bag sig. Beths efterforskning leder hende på sporet af urmageren, der til sidst tilstår mordet. H an havde længe begæret Sara Klint, men da han skriver til hende for at fortælle om sine følelser, bruger hun brevet som middel til pengeafpresning. Da det en dag bliver for meget for ham, opsøger han hende og kvæler hende. Efter tilståelsen løber urm ageren ud på en tilstødende rampe og kaster sig i døden. Samtidig med urmagerens tilståelse, har Grete og Max et stort opgør, da hun har opdaget, at Beth er forelsket i ham. Skænderiet løber ud ad et sidespor og ender tragisk med at han kvæler hende. Da Beth ringer til Max for at fortælle, at han er frikendt, er det 2 m inutter for sent. Filmen er både tem atisk og visuelt et fornemt eksempel på et stykke dansk film noir. Allerede fra starten præsenteres vi for det noir ske tema om, at intet er, som det ser ud til, da Max sam ler Beth op og kører hende på arbejde. H er karakteriserer hun ham med ordene: M an ved aldrig, hvor man har dig. Hvornår du er alvorlig, og hvornår det er din spøg. Grundlaget for filmens senere udvikling og dens generelle mistroiske univers er etableret. Filmen er et tydeligt eksempel på den type noir-film, hvor hovedpersonens fortid indhenter ham og til sidst trækker ham ned i sølet. Vi præsenteres for Max, der tydeligvis har en blakket fortid, og vi er absolut i tvivl om, hvorvidt det er ham eller ej, der er morderen. Som historien skrider frem, hvirvler Max med sine løgne og forsøg på at skåne Grete for sin blakkede fortid sig selv ind i et spindelvæv, han ikke kan komme ud af. Hans modløshed bliver mere og mere udtalt og alt, hvad han foretager sig, gør kun det hele værre. Til sidst tager han det endelige skridt m od sin egen tilintetgørelse, da han dræber konen. Hans erkendelse af den håbløse situation kom m er til udtryk, da han er på besøg hos Beth. Han fortæller, at: Grete traf jeg først, da det var for sent (...) Jeg mente, at når jeg først var gift med Grete, og jeg fik mit gamle job tilbage, så ville alting ordne sig (...) Men det var jo håbløst. Fuldkommen håbløst. Fra dette øjeblik er Max skæbne beseglet, og vejen m od hans egen tilintetgørelse ligger åben. Som de fleste noir-figurer er han døm t på forhånd, og de voksende frustrationer ved ikke at have nogen som helst kontrol over begivenhederne kaster ham ud i yderligere desperation og feberhandlinger. Således bliver mordet på hans kone Grete bare den uundgåelige kulmination på det spil, han er kastet ud i fra starten. Den dystre og uforsonlige slutning er et typisk noir-træk, og filmen giver her i overført betydning hovedpersonen det endelige dødsstød. Modløsheden ved denne typisk nihilistiske noir-slutning bliver yderligere forstærket af, at han faktisk frikendes for det oprindelige mord, men det sker bare en postgang for sent. Men det falske og mørke er ikke bare hæftet på hovedpersonen, men på hele filmens univers, der er sort og dystert. Da historien for alvor folder sig ud, bliver vi præsenteret for en betændt verden af perverteret deformitet (urmageren), sygelig jalousi (Grete), psykisk ustabilitet (Max), forvrængede kønsroller (Beth) og kold 9 3

12 Skæbne og forbrydelse kynisme (Sara). Det er en verden, hvor specielt kærligheden har trange kår. Den beskrives enten som beregnende, pervers, gennemsyret af mistro eller også decideret uopnåelig, som det er tilfældet for Max og Beth(7). Det er karakteristisk ved noirfilmene, at man ikke rigtigt kan have sympati for nogen af personerne. Det samme gør sig i høj grad gældende for 2 m inutter for sent, hvor Max må beskrives som den mindst usympatiske af personerne, og det til trods for at han både er morder og forbryder. Filmen foregår i et bymiljø og mere specifikt i en den mere sumpede del af byen. I bevidst kontrast til dette står Gretes og Max mere landlige hjem, der på overfladen skinner af ægteskabelig idyl, men som i realiteten rådner op på grund af Gretes skinsyge(8). Efterhånden som Gretes mistro vokser, ændrer det idylliske landsted sig således mere og mere til et foruroligende sted, hvor hun hører stemmer, og hvor hun til sidst må lade livet. Visuelt illustreres denne voksende uro gennem skæve vinkler og faretruende nærbilleder. Da Max taler med Sara i telefonen for første gang, er han indhyllet i skyggerne fra persiennerne. Dette er et symbol på hans splittede person og på, at samtalen med Sara er den, der efterfølgende begynder at hvirvle ham ind i det før omtalte edderkoppespind(9). At Max ikke helt er den, han giver sig ud for at være, bliver ligeledes visuelt illustreret under hans lange samtale med Beth. Mens han fortæller om sin blakkede fortid, står han i længere tid foran et spejl, der symboliserer hans dobbelthed. Spejlet er et meget benyttet visuelt symbol i noir film. Samme foruroligende stemning oplever m an om kring urmageren. Han er ofte skildret i nærbilleder og skæve vinkler for at give en 9 4 utryg fornemmelse. Et ganske godt eksempel på filmens skildring af hans deformitet er, da han dukker op hjemme hos Grete og pludselig ser sig selv i et ødelagt spejl. Hans ansigt splintres, hvilket symboliserer både hans deform e krop og hans deforme væsen: han beskrives i filmen som perverteret og er da også, som det senere viser sig, den egentlige morder. Elementet af femme fatale er repræsenteret ved Sara, der er i besiddelse af så godt som alle de karakteristiske træk. H un er både en kold, kynisk og beregnende kvinde, der søger lykken, hvor pengene er. Hun afpresser både urmageren og Max for penge, og hendes formål med at være sammen med den sleske boghandler er også penge. Som det er karakteristisk for den fatale kvinde, er det hende, der er historiens katalysator, og hende, der i sidste ende er årsagen til hovedpersonens undergang fordi hun er en del af hans blakkede fortid. Således også her hvor hun får hele denne betændte historie til at rulle sig ud ved at presse penge af M ax og på trods af, at hun dør ret tidligt i handlingen, er det hende der på handlingsplanet bærer skylden for Max endeligt. Rent fysisk bærer hun også præg af at være en farlig kvinde: Hun er m ørkhåret, bruger makeup og går i pelse. Filmens visuelle elementer er, som det fremgår, meget ekspressive og helt i tråd med den noir ske stil. Vi præsenteres for et væld af lys-og skyggevirkninger og bizarre kameravinkler, der understreger det foruroligende, paranoide, sygelige og sorte univers, som åbner sig. Men foruden denne typiske ekspressionisme dukker der tydelige strejf af realisme op i stilen. Billederne fra bymiljøet er for de flestes vedkommende optaget on-location og de rå og kolde billeder giver indtryk af, at denne sorte verden er umådeligt tæ t på virkeligheden.

13 a f Michael Braae 2 minutter for sent. Poul Reichhardt

14 Skæbne og forbrydelse Filmen er det mest nihilistiske film noir-eksempel i dansk film. N oter 1. Dette tal er fremkommet ved en skønsmæssig optælling foretaget på baggrund af krydsreference af listen i Kau og Dinnesens Filmen i Danmark, s og Bjørn Rasmussens Filmens Hvem Hvad Hvor, bind Instrueret af Asbjørn Andersen og Peer Guldbrandsen. 3. Historien er baseret på retssagen om den franske kvindem order Landru. 4. Sidstnævnte instruerede han sam men med Sven Methling jun. 5 M ordets melodi er ofte set karakteriseret som dansk films første gyser, men er egentlig m ere en atmosfærerig thriller, der i sit billedsprog er typisk Noir sk. 6. Filmens historie er hyllet ind i en ram m efortælling. 7. Dette element af uopnåelig kærlighed der karakteriserer Beth og Max, er også en tydelig inspiration fra det klassiske melodrama. 8. Endnu et eksempel på at intet er, som det ser ud til i det noir ske univers. Og er ligeledes et symbol på, at Max ikke kan flygte fra sin skæbne. 9. Den bliver således også et visuelt symbol på hans tvivlsomme karakter. 96

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

Brun Bjørn Suzi Eszterhas. Ibrahims bamse Marianne Bugge m.fl.

Brun Bjørn Suzi Eszterhas. Ibrahims bamse Marianne Bugge m.fl. Brun Bjørn Suzi Eszterhas To brune bjørneunger er blevet født i Alaskas bjerge. Følg dem fra nyfødt til voksen. Se dem gå på opdagelse med deres mor, jagte hinanden og klatre og siden lære at fange fisk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Noget om hovedrengøring

Noget om hovedrengøring 1 Noget om hovedrengøring Prædiken til 3. søndag i fasten I Det er marts måned; foråret så sagte kommer; solen er igen i tiltagende. For mig er der en ting, der hører foråret til nemlig forårsrengøring.

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Pige med mobil. Introduktion

Pige med mobil. Introduktion Titel: Pige med mobil Instruktion: Anja Kvistgaard Produktionsår: 2005 Længde: 38 min. Målgruppe: Folkeskolens mellemtrin Undervisningstimer: 2 3 Pige med mobil Af Bettina Buch Introduktion Pige med Mobil

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Mikkel Orthmann Rasmussen Dansk A SUP Skriftlig aflevering: Film - 28-10-2005. Film af Helle Helle

Mikkel Orthmann Rasmussen Dansk A SUP Skriftlig aflevering: Film - 28-10-2005. Film af Helle Helle Film af Helle Helle Hvilken betydning har den voksende globalisering, vi hører så meget om? Og hvilken betydning kan den få, hvis ikke vi passer på? Jeg finder svaret i Helle Helles (ja, det hedder hun

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Filmbeskrivelser - Salaam Filmfestival 2011/12

Filmbeskrivelser - Salaam Filmfestival 2011/12 Filmbeskrivelser - Salaam Filmfestival 2011/12 Her kan du læse vores forslag til film i Grenaa og Ørsted under Salaam Filmfestival 2011/12. Vi har også vedhæftet/vedlagt en kort beskrivelse af Salaams

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus manuskriptskrivning, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter

Læs mere

Drømmen om et smukkere hus

Drømmen om et smukkere hus Drømmen om et smukkere hus 1 Vores kærlighed til træ har en forklaring Vores virksomhed har bygget trapper i det lille lokalsamfund Norsjö i Västerbottens siden 1923. Det er ret nemt at forstå, hvorfra

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Julie, Klemens faster

Julie, Klemens faster Julie, Klemens faster Julie er Klemens faster og er mellemleder i socialforvaltningen i Stormstrøms amt. Hun har meget lidt til overs for hendes familie, især Klemens forældrene og sørgede da også for

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget fredag 14. dec 2012. Uge 51, mandag 17. dec 2012 21/12/2012 10:45. 21:55 Horisont: Gin, geishaer - og Jordens

Side 1. Rettelser foretaget fredag 14. dec 2012. Uge 51, mandag 17. dec 2012 21/12/2012 10:45. 21:55 Horisont: Gin, geishaer - og Jordens Side 1 Uge 51, mandag 17. dec 2012 21:55 Horisont: Gin, geishaer - og Jordens Ny tekst undergang Vi slutter året med skæve historier fra verden. Få beretningen om det, der engang var billig sprut til folket,

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

Får offeret også en chance til?

Får offeret også en chance til? Får offeret også en chance til? Af, den 20. februar 2012 Kronik i Politiken Forfatteren og voldsofferet Resocialisering skal ske uden at trampe på ofrene, skriver voldsoffer. Han maltrakterede min krop

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen

Intermezzo. God fornøjelse Frederik Berg Olsen Metode Kære Læser, Et novellescenarie af Frederik Berg Olsen til Orkons Højhus-koncept Natural Born Holmers København 2002 Velkommen Hvis du har modtaget dette som en række A4-ark, så er det meningen,

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE 11 1d4-1 3 Slag 1d4+2 1d4 Spark 1d6+2 1d4 Dolk 2d6+2 1d4-1 Browning 47 5/+6 11/+0 22/-4 45/- 4 --- SA 2d6 0, skud 1d2 22 år, 11 cm og 1 kg. Vittig-Per Moralsk Genert Liste Gemme Undvige Undersøge Klatre

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker 1. Med vilje at forårsage fysisk skade på en selv, som følge af impulsive handlinger Tanker om at springe ud fra et højt vindue Tanker om at springe

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere