Analyse af kommunernes administration af folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige foreningsarbejde for børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af kommunernes administration af folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige foreningsarbejde for børn og unge"

Transkript

1 Analyse af kommunernes administration af folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige foreningsarbejde for børn og unge Marts 2009 Gennemført af HAST Kommunikation for Dansk Ungdoms Fællesråd

2 1. Indledning Denne analyse er gennemført som første del af en samlet analyse af folkeoplysningslovens administration på kommunalt plan indenfor DUF-området. Den vil i løbet af første halvår af 2009 blive suppleret af en analyse baseret på udsendelse af spørgeskemaer til alle lokalforeningerne i DUFs medlemsorganisationer samt yderligere en analyse baseret på fokusgruppe-interviews med kommunalpolitikere og ansatte i de kommunale folkeoplysningsafdelinger. Disse tre analyser vil i sommeren 2009 blive sammenskrevet til en samlet rapport, der vil danne grundlag for beslutningerne i DUFs politiske organer om, hvordan organisationen skal forholde sig i forhold til en eventuel kommende revision af folkeoplysningsloven. Analysen er gennemført af HAST Kommunikation ved Hans Stavnsager, der er tidligere generalsekretær i DUF, og som var medlem af det udvalg nedsat af Undervisningsministeren, der forberedte den gældende udgave af folkeoplysningsloven. Analysen baserer sig på to sæt af data. For det første Velfærdsministeriets kommunale nøgletal, der fortæller noget om den enkelte kommunes ressourceforbrug på idræts- og fritidsområdet, samt de kommunale støtteordninger, der udmønter lovgivningen lokalt. Som forberedelse til analysen forsøgte vi at indhente de gældende tilskudsordninger fra alle landets 98 kommuner. I de fleste tilfælde kan de findes på den enkelte kommunes hjemmeside, men i ca. 10 tilfælde var det ikke muligt at indhente oplysninger af denne vej. Det er i sig selv tankevækkende, at ca. 10 pct. af landets kommuner ikke offentliggør regler, der har betydning for så mange borgere, på deres egen hjemmeside. I disse tilfælde blev der fulgt op telefonisk, og herved lykkedes det at få fremsendt trykte udgaver af tilskudsordningerne fra 3 kommuner. I resten af tilfældene var vi imidlertid nødt til at basere undersøgelsen på mundtlige oplysninger fra forvaltningen, og i enkelte tilfælde var det slet ikke muligt at få de ønskede oplysninger bl.a. med henvisning til at administrationen af loven var blevet uddelegeret fra kommunen til en række lokale paraplyorganisationer. Man må således konstatere, at det ikke er alle landets kommuner, der lever op til den informationsforpligtelse, der ligger i folkeoplysningsloven. 2

3 2. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... side 2 2. Indholdsfortegnelse... side 3 3. Resume... side 4 4. Kommunernes ressourceforbrug... side Ressourceforbrug i side Udvikling i ressourceforbrug fra 2004 til side 6 5. Aktivitets- og medlemstilskud... side Aldersopdeling af aktivitets- og medlemstilskud... side Beregning af aktivitets- og medlemstilskuddet... side Medlems- og aktivitetstilskuddets kobling til kontingent... side Tilskud til handicappede... side Tilskud til uddannelse... side Tilskud til specifikke aktiviteter... side Lokaleområdet... side Tilskud til egne lokaler... side Gebyrer på brug af offentlige lokaler... side Start- og udviklingspulje... side Andre støtteformer... side Folkeoplysningsudvalg... side 18 3

4 3. Resume I resumeet fremhæver vi i kort form de konklusioner, der er nærmere beskrevet i analysens øvrige afsnit. Det drejer sig om følgende: Ca. 10 af landets kommuner offentliggør ikke deres støtteordninger under folkeoplysningsloven på deres hjemmeside. I flere tilfælde er det heller ikke muligt at få tilsendt en skriftlig udgave af deres regler ved telefonisk henvendelse. Kommunerne bruger i gennemsnit 1264 kr. pr. år pr. indbygger på fritids- og idrætsområdet. Kommunerne i hovedstadsområdet bruger væsentligt flere penge på området end kommunerne i resten af landet. Ishøj er med kr. pr. år pr. indbygger den kommune, der bruger flest penge på fritid og idræt. Samsø ligger med 265 kr. i bunden. Udviklingen i kommunernes ressourceforbrug til fritid og idræt har i perioden fra ligget en anelse under den generelle prisudvikling. Alle kommuner giver en eller anden for medlems- eller aktivitetstilskud til medlemmer under 25 år. I 20 kommuner giver man højere tilskud til de under 18-årige end til de årige. I et enkelt tilfælde er tilskuddet 10 gange højere. 9 af landets kommuner giver medlems- eller aktivitetstilskud til de over 60-årige, mens 3 kommuner giver til de årige. 25 af landets kommuner giver et fast årligt beløb i medlemstilskud, mens resten baserer sig på forskellige pointsystemer. I ca. halvdelen af de kommuner, der bruger pointsystemer, tæller forskellige aktiviteter med forskellige vægt. I disse tilfælde tæller idrætten og samrådsorganisationerne så godt som alle steder højt i forhold til andre aktiviteter. I de kommuner, der arbejder med et fast årligt tilskud pr. medlem, ligger tilskuddet mellem 40 og 600 kr. pr. medlem pr. år. 65 af landets kommuner kobler medlems- og aktivitetstilskuddets størrelse direkte til kontingentets størrelse. 42 af landets kommuner giver et forhøjet tilskud til handicappede medlemmer. 78 af landets kommuner giver tilskud til uddannelse af ledere mv. 21 af landets kommuner giver tilskud til specifikke aktiviteter fx ferieaktiviteter, lejre mv. 36 af landets kommuner giver mindre end 75 pct. i lokaletilskud, mens 37 giver 75 pct. En række kommuner er begyndt at arbejde med differentierede lokaletilskud, hvor forskellige aktiviteter har forskellige tilskudsprocenter. 33 af landets kommuner opkræver gebyr ved lån af offentlige lokaler. 63 af landets kommuner har bevaret en eller anden form for start- og udviklingspulje. 78 af landets kommuner giver andre former for støtte end de allerede omtalte. Det drejer sig fx om støtte til trænerlønninger, eliteidrætsprojekter, kulturelle aktiviteter mv. 15 af landets kommuner har i dag ikke noget folkeoplysningsudvalg. 4

5 4. Kommunernes ressourceforbrug 4.1. Ressourceforbrug i 2008 Ifølge de kommunale nøgletal fra Velfærdsministeriet brugte landets kommuner i 2008 i gennemsnit 1264 kr. pr. indbygger til fritid og idræt. Dette tal dækker over kommunernes tilskud til børne- og ungdomsforeninger på det folkeoplysende område (typisk idrætten og DUF-området), men samtidig også over udgifter til drift af kommunens egne faciliteter på området. Et højt tal i den enkelte kommune er derfor ikke nødvendigvis udtryk for lukrative tilskudsordninger til foreningerne, men kan også være et udtryk for et højt aktivitetsniveau indenfor de kommunale institutioner på området. Alligevel kan det samlede tal selvfølgelig ses som udtryk for, i hvor høj grad den enkelte kommune prioriterer fritids- og idrætsområdet. Gennemsnitstallet på 1264 kr. pr. indbygger dækker over nogle ganske betydelige forskelle både mellem de enkelte kommuner men også regionalt. Det generelle billede er, at kommunerne i hovedstadsområdet bruger betydeligt flere penge end kommunerne i resten af landet, hvilket gennemsnittene for de enkelte regioner også tydeligt viser: Region Hovedstaden 1492 kr. pr. indbygger Region Sjælland 1158 kr. pr. indbygger Region Syddanmark 1106 kr. pr. indbygger Region Midtjylland 1211 kr. pr. indbygger Region Nordjylland 1207 kr. pr. indbygger Tabel 1: Kommunernes ressourceforbrug til fritid og idræt fordelt på regioner. Når man ser på enkeltkommuner bliver forskellene endnu større, som det ses af figur 1 og 2, der viser henholdsvis de ti kommuner, der bruger flest kr. pr. indbygger, og de 10, der bruger færrest Figur 1: De ti kommuner, der i 2008 brugte flest penge til idræt og fritid pr. indbygger. 5

6 Figur 2: De ti kommuner, der i 2008 brugte færrest penge til idræt og fritid pr. indbygger. Figur 1 illustrerer tydeligt den regionale forskel, som vi allerede har nævnt. Ud af de ti kommuner i landet, der bruger flest penge på området, ligger de 9 i omegnen af København. Herning er den eneste provinskommune, der ligger på niveau med hovedstaden. Tilsvarende er der ikke en eneste kommune fra Region Hovedstaden med, når man ser på de ti nærigste kommuner i figur 2. Generelt må man sige, at forskellene fra kommune til kommune er ganske markante. Ishøj lå i 2008 i toppen med et forbrug på kr. pr. indbygger, mens Samsø var den absolutte bundskraber med 265 kr. pr. indbygger. Det vil sige, at Ishøj altså bruger mere end 10 gange så mange kommunale ressourcer på området i forhold til Samsø. Og selv om vi ser bort fra Samsø, der ligger ekstremt lavt i forhold til alle andre kommuner, er der stadig langt fra Langelands forbrug på 674 kr. pr. indbygger til Ishøj. Når kommunerne derfor til tider hævder, at folkeoplysningsloven lægger for snævre rammer ned over dem, og at det er svært for dem at prioritere området op eller ned på grund af disse snævre rammer, er det svært at finde belæg for påstanden i tallene. Det er meget få om nogen andre serviceområder, hvor man kan opleve, at en kommune et sted i landet bruger mere end 10 gange så mange penge pr. indbygger, som en kommune et andet sted i landet Udvikling i ressourceforbrug fra 2004 til 2008 Fra 2004 (før strukturreformen trådte i kraft) til 2008 har der været en samlet vækst i kommunernes udgifter til idræt og fritid pr. indbygger på ca. 8,4 pct. Det ligger en anelse under den generelle prisudvikling, der i samme periode har ligger på knap 9 pct., men forskellen er beskeden, så samlet set har landets kommuner altså nogenlunde fastholdt prioriteringen af området også selv om den kommune økonomi i perioden har været under pres. 6

7 Også på dette område dækker gennemsnitstallene imidlertid over nogle meget store forskelle, som figur 3 og 4 illustrerer (henholdsvis de ti kommuner med den højeste og den laveste vækst i udgiften pr. indbygger til idræt og fritid) Figur 3: De ti kommuner, der har haft den største procentuelle vækst i deres udgifter til idræt og fritid i perioden Figur 4: De ti kommuner, der har haft den laveste procentuelle vækst i deres udgifter til idræt og fritid i perioden

8 Som det kan ses af både figur 3 og 4, er det vanskeligt at finde et entydigt geografisk mønster i forhold til, hvilke kommuner der har brugt flere eller færre midler på området. Det er dog tankevækkende, at der i såvel top- som bund-10 kun er en enkelt kommune fra Region Hovedstaden. Det er i provinskommunerne, der generelt bruger færre penge end hovedstadskommunerne, at de store udsving finder sted, og noget af forklaringen kan måske være, at det var her, at de fleste og største sammenlægninger fandt sted i forbindelse med strukturreformen. I øvrigt er det værd at bemærke, at den enlige hovedstadskommune, der har sneget sig med på listen over bund-ti, er Furesø, hvor de helt specielle forhold i forbindelse med Farum-sagen selvfølgelig har spillet en betydelig rolle. Ligesom det faktiske forbrug i 2008 udviste meget store forskelle fra kommune til kommune, gør udviklingen i ressourceforbruget det også. Den absolutte topscorer er Stevns Kommune med en vækst på 63,4 pct. over de fire år fra 2004 til 2008, mens bundskraberen er Furesø med et fald på 19,3 pct. Man må formode, at disse meget store udsving bliver mindre i de kommende år, efterhånden som sammenlægningen af kommuner som et led i strukturreformen efterhånden bliver fuldt implementeret. Men under alle omstændigheder er også disse tal et tydeligt bevis på de meget markante frihedsgrader, som landets kommuner har på dette område. 5. Aktivitets- og medlemstilskud Ifølge folkeoplysningslovens skal landets kommuner give en eller anden form for aktivitetstilskud til medlemmer under 25 år i folkeoplysende foreninger. Samtidig kan de give tilskud til medlemmer over 25 år, hvis de vil. Der eksisterer imidlertid ikke nogle lovkrav om, hvilken størrelse tilskuddet skal have, eller hvordan det skal udregnes og administreres Alders-opdeling af aktivitets- og medlemstilskuddet Alle landets kommuner giver en eller anden form for aktivitets- og/eller medlemstilskud og lever dermed op til lovgivningen på dette område. Men en række kommuner prioriterer gruppen mellem 18 og 25 år så lavt, at de næsten de facto har udelukket dem fra deres tilskudsordning. I en enkelt kommune stiller man fx krav om, at en forening skal have mindst 10 medlemmer under 18 år for overhovedet at kunne komme i betragtning til et medlemstilskud. En forening her vil altså kunne have adskillige hundrede medlemmer mellem 18 og 25 år, uden at de kan få et kommunalt tilskud til dem, hvilket ligger på grænsen af det lovlige. En række kommuner skelner mellem de under 18-årige og de årige i deres tilskudsordning, som det ses i tabel 2: Antal kommuner, hvor under 18-årige udløser højere tilskud end årige: 20 Antal kommuner, hvor der er samme tilskud til alle under 25-årige: 77 Antal kommuner, hvor under 18-årige udløser lavere tilskud end årige: 0 Antal kommuner, der ikke har oplyst om deres aktivitetstilskud 1 Tabel 2: Fordeling af det kommunale medlems- og aktivitetstilskud til de under 25-årige. I det omfang, hvor der sker en forskelsbehandling af børn og unge, sker den altså entydigt til fordel for de under 18-årige. Og i nogle kommuner er forskellen ganske betydelig i det mest ekstreme tilfælde tæller 8

9 de under 18-årige medlemmer 10! gange højere end de årige år år 60-? År Figur 5. Antallet af kommuner, der giver medlems- og eller aktivitetstilskud til forskellige aldersgrupper af medlemmer. (1 kommune har ikke oplyst deres tilskudsregler på området). Figur 5 viser, at det samlet set i høj grad er børn og unge, der prioriteres i de kommunale støtteordninger. Alle 97 kommuner, der har oplyst deres støtteordninger på dette område, giver en eller anden form for støtte til denne aldersgruppe, mens kun 3 kommuner giver støtte til de årige. Lidt flere giver til pensionister, men med 9 kommuner, der giver til denne aldersgruppe, er det stadig et meget lille mindretal Beregning af aktivitets- og medlemstilskuddet Der findes næsten lige så mange forskellige måder at beregne aktivitets- og medlemstilskuddet på, som der findes kommuner. Traditionelt har de fleste kommuner fastsat et fast beløb pr. medlem pr. år, men denne type tilskudsmodel er efterhånden blev udfaset i de fleste kommuner, som tabel 3 viser: Antal kommuner med fast årligt tilskud pr. medlem 25 Antal kommuner uden fast årligt tilskud pr. medlem 72 Antal kommuner der ikke har oplyst deres tilskudsmodel 1 Tabel 3: Antal kommuner, der anvender forskellige tilskudsmodeller. I de kommuner, hvor man er gået væk fra et fast årligt tilskud pr. medlem, anvender man i stedet typisk en point-model, hvor forskellige pointtal tildeles de forskellige medlemmer efter forskellige kriterier, og hvor man til sidst gør det samlede pointtal op og fordeler den afsatte budgetramme efter dette tal. Fordelen ved sidstnævnte model er indlysende set fra kommunens synsvinkel, idet risikoen for budgetoverskridelser her er elimineret. Til gengæld er modellen langt vanskeligere at gennemskue for de ansøgende foreninger, idet de ikke kender deres tilskud, før alle ansøgninger er indkommet og behandlet. Specielt foreninger, der ikke har søgt tilskud før, vil have meget svært ved at forudse, hvilket tilskud de kan forvente. Af de 72 kommuner, der arbejder med point-systemer under en eller anden form, er der mange, der vægter medlemmerne efter forskellige kriterier. I afsnit 5.1. er den aldersmæssige opdeling nævnt, men endnu flere kommuner (ca. halvdelen af de 72) vægter medlemmerne, alt efter hvilken type aktiviteter de deltager i. I nogle kommuner er opdelingen baseret på, hvor mange aktivitetstimer, det enkelte medlem deltager i, men i andre kommuner har man besluttet udførlige lister over forskellige aktiviteter, og hvor 9

10 meget de vægter i forhold til hinanden. I denne type vægtninger tæller idrætten (og især de store og traditionelle idrætsgrene som håndbold og fodbold) højt, mens mindre og nyere aktivitetsområder tæller lavt. I forhold til de 25 kommuner, der arbejder med faste årlige tilskud pr. medlem, er der stor forskel på dette tilskuds størrelse, som figur 6 viser: kr kr kr kr. Figur 6: Størrelsen af medlemstilskuddet pr. år i de kommuner, der giver fast medlemstilskud. Figuren viser antallet af kommuner indenfor de forskellige beløbs-størrelser. I langt de fleste kommuner ligger tilskuddet et sted mellem 100 og 300 kr. pr. år., men spændet går fra 40 kr. til 600 kr. pr. medlem Medlems- og aktivitetstilskuddets kobling til kontingentet I Folkeoplysningsloven nævnes kontingentbetaling som en betingelse for, at en forening kan opnå status som tilskudsberettiget. Der nævnes imidlertid ingenting om en bestemt kontingentstørrelse, men alligevel kobler mange af landets kommuner direkte tilskuddets størrelse til kontingentets størrelse typisk således at tilskuddet ikke kan være større end det indbetalte kontingent. Figur 7 viser, hvor mange kommuner der bruger denne praksis. 10

11 Uoplyst; 2 Nej; 31 Ja; 65 Figur: Kobler kommunen medlems- og/eller aktivitetstilskuddet direkte til kontingentets størrelse? 5.4. Tilskud til handicappede Folkeoplysningsloven åbner op for, at kommunen kan vælge at give særlige tilskud til grupper med særlige behov, og en del kommuner bruger dette til at give et forhøjet eller særligt tilskud til handicappede medlemmer. Et sådant forhøjet tilskud må imidlertid ikke forveksles med et kommunalt tilskud til de egentlige handicap-organisationer, der typisk gives som en del af de kommunale støttemidler til det frivillige sociale arbejde i kommunen. I stedet handler det om, at en folkeoplysende forening kan få et særligt tilskud, hvis den blandt sine medlemmer har handicappede. Figur 8 viser, hvor mange kommuner der giver særlige tilskud til handicappede medlemmer i folkeoplysende foreninger. Uoplyst; 1 Ja; 42 Nej; 55 11

12 Figur 8: Giver kommunen særlige tilskud til handicappede medlemmer af de folkeoplysende foreninger? Som man kan se af figur 8, er det mindre end halvdelen af landets kommuner, der giver særlige tilskud til handicappede medlemmer. I de fleste tilfælde gives disse tilskud som et forhøjet pointtal til handicappede medlemmer (hvis kommunen arbejder med et pointsystem) og/eller som en særregel om, at alle handicappede medlemmer (også de over 25-årige) udløser et medlemstilskud. I enkelte kommuner er der også særlige tilskud til de ekstra omkostninger, som handicappede medlemmer måtte medføre fx i forhold til transport til aktiviteter mv. Det relativt lave antal kommuner, der giver særlige tilskud til handicappede, må give anledning til overvejelser om, hvorvidt det er et område, hvor loven skal præciseres i en kommende revision. 6. Tilskud til uddannelse Når man bevæger sig væk fra medlems- og/eller aktivitetstilskuddet, forsvinder folkeoplysningslovens krav til kommunerne (bortset fra lokaletilskuddet, der har sin helt egen position). Det betyder imidlertid ikke, at der ikke findes andre former for tilskud. Næsten alle kommuner giver en eller anden form for supplement til medlems- og aktivitetstilskuddet, men det nærmere indhold er ekstremt forskelligt fra kommune til kommune og er i vidt omfang bestemt af traditioner i kommunen. Det mest udbredte tilskud efter medlems- og aktivitetstilskuddet er tilskud til foreningernes egne uddannelsesaktiviteter. Årsagen til dette skal formentlig findes i historien, hvor den gamle fritidslov forpligtede kommunerne til at give et sådant tilskud, og den tradition er åbenbart blevet hængende mange steder, som figur 9 viser: Uoplyst; 1 Nej; 19 Ja; 78 Figur 9: Giver kommunen tilskud til foreningernes uddannelsesaktiviteter? Typisk gives uddannelsestilskuddet som en procentdel af de faktiske udgifter til kurser, og i en del kommuner skelnes der mellem, hvilken type kurser man kan få tilskud til. Flere steder har man i reglerne 12

13 forhåndsgodkendt de kurser, som DIF, DGI og disses medlemsforbund afholder, mens alle andre kurser skal godkendes af folkeoplysningsudvalget. Enkelte steder er DUF medtaget som forhåndsgodkendt kursusarrangør, men det er et meget lille mindretal, og modsat har en enkelt kommune fastsat i deres regler, at der kun gives tilskud til kurser indenfor idrætsområdet uanset hvem der arrangerer dem. 7. Tilskud til specifikke aktiviteter Ud over det generelle aktivitets- og medlemstilskud giver en række kommuner tilskud til specifikke aktiviteter, som det fremgår af figur 10. Det er meget forskelligt, hvad tilskuddet går til, men nogle eksempler kan være ferie-aktiviteter for kommunens børn og unge eller aktiviteter, der afvikles sammen med søsterforeninger i kommunens venskabsbyer. Som man kan se, er det kun omkring en femtedel af kommunerne, der giver denne form for tilskud, og samlet set er der ikke nogen tvivl om, at de fylder meget lidt økonomisk. Der er derfor næppe megen idé i at bruge al for meget energi på dem i forbindelse med en eventuel kommende revision af loven. Uoplyst; 2 Ja; 21 Nej; 75 Figur 10. Giver kommunen tilskud til specifikke aktiviteter? 8. Lokale-området 8.1. Tilskud til egne lokaler Tilskuddet til egne lokaler er det tilskud, der samlet fylder langt mest økonomisk på foreningsområdet. Derfor var det også det tilskud, der udløste de hårdeste forhandlinger i forbindelse med den sidste revision af folkeoplysningsområdet, bl.a. fordi KL og Finansministeriet havde indgået en aftale om, at det helt skulle afskaffes som lovbundet tilskud. Resultatet af forhandlingerne blev, at den minimale tilskudsprocent blev 13

14 sat ned fra 75 til 65 pct. med en klar besked fra kommunal side om, at muligheden for at sænke lokaletilskudsprocenten kun ville blive brugt i helt ekstreme tilfælde. I dag kan vi imidlertid se, at mange kommuner har taget muligheden for at sænke tilskuddet til sig, som det fremgår af figur kommuner eller mere end hver tredje ligger i dag under det minimale niveau fra før 2000 på 75 pct. Og yderligere 37 kommuner ligger på de 75 pct., mens det kun er 6 af landets 98 kommuner, der giver det maksimale tilskud på 100 pct. DUFs frygt i forhold til, at en lavere minimal tilskudsprocent i loven ville blive brugt til en generel sænkelse af tilskuddene, er altså til fulde blevet dokumenteret pct. 75 pct pct. 100 pct. Figur 11: Fordeling af kommunernes lokaletilskudsprocent. Figuren viser antal kommuner i hver tilskudskategori. Geografisk er det i øvrigt interessant at konstatere, at kommunerne i hovedstadsområdet generelt ligger meget lavt i lokaletilskudsprocent. Forklaringen på dette skal formentlig findes i de forskellige ejerforhold til idræts- og fritids-faciliteterne rundt om i landet. Det generelle billede er her, at kommunerne i Region Hovedstaden i meget vidt omfang ejer faciliteterne, hvorfor det kun er et meget lille mindretal af foreninger, der har en interesse i niveauet for tilskud til egne lokaler. Til gengæld har dette lille mindretal så også markant dårligere vilkår end det store flertal bl.a. fordi de fleste af disse kommuner ikke opkræver gebyr for brug af kommunale lokaler. Et særligt bekymrende aspekt, som undersøgelsen har afdækket, er, at en række kommuner i deres tilskudsordninger opererer med variable lokaletilskudsprocenter. Alt i alt drejer det sig om 7 kommuner, der på forskellig vis har differentierede lokaletilskudsprocenter. I et par af kommunerne giver man 100 pct. i lokaletilskud, hvis lokalet ligger indenfor kommunens grænser, men en lavere procent, hvis det ligger udenfor. I andre kommuner differentierer man efter aktivitetens indhold, således at idræt og spejdere fx får 100 pct., mens alle andre får 75 pct. Det er tvivlsomt, hvorvidt sådanne selektive lokaletilskudsprocenter ligger indenfor folkeoplysningslovens rammer (det var i hvert fald ikke intentionen, da loven blev formuleret). 14

15 8.2. Gebyrer på brug af offentlige lokaler Hovedprincippet i folkeoplysningsloven er, at offentlige lokaler skal stilles gratis til rådighed for folkeoplysende foreninger. Kommunen har dog mulighed for at opkræve et gebyr for brugen, men gebyret skal i givet fald gå til at nedbringe egenfinansieringen for de foreninger, der har egne lokaler. Figur 12 viser, hvor mange kommuner, der i dag opkræver en eller anden form for gebyr på brugen af offentlige lokaler. Det drejer sig om temmelig præcis en tredjedel af landets kommuner. Ja; 33 Nej; 65 Figur 12: Opkræver kommunen gebyr ved brug af offentlige lokaler? Langt de fleste kommuner, der opkræver gebyr, ligger i provinsen. Som nævnt i afsnit 8.1. skyldes det primært de forskellige ejerforhold, hvor kommunerne i hovedstaden ejer næsten alle faciliteter. Og eftersom gebyret som nævnt skal bruges til at nedbringe egenfinansieringen for foreninger med egne lokaler, er det ikke muligt at kræve gebyr op, når der så godt som ikke er nogen foreninger i kommunen med egne lokaler. Det er forskelligt fra kommune til kommune, om det er alle offentlige lokaler, der opkræves gebyr for brugen af. I en række kommuner omfatter gebyrordningen kun idrætshaller og lignende, mens fx lokaler på folkeskolerne stilles gratis til rådighed. 9. Start- og udviklingspulje 15

16 I den oprindelige udgave af den gældende folkeoplysningslov var det lovpligtigt, at kommunerne skulle afsætte 5 pct. af deres udgifter til folkeoplysning til en start- og udviklingspulje, der både skulle hjælpe nye initiativer i eksisterende foreninger videre og hjælpe nye foreninger til at blive etableret og tilskudsberettiget efter de ordinære regler. For 4 år siden blev den forpligtelse imidlertid afskaffet, og figur13 viser, hvor mange kommuner der siden da har benyttet sig af muligheden for at nedlægge puljen. Uoplyst; 1 Nej; 34 Ja; 63 Figur 13: Har kommunen er start- og udviklingspulje? Som man kan se, er det mere end en tredjedel af landets kommuner, der i dag ikke har mulighed for at give støtte til nye initiativer og nye foreninger. Og af de resterende to tredjedele er det langt fra alle, der har beholdt deres pulje på det oprindelige lovpligtige niveau. Alt andet lige er det derfor blevet væsentligt vanskeligere at starte nye foreninger i store dele af landet, og netop denne problemstilling er vigtig for børne- og ungdomsorganisationerne, der normalt er præget af en større udskiftning blandt ikke alene medlemmer men også lokalforeninger end de store aktivitetsområder. 10. Andre støtteformer I vores undersøgelse har vi registreret de kommuner, der har andre støtteformer end de allerede nævnte (medlems- og aktivitetstilskud, støtte til uddannelse, støtte til specifikke aktiviteter, støtte til handicappede, lokaletilskud samt start- og udviklingstilskud). Denne kategori er derfor et opsamlingsheat og er i sagens natur en meget sammensat størrelse. Det er dog tankevækkende, at kategorien i mange kommuner dækker over en eller anden form for støtte til trænerlønninger i de folkeoplysende foreninger. Dette er ikke en støtteform, der tidligere har fyldt særligt meget, men det virker, som om den er i fremgang i øjeblikket formentlig som resultat af at flere og flere idrætsklubber benytter sig af lønnede trænere. 16

17 I en del kommuner dækker Andre støtteformer også over specielle støtteordninger til eliteidrætten, der heller ikke tidligere har haft tradition for at være tilknyttet folkeoplysningsområdet, men hvor det nu ser ud til, at flere og flere kommuner finansierer i hvert fald dele af deres satsning på eliteområdet med midler fra folkeoplysningen. Figur 14 viser, hvor mange kommuner der har andre støtteordninger end de allerede omtalte. Nej; 20 Ja; 78 Figur 14: Har kommunen andre støtteordninger end de allerede opgivne? 11. Folkeoplysningsudvalg For fire år siden blev det gjort valgfrit for kommunerne, om de ville have et folkeoplysningsudvalg eller ej. Dengang forventede man, at muligheden for at afskaffe udvalget kunne ville blive brugt ganske få steder i landet, men som figur 15 viser, er det et ikke ubetydeligt antal kommuner, der har benyttet sig af muligheden og flere overvejer at gøre det, når udvalgene skal nyudpeges i starten af

18 Nej; 15 Ja; 83 Figur 15: Har kommunen et folkeoplysningsudvalg? I de kommuner, hvor folkeoplysningsudvalget er blevet afskaffet, er det meget forskelligt, hvilke modeller man har valgt i stedet. I nogle kommuner er udvalgets kompetencer simpelthen blevet lagt over i et politisk udvalg (fx et kultur- og fritidsudvalg), hvor kommunalpolitikerne så egenhændigt træffer de afgørelser, som brugerne tidligere blev involveret i. Denne model sikrer naturligvis kommunen maksimal indflydelse på beslutningerne på området, men til gengæld betyder den også, at foreningerne bliver flyttet meget langt væk fra beslutningerne. I andre kommunerne har man valgt at lægge størstedelen af folkeoplysningsudvalgets kompetencer ud til de eksisterende foreningsparaplyer i kommunen. Det flytter beslutningerne meget tæt på foreningerne (i hvert fald dem, der er medlemmer af de forskellige paraplyer), men til gengæld medfører det en række andre problemer. For det første skaber det nogle meget uigennemsigtige tilskudsordninger, når hvert område beslutter og administrerer sine egne regler. I en enkelt kommune var det fx umuligt for os at få oplyst noget om kommunens regler på folkeoplysningsområdet, fordi de kun kunne henvise til de enkelte paraplyers egne regler. For det andet giver det paraplyerne en anden rolle, når de ikke længere (kun) er interesseorganisation for deres medlemmer men også en forvaltningsmyndighed, der fordeler offentlige midler. For det tredje er der langt fra i alle kommuner velfungerende paraplyer på alle foreningsområder. Og for det fjerde vil der være foreninger, der falder ned mellem paraplyerne, og som vil have meget svært ved at overskue deres muligheder for at få tilskud under folkeoplysningsloven. 18

Analyse af lokalforeningerne på DUF-området og deres holdninger til kommunernes administration af folkeoplysningsloven mv.

Analyse af lokalforeningerne på DUF-området og deres holdninger til kommunernes administration af folkeoplysningsloven mv. Analyse af lokalforeningerne på DUF-området og deres holdninger til kommunernes administration af folkeoplysningsloven mv. Maj 29 Gennemført af HAST Kommunikation for Dansk Ungdoms Fællesråd 1. Indledning

Læs mere

Fokusgruppeanalyse af de kommunale forvaltningers syn på folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Fokusgruppeanalyse af de kommunale forvaltningers syn på folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde Fokusgruppeanalyse af de kommunale forvaltningers syn på folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde Juni 2009 Gennemført af HAST Kommunikation for Dansk Ungdoms Fællesråd

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. GENERELLE OPLYSNINGER Afleveringsfrister: Ansøgning om aktivitetstilskud Aflevering

Læs mere

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning og det

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR AKTIVITETSTILSKUD TIL BØRN OG UNGE UNDER 25 ÅR UNDER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN

RETNINGSLINJER FOR AKTIVITETSTILSKUD TIL BØRN OG UNGE UNDER 25 ÅR UNDER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN RETNINGSLINJER FOR AKTIVITETSTILSKUD TIL BØRN OG UNGE UNDER 25 ÅR UNDER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN GÆLDENDE FRA 01. JANUAR 2016 (SIDST ÆNDRET PÅ KULTUR-, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALGETS MØDE D. 20.01.2016.) 2

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

What s in it for me?

What s in it for me? 1. Er der behov for at ændre aktivitetsstøtten? 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke What s in it for me? 1 3 modeller 1. Aktivitetsbaseret (fremmøde) 2. Medlemmer (antal medlemmer) 3. Kombineret (antal medlemmer

Læs mere

Reviderede. retningslinier for. tilskud til foreninger. i henhold til. Folkeoplysningsloven

Reviderede. retningslinier for. tilskud til foreninger. i henhold til. Folkeoplysningsloven Reviderede retningslinier for tilskud til foreninger i henhold til Folkeoplysningsloven 2008 1 Godkendelse af folkeoplysende foreninger...3 1.1 Der ydes tilskud til...3 1.2 Der ydes ikke tilskud til...3

Læs mere

Betingelser for godkendelse som folkeoplysende forening i Hillerød Kommune

Betingelser for godkendelse som folkeoplysende forening i Hillerød Kommune Betingelser for godkendelse som folkeoplysende forening i Hillerød Kommune Godkendt af Folkeoplysningsudvalget den 7. april 2011. Indhold Faktaoplysninger... 3 En forening, der tilbyder folkeoplysende

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Page 1 of 10 Referat Folkeoplysningsudvalget Ordinært Møde Dato Tid Sted 25. oktober 2004 17:30 Mødelokale 2 NB. Fraværende Til stede Hans Krarup Olesen uden afbud Indholdsfortegnelse 1. Samlet budget

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

Retningslinier for Tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger i Køge Kommune

Retningslinier for Tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger i Køge Kommune Retningslinier for Tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger i Køge Kommune Køge Kommune giver tilskud til folkeoplysende foreninger i Køge Kommune. En folkeoplysende forening er en forening der

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Frederikshavner Ordningen KFUs retning efter møde 11. marts 2015 med FOU s kommentarer 16. marts 2015

Frederikshavner Ordningen KFUs retning efter møde 11. marts 2015 med FOU s kommentarer 16. marts 2015 Gældende: Forslag/overvejelser: Økonomisk konsekvens: Forudsætning for at modtage tilskud: Ansøgninger indsendes elektronisk på de tilhørende blanketter. Blanketter kan rekvireres på kommunens hjemmeside.

Læs mere

Skive-ordningen respekterer foreningernes forankring i de lokale miljøer, med respekt for foreningernes forskelligheder.

Skive-ordningen respekterer foreningernes forankring i de lokale miljøer, med respekt for foreningernes forskelligheder. Skiveordningen 2007 Formål 1. Skive-ordningens formål er i henhold til Lov om støtte til folkeoplysning at yde tilskud til foreninger, herunder idrætsforeninger, børne- og ungdomsorganisationer og andre,

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE 7. oktober 2013

ISHØJ KOMMUNE 7. oktober 2013 ISHØJ KOMMUNE 7. oktober 2013 Kultur og Fritidscentret I:\arbejdsgr\tilskudsregler FORSLAG TIL REVISION AF Retningslinjer for tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde i Ishøj Kommune

Læs mere

Velkomst v/ Rådmand Rabih Azad-Ahmad

Velkomst v/ Rådmand Rabih Azad-Ahmad Program Velkomst v/ Rådmand Rabih Azad-Ahmad 1. Folkeoplysning i en større sammenhæng v/ Steffen Hartje, Fritid & Samfund Fakta om aktivitetsstøtte i Aarhus Kommune v/ Malene B. Riis, Sport & Fritid Oplæg

Læs mere

Kontrol på Folkeoplysningsområdet i København, Odense, Esbjerg, Aalborg og Aarhus Kommuner. KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune

Kontrol på Folkeoplysningsområdet i København, Odense, Esbjerg, Aalborg og Aarhus Kommuner. KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune Kontrol på Folkeoplysningsområdet i København, Odense, Esbjerg, Aalborg og Aarhus Kommuner Side 1 af 6 1. Baggrund: På baggrund af TV2 dokumentaren Foreningerne bag moskeen i foråret 2016 blev der taget

Læs mere

Øget tilskud til foreningslivet Dok.nr.: 5437 Sagsid.: 14/4146 Initialer: Åben sag

Øget tilskud til foreningslivet Dok.nr.: 5437 Sagsid.: 14/4146 Initialer: Åben sag Øget tilskud til foreningslivet Dok.nr.: 5437 Sagsid.: 14/4146 Initialer: 46903 Åben sag Sagsfremstilling Udvalget drøftede 12. marts 2014 forskellige muligheder for at give øget støtte til foreningslivet.

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget kl. 17:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Folkeoplysningsudvalget Punkter på åbent møde: 14. Bemærkninger til referat fra sidste møde 1 15. Nyt fra formanden 2 16. Nyt fra

Læs mere

FRIVILLIGT FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE

FRIVILLIGT FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE Kultur FORSLAG REGLER FOR TILSKUD FRIVILLIGT FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE Mariehøj Centret Øverødvej 246 B (rød indgang) 2840 Holte 4611 5612 fax. 4611 5601 kultur@rudersdal.dk www.rudersdal.dk INDHOLD

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 8 TORSDAG DEN 28. FEBRUAR 2008, KL. 19.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 28. februar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

KRITERIER FOR TILDELING AF TIMER I KOMMUNALE OG SELVEJENDE IDRÆTSHALLER OG SALE I SKANDERBORG KOMMUNE

KRITERIER FOR TILDELING AF TIMER I KOMMUNALE OG SELVEJENDE IDRÆTSHALLER OG SALE I SKANDERBORG KOMMUNE KRITERIER FOR TILDELING AF TIMER I KOMMUNALE OG SELVEJENDE IDRÆTSHALLER OG SALE I SKANDERBORG KOMMUNE Vedtaget af Folkeoplysningsudvalget 27.marts 2008 Kriterier i forbindelse med fordeling af timer i

Læs mere

Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed

Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed Skanderborg Kommune Vedtaget af Skanderborg Kommune den 27. marts 2014 1 Tilskud til den folkeoplysende virksomhed Indledende bemærkninger Nærværende regelsæt

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Kommunale tilskud til fodboldklubberne

Kommunale tilskud til fodboldklubberne Kommunale til fodboldklubberne En kortlægning af de kommunale sordninger til fodboldklubberne i Jylland. Udgivet af Jydsk Boldspil-Union november 2007. 2. udgave, februar 2008 Kommunale til fodboldklubberne

Læs mere

TILSKUDSORDNING Idræts- & Fritidsområdet

TILSKUDSORDNING Idræts- & Fritidsområdet TILSKUDSORDNING Idræts- & Fritidsområdet Indholdsfortegnelse Forord Er jeres forening tilskudsberettiget? Før I går i gang Medlemstilskud Aktivitetstilskud Kursus- og uddannelsestilskud Materialetilskud

Læs mere

TILSKUDSGUIDE. Sådan får du tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

TILSKUDSGUIDE. Sådan får du tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde TILSKUDSGUIDE Sådan får du tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 2 INDHOLD INDLEDNING... 4 BETINGELSER FOR AT FÅ TILSKUD... 5 ANSØGNINGSFRISTER... 5 TILSKUDSREGNSKABSSKEMA... 5 TILSKUD

Læs mere

Hermed fremsendes forslag til ændring af aktivitetsstøtteordningen for børn og unge i høring.

Hermed fremsendes forslag til ændring af aktivitetsstøtteordningen for børn og unge i høring. Notat Emne: Til: Revision af aktivitetsstøtteordningen Foreninger der modtager aktivitetsstøtte Folkeoplysningsudvalget, Idrætssamvirket, ÅUF, Samvirket for amatørkultur, Sammenslutningen af uniformerede

Læs mere

DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail duf@duf.dk www.duf.dk

DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail duf@duf.dk www.duf.dk årsberetning 2008 Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson Redaktion: Arne Simonsen, Henrik Bang Bjørgo og Jonas Norgaard Mortensen Fotos: Mikal Schlosser, Arne Simonsen, Jakob Carlsen, Palle Peter Skov og

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

De 22 parametre er fordelt på 4 overordnede emner: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik.

De 22 parametre er fordelt på 4 overordnede emner: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik. Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår Undersøgelse foretaget af Danmarks Idrætsforbund(DIF) DIF har foretaget en undersøgelse af idrætsforeningernes muligheder for at agere i 93 danske kommuner.

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Regler for tilskud

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Regler for tilskud Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Regler for tilskud 1 INDHOLD GENERELLE OPLYSNINGER 3 Formål. 3 Betingelser.. 4 Særlige bestemmelser.. 4 Ansøgning 4 Regnskab og revision 4 Ansøgningsfrister 4

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april 2015, 1.000 kr. Nr. Emne 2016 2017

Læs mere

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Oktober 2013 Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Tre ud af ti virksomheder i det gamle Frederiksborg Amt mener, at byrådene i kommunerne har været gode eller meget gode til at lytte til erhvervslivet.

Læs mere

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler Lokaletilskud til foreninger for egne eller lejede lokaler Kort og godt om lokaletilskud Aarhus Kommune støtter børne- og ungdomsaktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven. Det sker primært på tre

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Retningslinjer for og vejledning til aktivitetstilskud i Ikast Brande Kommune

Retningslinjer for og vejledning til aktivitetstilskud i Ikast Brande Kommune Retningslinjer for og vejledning til aktivitetstilskud i Ikast Brande Kommune Denne vejledning er også gældende for foreninger som søger aktivitetstilskud til handicappede aktivitetsudøvere. Indledning

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Driftstilskud til lokaler

Driftstilskud til lokaler Driftstilskud til lokaler Retningslinjer for driftstilskud til lokaler til folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012 og

Læs mere

for egne eller lejede lokaler

for egne eller lejede lokaler for egne eller lejede lokaler Kort og godt om lokaletilskud Århus Kommune støtter børne- og ungdomsaktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven. Det sker primært på tre måder, nemlig ved at yde tilskud

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Årsberetningen indberettes på en formular, som der linkes til fra Conventus.

Årsberetningen indberettes på en formular, som der linkes til fra Conventus. Notatark Sag: 00.00.00-ø40-1-12 Dato: 01.02.2016 Tilskudsregler for Kultur & Fritid 2016 Folkeoplysende foreninger En godkendt forening, der modtager kommunale tilskud skal senest den 1. maj indsende en

Læs mere

Hver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland

Hver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland September 2013 Hver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland Hver femte virksomhed i Region Sjælland vil ikke anbefale kommunen som et sted at etablere sig til andre virksomheder.

Læs mere

Revision. Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven

Revision. Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven Revision Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012. REVISIONSVEJLEDNING... 3 KRAV TIL FORENINGEN...

Læs mere

Dagsorden for Folkeoplysningsudvalgets møde den 28. januar 2008 kl. 17:00 i Løgstør, Kantinen

Dagsorden for Folkeoplysningsudvalgets møde den 28. januar 2008 kl. 17:00 i Løgstør, Kantinen Dagsorden for Folkeoplysningsudvalgets møde den 28. januar 2008 kl. 17:00 i Løgstør, Kantinen Indholdsfortegnelse 1. Ansøgning om tilskud til voksenundervisning for 2008 3 2. Fortolkning af regler for

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder. Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...

Læs mere

Foreninger, der ønsker at søge et eller flere af nedenstående tilskud, skal fremsende ansøgning herom senest 20. januar 2015.

Foreninger, der ønsker at søge et eller flere af nedenstående tilskud, skal fremsende ansøgning herom senest 20. januar 2015. NYT FRA KULTUR- OG FRITIDSMEDARBEJDER SUSANNE PETERSEN susanne.petersen@kalundborg.dk - tlf. 59 53 59 15 Ansøgning om tilskud fra Folkeoplysningsudvalget Foreninger, der ønsker at søge et eller flere af

Læs mere

Udkast til. Tilskudsregler. for voksenundervisning. i henhold til. Folkeoplysningsloven

Udkast til. Tilskudsregler. for voksenundervisning. i henhold til. Folkeoplysningsloven Bilag 5 Udkast til Tilskudsregler for voksenundervisning i henhold til Folkeoplysningsloven 2012 Disse tilskudsregler er gældende for godkendte foreninger i Frederikssund Kommune, der ønsker at søge om

Læs mere

PRIORITERINGSKATALOG BUDGET 2014-2017

PRIORITERINGSKATALOG BUDGET 2014-2017 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C V Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling Antal

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

Ny lov - principiel afgørelse vedrørende lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Ny lov - principiel afgørelse vedrørende lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Pkt.nr. 2 Ny lov - principiel afgørelse vedrørende lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. 312218 Indstilling: 1. at udvalget tager stilling til, hvorvidt udvalget kan anbefale

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Bilag 5. Udkast til. Tilskudsregler. for voksenundervisning. i henhold til. Folkeoplysningsloven

Bilag 5. Udkast til. Tilskudsregler. for voksenundervisning. i henhold til. Folkeoplysningsloven Bilag 5 Udkast til Tilskudsregler for voksenundervisning i henhold til Folkeoplysningsloven 2008 2012 Disse tilskudsregler er gældende for godkendte foreninger i Frederikssund Kommune, der ønsker at søge

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 136 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU samrådsspørgsmål Ø-AB

Læs mere

Økonomiudvalgets møde 11. september 2000 Punkt 21: Anbefales godkendt af Kommunalbestyrelsen som indstillet af Kultur- og Fritidsudvalget.

Økonomiudvalgets møde 11. september 2000 Punkt 21: Anbefales godkendt af Kommunalbestyrelsen som indstillet af Kultur- og Fritidsudvalget. Pkt.nr. 27 Ny lov principiel afgørelse vedrørende lokaletilskud. 281516 Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller: 1. at Kultur og Fritidsudvalget anbefaler Folkeoplysningsudvalgets indstilling

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013

En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013 En rapport fra Danmarks Idræts Forbund 2013 Rapportens formål Identificere ligheder og forskelle mellem kommunernes idrætspolitiske prioriteringer Analysere og sammenligne idrætsforeningers rammevilkår

Læs mere

Referat af møde i. Folkeoplysningsudvalget. torsdag, den 15. februar 2007, kl. 17.30 på. Pandrup Rådhus, mødelokale 1

Referat af møde i. Folkeoplysningsudvalget. torsdag, den 15. februar 2007, kl. 17.30 på. Pandrup Rådhus, mødelokale 1 Ad hoc - Folkeoplysningsudvalg J.NR.: Referat af møde i Folkeoplysningsudvalget torsdag, den 15. februar 2007, kl. 17.30 på Pandrup Rådhus, mødelokale 1 Ad hoc - Folkeoplysningsudvalg 6 J.NR.: 18.14.00

Læs mere

Retningslinjer for Aktivitetsstøtte til børn og unge under 25 år i Aarhus Kommune

Retningslinjer for Aktivitetsstøtte til børn og unge under 25 år i Aarhus Kommune Retningslinjer for Aktivitetsstøtte til børn og unge under 25 år i Aarhus Kommune Aktivitetsstøtteordningen i Aarhus Kommune Ifølge Folkeoplysningsloven har kommunen pligt til at støtte folkeoplysende

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 KULTURSTYRELSEN H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 jf. 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

FAQ om folkeoplysningslovens brugerindflydelse

FAQ om folkeoplysningslovens brugerindflydelse August 2011 FAQ om folkeoplysningslovens brugerindflydelse Ændringerne af folkeoplysningsloven betyder ændrede regler om brugerinddragelse på lovens område. Kommunens regler om brugerinddragelse skal angives

Læs mere

Folkeoplysningsloven for frivillige sociale organisationer

Folkeoplysningsloven for frivillige sociale organisationer Folkeoplysningsloven for frivillige sociale organisationer Indhold Indledning Baggrunden for den nye lov Kommunalbestyrelsens og folkeoplysningsudvalgets rolle Kommunalbestyrelsen Folkeoplysningsudvalget

Læs mere

I. Folkeoplysende voksenundervisning

I. Folkeoplysende voksenundervisning Sendes senest den 27. maj 2009 til 2008 UNI-C Statistik & Analyse Vermundsgade 5 2100 København Ø Kommunens navn og adresse Kommunenr.: Kommunenavn: Statistikoplysninger vedrørende lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Foreninger og Kolding Kommune

Foreninger og Kolding Kommune Foreninger og styres af et politisk valgt Byråd, som består af 25 medlemmer Administrativ organisering Direktion Centralforvaltningen Arbejdsmarked (Jobcenter) Koncernstabe - Økonomi, HR, IT og Kommunikation

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

- - Nøgletal på socialudvalgets område. Vedrørende: Nøgletal for 6-by og 7-by samarbejdet. Sagsnavn: 6 -by og 7-by nøgletal Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-13 Skrevet af: Ulrik Løvehjerte E-mail: ulrik.lovehjerte@randers.dk Forvaltning: Social og

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

FOLKEOPLYSNING I TAL. Kommunerne og foreningslivet. Folkeoplysning i forandring og Idrættens største udfordringer. Vejen Idrætscenter, 25/05/2016

FOLKEOPLYSNING I TAL. Kommunerne og foreningslivet. Folkeoplysning i forandring og Idrættens største udfordringer. Vejen Idrætscenter, 25/05/2016 Folkeoplysning i forandring og Idrættens største udfordringer Vejen Idrætscenter, 25/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen FOLKEOPLYSNING I TAL Kommunerne og foreningslivet OPLÆGGETS TEMAER Sammensætningen

Læs mere

Rådgiverpuljen. Mette Thybo

Rådgiverpuljen. Mette Thybo Rådgiverpuljen Mette Thybo 30 mio. bliver til min. 748 tilsagn Pct. 2009 og 2010 Tilsagn* Region Hovedstaden 28,1 8.430.000 210 Region Sjælland 16,0 4.800.000 120 Region Syddanmark 21,4 6.420.000 160 Region

Læs mere

Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Steffen Hartje

Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Steffen Hartje Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Steffen Hartje Fritid & Samfund 2 3 4 5 Titel Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Hovedrapport omfattende delundersøgelserne 1,

Læs mere

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 18. marts 2009

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 18. marts 2009 Referat fra møde i onsdag den 18. marts 2009 Mødet startede kl. 19.00 og fandt sted ved Lejre Rideklub i rytterstuen på Ledreborg Alle 18, Lejre. Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden...

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Facilitetsindeks 2013 19-258 259-293 294-374 375 og herover Indekset bygger på de typer faciliteter, som Lokale og Anlægsfonden har efterprøvet.

Facilitetsindeks 2013 19-258 259-293 294-374 375 og herover Indekset bygger på de typer faciliteter, som Lokale og Anlægsfonden har efterprøvet. Facilitetsindeks 2013 19-258 259-293 294-374 375 og herover Indekset bygger på de typer faciliteter, som Lokale og Anlægsfonden har efterprøvet. 6 Bananen er vendt om for de store byer Facilitetsindeks

Læs mere

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 1. Folkeoplysningsloven. Disse regler fastsættes efter lov om Folkeoplysning. 2. Undervisningens formål. Formålet

Læs mere

side 1 Åbent referat for Folkeoplysningsudvalgets møde den kl. 16:30 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Folkeoplysningsudvalgets møde den kl. 16:30 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Folkeoplysningsudvalgets møde den 10.12.2008 kl. 16:30 Tilgår pressen side 2 Poul Larsen forlod mødet under punkt 142 Indholdsfortegnelse: 135. Meddelelser og orientering... 3

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013 Aftenskoler Roskilde 1 Revision 2012 december 2013 Indholdsfortegnelse Indledning/Kommissorium 4 2. Sammenfatning 5 2.1 Generelle anbefalinger/forslag til ændringer til Roskilde Kommunes tilskudsregler

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere