Analyse af kommunernes administration af folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige foreningsarbejde for børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af kommunernes administration af folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige foreningsarbejde for børn og unge"

Transkript

1 Analyse af kommunernes administration af folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige foreningsarbejde for børn og unge Marts 2009 Gennemført af HAST Kommunikation for Dansk Ungdoms Fællesråd

2 1. Indledning Denne analyse er gennemført som første del af en samlet analyse af folkeoplysningslovens administration på kommunalt plan indenfor DUF-området. Den vil i løbet af første halvår af 2009 blive suppleret af en analyse baseret på udsendelse af spørgeskemaer til alle lokalforeningerne i DUFs medlemsorganisationer samt yderligere en analyse baseret på fokusgruppe-interviews med kommunalpolitikere og ansatte i de kommunale folkeoplysningsafdelinger. Disse tre analyser vil i sommeren 2009 blive sammenskrevet til en samlet rapport, der vil danne grundlag for beslutningerne i DUFs politiske organer om, hvordan organisationen skal forholde sig i forhold til en eventuel kommende revision af folkeoplysningsloven. Analysen er gennemført af HAST Kommunikation ved Hans Stavnsager, der er tidligere generalsekretær i DUF, og som var medlem af det udvalg nedsat af Undervisningsministeren, der forberedte den gældende udgave af folkeoplysningsloven. Analysen baserer sig på to sæt af data. For det første Velfærdsministeriets kommunale nøgletal, der fortæller noget om den enkelte kommunes ressourceforbrug på idræts- og fritidsområdet, samt de kommunale støtteordninger, der udmønter lovgivningen lokalt. Som forberedelse til analysen forsøgte vi at indhente de gældende tilskudsordninger fra alle landets 98 kommuner. I de fleste tilfælde kan de findes på den enkelte kommunes hjemmeside, men i ca. 10 tilfælde var det ikke muligt at indhente oplysninger af denne vej. Det er i sig selv tankevækkende, at ca. 10 pct. af landets kommuner ikke offentliggør regler, der har betydning for så mange borgere, på deres egen hjemmeside. I disse tilfælde blev der fulgt op telefonisk, og herved lykkedes det at få fremsendt trykte udgaver af tilskudsordningerne fra 3 kommuner. I resten af tilfældene var vi imidlertid nødt til at basere undersøgelsen på mundtlige oplysninger fra forvaltningen, og i enkelte tilfælde var det slet ikke muligt at få de ønskede oplysninger bl.a. med henvisning til at administrationen af loven var blevet uddelegeret fra kommunen til en række lokale paraplyorganisationer. Man må således konstatere, at det ikke er alle landets kommuner, der lever op til den informationsforpligtelse, der ligger i folkeoplysningsloven. 2

3 2. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... side 2 2. Indholdsfortegnelse... side 3 3. Resume... side 4 4. Kommunernes ressourceforbrug... side Ressourceforbrug i side Udvikling i ressourceforbrug fra 2004 til side 6 5. Aktivitets- og medlemstilskud... side Aldersopdeling af aktivitets- og medlemstilskud... side Beregning af aktivitets- og medlemstilskuddet... side Medlems- og aktivitetstilskuddets kobling til kontingent... side Tilskud til handicappede... side Tilskud til uddannelse... side Tilskud til specifikke aktiviteter... side Lokaleområdet... side Tilskud til egne lokaler... side Gebyrer på brug af offentlige lokaler... side Start- og udviklingspulje... side Andre støtteformer... side Folkeoplysningsudvalg... side 18 3

4 3. Resume I resumeet fremhæver vi i kort form de konklusioner, der er nærmere beskrevet i analysens øvrige afsnit. Det drejer sig om følgende: Ca. 10 af landets kommuner offentliggør ikke deres støtteordninger under folkeoplysningsloven på deres hjemmeside. I flere tilfælde er det heller ikke muligt at få tilsendt en skriftlig udgave af deres regler ved telefonisk henvendelse. Kommunerne bruger i gennemsnit 1264 kr. pr. år pr. indbygger på fritids- og idrætsområdet. Kommunerne i hovedstadsområdet bruger væsentligt flere penge på området end kommunerne i resten af landet. Ishøj er med kr. pr. år pr. indbygger den kommune, der bruger flest penge på fritid og idræt. Samsø ligger med 265 kr. i bunden. Udviklingen i kommunernes ressourceforbrug til fritid og idræt har i perioden fra ligget en anelse under den generelle prisudvikling. Alle kommuner giver en eller anden for medlems- eller aktivitetstilskud til medlemmer under 25 år. I 20 kommuner giver man højere tilskud til de under 18-årige end til de årige. I et enkelt tilfælde er tilskuddet 10 gange højere. 9 af landets kommuner giver medlems- eller aktivitetstilskud til de over 60-årige, mens 3 kommuner giver til de årige. 25 af landets kommuner giver et fast årligt beløb i medlemstilskud, mens resten baserer sig på forskellige pointsystemer. I ca. halvdelen af de kommuner, der bruger pointsystemer, tæller forskellige aktiviteter med forskellige vægt. I disse tilfælde tæller idrætten og samrådsorganisationerne så godt som alle steder højt i forhold til andre aktiviteter. I de kommuner, der arbejder med et fast årligt tilskud pr. medlem, ligger tilskuddet mellem 40 og 600 kr. pr. medlem pr. år. 65 af landets kommuner kobler medlems- og aktivitetstilskuddets størrelse direkte til kontingentets størrelse. 42 af landets kommuner giver et forhøjet tilskud til handicappede medlemmer. 78 af landets kommuner giver tilskud til uddannelse af ledere mv. 21 af landets kommuner giver tilskud til specifikke aktiviteter fx ferieaktiviteter, lejre mv. 36 af landets kommuner giver mindre end 75 pct. i lokaletilskud, mens 37 giver 75 pct. En række kommuner er begyndt at arbejde med differentierede lokaletilskud, hvor forskellige aktiviteter har forskellige tilskudsprocenter. 33 af landets kommuner opkræver gebyr ved lån af offentlige lokaler. 63 af landets kommuner har bevaret en eller anden form for start- og udviklingspulje. 78 af landets kommuner giver andre former for støtte end de allerede omtalte. Det drejer sig fx om støtte til trænerlønninger, eliteidrætsprojekter, kulturelle aktiviteter mv. 15 af landets kommuner har i dag ikke noget folkeoplysningsudvalg. 4

5 4. Kommunernes ressourceforbrug 4.1. Ressourceforbrug i 2008 Ifølge de kommunale nøgletal fra Velfærdsministeriet brugte landets kommuner i 2008 i gennemsnit 1264 kr. pr. indbygger til fritid og idræt. Dette tal dækker over kommunernes tilskud til børne- og ungdomsforeninger på det folkeoplysende område (typisk idrætten og DUF-området), men samtidig også over udgifter til drift af kommunens egne faciliteter på området. Et højt tal i den enkelte kommune er derfor ikke nødvendigvis udtryk for lukrative tilskudsordninger til foreningerne, men kan også være et udtryk for et højt aktivitetsniveau indenfor de kommunale institutioner på området. Alligevel kan det samlede tal selvfølgelig ses som udtryk for, i hvor høj grad den enkelte kommune prioriterer fritids- og idrætsområdet. Gennemsnitstallet på 1264 kr. pr. indbygger dækker over nogle ganske betydelige forskelle både mellem de enkelte kommuner men også regionalt. Det generelle billede er, at kommunerne i hovedstadsområdet bruger betydeligt flere penge end kommunerne i resten af landet, hvilket gennemsnittene for de enkelte regioner også tydeligt viser: Region Hovedstaden 1492 kr. pr. indbygger Region Sjælland 1158 kr. pr. indbygger Region Syddanmark 1106 kr. pr. indbygger Region Midtjylland 1211 kr. pr. indbygger Region Nordjylland 1207 kr. pr. indbygger Tabel 1: Kommunernes ressourceforbrug til fritid og idræt fordelt på regioner. Når man ser på enkeltkommuner bliver forskellene endnu større, som det ses af figur 1 og 2, der viser henholdsvis de ti kommuner, der bruger flest kr. pr. indbygger, og de 10, der bruger færrest Figur 1: De ti kommuner, der i 2008 brugte flest penge til idræt og fritid pr. indbygger. 5

6 Figur 2: De ti kommuner, der i 2008 brugte færrest penge til idræt og fritid pr. indbygger. Figur 1 illustrerer tydeligt den regionale forskel, som vi allerede har nævnt. Ud af de ti kommuner i landet, der bruger flest penge på området, ligger de 9 i omegnen af København. Herning er den eneste provinskommune, der ligger på niveau med hovedstaden. Tilsvarende er der ikke en eneste kommune fra Region Hovedstaden med, når man ser på de ti nærigste kommuner i figur 2. Generelt må man sige, at forskellene fra kommune til kommune er ganske markante. Ishøj lå i 2008 i toppen med et forbrug på kr. pr. indbygger, mens Samsø var den absolutte bundskraber med 265 kr. pr. indbygger. Det vil sige, at Ishøj altså bruger mere end 10 gange så mange kommunale ressourcer på området i forhold til Samsø. Og selv om vi ser bort fra Samsø, der ligger ekstremt lavt i forhold til alle andre kommuner, er der stadig langt fra Langelands forbrug på 674 kr. pr. indbygger til Ishøj. Når kommunerne derfor til tider hævder, at folkeoplysningsloven lægger for snævre rammer ned over dem, og at det er svært for dem at prioritere området op eller ned på grund af disse snævre rammer, er det svært at finde belæg for påstanden i tallene. Det er meget få om nogen andre serviceområder, hvor man kan opleve, at en kommune et sted i landet bruger mere end 10 gange så mange penge pr. indbygger, som en kommune et andet sted i landet Udvikling i ressourceforbrug fra 2004 til 2008 Fra 2004 (før strukturreformen trådte i kraft) til 2008 har der været en samlet vækst i kommunernes udgifter til idræt og fritid pr. indbygger på ca. 8,4 pct. Det ligger en anelse under den generelle prisudvikling, der i samme periode har ligger på knap 9 pct., men forskellen er beskeden, så samlet set har landets kommuner altså nogenlunde fastholdt prioriteringen af området også selv om den kommune økonomi i perioden har været under pres. 6

7 Også på dette område dækker gennemsnitstallene imidlertid over nogle meget store forskelle, som figur 3 og 4 illustrerer (henholdsvis de ti kommuner med den højeste og den laveste vækst i udgiften pr. indbygger til idræt og fritid) Figur 3: De ti kommuner, der har haft den største procentuelle vækst i deres udgifter til idræt og fritid i perioden Figur 4: De ti kommuner, der har haft den laveste procentuelle vækst i deres udgifter til idræt og fritid i perioden

8 Som det kan ses af både figur 3 og 4, er det vanskeligt at finde et entydigt geografisk mønster i forhold til, hvilke kommuner der har brugt flere eller færre midler på området. Det er dog tankevækkende, at der i såvel top- som bund-10 kun er en enkelt kommune fra Region Hovedstaden. Det er i provinskommunerne, der generelt bruger færre penge end hovedstadskommunerne, at de store udsving finder sted, og noget af forklaringen kan måske være, at det var her, at de fleste og største sammenlægninger fandt sted i forbindelse med strukturreformen. I øvrigt er det værd at bemærke, at den enlige hovedstadskommune, der har sneget sig med på listen over bund-ti, er Furesø, hvor de helt specielle forhold i forbindelse med Farum-sagen selvfølgelig har spillet en betydelig rolle. Ligesom det faktiske forbrug i 2008 udviste meget store forskelle fra kommune til kommune, gør udviklingen i ressourceforbruget det også. Den absolutte topscorer er Stevns Kommune med en vækst på 63,4 pct. over de fire år fra 2004 til 2008, mens bundskraberen er Furesø med et fald på 19,3 pct. Man må formode, at disse meget store udsving bliver mindre i de kommende år, efterhånden som sammenlægningen af kommuner som et led i strukturreformen efterhånden bliver fuldt implementeret. Men under alle omstændigheder er også disse tal et tydeligt bevis på de meget markante frihedsgrader, som landets kommuner har på dette område. 5. Aktivitets- og medlemstilskud Ifølge folkeoplysningslovens skal landets kommuner give en eller anden form for aktivitetstilskud til medlemmer under 25 år i folkeoplysende foreninger. Samtidig kan de give tilskud til medlemmer over 25 år, hvis de vil. Der eksisterer imidlertid ikke nogle lovkrav om, hvilken størrelse tilskuddet skal have, eller hvordan det skal udregnes og administreres Alders-opdeling af aktivitets- og medlemstilskuddet Alle landets kommuner giver en eller anden form for aktivitets- og/eller medlemstilskud og lever dermed op til lovgivningen på dette område. Men en række kommuner prioriterer gruppen mellem 18 og 25 år så lavt, at de næsten de facto har udelukket dem fra deres tilskudsordning. I en enkelt kommune stiller man fx krav om, at en forening skal have mindst 10 medlemmer under 18 år for overhovedet at kunne komme i betragtning til et medlemstilskud. En forening her vil altså kunne have adskillige hundrede medlemmer mellem 18 og 25 år, uden at de kan få et kommunalt tilskud til dem, hvilket ligger på grænsen af det lovlige. En række kommuner skelner mellem de under 18-årige og de årige i deres tilskudsordning, som det ses i tabel 2: Antal kommuner, hvor under 18-årige udløser højere tilskud end årige: 20 Antal kommuner, hvor der er samme tilskud til alle under 25-årige: 77 Antal kommuner, hvor under 18-årige udløser lavere tilskud end årige: 0 Antal kommuner, der ikke har oplyst om deres aktivitetstilskud 1 Tabel 2: Fordeling af det kommunale medlems- og aktivitetstilskud til de under 25-årige. I det omfang, hvor der sker en forskelsbehandling af børn og unge, sker den altså entydigt til fordel for de under 18-årige. Og i nogle kommuner er forskellen ganske betydelig i det mest ekstreme tilfælde tæller 8

9 de under 18-årige medlemmer 10! gange højere end de årige år år 60-? År Figur 5. Antallet af kommuner, der giver medlems- og eller aktivitetstilskud til forskellige aldersgrupper af medlemmer. (1 kommune har ikke oplyst deres tilskudsregler på området). Figur 5 viser, at det samlet set i høj grad er børn og unge, der prioriteres i de kommunale støtteordninger. Alle 97 kommuner, der har oplyst deres støtteordninger på dette område, giver en eller anden form for støtte til denne aldersgruppe, mens kun 3 kommuner giver støtte til de årige. Lidt flere giver til pensionister, men med 9 kommuner, der giver til denne aldersgruppe, er det stadig et meget lille mindretal Beregning af aktivitets- og medlemstilskuddet Der findes næsten lige så mange forskellige måder at beregne aktivitets- og medlemstilskuddet på, som der findes kommuner. Traditionelt har de fleste kommuner fastsat et fast beløb pr. medlem pr. år, men denne type tilskudsmodel er efterhånden blev udfaset i de fleste kommuner, som tabel 3 viser: Antal kommuner med fast årligt tilskud pr. medlem 25 Antal kommuner uden fast årligt tilskud pr. medlem 72 Antal kommuner der ikke har oplyst deres tilskudsmodel 1 Tabel 3: Antal kommuner, der anvender forskellige tilskudsmodeller. I de kommuner, hvor man er gået væk fra et fast årligt tilskud pr. medlem, anvender man i stedet typisk en point-model, hvor forskellige pointtal tildeles de forskellige medlemmer efter forskellige kriterier, og hvor man til sidst gør det samlede pointtal op og fordeler den afsatte budgetramme efter dette tal. Fordelen ved sidstnævnte model er indlysende set fra kommunens synsvinkel, idet risikoen for budgetoverskridelser her er elimineret. Til gengæld er modellen langt vanskeligere at gennemskue for de ansøgende foreninger, idet de ikke kender deres tilskud, før alle ansøgninger er indkommet og behandlet. Specielt foreninger, der ikke har søgt tilskud før, vil have meget svært ved at forudse, hvilket tilskud de kan forvente. Af de 72 kommuner, der arbejder med point-systemer under en eller anden form, er der mange, der vægter medlemmerne efter forskellige kriterier. I afsnit 5.1. er den aldersmæssige opdeling nævnt, men endnu flere kommuner (ca. halvdelen af de 72) vægter medlemmerne, alt efter hvilken type aktiviteter de deltager i. I nogle kommuner er opdelingen baseret på, hvor mange aktivitetstimer, det enkelte medlem deltager i, men i andre kommuner har man besluttet udførlige lister over forskellige aktiviteter, og hvor 9

10 meget de vægter i forhold til hinanden. I denne type vægtninger tæller idrætten (og især de store og traditionelle idrætsgrene som håndbold og fodbold) højt, mens mindre og nyere aktivitetsområder tæller lavt. I forhold til de 25 kommuner, der arbejder med faste årlige tilskud pr. medlem, er der stor forskel på dette tilskuds størrelse, som figur 6 viser: kr kr kr kr. Figur 6: Størrelsen af medlemstilskuddet pr. år i de kommuner, der giver fast medlemstilskud. Figuren viser antallet af kommuner indenfor de forskellige beløbs-størrelser. I langt de fleste kommuner ligger tilskuddet et sted mellem 100 og 300 kr. pr. år., men spændet går fra 40 kr. til 600 kr. pr. medlem Medlems- og aktivitetstilskuddets kobling til kontingentet I Folkeoplysningsloven nævnes kontingentbetaling som en betingelse for, at en forening kan opnå status som tilskudsberettiget. Der nævnes imidlertid ingenting om en bestemt kontingentstørrelse, men alligevel kobler mange af landets kommuner direkte tilskuddets størrelse til kontingentets størrelse typisk således at tilskuddet ikke kan være større end det indbetalte kontingent. Figur 7 viser, hvor mange kommuner der bruger denne praksis. 10

11 Uoplyst; 2 Nej; 31 Ja; 65 Figur: Kobler kommunen medlems- og/eller aktivitetstilskuddet direkte til kontingentets størrelse? 5.4. Tilskud til handicappede Folkeoplysningsloven åbner op for, at kommunen kan vælge at give særlige tilskud til grupper med særlige behov, og en del kommuner bruger dette til at give et forhøjet eller særligt tilskud til handicappede medlemmer. Et sådant forhøjet tilskud må imidlertid ikke forveksles med et kommunalt tilskud til de egentlige handicap-organisationer, der typisk gives som en del af de kommunale støttemidler til det frivillige sociale arbejde i kommunen. I stedet handler det om, at en folkeoplysende forening kan få et særligt tilskud, hvis den blandt sine medlemmer har handicappede. Figur 8 viser, hvor mange kommuner der giver særlige tilskud til handicappede medlemmer i folkeoplysende foreninger. Uoplyst; 1 Ja; 42 Nej; 55 11

12 Figur 8: Giver kommunen særlige tilskud til handicappede medlemmer af de folkeoplysende foreninger? Som man kan se af figur 8, er det mindre end halvdelen af landets kommuner, der giver særlige tilskud til handicappede medlemmer. I de fleste tilfælde gives disse tilskud som et forhøjet pointtal til handicappede medlemmer (hvis kommunen arbejder med et pointsystem) og/eller som en særregel om, at alle handicappede medlemmer (også de over 25-årige) udløser et medlemstilskud. I enkelte kommuner er der også særlige tilskud til de ekstra omkostninger, som handicappede medlemmer måtte medføre fx i forhold til transport til aktiviteter mv. Det relativt lave antal kommuner, der giver særlige tilskud til handicappede, må give anledning til overvejelser om, hvorvidt det er et område, hvor loven skal præciseres i en kommende revision. 6. Tilskud til uddannelse Når man bevæger sig væk fra medlems- og/eller aktivitetstilskuddet, forsvinder folkeoplysningslovens krav til kommunerne (bortset fra lokaletilskuddet, der har sin helt egen position). Det betyder imidlertid ikke, at der ikke findes andre former for tilskud. Næsten alle kommuner giver en eller anden form for supplement til medlems- og aktivitetstilskuddet, men det nærmere indhold er ekstremt forskelligt fra kommune til kommune og er i vidt omfang bestemt af traditioner i kommunen. Det mest udbredte tilskud efter medlems- og aktivitetstilskuddet er tilskud til foreningernes egne uddannelsesaktiviteter. Årsagen til dette skal formentlig findes i historien, hvor den gamle fritidslov forpligtede kommunerne til at give et sådant tilskud, og den tradition er åbenbart blevet hængende mange steder, som figur 9 viser: Uoplyst; 1 Nej; 19 Ja; 78 Figur 9: Giver kommunen tilskud til foreningernes uddannelsesaktiviteter? Typisk gives uddannelsestilskuddet som en procentdel af de faktiske udgifter til kurser, og i en del kommuner skelnes der mellem, hvilken type kurser man kan få tilskud til. Flere steder har man i reglerne 12

13 forhåndsgodkendt de kurser, som DIF, DGI og disses medlemsforbund afholder, mens alle andre kurser skal godkendes af folkeoplysningsudvalget. Enkelte steder er DUF medtaget som forhåndsgodkendt kursusarrangør, men det er et meget lille mindretal, og modsat har en enkelt kommune fastsat i deres regler, at der kun gives tilskud til kurser indenfor idrætsområdet uanset hvem der arrangerer dem. 7. Tilskud til specifikke aktiviteter Ud over det generelle aktivitets- og medlemstilskud giver en række kommuner tilskud til specifikke aktiviteter, som det fremgår af figur 10. Det er meget forskelligt, hvad tilskuddet går til, men nogle eksempler kan være ferie-aktiviteter for kommunens børn og unge eller aktiviteter, der afvikles sammen med søsterforeninger i kommunens venskabsbyer. Som man kan se, er det kun omkring en femtedel af kommunerne, der giver denne form for tilskud, og samlet set er der ikke nogen tvivl om, at de fylder meget lidt økonomisk. Der er derfor næppe megen idé i at bruge al for meget energi på dem i forbindelse med en eventuel kommende revision af loven. Uoplyst; 2 Ja; 21 Nej; 75 Figur 10. Giver kommunen tilskud til specifikke aktiviteter? 8. Lokale-området 8.1. Tilskud til egne lokaler Tilskuddet til egne lokaler er det tilskud, der samlet fylder langt mest økonomisk på foreningsområdet. Derfor var det også det tilskud, der udløste de hårdeste forhandlinger i forbindelse med den sidste revision af folkeoplysningsområdet, bl.a. fordi KL og Finansministeriet havde indgået en aftale om, at det helt skulle afskaffes som lovbundet tilskud. Resultatet af forhandlingerne blev, at den minimale tilskudsprocent blev 13

14 sat ned fra 75 til 65 pct. med en klar besked fra kommunal side om, at muligheden for at sænke lokaletilskudsprocenten kun ville blive brugt i helt ekstreme tilfælde. I dag kan vi imidlertid se, at mange kommuner har taget muligheden for at sænke tilskuddet til sig, som det fremgår af figur kommuner eller mere end hver tredje ligger i dag under det minimale niveau fra før 2000 på 75 pct. Og yderligere 37 kommuner ligger på de 75 pct., mens det kun er 6 af landets 98 kommuner, der giver det maksimale tilskud på 100 pct. DUFs frygt i forhold til, at en lavere minimal tilskudsprocent i loven ville blive brugt til en generel sænkelse af tilskuddene, er altså til fulde blevet dokumenteret pct. 75 pct pct. 100 pct. Figur 11: Fordeling af kommunernes lokaletilskudsprocent. Figuren viser antal kommuner i hver tilskudskategori. Geografisk er det i øvrigt interessant at konstatere, at kommunerne i hovedstadsområdet generelt ligger meget lavt i lokaletilskudsprocent. Forklaringen på dette skal formentlig findes i de forskellige ejerforhold til idræts- og fritids-faciliteterne rundt om i landet. Det generelle billede er her, at kommunerne i Region Hovedstaden i meget vidt omfang ejer faciliteterne, hvorfor det kun er et meget lille mindretal af foreninger, der har en interesse i niveauet for tilskud til egne lokaler. Til gengæld har dette lille mindretal så også markant dårligere vilkår end det store flertal bl.a. fordi de fleste af disse kommuner ikke opkræver gebyr for brug af kommunale lokaler. Et særligt bekymrende aspekt, som undersøgelsen har afdækket, er, at en række kommuner i deres tilskudsordninger opererer med variable lokaletilskudsprocenter. Alt i alt drejer det sig om 7 kommuner, der på forskellig vis har differentierede lokaletilskudsprocenter. I et par af kommunerne giver man 100 pct. i lokaletilskud, hvis lokalet ligger indenfor kommunens grænser, men en lavere procent, hvis det ligger udenfor. I andre kommuner differentierer man efter aktivitetens indhold, således at idræt og spejdere fx får 100 pct., mens alle andre får 75 pct. Det er tvivlsomt, hvorvidt sådanne selektive lokaletilskudsprocenter ligger indenfor folkeoplysningslovens rammer (det var i hvert fald ikke intentionen, da loven blev formuleret). 14

15 8.2. Gebyrer på brug af offentlige lokaler Hovedprincippet i folkeoplysningsloven er, at offentlige lokaler skal stilles gratis til rådighed for folkeoplysende foreninger. Kommunen har dog mulighed for at opkræve et gebyr for brugen, men gebyret skal i givet fald gå til at nedbringe egenfinansieringen for de foreninger, der har egne lokaler. Figur 12 viser, hvor mange kommuner, der i dag opkræver en eller anden form for gebyr på brugen af offentlige lokaler. Det drejer sig om temmelig præcis en tredjedel af landets kommuner. Ja; 33 Nej; 65 Figur 12: Opkræver kommunen gebyr ved brug af offentlige lokaler? Langt de fleste kommuner, der opkræver gebyr, ligger i provinsen. Som nævnt i afsnit 8.1. skyldes det primært de forskellige ejerforhold, hvor kommunerne i hovedstaden ejer næsten alle faciliteter. Og eftersom gebyret som nævnt skal bruges til at nedbringe egenfinansieringen for foreninger med egne lokaler, er det ikke muligt at kræve gebyr op, når der så godt som ikke er nogen foreninger i kommunen med egne lokaler. Det er forskelligt fra kommune til kommune, om det er alle offentlige lokaler, der opkræves gebyr for brugen af. I en række kommuner omfatter gebyrordningen kun idrætshaller og lignende, mens fx lokaler på folkeskolerne stilles gratis til rådighed. 9. Start- og udviklingspulje 15

16 I den oprindelige udgave af den gældende folkeoplysningslov var det lovpligtigt, at kommunerne skulle afsætte 5 pct. af deres udgifter til folkeoplysning til en start- og udviklingspulje, der både skulle hjælpe nye initiativer i eksisterende foreninger videre og hjælpe nye foreninger til at blive etableret og tilskudsberettiget efter de ordinære regler. For 4 år siden blev den forpligtelse imidlertid afskaffet, og figur13 viser, hvor mange kommuner der siden da har benyttet sig af muligheden for at nedlægge puljen. Uoplyst; 1 Nej; 34 Ja; 63 Figur 13: Har kommunen er start- og udviklingspulje? Som man kan se, er det mere end en tredjedel af landets kommuner, der i dag ikke har mulighed for at give støtte til nye initiativer og nye foreninger. Og af de resterende to tredjedele er det langt fra alle, der har beholdt deres pulje på det oprindelige lovpligtige niveau. Alt andet lige er det derfor blevet væsentligt vanskeligere at starte nye foreninger i store dele af landet, og netop denne problemstilling er vigtig for børne- og ungdomsorganisationerne, der normalt er præget af en større udskiftning blandt ikke alene medlemmer men også lokalforeninger end de store aktivitetsområder. 10. Andre støtteformer I vores undersøgelse har vi registreret de kommuner, der har andre støtteformer end de allerede nævnte (medlems- og aktivitetstilskud, støtte til uddannelse, støtte til specifikke aktiviteter, støtte til handicappede, lokaletilskud samt start- og udviklingstilskud). Denne kategori er derfor et opsamlingsheat og er i sagens natur en meget sammensat størrelse. Det er dog tankevækkende, at kategorien i mange kommuner dækker over en eller anden form for støtte til trænerlønninger i de folkeoplysende foreninger. Dette er ikke en støtteform, der tidligere har fyldt særligt meget, men det virker, som om den er i fremgang i øjeblikket formentlig som resultat af at flere og flere idrætsklubber benytter sig af lønnede trænere. 16

17 I en del kommuner dækker Andre støtteformer også over specielle støtteordninger til eliteidrætten, der heller ikke tidligere har haft tradition for at være tilknyttet folkeoplysningsområdet, men hvor det nu ser ud til, at flere og flere kommuner finansierer i hvert fald dele af deres satsning på eliteområdet med midler fra folkeoplysningen. Figur 14 viser, hvor mange kommuner der har andre støtteordninger end de allerede omtalte. Nej; 20 Ja; 78 Figur 14: Har kommunen andre støtteordninger end de allerede opgivne? 11. Folkeoplysningsudvalg For fire år siden blev det gjort valgfrit for kommunerne, om de ville have et folkeoplysningsudvalg eller ej. Dengang forventede man, at muligheden for at afskaffe udvalget kunne ville blive brugt ganske få steder i landet, men som figur 15 viser, er det et ikke ubetydeligt antal kommuner, der har benyttet sig af muligheden og flere overvejer at gøre det, når udvalgene skal nyudpeges i starten af

18 Nej; 15 Ja; 83 Figur 15: Har kommunen et folkeoplysningsudvalg? I de kommuner, hvor folkeoplysningsudvalget er blevet afskaffet, er det meget forskelligt, hvilke modeller man har valgt i stedet. I nogle kommuner er udvalgets kompetencer simpelthen blevet lagt over i et politisk udvalg (fx et kultur- og fritidsudvalg), hvor kommunalpolitikerne så egenhændigt træffer de afgørelser, som brugerne tidligere blev involveret i. Denne model sikrer naturligvis kommunen maksimal indflydelse på beslutningerne på området, men til gengæld betyder den også, at foreningerne bliver flyttet meget langt væk fra beslutningerne. I andre kommunerne har man valgt at lægge størstedelen af folkeoplysningsudvalgets kompetencer ud til de eksisterende foreningsparaplyer i kommunen. Det flytter beslutningerne meget tæt på foreningerne (i hvert fald dem, der er medlemmer af de forskellige paraplyer), men til gengæld medfører det en række andre problemer. For det første skaber det nogle meget uigennemsigtige tilskudsordninger, når hvert område beslutter og administrerer sine egne regler. I en enkelt kommune var det fx umuligt for os at få oplyst noget om kommunens regler på folkeoplysningsområdet, fordi de kun kunne henvise til de enkelte paraplyers egne regler. For det andet giver det paraplyerne en anden rolle, når de ikke længere (kun) er interesseorganisation for deres medlemmer men også en forvaltningsmyndighed, der fordeler offentlige midler. For det tredje er der langt fra i alle kommuner velfungerende paraplyer på alle foreningsområder. Og for det fjerde vil der være foreninger, der falder ned mellem paraplyerne, og som vil have meget svært ved at overskue deres muligheder for at få tilskud under folkeoplysningsloven. 18

Fokusgruppeanalyse af de kommunale forvaltningers syn på folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Fokusgruppeanalyse af de kommunale forvaltningers syn på folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde Fokusgruppeanalyse af de kommunale forvaltningers syn på folkeoplysningsloven i forhold til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde Juni 2009 Gennemført af HAST Kommunikation for Dansk Ungdoms Fællesråd

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. GENERELLE OPLYSNINGER Afleveringsfrister: Ansøgning om aktivitetstilskud Aflevering

Læs mere

TILSKUDSORDNING Idræts- & Fritidsområdet

TILSKUDSORDNING Idræts- & Fritidsområdet TILSKUDSORDNING Idræts- & Fritidsområdet Indholdsfortegnelse Forord Er jeres forening tilskudsberettiget? Før I går i gang Medlemstilskud Aktivitetstilskud Kursus- og uddannelsestilskud Materialetilskud

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Regler for tilskud

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Regler for tilskud Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Regler for tilskud 1 INDHOLD GENERELLE OPLYSNINGER 3 Formål. 3 Betingelser.. 4 Særlige bestemmelser.. 4 Ansøgning 4 Regnskab og revision 4 Ansøgningsfrister 4

Læs mere

Skive-ordningen respekterer foreningernes forankring i de lokale miljøer, med respekt for foreningernes forskelligheder.

Skive-ordningen respekterer foreningernes forankring i de lokale miljøer, med respekt for foreningernes forskelligheder. Skiveordningen 2007 Formål 1. Skive-ordningens formål er i henhold til Lov om støtte til folkeoplysning at yde tilskud til foreninger, herunder idrætsforeninger, børne- og ungdomsorganisationer og andre,

Læs mere

Reviderede. retningslinier for. tilskud til foreninger. i henhold til. Folkeoplysningsloven

Reviderede. retningslinier for. tilskud til foreninger. i henhold til. Folkeoplysningsloven Reviderede retningslinier for tilskud til foreninger i henhold til Folkeoplysningsloven 2008 1 Godkendelse af folkeoplysende foreninger...3 1.1 Der ydes tilskud til...3 1.2 Der ydes ikke tilskud til...3

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

Betingelser for godkendelse som folkeoplysende forening i Hillerød Kommune

Betingelser for godkendelse som folkeoplysende forening i Hillerød Kommune Betingelser for godkendelse som folkeoplysende forening i Hillerød Kommune Godkendt af Folkeoplysningsudvalget den 7. april 2011. Indhold Faktaoplysninger... 3 En forening, der tilbyder folkeoplysende

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Revision. Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven

Revision. Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven Revision Retningslinjer for revision af kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012. REVISIONSVEJLEDNING... 3 KRAV TIL FORENINGEN...

Læs mere

Kommunale tilskud til fodboldklubberne

Kommunale tilskud til fodboldklubberne Kommunale til fodboldklubberne En kortlægning af de kommunale sordninger til fodboldklubberne i Jylland. Udgivet af Jydsk Boldspil-Union november 2007. 2. udgave, februar 2008 Kommunale til fodboldklubberne

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Retningslinjer for og vejledning til aktivitetstilskud i Ikast Brande Kommune

Retningslinjer for og vejledning til aktivitetstilskud i Ikast Brande Kommune Retningslinjer for og vejledning til aktivitetstilskud i Ikast Brande Kommune Denne vejledning er også gældende for foreninger som søger aktivitetstilskud til handicappede aktivitetsudøvere. Indledning

Læs mere

Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed

Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed Tilskudsordninger for folkeoplysende virksomhed Skanderborg Kommune Vedtaget af Skanderborg Kommune den 27. marts 2014 1 Tilskud til den folkeoplysende virksomhed Indledende bemærkninger Nærværende regelsæt

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder. Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...

Læs mere

Driftstilskud til lokaler

Driftstilskud til lokaler Driftstilskud til lokaler Retningslinjer for driftstilskud til lokaler til folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012 og

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Informationsmøde for foreningsledere. 5. februar 2014

Bornholms Regionskommune. Informationsmøde for foreningsledere. 5. februar 2014 Bornholms Regionskommune Informationsmøde for foreningsledere 5. februar 2014 (Husk revisorerne i 2014) Foreningsåret 1. april Ansøgning medlemstilskud 2014 1. april Regnskab lokaletilskud 2013 1. april

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler Lokaletilskud til foreninger for egne eller lejede lokaler Kort og godt om lokaletilskud Aarhus Kommune støtter børne- og ungdomsaktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven. Det sker primært på tre

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Referat af møde i. Folkeoplysningsudvalget. torsdag, den 15. februar 2007, kl. 17.30 på. Pandrup Rådhus, mødelokale 1

Referat af møde i. Folkeoplysningsudvalget. torsdag, den 15. februar 2007, kl. 17.30 på. Pandrup Rådhus, mødelokale 1 Ad hoc - Folkeoplysningsudvalg J.NR.: Referat af møde i Folkeoplysningsudvalget torsdag, den 15. februar 2007, kl. 17.30 på Pandrup Rådhus, mødelokale 1 Ad hoc - Folkeoplysningsudvalg 6 J.NR.: 18.14.00

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget den 5. december 2007. Folkeoplysningsudvalget. Referat. Onsdag den 5. december 2007. kl. 16.30-18.00

Folkeoplysningsudvalget den 5. december 2007. Folkeoplysningsudvalget. Referat. Onsdag den 5. december 2007. kl. 16.30-18.00 Sønderborg Kommune Folkeoplysningsudvalget Referat Onsdag den 5. december 2007 kl. 16.30-18.00 Lokale: Mødelokale i Kultur og Fritid, Rådhustorvet 5, 2. sal Kl. 18.00 inviteres til julefrokost på Brøggeriet,

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 7. maj 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Temadrøftelse - Professor Bjarne Ibsen SDU - Indlæg vedrørende

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Fo Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Retningslinjer for tilskud til aktiviteter r Allerød Kommune Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger... 4 Formål... 4 Lovgrundlag... 4 Regler og vejledninger

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 KULTURSTYRELSEN H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 jf. 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 1. Folkeoplysningsloven. Disse regler fastsættes efter lov om Folkeoplysning. 2. Undervisningens formål. Formålet

Læs mere

Tilskudsordning for foreninger i Frederikshavn kommune

Tilskudsordning for foreninger i Frederikshavn kommune Tilskudsordning for foreninger i Frederikshavn kommune (gældende fra og med 1. januar 2016) Hvem kan få tilskud Tilskudsordningen for foreninger i Frederikshavn kommune skal støtte det frivillige folkeoplysende

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Page 1 of 6 Referat Folkeoplysningsudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. Fraværende Til stede 22. november 2004 17:30 Mødelokale 2 Hans Krarup Olesen med afbud Indholdsfortegnelse 1. Budget 2005 for

Læs mere

Frederikshavner Ordningen

Frederikshavner Ordningen Frederikshavner Ordningen 1. januar 2014 Indhold Hvad er Frederikshavner Ordningen? 4 Hvem kan få tilskud? 5 Forudsætninger for at modtage tilskud 5 Generelt 5 Begrænsninger 6 Børneattester 6 Hvad kan

Læs mere

Tilskud til ungdomsklubber i Struer Kommune omfattet af folkeoplysningslovens regler

Tilskud til ungdomsklubber i Struer Kommune omfattet af folkeoplysningslovens regler Tilskud til ungdomsklubber i Struer Kommune omfattet af folkeoplysningslovens regler Hjerm Ungdomsklub Resen-Humlum-Bremdal Ungdomsklub Ungt Forum i Asp Vejrum Ungdomsklub Struer Kommune Sekretariatet

Læs mere

Foreninger, der ønsker at søge et eller flere af nedenstående tilskud, skal fremsende ansøgning herom senest 20. januar 2015.

Foreninger, der ønsker at søge et eller flere af nedenstående tilskud, skal fremsende ansøgning herom senest 20. januar 2015. NYT FRA KULTUR- OG FRITIDSMEDARBEJDER SUSANNE PETERSEN susanne.petersen@kalundborg.dk - tlf. 59 53 59 15 Ansøgning om tilskud fra Folkeoplysningsudvalget Foreninger, der ønsker at søge et eller flere af

Læs mere

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013 Aftenskoler Roskilde 1 Revision 2012 december 2013 Indholdsfortegnelse Indledning/Kommissorium 4 2. Sammenfatning 5 2.1 Generelle anbefalinger/forslag til ændringer til Roskilde Kommunes tilskudsregler

Læs mere

Rapport om Dansk Ungdoms Fællesråds fremtidige indsats på det kommunale område

Rapport om Dansk Ungdoms Fællesråds fremtidige indsats på det kommunale område Øst er b r o gad e 17C 5600 Faab or g Tlf. 6265 1011 Mo b il: 2081 1272 Rapport om Dansk Ungdoms Fællesråds fremtidige indsats på det kommunale område 0. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... side 3 1.1.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 73/2010 (1. afdeling) Jetsmark Idrætsforening (advokat Ole Borch) mod Jammerbugt Kommune (advokat Mogens Moe) Biintervenienter til støtte for appellanten:

Læs mere

Vejledning for revisor

Vejledning for revisor Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Vestergade 55, 2. Postboks 619, 8100 Århus C Tel 8940 4857 og 8940 4867 epost sport-fritid@aarhus.dk www.aarhuskommune.dk 02 / 2009 Vejledning for revisor

Læs mere

Møde i Folkeoplysningsudvalget. tirsdag den 19. august 2003, Kl. 17.00. i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1.

Møde i Folkeoplysningsudvalget. tirsdag den 19. august 2003, Kl. 17.00. i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Møde i tirsdag den 19. august 2003, Kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Meddelelser * 2. Godkendelse af Ballerup Wildhorse Lindedancers * 3. Udvalgets konference den 5. - 6. september

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Retningslinier for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune fra 1. januar 2015

Retningslinier for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune fra 1. januar 2015 Retningslinier for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune fra 1. januar 2015 Vedtaget af Folkeoplysningsudvalget 1. december 2014 Ændrede retningslinjer vedtaget af Kultur- og Fritidsudvalget 7. januar

Læs mere

Frederikshavner Ordningen

Frederikshavner Ordningen Frederikshavner Ordningen 1 FORMÅL Frederikshavner Ordningen har til formål at yde tilskud til foreninger, der igangsætter aktiviteter, der primært giver børn og unge under 25 år mulighed for at deltage

Læs mere

Foreninger og Kolding Kommune

Foreninger og Kolding Kommune Foreninger og styres af et politisk valgt Byråd, som består af 25 medlemmer Administrativ organisering Direktion Centralforvaltningen Arbejdsmarked (Jobcenter) Koncernstabe - Økonomi, HR, IT og Kommunikation

Læs mere

Rådgiverpuljen. Mette Thybo

Rådgiverpuljen. Mette Thybo Rådgiverpuljen Mette Thybo 30 mio. bliver til min. 748 tilsagn Pct. 2009 og 2010 Tilsagn* Region Hovedstaden 28,1 8.430.000 210 Region Sjælland 16,0 4.800.000 120 Region Syddanmark 21,4 6.420.000 160 Region

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 22-04-2015 17:00 Mødeafholdelse Kulturskolerne Duntzfelts Allé 8, 2 sal, 2900 Hellerup Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget

Læs mere

Frederikshavner Ordningen

Frederikshavner Ordningen Frederikshavner Ordningen En tilskudsordning for Frederikshavn Kommune GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2008 1 1 FORMÅL. Frederikshavner Ordningen har til formål at yde tilskud til foreninger, der igangsætter aktiviteter,

Læs mere

I. Folkeoplysende voksenundervisning

I. Folkeoplysende voksenundervisning Sendes senest den 27. maj 2009 til 2008 UNI-C Statistik & Analyse Vermundsgade 5 2100 København Ø Kommunens navn og adresse Kommunenr.: Kommunenavn: Statistikoplysninger vedrørende lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Rammer og vilkår - retningslinjer for tilskud

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Rammer og vilkår - retningslinjer for tilskud Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Rammer og vilkår - retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. 4 Formål.

Læs mere

Referat af møde i Folkeoplysningsudvalget

Referat af møde i Folkeoplysningsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 10-06-2015 17:00 Mødeafholdelse på Gentofte Rådhus, lokale D Protokollen blev læst og mødet hævet kl: 1740 Tilstede: Anne Hjorth,

Læs mere

Lejrpladsleje - en Bifrostguide

Lejrpladsleje - en Bifrostguide Lejrpladsleje - en Bifrostguide Lokalestøtte til scenarier og foreningsture En Bifrost-guide til at søge lokalestøtte til dit rollespil ved at bruge lejrpladsleje reglerne af Søren Ebbehøj og Troels Barkholt

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser...

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser... Møde i tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1... Meddelelser... 2 2... Foreningsberetninger 2004... 2 3... Godkendelse af internt kursus for FDF Ballerup...

Læs mere

Social og Sundhed Tilskudsordninger for foreninger

Social og Sundhed Tilskudsordninger for foreninger Social og Sundhed Tilskudsordninger for foreninger Indhold Forord...3 Ansøgningsfrister og skemaer... 4 Ansøgning om medlemstilskud...5 Budget/Fordeling af tilskud... 7 Egne notater... 15 Fordeling af

Læs mere

RANDERSORDNINGEN 2012

RANDERSORDNINGEN 2012 RANDERSORDNINGEN 2012 Randersordningen er Randers Kommunes tilskudsordning til frivillige folkeoplysende foreninger under folkeoplysningsloven. Tilskudsordningen omfatter kursustilskud, medlemstilskud,

Læs mere

Regnskabs- og revisionsbestemmelser. for det folkeoplysende foreningsarbejde & folkeoplysende voksenundervisning

Regnskabs- og revisionsbestemmelser. for det folkeoplysende foreningsarbejde & folkeoplysende voksenundervisning Regnskabs- og revisionsbestemmelser for det folkeoplysende foreningsarbejde & folkeoplysende voksenundervisning Indhold Regnskabs- og revisionsbestemmelser... 3 Bestemmelser gældende for alle tilskud...

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Godkendt i EKFU120814 (dok 480-2014-901417) 1 INDHOLD: Formål... 3 Hvem kan få tilskud... 3 Hvad ydes der tilskud til...

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Referat Dato: Mandag den 22. juni 2015 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Svømmeklubben Pilehaveskolen Horsbred 197 A Indgang til højre for svømmehallen

Læs mere

Retningslinier for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune fra 1. januar 2012

Retningslinier for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune fra 1. januar 2012 Retningslinier for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune fra 1. januar 2012 Vedtaget af Kulturudvalget 1. september 2011 VIBORG KOMMUNE Kultur og Service December 2011 2011/35005-012 07-12-2011 13:51:19

Læs mere

Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket

Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket 1 Formål: Brønderslev Ordningens formål er at yde hjælp til selvhjælp for de i kommunen hjemmehørende og i samvirket optagne foreninger, der ud fra sine aktiviteter

Læs mere

Søg tilskud til din forening med Fredensborg Reglerne

Søg tilskud til din forening med Fredensborg Reglerne Søg tilskud til din forening med Fredensborg Reglerne Fredensborg Reglerne er regelsættet for tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde i Fredensborg Kommune. Denne folder oplyser om tilskudsmuligheder

Læs mere

Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde FOLKEOPLYSNING I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Tilskudsordning for Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde i Vesthimmerlands Kommune Kontaktpersoner i Kultur, Plan og Fritid Else G. Andersen Lise Aslak

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

BØRNE- OG UNGEFORENINGER

BØRNE- OG UNGEFORENINGER BØRNE- OG UNGEFORENINGER Medlemstilskud, retningslinjerne 4.3.1 Aldersgrupperne 0 12 år og 19 24 år modtager tilskud med faktor 1, mens aldersgruppen 13 18 år modtager tilskud med faktor 2. For handicappede

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 18-02-2015 17:00 Mødeafholdelse på Frivilligcenter Gentofte, Smakkegårdsvej 71 th. 2820 Gentofte Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget

Læs mere

Foreningsarbejdet 2014

Foreningsarbejdet 2014 Tilskudsregler for Kultur & Fritid 2014 Indholdsfortegnelse Foreningsarbejdet 2014... 3 Folkeoplysende foreninger... 4 Børneattester... 5 Medlemstilskud... 5 Åbne klubber...6 Lokaletilskud...6 Lokaletilskud

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Kalundborg Kommunes regler og retningslinjer indenfor folkeoplysningsområdet.

Kalundborg Kommunes regler og retningslinjer indenfor folkeoplysningsområdet. Kalundborg Kommunes regler og retningslinjer indenfor folkeoplysningsområdet. Reglerne indenfor folkeoplysningsområdet er dels lovbestemte, herunder indhentelse af børneattest, vederlagsfri lån af ledige

Læs mere

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 12. december 2007. Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 12. december 2007. Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre Referat fra møde i onsdag den 12. december 2007 Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden 12.12.07... 3 2. FOU - Efterretninger 12.12.07... 4

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget kl. 17:00 Byrådssalen Jammerbugt Kommune Folkeoplysningsudvalget Punkter på åbent møde: 37. Bemærkninger til referat fra sidste møde...1 38. Nyt fra formanden...2 39. Nyt

Læs mere

Skiveordningen 2012 1

Skiveordningen 2012 1 Skiveordningen 2012 1 Formål 1. Skive-ordningens formål er i henhold til Lov om støtte til folkeoplysning at yde tilskud til foreninger, herunder idrætsforeninger, børne- og ungdomsorganisationer og andre,

Læs mere

Kommuneundersøgelse 2007 - Børneulykkesforsikring

Kommuneundersøgelse 2007 - Børneulykkesforsikring Kommuneundersøgelse 2007 - Børneulykkesforsikring Metodebeskrivelse I august 2007 sendte vi spørgeskemaer via e-mail til 96 af landets 98 kommuner (vi fik ikke sendt spørgeskema til Solrød og Rebild kommune)

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE 5.november 2013

ISHØJ KOMMUNE 5.november 2013 ISHØJ KOMMUNE 5.november 2013 Byråd & Kultur Kulturafdelingen Kultur og Fritidscentret Den 23. november 2005 I:\\tilskudsregler FORSLAG TIL REVISION af LOKALEREGULATIVET Regulativ for benyttelse af kommunale

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole

Tilskudsguide. Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide Sådan får du tilskud til din aftenskole Tilskudsguide_aftenskoler_2015.indd 1 29-10-2014 10:29:07 I denne folder får du overblik over de tilskudsmuligheder, der er for aftenskoler inden for

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET PRINCIPPER FOR TILSKUD TIL FRIVILLIGE FORENINGER

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET PRINCIPPER FOR TILSKUD TIL FRIVILLIGE FORENINGER FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET PRINCIPPER FOR TILSKUD TIL FRIVILLIGE FORENINGER Medlemstilskud Der afsættes hvert år en pulje til medlemstilskud til børn og unge 0-24 år. Folkeoplysningsudvalget fastsætter hvert

Læs mere

folkeoplysningsloven og religiøse aktiviteter Juridisk vurdering af religiøse foreningers rettigheder Udarbejdet af advokatfirmaet Horten

folkeoplysningsloven og religiøse aktiviteter Juridisk vurdering af religiøse foreningers rettigheder Udarbejdet af advokatfirmaet Horten foto: rasmus mikkelsen folkeoplysningsloven og religiøse aktiviteter Udarbejdet af advokatfirmaet Horten Juridisk vurdering af religiøse foreningers rettigheder Indholdsfortegnelse Baggrund 3 Tilskud til

Læs mere

Årsberetningen indberettes på en formular, som der linkes til fra Conventus.

Årsberetningen indberettes på en formular, som der linkes til fra Conventus. Tilskudsregler for Kultur & Fritid 2015 Indholdsfortegnelse Folkeoplysende foreninger... 3 Børneattester... 4 Medlemstilskud... 4 Åbne klubber... 5 Lokaletilskud... 5 Lokaletilskud til Fitness-foreninger...6

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Dato 27. januar 2015 Tid 15:00 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Børge Jensen Stedfortræder Medlemmer Steen Jensen (Frederikshavn Ungdoms Fællesråd) -

Læs mere

Referat fra mødet i Folkeoplysningsrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Folkeoplysningsrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Folkeoplysningsrådet (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 4. marts 2015 Mødested: Mødelokale 620 Gothersgade 20, 7000 Fredericia Mødetidspunkt: Kl. 17:00-19:00 Medlemmer:

Læs mere

Frivilligt Folkeoplysende Foreningsarbejde

Frivilligt Folkeoplysende Foreningsarbejde Regler for tilskud til Frivilligt Folkeoplysende Foreningsarbejde i Nordfyns Kommune INDHOLD: Hvem kan få tilskud... 3 Kursustilskud... 4 Medlemstilskud... 7 Fifty-Fifty-puljen... 9 Tilskud til lokaler

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

REGLER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

REGLER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED REGLER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED STRUER KOMMUNE 2011 1. udgave Det må du Det kan du Sådan gør du Her henvender du dig Efter reglerne fastsat i Lov om støtte til folkeoplysning, ministerielle

Læs mere

ved revision af regnskab for foreninger, der modtager kommunale tilskud under Folkeoplysningsloven

ved revision af regnskab for foreninger, der modtager kommunale tilskud under Folkeoplysningsloven ved revision af regnskab for foreninger, der modtager kommunale tilskud under Folkeoplysningsloven Introduktion Med denne folder søger Sport & Fritid at skabe et overblik over, hvilke revisionsregler der

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

MEDLEMSTILSKUD 2015. (Boldspilsforeninger med flere aktiviteter kan i stedet udfylde medlemsopgørelsen på side 2)

MEDLEMSTILSKUD 2015. (Boldspilsforeninger med flere aktiviteter kan i stedet udfylde medlemsopgørelsen på side 2) Ansøgningsfrist 1. april 2015 MEDLEMSTILSKUD 2015 Foreningens navn og adresse: Eller evt. selvstændig afdelings navn Kassererens E-mail: Kassererens tlf: nr. i dagtimerne Foreningens CVR. nr. Foreningens

Læs mere