Analyse af kommunernes administration af folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige foreningsarbejde for børn og unge
|
|
- Oliver Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse af kommunernes administration af folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige foreningsarbejde for børn og unge Marts 2009 Gennemført af HAST Kommunikation for Dansk Ungdoms Fællesråd
2 1. Indledning Denne analyse er gennemført som første del af en samlet analyse af folkeoplysningslovens administration på kommunalt plan indenfor DUF-området. Den vil i løbet af første halvår af 2009 blive suppleret af en analyse baseret på udsendelse af spørgeskemaer til alle lokalforeningerne i DUFs medlemsorganisationer samt yderligere en analyse baseret på fokusgruppe-interviews med kommunalpolitikere og ansatte i de kommunale folkeoplysningsafdelinger. Disse tre analyser vil i sommeren 2009 blive sammenskrevet til en samlet rapport, der vil danne grundlag for beslutningerne i DUFs politiske organer om, hvordan organisationen skal forholde sig i forhold til en eventuel kommende revision af folkeoplysningsloven. Analysen er gennemført af HAST Kommunikation ved Hans Stavnsager, der er tidligere generalsekretær i DUF, og som var medlem af det udvalg nedsat af Undervisningsministeren, der forberedte den gældende udgave af folkeoplysningsloven. Analysen baserer sig på to sæt af data. For det første Velfærdsministeriets kommunale nøgletal, der fortæller noget om den enkelte kommunes ressourceforbrug på idræts- og fritidsområdet, samt de kommunale støtteordninger, der udmønter lovgivningen lokalt. Som forberedelse til analysen forsøgte vi at indhente de gældende tilskudsordninger fra alle landets 98 kommuner. I de fleste tilfælde kan de findes på den enkelte kommunes hjemmeside, men i ca. 10 tilfælde var det ikke muligt at indhente oplysninger af denne vej. Det er i sig selv tankevækkende, at ca. 10 pct. af landets kommuner ikke offentliggør regler, der har betydning for så mange borgere, på deres egen hjemmeside. I disse tilfælde blev der fulgt op telefonisk, og herved lykkedes det at få fremsendt trykte udgaver af tilskudsordningerne fra 3 kommuner. I resten af tilfældene var vi imidlertid nødt til at basere undersøgelsen på mundtlige oplysninger fra forvaltningen, og i enkelte tilfælde var det slet ikke muligt at få de ønskede oplysninger bl.a. med henvisning til at administrationen af loven var blevet uddelegeret fra kommunen til en række lokale paraplyorganisationer. Man må således konstatere, at det ikke er alle landets kommuner, der lever op til den informationsforpligtelse, der ligger i folkeoplysningsloven. 2
3 2. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... side 2 2. Indholdsfortegnelse... side 3 3. Resume... side 4 4. Kommunernes ressourceforbrug... side Ressourceforbrug i side Udvikling i ressourceforbrug fra 2004 til side 6 5. Aktivitets- og medlemstilskud... side Aldersopdeling af aktivitets- og medlemstilskud... side Beregning af aktivitets- og medlemstilskuddet... side Medlems- og aktivitetstilskuddets kobling til kontingent... side Tilskud til handicappede... side Tilskud til uddannelse... side Tilskud til specifikke aktiviteter... side Lokaleområdet... side Tilskud til egne lokaler... side Gebyrer på brug af offentlige lokaler... side Start- og udviklingspulje... side Andre støtteformer... side Folkeoplysningsudvalg... side 18 3
4 3. Resume I resumeet fremhæver vi i kort form de konklusioner, der er nærmere beskrevet i analysens øvrige afsnit. Det drejer sig om følgende: Ca. 10 af landets kommuner offentliggør ikke deres støtteordninger under folkeoplysningsloven på deres hjemmeside. I flere tilfælde er det heller ikke muligt at få tilsendt en skriftlig udgave af deres regler ved telefonisk henvendelse. Kommunerne bruger i gennemsnit 1264 kr. pr. år pr. indbygger på fritids- og idrætsområdet. Kommunerne i hovedstadsområdet bruger væsentligt flere penge på området end kommunerne i resten af landet. Ishøj er med kr. pr. år pr. indbygger den kommune, der bruger flest penge på fritid og idræt. Samsø ligger med 265 kr. i bunden. Udviklingen i kommunernes ressourceforbrug til fritid og idræt har i perioden fra ligget en anelse under den generelle prisudvikling. Alle kommuner giver en eller anden for medlems- eller aktivitetstilskud til medlemmer under 25 år. I 20 kommuner giver man højere tilskud til de under 18-årige end til de årige. I et enkelt tilfælde er tilskuddet 10 gange højere. 9 af landets kommuner giver medlems- eller aktivitetstilskud til de over 60-årige, mens 3 kommuner giver til de årige. 25 af landets kommuner giver et fast årligt beløb i medlemstilskud, mens resten baserer sig på forskellige pointsystemer. I ca. halvdelen af de kommuner, der bruger pointsystemer, tæller forskellige aktiviteter med forskellige vægt. I disse tilfælde tæller idrætten og samrådsorganisationerne så godt som alle steder højt i forhold til andre aktiviteter. I de kommuner, der arbejder med et fast årligt tilskud pr. medlem, ligger tilskuddet mellem 40 og 600 kr. pr. medlem pr. år. 65 af landets kommuner kobler medlems- og aktivitetstilskuddets størrelse direkte til kontingentets størrelse. 42 af landets kommuner giver et forhøjet tilskud til handicappede medlemmer. 78 af landets kommuner giver tilskud til uddannelse af ledere mv. 21 af landets kommuner giver tilskud til specifikke aktiviteter fx ferieaktiviteter, lejre mv. 36 af landets kommuner giver mindre end 75 pct. i lokaletilskud, mens 37 giver 75 pct. En række kommuner er begyndt at arbejde med differentierede lokaletilskud, hvor forskellige aktiviteter har forskellige tilskudsprocenter. 33 af landets kommuner opkræver gebyr ved lån af offentlige lokaler. 63 af landets kommuner har bevaret en eller anden form for start- og udviklingspulje. 78 af landets kommuner giver andre former for støtte end de allerede omtalte. Det drejer sig fx om støtte til trænerlønninger, eliteidrætsprojekter, kulturelle aktiviteter mv. 15 af landets kommuner har i dag ikke noget folkeoplysningsudvalg. 4
5 4. Kommunernes ressourceforbrug 4.1. Ressourceforbrug i 2008 Ifølge de kommunale nøgletal fra Velfærdsministeriet brugte landets kommuner i 2008 i gennemsnit 1264 kr. pr. indbygger til fritid og idræt. Dette tal dækker over kommunernes tilskud til børne- og ungdomsforeninger på det folkeoplysende område (typisk idrætten og DUF-området), men samtidig også over udgifter til drift af kommunens egne faciliteter på området. Et højt tal i den enkelte kommune er derfor ikke nødvendigvis udtryk for lukrative tilskudsordninger til foreningerne, men kan også være et udtryk for et højt aktivitetsniveau indenfor de kommunale institutioner på området. Alligevel kan det samlede tal selvfølgelig ses som udtryk for, i hvor høj grad den enkelte kommune prioriterer fritids- og idrætsområdet. Gennemsnitstallet på 1264 kr. pr. indbygger dækker over nogle ganske betydelige forskelle både mellem de enkelte kommuner men også regionalt. Det generelle billede er, at kommunerne i hovedstadsområdet bruger betydeligt flere penge end kommunerne i resten af landet, hvilket gennemsnittene for de enkelte regioner også tydeligt viser: Region Hovedstaden 1492 kr. pr. indbygger Region Sjælland 1158 kr. pr. indbygger Region Syddanmark 1106 kr. pr. indbygger Region Midtjylland 1211 kr. pr. indbygger Region Nordjylland 1207 kr. pr. indbygger Tabel 1: Kommunernes ressourceforbrug til fritid og idræt fordelt på regioner. Når man ser på enkeltkommuner bliver forskellene endnu større, som det ses af figur 1 og 2, der viser henholdsvis de ti kommuner, der bruger flest kr. pr. indbygger, og de 10, der bruger færrest Figur 1: De ti kommuner, der i 2008 brugte flest penge til idræt og fritid pr. indbygger. 5
6 Figur 2: De ti kommuner, der i 2008 brugte færrest penge til idræt og fritid pr. indbygger. Figur 1 illustrerer tydeligt den regionale forskel, som vi allerede har nævnt. Ud af de ti kommuner i landet, der bruger flest penge på området, ligger de 9 i omegnen af København. Herning er den eneste provinskommune, der ligger på niveau med hovedstaden. Tilsvarende er der ikke en eneste kommune fra Region Hovedstaden med, når man ser på de ti nærigste kommuner i figur 2. Generelt må man sige, at forskellene fra kommune til kommune er ganske markante. Ishøj lå i 2008 i toppen med et forbrug på kr. pr. indbygger, mens Samsø var den absolutte bundskraber med 265 kr. pr. indbygger. Det vil sige, at Ishøj altså bruger mere end 10 gange så mange kommunale ressourcer på området i forhold til Samsø. Og selv om vi ser bort fra Samsø, der ligger ekstremt lavt i forhold til alle andre kommuner, er der stadig langt fra Langelands forbrug på 674 kr. pr. indbygger til Ishøj. Når kommunerne derfor til tider hævder, at folkeoplysningsloven lægger for snævre rammer ned over dem, og at det er svært for dem at prioritere området op eller ned på grund af disse snævre rammer, er det svært at finde belæg for påstanden i tallene. Det er meget få om nogen andre serviceområder, hvor man kan opleve, at en kommune et sted i landet bruger mere end 10 gange så mange penge pr. indbygger, som en kommune et andet sted i landet Udvikling i ressourceforbrug fra 2004 til 2008 Fra 2004 (før strukturreformen trådte i kraft) til 2008 har der været en samlet vækst i kommunernes udgifter til idræt og fritid pr. indbygger på ca. 8,4 pct. Det ligger en anelse under den generelle prisudvikling, der i samme periode har ligger på knap 9 pct., men forskellen er beskeden, så samlet set har landets kommuner altså nogenlunde fastholdt prioriteringen af området også selv om den kommune økonomi i perioden har været under pres. 6
7 Også på dette område dækker gennemsnitstallene imidlertid over nogle meget store forskelle, som figur 3 og 4 illustrerer (henholdsvis de ti kommuner med den højeste og den laveste vækst i udgiften pr. indbygger til idræt og fritid) Figur 3: De ti kommuner, der har haft den største procentuelle vækst i deres udgifter til idræt og fritid i perioden Figur 4: De ti kommuner, der har haft den laveste procentuelle vækst i deres udgifter til idræt og fritid i perioden
8 Som det kan ses af både figur 3 og 4, er det vanskeligt at finde et entydigt geografisk mønster i forhold til, hvilke kommuner der har brugt flere eller færre midler på området. Det er dog tankevækkende, at der i såvel top- som bund-10 kun er en enkelt kommune fra Region Hovedstaden. Det er i provinskommunerne, der generelt bruger færre penge end hovedstadskommunerne, at de store udsving finder sted, og noget af forklaringen kan måske være, at det var her, at de fleste og største sammenlægninger fandt sted i forbindelse med strukturreformen. I øvrigt er det værd at bemærke, at den enlige hovedstadskommune, der har sneget sig med på listen over bund-ti, er Furesø, hvor de helt specielle forhold i forbindelse med Farum-sagen selvfølgelig har spillet en betydelig rolle. Ligesom det faktiske forbrug i 2008 udviste meget store forskelle fra kommune til kommune, gør udviklingen i ressourceforbruget det også. Den absolutte topscorer er Stevns Kommune med en vækst på 63,4 pct. over de fire år fra 2004 til 2008, mens bundskraberen er Furesø med et fald på 19,3 pct. Man må formode, at disse meget store udsving bliver mindre i de kommende år, efterhånden som sammenlægningen af kommuner som et led i strukturreformen efterhånden bliver fuldt implementeret. Men under alle omstændigheder er også disse tal et tydeligt bevis på de meget markante frihedsgrader, som landets kommuner har på dette område. 5. Aktivitets- og medlemstilskud Ifølge folkeoplysningslovens skal landets kommuner give en eller anden form for aktivitetstilskud til medlemmer under 25 år i folkeoplysende foreninger. Samtidig kan de give tilskud til medlemmer over 25 år, hvis de vil. Der eksisterer imidlertid ikke nogle lovkrav om, hvilken størrelse tilskuddet skal have, eller hvordan det skal udregnes og administreres Alders-opdeling af aktivitets- og medlemstilskuddet Alle landets kommuner giver en eller anden form for aktivitets- og/eller medlemstilskud og lever dermed op til lovgivningen på dette område. Men en række kommuner prioriterer gruppen mellem 18 og 25 år så lavt, at de næsten de facto har udelukket dem fra deres tilskudsordning. I en enkelt kommune stiller man fx krav om, at en forening skal have mindst 10 medlemmer under 18 år for overhovedet at kunne komme i betragtning til et medlemstilskud. En forening her vil altså kunne have adskillige hundrede medlemmer mellem 18 og 25 år, uden at de kan få et kommunalt tilskud til dem, hvilket ligger på grænsen af det lovlige. En række kommuner skelner mellem de under 18-årige og de årige i deres tilskudsordning, som det ses i tabel 2: Antal kommuner, hvor under 18-årige udløser højere tilskud end årige: 20 Antal kommuner, hvor der er samme tilskud til alle under 25-årige: 77 Antal kommuner, hvor under 18-årige udløser lavere tilskud end årige: 0 Antal kommuner, der ikke har oplyst om deres aktivitetstilskud 1 Tabel 2: Fordeling af det kommunale medlems- og aktivitetstilskud til de under 25-årige. I det omfang, hvor der sker en forskelsbehandling af børn og unge, sker den altså entydigt til fordel for de under 18-årige. Og i nogle kommuner er forskellen ganske betydelig i det mest ekstreme tilfælde tæller 8
9 de under 18-årige medlemmer 10! gange højere end de årige år år 60-? År Figur 5. Antallet af kommuner, der giver medlems- og eller aktivitetstilskud til forskellige aldersgrupper af medlemmer. (1 kommune har ikke oplyst deres tilskudsregler på området). Figur 5 viser, at det samlet set i høj grad er børn og unge, der prioriteres i de kommunale støtteordninger. Alle 97 kommuner, der har oplyst deres støtteordninger på dette område, giver en eller anden form for støtte til denne aldersgruppe, mens kun 3 kommuner giver støtte til de årige. Lidt flere giver til pensionister, men med 9 kommuner, der giver til denne aldersgruppe, er det stadig et meget lille mindretal Beregning af aktivitets- og medlemstilskuddet Der findes næsten lige så mange forskellige måder at beregne aktivitets- og medlemstilskuddet på, som der findes kommuner. Traditionelt har de fleste kommuner fastsat et fast beløb pr. medlem pr. år, men denne type tilskudsmodel er efterhånden blev udfaset i de fleste kommuner, som tabel 3 viser: Antal kommuner med fast årligt tilskud pr. medlem 25 Antal kommuner uden fast årligt tilskud pr. medlem 72 Antal kommuner der ikke har oplyst deres tilskudsmodel 1 Tabel 3: Antal kommuner, der anvender forskellige tilskudsmodeller. I de kommuner, hvor man er gået væk fra et fast årligt tilskud pr. medlem, anvender man i stedet typisk en point-model, hvor forskellige pointtal tildeles de forskellige medlemmer efter forskellige kriterier, og hvor man til sidst gør det samlede pointtal op og fordeler den afsatte budgetramme efter dette tal. Fordelen ved sidstnævnte model er indlysende set fra kommunens synsvinkel, idet risikoen for budgetoverskridelser her er elimineret. Til gengæld er modellen langt vanskeligere at gennemskue for de ansøgende foreninger, idet de ikke kender deres tilskud, før alle ansøgninger er indkommet og behandlet. Specielt foreninger, der ikke har søgt tilskud før, vil have meget svært ved at forudse, hvilket tilskud de kan forvente. Af de 72 kommuner, der arbejder med point-systemer under en eller anden form, er der mange, der vægter medlemmerne efter forskellige kriterier. I afsnit 5.1. er den aldersmæssige opdeling nævnt, men endnu flere kommuner (ca. halvdelen af de 72) vægter medlemmerne, alt efter hvilken type aktiviteter de deltager i. I nogle kommuner er opdelingen baseret på, hvor mange aktivitetstimer, det enkelte medlem deltager i, men i andre kommuner har man besluttet udførlige lister over forskellige aktiviteter, og hvor 9
10 meget de vægter i forhold til hinanden. I denne type vægtninger tæller idrætten (og især de store og traditionelle idrætsgrene som håndbold og fodbold) højt, mens mindre og nyere aktivitetsområder tæller lavt. I forhold til de 25 kommuner, der arbejder med faste årlige tilskud pr. medlem, er der stor forskel på dette tilskuds størrelse, som figur 6 viser: kr kr kr kr. Figur 6: Størrelsen af medlemstilskuddet pr. år i de kommuner, der giver fast medlemstilskud. Figuren viser antallet af kommuner indenfor de forskellige beløbs-størrelser. I langt de fleste kommuner ligger tilskuddet et sted mellem 100 og 300 kr. pr. år., men spændet går fra 40 kr. til 600 kr. pr. medlem Medlems- og aktivitetstilskuddets kobling til kontingentet I Folkeoplysningsloven nævnes kontingentbetaling som en betingelse for, at en forening kan opnå status som tilskudsberettiget. Der nævnes imidlertid ingenting om en bestemt kontingentstørrelse, men alligevel kobler mange af landets kommuner direkte tilskuddets størrelse til kontingentets størrelse typisk således at tilskuddet ikke kan være større end det indbetalte kontingent. Figur 7 viser, hvor mange kommuner der bruger denne praksis. 10
11 Uoplyst; 2 Nej; 31 Ja; 65 Figur: Kobler kommunen medlems- og/eller aktivitetstilskuddet direkte til kontingentets størrelse? 5.4. Tilskud til handicappede Folkeoplysningsloven åbner op for, at kommunen kan vælge at give særlige tilskud til grupper med særlige behov, og en del kommuner bruger dette til at give et forhøjet eller særligt tilskud til handicappede medlemmer. Et sådant forhøjet tilskud må imidlertid ikke forveksles med et kommunalt tilskud til de egentlige handicap-organisationer, der typisk gives som en del af de kommunale støttemidler til det frivillige sociale arbejde i kommunen. I stedet handler det om, at en folkeoplysende forening kan få et særligt tilskud, hvis den blandt sine medlemmer har handicappede. Figur 8 viser, hvor mange kommuner der giver særlige tilskud til handicappede medlemmer i folkeoplysende foreninger. Uoplyst; 1 Ja; 42 Nej; 55 11
12 Figur 8: Giver kommunen særlige tilskud til handicappede medlemmer af de folkeoplysende foreninger? Som man kan se af figur 8, er det mindre end halvdelen af landets kommuner, der giver særlige tilskud til handicappede medlemmer. I de fleste tilfælde gives disse tilskud som et forhøjet pointtal til handicappede medlemmer (hvis kommunen arbejder med et pointsystem) og/eller som en særregel om, at alle handicappede medlemmer (også de over 25-årige) udløser et medlemstilskud. I enkelte kommuner er der også særlige tilskud til de ekstra omkostninger, som handicappede medlemmer måtte medføre fx i forhold til transport til aktiviteter mv. Det relativt lave antal kommuner, der giver særlige tilskud til handicappede, må give anledning til overvejelser om, hvorvidt det er et område, hvor loven skal præciseres i en kommende revision. 6. Tilskud til uddannelse Når man bevæger sig væk fra medlems- og/eller aktivitetstilskuddet, forsvinder folkeoplysningslovens krav til kommunerne (bortset fra lokaletilskuddet, der har sin helt egen position). Det betyder imidlertid ikke, at der ikke findes andre former for tilskud. Næsten alle kommuner giver en eller anden form for supplement til medlems- og aktivitetstilskuddet, men det nærmere indhold er ekstremt forskelligt fra kommune til kommune og er i vidt omfang bestemt af traditioner i kommunen. Det mest udbredte tilskud efter medlems- og aktivitetstilskuddet er tilskud til foreningernes egne uddannelsesaktiviteter. Årsagen til dette skal formentlig findes i historien, hvor den gamle fritidslov forpligtede kommunerne til at give et sådant tilskud, og den tradition er åbenbart blevet hængende mange steder, som figur 9 viser: Uoplyst; 1 Nej; 19 Ja; 78 Figur 9: Giver kommunen tilskud til foreningernes uddannelsesaktiviteter? Typisk gives uddannelsestilskuddet som en procentdel af de faktiske udgifter til kurser, og i en del kommuner skelnes der mellem, hvilken type kurser man kan få tilskud til. Flere steder har man i reglerne 12
13 forhåndsgodkendt de kurser, som DIF, DGI og disses medlemsforbund afholder, mens alle andre kurser skal godkendes af folkeoplysningsudvalget. Enkelte steder er DUF medtaget som forhåndsgodkendt kursusarrangør, men det er et meget lille mindretal, og modsat har en enkelt kommune fastsat i deres regler, at der kun gives tilskud til kurser indenfor idrætsområdet uanset hvem der arrangerer dem. 7. Tilskud til specifikke aktiviteter Ud over det generelle aktivitets- og medlemstilskud giver en række kommuner tilskud til specifikke aktiviteter, som det fremgår af figur 10. Det er meget forskelligt, hvad tilskuddet går til, men nogle eksempler kan være ferie-aktiviteter for kommunens børn og unge eller aktiviteter, der afvikles sammen med søsterforeninger i kommunens venskabsbyer. Som man kan se, er det kun omkring en femtedel af kommunerne, der giver denne form for tilskud, og samlet set er der ikke nogen tvivl om, at de fylder meget lidt økonomisk. Der er derfor næppe megen idé i at bruge al for meget energi på dem i forbindelse med en eventuel kommende revision af loven. Uoplyst; 2 Ja; 21 Nej; 75 Figur 10. Giver kommunen tilskud til specifikke aktiviteter? 8. Lokale-området 8.1. Tilskud til egne lokaler Tilskuddet til egne lokaler er det tilskud, der samlet fylder langt mest økonomisk på foreningsområdet. Derfor var det også det tilskud, der udløste de hårdeste forhandlinger i forbindelse med den sidste revision af folkeoplysningsområdet, bl.a. fordi KL og Finansministeriet havde indgået en aftale om, at det helt skulle afskaffes som lovbundet tilskud. Resultatet af forhandlingerne blev, at den minimale tilskudsprocent blev 13
14 sat ned fra 75 til 65 pct. med en klar besked fra kommunal side om, at muligheden for at sænke lokaletilskudsprocenten kun ville blive brugt i helt ekstreme tilfælde. I dag kan vi imidlertid se, at mange kommuner har taget muligheden for at sænke tilskuddet til sig, som det fremgår af figur kommuner eller mere end hver tredje ligger i dag under det minimale niveau fra før 2000 på 75 pct. Og yderligere 37 kommuner ligger på de 75 pct., mens det kun er 6 af landets 98 kommuner, der giver det maksimale tilskud på 100 pct. DUFs frygt i forhold til, at en lavere minimal tilskudsprocent i loven ville blive brugt til en generel sænkelse af tilskuddene, er altså til fulde blevet dokumenteret pct. 75 pct pct. 100 pct. Figur 11: Fordeling af kommunernes lokaletilskudsprocent. Figuren viser antal kommuner i hver tilskudskategori. Geografisk er det i øvrigt interessant at konstatere, at kommunerne i hovedstadsområdet generelt ligger meget lavt i lokaletilskudsprocent. Forklaringen på dette skal formentlig findes i de forskellige ejerforhold til idræts- og fritids-faciliteterne rundt om i landet. Det generelle billede er her, at kommunerne i Region Hovedstaden i meget vidt omfang ejer faciliteterne, hvorfor det kun er et meget lille mindretal af foreninger, der har en interesse i niveauet for tilskud til egne lokaler. Til gengæld har dette lille mindretal så også markant dårligere vilkår end det store flertal bl.a. fordi de fleste af disse kommuner ikke opkræver gebyr for brug af kommunale lokaler. Et særligt bekymrende aspekt, som undersøgelsen har afdækket, er, at en række kommuner i deres tilskudsordninger opererer med variable lokaletilskudsprocenter. Alt i alt drejer det sig om 7 kommuner, der på forskellig vis har differentierede lokaletilskudsprocenter. I et par af kommunerne giver man 100 pct. i lokaletilskud, hvis lokalet ligger indenfor kommunens grænser, men en lavere procent, hvis det ligger udenfor. I andre kommuner differentierer man efter aktivitetens indhold, således at idræt og spejdere fx får 100 pct., mens alle andre får 75 pct. Det er tvivlsomt, hvorvidt sådanne selektive lokaletilskudsprocenter ligger indenfor folkeoplysningslovens rammer (det var i hvert fald ikke intentionen, da loven blev formuleret). 14
15 8.2. Gebyrer på brug af offentlige lokaler Hovedprincippet i folkeoplysningsloven er, at offentlige lokaler skal stilles gratis til rådighed for folkeoplysende foreninger. Kommunen har dog mulighed for at opkræve et gebyr for brugen, men gebyret skal i givet fald gå til at nedbringe egenfinansieringen for de foreninger, der har egne lokaler. Figur 12 viser, hvor mange kommuner, der i dag opkræver en eller anden form for gebyr på brugen af offentlige lokaler. Det drejer sig om temmelig præcis en tredjedel af landets kommuner. Ja; 33 Nej; 65 Figur 12: Opkræver kommunen gebyr ved brug af offentlige lokaler? Langt de fleste kommuner, der opkræver gebyr, ligger i provinsen. Som nævnt i afsnit 8.1. skyldes det primært de forskellige ejerforhold, hvor kommunerne i hovedstaden ejer næsten alle faciliteter. Og eftersom gebyret som nævnt skal bruges til at nedbringe egenfinansieringen for foreninger med egne lokaler, er det ikke muligt at kræve gebyr op, når der så godt som ikke er nogen foreninger i kommunen med egne lokaler. Det er forskelligt fra kommune til kommune, om det er alle offentlige lokaler, der opkræves gebyr for brugen af. I en række kommuner omfatter gebyrordningen kun idrætshaller og lignende, mens fx lokaler på folkeskolerne stilles gratis til rådighed. 9. Start- og udviklingspulje 15
16 I den oprindelige udgave af den gældende folkeoplysningslov var det lovpligtigt, at kommunerne skulle afsætte 5 pct. af deres udgifter til folkeoplysning til en start- og udviklingspulje, der både skulle hjælpe nye initiativer i eksisterende foreninger videre og hjælpe nye foreninger til at blive etableret og tilskudsberettiget efter de ordinære regler. For 4 år siden blev den forpligtelse imidlertid afskaffet, og figur13 viser, hvor mange kommuner der siden da har benyttet sig af muligheden for at nedlægge puljen. Uoplyst; 1 Nej; 34 Ja; 63 Figur 13: Har kommunen er start- og udviklingspulje? Som man kan se, er det mere end en tredjedel af landets kommuner, der i dag ikke har mulighed for at give støtte til nye initiativer og nye foreninger. Og af de resterende to tredjedele er det langt fra alle, der har beholdt deres pulje på det oprindelige lovpligtige niveau. Alt andet lige er det derfor blevet væsentligt vanskeligere at starte nye foreninger i store dele af landet, og netop denne problemstilling er vigtig for børne- og ungdomsorganisationerne, der normalt er præget af en større udskiftning blandt ikke alene medlemmer men også lokalforeninger end de store aktivitetsområder. 10. Andre støtteformer I vores undersøgelse har vi registreret de kommuner, der har andre støtteformer end de allerede nævnte (medlems- og aktivitetstilskud, støtte til uddannelse, støtte til specifikke aktiviteter, støtte til handicappede, lokaletilskud samt start- og udviklingstilskud). Denne kategori er derfor et opsamlingsheat og er i sagens natur en meget sammensat størrelse. Det er dog tankevækkende, at kategorien i mange kommuner dækker over en eller anden form for støtte til trænerlønninger i de folkeoplysende foreninger. Dette er ikke en støtteform, der tidligere har fyldt særligt meget, men det virker, som om den er i fremgang i øjeblikket formentlig som resultat af at flere og flere idrætsklubber benytter sig af lønnede trænere. 16
17 I en del kommuner dækker Andre støtteformer også over specielle støtteordninger til eliteidrætten, der heller ikke tidligere har haft tradition for at være tilknyttet folkeoplysningsområdet, men hvor det nu ser ud til, at flere og flere kommuner finansierer i hvert fald dele af deres satsning på eliteområdet med midler fra folkeoplysningen. Figur 14 viser, hvor mange kommuner der har andre støtteordninger end de allerede omtalte. Nej; 20 Ja; 78 Figur 14: Har kommunen andre støtteordninger end de allerede opgivne? 11. Folkeoplysningsudvalg For fire år siden blev det gjort valgfrit for kommunerne, om de ville have et folkeoplysningsudvalg eller ej. Dengang forventede man, at muligheden for at afskaffe udvalget kunne ville blive brugt ganske få steder i landet, men som figur 15 viser, er det et ikke ubetydeligt antal kommuner, der har benyttet sig af muligheden og flere overvejer at gøre det, når udvalgene skal nyudpeges i starten af
18 Nej; 15 Ja; 83 Figur 15: Har kommunen et folkeoplysningsudvalg? I de kommuner, hvor folkeoplysningsudvalget er blevet afskaffet, er det meget forskelligt, hvilke modeller man har valgt i stedet. I nogle kommuner er udvalgets kompetencer simpelthen blevet lagt over i et politisk udvalg (fx et kultur- og fritidsudvalg), hvor kommunalpolitikerne så egenhændigt træffer de afgørelser, som brugerne tidligere blev involveret i. Denne model sikrer naturligvis kommunen maksimal indflydelse på beslutningerne på området, men til gengæld betyder den også, at foreningerne bliver flyttet meget langt væk fra beslutningerne. I andre kommunerne har man valgt at lægge størstedelen af folkeoplysningsudvalgets kompetencer ud til de eksisterende foreningsparaplyer i kommunen. Det flytter beslutningerne meget tæt på foreningerne (i hvert fald dem, der er medlemmer af de forskellige paraplyer), men til gengæld medfører det en række andre problemer. For det første skaber det nogle meget uigennemsigtige tilskudsordninger, når hvert område beslutter og administrerer sine egne regler. I en enkelt kommune var det fx umuligt for os at få oplyst noget om kommunens regler på folkeoplysningsområdet, fordi de kun kunne henvise til de enkelte paraplyers egne regler. For det andet giver det paraplyerne en anden rolle, når de ikke længere (kun) er interesseorganisation for deres medlemmer men også en forvaltningsmyndighed, der fordeler offentlige midler. For det tredje er der langt fra i alle kommuner velfungerende paraplyer på alle foreningsområder. Og for det fjerde vil der være foreninger, der falder ned mellem paraplyerne, og som vil have meget svært ved at overskue deres muligheder for at få tilskud under folkeoplysningsloven. 18
Analyse af lokalforeningerne på DUF-området og deres holdninger til kommunernes administration af folkeoplysningsloven mv.
Analyse af lokalforeningerne på DUF-området og deres holdninger til kommunernes administration af folkeoplysningsloven mv. Maj 29 Gennemført af HAST Kommunikation for Dansk Ungdoms Fællesråd 1. Indledning
Læs mereFokusgruppeanalyse af de kommunale forvaltningers syn på folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Fokusgruppeanalyse af de kommunale forvaltningers syn på folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde Juni 2009 Gennemført af HAST Kommunikation for Dansk Ungdoms Fællesråd
Læs mereIndsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet 2019
Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet 2019 Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereOpgørelse af budget 2019 og beregnet råderum. Råderum er beregnet med 2,7% af budgetbeløbene under de enkelte områder.
Notat Til: Uddannelse, Børn og Familie Kopi til: Fra: Plan og Kultur, Bodil Christensen 12. februar 2019 Sags id: 19/3473 1. Fritidsområdet under UBF Notatet beskriver fritidsområdet under Uddannelse,
Læs mereIshøj Kommune Tilskud til foreningsarbejde i Ishøj Kommune. Retningslinjer
Tilskud til foreningsarbejde i Retningslinjer Hvem kan få tilskud? Betingelsen for at få tilskud er, at Folkeoplysningsudvalget har godkendt foreningen som en tilskudsberettiget folkeoplysende forening
Læs mereOffentlig støtte til idrætsaktiviteter
Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereRETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN
GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter
Læs mereNotat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Emne: Høring vedr. regler for aktivitetsstøtte. Resume af høringssvar
Notat Emne: Høring vedr. regler for aktivitetsstøtte Side 1 af 6 Resume af høringssvar I forbindelse med revision af reglerne for aktivitetsstøtte har foreningerne haft mulighed for at afgive et høringssvar
Læs mereTILSKUDSGUIDEN - Frivillige Folkeoplysende Foreninger - Version 1.0 (opdateret d. 2 april 2019)
1 Gældende TILSKUDSGUIDEN - Frivillige Folkeoplysende Foreninger - Version 1.0 (opdateret d. 2 april 2019) Godkendt af Folkeoplysningsudvalget 1 24 TILSKUDSUDBETALING OG ANSØGNING AF DRIFTSTILSKUD Hvornår
Læs mereRetningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.
Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. GENERELLE OPLYSNINGER Afleveringsfrister: Ansøgning om aktivitetstilskud Aflevering
Læs mereAKTIVITETSTILSKUD I ANDRE KOMMUNER 23. APRIL /
Randers 95.000 indbyggere Frederiksberg 97.000 indbyggere Kolding 89.000 indbyggere Silkeborg 88.000 indbyggere Holstebro 57.000 indbyggere 112 kr. egen deltagerbetaling 390 kr. egen kontingentbetaling
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereBetingelser for godkendelse som folkeoplysende forening i Hillerød Kommune
Betingelser for godkendelse som folkeoplysende forening i Hillerød Kommune Godkendt af Folkeoplysningsudvalget den 7. april 2011. Indhold Faktaoplysninger... 3 En forening, der tilbyder folkeoplysende
Læs mereRETNINGSLINJER FOR AKTIVITETSTILSKUD TIL BØRN OG UNGE UNDER 25 ÅR UNDER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN
RETNINGSLINJER FOR AKTIVITETSTILSKUD TIL BØRN OG UNGE UNDER 25 ÅR UNDER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN GÆLDENDE FRA 01. JANUAR 2016 (SIDST ÆNDRET PÅ KULTUR-, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGETS MØDE D. 20.01.2016.) 2
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereEffektiviserings- og prioriteringskatalog
23. maj 2017 Effektiviserings- og prioriteringskatalog Indhold KF1. Musik & Billedskolen - reduktion af soloelevpladser IKKE MEDTAGET...3 KF2. Færre betjente åbningstimer på bibliotekerne MEDTAGET I BUDGETTET
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereIndsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet
Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning og det
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereISHØJ KOMMUNE 7. oktober 2013
ISHØJ KOMMUNE 7. oktober 2013 Kultur og Fritidscentret I:\arbejdsgr\tilskudsregler FORSLAG TIL REVISION AF Retningslinjer for tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde i Ishøj Kommune
Læs mereDer er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.
Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse
Læs mereFolkeoplysningsudvalget
Page 1 of 10 Referat Folkeoplysningsudvalget Ordinært Møde Dato Tid Sted 25. oktober 2004 17:30 Mødelokale 2 NB. Fraværende Til stede Hans Krarup Olesen uden afbud Indholdsfortegnelse 1. Samlet budget
Læs mereGuide til viden om kultur-, fritids- og idrætslivets organisering
Guide til viden om kultur-, fritids- og idrætslivets organisering Større og stærkere samarbejde inden for og på tværs af foreningsliv, institutioner, kommune og private aktører! Dialog og samarbejde inden
Læs mereFordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Læs mereVedr. Driftsforslag til budget Reduktion NR: R Reduktion af lokaletilskud
Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk, hoeringbudget@halsnaes.dk Att.: Høringssvar om budget 2019-2022 Hundested d. 25. september 2018 Vedr. Driftsforslag til budget 2019-2022 - Reduktion
Læs mereFLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE
1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.
Læs mereSkive-ordningen respekterer foreningernes forankring i de lokale miljøer, med respekt for foreningernes forskelligheder.
Skiveordningen 2007 Formål 1. Skive-ordningens formål er i henhold til Lov om støtte til folkeoplysning at yde tilskud til foreninger, herunder idrætsforeninger, børne- og ungdomsorganisationer og andre,
Læs mereTilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed
Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed Skanderborg Kommune Vedtaget af Skanderborg Kommune den 27. marts 2014 1 Tilskud til den folkeoplysende virksomhed Indledende bemærkninger Nærværende regelsæt
Læs mereWhat s in it for me?
1. Er der behov for at ændre aktivitetsstøtten? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke What s in it for me? 1 3 modeller 1. Aktivitetsbaseret (fremmøde) 2. Medlemmer (antal medlemmer) 3. Kombineret (antal medlemmer
Læs mereReviderede. retningslinier for. tilskud til foreninger. i henhold til. Folkeoplysningsloven
Reviderede retningslinier for tilskud til foreninger i henhold til Folkeoplysningsloven 2008 1 Godkendelse af folkeoplysende foreninger...3 1.1 Der ydes tilskud til...3 1.2 Der ydes ikke tilskud til...3
Læs mereTILSKUDSGUIDE. Sådan får du tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
TILSKUDSGUIDE Sådan får du tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 2 INDHOLD INDLEDNING... 4 BETINGELSER FOR AT FÅ TILSKUD... 5 ANSØGNINGSFRISTER... 5 TILSKUDSREGNSKABSSKEMA... 5 TILSKUD
Læs mereTILSKUDSORDNING FOLKEOPLYSENDE FORENINGER
TILSKUDSORDNING FOLKEOPLYSENDE FORENINGER Dette er en vejledende udgave af Randersordningen og dækker derfor ikke alle variationer og undtagelser. Læs den fulde tekst på www.foreninger.randers.dk. GODKENDT
Læs mereRetningslinjer for tilskud til frivillige. folkeoplysende foreninger.
Retningslinjer for tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger KULTUR OG FRITID 15. december 2011 1. Godkendelse af folkeoplysende foreninger Disse tilskudsregler er gældende for foreninger i Frederikssund
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereKonkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet
5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed
Læs mereFrederikshavner Ordningen KFUs retning efter møde 11. marts 2015 med FOU s kommentarer 16. marts 2015
Gældende: Forslag/overvejelser: Økonomisk konsekvens: Forudsætning for at modtage tilskud: Ansøgninger indsendes elektronisk på de tilhørende blanketter. Blanketter kan rekvireres på kommunens hjemmeside.
Læs mereHjørring Kommune. Til Folkeoplysningsudvalget. Høring vedrørende mulige besparelser på Folkeoplysningsområdet
Hjørring Kommune Til Folkeoplysningsudvalget Plan og Udvikling Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Høring vedrørende mulige besparelser
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereRetningslinier for Tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger i Køge Kommune
Retningslinier for Tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger i Køge Kommune Køge Kommune giver tilskud til folkeoplysende foreninger i Køge Kommune. En folkeoplysende forening er en forening der
Læs mereMødedato: 10. september 2019 Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende:
Side 1. Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende: Bemærkninger
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK
Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Læs mereHovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok
September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse
Læs mereKonkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs
Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE
FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 8 TORSDAG DEN 28. FEBRUAR 2008, KL. 19.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 28. februar 2008 Side: 2 Fraværende:
Læs mereØget tilskud til foreningslivet Dok.nr.: 5437 Sagsid.: 14/4146 Initialer: Åben sag
Øget tilskud til foreningslivet Dok.nr.: 5437 Sagsid.: 14/4146 Initialer: 46903 Åben sag Sagsfremstilling Udvalget drøftede 12. marts 2014 forskellige muligheder for at give øget støtte til foreningslivet.
Læs mereRetningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune
Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016
Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til
Læs mereKRITERIER FOR TILDELING AF TIMER I KOMMUNALE OG SELVEJENDE IDRÆTSHALLER OG SALE I SKANDERBORG KOMMUNE
KRITERIER FOR TILDELING AF TIMER I KOMMUNALE OG SELVEJENDE IDRÆTSHALLER OG SALE I SKANDERBORG KOMMUNE Vedtaget af Folkeoplysningsudvalget 27.marts 2008 Kriterier i forbindelse med fordeling af timer i
Læs mereDagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Dagsorden åben Mødedato 21. juni 2011 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse 1 Side 1 af 1 Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget
Læs mereKontrol på Folkeoplysningsområdet i København, Odense, Esbjerg, Aalborg og Aarhus Kommuner. KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune
Kontrol på Folkeoplysningsområdet i København, Odense, Esbjerg, Aalborg og Aarhus Kommuner Side 1 af 6 1. Baggrund: På baggrund af TV2 dokumentaren Foreningerne bag moskeen i foråret 2016 blev der taget
Læs mereNordsjælland lytter mindst til erhvervslivet
Oktober 2013 Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Tre ud af ti virksomheder i det gamle Frederiksborg Amt mener, at byrådene i kommunerne har været gode eller meget gode til at lytte til erhvervslivet.
Læs mereHver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland
September 2013 Hver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland Hver femte virksomhed i Region Sjælland vil ikke anbefale kommunen som et sted at etablere sig til andre virksomheder.
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereVelkomst v/ Rådmand Rabih Azad-Ahmad
Program Velkomst v/ Rådmand Rabih Azad-Ahmad 1. Folkeoplysning i en større sammenhæng v/ Steffen Hartje, Fritid & Samfund Fakta om aktivitetsstøtte i Aarhus Kommune v/ Malene B. Riis, Sport & Fritid Oplæg
Læs mereKommunale tilskud til fodboldklubberne
Kommunale til fodboldklubberne En kortlægning af de kommunale sordninger til fodboldklubberne i Jylland. Udgivet af Jydsk Boldspil-Union november 2007. 2. udgave, februar 2008 Kommunale til fodboldklubberne
Læs mereNotat vedr. tilskud og puljer på kultur- og fritidsområdet
Notat vedr. tilskud og puljer på kultur- og fritidsområdet I følgende notat beskrives de puljer og ordninger på kultur- og fritidsområdet, der er søgbare af foreninger m.v. Kultursamvirket kulturpuljen
Læs mereTILSKUDSORDNING Idræts- & Fritidsområdet
TILSKUDSORDNING Idræts- & Fritidsområdet Indholdsfortegnelse Forord Er jeres forening tilskudsberettiget? Før I går i gang Medlemstilskud Aktivitetstilskud Kursus- og uddannelsestilskud Materialetilskud
Læs mereHermed fremsendes forslag til ændring af aktivitetsstøtteordningen for børn og unge i høring.
Notat Emne: Til: Revision af aktivitetsstøtteordningen Foreninger der modtager aktivitetsstøtte Folkeoplysningsudvalget, Idrætssamvirket, ÅUF, Samvirket for amatørkultur, Sammenslutningen af uniformerede
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereFrivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Regler for tilskud
Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Regler for tilskud 1 INDHOLD GENERELLE OPLYSNINGER 3 Formål. 3 Betingelser.. 4 Særlige bestemmelser.. 4 Ansøgning 4 Regnskab og revision 4 Ansøgningsfrister 4
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereFRIVILLIGT FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE
Kultur FORSLAG REGLER FOR TILSKUD FRIVILLIGT FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE Mariehøj Centret Øverødvej 246 B (rød indgang) 2840 Holte 4611 5612 fax. 4611 5601 kultur@rudersdal.dk www.rudersdal.dk INDHOLD
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereTNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public
TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: danske borgmestre Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse: 110 i alt 51 gennemførte
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereKommunernes udgifter til idræt Juni 2017
Notat Kommunernes udgifter til idræt Juni 2017 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt. Foreningerne er afhængige af kommunernes velvilje til at støtte dem økonomisk og stille
Læs mereStrukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik
08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker
Læs mereFOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs merePLO Analyse Goodwill i almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 30. januar 2019 PLO Analyse Goodwill i almen praksis Hovedbudskaber Antallet af praksishandler er steget i 2018 og er på det højeste niveau i ti år Antallet af praksishandler
Læs mereBosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14
Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse
Læs mereUndersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker
Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Steffen Hartje Lene Holm Delrapport 1 1 Titel Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Delrapport 1 Forfattere Steffen Hartje Lene Holm
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereFolkeoplysningsudvalget
Referat Folkeoplysningsudvalget kl. 17:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Folkeoplysningsudvalget Punkter på åbent møde: 14. Bemærkninger til referat fra sidste møde 1 15. Nyt fra formanden 2 16. Nyt fra
Læs mereDagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 12-12-2018 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse G Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget 12-12-2018 17:00 1 (Åben) Udviklingspuljen
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015
Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april 2015, 1.000 kr. Nr. Emne 2016 2017
Læs mereDanskerne vil gerne leve mere klimavenligt
Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt April 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 25. april 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereDe 22 parametre er fordelt på 4 overordnede emner: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik.
Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår Undersøgelse foretaget af Danmarks Idrætsforbund(DIF) DIF har foretaget en undersøgelse af idrætsforeningernes muligheder for at agere i 93 danske kommuner.
Læs mereKommunale tilskud til fodboldklubberne En kortlægning af de kommunale tilskudsordninger til fodboldklubberne i Jylland.
Kommunale til fodboldklubberne En kortlægning af de kommunale sordninger til fodboldklubberne i Jylland. Udgivet af Jydsk Boldspil-Union november 2007. Kommunale til fodboldklubberne Dansk fodbolds struktur
Læs mereLokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler
Lokaletilskud til foreninger for egne eller lejede lokaler Kort og godt om lokaletilskud Aarhus Kommune støtter børne- og ungdomsaktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven. Det sker primært på tre
Læs mereDagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 03-02-2016 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget 03-02-2016 17:00 1 (Åben) Diskussion
Læs mereDagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 31-10-2018 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse G Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget 31-10-2018 17:00 1 (Åben) Regnskab
Læs mereBeretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011
Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo
Læs mereReferat af møde i. Folkeoplysningsudvalget. torsdag, den 15. februar 2007, kl. 17.30 på. Pandrup Rådhus, mødelokale 1
Ad hoc - Folkeoplysningsudvalg J.NR.: Referat af møde i Folkeoplysningsudvalget torsdag, den 15. februar 2007, kl. 17.30 på Pandrup Rådhus, mødelokale 1 Ad hoc - Folkeoplysningsudvalg 6 J.NR.: 18.14.00
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereIntro Kultur og Fritid
Budgetmæssige nøgletal Kultur og Fritid 2014 Haller, boldbaner og andre anlæg 24.160.000 Skanderborg Bibliotek 21.054.000 Skanderborg Museum 5.006.000 Skanderborg Kulturskole 6.449.000 Folkeoplysning (i
Læs mereDUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail duf@duf.dk www.duf.dk
årsberetning 2008 Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson Redaktion: Arne Simonsen, Henrik Bang Bjørgo og Jonas Norgaard Mortensen Fotos: Mikal Schlosser, Arne Simonsen, Jakob Carlsen, Palle Peter Skov og
Læs mereValg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse
Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereReferat Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur
Referat Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 16:00 Mødet afsluttet: kl. 17:30 Mødested: Fraværende: Mødelokale 122 - Rådhuset Henrik Kudahl, Kirsten Højrup, Heidi
Læs mereÅben referat Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur
Åben referat Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. 18:30 Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende: Kim
Læs mereGebyr for brug af faciliteter - modeller
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT 03-12-2015 Gebyr for brug af faciliteter - modeller Projektgruppen vedrørende ligestilling af voksenforeninger og selvorganiserede brugere
Læs mere